DK143676B - Tonegenerator til tilvejebringelse af signaler med udvalgte frekvenser - Google Patents

Description

(19) DANMARK

|p (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 143676 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5162/75 (51) IntCI.3 H 03 B 19/08 (22) Indleveringsdag 7. jun. 1973 (24) Løbedag 7. jun. 1975 (41) Aim. tilgængelig n. dec. ^ 97-5 (44) Fremlagt 21 . sep. 1981 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag _ (62) Stamansøgning nr. _

(30) Prioritet l0. jun. 1972, 7207955, NL

(71) Ansøger N.V. PHILIPS' GLOEILAMPENPABRIEKEN, Eindhoven, NL.

(72) Opfinder Daniel Johannes Gerardus Janssen, NL.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bureau.

(54) Tonegenerator til tilvejebringelse af signaler med udvalgte frekven= ser.

Opfindelsen angår en tonegenerator til frembringelse af et antal signaler med udvalgte frekvenser, indeholdende en impulsoscillator, en frekvensdeler, som er forbundet til impulsoscillatoren, og som har en indstillelig heltal-divisor til afledning af de udvalgte frekvenser fra impulsoscillatorfrekvensen, og en binær/digitalomsætter til dannelse af tilnærmelsesvis sinusformede digitale signaler.

Tonegeneratorer af denne art anvendes fordelagtigt i praksis til tilveje-^ bringelse af frekvenser med meget stor frekvensstabilitet.

Hollandsk patentansøgning nr. 7.013.780 beskriver en tonegenerator, der an-5 vendes i en modulator med sinussignalsyntese, og som indeholder en impulskilde |- med en impulsgentagelsesfrekvens, der er lig med et multiplum af de udvalgte fre kvenser, der skal tilvejebringes, og hvorfra der afledes en impulssekvens ved * m \ 2 143676 hjælp af et frekvensfordelernetværk, hvilken frekvens tilføres en binær/digital omsætter.

Som følge af den binære/digitale omsætters frekvensdelerkapacitet skal impulsgentagelsesfrekvensen for impulskilden vælges en faktor større end det mindste fælles multiplum af frekvenserne, der skal tilvejebringes, hvilken faktor er lig med frekvensdelerkapaciteten. Hvis der skal tilvejebringes en meget nær tilnærmet sinussvingning, skal der anvendes en digital omsætter med en høj frekvensdelerkapacitet. Dette har den ulempe, at der skal anvendes en oscillator med meget høj oscillatorfrekvens. Dette medfører dels, at antallet af de anvendte logiske elementer er stort, dels at de anvendte logiske elementer skal være i stand til at arbejde ved disse meget høje frekvenser, og der kræves derfor logiske elementer, som har forholdsvis store tab.

Opfindelsen går ud på at tilvejebringe en tonegenerator af den ovenfor angivne art ved hjælp af et forholdsvis lille antal logiske elementer, hvor arbejdshastigheden for de logiske elementer kan være forholdsvis lav, og hvor de udvalgte frekvenser tilvejebringes med en godt tilnærmet sinusform ved hjælp af få ekstra logiske elementer.

Tonegeneratoren ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at deleren med en heltal-divisor indeholder en første underdeler med en indstillelig brøk-divisor og en dertil forbundet anden underdeler med en fast heltal-divisor, hvilken sidstnævnte underdeler også udgør binær/digitalomsætteren.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen er heltal-deleren forsynet med et frekvensprogrammeringskredsløb til indstilling af en forudbestemt divisor, tællingen af denne divisor i et antal cykler for den første underdeler sker styret af den anden underdeler, frekvensprogrammeringskredsløbet for hver udvalgt frekvens udvælger cykler med successive tællepositioner fra den første undertæller, og den anden undertæller bestemmer rækkefølgen af de udvalgte divisorer på en sådan måde, at det tilnærmelsesvis sinusformede signal bliver spejlsymmetrisk.

Opfindelsen og dens fordele vil blive beskrevet nærmere under henvisning til udførelsesformer, der er vist på den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser en udførelsesform for en tonegenerator ifølge opfindelsen, fig. 2a-2d viser nogle injektion-logikelementer, hvormed den i fig. 1 viste tonegenerator er tilvejebragt, fig. 3 viser kredsløbet for en deler, som anvendes i den i fig. 1 viste tonegenerator, fig. 4a-4k viser signaler, der kan optræde i den i fig. 3 viste deler, fig. 5a og 5b viser dele af en binær/digital omsætter, som anvendes i den i fig. 1 viste tonegenerator, 3 143676 fig. 6 og 7 viser signaler, der kan optræde i de dele af en binær/digital omsætter, der er vist i fig. 5a og 5b, fig. 8 viser kredsløbet for en anden deler, der anvendes i den i fig. 1 viste tonegenerator, og fig. 9 en udførelsesform for et kobleapparat for trykknapbetjent udvælgelse af toner til anvendelse i den i fig. 1 viste tonegenerator.

Den i fig. 1 viste udførelsesform illustrerer anvendelsen af tonegeneratoren ifølge opfindelsen i et trykknapbetjent telefonapparat, hvilket apparat er indrettet til at anvendes i et specielt tonefrekvenssignaleringssystem. I dette signaleringssystem anvendes to forskellige frekvensbånd, som er beliggende inden for frekvensbåndet for en talekanal, hvor der i hvert frekvensbånd er beliggende fire udvalgte frekvenser, der anvendes som signaleringsfrekvenser. Til overføring af informationen kombineres en signaleringsfrekvens fra det ene frekvensbånd med en signaleringsfrekvens fra det andet frekvensbånd.

I Document No. lOl anbefaler C.C.I.T.T. Com. XI frekvenserne 697, 770, 852 og 941 Hz som signaleringsfrekvenser beliggende i det laveste af de to frekvensbånd, og frekvenserne 1204, 1336, 1477 og 1633 Hz som signaleringsfrekvenseme, der er beliggende i det højeste af de to frekvensbånd.

Disse frekvenser må ikke afvige mere end 1,5%, og niveauet af summen af allé højere harmoniske skal være mindst 20 dB mindre end niveauet for grundsvingningen.

For at tilfredsstille kravet om en frekvenstolerance på - 1,5% under hensyn* tagen til ældningsfænomener og virkningerne af variationer i temperaturen, i den relative fugtighed og i spændingen afledes signaleringsfrekvenseme fortrinsvis fra krystalstabiliserede oscillatorer. Det er økonomisk at anvende én krystalstyret oscillator og at aflede alle signaleringsfrekvenseme fra de oscillatorfrekvenser, der afgives af denne oscillator, så at det samtidigt sikres, at signaleringsfrekvenserne ikke forskydes i forhold til hinanden. Digitalteknik anvendes til opfyldelse af frekvenstolerancerne og for at muliggøre, at tonegeneratoren realiseres i integreret form.

