DK144109B - Omsaetterkobling til overfoering af jaevnstroemstelegrafitegn - Google Patents

Description

(19) DANMARK (^) ir m) (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 14Μ09Β

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

' " ' ——I I II t Μ I II . I Ml I J .1"') ) III ........ i |............ I — (21) Ansøgning nr. 3803/72 (51) IntCI.3 H 04 L 2$/20 (22) Indleveringsdag 1· aug. 1972 (24) Løbedag 1 . aug. 1972 (41) Aim. tilgængelig 3· feb. 1973 (44) Fremlagt 7· dec. 1981 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 2. aug. 1971, 2138576, DE

(71) Ansøger SIEMENS AKTIENGESELLSCHAFT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, DE.

(72) Opfinder Norbert Skobranek, DE.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bureau.

-...... ~ ' " - '* ' " 11 1 1""'< 1 f" ....... 1 -1' ' ' (54) Omsætterkobling til overføring af jævnstrømstelegrafitegn.

Opfindelsen angår en omsætterkobling til overføring af jævnstrøms-telegra-' fitegn mellem en envejs- og en tovejskobling med en modtage- og en senjleindret-ning, hvorved den over en abonnentledning gående liniestrøm kan afbrydes af modtageindretningen i rytme af de ankommende telegrafitegn, som skal sendes til abonnenten.

I fjernskriveformidlings- og fjernskriveoverføringsteknikken kræves der i stort omfang totråds-tastkoblinger. Som det mest kendte anvendelsestilfælde hen-PQ vises der blot til enkeltstrøm-dobbeltstrømomsætteren, men anvendelsen af disse 3^ koblinger er ikke begrænset til dette anvendelsestilfælde.

O ...

(— De kendte tilslutningskoblinger lader sig ifølge deres funktion opdele 1 -3" to grupper, hvorved som kriterium anvendes tastningen af abonnenttilslutningsled- r~ ningen.Ved den ene gruppe bliver abonnenttilslutningsledningen ved sending i ret- *

O

2 144109 ning til abonnenten gjort strømløs ved afbrydelse til styring af den ved abonnenten forhåndenværende modtagemagnet i fjernskrivemaskinen.Derfor taler man om koblinger med afbrydelsestastning.Ved den anden gruppe bliver abonnenttilslutnings-ledningen ved sending i retning mod abonnenten kortsluttet. I denne forbindelse taler man om koblinger med kortslutningstastning.

På tegningen vises de to principper på grundlag af et eksempel.

Fig. 1 viser en kobling, som arbejder ifølge den såkaldte afbrydeisestastning. Det antages, at de en forbindelsesgennemkobling forudgående processer, såsom opkald, valgopfordring, valg og gennemkobling mellem den kaldende og kaldte abonnent allerede er afsluttet.

Hvis kontakten b af et modtagerrelæ B befinder sig i den viste position svarende til stoppolaritet, går der en strøm over ledere al og bl af abonnenttilslutningskoblingen AnL fra den positive til negative pol af telegrafi-batteriet TB, hvilken strøm aktiverer modtagemagneten EM på abonnentpladsen TI. Egenkapaciteten af abonnenttilslutningsledningen oplades svarende til den påtrykte spænding. Ved modtagelsen af et skridt svarende til startpolaritet over fjernledningen FL omstyres kontakten af modtagerrelæet B, og derved afbrydes abonnenttilslutningsledningen AnL. For at undgå en påvirkning af senderelæet A under omstyringen af kontakten b, forefindes en holdemodstand Rh, over hvilken der også i det tilfælde, hvor abonnenttilslutningsledningen er afbrudt, går en aktiveringsstrøm til en første vikling AI af senderelæet. En ulempe ved denne kobling ligger i, at afladningen af abonnenttilslutningsledningen, som blev afbrudt ved kontaktens omstyring, udelukkende fremkommer over abonnentpladsen TI. Dette betyder, at der ved afbrydelsesprocesser, især ved lange abonnenttilslutningsledninger, optræder betydelige forvrængninger ved modtagelsen af fjernskrivetegn. Ydelsen af tilslutningskoblinger, som arbejder efter afbrydelsestastningsprincippet, frembyder altså først og fremmest fordele ved tilslutningsledninger af ringe længde.

En efter kortslutningstastningsprincippet arbejdende kobling er vist i fig.

