DK143189B - Laasearrangement til sammenlaasning af en baandspole og en over denne anbragt beskyttelseskappe - Google Patents

Description

i 1 A3189 o

Opfindelsen angår et låsearrangement til udløselig sammenlåsning af en båndspole og en over denne anbragt beskyttelseskappe ved informationslagringsudstyr, hvilket låsearrangement omfatter en låsebøsning, som er indrettet til 5 indstikning i en hul kerne i båndspolen gennem en i beskyttelseskappen udformet åbning.

Ved spoler, der bærer i spiralform på spolerne cpviklede magnetiske medier, anvendes forskellige mekanismer til at holde spolen fast på drejelige bære- og/eller støvbeskyt-10 telseskapper. Eftersom sådanne spoler bør være billige, skal en sådan låsemekanisme have en tilsvarende lav pris.

Hvis mekanismen og spolen desuden fremstilles hver for sig, må sammenføjningen af de to dele være meget enkel og billig.

Visse båndindeholdende spoler kan anvendes sammen 15 med automatisk apparatur. Sådant automatisk apparatur aktiverer og passiverer automatisk låsemekanismen på spolen.

På grund af den ønskede lave pris er det særlig ønskeligt, at sådanne låsemekanismer fremstilles ved anvendelse af formstofformningsprocesser, ved hvilke der anvendes kendte, 20 eftergivelige formstofmaterialer. På grund af forureningsproblemet, der ved magnetbånd kan bevirke informationsbortfald og lignende, bør låsemekanismerne endvidere konstrueres omhyggeligt til undgåelse af slid. Dette indebærer, at det reducerede slid, når låsemekanismen samvirker med automa-25 tisk apparatur til frigørelse eller låsning af spolebæreren, minimerer den mængde nedbrudt materiale, der frembringes under hver fastgørelse eller lukning. Dette reducerer atter risikoen for, at der opstår magnetoptegnelsesfejl på grund af, at sådant nedbrudt materiale frembringes i optegnelses-30 mediets umiddelbare nærhed.

Endvidere kræver mange automatiske udstyr nøjagtig centrering af spolen for at undgå båndplaceringsfejl under spolerotation, hvorfor en låsemekanisme bør være selvcentrerende ikke blot på spolen, men også i låseindgrebsdelen.

35 Denne centrering er vigtig til reducering af vibrationer, når spolen roterer med høj hastighed. Den kraft, der kræves

O

2 143189 for at aktivere og passivere låsemekanismen, bør være nøje styrbar. Sådanne kræfter bør vælges således, at den nødvendige energimængde minimeres, men bør være tilstrækkelige til at sikre, at båndspolen altid sidder fast på 5 . enten bøsningen eller den fastgjorte mekanisme på sikker måde. Disse kræfter er afhængige af slitage og fremstillingstolerancer.

De foran nævnte betingelser er opfyldt ved låsearrangementet ifølge opfindelsen, der er ejendommeligt ved, at kernehulrummet er konisk tilspidset i retning bort fra indstikningsåbningen, at bøsningen er af et fjedrende materiale og er forsynet med to sæt langsgående fingre med mellemliggende slidser, der udgår fra et fælles, bæltelignende midterområde, men forløber i hver sin retning frem -L5 til de respektive frie ender af bøsningen, hvor slidserne 1 de to ender af bøsningen er forskudt perifert i forhold til hinanden, og hvor fingrene har større perifer udstrækning end slidserne, og at det ene sæt fingre er forsynet med ved de frie ender anbragte fremspring, som er indret-2q tet til at ligge an mod randen af den i beskyttelseskappen udformede åbning.

Bøsningens fingre kan bekvemt udformes således, at sliddet under brug og dermed forureningen bliver minimal, og således at bøsningen bliver selvcentrerende samt 25 sikkert fastlåset til kernen og beskyttelseskappen, idet de radialt indadrettede kræfter på de inderst i kernen liggende fingre gennem bøsningens midterområde overføres symmetrisk til de som låsefingre virkende fingre på bøsningens modsatte ende. Efter behov kan bøsningen udformes som nærmere angivet i krav 2-8, hvorved opnås de særlige fordele, som fremgår af den efterfølgende detaljerede beskrivelse.