Der anvendes en impulsoscillator 1 af i og for sig kendt art, og signaleringsfrekvenserne afledes fra den oscillatorfrekvens, der afgives af impulsoscillatoren, ved hjælp af heltal-delere.

For at holde antallet af delere lille anvendes delere, som har en indstillelig heltal-divisor, idet der anvendes to heltal-delere 2 og 3 med indstillelig divisor, fordi der samtidigt skal tilvejebringes to signalfrekvenser i det specielle signaleringssystem. Disse delere indeholder styreklemmer 8 og 9, hvortil der er forbundet en frekvensudvælge 1seskoblerenhed 12, hvormed divisorerne kan indstilles. Oscillatorfrekvensen skal så være lig med det mindste fælles multiplum for de signaler ingsfrekvenser, der skal tilvejebringes, og det mindste fælles multiplum er meget stort for de af C.C.I.T.T.-kommissionen anbefalede signaleringsfrekvenser.

143676 4

De impulsfrekvenser, der afgives fra delerne 2 og 3, indeholder almindeligvis en stor procentdel af højere harmoniske. For at tilfredsstille det krav, at niveauet af summen af alle harmoniske skal være i det mindste 20 dB lavere end niveauet af den tilvejebragte signaleringssekvens, skal der benyttes filtre. Som følge af at det skal være muligt let at integrere disse filtre, skal disse tilvejebringes i digital form. Disse digitale filtre har en frekvensdelerkapacitet, som er proportional med godheden af filtrene. Når der anvendes sådanne filtre, skal oscillatorfrekvensen normalt være så mange gange større end det mindste fælles multiplum af signaleringsfrekvenserne som frekvensdelerkapaciteten. Dette medfører, at der skal anvendes mange logiske elementer, og disse elementer skal have en arbejdshastighed, som er indrettet til denne høje oscillatorfrekvens. Elementer af denne art er dyre og har et højt tab. I så tilfælde er det ikke muligt at anvende en tonegenerator af denne art i et trykknapbetjent telefonapparat.

Med opfindelsen muliggøres anvendelsen af en lavere oscillatorfrekvens ved, at hver af heltal-delerne 2 og 3 indeholder en underdeler 4, 6 med en indstillelig brøk-divisor og en dertil forbundet underdeler 5, 7 med en fast heltaldivisor, hvilken sidstnævnte underdeler også udgør binær/digitalomsætteren.

En yderligere nedsættelse af oscillatorfrekvensen fås ved at udnytte den tilladelige 1,5% frekvenstolerance ved at vælge signaleringsfrekvenser, som har et forholdsvis lille mindste fælles multiplum, men som kun afviger lidt, mindre end 1,3 promille, fra de af C.G.I.T.T. Com. XI i Document No. lOl anbefalede frekvenser.

Følgelig er osctllatorfrekvensen 221,8 kHz i denne udførelsesform. Delerne 2 og 3 med heltal-divisor, som kræves til at aflede de ønskede signaleringsfrekvenser fra denne frekvens, er sammen med disse frekvenser anført i søjle 2 og 1 i den følgende tabel A.

Tabel A

Signalerings- Heltal-delers Divisor for underdeler frekvens divisor med brøk-divisor 1633 136 11 1/3 1477 150 12 1/2 1336 166 13 5/6 2 1204 184 15 1/3 941 236 19 2/3 852 260 12 2/3 770 288 24 3 697 318 26 1/2 5 143676

Den anvendte logik vil blive betragtet, før en detaljeret beskrivelse af tonegeneratoren gives.

Anvendelsen af tonegeneratoren i et trykknapbetjent telefonapparat i den foreliggende udførelsesform medfører, at tonegeneratoren skal være egnet til at arbejde med en fødespænding på 2,7 volt og en fødestrøm på 10 mA. 1 denne hensigt er alle logikkredsene realiserede med injektor-logik. Denne art logikkredse er beskrevet i dansk patentansøgning nr. 2526/72.

Grundelementet i alle injektor-logikkredse er vist i fig. 2a og består af en flerkollektor-transistor 14 uden modstande, for hvilken det tilnærmelsesvis gælder, at basis er forbundet til en enhedsstrømkilde 15. Når indgangsklemmen 16 er ledende forbundet til jord, hvilket i det følgende udtrykkes ved, at et lavt signal er påtrykt en indgangsklemme 16, vil strømmen fra strømkilden 15 tilføres jord, og transistoren 14 vil være spærret. Enhver strøm, der tilføres udgangs-klemmerne 17 og 18, som er forbundet til kollektorerne, kan ikke bortledes, hvilket i det følgende udtrykkes ved, at udgangsklemmerne 17 og 18 afgiver et højt signal. Hvis der påtrykkes et højt signal på indgangsklemmen 16, vil strømmen fra strømkilden 15 gå til jord gennem basis-emitterovergangen i transistoren 14, og strømme, der påtrykkes udgangsklemmeme 17 og 18, vil gå til jord gennem kol-lektor-emitterstrækningen. Udgang sklemmeme 17 og 18 afgiver så et lavt signal. Dette grundelement, der arbejder som inverter, et angivet med symbolet, der er vist i fig. 2b. Direkte forbindelse mellem flere indgange er udelukket i injektor-logik.

I overensstemmelse med dette logiksystem fås en OG-kreds ved at forbinde to ledere, som vist i fig. 2c, Udgangsklemmen afgiver kun et højt signal - kan ikke aftage strøm -, hvis A og B er høje - d.v.s. at der ikke aftages strøm fra A eller B -. Dette vil sige, at signalet på udgangsklemmen tilfredsstiller den logiske relation A · B for de logiske signaler A og B, der påtrykkes indgangene.

Fig. 2d viser en ELLER-kreds, som er konstrueret i overensstemmelse med dette logiksystem. De logiske signaler A og B, der påtrykkes indgang sklemmeme, inverteres til dannelse af i og B ved hjælp af inverterne 19 og 20. Derefter kombineres disse signaler til dannelse af A · B i den OG-kreds, som realiseres ved indbyrdes forbindelse af udgangene fra inverterne 19 og 20, og dette signal omdannes til udgangssignalet A + B ved hjælp af inverteren 21.

Ved hjælp af inverteren, OG-kredsen og ELLER-kredsen, der er vist i fig. 2b-2d, kan alle de mere komplicerede logiske elementer, såsom bistabile elementer, realiseres på kendt måde. Hver af de bistabile elementer, der anvendes i kredsløbet, indeholder en sæt-indgang S, en trigger-indgang T, en konditions-indgang D, en signal-udgang Q og en inverteret signal-udgang Et højt signal, som påtrykkes sæt-indgangen S, sætter elementet til den tilstand, som er karakteriseret ved, at signaludgangen Q afgiver et højt signal. Et højt eller et lavt signal, der påtrykkes konditionsindgangen D, kan sætte (bringe i én forudbestemt tilstand) eller resætte (bringe tilbage til en anden forudbestemt tilstand) det bistabile element til 143676 6 det tidspunkt, hvor et signal på trigger-indgangen T skifter fra højt til lavt.

