DK142834B - Tyndvægget bæger. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^2834 DANMARK (B1) lnt C|3 $ Il g I**,** «(21) Ansøgning nr. 1846/77 (22) Indleveret den 27· 8.pF· 1977 (24) Løbedag 27. apr. 1977 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggelsesskrrftet offentliggjort den 9· f eb. 1 981

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) fortet begteret fra den

28. apr. 1976, 17152/76, GB

(7i) MARS INCORPORATED, 1651, Old Meadow Road, McLean, Virginia 22101, US.

(72) Opfinder: Robert Henry Day, "Cranfield", Forest Road, Binfleld, Bracknell, Berkshire, OB.

(74) Fuldmægtig under sagene behandling:

Firmaet Chas. Hude.

(54) Tyndvægget bæger.

Opfindelsen angår et tyndvægget bæger af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Ved kendte metoder til salg af drikkevarer fra en maskine tilføres et betydeligt antal tyndvæggede bægre til maskinen i en stabel, hvori de er indsat i hinanden og med en passende mængde opløselig drikingrediens anbragt i hvert af rummene mellem bunden af et bæger og bunden af det næste, oven over anbragte bæger. Ved brug fjernes bægrene et efter et fra bunden af stablen, og hvert bæger fyldes med vand, der sædvanligvis er næsten kogende, og som derefter opløser ingrediensen. Der fremstilles således i hver kop en drik klar til anvendelse.

Sådanne bægre kan også benyttes i en udleveringsautomat, hvor kopperne fjernes enkeltvis med håndkraft.

Det har vist sig, at der ved bægre af den i indledningen til krav 1 beskrevne art, som normalt sammenholdes af de radialt elastisk forskydelige vægflader, der danner holdepartierne, er et behov 142834 2 for at sikre bægrene mod at gå itu, når de udsættes for en ak-sial stødpåvirkning, f.eks. hvis en kasse med stabler af bægre tabes.

Dette er ifølge opfindelsen opnået ved at udforme bægeret som angivet i krav l's kendetegnende del.

Idet bægrene har mulighed for at glide i forhold til hinanden, når de udsættes for en aksial stødpåvirkning, hindres i vid udstrækning, at bægrene går itu, hvis en stabel tabes, og sammenholdningen af bægrene ved hjælp af holdepartierne er hele tiden sikret,og en så dyb indskydning af bægrene i hinanden, at de vanskeligt kan adskilles, hindres af stopfladerne.

Fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.136.599 kendes ganske vist et bæger i^ed en elastisk deformerbar flade, som normalt hindrer stopflader i at røre hinanden, men som kan deformeres, således at dette sker, når bægrene i en stabel påvirkes med en aksial kraft. Den deformerbare flade i dette kendte bæger opfylder imidlertid ikke den funktion at holde holdepartier i berøring med hinanden i bægrenes normalt stablede tilstand.

Det elastisk deformerbare parti kan udformes simpelt og effektivt på den i krav 21 s kendetegnende del angivne måde.

Ved det i krav 3 anførte sikres, at holdepartierne i bægrene i en stabel altid er i fast kontakt med hinanden, således at stablen bliver særdeles stabil. Dette er især vigtigt, når bægrene er udformet som anført i krav 4,med henblik på opbevaring af en drikingrediens i et tæt lukket rum i bunden af hvert bæger.

Ved det i krav 5 anførte sikres, at den tætte lukning af rummet i bunden af hvert bæger opretholdes, selv om bægrene midlertidigt forskydes indbyrdes, f.eks. ved at stablen tabes.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i forbindelse med tegningen, hvor , 142834 3 fig. 1 viser bægeret set fra siden, og fig. 2 til 5 skematiske delbilleder, der viser, hvorledes to efter hinanden følgende bægre i en stabel griber ind i hinanden under forskellige forhold. (Af hensyn til tydeligheden er overflader, som i virkeligheden berører hinanden, vist lidt adskilte).

Det som et eksempel viste bæger kan rumme 220 cnr og er fremstillet af meget slagfast polystyren med en gennemsnitsvægtykkelse på 0,2 mm.

