DK145201B - Sikringsmaatte - Google Patents

Description

145201

Den foreliggende opfindelse angår en sikringsmåtte til beskyttelse af vandbeskyllede områder mod erosion, hvilken måtte består af et antal med ballastmateriale fyldte rør af vandgennemtrængeligt materiale og udlagt side ved.side, 5 idet rørene er holdt sammen ved hjælp af på tværs af rørene gående bændler.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.726.692 kendes en sikringsmåtte af denne art. Ved denne kendte måtte er der tale om stiwæggede rør, som er udlagt parallelt og indbyr-10 des forbundet ved hjælp af omkring rørene viklede bændler eller snore, der forløber på tværs af rørene.

Denne kendte måtte har den ulempe, at der mellem de stiv-væggede rør dannes åbninger, som tillader en ret betydelig vandgennemstrømning fra måttens overside til undersiden, 15 dersom rørene er udlagt på et område med ujævn overflade, hvilket næsten altid er tilfældet ved de områder, der skal beskyttes mod erosion. Den kendte måtte vil derfor ikke yde nogen effektiv beskyttelse mod bortskylning af det underliggende område, og der foregår en stadig undermi-20 nering, der i tilfælde af kraftige strømningspåvirkninger vil kunne give anledning til en bortrivning af måtten, hvorefter det område, der skulle have været beskyttet, ligger frit og ubeskyttet.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en sikringsmåt-25 te, der kan udlægges direkte på det til beskyttelse bestemte område, og som på effektiv måde beskytter mod bortskylning af også ujævne arealer.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved en sikringsmåtte af den indledningsvis nævnte art, der er kendetegnet ved, 30 at såvel rørene som bændlerne er af elastisk materiale, navnlig sækkelærred, og at rørene og bændlerne er vævet sammen.

145201 2

Ved en sådan sammenvævet måtte af elastiske rør og bændler vil det i rørene indlagte, forholdsvis tunge ballastmateriale, f.eks. sten og/eller grus, tynge måtten tæt ned i de fordybninger, der måtte være i det til beskyttelse bestemte 5 område således, at en underskylning af måtten undgås.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig.l viser en udlagt måtte ifølge opfindelsen, set fra oven, fig.2 et snit langs linien II-II i fig.l, 10 fig.3 et snit svarende til linien II-II i fig.l gennem en anden udførelsesform, fig.4 et længdesnit gennem en del af et kun delvis tyngde-materialefyldt bændel, fig.5 et længdesnit gennem et stykkevis fladlagt, stenfyldt, 15 hult bændel i en måtte, fig.6 en sikringsmåtte, hvor tværbændlerne for tydeligheds skyld er udeladt, fig.7 et snit gennem en kyst, sikret mod erosion, fig.8 et snit gennem en vejbane, sikret mod nedsynkning, 20 fig.9 et snit gennem en høfde, sikret mod erosion, og fig.10 et snit gennem en havbundsledning, sikret mod underskylning eller opstigning.

Fig. 1 viser den krydsvævede sikringsmåtte 1 ifølge opfindelsen set fra oven og udlagt på et vandret underlag, såsom 25 på en jordoverflade, til dannelse af et stabilt underlægningsmateriale for en kørebane, gang- eller cykelsti. Måtten består af to krydsvævede bændelsystemer 2,3, hvor f.eks. de langsgående bændler eller kædebændlerne er flade bændler 3, medens de tværgående bændler eller skudbændlerne er hule 30 bændler eller rør 2. I den viste udførelsesform er anvendt et endelukket, hult bændel 2 for hvert skud, og hvert af de hule bændler 2 indeholder et tyngde- eller fyldmateriale 4 3 med en rumvægt på mindst 1600 kg/m . Tyngdematerialet 4 kan bestå af granulerede sten, søsten, såsom ral, nøddesten, ær-35 testen, perlesten, grynsten eller sand. Materialet 4 kan også før måttens udlægning være tørt sand iblandet tør, lang-somt-hærdende cement, som efter måttens udlægning og endelige placering tilføres vand og hærder.

145201 3 Måttens vægt pr. arealenhed kan bestemmes ved de hule bændlers tværsnitsomkreds og fyldningsgrad, deres antal pr. måt-telængdeenhed eller -breddeenhed, det anvendte tyngdemateriales rumvægt og det anvendte bændelmateriales vægt.

