DK142667B - Ekkoundertrykkelseskobling til bidirektionalt telefonnet. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^+2667 DANMARK <«> int. α> Η O* B 3/23 «(21) Ansøgning nr. 2275/75 (22) i mileveret den 25· maj 1975 (24) Lebedag 25· maj 1975 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggelseMkriftet offentliggjort den O. ueC· you

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET I30* Prioritet bageret fra den

24. maj 1974, 7418115a FR

(71) COMPAGNIE INDUSTRIELLE DES TELECOMMUNICATIONS CIT-ALCATEL, 12 rue de Ta Baume, 75008 Paria, ER.

(72) Opfinder: Jacquee Sourgens, 11 rue de Rome, 91300 Massy, ER: Dominique Lajotte, Domaine de l'Aunette, 2 rue de Plcardie, 91130 Ris Orangis, "PR: Francois Michelon, 20bis rue du General Ledere, 91220 Bretigny-Sur-Orge, FR.

(74) Fuldmegtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau.

(M) Ekkoundertrykkelseskobling til bidirektionalt telefonnet.

Opfindelsen angår en ekkoundertrykkelseskobling til undertrykkelse af et ekko y(t) i et bidirektionalt telefonnet, omfattende et digitalt transversalfilter, til frembringelse af et syntetisk ekkosignal y(t) ved foldning af N eksem-pleringsværdier X(t) af et modtaget signal x(t), hvilke værdier hver kodes med n bit og oplagres i et lager, og N diskrete filtreringevægtkoefficienter C, der oplagres i et andet lager, og hvor et digitalt subtraktionstrin tilvejebringer et restekkosignal e(t) kodet med n bit, på grundlag af det reelle ekkosignal og det syntetiske ekkosignal, og hvor der findes en tilpasningsstyresløjfe til justering af filtreringsvægtkoefficienterne C på grundlag af værdien af nævnte restekkosignal og af korrelationen mellem fortegnene for de N eksempleringsværdier X(t) af det modtagne signal og fortegnet for restekkosignalet med henblik på bestemmelse af fortegnet for hver af disse variationer af filtreringsvægtkoefficienterne C.

2 142667

Det er kendt, at der i telefonforbindelser med to eller fire ledninger, der er koblet over en differenstransformer, opstår ekkosignaler i sendelinien.

En ekkoundertrykkelseskobling indskudt i en linie med fire ledninger, ved differenstransformeren, har til formål at undertrykke det i sendelinien forekommende ekkosignal med henblik på at undgå en forringelse af transmissionskvaliteten.

Ekkoundertrykkelseskoblingens funktion er baseret på det forhold, at man kan betragte banen for ekkosignalet som et filter, og at ekkosignalet y(t) opnås ved sammenvirkningen af impulskarakteristikken h(t) for denne bane og af signalet x(t) fra en fjerntliggende abonnent.

I henhold til den kendte teknik består en sådan ekkoundertrykkelseskobling af digital type i hovedsagen af et transversalfilter med regulerbare vægtkoefficienter. Transversalfilteret giver mulighed for på grundlag af et givet antal N af filtreringsvægtkoefficienter C, som repræsenterer eksempleringsværdier af impulskarakteristikken h(t) og på grundlag af det samme antal efter hinanden tagne og passende forsinkede eksempleringsværdier X(t) af det modtagne signal x(t), at tilvejebringe et syntetisk ekko y(t). Dette syntetisk tilvejebragte ekkosignal y(t) trækkes fra det reelle ekkosignal y(t), der er til stede i transmissionslinien.

En tilpasningsstyresløjfe giver mulighed for at regulere filtrerings-vægt-koefficienterne C på en sådan måde, at der opnås et restekko £,(t) = y(t) - ^(t), der er så lille som muligt. I denne tilpasningssløjfe er det resultatet af korrelationen mellem É(t) og X(t), der indstiller værdierne af koefficienterne C på en sådan måde,at de så nøjagtigt som muligt repræsenterer eksempleringsværdierne af ekkobanens impulskarakteristik h(t).

Fig. 1 viser et eksempel på en kendt ekkoundertrykkelseskobling af digital type. Koblingen er monteret på den side af en differenstransformer 10, der forbinder en bidirektional tolederkreds 11 med en firlederkreds bestående af to uni-direktionale kanaler 12 og 13 for henholdsvis modtagelse og udsendelse. Fir-lederkredsen.forbinder tolederkredsen 11 med en anden, ikke-vist to lederkreds gennem endnu en ikke-vist differenstransformator med henblik på dannelse af en telefonkreds mellem to abonnenter, der er tilsluttet to lederkredsene.

