DK142480B - Farvefjernsynsfremvisningsapparat indeholdende et katodestrålerør og afbøjningsspolesystem til anvendelse i et sådant apparat. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆ66ELSESSKRIFT 142^80 DANMARK (611 Int. Cl.’ Η H 9/28 • (21) Ansøgning nr. 3514/70 (22) Indleveret den 6. jul. 1970 (24) Løbedeg 6. Jul· 1970 (44) Ansøgningen fremlagt og

fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 7· nOV. i yOU

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

9. jul. 1969» 6910495, NL

(71) N.V. PHILIPS' GLOEILAMPENPABRIEKEN, Emraasingel 29, Eindhoven, NL.

(72) Opfinder: Piet Gerard Joseph Barten, Emmasingel, Eindhoven, NL.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau.___ (54) Farvef jernsynsfremvisningBapparat indeholdende et katodestrålerør og afbøjningsspolesystem til anvendelse i et sådant apparat.

Opfindelsen angår et farvefjernsynsfremvisningsapparat indeholdende et kato-destrålerør med en billedskærm og et system af afbøjningsspoler omfattende en første og en anden afbøjningsspoleenhed, som hver har to symmetriske spolehalvdele, der er anbragt over for hinanden, og hvoraf den første enhed er forskudt 90° i tangentiel retning i forhold til den anden enhed, hvilket afbøjningsspolesystem er anbragt rundt om katodestrålerørets hals til afbøjning af mindst én i katodestråle-røret frembragt elektronstråle i to ortogonale retninger, når hver spoleenhed gennemløbes af en hertil bestemt afbøjningsstrøm.

I beskrivelsen til dansk patent nr. 127.620 er omtalt et fremvis ningsapparat, som er forsynet med midler til korrektion af den anisotrope astigmatisme. I tilfælde af anisotrop astigmatisme optræder der i det væsentlige ingen fejl i billeddannelsen langs billedskærmens akser, dvs. den vandrette og lodrette akse midt på billedskærmen, hvilket betyder, at systemet er i det væsentlige an- 2 142480 astigmatisk langs akserne. På den anden side optræder der billedfejl langs billedskærmens diagonaler og på hver side af disse, hvilke fejl er størst i hjørnerne.

Til at eliminere denne astigmatisme, som specielt ved farvebilledrør med 110° afbøjning antager utilladelige dimensioner, foreslås det i ovennævnte patent at lede ulige store strømme gennem de to symmetriske spolehalvdele i den ene af de to afbøjningsspoleenheder, idet uligheden bestemmes af en korrektionsstrøm, som udgøres af produktet af de to afbøjningsstrømmes øjebiiksværdier.

Dette er en udmærket løsning. Der er imidlertid den ulempe ved den, at et afbøjningsspolesystem, som er frit for isotrop astigmatisme er vanskeligere at fremstille end et afbøjningsspolesystem, som er frit for anisotrop astigmatisme.

Et afbøjningsspolesystem, som er frit for anisotrop astigmatisme, udviser billedfejl langs akserne, men udviser i det væsentlige ingen billedfejl langs diagonalerne. Vanskeligheden ved at eliminere billedfejl langs akserne er imidlertid, at der ikke er mulighed for nogen ulighedsregulering af afbøjningsstrømmene i de to symmetriske spolehalvdele i den ene af de to afbøjningsspoleenheder. Denne form for regulering benyttes nemlig til korrektion af fejl langs diagonalerne, medens det i dette tilfælde netop drejer sig om at korrigere fejl langs akserne.

For at kunne eliminere billedfejl langs akserne ved denne isotrope astigmatisme er freravisningsapparatet ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at afbøjningsspolesystemet til korrektion af isotrop astigmatisme yderligere er forsynet med mindst fire viklinger, som er anbragt tangentielt i forhold til hinanden i en vinkel på tilnærmelsesvis 90° på en sådan måde, at to af disse viklinger, som er beliggende over for hinanden, er anbragt med formindsket viklingstæthed i nærheden af de to spalter mellem de symmetriske spolehalvdele i den ene af de to afbøjningsspoleenheder, hvorhos der findes en kobling til gennem de fire viklinger at lede en korrektionsstrøm, således at de fire viklinger i området for elektronstrålens afbøjningsplan frembringer et kvadripolært felt, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på afbøjningsstrømmen gennem den første afbØjningsspole-enhed, og/eller i hovedsagen proportional med kvadratet på afbøjningsstrømmen gennem den anden afbøjningsspoleenhed, hvilket kvadripolære felts akser i hovedsagen ligger langs diagonalerne mellem de til afbøjningsretningerne svarende akser.