5 I fig. 2 ses et udsnit af et måttetværsnit, lagt i kæderetningen, og hvoraf den ved vævningen af de to bændelsysterner opnåede bølgeform for de hule bændler 2 fremgår.

Ved vævningen af den i fig. 1 viste måtte 1 opstår der, når de hule bændler 2's fyldningsgrad er under 100%, på grund af 10 nævnte bølgeform på begge måttens sider et skakbrædtlignende mønster af skiftevis kuplede og flade felter, hvor de kuplede felter udgøres af bændelafsnit, som ved deres ender er helt eller delvis sammenklemt eller indsnøret af det andet bændelsystems flade bændler, hvilken indsnøring dels giver 15 måtten en endnu bedre bøjelighed eller evne til at tilpasses underlagets form og dels hindrer, at tyngdemateriale fra et bændelafsnit kan strømme ind i et andet, f.eks. under måttens transport eller udlægning, eller i tilfælde af at et bændelafsnit punkteres.

20 En sikringsmåtte med meget høj arealvægt kan opnås ved at have tyngdematerialefyldte bændler i både kæde- og skudretningen, men i så fald kan bændlernes fyldningsgrad, i hvert fald i det ene bændelsystem, ikke være særlig høj, dels af hensyn til væveoperationen og dels af hensyn til ønsket om 25 tæt vævning af måtten uden nævneværdige måtteåbninger mellem bændlerne.

Bændlerne kan være fremstillet af såvel varigt som kortvarigt bestandige materialer. De varigt bestandige er naturligvis hensigtsmæssige, hvor bændlernes indhold er af let forskyde-30 lig eller bortskylleig art, og hvor måttens funktion skal være så varig som muligt. Eksempler på varige bændelmaterialer er glasfibre eller langtidsbestandige plastmaterialer, såsom polyamid, polyester, polypropylen eller polyethylen på filamentform som snore eller garner, der eventuelt er blevet stræk- 145201 4 forlænget før vævning eller fletning til flade eller hule bændler, eller på folieform, eventuelt perforeret folie, af lignende plastmaterialer, der ligeledes efter ekstrudering kan være strækforlænget før deres udformning til et- eller 5 flerlagede bændler på flad eller hul form med eller uden sammensvejsning af laget eller lagene. Vævede eller flettede bændelmaterialer kan også bibringes rørform ved langsgående sammensyning eller varmesvejsning. Sidstnævnte fremgangsmåde er særlig gunstig, hvor det drejer sig om meget lange hule bænd-10 lers påfyldning med tyngdemateriale. Af kraftigere, varigt bestandige bændelmaterialer kan nævnes plastbelagt ståltrådsvæv.

De flade bændler kan også erstattes af plasttove, syntetiske gummitove eller plastbelagte ståltråde eller -tove.

De kortvarigt bestandige bændelmaterialer er hensigtsmæssige, 15 hvor sikringsmåttens funktion kun ønskes midlertidigt, eller hvor det anvendte tyngdemateriale efter en vis tid hærder til en fast sammenhængende form, som det er tilfældet ved bitumen- eller cementholdige tyngdematerialer. I sidstnævnte tilfælde, hvor sikringen ønskes bibeholdt, bør dog enten det 20 ene bændelsystem være af varigt bestandigt materiale eller begge bændelsystemer være hule, tyngdematerialefyldte bændler, hvis der er en risiko for forskydning af de hærdede fyldmaterialer efter de hule bændlers nedbrydning. Eksempler på sådanne letnedbrydelige materialer er af polyvinyl-25 klorid-, plante- og dyrefibre fremstillede bændler og ved større dimensioner jern- og aluminiumtråd. I de hærdelige tyngdematerialer kan også være indlagt armeringstove, -tråde eller -net.

I fig. 3 ses et tværsnit af en måttedetalje, hvor der i ste-30 det for materialefyldte bændler 2 visse steder i måtten er indskudt fladlagte eller flade bændler 3, således at afstanden mellem de fyldte bændler 2 bliver større samtidig med, at måtten forbliver tætvævet. Derved forøges måttens bøjelighed og dens arealvægt formindskes.

35 Pig. 4 viser et delsnit gennem et delvis fyldt, hult bændel 2, hvoraf dets bølgeform tydeligt fremgår. De tværgående flade bændler 3's kanter 3' ses at samvirke til lokal formindskel- U5201 5 se af de hule bændler 2’s tværsnitsareal under indeslutning af mellemliggende tyngdematerialeportioner i det hule bændels udbøjede eller kuplede del 2f.

