DK143527B - Fremfoeringsmekanisme navnlig til et hulkortstanseapparat - Google Patents

Description

(19) DANMARK \fia/

W (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT cm 1^3527 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3644/67 (51) IntCI.* 0 06 K 1/02 (22) Indleveringsdag 14. Jul. 1967 (24) Løbedag 14. Jul. 1967 (41) Aim. tilgængelig 1. Jul. 1968 (44) Fremlagt 51 . aug. 1981 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 14. Jul. 1966, 565309, US

(71) Ansøger HONEYWELL INC., Minneapolis, US.

(72) Opfinder Earl Edgar Masterson, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Fremføringsmekanieme, navnlig til et hulkortstanseapparat.

Den foreliggende opfindelse angår en fremføringsmekanisme af den i krav l's indledning angivne art.

Ved en kendt mekanisme af den omhandlede art se f.eks. beskrivelsen til dansk patent nr. 118.106 er koblingsorganerne udformet som en række adskilte bladfjedre, der er monteret hver for sig, ligesom mekanismen iøvrigt indeholder et betydeligt antal enkelt-^ dele. Dette medfører dyr og besværlig fremstilling og montering, \J ligesom justeringen, både ved montering og ved rutineeftersyn ^ og reparationer, kræver megen tid.

d-

Formålet med opfindelsen er at angive en mekanisme af den έ omhandlede art, i hvilken der kræves færre enkeltdele end i de kendte.

U3527 z

Dette formål opnås ved den i krav l’s kendetegnende del angivne udformning. Herved opnås dels forenklet montage, dels forenkling af indstillingsoperationer, både under fremstillingen og ved rutine-eftersyn. Det vil være klart, at apparatets optimale funktion vil være betinget af veldefinerede funktionstider ved sidebevægelserne af koblingsorganerne. Små afvigelser ved disse vil medføre, at de på uensartet måde kommer i stilling over for de respektive drevne organer (f.eks. stanser). Ved udformningen ifølge opfindelsen opnås en høj grad af ensartethed.

De i krav 2 angivne foranstaltninger vedrører hensigtsmæssige enkeltheder ved ledeorganerne fra krav 1.

Ved at forsyne en af dé bøjelige plader med de i krav 3 angivne fremspring vil uregelmæssigheder i pladematerialet, såsom uens fordelte materialespændinger fra valsning af pladen, kun få lille betydning i forhold til fremspringenes betydning for veldefinerede bøjningsegenskaber for pladen.

Opfindelsen vil blive forklaret nærmere ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser perspektivisk, noget skematisk, delvis i snit, et hurtigt arbejdende hulkortstanseapparat udført ifølge opfindelsen, fig. 2 i større målestok, et tværsnit gennem en del af det i fig. 1 viste, fig· 3 perspektivisk, med delene adskilt, et af de i fig. 1 viste overføringsaggregater, sammen med tilhørende afstrygere, stanser og magnetiske vælgerorganer, med visse dele i en lidt ændret udførelsesform, fig. 4 perspektivisk, i større målestok, et af de i fig. 1 viste overføringsaggregater i forbindelse med tilhørende stanser, fig. 5 et snit omtrent svarende til fig. 2, med de bevægelige dele i den laveste position, ved stansning, medens 3 143527 fig. 6 viser et snit i stor målestok gennem en af de i fig. 3 viste styreflader.

Den i figurerne viste udførelsesform udgør en overføringsmekanisme for et hurtigt arbejdende seriestanseapparat med to kolonner eller grupper af stanser, hver med to stanser.

I fig. 1 er vist en kombineret overførings-aktiveringsenhed A i forbindelse med et par tilhørende magnetiske vælgere ML og MR,

Enheden A indeholder et par ens overføringsaggregater IL og IR, der begge er indrettet til at danne drivforbindelse mellem et drivende organ i form af et stansehoved, af hvilket en del H er vist, og udvalgte stanser i en tilhørende dobbelttrække af stanser P og P’, fig. 3· Disse elementer udgør hoveddelene i stanseapparatet. En ikke vist excentrisk drivaksel er indrettet til at rotere med høj hastighed, f.eks. ca. 5000 omdrejninger pr. minut og derved bevæge stansehovedet H i en i hovedsagen retliniet stansebevægelse. Stansehovedet er fortrinsvis koblet til drivakslen ved en bladfjeder, og er ligeledes fortrinsvis ophængt i bladfjedre. Stansehovedet H har en opstående del HF til forbindelse med drivakselen. Stansehovedet kan ifølge den foreliggende opfindelse være udformet sammenhængende med et nedadrettet afstrygeraggregat ST, fig. 1 og 2.