3

O

U31 89

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser et snit i en bøsning under påvirkning i en hul kernes ene aksiale endedel, g fig. 2 i perspektiv bøsningen ifølge opfindelsen, fig. 3 et forenklet perspektivisk billede af en adskilt spolelagringskassette ifølge opfindelsen, delvis i snit, fig. 4 i større målestok og forenklet et snit i en kassette visende låsemekanismen for kassetten ifølge fig. 2 i lukket og låst tilstand, hvor bøsningen ikke er vist separat, fig. 5 et snit svarende til fig. 4 visende en kassette, der bæres over en belastet bøsning, 1C fig. 6 et snit svarende til fig. 4 visende en kas- 15 sette, der åbnes, og fig. 7 en forenklet detalje af en forbedret udformning af enderne af låsefingrene på en bøsningsindsats.

På tegningen angår samme henvisningsbetegnelser 2Q samme dele og detaljer i de forskellige figurer og diagrammer. Bøsningen 10 kan indføres i den hule kerne gennem den åbne aksiale ende 48. Den hule kerne 44 omfatter et hult, cylindrisk, aksialt endestykke 11 med en diameter, der er betydeligtstørre end den cylindriske bøsning 10's 2^ yderdiameter. Det aksiale endestykke 11 går inde i kernen 44 over i en aksial udadvendende ringformet skulder 12 af form som en keglestub. Inden for den ringformede skulder 12 findes en konisk affaset kamflade 13. Kamfladen 13 centrerer bøsningen 10 i den hule kerne 44 og udøver samtidigt ^ kræfter radialt indad på finqre 14 ved bøsningen 10's inderst i kernen liggende ende. Den radialt indadgående bevægelse af fingrene 14 under bøsningens indsætning overføres over et bæltelignende midterområde 15 på bøsningen til en samling aksialt rettede låsefingre 52. De overførte kræfter bevirker, at fingrene 52 presses radialt udad imod den hule kerne 44's indre diameter ved dens ak-

O

4 143189 sialt yderste ende 48. Endvidere overføres samme, på fingrene 14 frembragte kræfter over et bæltelignende midterområde 15 til et antal bøsningsfastholdende, aksialt rettede fingre 17 af en anden type. Hver finger 17 har en ra-5 dialt udadrettet spærhage 19, der kommer i indgreb med en åbning 20 i kernen 44's yderste aksiale endestykke 11.

Spærhagerne 19 holder bøsningen 10 fast inden i kernen 44.

Hver enkelt af låsefingrene 52 strækker sig aksialt udad forbi kernens åbne ende 48. Hver finger har et *1^g radialt udadrettet låsefremspring 64 i en vis afstand fra kernens aksialt yderste ende 48 til modtagelse af et cylindrisk hylster 26, der beskrives senere, hvorved hylsteret låses til spolen, der indeholder kernen 44. Hylsteret 26 har en kamflade, der kommer i indgreb med kam-^ fladen 62 på den aksiale ydre endedel 152, hvorved samtlige låsefingre 52 samtidigt og symmetrisk påvirkes radialt indad således, at kamfladen på hylsteret glider over fladen 62 og derefter kommer i indgreb med låsefremspringene 64. Fingrene 52 vender tilbage til den radialt udad-2Q gående stilling til sikker låsning af hylsteret til spoledelen.