Det viste bæger har en bund 2 og en sidevæg 4 med en form, som i hovedsagen divergerer opad og udad fra bunden og op til en kant 6.

Når et antal identisk udformede bægre som vist i fig. 1 samles i en stående stabel, griber bægrene ind i hinanden ved, at et vægparti A på det ene bæger samvirker med et vægparti B på det andet bæger·

Det vil sige, at de indvendige fladepartier af vægpartiet A samvirker med de udvendige fladepartier af vægpartiet B i det næste, oven over i stablen anbragte bægre, medens de udvendige fladepartier af vægpartiet B samvirker med de indvendige fladepartier af vægpartiet A i det næste, neden under anbragte bægre i stablen.

Den normale sammenskudte stilling af to nabobægre i stablen er vist i fig. 3· Denne stilling er foran omtalt som "den første sammenskudte stilling". Bundene 2 i efter hinanden følgende bægre har i denne stilling en indbyrdes afstand i vertikal retning på 12,5 mm. Denne afstand betegnes som "stablehøjden".

Vægpartiet A har indvendige fladepartier 8, 10 og 12 og et skulderparti 14 ved overgangen fra fladepartiet 12 til et fladeparti 13. Vægpartiet B har udvendige fladepartier 16 og 18 og en række langs omkredsen vekslende fladepartier 20 og 22.

Fladepartierne 10 og 18 er cylindriske og forløber kontinuerligt hele vejen rundt om bægeret. De danner en rundtgående kontinuerlig, glidende tætning i normal sammenskudt stilling. Som forklaret i det følgende kan tætningen ske ved nøjagtig pasning, let prespasning eller let spillerum.

Fladepartierne 8 og 16 er keglestubformede og divergerer nedad under samme vinkel og forløber kontinuerligt randt om bægeret. De dan- 4 142834 ner en anden rundtgående, kontinuerlig tætning i normal sammenskudt stilling af bægrene og virker også som anslag, der modvirker adskillelse af bægrene. Fladepartierne 8 og 16 danner fortrinsvis en vinkel på 30° med bægerets vertikale akse.

Fladepartierne 20 er buer af en afbrudt keglestubformet overflade, som konvergerer i nedadgående retning. Fladepartieme 22 er buer af en afbrudt plan, ringformet horisontal flade. Der findes fortrinsvis som vist seks fladepartier 20, der hver strækker sig over en bue på 15° af omkredsen og seks fladepartier 22, som hver strækker sig over en bue på 45° af omkredsen. Alle fladepartierne 20 og 22 og det som sædvanligt fladepartierne 20 og 22 støder op til den nederste grænselinie 25 for cylinderfladen 18. Fladepartierne 20 og 22 er forbundet med omkredsen 27 af bunden 2 med vertikale fladepartier 21, henholdsvis 23- Disse fladepartier 21 og 23 er alle buer af en fælles vertikal cylinderflade.

Fladen 12 er en plan horisontal ring. Fladepartiet 13, som strækker sig nedad fra skulderpartiet 14, er fortrinsvis vertikalt og cylindrisk og er ført ned til overgangen til vægpartiet B på det samme bæger. Fladepartierne 20 er i indgreb med skulderpartiet 14 i normal sammenskudt stilling og yder modstand mod relativ aksial bevægelse af bægrene ind mod hinanden. Fladepartierne 20 danner fortrinsvis en vinkel på 30° med bægerets vertikale midterakse. Fladepartierne 12 og 22 daryaer anslag, som begrænser relativ aksial bevægelse af bægrene ind mod hinanden, således som det beskrives nærmere i det følgende.

Bægrene kan adskilles fra hinanden ved, at der udøves aksialt rettede opad- og nedadgående kræfter på henholdsvis det øverste og det nederste af to nabobægre, f.eks. ved, at der overføres kræfter til kanterne 6 på de respektive bægre. Tilstrækkeligt store aksiale kræfter vil bevirke, at de keglestubformede fladepartier 8 og 16 glider forbi hinanden, og at vægpartiet A midlertidig deformeres noget i radialt udadgående retning, medens vægpartiet B midlertidigt deformeres noget radialt indad, indtil fladepartiet 18 kan passere et indvendigt fladeparti 24. Fortsat anvendelse af aksiale kræfter vil bevirke, at fladepartierne 18 og 24 glider forbi hinanden, indtil bægrene bliver helt adskilt.