2. Der gås atter ud fra, at forudgående processer vedrørende forbindelsesgennem-koblingen er afsluttet, og at der over fjernledningen FL modtages stoppolaritet. Kontakten b af modtagerrelæet B er i den viste position svarende til stoppolaritet, således at der atter går strøm over abonnenttilslutningen AnL fra den positive til den negative pol af telegrafibatteriet TB. Ligesom i koblingen ifølge fig. 1 er også her abonnenttilslutningsledningen opladet svarende til den påtrykte spænding. I koblingen ifølge fig. 2 bliver i modsætning til den i fig. 1 viste kobling ved hjælp af et til startpolaritet svarende skridt, som indtræffer over fjernledningen FL og den betjente kontakt b abonnenttiislutningsledningen og dermed modtagemagneten gjort strømløs ikke ved en afbrydelse, men ved en kortslutning. Denne kobling frembyder over for den i fig. 1 beskrevne kobling 3 144109 den fordel, at afladningen af abonnenttilslutningsledningen som følge af kortslutningen sker med en mindre tidskonstant, og at tidskonstanten er lige stor for strømstigning og strømfald, hvorved det er forudsat, at den indre modstand af sendekoblingen uden hensyntagen til ledningskompletteringsmodstanden RL er lille i forhold til den samlede modstand af abonnenteløjfen. En tastkobling, som arbejder efter dette princip, egner sig altså med fordel til relativt lange abonnenttilslutningsledninger.

En efter kortslutningstastningsprincippet arbejdende tilslutningskobling har dog ved korte strækninger mellem abonnentpladsen og tilslutningskoblingen, hor den induktive indvirkning fra modtagemagneten på abonnentpladsen overvejer den ka« pacitive indvirkning fra ledningen, fer så vidt en ugunstig egenskab, nemlig at der på grund af den manglede ledningskapacitet ikke optræder nogen strømv ending, dvs. der optræder ikke noget såkaldt undersving af strømkurven i modtageraagneten.I mange anvendelsestilfælde er dette undersving af strømkurven dog netop nødvendigt for at fjerne remanensen i modtagemagneten.

Der er for nylig blevet foreslået en kobling, hvor liniestrømmen ikke kan indstilles over en ledningskompletteringsmodstand, som er individuelt indstillelig, men derimod ved hjælp af en automatisk reguleringsindretning, f.eks. en elektronisk styret modstand, stadig holdes på en konstant værdi, f.eks. 40mA. Denne automatiske reguleringsindretning kan enten erstatte den traditionelle ledningskompletteringsmodstand eller med koblingsteknisk fordel indkobles mellem telegrafibatteriet og kontakten, som styrer tilslutnings ledningen. Bi ifølge det sidstnævnte princip opbygget kobling har dog den overføringstekniske ulempe,at tidskonstanten ved ekstremt kort lednings længde bliver så stor for strømfaldet i modtagemagneten, at ankeret af modtagemagneten ikke mere falder sikkert.

Opfindelsens formål er at tilvejebringe en kobling til tastning af totråds-enkeltstrømkredse, hvor disse ulemper ikke optræder. Ifølge opfindelsen opnås dette ved, at der mellem abonnentledningens to ledere findes en ekstrakobling, som ved afbrydelse af den over abonnentledningen gående liniestrøm kobles til abonnentledningen ved hjælp af koblemidler i modtageindretning, at ekstrakoblingen indeholder en diode og et parallelt med dioden koblet RC-led og en parallelt med kondensatoren i RC-leddet koblet yderligere modstand, og at dioden i ekstrakoblingen i det tilfælde, at den af abonnentledningen og en modtagemagnet bestående indretning er kapacitiv (lang abonnentladning) ar gennemtrængelig for den efter afbrydelsen af linie·trømmtn ovar abonnentladningen giende kapscitiva afladt-strøm, og i dat tilfalda, at danne indretning er induktiv (kort abonnentladning) er sparret for den som følge af den induktive virkning af modtagamagnetan ovar abonnentledningen gående strøm.

Koblingen ifølge opfindelsen kan anvendes såvel i tilslutningskoblinger med 144109 4 traditionel liniestrømindstilling over ledningskompletteringsmodstanden henholdsvis dens elektroniske balanceringskreds, som også i tilslutningskoblinger med automatisk liniestrømindstilling ved hjælp af en reguleringsindretning ved spændingskilden.

Opfindelsens enkeltheder beskrives i det følgende på grundlag af nogle udførelseseksempler. Som eksempel på tastningen af en totråds-enkeltstrømkreds er der vist en enkeltstrøm-dobbeltstrømomsætterkobling, idet fig. 3 viser en kobling, hvor liniestrømindstillingen sker ved hjælp af en ledningskompletteringsmods tand, fig. 4 viser en kobling, hvor størrelsen af liniestrømmen indstilles automatisk, og fig. 5 sluttelig en inden for opfindelsens rammer liggende yderligere udførelsesform for koblingen ifølge fig. 4.