De to overføringsaggregater IR og II er monteret på stansehovedet H symmetrisk omkring afstrygeraggregatet ST. De to aggregater IR og II er ens, og har hver en mangefliget bøjelig plade, henholdsvis 30 og 30*, af hvilke kim den første er viet i fig. 3· Hver af pladens flige 3 er indrettet således, at den kan udvælges til at drive en tilhørende af stanserne P eller P*. Der er som nævnt to sæt P og P1 med hver tolv stanser, bestemt til at hulle dertil svarende rækker og kolonner i et passende hulkort. Dette bliver på kendt måde ført frem under stanserne

Den samlede enhed A er som nævnt arrangeret mellem de to magnetaggregater ML og MR, der i fig. 1 og 3 for tydeligheds skyld er vist trukket ud til siden. Den venetre række stanser, betegnet F-l til P-12, er anbragt således , at hver atanse kan komme i indgreb med en tilhørende af de bøjelige flige, betegnet henholdsvis 3-1 til 3-12» af hvilke 4 143527 kun de første er vist i fig. 3· På tilsvarende måde hører den anden række stanser P*-l til P*-12 sammen med de respektive flige 3*-l til 3f-l2 på pladen 30* i det højre overføringsaggregat IH.

Afstrygeraggregatet ST er udformet som en plade, der foroven hænger

sammen med stansehovedet H og forneden er afsluttet i en række af-strygerben ST-1 til ST-13» hvert afsluttet i en fod SH. Fødderne SH

er indrettet til to og to at gribe omkring to sammenhørende stanser. Benene ST-1 o.s.v. er adskilt ved udskårne slidser, SC-1 til SC-12, med en bredde, der giver plads til den øverste del af et par sammenhørende stanser som vist i fig. 4* Som vist i denne figur griber fødderne SH langs dertil svarende udskæringer pg langs hver side af en stanse. Udskæringerne pg er tilpasset således, at fødderne SH vil indgribe med den øverste ende af udskæringen lige efter stansning er afsluttet, d.v.s. når stansehovedet Ξ har afsluttet sit nedadgående slag, idet de ubenyttede stanser holdes oppe som nedenfor nærmere beskrevet, medens fødderne SH vil tilbageføre de valgte stanser, når stansehovedet H går opefter. Et par fødder SH, der omslutter en stanse, vil således trække den tilbage eller "afstryge" den fra hulkortet og føre den til den passive, øverste position som vist i fig. 2.

Stanserne P går på i og for sig kendt måde i huller i en styreplade D, fig. 2, således at de ligger i de rette positioner ud for fligene 3. Til fastholdelse af stanserae P i den øverste position findes der for hver stanse en bladfjeder SP som vist i fig. 2, idet hver stanse har en udskæring PS med en dertil hørende fjeder, f.eks. en fjeder SP-1 til stansen P-l, en fjeder SP*-1 til nabostansen P*-l o.s.v. Overkanten af udskæringerne PS ligger som vist i forskellig højde i de to stanser, således af de tilhørende fjedre SP som vist i figuren kan anbringes på den ene side i en fælles holder. Det opadgående tryk fra disse fjedre er således begrænset ved endestop, at overkanten af stanserne i den øverste stilling vil ligge i et forud fastlagt plan R-R, fig. 2 og 5, lige under de drivende flige 3 og uden indgreb med disse. Dette er udført ved hjælp af et simpelt stoporgan, som vist ved en stopstift SX, fig. 2, der er afpasset til at indgribe med underkanten af begge udskæringerne PS.