En særlig udførelsesform med et trekanonrør, i hvilket de tre elektronstråler i området for afbøjningsplanet er beliggende i hjørnerne af en ligesidet trekant, er ejendommelig ved, at korrektionsstrømmen er lig med forskellen mellem en strøm, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på strømmen gennem den første afbøjningsspoleenhed, og en strøm, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på strømmen gennem den anden afbøjningsspoleenhed, idet denne proportionalitet er således, at den nævnte forskel i det væsentlige er nul for de øjebliksværdier af de to afbøjningsstrømme, ved hvilke de tre elektronstråler er beliggende på billedskærmens diagonaler.

3 142480

De ved opfindelsen foreslåede foranstaltninger beror på erkendelsen af to forhold, som vil blive forklaret i det følgende.

1) For at opnå et tilfredsstillende elektronindfald på skærmen må korrektionen udføres i selve afbøjningsplanet. Dette forhold gælder specielt for et farvebilledrør af skyggemasketypen.

2) Korrektionen skal udføres med et kvadripolært felt.

Som det vil blive forklaret i det følgende, optræder der, når der anvendes et kvadripolært felt, ikke nogen med afbøjningen proportionalt varierende, gensidig påvirkning mellem korrektions- og afbøjningsfelter. Dette betyder, at virkningen af korrektionsfeltet forbliver den samne uafhængigt af, om afbøjningsfeltet er virksomt eller ikke.

Begge de ovennævnte krav opfyldes ved hjalp af fire viklinger, som i overensstemmelse med opfindelsen er anbragt i området for afhøjningsplanet.

Opfindelsen angår desuden et afhøjningsspolesysteæ til anvendelse i et farvefjernsynsfremvisningsapparat af den omhandlede art og indeholdende en kerne og en første og en anden afbøjningsspoleenhed, hvilke enheder hver har to syaSie-triske spolehalvdele, som er anbragt over for hinanden, idet den første enhed er forskudt 90° i tangentiel retning i forhold til den anden enhed, hvilket afbøjningsspolesystem har isotrope astigmatiske fejl, hvilket afbøjningsspolesystea er ejendommeligt ved, at der på kernen er viklet fire toroidviklinger, som i tangentiel retning er forskudt en vinkel på tilnærmelsesvis 90° i forhold til hinanden, og som er således beliggende, at to over for hinanden liggende toroidviklinger er anbragt i nærheden af de to spalter mellem de symmetriske spolehalvdele i den ene af de to afbøjningsspoleenheder.

V, 4 142480

Til nærmere forklaring af opfindelsen beskrives nogle udførelsesformer for denne i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et fremvisningsapparat, der er forsynet med et trekanon-kato-destrålerør og omskiftermidler til tilførsel af en korrektionsstrøm til fire viklinger, fig. 2 et afbøjningsspolesystem ifølge opfindelsen set fra siden, hvor de fire viklinger er anbragt som toroidviklinger på kernen i selve afbøjningsspolesystemet, fig. 3 afbøjningsspolesystemet i fig. 2 set forfra, fig. 4 et forenklet, forfra set billede af systemet, således som det er anbragt omkring halsen af katodestrålerøret, hvor kun de fire toroidviklinger med deres serieforbindelse og beliggenheden af de tre stråler i hjørnerne af en ligesidet trekant er vist i området for afbøjningsplanet i katodestrålerørets hals, fig. 5 det samme som det i fig. 4 viste billede, men med de tre stråler beliggende i samme plan, fig. 6 en illustration af, at hvis korrektionen ikke finder sted i selve afbøjningsplanet, vil resultatet heraf være et forkert indfald af elektronerne på skærmen, fig. 7 et areal af billedskærmen S i et katodestrålerør af skyggemaske-typen, når de tre kilder for elektronstråleme i overensstemmelse med fig· 4 er anbragt i hjørnerne af en ligesidet trekant, og med angivelse af de som følge af den isotrope astigmatisme optrædende billedfejl, fig. 8 en illustration af indflydelsen af det kvadripolære korrektionsfelt langs x-aksen for de i fig. 7 viste fejl, fig. 9 en illustration af dette kvadripolære felts indflydelse på de i fig. 7 viste fejl langs y-aksen, fig. 10 området af katodestrålerørets skærm S, når de tre elektronkilder som vist i fig. 5 er anbragt på en linie, og med angivelse af de optrædende fejl, fig. 11 et detaljeret diagram for et kredsløb til tilførsel af de forskellige strømme til de fire viklinger, og fig. 12 et andet detaljeret kredsløbsdiagram, hvor der kun føres parabol-ske strømme til de fire viklinger.