Med henblik på reduktion af sliddet er det ønskeligt, at det cylindriske hylster 26's bevægelse over spolen virkelig sker koncentrisk. Til dette formål har samtlige udadrettede dele 152 på låsefingrene 52 samme udform-25 ning, dvs. de har samme perifere udstrækning. For at opnå dette resultat, har de låsefingre 52a og 52b, der flankerer en finger 17 af den anden type en perifert reduceret del i nærheden af fingrene 17. På den anden side af hver finger 17's ydre aksiale udstrækning, har fingrene 52a og 52b ligesom ved spærhagen 19 en perifert forstørret del til opnåelse af det ovenfor angivne resultat. I en fore-trukken udførelsesform for opfindelsen er samtlige fingre 52 indrettet som vist for fingrene 52a og 52b, der om-giver en finger 17 af den anden type. Ved en eksisterende udførelsesform for opfindelsen danner fire sæt fingre 52a, 52b og fingre 17 af den anden type en bøsnings første aksiale endedel.

143189 5

O

Det andet, aksiale endestykke, der omfatter fingrene 14, har i en eksisterende udførelsesform fingre med forskellige perifere udstrækninger. De første fingre 14a flankerer perifert langsgående slidser 23 og 24 mellem 5 to op til hinanden liggende låsefingre 52 af den første type. Den anden aksiale endedel har også perifert udvidede fingre 14b, der perifert flankerer fingre 17 af en anden type i den første aksiale endedel og de to naboslidser 25. Sammentrykningen radialt indad af fingrene 14b bevirker 3_g ikke blot, at fingrene 17 presses radialt udad, men også påvirkning af fingrene 52a og 52b radialt udad. På grund af fingrene 14a og 14b's forskellige perifere udstrækning er det vigtigt, at fingrene med forskellig størrelse anbringes symmetrisk om bøsningen. Endvidere kan der til-vejebringes en slids i fingeren 14b som angivet ved den punkterede linie 27, hvilken slids kan have mindre akstal udstrækning end de øvrige slidser i den anden aksiale endedel. Det ringformede midterområde 15 kan have en aksial udstrækning som den ved den punkterede linie 29 i fig. 2 viste.

20 Slidserne i både den første og den anden aksiale endedel strækker sig ind i ribben frem til en fælles perifer linie 30 aksialt midtpå området 15. Denne udformning sikrer god bøjningsmomentoverføring mellem de to aksiale endedele.

Hvis en slids gøres kortere, reduceres bøjningsmomentet, 25 hvilket medfører, at den radiale påvirkning indad af fingrene 14 i den anden endedel, hvis slidsen ikke slutter ganske nær ved midterområdet 15, ikke overføres helt til fingrene i den første aksiale endedel. Dette betyder atter, at den radiale påvirkning udad af låsefingrene 52 reduceres 3Q ved, at slidserne gøres kortere. Til maksimal styret kraftoverføring slutter slidserne i den første og den anden aksiale endedel følgelig ca. ved den fælles perifere linie 30, der bestemmer et fælles plan vinkelret på bøsningen 10's akse. Det er inden for opfindelsens rammer tilladeligt at 35 lade slidserne strække sig ind under midterområdet 15 forbi dettes perifere begrænsningslinier 29 (fig. 2).

O

6 143189

Det skal også bemærkes, at fingrene 14, 52 og 17's perifere udstrækning er meget større end slidsernes perifere udstrækning. Dette er et konstruktionsvalg til opnåelse af overføring af maksimale kræfter fra den ra-5 diale påvirkning indad af fingrene 14 til fingrene 17 og 52 i den første aksiale endedel.

I en udførelsesform for opfindelsen er fingrene 14's aksiale længde ca. halvdelen af fingrene 52's aksiale længde. Dette betyder, at den radiale kraft indad, der ud-10 øves på fingrene 14 af den koniske kamflade 13, er ca. to gange så stor som den radiale påvirkning udad af fingrene 52 ved selve de udadgående endedele 152. Ligeledes er fingrene 17 i den første aksiale endedel noget kortere end låsefingrene 52. Resultatet er, at den radiale påvirkning ud-15 ad, dvs. låsekraften, på spærhagerne 19 er betydelig større end den låsekraft, der udøves på låsefingrene 52. I den aktuelle udførelsesform har låsefingrene 17 en noget større aksial længde end den anden aksiale endedels fingre 14, dvs. de virkende fingre i det radialkraftlåseindgreb, der 20 tilvejebringes i den første aksiale endedel. Denne opbygning repræsenterer den bedste måde at udøve opfindelsen på.