Et første skifteregister 20 optager eksempleringsværdier X(t), der successivt aftages fra linien 12 på tidspunkter T og omdannes til digital form i en analog-digital-omsætter 21. Registeret 20 har en kapacitet på N.

Ved hvert nyt eksempleringstidsinterval T erstattes den ældste eksempleringsvær-di X(t-NT) med en ny over indgangen ankommende eksempleringsværdi. Registeret 20 har N udgange 22, hvorfra udledes eksempleringsværdierne X(t), X(t-T)...X(t-NT) for eksempleringstidsintervallet T.

I et andet skifteregister 24 oplagres N filtreringsvægtkoefficienter *. ' ' ,.f 3 142667 C^....C . Under hvert eksempleringsinterval ganges de i registrene 20 og 24 indeholdte signaler parvis i en multiplikator 25 og summen af de udregnede pro-dukter tilvejebringes i et additionstrin 26.

Additionstrinnet 26 afgiver det syntetiske ekkosignal $(t), der på tidspunktet t udtrykkes ved: f(t) =1: c X (t-iT) = C. X (t) +.....+¾ X (t-HT) 1=1 1 w

Det er dette syntetiske ekkosignal y(t), der trækkes fra de reelle ekkosignaler y(t) med henblik på kun at overføre restekkoet y(t) - y(t).

Med henblik på mest muligt at forbedre transmissionskvaliteten ved en reduktion af restekkoet foretager ekkoundertrykkelseskoblingen en regulering af værdierne af de i skifteregisteret 24 værende vægtkoefficienter i afhængighed af restekkoet.

Restekkoet tilvejebringes i et digitalt subtraktionstrin 27, der modtager dels det syntetiske ekkosignal £(t), dels det på tidspunktet t eksemplørede ekkosignal omdannet til digital form i en analog-digital-omsætter 23. Fra udgangen fra subtraktionstrinnet 27 føres det digitale reetekkosignal £(t) til en multiplikator 28, der også får tilført de i registeret 20 værende eksemple-ringsværdier X(t), I tidsintervallet T ganges eignalet g(t) i multiplikatoren 28 successivt med de N eksempleringsværdier X(t-iT) i registeret 20.

Det er resultatet af denne korrelation mellem £(t) og X(t), der regulerer værdierne af vægtkoefficienterne Cj for at gøre fejlsignalet £(t) så lille som muligt i det kortest mulige tidsrum.

Resultatet af hver af disse i multiplikatoren 28 foretagne multiplikationer giver en korrektionsstørrelse som tilføres et additionstrin 29 sammen med koefficienten af samme rang hidrørende fra registeret 24. Additionstrinnet 29 foretager en korrektion af de i registeret 24 oplagrede koefficienter og fører de med af samme rang korrigerede koefficienter til ovennævnte multiplikator 25.

Ved udgangen fra subtraktionstrinnet 27 overfører en digital-analog-omsæt-ter 30 restekfcosignalet £(t), som erstatter ekkoeignalet y(t), til kanalen 13, eventuelt ledsaget af et signal *(t) fra en nærliggende abonnent.

I den ovenfor beskrevne kobling er det resultatet af korrelationen mellem £ (t) og eksempleringsværdieme X(t) af det modtagne signal x(t), der regulerer vægtkoefficienterne for at reducere fejlsignalet £(t) så meget som mu ligt i et kortest muligt tidsinterval, såkaldt konvergenstid. Den korrektionsstørrelse, der påtrykkes koefficienterne C^, afhænger af værdien af e(t) i forhold til en given tærskelværdi.

Den foreliggende opfindelse tager sigte på en ekkoundertrykkelseskobling af 4 142667 digital· type, der er baseret på det ovenfor forklarede princip, og som er enkel i udformning og giver mulighed for ved en særlig måde at behandle signaler s(t) og X(t) på, at forbedre koblingens egenskaber.

