DK144342B - Projektil med i det mindste en pyroteknisk sats isaer en lyssporsats - Google Patents

Description

(19) DANMARK ('Wj

Vi 0

Ip (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 1443^+2 B

DI REKTORATET FOR PATENT- OO VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5624/77 (51) int.CI.3 ψ 42 B 13/34 (22) indleveringsdag ^6. dec. 1977 (24) Løbedag 16. dec. 1977 (41) Aim. tilgængelig 17· jun. 1979 (44) Fremlagt 22. fet). 1 982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. ~ (30) Prioritet - (71) Ansøger DYNAMIT NOBEL AKTIENGESELLSCHAFT, 521 Troisdorf, DE.

(72) Opfinder Kurt Ballreich, DE: Ernst Jensen, DE: Alfred Ketterl, DE: Rudolf Eltahlmann, DE.

(74) Fuldmægtig Dansk Patent Kontor ApS.

(54) Projektil med 1 det mindste en pyroteknisk sats, Især en lys= sporsats.

Opfindelsen angår et projektil af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Det er kendt ved indkapslede eller massive projektiler af metal at indpresse lyssporsatsen direkte i en fra den bageste ende af projektilet udgående, lukket udboring. Endvidere er det kendt at indpresse lysspor- satsen i et særligt hylster og indskrue dette i en udsparing i bunden i

OD

^ projektilet. Lyssporsatsen bliver ved afskydningen antændt af de på rt projektilbunden indvirkende drivgasser.

ΓΟ rf 3" Denne kendte måde for indføring eller anbringelse af lyssporsatser er «— ikke tilfredsstillende, hvis projektilet ikke er fremstillet af et til- * □ U4342 strækkeligt stærkt materiale, som f.eks. messing eller stål, men af blødt jern, "bly eller til øvelsesammunition også af formstoffer, som poly-ethylen, polyvinylchlorid, polyamid eller af træ. Disse materialer udviser enten på forhånd en så ringe styrke eller bliver på grund af deres lave blødgøringspunkt ved indvirkning af de varme drivgasser eller ved afbrænding af lyssporsatsen så eftergivelige, at en tilfredsstillende fastholdelse af lyssporsatsen ikke er sikret. Ved en direkte indpres-ning af lyssporsatsen i projektillegemet kan der ved disse materialer som følge af det nødvendige store pressetryk forekomme en ukontrolleret . indtrykning af satsdelen i projektiludboringens væg og dermed uregelmæssigheder i fremstillingen og i af br sen dings forholdene. Denne fare består især ved de af formstof fremstillede letvægtsprojektiler til øvelsesammunition. Heller ikke indpresningen af lyssporsatsen i et metalhylster og dettes indføring i projektillegemets blindhul løser problemet ved denne slags elastiske eller plastiske projektilmaterialer, da der derved som regel ikke opnås nogen tilstrækkelig fast forbindelse mellem projektilet og lyssporsatshylsteret,således at dette hylster ofte kort efter projektilets udtræden af våbenløbet, f.eks. indenfor et område på ca. 80 m, falder ud af projektilet eller på grund af den i spalten mellem hylsteret og blindhullets væg indstrømmende drivgas udstødes bagud fra projektilet, hvilket altså ikke giver tilfredsstillende funktion af lyssporet. Heller ikke ombøjning af den bageste åbne ende af metalhylsteret, d.v.s. af hylsterranden i projektillegemet,formår at afhjælpe denne ulempe.

Opfindelsen har til formål at afhjælpe de foran angivne ulemper, d.v.s. at udforme et projektil af den nævnte art på en sådan måde, at den tilfredsstillende funktion af i det mindste en pyroteknisk sats også er pålideligt sikret, hvis projektilet er fremstillet af et materiale med ringe styrke eller med forholdsvis lavt blødgøringspunkt. I særdeleshed drejer det sig om projektiler til øveisesformål, der fremstilles som letvægtsprojektiler af formstof, træ eller lignende. Men også projektiler for skarp ammunition, som er fremstillet af bly, blødt jern eller lignende materialer, hører hertil. Den i det mindste ene pyrotekniske sats er fortrinsvis en lyssporsats. Den kan imidlertid også være en knald-, røg- eller brandsats. Også kombinationer af forskelligartede satser er mulig, ligesom der også kan være i det mindste én ekstra forsinkelsessats på pyroteknisk basis.