Under samling i en stabel bringes bægrene først i den i fig. 2 viste relative stilling, hvori fladepartierne 20 hviler på et indvendigt 5 142834 fladeparti 26, som er keglestubformet og divergerer opad og udad og forløber kontinuerligt hele vejen rundt langs bægrets omkreds. Den i fig. 2 viste indbyrdes stilling af bægrene kan benyttes som en midlertidig stilling under stabling af bægrene mellem fremstillingstrinnet og et trin, hvori bægrene adskilles, fyldes med et drikke-varekoncentrat og derefter samles i den i fig. 3 viste normalt sammenskudte stilling. Under den sidstnævnte samlingsoperation, efter at koncentratet er anbragt i rummet 28 mellem bundene 2 i nabobægrene, påføres aksiale kræfter til bægrene for at tvinge dem mod hinanden, og som følge heraf glider fladepartierne 26 under midlertidig udadgående afbøjning af vægpartiet A og midlertidig indadgående bøjning af væg-partiet B, indtil fladepartierne 18 og 24 kan glide forbi hinanden, og bægrene når hen i den i fig. 3 viste stilling. Når bægrene nærmer sig stillingen i fig. 3, vender vægpartieme A og B tilbage til deres spændingsfri former, således at fladepartiet.18 har større radius end fladepartiet 24, og fladepartieme 10, 18 og 8, 16 samvirker til dannelse af to tætninger, som foran beskrevet, medens fladepartiet 20 ligger an mod skulderpartiet 14. Fladepartiet 26 danner fortrins-» vis en vinkel på 30° med bægrets vertikale midterakse.

Det er meget sandsynligt, at en stabel tabes under transport fra en fabrik, hvor stabelen af bægrene samles til et brugssted, hvorved stabelen udsættes for en betydelig rystelse. F.eks. kan en kasse, som indeholder et antal stabler,falde ned på jorden fra ladet af en lastvogn. De dele af vægpartieme B, som dannes af fladepartieme 20, har til formål at dæmpe sådanne rystelser på den i fig. 4 viste måde, og derved beskytte bægrene mod ødelæggelse. Under denne dæmpnings-funktion vil fladepartieme 20 på det øverste af to nabobægre blive deformeret, medens skulderpartiet 14 på det nederste bægre i hovedsagen bibeholder sin form uændret. Bægrene bevæger sig relativt i aksial retning mod hinanden, således at tætningen mellem overfladerne 8 og 16 midlertidig brydes, men tætningen mellem cylipderfladerne 10 og 18 bliver ikke brudt ved denne relative aksiale bevægelse. Den maksimale relative bevægelse af bægrene er så stor, som det fremgår af fig. 5, der viser, hvad der i den foranstående forklaring er benævnt som "den anden sammenskudte stilling".

Når bægrene kommer hen i den i fig. 5 viste stilling, rammer fladepartierne 22 fladepartiet 12 og ligger an mod dette over et væsentligt område, således at enhver yderligere relativ bevægelse af bægrene ind mod hinanden i aksial retning standses effektivt. På denne måde sikres, 6 142834 at den øvrige del af sidevæggene i de to nabobægre (især vægpartierne C og D i fig. 1) ikke kan nærme sig så tæt til hinanden, at der opstår risiko for, at de kiles sammen. En sådan sammenkiling ville naturligvis hindre, at bægrene kunne adskilles på tilfredsstillende måde på brugsstedet.

Proportionerne af vægpartierne A og B er valgt således under hensyntagen til'vægtykkelsen af bægrene, at det sikres, at deformeringen af fladepartierne 20 mellem den i fig. 3 viste stilling og den i fig.

5 viste ikke er en sådan, at der fremkaldes nogen permanent beskadigelse af bægeret. prQportionerne vælges fortrinsvis sådan, at elasticiteten af vægpartiet B er uændret efter den midlertidige deformering, således at de to bægre efter afslutning af rystelsen i aksial retning automatisk vender tilbage til deres i fig, 3 viste indbyrdes stilling, i hvilken tætningen mellem fladepartierne 8 og 16 er reetableret .