Ved at holde kraften på spærhagerne 19 større end på låsefingrene 52 sikres det, at bøsningen 10 holdes sikkert til kernen, også når fingrene 52 føres radialt indad, hvilket 25 skal beskrives senere.

Den hule kerne 44's indre overflade samvirker med bøsningen 10's form til tilvejebringelse af optimal styret overføring af de radialt indadgående kræfter på fingrene 14 til radialt udadgående kræfter på låsefingrene 52. Det cy-3Q lindriske aksiale endestykke 11 har større indre diameter end bøsningen 10's ydre diameter. Dette tillader, at bøsningen 10 ved indføring i endestykket har fri plads. Den aksialt rettede skulder 12 reducerer den hule kerne 441 s indre diameter til et mål, der er mindre end bøsningen 35 101 s ydre diameter. Endvidere reducerer den koniske flade 13 inderdiameteren til udøvelse af radialt indadgående kræfter på fingrene 14, når bøsningen 10 føres ind i ker- 143189

O

7 nen 44. Fingrene 14 og 52's aksiale længder er valgt således, at den ringformede ribbe 15 anbringes i det frie rum i den aksiale cylindriske endedel 11 aksialt ud for skulderen 12. Midterområdet 15 og fingerdelen umiddelbart 5 stødende op til dette har fri plads, hvilket tillader fri forskydning af bøsningen i dette område med henblik på effektiv overføring af radialkræfter fra fingrene 14 til fingrene 52. Det ringformede rum mellem bøsningen 10 og stykket 11 i nærheden af ribben 15 tillader uhindret be-10 vægelse til etablering af ovennævnte effektive kraftoverføring. Midterområdet 15 er et ringformet drejningscentrum for overføring af radialkræfter. Uden dette område 15 ville påvirkningskoncentrationer i dette område, hvor fingrene forenes langs den fælles linie 13, kunne bevirke brud 15 med resulterende formindsket effektivitet i energioverføringen mellem de radialt påvirkede fingre.

Kombinationen af kernen 44 og bøsningen 10 anvendes bedst i forbindelse med en båndindeholdende kassette 16, som vist i fig. 3. Et cylindrisk hylster 26 er aftageligt låst 20 til kernen 44 gennem låsefingre 52, der låser ved hjælp af fremspring 64. Ved kassetten 16 glider det cylindriske hylster 26 aksialt over kernen 44 til radialt indgreb med den udvidede basis- eller spoleflange 46 på enkeltflangespo-len 28. Hylsteret 26 har en åben ende 32 og en tilspidsende, 25 delvis lukket ende 34. Enden 34 muliggør let indføring og centrering i et ikke vist lagringsfelt. Hylsterflangen 36 lukker delvis enden 34 og har et låsefremspring 38 til indgreb med spolen 28 over en fjedrende skive 40. Hylsterdelen 42 i nærheden af den åbne ende 32 er ved sin indre over-30 flade affaset til reduceret tykkelse.

Enkeltflangespolen 28 omfatter et cylindrisk nav eller en kerne 44 med spoleflangen 46 fastgjort ved navets ene ende. Navets ende 48 modsat flangen 46 er hul til optagelse af bøsningen 10 med sine fjedrende låsefingre 52.

35 Navet er udformet til at bære et bøjeligt, opviklet bånd 54, der er vist stiplet, f.eks. et magnetbånd, på den overflade, der begrænses af spoleflangen 46 og de fjedrende fingre 52.