Med henblik herpå er koblingen ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at fil" treringsvægtkoefficienterae C, der er mindre end 2n, oplagres hver med n + m bit i nævnte andet lager, og at tilpasningsstyresløjfen udgøres af et additionstrin med et første sæt af n + m indgange, der får tilført de successive filtrerings-vægtkoefficienter, og med et andet sæt af n + m indgange, der får tilført rest-ekkosignalet s(t) ganget med en faktor α mindre end 1 og ledsaget af fortegnet for korrelationen mellem fortegnene for eksempleringsværdierne X(t) og fortegnet for restekkosignalet, idet m er det minimale antal bit, der er nødvendigt for at repræsentere den inverterede værdi af faktoren a, hvilket additionstrin afgiver filtreringsvægtkoefficienterne til det andet lager, med hvilket det er forbundet.

En sådan ekkoundertrykkelseskobling, hvori de med n + m bit kodede koefficienter C - hvor m bit repræsenterer en decimaldel - korrigeres med positive eller negative tilvækster, som opnås ved multiplikation af j ε(t)[ med en faktor α mindre end 1, fører blandt andet til en præcis udregning af hver ny koefficient C, eftersom fejlen på værdien af hver korrigeret koefficient C er meget lille, idet decimaldelen for den tidligere koefficient og decimaldelen for korrigeringsstørrelsen adderes med overføring af menteværdierne. På samme måde som når to tal med præcision på 1/100-del adderes, hvorved additionsresultatet gives med 1/100-del, vil præcisionen på den nye koefficient her være defineret af decimaldelens m bit.

Hensigtsmæssigt kan det digitale subtraktionstrin, der afgiver restekkosignalet ε(t) med n bit være tilsluttet det nævnte additionstrin med en skiftning på m binære positioner til højre, hvilken skiftning foretages på de n bit af signalet c(t) for at gange dette signal ε(t) med en koefficienta, der i så fald er lig med 2 m.

I henhold til en hensigtsmæssig udførelsesform for opfindelsen kan koblingen omfatte en logikkreds, der påvirkes af en tærskelværdidetektor for niveauet af ekkosignalet, hvilken logikkreds omfatter et første sæt af logiske porte, der er indrettet til, når der opstår et ekkosignal, der ligger under tærskelværdien, og når signalet x(t) er til stede, at føre de binære vægte af e(t) til indgangene til nævnte additionstrin under gennemførelse af en multiplikation af signalet ε(ί) med faktoren α, som andrager en værdi omtrent lig med 2 , samt et andet sæt logi ske porte, der, når tærsklen overskrides af ekkosignalet, og når signalet x(t) er til stede, fører samtlige binære vægte af signalet ε(ΐ) over en eller-kreds til indgangen af laveste vægt til det første additionstrin, således at der gennemføres en multiplikation af signalet ε(ί) med koefficienten α, der tager en ny værdi tilnærmelsesvis lig med 2 + .

5 142667

Denne logikkreds giver mulighed for korrekt ekkoundertrykkelse i henholdsvis det tilfælde, hvor der kun er talesignal fra en abonnent, og det tilfælde, hhvor der er talesignaler fra begge abonnenter. I det første tilfælde finder der en skiftning sted på m binære positioner, og j ε(t) j ganges med en faktor α omtrent lig med 2~”, og i det andet tilfælde finder der en skiftning sted på m + n binære positioner, og | t(t) J ganges med en faktor α omtrent lig med 2-(m + n)

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et blokdiagram over en kendt ekkoundertrykkeIseskobling, fig. 2 et blokdiagram over en ekkoundertrykkelseskobling ifølge opfindelsen, fig. 3 en udførelsesform for det i fig. 2 viste diagram, og fig. 4 en logikkreds til brug i ekkoundertryfckelseskoblingen ifølge opfindelsen.

Diagrammet i fig. 1 gælder for den allerede ovenfor beskrevne, kendte kobling.

Fig. 2 viser et blokdiagram over en udføreIses form for ekkoundertrykkelses-koblingen ifølge opfindelsen. I denne fig. 2 er de samme elementer som i fig. 1 betegnet med de samme henvisninger.

Den 1 fig. 2 viste kobling omfatter en enkelt analog-digital-omsætter 21, der med n bit koder eksempleringsværdier af det modtagne signal x(t) og af ekkosignalet y(t) efter eksemplering af disse signaler i kredsene 31 og 32.

En første omskifter 33 fører de efesemplerede sigaaler til omsætteren 21, mens en anden omskifter 34 fører de kodede signaler X(t) og Y(t) til henholdsvis lageret 20, som består af et skifteregister med kapacitet på N kodede eksempleringsværdier X(t) og et lager 35, der oplagrer de kodede eksempleringsværdier Y(t).