5 143527

Hver af stanserne har endvidere en magnet MG til tilbagemelding. Magneterne MG, der består af permanent magnetiseret materiale, er anbragt fast på stanserne og er tilpasset til at blive bragt ud for en tilbagemeldingsdetektor PCM, fig. 5» når stansen på rette måde er blevet ført til sin nederste position. Hver af detektorerne PGM vil således ved hjælp af den tilhørende magnet give tilbagemelding om, at den tilhørende stanse har gennemhullet kortet.

Stanserne P består af værktøjsstål eller andet sejt metal, fortrinsvis er stansernes øverste del PT, fig. 4, fremstillet særskilt af et særligt holdbart slidbestandigt umagnetisk materiale, såsom "Stellite", og er f.eks. ved svejsning fastgjort til stansens skaft. Herved fås en holdbar slagfast spids til indgriben med den tilhørende drivende flig. Pette "spids"-materiale er også valgt umagnetisk for som neden for beskrevet at forhindre falsk melding, d.v.s. at stansen må ikke føres nedefter til aktivering af detektoren PGM, når stansehovedet H går ned, såfremt den pågældende stanse ikke er valgt.

Pette ville kunne forekomme, såfremt en stanse bliver magnetiseret og ved magnetisk tiltrækning følger en bevæget magnetisk del. Af-strygerføddeme SH kan f.eks. blive magnetiseret ved felterne fra magnetaggregateme MR og MP og vil da kunne tiltrække en tilstødende stanse og bringe den til at følge med til den nederste position.

Pet vil let indses, at sådan falsk bevægelse af ikke valgte stanser P er utilladelig} herved kan transporten af et kort forstyrres,' og der kan også induceres et falsk tilbagemeldingssignal fra en af detektorerne POM. I denne forbindelse vil det ogBå forstås, at af-strygeren med benene ST og fødderne SH fortrinsvis bør bestå af umagnetisk, fortrinsvis afmagnetiseret værktøjsetål eller lignende materiale, således at de er seje og stærke og dog ikke har nogen magnetisering, der ville kunne forskyde stanserne som beskrevet.

Pet venstre magnetaggregat ML indeholder en langstrakt, kraftig permanent magnet i stangform 23» indesluttet i et umagnetisk hus 21 fortrinsvis af aluminium, til hvilket er fastgjort to rækker polben, henholdsvis 27 og 29. Magneten 23, der består af stærkt ferromagnetisk materiale, har to fremspringende poler, henholdsvis 23-P foroven og 23-PP forneden, af modsat polaritet. Polbenene 27 og 29 består af to 6 143527 rækker lodret sammenhørende fluksledende dele med lav reluktans monteret således på huset 21, at de har fluksledende forbindelse med magnetpoleme, henholdsvis 23-P og 23-PP· Den nederste række polben 29 består af fjorten regelmæssigt fordelte ens fremspring 29-0 til 29-13, af hvilke en del ses i fig. 3, der alle springer frem vinkelret på den nederste magnetpol 23-PP og i hovedsagen vinkelret på bevægelsesretningen V, fig. 2, for stansehovedet * De fjorten øverste fremspring 27-0 til 27-13 springer frem fra den øvre magnetpol 23-P under en skrå vinkel i forhold til retningsn V» Huset 21 er indrettet til at styre fluksen fra magneten 23 til polbenene 27 og 29·

Der dannes således fjorten ens polpar, hvert bestående af et vandret polben.29 og et skråt polben 27· Hvert af de tolv "indre" polpar 27-1/29-1 til 27-12/29-12 er anbragt åålede's, at hvert par vil afgive en permanent magnatfluks i hovedsagen vinkelret imod den tilsvarende af de tolv magnetiske flige 3-1 til 3-12. Hvert af disse polpar kan således tiltrække (og frastøde) en tilsvarende flig imod (eller fra) sig selv, ud fra (og ind i) den trykoverførende position "on" (og den passive position "off"). Disse forskellige positioner er vist i fig.