Det skal bemærkes, at billedfejl her skal betyde de afbøjningsfejl, der betegnes som astigmatisme og coma. I denne forbindelse er de astigmatiske fejl dominerende, idet det ved udformningen af spolerne er tilstræbt at eliminere comafejlene i så stor udstrækning som muligt. Desuden giver den foreliggende opfindel- 5 162680 se konstruktøren af afbøjningsspolesystemet en større frihed, fordi der kan tillades en større grad af astigmatiske fejl, idet disse fejl kan korrigeres ved hjælp af det kvadripolære felt.

I fig. 1 er vist et blokdiagram for et farvefjemsynsfremvisningsapparat indeholdende et trekanon-billedrør 1 af skyggemasketypen. For nemheds skyld antages det i denne figur, at katodestrålerøret ved sine tre katoder styres med de tre krominanssignaler, rød (R), grøn (G) og blå (B). Imidlertid er det også muligt at føre luminanssignalet Y til disse tre katoder og føre de tre krominanssignaler til separate Wehnelt-cylindre, som ikke er vist i fig. 1. Billedrø-ret 1 er forsynet med et afbøjningsspolesystem 2, der i fig. 1 er vist skematisk som to lapper, men i de efterfølgende figurer er vist i nærmere enkeltheder. Dette afbøjningsspolesystem 2 får fra en liniegenerator 3 tilført savtakfor-mede afbøjningsstrømrae af liniefrekvensen, medens lodrette afbøjningsstrømme tilføres fra en generator 4. Fra generatoren 3 tilføres også en højspænding på tilnærmelsesvis 25 kV, hvilken spænding udgør udgangsanodespændingen for katodestrålerøret 1.

Som allerede nævnt i det foregående kan afbøjningsspolesystemet 2 være af den type, som udviser isotrop astigmatisme, hvilket betyder, at spolesystemet er frit for anisotrop astigmatisme. Dette betyder, at billedfejl vil optræde langs billedskærmens akser og til en vis grad uden for disse akser, men at der i det væsentlige ikke vil optræde nogen fejl langs diagonalerne for aksesystemet. Det er naturligvis også muligt at eliminere de som følge af anisotrop astigmatisme optrædende fejl på en anden måde, f.eks. ved hjælp af den i ovennævnte danske patent nr. 127.620 beskrevne korrektionsmetode. De stadigt tilbageværende fejl, som skyldes den Isotrope astigmatisme, kan da korrigeres ved hjælp af det kvadripolære felt, som frembringes af de viklinger, der indføres i overensstemmelse med opfindelsen.

For at disse fejl kan korrigeres, må der til de fire viklinger, som beskrives i det følgende, føres korrektionsstrømme fra omskiftermidler 5 over ledninger 6 og 7. Arten af disse korrektionsstrømme vil blive nærmere beskrevet i det følgende. Det skal blot bemærkes, at disse korrektionsstrømme må være proportionale med kvadratet på den vandrette afbøjningsstrøm, som i dette tilfælde 2 betegnes med x og/eller med kvadratet på den lodrette afbøjningsstrøm, som i dette tilfælde betegnes med y . Specielt gælder det, at korrektionsstrømmene, hvis både fejlene i retning af x-aksen, som er den vandrette akse midt på skærmen, og i retning af y-aksen, som er den lodrette akse midt på skærmen, skal elimineres, og den fejlfri afbøjning langs diagonalerne ikke må forstyrres, skal vælges i overensstemmelse med udtrykket o 2 2 V - c2y > 6 142480 hvor og c2 er konstanter, som skal vælges således, at 2 2 _

CjX - c^y = 0 i nærheden af diagonalerne, hvilket vil sige, at virkningerne af korrektionsstrømmene langs diagonalerne eliminerer hinanden.