Det syntetiske ekkosignal y(t) tilvejebringes 1 tidsintervallet T til eksemplering af det ankommende signal x(t) ved i kredsen 25 at foretage successive multiplikationer af de N eksempleringsværdier X(t) med koefficienter af tilsvarende rang, hvorefter der i et additionstrin 26 foretages en opsummering af de N opnåede produkter X(t). Restekkoslgnalet £(t) tilvejebringes i et digitalt subtraktionstrin 27 ved sammenligning af det syntetiske ekkosignal y(t) og det reelle ekkosignal y(t).

Tilpasningssløjfen til korrektion af filtreringsvægtkoefficienteme C^-C^, som er oplagret i skifteregisteret 24 foretager en korrelation mellem S(t) og de i lageret 20 værende N eksempleringsværdier af det modtagne signal X(t). Denne tilpasningssløjfe omfatter en multiplikator 36, der foretager en multiplikation af de successive fortegn S af eksemplerlngaværdieme X(t) 0¾ af restekko-signalet g(t) og afgiver N signaler S(t X) med henblik på at fastlægge ret- 6 142667 ningen for hver korrektion, der skal udføres på de enkelte vægtkoefficienter C.. Multiplikatoren 36 består i så fald af en enkelt EKSKLUSIV-ELLER-kreds.

Tilpasningssløjfen omfatter desuden et additionstrin 38, der er koblet tilbage til lageret 24, som indeholder koefficienterne C^. Endvidere modtager dette additionstrin 38 dels de successive koefficienter C^, dels det gennem en multiplikator 37 ankommende restekkosignal ( S(t) J ledsaget af de successive bit for fortegnet for korrelationen S(£ X), Multiplikatoren 37 foretager multiplikationen af |£(t) I med en faktor 0( , der har en værdi nær ved, men ikke nul, eksempelvis 1/256. Additionstrinnet 38 afgiver en korrektionsstørrelse | A (k | lig med o{ « /s(t)J til korrektion af koefficienterne (k. Dette trin danner sammen med lageret 24 en digital integrator med meget lille forstærkning i tilbagekoblingssløjfen, hvilken integrator har samme konfiguration som et lavpasfil-ter af første orden med en meget lav skærefrekvens.

I denne tilpasningssløjfe afhænger korrektionen af vægtkoefficienterne (λ direkte af e(t)'s modulus og den retning, hvori korrektionen skal finde sted, fastlægges af korrelationen mellem fortegnene for eksempleringsværdierne x(t) og restekkoet ε(ϋ). Den korrekte funktion af denne tilpasningssløjfe beror på det forhold, at med henblik på den mest nøjagtige korrektion af de N vægtkoefficienter C. ved hjælp af korrektionsstørrelsen ACk er koefficienterne Ck oplagret i lageret 24 i form af ord, der hvert har n + m bit. De n bit definerer positive hele tal, mens de m bit definerer de positive værdier, der er mindre end 1, idet tallet m svarer til antallet af bit, der er nødvendigt til den binære repræsentation af a. Når α = 1/256, dvs. lig med 2 , er tallet m lig med 8.

I så fald har additionstrinnet 38 n + m indgange, der får tilført n + m bit for koefficienterne Ck samt m indgange, der får tilført tilvæksterne |ACk | = α· |ε(ϋ)| .

Denne opstilling giver mulighed for kun at indføre en lille veldefineret fejl i hver ny koefficient (k.

Fig. 2 viser desuden en tærskeIdetektorkreds 39, der er indbygget i koblingen. Denne detektor 39 modtager det signal, der opstår over sendelinjen 13, og udgår fra koderen 21 og omskifteren 34. Detektoren 39's funktion er betinget af det fra den modsatte ende af linjen hidrørende signal X(t), der overføres gennem omskifteren 34. Den foretager en sammenligning mellem det signal, der ankommer over linjen 13 med et givet referenceniveau, der tilvejebringes under hensyntagen til signalet X(t) eller vælges lig med det højeste niveau ekko-signalet kan_nå over linjen 13. Denne tærskeIdetektorkreds 39 afgiver et første signal /3 = 1, når signalniveauet af Y(t) ligger under denne refe rencetærskel. Den afgiver et andet signal M = 1, når referenceniveauet overskrides. I fraværelse af signalet x(t) er signalerne /¾ og M henholdsvis /3 = 0 og 7 142667 Μ = 0. Signalet /3=1, for hvilket M nødvendigvis er lig med nul, angiver at man over linjen 13 kun har ekkosignalet y(t), som er tilvejebragt på grundlag af x(t). Signalet M = 1 , for hvilket fi> nødvendigvis er lig med nul, angiver at man over linjen 13 har et ekkosignal y(t), på hvilket der er overlejret et sendesignal z(t) hidrørende fra den nærmeste ende 11 af linjen, I så fald er der tale om en transmissionskobling med samtale i begge retninger.