En to-deler fås på kendt måde ved at forbinde den inverterede signaludgang ij i et bistabilt element med konditionsindgangen D.

Fig. 3 viser detaljeret deleren 2 med indstillelig heltal-divisor i overensstemmelse med opfindelsen. Underdeleren 4 indeholder fire kaskadeforbundne bistabile elementer 22-25, der er konstruerede som to-delere. Trigger-indgangen T til elementet 22 er forbundet til udgangsklemmen 13 af impulsoscillatoren 1, som ikke er vist i denne figur, og trigger-indgangene T for elementerne 23-25 er forbundet til signaludgangene Q af de foregående elementer 22-24. Den impuls-række, som påtrykkes klemmen 13 fra oscillatoren, er vist i fig. 4a. Signalerne, som successivt afledes herfra ved to-deling med elementerne 22-25, er vist i fig.

4b-4e.

Underdeleren 5, som har en fast divisor, er forbundet til underdeleren 4, som har indstillelig divisor. Den faste divisor i underdeleren 5 er valgt lig med tolv i dette eksempel. For at tilvejebringe denne divisor indeholder underdeleren 5 fire bistabile elementer 26, 27, 28 og 29, som er indbyrdes forbundet som beskrevet i det følgende, hvor elementerne 26 og 29 er forbundet som to-delere. Som følge af at indgangene til elementer, der er konstrueret i overensstemmelse med injektor-logik, ikke må forbindes direkte, anvendes inverterne 30-34 for at opnå flere identiske udgange, hvortil indgange kan forbindes hver for sig. Disse invertere er forbundet til den signaludgang Q eller inverterede signaludgang § i de bistabile elementer 25, 26 og 27, som afgiver det inverterede af det ønskede signal. Som eksempel er inverteren 30 forbundet til den inverterede signaludgang Q i elementet 25 for at tilføre trigger-indgangene T i elementerne 26, 27 og 28, der er forbundet til udgangene af inverteren 30, et signal, som er identisk med det signal, der afgives fra signaludgangen Q i elementet 25.

For at opnå et sådant signal til konditions-indgangen D i elementet 27, at elementerne 26, 27 og 28 udgør en seks-deler, er der endvidere anvendt inverterne 35, 36 og 37. Inverteren 35 er forbundet til inverterne 32 og 33, så at den på sin udgang afgiver den logiske ELLER-funktion af de logiske signaler, der påtrykkes inverterne 32 og 33. Tilsvarende er inverteren 36 forbundet til in-verteme 31 og 34, så at den på sin udgang afgiver den logiske ELLER-funktion af de logiske signaler, der påtrykkes inverterne 31 og 34. Inverteren 37 er forbundet til udgangen af inverteren 35 og til den inverterede signaludgang Q i det bistabile element 28, så at den på sin udgang afgiver den logiske NOG-funkti-on af de logiske signaler, der påtrykkes dens indgang. Udgangene fra inverterne 36 og 37 er forbundet til konditions-indgangen D i elementet 27 for til denne at afgive den logiske OG-funktion af signalerne, der afgives fra inverterne 36 og 37. Endvidere er signaludgangen Q fra elementet 27 forbundet over inverteren 34 til konditions-indgangen D for elementet 28.

7 143676

Virkemåden af underdeleren 5 vil blive beskrevet under henvisning til fig. 4f-4j, idet det antages, at de bistabile elementer 26-29 er i den satte tilstand. Udgangssignalet fra underdeleren 4, som er vist i fig. 4e, er vist igen i reduceret tidsmålestok i fig. 4f.

Som følge af at elementerne 26-28 er sat, vil inverteren 35 få inverteren 36 og inverteren 37 til at afgive højt signal med det resultat, at der også påtrykkes et højt signal på konditions-indgangen D i elementet 27.

Som følge af den negativt gående flanke, der optræder til tidspunktet t^, jfr. fig. 4f, resættes elementet 26, elementet 27 forbliver sat, og elementet 28 re-sættes, således som det er vist i fig. 4g, 4h og 4i. Besættelsen af elementet 26 forårsager, at udgangssignalet fra inverteren 35 ændres fra højt til lavt med det resultat, at resættelsen af elementet 28 på dette tidspunkt ikke påvirker det høje udgangssignal, der afgives fra inverteren 37. Den negativt gående flanke, som optræder til tidspunktet t^, bringer elementet 26 i den satte tilstand med det resultat, at udgangssignalet fra inverteren 35 igen bliver højt. Sammen med det høje signal, der afgives fra den inverterede signaludgang Q fra elementet 26, forårsager dette høje udgangssignal, at udgangssignalet fra inverteren 37 skifter fra højt til lavt med det resultat, at der påtrykkes et lavt signal på konditionsindgangen D i elementet 27. Følgelig vil den negativt gående flanke, der optræder til tidspunktet t^, resætte både elementet 26 og elementet 27. Da elementerne 26 og 27 samtidigt resættes, ændres værdien af signalerne fra inverteme 35 og 36 ikke. Kun signalet, der påtrykkes konditions-indgangen D i elementet 28, ændres fra lavt til højt. Den negativt gående flanke, der optræder til tidspunktet t^, vil følgelig sætte elementerne 26 og 28. Som følge af at elementet 26 er sat, ændres udgangssignalet fra inverteren 36 fra højt til lavt med det resultat, at det signal, der påtrykkes konditions-indgangen D i elementet 27, forbliver lavt, selv om udgangssignalet fra inverteren 37 er blevet højt som følge af, at elementet 28 er sat. Den negativt gående flanke, der optræder til tidspunktet t,., re-sætter elementet 26 med det resultat, at signalet, der afgives fra inverteren 36, bliver højt, og et højt signal påtrykkes konditions-indgangen D i elementet 27.

Den negativt gående flanke, som optræder til tidspunktet t^, sætter elementet 26 og elementet 27. Alle disse elementer 26, 27 og 28 er så sat, så at perioden med de successive tilstande af de nævnte elementer gentages fra tidspunktet t^.

Impulssekvensen, der afgives fra elementet 28, har følgelig en impulsgentagelsesfrekvens, som er seks gange mindre end impulsgentagelsesfrekvensen for den impulsrække, der afgives fra underdeleren 4. Som følge af at trigger-indgangen T i det bistabile element 29, som er forbundet som to-deler, er forbundet til signaludgangen Q fra elementet 28, er impulsgentagelsesfrekvensen for den impulsrække, der afgives fra elementet 29, tolv gange mindre end impuIsgentage Isesfrekvensen for den impulsrække, der afgives af underdeleren 4, som vist i fig. 4j.