I det foregående er der omtalt en korrektionsstrøm, som er proportional med kvadratet på den vandrette afbøjningsstrøm og/eller med kvadratet på den lodrette afbøjningsstrøm. I forbindelse med ulineariteter enten i de benyttede kredsløb eller som følge af billedskærmens form kan det være nødvendigt, at denne korrektionsstrøm er mere eller mindre proportional med de nævnte kvadrater. Under visse omstændigheder kan det således være nødvendigt, at der i korrektionsstrømmen o o ^ 4 6 også indgår led som f.eks. x , x og y , y osv. I praksis betyder dette, at der benyttes kurveformer for strømmene, som ikke er rent parabolske, men afviger en smule herfra.

I fig. 1 er endvidere vist videoforstærkeren 8, som afgiver de tre kro-minanssignaler til billedrøret l's katoder, mellemfrekvensforstærkeren 9 med detektorer og forstærkere, som fører videosignalet til en ledning 10, hvorfra de tre krominanssignaler kan aftages, og fører synkroniseringssignalet til en ledning 11, hvorfra delbilledsynkroniseringssignalerne over en ledning 12 føres til generatoren 4 og liniesynkroniseringssignalerne over en ledning 13 føres til generatoren 3. Endvidere er i fig. 1 vist højfrekvensforstærkeren 14, der modtager farvefjernsynssignaler fra antennen 15. Endelig fører en ledning 16 fra generatoren 3 til generatoren 5 med henblik på tilførsel af parabolske signaler af liniefrekvensen til denne. Disse parabolske signaler må derfor antages at udgøre styresignaler for den senere frembringelse af den korrektionsstrøm, som 2 er proportional med x , der er kvadratet på linieafbøjningsstrømmen. Over en ledning 17 afgives savtaksignaler af liniefrekvensen, hvilke signaler som det vil nærmere beskrevet under henvisning til fig. 11 tjener til en eventuel korrektion \ af asymmetrier i den vandrette afbøjningsspoleenhed eller af en skrå anbringelse af kanonerne i røret 1.

På tilsvarende måde opnås der fra den lodrette eller delbilledafbøjningsr generatoren 4 over en ledning 18 parabolske signaler af frekvensen for den lodrette afbøjningsstrøm. Disse parabolske signaler er derfor ansvarlige for det 2 korrektionssignal, som senere skal frembringes, og som er proportionalt med y , altså med kvadratet på den lodrette afbøjningsstrøm. Fra generatoren 4 føres over en ledning 18 savtakformede signaler af delbilledfrekvensen, hvilke signaler ligeledes tjener til korrektion af eventuelle asymmetrier i den lodrette afbøjningsspoleenhed eller af en skrå anbringelse af kanonerne.

Med henblik på at kunne udføre den ønskede korrektion i forbindelse med den isotrope astigmatisme indgår der ifølge opfindelsen fire viklinger i afbøjningsspolesystemet 2. Disse fire viklinger kan være anbragt direkte på billed- 7 142480 røret l's hals, nemlig under afbøjningsspolerne, således at det af disse viklinger frembragte, kvadripolære felt virkelig bliver virksomt i afbøjningsplanets areal, som er det areal, hvorfra afbøjningen af elektronstråleme begynder. Disse fire viklinger kan være anbragt på halsen parvis over for hinanden og forskudt 90° i tangentiel retning i forhold til hinanden. Det er imidlertid som vist i fig. 2, 3 , 4 og 5 bedre at arbejde med fire toroidviklinger 20, 21, 22 og 23, som er viklet på en til afbøjningsspolesystemet hørende kerne 24. I dette tilfælde skal de fire toroidviklinger anbringes således, at de er beliggende parvis over for hinanden og er forskudt 90° i forhold til hinanden i tangentiel retning. Endvidere skal de være beliggende på en bestemt måde i forhold til afbøjningsret -ningeme x og y, således at akserne for det af de fire toroidviklinger frembragte, kvadripolære felt falder sammen med diagonalerne for disse x- og y-retninger.

Dette er vist i fig. 4 og 5, hvor både x- og y-akseme og de i forhold hertil under en vinkel på 45° beliggende diagonaler er angivet. Det skal bemærkes, at det i fig. 4 og 5 viste system af x- og y-akser antages at være beliggende i afbøjning splanet D, medens det i fig. 7 og 10 viste system af x- og y-akser antages at være beliggende på skærmen S.