En redegørelse for fordelen ved detektoren 39 vil blive givet senere under henvisning til fig, 4.

Fig. 3 viser en særlig udføreIsesform for den i fig. 2 viste kobling i det tilfælde, hvor eksempleringsværdieme X(t) og Y(t) kodes med n = 8 bit ledsaget af en fortegnsbit S,og i det tilfælde,hvor koefficienten α til multiplikation af & (t) vælges lig med 1/256 svarende til m = 8. 1 fig. 3 betegnes de samme elementer scan i fig. 2 med de samme henvisninger.

Ved den i fig. 3 viste udførelsesfozm er multiplikatoren 25, som foretager en multiplikation af de med 8 bit kodede, ankommende koefficienter med ligeledes med 8 bit kodede eksempieringsværdier X(t), indrettet til at arbejde med 16 udgangsbit, der betegnes 2^-2°, 2~*-2~® for henholdsvis de 8 udgangsbit af største vægt og de 8 udgangsbit af laveste vægt.

Integratoren 26 har også 16 indgange og 16 udgange til udførelse af summen &

Kl X(t-iT) på 16 bit. Ved enden af hvert eksempleringsinterval føres det syntetiske ekkosignal £(t) i form af et signal med 8 bit til det digitale sub-traktionstrin 27, idet de 8 bit af laveste vægt 2** -2” fjernes fra dette signal ?(t). Restekkosignalet £(t) leveres så med 8 bit ledsaget af en fortegnsbit S. Disse 8 bit betegnes 2^-2^.

Signalet y(t) forekommer normalt med n + m bit, og det er i denne form, det føres til subtraktionstrinnet med henblik på udredning af e(t). Man kan dog se bort fra m bit af laveste vægt, således at signalet e(t) også er "afkortet", dvs. mangler bittene af laveste vægt, men er dog ledsaget af fortegnsbit.

Additionstrinnet 38, soa er indskudt i tilpasningssløjfen til korrektion af vægtkoefficienterne C., omfatter et første sæt af 16 Indgange, hvoraf alene de 8 indgange af laveste vagt 2“ -2 modtager restekkosignalet £(t). Additionstrinnet 38 omfatter et andet sæt af 16 indgange, der betegnes 2^-2^ og 2“ -2" , der modtager koefficienterne C , som repræsenteres af 16 bit, der be-7 0-1-8 * tegnes 2 -2 og 2 -2 , og som oplagres i skifteregisteret 24. Det er kun koefficienterne af største vagt efter korrektion i additionstrinnet 38, der tjener til udregning af Cj, X(t-iT) i multiplikatoren 25.

Det restekkoeignal £(t), der tilføres det første sæt indgange af laveste vægt til additions trinnet 38, repræsenterer tilvæksten j^C^j på koefficienterne C^, idet fortegnet for tilvæksten angives af produktet af fortegnene g, (t) X(t). Denne forskydning med 8 positioner Cm = 8) af de binære vægte af 142667 δ £ (t) svarer til multiplikationen af dette signal med tallet 0( = 1/256.

Mellem subtraktionstrinnet 27. som afgiver restekkosignalet £(t) og additionstrinnet, som modtager dette signal ,er der indskudt en logikkreds 40 til kombination af de binære vægte af £ (t) med nogle af de laveste binære vægte fra additionstrinnet. Funktionen af denne logikkreds er betinget af signalerne M og ft hidrørende fra den i fig. 2 viste detektor 39.

Fig. 4 viser en foretrukken udførelsesform for logikkredsen 40.