143676 8

For at opnå et digitalt signal, som er tilnærmelsesvis sinusformet, indeholder underdeleren 5 et vejningskredsløb 38, hvortil inverterne 32 og 34 og den inverterede signaludgang Q fra elementet 29 er forbundet. Vejningskredsløbet 38 indeholder en portkreds, som vist i fig. 5a, til dannelse af signaler, som bestemmer faserne af den tilnærmede sinussvingning, og et strømkildekredsløb, som vist i fig. 5b, der er forbundet til portkredsen, og hvormed amplituden af den tilnærmede sinussvingning bestemmes.

Signalerne, der afgives fra inverterne 32 og 34 og fra den inverterede signaludgang Q fra elementet 29, tilføres indgangsklemmerne 40, 41 og 42 i portkredsen, der er vist i fig. 5a. Disse signaler er vist i fig. 6a, 6b og 6c.

Til disse indgangsklemmer er der forbundet invertere 43, 44 og 45, så at der fås flere ens signaludgange for hver indgangsklemme for at forhindre, at indgange til invertere, som er forbundet til udgangene, forbindes direkte med hinanden. Signalerne, der påtrykkes indgangsklemmerne 40, 41 og 42, genvindes fra signalerne, der afgives fra inverterne 43, 44 og 45, ved hjælp af invertere 46, 47 og 48.

Da udgangene fra inverterne 43, 47 og 48 er indbyrdes forbundet, fås der på inverteren 50 den logiske OG-funktion af det inverterede signal af indgangssignalet, der er vist i fig. 6a, og indgangssignalerne, der er vist i fig. 6a og 6c, hvilket signal på inverteren 50 er vist i fig. 6d. Efter successiv inversion med inverterne 50 og 53 tilføres dette signal udgangsklemmen 53-1 i uændret form.

Da udgangene for inverterne 47 og 48 er indbyrdes forbundet, påtrykkes den logiske OG-funktion af indgangssignalerne, der er vist i fig. 6b og 6c, på inverteren 51, hvilket signal er vist i fig. 6e, og påtrykkes uændret på udgangsklemmerne 54-3 efter successiv inversion i inverterne 51 og 54.

Inverteren 49 udgør en ELLER-kreds i forbindelse med inverterne 44 og 46, der er forbundet til indgangen af denne inverter, med det resultat, at denne inverter på begge sine udgange danner den logiske ELLER-funktion af indgangssignalet, der er vist i fig. 6a, og et signal, som er opnået ved inversion af indgangssignalet, der er vist i fig. 6b. En første udgang fra inverteren 49 er sammen med en udgang fra inverteren 48 forbundet til indgangen i inverteren 52 for at tilføre denne inverter den logiske OG-funktion af det signal, der tilføres inverteren 49, og det indgangssignal, der er vist i fig. 6c. Dette signal, der er vist i fig. 6f, påtrykkes i uændret form på udgangsklemmen 55-4 efter successiv inversion i inverterne 52 og 55.

En anden udgang fra inverteren 49 er sammen med en udgang fra inverteren 45 forbundet til inverteren 56 for at tilføre udgangsklemmerne 56-4 den inverterede logiske OG-funktion af det signal, der afgives fra inverteren 49, og et signal, som afledes fra indgangssignalet, der er vist i fig. 6c, ved inversion. Det signal, der påtrykkes udgangsklemmeme 56-4, er vist i fig. 6g.

Udgangen fra inverteren 47 er sammen med udgangen fra inverteren 45 forbundet 9 143676 til en inverter 57 for at tilføre udgang sklemmeme 57-3 den inverterede logiske OG-funktion af indgangssignalet 6b og et signal, som fås fra indgangssignalet, der er vist i fig. 6c, ved inversion. Dette signal er vist i fig. 6h. Endvidere er udgangene fra inverteme 43 , 45 og 47 forbundet til en inverter 58 for at få inverteren 58 til at afgive den inverterede logiske OG-funktion af signalerne, som afledes fra indgangssignalerne, der er vist i fig. 6a og 6c, ved inversion, og af indgangsnalet, der er vist i fig. 6b, hvilket signal er vist i fig. 6i.

Som det fremgår af fig. 6d og 6i, afgiver inverteme 53 og 58 impulser, der er symmetrisk beliggende i forhold til hinanden og har samme impulsgentagelsesfrekvens, hvilke signaler har forskellig impulsvarighed, idet varigheden af impulserne er ulige mulpipla af tilnærmelsesvis en tolvtedel af impulsperioden i impuIsrækken, der afgives fra underdeleren 5. Følgelig karakteriseres der i hver periode af den impulsrække, der afgives fra underdeleren 5, tolv faser, som er tilnærmelsesvis regelmæssigt fordelt over 360°.

For at opnå en tilnærmelsesvis sinusformet amplitude, som skifter til disse fasetidspunkter, er inverteme 53, 54, 55, 56, 57 og 58 forsynet med henholdsvis en udgangsklemme 53-1, tre udgangsklemmer 54-3, fire udgangsklemmer 55-4, fire udgangsklemmer 56-4, tre udgangsklemmer 57-3 og én udgangsklemme 58-1, som er forbundet til det i fig. 5b viste strømkildekredsløb. Dette kredsløb indeholder seksten parallelforbundne strømkilder, delt i seks grupper på henholdsvis én, tre, fire, fire, tre og én strømkilde, som er betegnet henholdsvis 59, 60-62, 63-66, 67-71, 72-75 og 76. Kun én strømkilde er vist for hver gruppe. Hver strømkilde indeholder en første transistor 59-1, 60-1, .... 76-1, og en anden transistor 59-2, 60-2, .... 76-2, scan er forbundet i serie med den første transistor. Alle strømkilderne er forbundet mellem klemmerne 78 og 79 på en fødespændingskiIde, der ikke er vist, i serie med en modstand 77. Endvidere findes der mellem disse klemmer en spændingsdeler, som er sammensat af modstandene 80 og 81, og hvis udtag er forbundet til baserne i alle transistorerne 59-1, 59-2, .... 76-1, 76-2. Spændingen på udtaget af spaaidingsdeleren 80, 81 er således valgt, at alle transistorerne 59-1 til 76-1 har samme konstante strøm. Udgangsklemmerne 53-1 til 58-1 fra portkredsen er over indgangsklemmer 59-3 til 76-3 forbundet til forbindelser mellem kollektoreme i transistorerne 59-1, 60-1, .... 76-1 og emitterne i transistorerne 59-2, 60-2, .... 76-2. Hvis det signal, der påtrykkes en indgangsklemme, f.eks. klemmen 59-3, er højt, går der strøm fra hovedstrømstrækningen i transistoren 59-1 til jord gennem hovedstrømstrækningen i transistoren 59-2 og modstanden 77. Denne strøm forårsager så et spændingsfald over modstanden 77. Hvis det signal, der påtrykkes indgangsklemmen 59-3, er lavt, går strømmen fra hovedstrømstrækningen i transistoren 59-1 gennem indgangskieranen 59-3 og den dertil forbundne inverter til jord med det resultat, at denne strøm ikke bidrager til spændingen over modstanden 77. Som følge af at inverteme 53-58 styrer én, tre, 143676 lo fire, fire, tre og én strømkilde ved hjælp af de i fig. 6d-6i viste signaler, optræder der over modstanden 77 det sinusformede spændingssignal, der er vist i sfc fig, 7, hvilket sinusformede spændingssignal kun indeholder de (n.12) + 1 harmoniske, hvor η * 1, 2, 3, .... .