Bægrene kan bekvemt fremstilles ved varmformning af fladt plademateriale under anvendelse af en dorn til partiel strækning af pladen og lufttrykdifferens til at bringe pladen ind i kontakt med et formhulrum, som fastsætter formen af det færdige bæger. Bægerets udvendige form er ikke identisk med formens på grund af krympning under kølingen, og bægerets indvendige form bestemmes indirekte af den udvendige form i overensstemmelse med den lokale tykkelse af materialet i det færdige bæger. Ved denne fremstillingsmåde er dimensionerne af de foran beskrevne samvirkende indre og ydre fladepartier underkastet nogen usikkerhed. Specielt kan den foran som en "tætning" beskrevne samvirken mellem de cylindriske fladepartier 10 og 18 indbefatte en let pasning eller et let spillerum. Som følge af denne mulighed er vægpartierne A og B fortrinsvis proportionerede således, at fladepartierne 20 i den i fig. 3 viste første sammenskudte stilling er lidt deformerede ved indgreb med skulderpartiet 14, På denne måde sikres at enhver friktion mellem fladepartierne 10 og 18 ved tilbagevending fra stillingen i fig. 5 til stillingen i fig.

3 overvindes tilfredsstillende under tilbagebevægelsen.

Selv om der er mulighed for et let spillerum mellem fladepartierne 10 og 18, så at atmosfærisk luft eventuelt kunne trænge ind til drikkevareingrediensen eller fint pulver endog ville kunne slippe ud mellem fladerne 10 og 18, så danner de keglestubformede fladepartier 8 7 U2834 og 16 på den anden side en sekundær tætning, som ikke er kritisk afhængigt af dimensionerne af de samvirkende flader 8 og 16, men simpelt hen beror på, at fladepartierne 8 og 16 presses sammen ak-sialt i den første indskudte stilling, som er vist i fig. 3. Denne aksiale sammenpresning frembringes ved den lette deformering af fladepartierne 20 af skulderpartiet 14, der, som foran nævnt, fortrinsvis forekommer i denne stilling.

Fladepartierne 8 og 16 vil naturligvis blive adskilt under rystelser i aksial retning, således som vist i fig. 3 til 5, men fladepartierne 10 og 18 vil, selv om der skulle være et lille spillerum mellem dem, give en væsentlig modstand mod udtrængning af ingrediensen og især sikre, at partikler under den korte aksiale rystelse ikke kan nå ind i det mellemrum, som på det tidspunkt findes mellem fladepartierne 8 og 16. Når bægrene vender tilbage til stillingen i fig. 3, vil der derfor være genskabt en god tætning mellem fladepartierne 8 og 16, og der er ingen sandsynlighed for, at disse flader holdes adskilt af partikler af ingrediensen.

Selv om det er ønskeligt, at der findes en første "tætning”, som dannes af fladepartierne 10 og 18, og en anden tætning, som dannes af fladepartierne 8 og 16, er dette ikke absolut nødvendigt, især ikke, hvis bægrene anvendes under sådanne forhold, at opbevaringstiden mellem samling og brug af en stabel bægre er kort, eller hvis drikke-ingrediensen ikke er følsom over for ødelæggelse af atmosfærisk luft. Til sådanne anvendelser kan det kontinuerlige fladeparti 8 erstattes af et fladeparti, som er afbrudt rundt langs omkredsen.

Selv om fladepartierne 8 og 16 er vist keglestubformede, kan andre former også tænkes, f.eks. kan hvert fladeparti, set i vertikalt snit, være dels konkavt buet ind mod indersiden af bægeret og dels være konveks buet i forhold til bægerets inderside, således at det har form som et fladt S.

I det på tegningen viste eksempel ligger vægpartierne A og B helt i bægerets sidevæg. Vægpartiet B kan imidlertid også strække sig ned til blonden eller endog udgøre en del af bunden.