Nogle eller alle de hule bændler kan som vist i fig. 5 være 5 stykkevis fladlagt under vævningen eller ved sammensvejsning eller -syning under fyldningen. Derved kan måtten forsynes med områder af større bøjelighed. Desuden bliver arealvægten formindsket. I det viste hule bændeltværsnit er anbragt sten Vj som kan give måtten større dræningsevne, der yderligere 10 kan forøges ved anvendelse af bændler med større maskevidde. Samtidig bedres muligheden for eventuel vækst af vegetation gennem måtten.

Ved i de hule bændler specielt at anvende såkaldt ferromagne-tisk sand eller grus opnås ud over mulighed for en høj areal-15 vægt ved en given måtte og dermed bændelmaterialebesparelse også} at måttens evne til at smyge sig tæt til jernkonstruktioner, såsom undersøiske rørledninger eller militære indretninger, skibe og skjulte panserkøretøjer, forøges, hvor måtternes høje indhold af tungtsmeltelige, støddæmpende og granat-20 bremsende materialer kan forhindre panserbrydende våbens virkning. Til sådanne anvendelser kan bændelmaterialerne omfatte glas- eller asbestfibre.

Fig. 6 viser en sikringsmåtte ifølge opfindelsen, hvor de på tværs af de hule bændler forløbende fladbændler for tydelig-25 heds skyld er udeladt. Som det ses, forløber de hule bændler i flere skud. Den viste måtte er samlet af fire måttesektio-ner, hvis indbyrdes afgrænsninger er vist med streg-prik linier. Den første måttesektion er vævet således, at den har 3 bændelender ragende ud til højre side, og disse er vævet 30 ind i den næste måttesektion, der har 3 bændelender ragende ud til højre side, henholdsvis på én sektionsbredde, fire sektionsbredder og to sektionsbredder. Den tredie måttesektion er vævet sammen med disse udragende bændelender og har til højre udragende bændelender på henholdsvis 2, 3, 1, 1 og 1 35 sektionsbredde, hvoraf den sidste måttesektion er vævet. Der- U5201 6 ved vil de udragende bændelender effektivt sammenbinde måtte-sektionerne til en samlet måtte, der kan fremstilles i passende udformede sektioner og samles til en større enhed på udlægningsstedet.

5 Den mest praktiske sikringsmåtte er præfabrikeret. Selve vævningen af de på forhånd fremstillede hule og med tyngdemateriale forsynede bændler i f.eks. en 5 m bred måtte kan foregå ved at bændlerne udformes i længder på 5 m, 10,2 m, 15,2 m og/eller 20-30 m. Det 10,2 m lange bændel kan indføres som 10 skud fra vævens højre side og returneres som næste skud fra venstre side. Herefter kan det 15,2 m lange bændel indføres som næste skud fra vævens højre side og den øvrige del af bændlet returneres yderligere to gange, således at det sidste skud afsluttes i vævens venstre side. Således fortsættes 15 vævningen indtil den ønskede måttelængde er opnået. Nogle af de flade bændler 3 kan efter at være fastgjort ved måtteenderne have en fri længde ud fra måtten til dennes sammenbinding med nabomåtter. Det samme kan være tilfældet med de hule bændler 2, som kan have ved sammensyning eller -svejsning flad-20 lagte, frie endelængder ud fra måtten.

Ved i stedet for vævede hule bændler at anvende flettede hule bændler opnås at disse, når de udsættes for en strækning, får en formindskelse af deres tværsnitsomkreds, hvilket vil stramme deres greb om det ifyldte fyldmateriale og yderli-25 gere ‘forøge strammeeffekten fra de tværgående fladbændelkan- ter.

Ved rundvævning af de hule bændler fås bændler med fast tværsnitsomkreds, som hvis bændlerne fyldes helt, kan afstive måtten i de hule bændlers retning, og som, hvis de kun delvis 30 fyldes, bevirker en meget tætvævet filtermåtte.

Til eventuel beskyttelse af bændelmaterialet mod ultraviolet stråling og deraf følgende nedbrydning, hvor dette materiale ikke i sig selv er tilstrækkeligt bestandigt, kan f.eks.

145201 7 selve måtten påføres en emulsion af bindestoffer, såsom bitumen, der derpå i fugtig tilstand overdrysses med f.eks. flyvesand.