Ved at forbinde en kondensator 83 parallelt med modstanden 77 fås et lav-pasfilter, der undertrykker de harmoniske med det resultat, at kravet ifølge C.C.I.

T.T. med hensyn til niveauet af disse harmoniske er opfyldt.

Det sinusformede spændingssignal er til rådighed mellem klemmerne 82 og 79, som udgør den i fig. 1 og 3 viste udgangsklemme.

For at tilvejebringe de fire signalfrekvenser, som er beliggende i det høje frekvensbånd, skal man kunne indstille deleren 2 til de divisorer, som er vist for disse frekvenser i tabel A, søjle 2, ved styring med signaler, der påtrykkes styreindgangen 8 fra den frekvensudvælgende koblerenhed 12. Da divisoren i underdeleren 5 er lig med tolv, skal divisoren iunderdeleren 4 indstilles til de fire første værdier, der er vist i søjle 3 i tabel A, for at opnå de signalfrekvenser, som er beliggende i det høje frekvensbånd. I denne hensigt er underdeleren 4 forsynet med et programmeringskredsløb 84, der er vist i fig. 3. Dette programmering skreds løb indeholder lederne 85-91, som over den ELLER-kreds 100, der er dannet af inverterne 92 til 98, som er forbundet til disse ledere, og den dertil forbundne inverter 99 er forbundet til en inverter 101 sammen med indgangsklemmen 13. Denne inverter lOl er forbundet over en inverter 102 til sæt-indgangene S i de bistabile elementer 22, 23 og 24. Ved hjælp af dette programmeringskredsløb 84 kan der afledes et resæt-signal til de tidspunkter, hvor underdeleren 4 er i én af tællepositionerne elleve til seksten, og det nævnte resæt-signal anvendes til at resætte underdeleren 4 til en udgangsposition, som er defineret ved, at elementerne 22 til 25 er sat.

I denne hensigt er de inverterede signaludgange fra elementerne 22, 23 og 24 forbundet til indgangene i inverterne 103, 104 og 105. Udgangene fra inverteren 103 er forbundet til lederne 86, 87 og 90, udgangene fra inverteren lo4 er forbundet til lederne 85, 86, 87 og 91, og udgangene fra inverteren 105 er forbundet til lederne 88, 89, 90 og 91. Signaludgangen Q fra elementet 25 er forbundet til udgangen af ELLER-kredsen 100. Hvert forbindelsespunkt udgør en OG-kreds.

Når signalet på indgangen 13 er højt, fås resæt-signalet, hvis én af lederne 85 til 91 afgiver et højt signal over ELLER-kredsen l00, og signaludgangen Q fra elementet 25 også afgiver et højt signal. Hvis det antages, at underdeleren 4 er i sin udgangsposition, bliver signaludgangen Q fra elementet 25 højt, se fig. 4e, efter ni impulser på indgangsklemmen. Den måde, hvorpå underdeleren 4 er forbudet med programmeringskredsløbet 84, bevirker så, som vist i fig. 4b til 4c, at alle signalerne, der af underdeleren 4 påtrykkes lederen 85, er højt for den elvte impuls, der påtrykkes underdeleren 4, og at signalerne, der påtrykkes lederne 86

H

143676 og 87 er høje for tolvte impuls, der påtrykkes underdelesen 4, og at signalerne, der påtrykkes lederne 88 og 89 er høje for den trettende impuls, der påtrykkes underdeleren 4, og signalerne, der påtrykkes lederen 90, er høje for den fjortende impuls, der påtrykkes underdeleren 4,medens de signaler, der påtrykkes lederen 91, er høje for den femtende impuls, der påtrykkes underdeleren 4, og alle elementerne 22 til 25 i underdeleren 4 sættes af den sekstende impuls, idet underdeleren 4 så har fuldendt en tælleperiode.

For at danne brøk-divisoren for underdeleren 4, som kræves for en vis signalfrekvens, tilvejebringes der styresignaler under styring af den frekvensudvælgende koblerenhed 12 på en måde, som vil blive beskrevet senere, hvilke styresignaler tjener til at udvælge to af de otte resæt-signaler, som tilvejebringes ved en vis tælleposition for underdeleren 4, og disse udvalgte resæt-signaler arrangeres under styring fra signaler fra underdeleren 5 på en sådan måde, at de skiftevis optræder i en vis tidsrækkefølge.

I denne hensigt er programmeringskredsløbet 84 forsynet med indgangsklemmer 8-1 og 8-2, hvortil invertere 1θ6 og 107 er forbundet. Den frekvensudvælgende koblerenhed 12 er forbundet til disse indgangsklemmer 8-1 og 8-2, der udgør den styreklemme 8, som er vist i fig. 1. Denne enhed 12 afgiver to logiske signaler til indgangsklemmeme 8-1 og 8-2, når en trykknap er aktiveret på en måde, som vil blive beskrevet senere. Ved hjælp af disse to logiske signaler kan der skelnes mellem fire signaltilstande, og hver signaltilstand anvendes til at udvælge to af de otte resæt-signaler. Dette opnås ved, at lederne 85 og 86 er forbundet til udgange i inverteien 1θ6 og til udgange i inverteren 107, medens lederne 87 og 88 er forbundet til udgange i inverteren 1θ6, og lederne 89 og 90 er forbundet til udgange i inverteren 107.

Hvis de signaler, der tilføres indgangsklemmerne 8-1 og 8-2, begge er lave, afgiver inverteme 106 og 107 høje signaler. Den leder, som kun modtager høje signaler fra underdeleren 4 ved en vis tælleposition, påtrykker så et højt signal gennem ELLER-kredsen l00, hvilket i forbindelse med den høje tilstand af signaludgangen Q i elementet 25 er i stand til at resætte underdeleren 4. Dette sker først for lederen 85 ved tællepositionen elleve. Ved at holde det i tællepositionen elleve optrædende signal på lederen 85 lavt på en måde, som vil blive beskrevet senere, bliver signalet på lederen 86 højt ved tællepositionen tolv for underdeleren 4, hvilket signal så er i stand til at resætte underdeleren 4. Når der påtrykkes et lavt signal på de to indgangsklemmer 8-1 og 8-2, udvælges de resæt-signaler, som tilvejebringes ved tællepositionerne elleve og tolv.