3 146342

Dette opnås ved et projektil ifølge opfindelsen, der er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Gennem den tapformede forlængelse med i det mindste et holdeelement opnås der på fordelagtig måde en sikker forankring af hylsteret også i et projektil af et materiale med ringe styrke eller lav blødgørings-temperatur, idet den tapformede forlængelse har en væsentlig mindre diameter end hylsteret og derfor kan have et eller flere betydeligt større dimensionerede holdeelementer end de hidtil kendte skruegevind.

Den tapformede forlængelse har desuden den fordel, at projektilets tyngdepunkt kan forskydes efter de til enhver tid nødvendige, ydre ballistiske forhold ved tilsvarende dimensionering af forlængelsens aksiale længde.

Ved at udforme hylsterets rundt om den tapformede forlængelse forløbende endeflade som en ringformet tætningsflade mod en tilsvarende flade i projektilet opnås, at de ved projektilets affyring frembragte drivgasser ikke kan trænge ind bag hylsteret og derved løsrive dette, men tværtimod presser hylsteret yderligere fast i udsparingen.

Ved udførelsesformen for projektilet ifølge krav 2 opnås på simpel måde et holdeelement, der sikkert fastholder hylsteret i projektilet.

Ifølge en anden, i krav 3 angivet udførelsesform for opfindelsen opnås der sammenlignet med en enkelt eller eventuelt flere langs hylsterets omkreds fordelte, lokale holdeelementer, at den spcifikke fladebelastning af projektilmaterialet på den ene side formindskes, og at der på den anden side opnås en forbedret tætning af spalten mellem hylster og projektillegeme.

En yderligere formindskelse af den i udsparingen eventuelt indtrængende drivgas og dermed formindskelse af risikoen for en løsrivning af hylstret kan ifølge krav 4 opnås ved, at der på det sted, hvor hylsteret ligger an mod udsparingens væg, mellem disse yderligere findes en form for labyrinttætning. Hertil er hylsteret forsynet med passende ringformede fordybninger.

4 U4342

Hylsteret for den pyrotekniske sats er fortrinsvis så fast og form-stift udformet, at den indpressede sats ved indføring af hylsteret i projektilet ikke løsnes eller oprives for at undgå, at satsen endnu en gang skal efterpresses. Denne efterpresning kan som følge af det meget høje, nødvendige pressetryk nemlig føre til en deformering af projektilet, for så vidt der ikke sørges for en i så fald meget kostbar, ydre, radial støtte af projektilet under efterpresningen. Ved storkalibrede projektiler og projektiler af blødt jern eller lignende materialer er det i almindelighed muligt at fremstille hylsteret af stål. Ved lettere projektiler, altså især øvelsesprojektiler af mindre kaliber af formstof, er det derimod som regel af hensyn til vægten nødvendigt at fremstille hylsteret af tilsvarende lette materialer, som f.eks. en aluminiumlegering eller andre letmetaller. I disse tilfælde kan det til opnåelse af den ønskede styrke og formstiv-hed være formålstjenligt, at den eller de pyrotekniske satser ikke direkte indpresses i hylsteret, men at anbringe dem i et særligt afstivningshylster, der på sin side med prespasning trykkes ind i hylsteret og forankres i dette, f.eks. ved nitning. Det glatte afstivningshylster kan fremstilles forholdsvis tyndvægget af f.eks. stål.

Opfindelsen forklares nærmere ved nogle udførelseseksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 til 6 hver viser længdesnit gennem forskellige varianter af et lyssporprojektil, idet fig. 6a og 6b viser to forskellige halvsnit, og i de forskellige figurer er de samme dele betegnet med samme henvisningstal.

Fig. 1 viser ligesom de øvrige figurer et projektil 1, der er fremstillet ud i ét med et kun med den forreste del vist patronhylster af f.eks. polyethylen. Ved afskydning bliver projektilet på kendt måde adskilt ved et forudbestemt afrivningssted 3. naturligvis kan projektilet 1 også fremstilles adskilt fra patronhylsteret 2 og derefter på kendt måde indsættes og fastholdes, idet råmaterialet til begge dele vælges i overensstemmelse med de pågældende krav.