Restekkosignalet lg.(t)| tilføres indgangen til logikkredsen. Logikkredsen omfatter to ELLER-krédse 41 og 42, der kombinerer de binære vægte 2^, 2^ og 2"* 4 3 2 henholdsvis de binære vægte 2,2 og 2 . Fire OG-kredse 43, 44, 45 og 46 1 0 kombinerer signalerne fra ELLER-kredsene 41 og 42, og de binære vægte 2 og 2 for S (t) med signalet β , der er karakteristisk for funktionen af transmis s ions -koblingen med enkelt samtale x(t), hvilket signal ft> hidrører fra den i fig. 2 viste detektor 39. Logikkredsen omfatter desuden en tredje ELLER-kreds 47, der kombinerer udgangssignalerne fra ELLER-kredsene 41 og 42 og de binære vægte 2* og for signalet \£(t) |.En femte OG-kreds 48 modtager signalet fra ELLER-kredsen 47 samt signalet M, som er karakteristisk for funktionen af transmissionskredsen med dobbelt samtale x(t) og z(t). Signalet M hidrører fra den i fig. 2 viste detektor 39. En yderligere ELLER-kreds 49 kombinerer signalet fra OG-kredsen 48 og signalet fra OG-kredsen 46, idet det resulterende signal til- -8 ordnes den laveste binære vægt 2 i additionstrinnet 38, jvf. fig. 3. Udgan- -i »3 «6 gene fra OG-kredsene 43, 44 og 45 tilføres indgangene 2 , 2 og 2 til additionstrinnet 38.

Denne logikkreds gør det muligt at meddele koefficienterne CL tilvækster, der repræsenterer ekkobanens impulskarakteristik, uanset om transmissionskoblingen virker med enkelt samtale x(t) eller dobbelt samtale x(t) og z(t). Signalerne β> og M er direkte forbundet til tilstedeværelsen af signalerne x(t) og z(t). Med denne logikkreds opnår man følgende to funktionstilstande: - når der ikke er noget sendesignal z(t) fra den nærmeste ende, har man signalet M = 0. Hvis det fra den fjernest liggende ende modtagne signal x(t) er til stede, indtager signalet fi> værdien /3 = 1. Restsignalet |s(t)i tilføres additionstrinnet 38 gennem de åbne OG-kredse 43-46, mens OG-kredsen 48 forbliver spærret. Som følge heraf har koefficienten c( den valgte værdi, og ekko-undertrykkelseskoblingen konvergerer hurtigt. Hvis signalet x(t) også mangler, får man β = 0 og M = 0. Samtlige OG-kredse 43-46 og 48 er spærrede, og signalet I £ (t)I kan ikke føres til additionstrinnet 38, og der foretages ingen korrelation mellem X(t) og £(t).

Når signalerne z(t) og x(t) er til stede, får man β = 0 og M = 1, fordi der er overskridelse af referencetærkselniveauet for ekkoet. I så fald er det OG-kredsen 48, der alene er åben. og samtlige binære vægte af is(t)l tilføres -8 142667 9 indgangen 2 til additions trinnet 38. Dette svarer til en forskydning af signalet jS(t)l æd 16 positioner til højre og fører altså til en langsom konvergens af ekkoundertrykkelseskoblingen, der fortsat virker tilpassende. Hvis signalet x(t) derimod mangler, mens signalet z(t) stadigvæk er til stede, får ean nødvendigvis β = 0 og M = 0 ved udgangen fra detektoren. 06-kredsene i logikkredsen 40 er alle spærrede, og der kan ikke foretages nogen korrelation.

I den ovenfor beskrevne ekkoundertrykkelseskobling har man valgt antallet N af filtreringsvægtkoefficienter lig med 64. Ekseaptefingsintervallet T til eksemplering af de modtagne signaler x(t) og ekkosignalet y(t) er på 125yUs.

I hvert eksempleringsinterval foretages en ajourføring af de 64 koefficienter C^, samtidigt med at produkterne X(t-iT) udregnes, og ved afslutningen af hvert interval tilvejebringes der et syntetisk ekkosignal f(t), som sammenlignes med ’ det reelle ekkosignal med henblik på opnåelse af information med hensyn til korrektion af koefficienterne C^.

Eksempleringsværdien af det syntetiske ekkosignal f(t) tilvejebringes æd præcision, eftersom værdien først beskæres ved afslutningen af eksempleringsinter-vallet, men ikke under summationen.