Disse placeringer kan opnås ved at vikle viklingerne 21 og 22 i området for spalterne mellem de to spolehalvdele i den lodrette afbøjningsspoleenhed 25 og ved at vikle viklingerne 20 og 23 over for hinanden ved området for vinduerne i de to spolehalvdele i den lodrette afbøjningsspoleenhed 25 på kernen 24. Dette betyder, at viklingerne 21 og 22 er beliggende ved området for vinduerne i de to spolehalvdele i den vandrette afbøjningsspoleenhed 26, og at viklingerne 20 og 23 er beliggende ved området for spalterne mellem de to spolehalvdele i denne vandrette afbøjningsspoleenhed 26. 1 fig. 2 og 3 er end videre vist, at hver afbøjningsspoleenhed, består af to afbøjningsspolehalvdele, idet den lodrette afbøjningsspoleenhed 25 består af en åfbøjningsspolehalvdei 27 og en afbøjningsspolehalvdel 28, medens den vandrette afbøjningsspoleenhed 26 består af en første afbøjningsspolehalvdel 29 og en anden afbøjningsspolehalvdel 30. Det skal bemærkes, at selv om der i det foregående er omtalt kun fire viklinger 20-23, kan hver af de fire viklinger som en anden mulighed erstattes af to viklinger, hvilket vil sige, at viklingen 20 kan erstattes af to viklinger, viklingen 21 kan erstattes af to viklinger, osv., således at der opnås et samlet antal på to par af viklinger, hver bestående af fire viklinger.

Det ene viklingspar skal da tilføres en strøm proportional med liniefrekvensen, medens det andet viklingspar skal tilføres en strøm proportional med delbilledfrekvensen.

Selve afbøjningsspoleenhedeme modtager deres savtakformede strømme fra generatorerne 3 og 4 og vil ikke blive yderligere beskrevet, idet de arbejder på kendt måde.

δ 142480

De fire toroidviklinger er i de i fig. 4, 5 og 11 viste eksempler anbragt i serie, således at de ønskede korrektionsstrømme fra generatoren 5 kan føres til disse viklingers ender 6 og 7. Det vil imidlertid være klart, at disse spoler også kan være anbragt parallelt eller parvis i serie og med viklingsparrene parallelforbundet. Valget heraf vil være afhængigt af vindingstallet for hver toroidvikling og dermed af den strøm, som kræves i forskellige tilfælde.

I fig. 4 og 5 er vist magnetiske kraftlinier, som frembringes af feltet fra de fire toroidviklinger 20-23, hvis disse gennemløbes af en strøm i en given retning. Pilene på disse kraftlinier viser klart, at der benyttes et kvadripolært felt, hvis akser udgør diagonalerne for x-y-aksesystemet. I fig. 4 og 5 er også ved hjælp af bogstaverne R, G og B vist beliggenhederne af henholdsvis den røde, den grønne og den blå elektronstråle. Da billederne i fig. 4 og 5 antages at vise afbøjningsplanet D, skal punkterne R, G og B betragtes som fiktive punkter, idet elektronstrålerne i virkeligheden afbøjes under indflydelse af afbøjningsfeltet. Afbøjningen foregår gradvis over en vis strækning. I virkeligheden er det derfor ikke muligt at tale om et afbøjningsplan. For enkeiheds skyld tales der imidlertid i denne forbindelse om et afbøjningsplan D, idet dette ikke indebærer nogen forringelse af beskrivelsen. I eksemplet i fig. 4 betragtes de tre stråler som værende beliggende i hjørnerne af en ligesidet trekant, medens de i eksemplet i fig. 5 betragtes som værende beliggende i et plan gennem x-aksen og røret l's akse. I eksemplet i fig. 4 påvirkes elektronstrålerne R, G og B af det kvadripolære felt med kræfter, som er angivet ved pile i hvert af punkterne R, G og B. Det vil blive forklaret nærmere under henvisning til fig. 8 og 9, hvorledes disse kræfter bevirker, at den ønskede korrektion finder sted. Retningen af pilene i fig. 4 svarer således til en korrektion, som vil blive beskrevet under henvisning til fig. 8, og som gælder for x-retningen på skærmen. I dette tilfælde kan den strøm, som gennemløber ledningerne 6 og 7 betragtes som en 2 positiv strøm proportional med x . Ved den korrektion, som kræves langs y-aksen, og som vil blive beskrevet under henvisning til fig. 9, skal retningerne for kræfterne vendes om. Dette fremgår klart af de pile, som er vist i punkterne R, G og B i fig. 9. Strømmen gennem ledningerne 6 og 7 må således i dette 2 tilfælde være proportional med -y , hvilket i det foregående er udtrykt i formlen 2 2 c^x - . Fig. 4 svarer saledes til fig. 8, og fig. 9 svarer til et kvadripo lært felt i overensstemmelse med fig. 4, hvor den strøm, som tilføres over ledningerne 6 og 7 har modsat fortegn, og hvor følgelig retningerne på de i de magnetiske kraftlinier viste pile og på de heraf forårsagede kræfter i punkterne R, G og B, som er angivet ved de i disse punkter viste pile, alle må vendes om. 1 fig. 8 og 9 er de kvadripolære felter endvidere vist ved hjælp af fire magnetpoler 31, 32, 33 og 34, som er vist for enderne af diagonalerne, og som symboliserer virkningen af det kvadripolære felt i området for skærmen S.