I den på tegningen viste udførelsesform fremkaldes dæmpningen mod rystelser i aksial retning af fladepartierne 20, som er skråtstillede

Claims (3)

8 142834 i forhold til bægerets vertikale midterakse. Andre former for dæmpning kan anvendes. F.eks. er støddæmpning af stabler af inden i hinanden stablede bægre beskrevet i beskrivelsen til britisk patent nr. 865.024, og fladepartierne 20 i nærværende beskrivelse ligner fladepartierne 140 i fig. 9 til 13 i dette britiske patent. Andre former for støddæmpning, som er vist på tegningen til det britiske patent, nemlig i fig. 14 til 21, kan anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse. I den viste udførelsesform har bunden og sidevæggene i bægrene hver en enkelt materialetykkelse. Opfindelsen kan også finde anvendelse i forbindelse med dobbeltvæggede bægre, som består af en indre og en ydre komponent, som er tilpasset til hinanden, og som sædvanligvis er forbundet ved randen eller kanten. I et sådant dobbeltvægget bæger, må vægpartiet A findes på den indvendige komponent, medens vægpartiet B findes på den udvendige komponent. I den viste udførelsesform ligger fladepartierne 8, 16, som modvirker adskillelse af nabobægre over fladepartierne 10, 18, som danner en cylindrisk tætning, og alle disse fladepartier ligger over fladepartierne 14, 20, som giver støddæmpning, og fladepartierne 12, 22, som standser bevægelsen af bægrene ind mod hinanden. De indbyrdes stillinger i vertikal retning af disse forskellige overfladepar kan imidlertid ændres. Om ønsket kan der frembringes en labyrintvirkning ved at ændre vægpartierne, som danner fladepartiet 13, således at der fremkommer en tredie tætning mellem fladepartiet 24 (fig. 3) på det nederste bæger og ydersiden af det øverste bæger umiddelbart inden for fladepartiet 24 på det nederste bæger. Patentkrav.

1. Tyndvægget bæger med vægpartier med således udformede indvendige og udvendige fladepartier, at de udvendige fladepartier på det øverste bæger, når bægeret er skudt ind i et identisk udformet bæger i stående stilling, samvirker med de indvendige

9 U283A fladepartier på nederste bæger, og hvor de udvendige og indvendige fladepartier indbefatter stopflader, som samvirker til begrænsning af den dybde, hvori bægrene kan skydes ind i hinanden, og holdepartier, som overlapper hinanden, når bægrene er stablede, for sammenholdning af bægrene, og således at bægrene kun kan adskilles ved udøvelse af en aksial kraft, der er tilstrækkelig stor til at bevirke radial elastisk forskydning af de vægflader, der danner holdepartierne, kendetegnet ved, at stopfladen (12) og holdepartiet (8) på et bægers overflade er indbyrdes adskilt med en vertikal afstand, som er større end den vertikale afstand mellem den samvirkende stopflade (22) og det samvirkende holdeparti (16) på det andet bægers overflade, og at de to bægre er således udformet, at de i stablet stilling kan glide i forhold til hinanden, idet et elastisk deformerbart parti (20) på overfladen af det ene basger er i sådan berøring med et parti (14) på overfladen af det andet, dermed identisk udformede basger, at det normalt holder holdepartiørne (8, 1$) i indgreb med hinanden, men er således deformerbart, at det t^lfader bægrene at glide således i forhold til hinanden, at stopfladerne (12, 22) nærmer sig hinanden.

2. Bæger ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det elastisk deformerbare parti består af et antal med mellemrum langs bægerets omkreds udformede keglefladesegmenter (20) under det overfladeparti (18) af bægret, som ligger mellem holdepartiet (16) og stopfladen (22) , og at det parti på det andet bæger, som det elastisk deformerbare parti er berøring med i stablet tilstand, er et skulderparti (14) ved stopfladen (12) på det andet bæger.

3. Bæger ifølge krav 2, kendetegnet ved, at keglefladesegmenterne (20) ligger på ydersiden af bægeret, og at den vertikale afstand mellem holdepartiet (16) og keglefladernes berøringspunkt med skulderpartiet (14) er lidt større end den vertikale afstand mellem det samvirkende holdeparti (8) og skulderpartiet, således at keglefladerne deformeres lidt, når bægrene stables, og holdepartierne berører hinanden.