4 og 5. I fig. 4 er fligen 3*-2 i positionen "on" og fligen 3*-3 i positionen "off". De to yderste polpar i aggregatet MI, nemlig polparrene 27-0/29-0 og 27-13/29-13, fig· 3, har ikke driftsmæssig forbindelse med nogen af fligene, men er bestemt til at styre magnetfeltet for de yderste flige, henholdsvis 3-1 og 3-12, i samvirken med de yderste afstrygereben ST-1 og SI-13· Alle polparrene er normalt afpasset til at føre fluks fra- den permanente magnet 23, således at de bøjelige flige 3-1 til 3-12 bliver tiltrukket, d.v.s. således, at fligene normalt er i positionen "off". De tolv "indre" polpar er endvidere hver forsynet med en modmagnetiserende vikling, som henholdsvis 27-31 og 29-31 fig· 3, omkring hvert polben. Disse viklinger er tilpasset til ved en strømimpuls, som nedenfor beskrevet, at ophæve den ovenfor nævnte tiltrækkende fluks fra den permanente magnet, således at den tilhørende bøjelige flig går over i stansepositionen "on". Ikke viste vælgerorganer vil tilføre den fornødne vælgerstrøm til hvert sådant par polviklinger på tider, hvor de tilhørende fingre bliver "valgt", d.v.s. at den tilhørende stanse skal aktiveres. Det magnetiske felt, der frembringes ved denne strøm, vil mod 7 143527 virke og ophæve den tilsvarende permanent magnetiske fluks og derved frigøre den bøjelige flig, således at den ved sin egen elasticitet vil gå tilbage til stansepositionen. Stansepositionen er den position, hvor fligen ligger imod den tilhørende indvendige styreflade 5, således at den afstives af denne, imens den driver den tilhørende stanse gennem kortet under stansehovedets nedadgående slag.

Når således f.eks. stansehovedet H er i sin øverste position, startpositionen, rede til at starte nedefter i en ny stansecyklus, vil der, såfremt der skal stanses et hul under stansen P’-2, fig.

4, blive sendt et strømsignal gennem de tilhørende spoler, der vil ophæve den permanente magnetfluks, der holder fligen 3'-2 i "off"-positionen, d.v.s. hvilende mod den ydre styreflade 1*. I denne position er fligen udbøjet mest og er forspændt således, at den vil springe tilbage imod den indre styreflade 5*, når den frigøres, og derved dække slidsen C’2 deri som vist i fig. 4. Når stansehovedet H går nedefter, vil den frie ende IT på fligen, der er afstivet af styrefladen 5’, ramme hovedet PPf-2 på stansen P*-2 og drive den ned til stansning i den pågældende position på kortet. Når stansehovedet H derefter går opefter, vil det tilhørende par af-strygerfødder SH-2 og SH-3, der griber om hovedet PP'-2 som foran beskrevet, trække stnasen P‘-2 til den øverste position.

Magneten 23 består af et permanent magnetiseret ferromagnetisk materiale, (med høj ^u), medens de fremspringende polben 27 og 29 består af et let magnetiserbart materiale med lav remanens. Magnetaggregatet ML kan også være forsynet med en magnetisk shunt 25, fig. 2, der er bevægeligt fastspændt bag de øvre polben 27, således at den kan indstilles til forskellige positioner mellem polerne 23-P og 23-PP og danne en variabel shuntspalte "dy*, der er vist helt åben i fig. 1 og delvis lukket i fig. 2. Shunten 25 er af et materiale med høj permeabilitet og lav reluktans og er monteret således, at den vil returnere en variabel del af aagnetfluksen fra polen 23-P til magneten 23, bestemt ved længden af spalten dy. Denne shuntede fluks vij ikke passere imellem de sammenhørende polben 27 og 29, og man kan dei>-ved regulere den kraft, der udøves mod de tilhørende flige 3 for at trække dem til den passive position. Shunten 25 er forsynet med ud- 8 143527 skæringer 25-S, der giver plads til spændeskruer. En sådan stilbar shunt er et yderst bekvemt middel til tilpasning af den resulterende magnetiske kraft på de bevægelige flige og er således hensigtsmæssig til standardisering af trækket fra magnetaggregaterne MR og MI, enten under fremstillingen eller i «marken", og herved bliver fremstillings-tolerancerne og monteringstolerancerne mindre kritiske både for aggregaterne ML og MR og for hele enheden A. Naturligvis ville der også kunne anvendes andre ækvivalente, f.eks. rent mekaniske midler til udførelse af disse styrefunktioner fra magnetaggregaterne.