142480 9

Det skal imidlertid bemærkes, at dette kvadripolære felt frembringes af de fire toroidviklinger 21-23 i området for afbøjningsfeltet og derfor i virkeligheden er virksomt i dette område·

Det skal endvidere bemærkes, at i fig. 4 er punkterne for strålerne R og G beliggende under x-aksen, medens punkterne for strålerne R', G' og R, G i fig. 8 og 9 er beliggende over henholdsvis x,r- og x'-aksen. Dette skyldes, at der ved afbøjningen sker en vending, fordi strålerne krydser hinanden før de falder ind på skærmen, således at beliggenheden af strålerne i området for skærmen S er den modsatte af beliggenheden af strålerne i området for afbøjningsplanet D. Disse skæringspunkter er i det væsentlige beliggende på en kugleflade, hvis krumningsradius er bestemt ved afbøjningsspolesystemet 2's billedfeltskrumning.

Da kraften fra det kvadripolære felt imidlertid er virksomt i området for afbøjningsplanet D, må retningen af de til hvert af punkterne R, G og B hørende pile i fig. 4 være den samme som vist i fig. 8 for de tilsvarende punkter. Følgelig forskydes elektronstråleme på saittte måde som vist i fig. 8, hvis denne figur : ·* iv · : C! svarer til fig. 4. Det samme gælder naturligvis for fig. 9, hvis strømretningen i fig. 4 vendes.

Det skal endvidere bemærkes, at der i fig. 4, 5, 7 og 10 er vist et centrum CQ, som svarer til billedrøret l's akse z. Selv om fig. 4 og 5 «antages at vise afbøjningsplanet D, og fig. 7 og 10 antages at vise området for billed- ‘\: :.-v · - ' ·; skærmen S, kan de nævnte centre betragtes som svarende til hinanden, idet aksen z passerer både gennem afbøjningsplanet D's centrum, og skærmen S’s centrum C^. Centrene CQM og C^' i fig. 8 og 9 må imidlertid betragtes som transformerede centre, idet fig. 8 og 9 illustrerer en afbøjning på skærmen S i henholdsvis x-aksens -og y-aksens retning.

En betragtning af fig. 7 og 8 viser, at den ønskede korrektion kan opnås ved hjælp af det frembragte kvadripolære felt, 1 fig. 7 er således angivet fejlen langs x- og y-akseme for et fremvisningsapparat, i hvilket afbøjningsspolesyste-met 2 udelukkende er behæftet med en isotrop astigmatisk fejl. Det ses, at den i 1 ' k- .· :i ønskede cirkulære form, ved hvilken de tre elektronstråler ved området for skærmen S altid er beliggende i hjørnerne af en ligesidet trekant, er forvrænget langs akserne og bevares langs diagonalerne. Således indeholder hjørnerne af billedfel-tet i fig. 7 fire cirkler, hvoraf det klart ses, at elektronstrålerne R, G og B ved området for skærmen S forbliver beliggende i hjørnerne af en ligesidet trekant til trods for afbøjningen. Dette betyder, at den dynamiske radiale konvergens, der tilvejebringes på kendt måde ved hjælp af en separat konvergensenhed med konvergensstrømme, som i det væsentlige har samme amplitude for hver af de tre stråler, kan kombinere de tre stråler i ét punkt, således at de virkelig krydser hinanden i området for skærmen S.