Hvis det signal, som påtrykkes indgangsklemmen 8-1 er lavt, og det signal, som påtrykkes indgangsklemmen 8-2, er højt, påtrykkes et højt signal kun på lederne 87 og 88. Det lave signal, som påtrykkes lederne 85 og 86, holder de signaler, der optræder på disse ledere, lavt som følge af forbindelsespunkteme for udgangene fra 163676 12 inverterne 103, 1θ4 og 105, der virker som OG-kredse. Som følge heraf udvælges de resæt-signaler, som afledes ved tællepositioneme tolv og tretten.

Hvis det signal, der påtrykkes indgangsklemmen 8-1, er højt, og det signal, der påtrykkes indgangsklemmen 8-2, er lavt, afgiver inverteren 107 et højt signal alene til lederne 89 og 90. De resæt-signaler, som afledes ved tællepositioneme tretten og fjorten, udvælges så.

Hvis de signaler, der påtrykkes de to indgangsklemmer 8-1 og 8-2, er høje, påtrykkes der et lavt signal på lederne 85 til 90. Kun de resæt-signaler, der afledes ved tællepositionen femten, og det signal, som forårsager tilbagesætning til udgangspositionen ved underdeleren 4's tælleposition seksten, udvælges.

Den rækkefølge, hvori de to resæt-signaler, som udvælges under styring fra den frekvensudvælgende koblerenhed 12, følger efter hinanden,bestemmes af underdeleren 5. Udgangene fra inverterne 31 og 33 i denne underdeler er forbundet til en inverter 108, hvis udgange er forbundet til lederne 85 og 91. En udgang til inverteren 31 er forbundet til lederen 87, medens en anden udgang er forbundet til lederen 89, og en udgang fra inverteren 34 er også forbundet til den sidstnævnte leder. Virkemåden vil blive beskrevet detaljeret under henvisning til de signaler, der er vist i fig. 4a til 4k.

Som allerede beskrevet skifter hver impuls, der afgives af underdeleren 4, se fig. 4f, tilstanden af elementerne 26 og 27 i overensstemmelse med de i fig.

4g og 4h viste signaler. Disse figurer viser, at signalerne, der tilføres inverteren 108, begge er høje i de tidsintervaller, der er beliggende mellem tidspunkterne t^, t^, tg, ty, tg, tg og t^» t13· Det signal, der afgives fra inverteren 1θ8, er lavt i disse intervaller. Hvis de signaler, der påtrykkes de to indgangs-klemmer 8-1 og 8-2, er lave i tidsintervallerne, hvor inverteren 108 afgiver et højt signal til lederen 85, vil denne leder 85 have højt signal ved tællepositionen elleve, og i de tidsintervaller, hvor inverteren 108 afgiver et lavt signal til lederen 85, vil lederen 86 have højt signal ved tællepositionen tolv. Tællepositionerne for underdeleren 4 skifter til de tidspunkter, hvor bagflanken af impulserne på indgangsklemmen 13 optræder, så at et signal, der tilføres over ELLER-kredsen 100 med lederen 85 eller 86, skifter fra højt til lavt på de tidspunkter, hvor henholdsvis den elvte eller den tolvte tælleposition optræder. Signalet, der tilføres fra indgangsklemmen 13 til inverteren lol, er imidlertid så lavt. Det signal, der påtrykkes indgangsklemmen 13, bliver højt efter det halve af impulsgentagelsestiden for impulsrækken, der påtrykkes indgangsklemmen 13, hvilket resulterer i, at der over inverterne lOl og 102 tilføres et højt signal, se fig. 4k, til sætindgangene S i elementerne 22, 23 og 24. Dette signal sætter underdeleren 4 tilbage til startpositionen.

Som det vil fremgå af fig. 4g, 4h,4k og 4a, vil underdeleren, idet denne antages at være i udgangspositionen, først resættes efter at elleve impulser er modtaget 13 143676 på indgangsklemmen 13, derefter efter elleve og efter dette - således som det vil fremgå af fig. 4g og 4h - successivt efter elleve, elleve, elleve, tolv, elleve, tolv, elleve, elleve, elleve og tolv impulser på indgangsklemmen 13 i hver periode for underdeleren 5. Da perioden for underdeleren 5 er lig med perioden for deleren 2, er divisoren for denne deler 136, hvorved der, son angivet i tabel A, fås signalfrekvensen 1633 Hz fra en generatorfrekvens på 221,8 kHz. Middeldivisoren for underdeleren over en periode for deleren 2 er 34/3, således som angivet i tabel A, søjle 3. Da underdeleren 4 ikke altid resættes ved samme tællerposi-tion, er tidspunkterne t^ til t^j som vist i fig. 4, ikke regelmæssigt fordelt.

Disse tidspunkter er også vist i fig. 6 og fig. 7. Tidspunkterne er imidlertid valgt således, at den tilnærmelsesvis sinusformede svingning er spejlsymmetrisk, hvorved det opnås, at der ikke frembringes lige harmoniske. Den stigning i antallet og styrken af de ulige harmoniske, der forårsages af uregelmæssig tidsfordeling, er så lille, at de af G.C.I.T.T. stillede krav let opfyldes.

Det signal, som inverteren 31 påtrykker lederen 87, svarer til det signal, der er vist i fig. 4g. Dette vil sige, at hvis der påtrykkes et lavt signal på indgangsklemmen 8-1 og et højt signal på indgangsklemmen 8-2, vil lederne 88 og 87 skiftevis føre højt signal ved tællepositioneme tretten og tolv for underdeleren 4 og således resætte underdeleren. Middeldivisoren for underdeleren 4 er så lig med 25/2 med det resultat, at divisoren i deleren 2 er lig med 150. I overensstemmelse med tabel A fås der så et signal med en frekvens på 1477 Hz.

De signaler, som inverteme 31 og 34 påtrykker lederen 89, svarer til det signal, der er vist i fig. 4g og til et signal, som fås ved at vende det i fig. 4h viste signal. Dette vil sige, at der kun påtrykkes et højt signal på lederen 88 i de intervaller, der er beliggende mellem tidspunkterne t^, t^ og t^Q, t^. Hvis der påtrykkes et højt signal på indgangsklemmen 8-1 og et lavt signal på indgangsklemmen 8-2, vil underdeleren 4 som følge af, at lederne 90 og 91 har højt signal på den beskrevne måde, resættes successivt efter fjorten, fjorten, fjorten, tretten, fjorten, fjorten; fjorten, fjorten, fjorten, tretten, fjorten og fjorten impulser på indgangsklemmen 13 i hver periode for deleren 2. Middeldivisoren for underdeleren 4 er så lig med 83/6, så at divisoren i deleren 2 er lig med 166. Ifølge tabel A fås der så et signal med en frekvens på 1336 Hz.