E.eks. ville der på stansehovedet kunne monteres en lille knast bag hver flig 3 til selektiv overføring af fligen til positionen •Off", med en fordelagtig placering ved den lette elastiske flig.

Det må forstås, at magnetaggregatet MR, der er arrangeret symmetrisk på den modsatte side af enheden A, er indrettet nøje som det ovenfor beskrevne aggregat ML*

Overføringsaggregatet II har som nævnt en tynd elastisk bøjelig plade 30 delt i en række flige 3 og indlagt i et mellemrum mellem to styreplader, nemlig 5 indvendig og 1 udvendig, idet der foroven er indlagt et afstandsstykke 13· Pladerne 1, 30 og 5 er sammen bøjet indefter imod afstrygeren ST, idet pladerne er spændt sammen mellem to klem-mestykker 7 og 15, se fig. 2. Den udvendige ledeplade 1 består af bøjelig umagnetiserbar metalplade, der ligger bøjet på den nævnte måde og således, at dens nederste kant ligger langs ydersiden af alle afstrygerfødderne SH som vist i fig. 1 og 5· Pladen 1 udgør således det ene styr for de bøjelige flige, idet disse i den passive position positionen "off", af magneterne holdes imod pladen uden drivforbindelse med den tilhørende stanse. En tilsvarende plade 1 på den i figurerne højre side er udført på tilsvarende måde. I fig. 5 er vist, at fligen 3-1 er i passiv stilling tiltrukket af den permanent magnetiske fluks fra de tilhørende poler 29-1/27-1, således at den ligger langs pladen 1. Ved den ensartede krumning opnås, at en flig 3 kan lægge sig glat og jævnt imod pladen 1, uden deformation eller andre skadelige påvirkninger eller stød.

9 143527

Det er aærlig hensigtsmæssigt, at styrepladen 1 udformes som en enkelt sammenhængende plade. Dette har vist sig overraskende effektivt til overføring af den magnetiske fluks til fligene, hvor det før var blevet antaget, at der hertil krævedes fluksudskæringer i pladen. Der kan være et eller nogle få huller, såsom et hul 1-H i pladen 1, fig.

3 til iagttagelse af de bøjelige flige ved indstilling og montering af disse.

Den indvendige styreplade 5 består af en tilsvarende umagnetiserbar plade, der er indspændt foroven på samme måde, og som forneden hviler mod siden af afstrygeren ST. De bøjelige fingre 3 vil i helt upåvirket tilstand hvile mod pladen 5 og derved være i den aktive tilstand Honfl. Underkanten af pladen er skråt afskåret, ved S-F, fig. 4* for at slutte glat imod afstrygeren. Pladen 5 vil virke som en indspændt bøjet bjælke, der er krummet således, at den giver en forud fastlagt afstivende forstærkning for fligene 3, idet den ligger langs med dem næsten helt ned til spidsen og derved forhindrer dem i at bukkes eller bøjes, når de trykker imod en tilhørende stanse. Da pladen 5 således ligger umiddelbart over de tilhørende stanser P, må der være et spillerum for de stanser, der ikke vælges, idet pladen 5 vil blive ført ned forbi dem under stansning, fig. 5. Der er derfor en række udskæringer C-l til C-12, fig. 3 og 4, ved underkanten af pladen 5, anbragt og afpasset, således at de vil gå klar af toppene PP på stanserne. Den nederste position eller MstansefasenM er vist i fig. 5, hvor toppen PB-1 på en ikke valgt stanse PI går ind i udskæringen C-l i pladen 5.

Fligene 3 er fortrinsvis udformet så brede, at en sådan flig vil dække den tilhørende udskæring C og derfor er lidt bredere end den tilhørende stanse, der passer i udskæringen.