Den i fig. 3 viste kobling er over ledere al og bl af en totrådabonnent-tilslutningsledning AnL, som udgør totråds-enkeIts trømkreds en, forbundet med en abonnentplads TI, hvoraf kun sendekontakten sk og modtagemagneten EM er vist. Indstillingen af liniestrømmen udføres på kendt måde gennem den individuelle balancering af ledningskompletteringsmodstanden RL. Ledningskompletteringsmodstanden RL kan dog også erstattes af en egnet automatisk reguleringsindretning K, f.eks. en elektronisk modstand. I fig. 3 er dette antydet ved den skraveret vist indretning K. Som firtråd-strømkreds vises fjernledningen FL, hvorover koblingen AS over kontakten a af en sendeindretning AI, All afgiver dobbeltstrømtegn. Omvendt udnyttes dobbeltstrømtegn, som indtræffer over fjernledningen FL, ved hjælp af en tastningsindretning, der kan være en modtageindretning, f.eks. en elektronisk telegra-fisignaloverfører, således at der afgives enkeltstrømtegn i retning mod abonnenten. Ifølge opfindelsen har tastningsindretningen i dette tilfælde to adskilte skiftevis fungerede kontakter bkl og bk2, af hvilke den første er indkoblet i og afbryder den til en abonnent førende ledning, nemlig lederen bl, medens den anden bevirker tilslutning af ekstrakoblingen Z på totråds-enkeltstrømkredsen.

Til forklaring af en omsætteproces går man ud fra, at tastningsindretningen B er aktiveret med stoppolaritet, som vist i fig. 3. I dette tilfælde går der en strøm fra den positive pol af spændingskilden TB i tilslutningskoblingen AS over den første kontakt bkl, lederen bl af abonnenttiislutningsledningen AnL, modtagemagneten EM, den sluttede sendekontakt sk, lederen al af abonnenttilslutningsledningen anL, ledningskompletteringsmodstanden RL henholdsvis reguleringsindretningen K og sendeindretningen AI til den negative pol af spændingskilden. Samtidig går der en strøm fra positiv pol af spændingskilden over balanceringsmodstanden RN og sendekoblingen All til den negative pol af spændingskilden. Abonnenttilslutningsledningen er opladet svarende til den påtrykte spænding. Ved indtrædel- 144109 5 sen af et skridt med startpolaritet over fjernledningen FL omstyres kontakterne

B

bkl og bk2 af tastningsindretningeny£ Dermed frakobler den første kontakt bkl den til abonnenten førende leder bl af tilslutnings ledningen AnL, medens den anden kontakt bk2 over ekstrakoblingen Z samtidigt ojfygger en kortslutningskreds for totråds-enkeltstrømkredsen, dvs. til abonnenttiIslutningsledningen AnL. Over dioden D i ekstrakoblingen Z står nu en meget lavohmsk afladningsvej for ledningskapacitet til rådighed. Over for en kobling, som arbejder efter kortslutningstastningsprincippet, er modstanden af denne kortslutningsvej kun forhøjet ubetydelig, nemlig med et diodespændingsfald.

Koblingen ifølge opfindelsen opfylder altså de stillede krav, især for lange tilslutningsledninger.

For det tilfælde, at den mellem abonnentpladsen Ti og tilslutningskoblingen AS forløbende abonnenttiislutningsledning AnL ikke når op på en bestemt længde, overvejer den induktive indvirkning fra modtagemagneten gM den kapacitive indvirkning fra abonnettiIslutningsledningen. Dette betyder, at den samlede overførings-vej antager induktiv karakter. Ifølge opfindelsen indeholder ekstrakoblingen Z et netværk, som er koblet parallelt med dioden D, og dette netværk består i udførelseseksemplet af et RC-led med en kondensator Cl og en modstand RI. Fpr den som følge af den induktive indvirkning fra modtagemagneten EM over abonnenttiislutningsledningen AnL gående strøm, som er rettet modsat afladestrømmen, er dioden D i ekstrakoblingen Z spærret. Derigennem bliver kondensatoren Cl af RC»ledet, som er koblet parallel med dioden D opladet af denne strøm. Efter afklingen af denne strøm aflades kondensatoren Cl nu over modtagemagneten EM, hvilket fører til, at remanensen i modtagemagneten fjernes og ankeret af modtagemagneten falder fra tidsmæssigt eksakt. Koblingen ifølge opfindelsen frembyder altså ved korte abonnenttilslutningsledninger alle fordele ved en efter afbrydelsestastningsprincippet arbejdende kobling.