Det signal, som inverteren 1θ8 påtrykker lederen 85, påtrykkes også lederen 91. Hvis der påtrykkes højt signal til de to indgangsklemmer 8-1 og 8-2, vil lederen, hvis inverteren 108 afgiver et højt signal, have højt signal efter femten impulser på indgangsklemmen 13, hvilket signal resætter underdeleren 4, og hvis inverteren 1θ8 afgiver et lavt signal, vil underdeleren 4 vende tilbage til startpositionen efter seksten impulser på indgangsklemmen 13. Det opnås herved, at underdeleren 4 i hver periode for deleren 2 successivt resættes efter femten, seksten, femten, femten, femten, seksten; femten, seksten, femten, femten, femten 14 1436-76 og seksten impulser på indgangsklemmen 13. Middeldivisoren for underdeleren 4 er så lig med 46/3, og divisoren for deleren 2 er da lig med 184. I overensstemmelse med tabel A afgives der så et signal med en frekvens på 1204 Hz.

Den rækkefølge af tællepositioner, ved hvilken underdeleren 4 successivt re-sættes, er også valgt således for de tilvejebragte signaleringsfrekvenser på 1477, 1336 og 1204, at den tilnærmet sinusformede svingning er spejlsymmetrisk, så at der ikke tilvejebringes lige harmoniske.

De frekvenser, som er beliggende i det lave frekvensbånd for det specielle signaleringssystem, afledes fra oscillatorfrekvensen ved hjælp af heltal-deleren 3, som i overensstemmelse med opfindelsen er sammensat af en underdeler 6 med indstillelig brøk-divisor og en underdeler 7 med fast heltal-divisor. Denne deler 3 er vist detaljeret i fig. 8. Som det fremgår af tabel A, skal de divisorer, som skal tilvejebringes ved hjælp af denne deler, være større end divisorerne for deleren 2. Følgelig afviger deleren 3, der er vist i fig. 8, fra deleren 2, der er vist i fig. 3, dels ved at der mellem de bistabile elementer 24 og 25 findes et bistabilt element 109, hvis sætindgang S er forbundet til en udgang på inverteren 102, medens triggerindgangen T er forbundet til signaludgangen Q af elementet 24, og signaludgangen Q er forbundet til triggerindgangen T i elementet 25, og den inverterede signaludgang Q er forbundet til en ekstra inverter llo, dels ved at underdelerne 6 og 7 er forbundet til lederne 85 til 91 på anden måde end underdelerne 4 og 5, medens lederen 90 ikke er forbundet til en udgang fra inverteren 107. Bortset fra, at indgangsklemmerne er betegnet med 9-1 og 9-2 i overensstemmelse med styreklemmen 9 i fig. 1, og fra, at udgangsklemmen som vist i fig. 1 er betegnet med 11, er de øvrige dele betegnet med samme henvisningpr scm i deleren 2.

Foruden den omstændighed, at signaludgangen Q i elementet 25 afgiver et højt signal i tællepositionerne seksten til toogtredive, afgiver inverteren 1θ4 kun et højt signal til lederen 85, hvis underdeleren 6 er i tællepositionen nitten, høje signaler afgives af inverterne 103 og lo4 til lederen 86, når underdeleren 6 er i tællepositionen tyve, høje signaler afgives til lederen 87 fra inverterne 103 og lo5, når underdeleren 6 er i tællepositionen enogtyve, højt signal afgives til lederen 88 fra inverteren 105, når underdeleren 6 er i tællepositionen toogtyve, højt signal afgives til lederen 89 fra inverterne 103, 104 og 105, når underdeleren 6 er i tællepositionen treogtyve, højt signal afgives til lederen 90 fra inverterne 103 og 110, når underdeleren 6 er i tællepositionen fireogtyve, og højt signal afgives til lederen 91 fra inverterne 104 og llo, når underdeleren 6 er i tællepositionen syvogtyve. Disse ledere udvælges ved hjælp af logiske signaler, som tilføres indgangsklemmerne 9-1 og 9-2 fra den frekvensudvælgende koblerenhed 12, der vil blive beskrevet senere. Hvis de signaler, der påtrykkes de to indgangsklemmer, er lave, udvælges lederne 85 og 86, lederne 87 og 15 143676 88 udvælges, hvis signalet på indgangsklemmen 9-1 er lavt, og signalet på indgangsklemmen 9-2 er højt, lederen 89 udvælges, hvis signalet, der påtrykkes indgangsklemmen 9-1, er højt, og signalet på indgangsklemmen 9-2 er lavt, og lederne 90 og 91 udvælges, hvis signalerne, der påtrykkes de to indgangskleramer 9-1 og 9-2, er høje. Den rækkefølge, hvori lederne 85 og 86, 87 og 88 samt 90 og 91, der udvælges parvis, afgiver resæt-signaler, er bestemt ved, at lederne 85 og 87 er forbundet til udgangene fra inverterne 31 og 33 og ved, at lederen 90 er forbundet til en udgang fra inverteren 31. Som det fremgår af fig. % og 4h, afgiver inverterne 31 og 33 høje signaler alene i de tidsintervaller, som er beliggende mellem tidspunkterne t^ og t^, tg og t^, tg og t^ samt t^ og t^, så at underdeleren 6, når lederparret 85, 86 er udvalgt, resættes efter tyve, nitten, tyve, tyve, tyve, nitten; tyve, nitten, tyve, tyve, tyve og nitten impulser på indgangsklemmen 13 i hver periode af deleren 3. Middeldivisoren for underdeleren 6 er så 59/3, og divisoren for deleren 3 er 236. I overensstemmelse med tabel A tilføres udgangen 11 en frekvens på 941 Hz.

Når tilsvarende lederparret 87, 88 er udvalgt, resættes underdeleren 6 efter toogtyve, enogtyve, toogtyve, toogtyve, toogtyve, enogtyve; toogtyve, enogtyve, toogtyve, toogtyve, toogtyve og enogtyve impulser på indgangsklemmen 13 i hver periode for deleren 3. Middeldivisoren for underdeleren 6 er så 68/3, og divisoren for deleren 3 er lig med 260, hvilken divisor svarer - i overensstemmelse med tabel A - til en signalfrekvens på 852 Hz, der påtrykkes udgangsklemmen 11.

Når lederen 89 er udvalgt, resættes underdeleren 6 efter hver fireogtyve impulser på indgangsklemmen 13. Divisoren for deleren 3 er så 288, hvilket i-følge tabel A svarer til en signalfrekvens på 770 Hz for det signal, der påtrykkes udgangsklemmen 11.