Fig. 7 viser en fordelagtig anvendelse af sikringsmåtten 1 5 i en særlig tung udførelse til kyst- eller digesikring, hvor måtten anbringes således, at den forløber fra under til over forekommende vandstand, og hvor måttens nederste del er nedgravet i vandområdets bund 9· Måtten er også egnet ved sandtætte kerner i molekonstruktioner. I en kraftig udførelse 10 kan måtten anvendes under dæksten, således at normalt filtergrus bliver overflødigt.

Fig. 8 viser en anvendelse af måtten 1 som underlag for cykel- og gangstier eller asfalterede veje, hvorved et afrettet område kan forsynes med sikringsmåtter og et ovenpå an-15 bragt asfaltlag helt eller næsten uden underliggende stabilt grus. I den viste udførelsesform er måtten i begge ender forsynet med tykkere hule bændler i en ud forbi asfaltbanen forløbende del 1’ til forstærkning af vejens rabat i en bredde på f.eks. en meter.

20 Ved strande, hvor en ikke for voldsom erodering finder sted, vil som vist i fig. 9 ganske lave høfder 7 kunne opbygges på enkel og økonomisk vis. Efter udformning med en bestemt overfladeprofil, hvori der er taget hensyn til gående og kørende trafik, anbringes filtermåtter 1 som vist med måtter-25 nes ender forløbende omtrent en meter under det oprindelige niveau. Der vil ikke optræde nævneværdige sætningsproblemer, da måtterne vil følge en eventuel sætning.

Ved den almindelige bundsikring kan måtterne anbringes direkte på eroderet område uden forarbejde eller ekstra tyngde-30 belastning og ved anbringelse af fyrbåker kan anvendes sikringsmåtter i stedet for planende ral, hvor måtterne vil være mere effektive til hindring af underskylning.

Kanaler og vandløb kan skrænt- og bundsikres ved hjælp af sikringsmåtter, der udlægges fra bred til bred, følgende 35 kanalens profil.

145201 8

Pig. 10 viser en ledning 10, såsom et kabel, et rør eller en slange, sikret mod underskylning, opstigning og beskadigelse med fiskeredskaber eller ankre. Måtten 1 er vist overlejret med dynd, sand eller lignende bundmateriale, som kan 5 aflejres efter en vis tid, men måtten er også beregnet til at beskytte undersøiske installationer i strømfuldt farvand, hvor sådanne aflejringer ikke forekommer. Hvis havstrømmene underskyller måttens kanter, synker disse blot ned i de dannede fordybninger og hindrer, at materialet under installa-10 tionen fjernes. I stedet for at ligge over ledningen 10 kan måtten være anbragt under denne, hvorved ledningen bliver lettere at inspicere, samtidig med at måtten forhindrer underskylning af ledningen og giver denne et stabilt underlag.

Ud over den præfabrikerede udførelsesform for måtten skal næv-15 nes en in situ fremstillet endeløs udførelsesform med kun delvis fyldte hule bændler i en længde, der svarer til den udlagte måttes bredde. Udlægningsfartøjet kan være et køretøj eller skib, hvis bagende bærer en måttevæv, som får tilført kædebændler fra bændelspoler. På fartøjet findes et la-20 ger hulbændellængder, som manuelt eller maskinelt anbringes successivt i væven fra oven mellem to eller flere sæt kædebændler, afhængigt af, om der udføres 2- eller 4-skafts-vævning. Efter hver hulbændelanbringelse omstilles vævens bomme og en ny hulbændel anbringes. Vægten af de ivævede 25 hulbændler med indhold holder fladbændlerne strakt og giver en stram, tæt vævning. Når den under vævning værende måtte ligger an mod udlægningsstedets underlag med en vis længde kan der opnås en endnu kraftigere strammet vævning, når fartøjets bevægelseshastighed afpasses herefter. Ud over 30 hulbændler kan som skud ivæves fladbændler eller andre ma-. terialer i afhængighed af måttens ønskede arealvægt. Supplering af måttematerialer kan ske fra andre fartøjer eller køretøjer uden at udlægningsfartøjets operation behøver at afbrydes .

35 Hulbændler med en tværsnitsomkreds på 15 mm er velegnet til tynde, lettere sikringsmåtter, og sådanne hulbændler sammenvæves fortrinsvis med fladbændler af en bredde svarende til