Ifølge opfindelsen er kondensatoren Cl i ekstrakoblingen Z shuntet ved hjælp af en modstand R2, som i forhold til modstanden RI af RC-ledet har en større værdi. Dermed opnås den fordel, at der ved indtrædelsen af tegn med stoppolaritet over firtråd-strømkredsen F1 fjernes en eventuelt endnu forhåndenværende rest ladning på kondensatoren Cl. Man opnår dermed en veldefineret udgangsposition for en ny opladning af kondensatoren Cl og dermed en forvrængning fri overføring. For at sikre, at strømmen til sendeindretningen Al opretholdes under modtagelsen af skridt mod startpolaritet over firtråd-strømkredsen, hvilket er nødvendigt til undgåelse af utilladelige refleksioner, forefindes en i og for sig kendt holdemodstand Rh. I koblingen ifølge opfindelsen shunter denne modstand ikke blot kontakten bkl, som afbryder totråds-strømkredsen, men derudover også dioden D i ekstrakoblingen Z,

Dette har den fordel, at dioden D foruden den nævnte funktion også sikrer en afkob-

Claims (2)

1. 6 144109 ling af holdekredsen for sendeindretning AI fra abonnenttilslutningskredsen. Dette er nødvendigt for at forhindre, at den ved frakoblingen over modtagemagneten gående strøm ikke kan går over sendeindretningen AI, spændingskilden TB og holdemodstanden Rh. Tilslutningskoblingen ifølge opfindelsen, som uden nævneværdigt opbud forener fordelene ved den efter afbrydelsesprincippet og den efter kortslutningstastningsprincippet arbejdende tilslutningskobling, kan med særlig fordel benyttes, når liniestrømmen som for nylig foreslået ikke mere indstilles over en ledningskompletteringsmodstand eller dennes elektroniske balanceringskreds, men f.eks. ved hjælp af en automatisk reguleringsindretning ved hjælp af en ved spændingskilden anbragt reguleringsindretning indstilles på en konstant defineret værdi, f.eks. 40 mA. I udføreiseseksemplet i fig. 4 er den til sidst nævnte reguleringsindretning betegnet med K. Den øvrige udformning såvel som virkemåden af tilslutningskoblingen AS svarer derved til den allerede i fig. 3 beskrevne kobling. I det i fig. 4 viste tilfælde, ved hvilket liniestrømindstiliingen sker ved hjælp af en i koblingen AS inddraget reguleringskobling, kan holdemodstanden, hvorover der under sendingen af tegn med startpolaritet til abonnenten TI opretholdes en aktiveringskreds for sendeindretningen, i en yderligere udformning af opfindelsen blive til nul. Dermed opnår mandan yderligere fordel, at der til afbrydelse af totråds-enkeltstrømkredsen og til tilkobling af eksfrakoblingen kan behøves kun en enkelt kontakt. Et på denne måde realiseret udførelseseksempel vises i fig. 5, i hvilket den i firtråds-strømkredsen anbragte og som tastindretning fungerende modtageindretning B kun har en skiftekontakt bk. I en ifølge dette princip op-bygget kobling kan følgelig anvendes koblermidler,ved hvilke opdelingen i to fra hinanden skilte kontaktelementer ikke eller kun vanskeligt kan gennemføres.
2. 1. Omsætterkobling til overføring af jævnstrøms-telegrafitegn mellem en envejs- og en tovejskobling med en modtage- og en sendeindretning, hvorved den over en abonnentledning (AnL) gående liniestrøm kan afbrydes af modtageindretningen (B) i rytme af de ankommende telegrafitegn, som skal sendes til abonnenten (TI) »kendetegnet ved, at der mellem abonnentledningens to ledere findes en ekstrakobling (Z), som ved afbrydelse af den over abonnentledningen (AnL) gående liniestrøm kobles til abonnentledningen ved hjælp af koblemidler (bkl, bk2) i modtageindretningen, at ekstrakoblingen (Z) indeholder en diode (D) og et parallelt med dioden koblet RC-led (RI, Cl) og en parallelt med kondensatoren (Cl) i RC-leddet koblet yderligere modstand (R2), og at dioden (D) i ekstrakoblingen i det tilfælde, at den af abonnentledningen (AnL) og en modtagemagnet bestående indretning er kapacitiv (lang abonnentledning) er gen-