Det bemærkes endvidere, at ekkoundertrykkelseskoblingens nøjagtighed også tager hensyn til det forhold, at koefficienterne oplagres i skifteregisteret 24 i form af et ord på 16 bit, hvilket giver mulighed for en eksakt akkumulation af korrektionsværdierne Λ på koefficienterne uanset værdien af Ac^. I den beskrevne udførelsesform gives informationen å af restekkosignalet β(t), som bibringes en multiplikationsfaktor = 1/256 eller en fremrykning af de bi nære vægte af S (t) med 8 positioner til højre* Valget af denne værdi 0( =1/256 er fordelagtigt, idet det repræsenterer et kompromis mellem en værdi , der er så lille som mulig, men ikke nul, for at begrænse sløjfeforstærkningen i den digitale integrator (24, 38) og for at undgå at systemet divergerer, og en for indviklet konstruktion af den digitale integrator, der omfatter additionstrinnet 38, der er sammenkoblet med lageret 24. Det bemærkes, at værdien c( naturligvis kan være en anden, idet forholdet lM i en digital udføre Ises form vælges lig med en potens af 2, mens antallet af fremrykningspositioner af ls(t)l til højre svarer til nævnte potens, I det beskrevne udførelseseksempel kan man med en konvergenstid på ca.

100 ms opnå et restekko, der er mindre end -40 dB. Under ekkoundertrykkelseskoblingens funktion i nærværelse af et fra den nærmeste ende hidrørende signal z(t) opnår man en automatisk forøgelse af konvergenstiden, hvilken forøgelse holder koblingen igang med at fungere selvtilpassende og indebærer ingen væsentlig forringelse af præstationerne.

Claims (3)

142667 ίο

1. Ekkoundertrykkelseskobling til undertrykkelse af et ekko y(t) i et bi-direktionalt telefonnet, omfattende et digitalt transversalfilter, til frembringelse af et syntetisk ekkosignal y(t) ved foldning af N eksempleringsværdier X(t) af et modtaget signal x(t), hvilke værdier hver kodes med n bit og oplagres i et lager, og N diskrete filtreringsvægtkoefficienter C, der oplagres i et andet lager, og hvor et digitalt subtraktionstrin tilvejebringer et restekkosignal e(t) kodet med n bit, på grundlag af det reelle ekkosignal og det syntetiske ekkosignal, og hvor der findes en tilpasningsstyresløjfe til justering af filtreringsvægtkoefficienterne C på grundlag af værdien af nævnte restekkosignal og af korrelationen mellem fortegnene for de N eksempleringsværdier X(t) af det modtagne signal og fortegnet for restekkosignalet med henblik på bestemmelse af fortegnet for hver af disse variationer af filtreringsvægtkoefficienterne C, kendetegnet ved, at filtreringsvægtkoefficienterne C, der er mindre end 2n, oplagres hver med n + m bit i nævnte andet lager (24), og at tilpasningsstyresløjfen udgøres af et additionstrin (38) med et første sæt af n + m indgange, der får tilført de successive filtreringsvægtkoefficienter, og med et andet sæt af n + m indgange, der får tilført restekkosignalet ε(t) ganget med en faktor α mindre end 1 og ledsaget af fortegnet for korrelationen mellem fortegnene for eksemplerings-værdierne X(t) og fortegnet for restekkosignalet, idet m er det minimale antal bit, der er nødvendigt for-at repræsentere den inverterede værdi af faktoren a, hvilket additionstrin afgiver filtreringsvægtkoefficienterne til det andet lager, med hvilket det er forbundet.

2. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved,at det digitale subtraktionstrin, der afgiver restekkosignalet s(t) med n bit er tilsluttet det nævnte additionstrin (38) med en skiftning på m binære positioner til højre, hvilken skiftning foretages på de n bit af signalet e(t) for at gange dette signal ε(ί) med en koefficient a, der i så fald er lig med l"™.

3. Kobling ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved en logikkreds (40), der påvirkes af en tærskelværdidetektor (39) for niveauet af ekkosignalet, hvilken logikkreds omfatter et første sæt af logiske porte, der er indrettet til, når der opstår et ekkosignal, der ligger under tærskelværdien, og når signalet x(t) er til stede, at føre de binære vægte af ε(t) til indgangene til nævnte additionstrin (38) under gennemførelse af en multiplikation af signalet e(t) med faktoren a, som andrager en værdi omtrent lig med 2 m, samt et andet sæt logiske porte, der, når tærsklen overskrides af ekkosignalet, og når signalet x(t) er til stede, fører samtlige binære vægte af signalet e(t) over en eller-kreds til indgangen af laveste vægt til det første additionstrin, således at der gennemføres en multiplikation af signalet s(t) med koefficienten a, der tager en