Inverteren 31 påtrykker det signal, der er vist i fig. 4g på lederen 90 med det resultat, at underdeleren 6 ved udvælgelse af lederparret 90, 91 resættes, efter at syvogtyve og seksogtyve impulser skiftevis er tilført indgangsklemmen 13. Divisoren for underdeleren 6 er så lig med 53/2, og divisoren for deleren 3 er 318, hvilket ifølge tabel Δ bevirker, at signaleringsfrekvensen for signalet, der påtrykkes udgangsklemmen 11, er lig med 691 Hz.

Den angivne rækkefølge af tællepositioner, for hvilke underdeleren 6 successivt resættes, er igen således valgt, at den tilnærmelsesvis sinusformede svingning er spejlsymmetrisk.

Den frekvensudvælgende koblerenhed 12, scan afgiver de nødvendige logiske signaler til indgangsklenanerne 8-1, 8-2 og 9-1 og 9-2, er vist i fig. 9. Denne enhed indeholder en tæller 138, som er sammensat af fire kaskadeforbundne bistabile elementer 111, 112, 113 og 114. Udgangsklemmen 13 fra impulsoscillatoren 1 tilfører over inverteren 137 impulser til triggerindgangene T i de bistabile elemen- 143676 16 ter 111-114. Som følge heraf passerer tælleren 138 kontinuerligt gennem alle successive tællepositioner. Endvidere findes en trykknapkobler 127, der er sammensat af to grupper af fire ledere 127-1 til 127-4 og 127-5 til 127-8, der krydser hinanden under en ret vinkel. Over hvert krydsningspunkt, hvoraf der er seksten, er der anbragt en trykknap, som ikke er vist, hvilken trykknap, når den nedtrykkes, presser lederne, som normalt krydser hinanden ved krydsningspunktet, mod hinanden med det resultat, at de forbindes ledende med hinanden. De inverterede signaludgange Q fra elementerne 111 og 112 er over en ELLER-kreds,bestående af inverterne 115, 117 og 123, forbundet til lederen 127-5 med det resultat, at kun denne leder modtager et lavt signal, når elementerne 111 og H2 er sat. Signal udgangen Q fra elementet 111 og den inverterede signaludgang Q fra elementet 112 er over den af inverterne 116, 117 og 124 dannede ELLER-kreds forbundet til lederen 127-6 med det resultat, at denne leder modtager et lavt signal, alene når elementet Hl er resat, og elementet 112 er sat.

Den inverterede signaludgang Q. i elementet 111 og signaludgangen Q i elementet 112 er over den af inverterne 115, 118 og 125 dannede ELLER-kreds forbundet til lederen 127-7, så at kun denne leder modtager et lavt signal, når elementet’ 111 er sat, og elementet 112 er resat. Endvidere er signaludgangene Q

fra elementerne 111 og 112 over en ELLER-kreds, der er dannet af inverterne 116, 118 og 126, forbundet til lederen 127-8, så at kun denne leder modtager et lavt signal, når elementerne 111 og 112 begge er resat. Under tællingen fra tælleren 138 påtrykkes der successivt lave signaler på lederne 127-5 til 127-8, hvilke lave signaler svarer til de fire mulige sæt/resæt-tilstandskombinationer for elementerne 111 og 112.

Lederne 127-1 til 127-4 er forbundet til invertere 128 til 131. Da disse ledere normalt ikke er forbundet til jord, får inverterne 128-131 påtrykt højt signal med det resultat, at disse afgiver lavt signal. Når en trykknap nedtrykkes, forbindes en af lederne 127-5 til 127-8 med en af lederne 127-1 til 127-4. Den af inverterne 128-131, som er forbundet til den pågældende af lederne 127-1 til 127-4, afgiver et højt signal i det øjeblik, hvor den til denne leder forbundne leder afgiver et lavt signal.

Udgangen fra inverteren 131 er forbundet til en inverter 132 sammen med udgangene fra inverterne 119 og 121, som er forbundet til de inverterede udgangssignaler Q for elementerne 113 og 114. Inverteren 132 afgiver kun et lavt signal, når inverteren 131 afgiver et højt signal, og elementerne 113 og 114 begge er sat. Udgangen fra inverteren 130 er forbundet til indgangen i en inverter 133 sammen med udgangen fra inverteren 121 og udgangen fra en inverter 120, der er forbundet til signaludgangen Q for elementet 113. Inverteren 133 afgiver kun et lavt signal, hvis inverteren 130 afgiver et højt signal, og elementet H3 er resat, medens elementet 114 er sat. Inverteren 129 er forbundet til en in- 143670 η verter 134 sammen med udgangen fra inverteren 119 og en udgang fra en inverter 122, som er forbundet til signaludgangen Q fra elementet H4. Denne inverter 134 afgiver kun et lavt signal, hvis inverteren 129 afgiver et højt signal, og elementet 113 er sat, medens elementet 114 er resat. Inverteren 128 er forbundet til en inverter 135 sammen med udgangene fra inverteme 120 og 122, hvilken inverter 135 kun afgiver et lavt signal, hvis inverteren 128 afgiver et højt signal, og elementerne 113 og 114 begge er resat. Under tællingen påtrykker e-lementeme 113 og 114 høje signaler til indgangene til inverterne 132 tfl 135, hvilke signaler svarer til de fire mulige sæt/resæt-tilstandskorabinationer for disse elementer. Inverterne 132 til 135 er over en OG-kreds bestående af forbindelsen 136 forbundet til indgangen af inverteren 137. Det opnås herved, at ved indtrykningen af en knap afgiver OG-kredsen 136 et lavt signal til kun én tælleposition for tælleren 138, som er karakteristisk for knappen. Dette lave signal påtrykkes inverteren 137 med det resultat, at de impulser, som tilføres fra oscillatorens udgangsklemme 13, spærres. Tælleren 138 forbliver i den udvalgte tælleposition, så længe knappen er nedtrykt. Udgangsklemmerne 141-1 og 141-2, der er forbundet til udgangene af inverterne 120 og 122, afgiver de signaler, som er nødvendige til indgangsklemmerne 8-1 og 8-2 i deleren 2. Tilsvarende afgiver udgangsklemmerne 142-1 og 142-2, der er forbundet til udgangene af inverterne 116 og 118, de signaler, der kræves til indgangsklemmeme 9-1 og 9-2. Når knappen slippes, bliver det signal, der afgives fra OG-kredsen 136 højt igen, og tælleren 138 tæller kontinuerligt de impulser, der igen tilføres fra impulsoscillatoren 1. Det vil klart fremgå af det foregående, at der, når en knap er aktiveret, vil tilvejebringes to signalfrekvenser for det specielle signalerings-system med en signaleringsfrekvens beliggende i hvert af de to frekvensbånd. De frekvenser, som udvælges ved nedtrykning af en trykknap i kobleren 127, er anført ved enderne af de ledere i fig. 9, son bringes i kontakt med knappen.