De udvendige plader 1 og 1», har hver en størrelse på ca. 80 x 60 mm. En tykkelse på 0,46-0,51 mm viste sig tilfredsstillende. Alle styrepinderne 1, 1', 5 og 5' er fremstillet af umagnetisk materiale 143527 10 som plader, er ganske jævne, f.eks. er en jævnhed omkring 0,003 TIR fundet acceptabel. Ved denne udførelsesform må det foretrækkes at give de indre styreplader 5 og 5' en tykkelse på ca. 0,63 mm og de ydre en tykkelse på 0,48 mm. Disse styreplader må naturligvis være noget tykkere end overføringsplademe 30 og 30» for at have højere stivhed. Pladerne 30 og 30» skal være magnetiserbare, lette og yderst elastiske. Fortrinsvis anvendes en tykkelse på 0,254 mm, idet pladen fremstilles af '*10-10 koldvalset stål" eller "blus spring" (1095) kulstofstål eller et andet hårdt umagnetisk stål.

Den indeholder også ferromagnetisk materiale som senere beskrevet i forbindelse med fig. 4. Afstandsstykkerne 15 og 15' har en tykkelse på ca. 0,254 mm.

Ved montering af aggregaterne IR og IL på stansehovedet H opnås flere fordele, herunder at afstrygeren ST springer frem fra stansehovedet til styring af overføringselementerne uden at der forekommer friktion, og endvidere at afstrygerfødderne SH og de overliggende dele af afstrygeren også virker til at placere de krumme styr.

Som vist i fig. 3 og 6 er pladerne 1 og 5 samt 1» og 5' optrykket til dannelse af et mønster af små fremspring DP på de sider, der vender imod den mellemliggende bøjelige plade 30. Fremspringene er fordelt regelmæssigt, således at de definerer en jævn indgrebsflade, der svarer til den nøjagtigt glatte flade 30. Sådan optryk-ning kan tilvejebringes ret simpelt ved forskellige metoder, f.eks. ved prægning, fin af de vigtigste fordele ved denne udførelse er, at fladerne 1 og 5 på en simpel måde kan tildannes med en meget høj forud fastlagt jævnhed, der kræves til det rette styrende indgreb mellem styrepinderne og bladfjedrene 3. En styreplade kan f.eks. have visse overfladeuregelmæssigheder, f.eks, "kastning", "lave steder", buler osv.. Jævnhed ville man normalt tilvejebringe ved dyre og komplicerede behandlinger med slibning, polering osv..

Den krævede jævnhed kan derimod tilvejebringes på simpel måde ved optrykning ifølge opfindelsen. Pladen klemmes i en "prægepresse", hvorpå den optrykkede referenceflade presses pian, hvorved der kan frembringes en plan indgrebsflade over toppene af optrykninger-ne med en høj grad af jævnhed, f.eks. op til 0,001 til 0,002 TIR jævnhed. Som nedenfor beskrevet kan optrykningeme ved den sidste presningsproces nedtrykkes i større eller mindre grad svarende til om deres højde på referencefladen svarer til et "højt sted" eller 11 143527 "lavt sted". Ved sådan optrykning opnås en anden vigtig fordel.

Når en overføringsflade, f.eks. 30, er presset intimt imod en styreflade og begge flader er glatte og konforme, vil skillekræfter, der søger at adskille de to flader, f.eks. hidrørende fra magnetfeltet, skabe undertryk mellem fladerne, der modvirker og sinker bevægelsen. Det har vist sig, at når en bladfjeder hviler imod en styreflade med de beskrevne optrykninger, vil denne aerodynamiske virkning være stærkt nedsat. Herved sker bladfjedrenes bevægelse både hurtigere og lettere.

Fig. 6 er et skematisk snit gennem en del af den ydre styreplade 1 i fig. 3, gennem et par ringformede optrykninger. Snittet er forstørret og yderligere fortegnet, idet det viser en noget overdrevet ujævn indgrebsplade 100 på styrefladen 1. Det må forstås, at pladen 1 er blevet forsynet med et antal ens prægede optrykninger DP, DP’ osv. fordelt regelmæssigt over overfladen. Hver af disse optrykninger består af en hulhed 117 eller 107 omgivet af en ringformet vold, henholdsvis 111 og 101, idet disse f.eks. er blevet dannet derved, at en tilsvarende opstilling af ens fremspringende kopper er blevet presset mod fladen 100. Disse fremspring 101, 111 Osv. vil rage op over indgrebsfladen 100, dvs. den side af pladen 1, der vender imod pladen 30. Ved denne presning eller prægning frembringes i overfladen ringformede volde 111, 101 osv. omkring hver sin hulhed, og der vil også i nogle tilfælde frembringes en lille ' bule på den modsatte side som vist ved 115 og 105. Sådanne buler vil dog som regel ikke fremkomme, hvis pladen under prægningen hviler fast mod en plan referenceflade. Disse buler volder imidlertid ingen problemer, idet det er indgrebsfladen 100, der skal præges og glattes.