O

8 143189

Delen af spoleflangen 46 modsat navet 44 omfatter en koblingsflade i form af tænder 56, der er perifert fordelt langs en magnetisk permeabel skive 22. En deformerbar krave 58 strækker sig under en vinkel fra spoleflangen 46's periferi bort fra navet 44.

Når hylsteret 26 og spolen 28 føres sammen, strækker navet 44 og båndet 54 sig ind i og omgives af hylsterets åbne cylindriske del. Når lukningsbevægelsen fortsætter, kommer kamfladerne 62 på de fjedrende fingre 52 i berøring med hylsterets ringformede flange 36. Denne bevægelse bøjer fingrene 52 indad således, at de passerer ind i og gennem midteråbningen i flangen 36 forbi skiven 40 til låsefremspringet 38. Når de to dele er ført helt sammen, strækker kamdelen 62 på hver fjedrende finger 52 sig for-bi den ringformede flange 36 således, at flangens påvirkning sideværts indad ikke længere udøves på fingrene 52.

I denne upåvirkede tilstand rettes fingrene 52 ud, og låsetænder 64 hviler aksialt imod låsefremspringet 38, som det fremgår af fig. 4. Når låsefremspringet 38 og låsefingrene 52 låses sammen, sidder spolen 28 fast i det cylindriske hylster 26. Når kassettens lukning er fuldført, berører den fjedrende skive 40 den tilstødende kant af det opvik-lede bånd 54 for at modvirke båndets afvikling i kassetten 16.

I fig. 4 vises skematisk forenklet et snit gen-25 nem en del af kassetten med hylsteret 26 og spolen 28 sammenlåst. I fig. 4 og 6 er bøsningen 10 for enkelheds skyld vist som en del af den hule kerne 44, men det må forstås, at den i fig. 1 og 2 viste opbygning anvendes i det i disse figurer viste apparat.

Fingrene 52 står i låsekontakt med fremspringet 38, indtil de påvirkes radialt indad. Fingrenes fjedrende egenskaber og dimensioner er sådanne, at en aksial kraft, der udøves mellem hylsteret og spoledelen, ikke normalt frigør fingrene 52 fra låsefremspringet 38. På samme måde samvir-35 ker fingrenes antal, opstilling, eftergivelighed og dimensioner til at hindre manuel frigørelse af fingrene fra frem-

O

9 143189 springet. Fingrene 52 er indrettet på en sådan måde og har en sådan stivhed, at de uden værktøjet 54, fig. 6, normalt ikke kan trykkes sammen manuelt på én gang uden store vanskeligheder. Så længe en finger stadig har låsekontakt med frem-5 springet 38, er adskillelse af spolen og hylsteret ikke mulig. Hylsteret 26 omslutter spolen 28 fuldstændigt således, at ingen del af denne let kan fastholdes til aftagelse af hylsteret.

Når spolen 28 og hylsteret 26 er tæt sammenføjede, 10 er hylsterets affasede vægdel 42 i friktionsindgreb med den deformerbare krave 58 på spoleflangen 46. I en foretrukken udførelsesform er kraven 58's vinkel og den affasede vægtdel 42's vinkel indrettet således, at der hurtigt oprettes kontakt mellem de to elementer under låsning, og lukningen 15 er tæt og i hovedsagen støvtæt.

Fig. 4 viser også en ringformet rille 66 på fingrene 52's indre overflade. Denne radialt indadgående rille muliggør en udløselig låsning til indgreb med spærhagen 22 med henblik på fastholdelse af kassetten under lagring eller 20 transport. Til højre for fig. 5 vises med punkterede linier detaljerne af en form for spærhage 22. Et antal fjedrende spærhagefingre 68, der hver især har en med en kugle forsynet spids 72 til kamindgreb med og udløsning fra rillen 66 i de fjedrende fingre 52, er vist. En relativ aksial be-25 vægelse mellem kassetten 16 og spærhagen 12 forskyder spær-hagefingrene 68 indad, indtil de med kugler forsynede spidser 72 på fingrene 68 tager plads i rillen 66 til fastholdelse af kassetten. Kassetten 16 frigøres fra spærhagen 12 ved, at delene presses sammen med en kraft, der overstiger fjeder-3q kraften for spærhagefingrene 68.