I en fra den bageste ende 4 af projektilet 1 udgående, som blindhul udformet udsparing 5 er indpresset et hylster 6 af f.eks. en aluminiumlegering med en lukket bund 7 og over tre ringformede holdeelementer 8 formsluttende forbundet med projektilet 1. Holdeelementeme 8 udviser et savtakformet tværsnit, idet de bageste flanker 9 strækker sig 5 1AA3A2 i radialplaner. Udsparingen 5 udviser til holdeelementeme 8 svarende ringnoter 10. Ved den bageste åbne ende 11 af hylsteret 6, hylstermundingen, findes en tætningsflade 12,idet hylsteret er udformet med en radial ringflange 13. Ved det elastiske og/eller plastiske projektil-materiale bliver der ved ringflangen 13 opnået en gastæt, fast forbindelse mellem projektilet 1 og hylsteret 6. En i hylsteret 6 indpresset, pyroteknisk sats 14, her en lyssporsats, er afdækket med en folie 15 af f.eks. papir, aluminium eller formstof.

I fig. 2 er der i hylsteret 6 indsat et ekstra afstivningshylster 16 af f.eks. stål, der ved hjælp af en ringkalfatring 17 er fast forankret i hylsteret 6. I øvrigt svarer denne indretning til den i fig. 1 viste.

Ved det i fig. 3 viste projektil er hylsteret 6 fra bunden 7 og fremefter forsynet med en forlængelse 18, der her er udformet som en tap med et i forhold til den den pyrotekniske sats 14 indeholdende hylsterdel mindre tværsnit. Holdeelementeme 8 er her udelukkende anbragt i området for forlængelsen 18. Som tætningsflade 12 virker en afsats ved overgangen fra bunden 7 til forlængelsen l3, der støtter sig mod en flade 19 i udsparingen 5. Hylsteret 6 er indtrykket i udsparingen 5 med prespasning, er formsluttende forbundet med projektilet 1 over holdeelementerne 8 og ligger med sin ydre kappeflade 20 an mod væggen 21 af udsparingen 5.

I fig. 4 er ikke hele hylsteret 6 anbragt inden for udsparingen 5,men kun dets forlængelse 18. Den den pyrotekniske sats 14 indeholdende del af hylsteret 6 er anbragt bag projektilet 1. Hylsteret 6 støtter sig her fremefter mod den ringformede tætningsflade 12 ved bunden 4 af projektilet 1. Denne anbringelse har blandt andet alt efter varmeudviklingen ved afbrændingen af den pyrotekniske sats 14 vist sig fordelagtig, hvis materialet i projektilet har et forholdsvis lavt blød-gøringspunkt.

Ved den i fig. 5 viste variant er hylsteret mellem sin bageste ende 11 og sin tætningsflade 12 på sin ydre kappeflade 20 forsynet med to inddrejede, omløbende riller 22, der sammen med den tilliggende væg 21 af udsparingen 5 udgør en ekstra labyrinttætning. Alt efter elasticiteten af materialet i projektilet 1 kan dette i tidens løb mere eller mindre trænge ind i rillerne 22.

6 1U342

Ved det i fig. 6a og b viste projektil 1 er den aksiale udsparing 5 udformet gennemgående, d.v.s. den strækker sig til den forreste ende 23 af projektilet 1. Forlængelsen IS af hylsteret 6 er med sin forreste kant 24 ombøjet udadtil mod projektillegemet. Fremefter støtter hylsteret 6 sig mod et anslag 25 i udsparingen 5. I stedet for dette kunne hylsteret eventuelt også i sin bageste ende 11 være forsynet med en ringflange svarende til den i fig. 1 eller 2, der ligger an mod bunden 4 af projektilet 1. Projektilet 1 og hylsteret 6 er ved anslaget 25 og den ombøjede kant 24 fast sammenspændt. Den i fig. 6a viste variant udviser til forskel fra fig. 6b desuden de to ekstra, ringformede holdeelementer 8 i området for forlængelsen l8. Selv om ringspalten mellem udsparingen 5 og hylsteret 6 som følge af indpresning af hylsteret 6 i projektilet 1 er meget lille, så kan der alligevel her ved afskydning trænge drivgasser ind, som da kan undvige gennem den fremefter åbne udsparing 5> således at der eventuelt kan ses bort fra ekstra holdeelementer svarende til fig. 6b, og alligevel er der sikret en upåklagelig funktion af den pyrotekniske sats.