Det antages, at linien F-F svarer til den tilstræbte indgrebsflade med nøje foreskrevet jævnhed, der skal tilvejebringes ved fladen 100 på pladen 1 til optimalt indgreb med fligene 3 af pladen 30.

En plan presseflade med høj forud fastlagt jævnhed kan nu presses ned imod fremspringene 111 og 101 osv., indtil alle deres toppe ligger i planet F-F. Dette plan er defineret således, at det vil ramme alle fremspringene, således at de alle udglattes i en vis grad, i afhængighed af deres beliggenhed i forhold til planet F-F. Fremspringene 111 osv. vil under glatningen deformeres ved plastisk flydning, f.eks. til en vis grad ind i den tilhørende hulhed, f.eks.

12 143527 111 ind i hulheden 117. Når optrykningen er glattet efter reference-planet F-F, vil pladen 1 have en meget plan og jævn indgrebsflade til anlæg for pladen 30, idet denne flade udgøres af de udglattede toppe af de forskellige fremspring 111, 101 osv. der med den ønskede nøjagtighed ligger i referenceplanet F-F.

De tre plader, der udgør overføringsaggregatet IL, nemlig den bøjelige plade 30 og styrepladerne 1 og 5, er sammen spændt fast på stansehovedet H således, at de krummes på forud fastlagt måde ved hjælp af afstrygerdelen ST. Som vist i fig. 2 er disse plader fastspændt ved hjælp af et inderste spændestykke 15, der ved enderne er fastboltet på stansehovedet, og hvis ydre anlægsflade er skråt afskåret efter en vinkel a i forhold til den viste akse V i en sådan grad, at der fås den krævede krumning af pladerne 5 og 1. Denne anlægsflade på spændestykket 15 har en midterrille 15-G i længderetningen, med en dybde på ca. 0,03-0,1 mm. Det ydre spændestykke 7 er bestemt til at fastgøre pladerne til den midterste del af stykket 15, f.eks. med bolte gennem tilsvarende huller, som vist i fig.

3. Spændestykket 7 har en tilsvarende længderille 7-0, der passer overfor rillen i spændestykket 15. Disse riller definerer en afbøjningszone langs den viste linie T-T, således at pladerne krummes fra et fast punkt eller linie, hvorved der garanteres en forud fastlagt ensartet krumning uanset variationer i overfladernes jævnhed, indgrebsformen osv. langs spændeflademe på spænde stykkerne 7 og 15. Sådanne variationer kan let forekomme ved fremstilling af forskellige enheder og vil kunne ændre afbøjningsvirkningen og dermed virkemåden af overføringsaggregateme fra enhed til enhed.

Det ydre spændestykke 7 har også et par styrestifter lp, fig. 3, der er bestemt til at blive indført gennem ikke viste styrehuller i pladerne og spændestyKket 15 til nøjagtig placering under sammenspænding. Et afstandsstykke 13 mellem den ydre styreplade 3 og pladen 3Q har omtrent samme bredde som pladen 30 - tegningen er ikke målrigtig - og er bestemt til at tilvejebringe den fornødne afstand derimellem, således at fligene 3 vil gå klar af den tilhørende stanse P, når de er i den passive position. Det har endvidere vist sig, at spillerummene dl og d2 mellem den ydre styreplade 1 og polbenene 27 og 29, bør svare omtrent til bredden af en flig 3 f.eks. omkring 0,4 mm.