Til fjernelse af hylsteret 26 fra spolen 28, som vist i fig. 6, har et værktøj 74 en ringformet kamfølger 76, der kommer i indgreb med de ringformet anbragte kamflader 62 på fingrene 52, når værktøjet 74 føres imod kassetten.

35 Hver kamflade 62 ligger an imod fladen på kamfølgeren 76 og presser fingrene indad forbi fremspringet 38 med henblik på 10 143189 o frigørelse af hylsteret 26. Ved henholdsvis båndspolens indføring i og frigørelse fra det cylindriske hylster 26 kan kammenes glideindgreb med kamfladerne på det cylindriske hylster, f.eks. skiven 40 i fig. 4, bevirke slitage på kam-5 fladerne. En sådan slitage kan frembringe partikler, der kan forurene optegnelsesmediet på spolen. Dette betyder, at sådanne små partikler på et optegnelsesmedium kan bevirke signalbortfald og følgelig optegnelsesfej1. Det er derfor særdeles vigtigt, at slitage på kamfladen 62 reduceres såled-10 es, at partikelfrembringelsen minimeres. Dette sker ved tilpasning af kamfladerne 62's krumningsradius til radius for låsefingrene 52's maksimale radiale indbøjning i stedet for etablering af en krumningsradius for fladen 62, der er lig med bøsningen 10's radiale udbøjningsradius. I fig. 7 15 vises to fingre 52 i den radialt udbøjede stilling, hvor de fuldt optrukne linier 79 repræsenterer bøsningen 10's krumningsradius fra midteraksen 80. Dette er den maksimale krumningsradius. Krumningsradius for den indre ringformede kamflade på det cylindriske hylster 26 svarer til fingrene 52's 20 maksimale indadbøjning fra akserne 81, der er meget mindre end den maksimale krumningsradius. Denne buede kamflade, der repræsenteres ved den punkterede linie 82, er kun i indgreb med fladen 62 ved yderperiferien 83 og 84 for alle fingrene 52. Den midterste periferidel 85 på fingrene 52 er fra be-25 gyndelsen ikke i indgreb med den indre ringformede kamflade på det cylindriske hylster 26. Resultatet bliver, at de maksimale kræfter udøves ved 83 og 84, hvilket resulteret i forøget slid. Et sådant forøget slid på kamfladen 62 fjernes ved indstilling af kamfladen 62's krumningsradius til 30 at svare til den punkterede linie 82 således, at hylsteret 26's ringformede, indadvendende kamflade er i indgreb med næsten hele; om ikke hele kamfladen 62 på alle fingre 52. Dette i hovedsagen sammenhængende indgreb langs alle flader 62's perifere udstrækning fortsætter ved den radiale bevægelse 35 af de aksiale yderendedele 152, hvorved slitagen minimeres ved kraftreducering til et minimum over kamfladerne. I fig. 7 143139 11 o vises de to fingre 52's radiale inderstilling af de punkterede linier 86. Det bør bemærkes, at de punkterede linier 82 og 86 har buede dele, der er koncentriske om akserne 81 og 80.

5 Valget af materiale til spole, hylster og låseme kanisme til kassetten og til spærhagen kan træffes således, at slitage og frembringelse af partikler inden i kassetten og lagringsapparaturet undgås. De forskellige dele fremstilles enten af slidbestandigt fjedrende materiale eller form-10 stof, der ikke ødelægges eller frembringer partikler ved berøring, og som giver tilstrækkelig stivhed til at hindre manuel oplåsning af kassetten. Endnu vigtigere er det, at ødelæggelse med tiden krybning og udmattelse, minimeres.