Af fig. 7 fremgår det, at langs x-aksen er cirklen som følge af den iso- ίο 142480 trope astigmatisme forlænget til en ellipse, hvis længdeakse ligger i y-retningen, hvilket også fremgår af fig. 8. For y-aksens vedkommende er forholdet nøjagtigt det omvendte, idet cirklen her ligeledes er forlænget til en ellipse, hvis længdeakse imidlertid ligger i x-retningen, hvilket svarer til fig, 9· Som allerede beskrevet i det foregående svarer fig. 8 til en korrektion i x-retningen, og denne korrektion udføres ved hjælp af de kvadripolære felter, som er proportionale med 2 x , der er kvadratet pa den vandrette afbøjningsstrøm. X virkeligheden tiltager denne vandrette afbøjningsstrøm i vandret retning på begge sider af den gennem centret passerende y-akse. Da fejlene på venstre og højre side af denne y-akse er de samme, ses det, at der gennem de fire viklinger 20-23 må føres en strøm, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på den vandrette afbøjnings- 2 . strøm, dvs. proportional med x . Fig. 8 viser, at punkterne R, G og B pa ellipsen forskydes langs pilene til punkterne R', G' og B', der er beliggende på en cirkel, som følge af virkningen af kraften i det kvadripolære felt· Som følge af den normalt virkende dynamiske konvergens kan de til punkterne R*, G’ og B' bragte elektronstråler herefter kombineres i centret Cg" med tilnærmelsesvis samme konvergensstrømme, således at der sikres en tilfredsstillende farvegengivelse. Det vil være klart, at den ønskede korrektion opnås, fordi korrektionsstrømmen er proportional med kvadratet på den vandrette afbøjningsstrøm i et hvilket som helst punkt på skærmen på hver side af y-aksen. Som det vil blive nærmere beskrevet under henvisning til fig. 11 må ekstremumværdien af den til dette formål benyttede parabolske strøm af liniefrekvensen indstilles til værdien nul midt i linieskanderingsperioden, fordi der i dette midtpunkt ikke kræves nogen korrektion propor-tional med x . Dette betyder, at ekstremumværdien for parabolstrømmen må fikseres til et nulniveau eller, hvis der ønskes tilpasning til den statiske konvergens i centret et tilpa^ing^iveau.

Det samme gælder for fig. 9, fordi ellipsen i denne figur er beliggende med sin længdeakse i x-retningen, således at fig. 9 svarer til de fejl, der optræder langs y-aksen i lodret retning. Da fejlene over og under x-aksen er de samme, for- 2 klarer dette nødvendigheden af, at korrektionsstrømmen er proportional med y .

Også i dette tilfælde vil korrektionen forløbe jævnt, hvis der benyttes en parabolsk strøm af delbilledfrekvensen, hvis ekstremumværdi indstilles til nul midt i delbilledskanderingsperioden eller til et til den statiske konvergens tilpasset niveau. Det sikres da igen, at den ønskede korrektion udføres i et hvilket som helst punkt på billedskærmen over og under x-aksen, fordi korrektionsstrømmen er proportional med kvadratet på den lodrette afbøjningsstrøm. Det ses af fig. 9, at de på en ellipse beliggende punkter R, G og B som følge af virkningen af kraften fra det kvadripolære felt forskydes langs pilene til punkter R1, G' og B', som også her er beliggende på en cirkel og som følge af den normalt virksomme dynamiske konvergens kan centreres i centret Cg'. Dette sikrer også her, at de tre 11 142480 elektronstråler kan kombineres i et hvilket som helst punkt på skærmen ved hjælp af i det væsentlige saane konvergensstrømme.

2 2.

Det førnævnte valg af CLx -C„y = O på diagonalerne sikrer, at situationen 1 1 2 2 på diagonalerne ikke forstyrres ved korrektionen. Dette valg af C^x -C^y s 0 på diagonalen er imidlertid kun nødvendigt, når den isotrope astigmatisme skal elimi-neres både på x-aksen og y-aksen. Hvis fejlene som følge af den isotrope astigmatisme kun skal elimineres på x-aksen alene eller på y-aksen alene, f.eks. ved et indeksrør eller et trekanon-kromatronrør, er det på den anden side tilstrækkeligt at lade de fire toroidviklinger gennemløbe af en strøm, der kun er porportional 2 2 med x , eller en strøm, der kun er proportional med y .