13 143527

Fig. 4 viser en del af det højre aggregat IR i forbindelse med de tilstødende dele af afstrygeren ST og de tilhørende stanser. Det antages her, at hele aggregatet er i den til den øverste stilling svarende fase, hvor stanserne og overføringsfligene alle er ude af indgreb. De stanser, der har hullet i den foregående cyklus, vil da netop være blevet ført op til den øverste position af afstrygeren. Alle stanserne vil som før beskrevet være fastholdt i den øverste stilling af fjedrene SP med et fastlagt spillerum f.eks. ca. 0,1 mm over afstrygerfødderne SH. Stanserne har således deres øverste flade liggende i forud fastlagt plan R-R, fig. 2, bestemt ved de foran beskrevne stoporganer SX. Planet ligger en forud fastlagt strækning d3, her ca. 0,25 mm under spidserne af fligene 3 og 3'. Ved dette arrangement vil der ikke forekomme noget kendeligt stød mellem en overføringsflig og den tilhørende stanse, når de to bringes i indgreb, da indgrebet vil ske meget nær den den øverste del af slaglængden, hvor den relative hastighed efter aksen V er meget lille.

Der opnås herved et blødt glat indgreb, hvilket er meget ønskeligt.

I fig. 4 er også vist udformningen af overføringsfligene, idet fligene 3' og 3, θϊ· fremstillet af flere dele, med en sej, holdbar elastisk del I-A, f.eks. af hårdt blåt fjederstål, og en del I-B af ferromagnetisk materiale med høj ^u, f.eks. blødt jern, der er sammenf øj et intimt med delen I-A. Det har vist sig at ved kold valsning under højt tryk kan der opnås molekylærbinding, således at de to dele på tilfredsstillende måde bindes sammen. Disse lag må være intimt forbundet, således at de ved udbøjning arbejder som en sammenhængende bjælke, uden at der opstår større indre spændinger, såsom forskydningsspændinger, der ville søge at adskille delene, navnlig på indspændingsstedet. Ved en alternativ form kan fligene bestå af tre lag, med to ydre lag af fjederstål omkring et mellemliggende ferromagnetisk jemlag. Det har vist sig, at den mekaniske styrke og holdbarhed af således fremstillede bøjelige organer forbedres uden kendelig forringelse af egenskaberne med hensyn til magnetisk tiltrækning.

Endvidere kan der tilvejebringes et slidlag IT på den frie ende af de bøjelige flige, der skal ramme de tilsvarende stanser som vist i fig. 4. Ved svejsning af et forholdsvis tyndt lag af slidmateriale, såsom "Stellite" på enderne af fligene 3 og 3', efterfulgt af bearbejdning til tilvejebringelse af de ønskede nøjagtige dimensioner, skarpkantethed osv. nedsættes risikoen for slid. Sådant slid er navn- U3527 14 lig uheldigt derved, at spidserne kan blive skæve, således at de rammer toppen af en tilhørende stanse på ujævn måde. Et sådant skråt indgreb kan hurtigt føre til uregelmæssig betjening af stanserne og vil også'fremkalde yderligere slid af de to dele, f.eks. således at toppen af stansen udhules.

Fig. 5 viser i hovedsagen de samme dele som fig. 2, men-ved en anden fase i arbejdscyklén, d.v.s. ved stansefasen, med stansehovedet nede, medens fig. 2 viser hvilefasen med stansehovedet oppe. Fig. 5 viser "valgte” og "ikke valgte" overføringsflige og stanser. Fligen 3'-l er vist i den "valgte" tilstand sammen med den tilhørende stanse P'-l. Den anden flig 3-1 er vist i den ikke valgte, passive tilstand, således at den tilhørende stanse P-l er uvirksom. Det ses her, at den indre styreflade 5* styrer fligen 3f-l således, at denne trykker den tilhørende stanse P*-l nedefter til hulning. Fligen 3'-l er som foran beskrevet udløst fra den magnetiske tiltrækning som følge af et strømstød gennem de afmagnetiserende viklinger, således at den hviler imod og styres og afstives af styrefladen 5’·

Der vil kunne indrettes tilsvarende overføringssystemer for andre bevægemekanismer, hvor den selektive aktivering af drevne organer tilvejebringes ved selektiv kobling med et drivende bøjeligt organ. Sådanne systemer vil kunne anvendes til aktivering af trykkehamre i et hurtigt arbejdende linieskriverapparat, til andre markeringsapparater eller lignende apparater.