Valget af sådanne materialer ligger inden for teknikkens ram-15 mer. Bøsningen 10 fremstilles fortrinsvis af en acetalhar- piks, polyacetal, f.eks. delrin eller seikon, men en begrænsning til disse materialer er ikke aktuel.

Det turde af ovenstående beskrivelse være klart, at de foretrukne udførelsesformer let kan ændres, uden at den 20 resulterende mekanisme falder uden for opfindelsens område.

Det er f.eks. let at tilvejebringe omskiftning af delene i låsemekanismen fra hylsteret til spolen. Korte låsefingre med længere fingre af den anden type kan også anvendes. I en anden udformning kan spærhagerne 19 findes på låsefing 25 rene 52, hvorved disse fingres radiale bevægelse er sådan, at en spærhage 19 altid forbliver låst som vist i fig. 1.

En låsefinger 52 pr. spærhagefinger 17 kan også anvendes.

Af ovenstående fremgår det, at en stor mangfoldighed af slids/-fingerudformninger kan anvendes ved udøvelse af opfindelsen, 30 og der foreligger inden begrænsning til den viste og beskrevne udførelsesform.

En anden udførelsesform tillader, at rillerne ligger aksialt på linie. Selv om den foretrukne viste udførelsesform har bedre kraftoverføringsegenskaber, gør en aksial til-35 retning af slidser og fingre det lettere at variere strækpåvirkningerne på fingrene. Således kan kanten eller kammen

O

12 143189 13 være forsynet med aksiale slidser til modtagelse af visse af fingrene 14 i slidserne med henblik på overføring af mindre kraft til fingrene 52, der nu ligger på linie med visse af fingrene 14, medens andre fingre 14 giver stærkere holde-5 kræfter på fingrene 17. Også med forskudt opslidsning kan kammen 13 have en bølgeformet overflade til variabel belastning af fingrene 52 og 17.

Claims (5)

1. Låsearrangement til udløselig sammenlåsning af en båndspole (44) og en over denne anbragt beskyttelseskappe (26) ved informationslagringsudstyr, hvilket låsearrange-5 ment omfatter en låsebøsning (10), som er indrettet til indstikning i en hul kerne i båndspolen gennem en i beskyttelseskappen udformet åbning, kendetegnet ved, at kernehulrummet er konisk tilspidset i retning bort fra indstikningsåbningen, at bøsningen (10) er af et fjedrende ma-10 teriale og er forsynet med to sæt (17, 52 og 14) langsgående fingre med mellemliggende slidser, der udgår fra et fælles, bæltelignende midterområde (15), men forløber i hver sin retning frem til de respektive frie ender af bøsningen (10), hvor slidserne i de to ender af bøsningerne er forskudt peri-15 fert i forhold til hinanden, og hvor fingrene har større perifer udstrækning end slidserne, og at det ene sæt fingre (17, 52) er forsynet med ved de frie ender anbragte fremspring (64), som er indrettet til at ligge an mod randen af den i beskyttelseskappen udformede åbning. 20

2. Låsearrangement ifølge krav 1, kendeteg net ved, at en del af de mod indstikningsåbningen vendende fingre (17) er forsynet med radialt udadragende fremspring eller spærhager (19), som er indrettet til udløselig indtryk-ning i komplementært formede recesser (20) i båndspolens om-25 kring kernehulrummet forløbende vægflade.

3. Låsearrangement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kernehulrummet er i det væsentlige cirkelcylindrisk ved indstikningsenden langs et væsentligt aksialt stykke og derpå konisk tilspidset i retning frem mod kerne- 30 hulrummets lukkede ende.

4. Låsearrangement ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de med spærhager (19) forsynede fingre er afsluttet i en aksial afstand fra bøsningens frie ende.

5. Låsearrangement ifølge krav 4, kendete g-35 net ved, at de med spærhager forsynede fingre (17) har en væsentlig mindre perifer udstrækning end de ved samme ende af bøsningen anbragte, med ydre fremspring (64) forsynede fingre.