Det er allerede forklaret i det foregående, at virkningen af det kvadrlpolæ-re korrektionsfelt må finde sted i afbøjningsplanet D. Årsagen hertil vil blive forklaret under henvisning til fig. 6. Denne figur viser skematisk et snit gennem billedrøret 1, hvor et plan K angiver det plan, hvor billedrøret l's katoder er beliggende, planet D angiver afbøjningsplanet ved området for afbøjningsspolesystemet 2, M angiver beliggenheden af masken, og S angiver beliggenheden af skærmen, som er belagt med phosphor. Yderligere angiver z-aksen i fig. 6 billed-rørets akse, og punktet svarer til centret i fig. 4 og 5, medens punktet Cq2 svarer til centret i fig· 7 og 10. I fig. 6 er kun vist én elek tronstråle, f.eks. den blå stråle (B), der udgår fra planet K og normalt passerer gennem et punkt P, således at det ved området for skærmen S passerer gennem punktet som er skæringspunktet mellem skærmen S og billedrøret l's akse z. Hvis elektronstrålen blev afbøjet i planet D fra punktet P, ville den ramme et punkt Q på skærmen S, hvilket punkt er det korrekte punkt, fordi det svarer til den blå phosphorplet, der er anbragt på dette sted af skærmen S. I det foregående er det imidlertid vist, at et korrektionsfelt er nødvendigt for at eliminere den fejl, som skyldes isotrop astigmatisme og billedfeltskrumning. Hvis denne korrektion set i retning af elektronernes forskydning blev udført før afbøjningsplanet D, ville dette betyde, at elektronstrålen, dér udgår fra et punkt B i planet K, ville undergå en for stor forskydning, således at den ikke ville '' passere afbøjningsplanet D i punktet P, men i et punkt P' og på dette sted ville få en afbøjning, således at denne elektronstråle til sidst ville ramme skærmen S i et punkt Q'. Da punkterne Q og Q' på skærmen S imidlertid ikke falder sammen, betyder dette, at der virkelig forekommer et forkert indfald af elektronerne på skærmen S. Indfaldspunktet forskydes, og dette resulterer i en mindre mættet farve eller en forkert farvegengivelse, idet kun et korrekt indfald i punktet Q på den på dette sted anbragte blå phosphorplet sikrer en mættet og fejlfri farvegengivelse. Dette kan opnås ved, at den nødvendige korrektion ikke udføres før afbøjningsplanet, men i afbøjningsplanet og på en sådan måde, at afbøjningspunktet vedbliver at være punktet P, men at elektronernes afbøjning 12 142480 korrigeres ved hjælp af det kvadripolære felt. Herved opnås, at der under alle omstændigheder sikres et korrekt indfald af elektronerne på skærmen S. Det af de fire toroidviklinger frembragte, kvadripolære felt skal således falde i afbøjningsplanet D. Ved i overensstemmelse med opfindelsens princip at vikle de fire toroidviklinger på kernen 24 opfyldes denne betingelse, og det opnås, at planet for genindstillingen af elektronstråleme falder sammen med eller i det mindste falder tilnærmelsesvis sammen med afbøjningsplanet D for afbøjningsspolesystemet 2, således at indfaldet på skærmen S ikke påvirkes. Det skal bemærkes, at den normale dynamiske konvergens, som stadig er nødvendig, giver elektronstråleme en forskydning, inden de når afbøjningsplanet D, men denne forskydning resulterer ikke i et forkert indfald. Årsagen hertil er at det ved hjælp af princippet ved opfindelsen sikres, at de tre konvergensstrømme til den separate konvergensenhed for et hvilket som helst punkt på skærmen har samme indbyrdes amplitude. Ganske vist sker der en forskydning af indfaldspletten, fordi den separate konvergensenhed er anbragt mellem planerne K og D, men ved en ændret skyggemaskevidde kan der opnås en tilpasning hertil. Ved den beskrevne korrektion med det kvadripolære felt er forskydningen af de tre stråler R, G og B imidlertid ulige stor. Sammenfattende kan det derfor bemærkes, at den nødvendige forskydning er opdelt i a) en del, som er lige stor for de tre stråler, og som opnås ved hjælp af den separate konvergensenhed, der som bekendt er anbragt mellem planet for katoderne K og afbøjningsplanet D, og b) en del, som er ulige stor for de tre stråler, og som opnås ved hjælp af det i afbøjningsplanet D virkende, kvadripolære felt.

De fire viklinger er overalt i det foregående angivet som fire toroidviklinger, der er viklet på kernen 24. Imidlertid er det også muligt at fastgøre de fire viklinger separat på rørets hals under afbøjningsspolesystemet 2. Indstillingen er da imidlertid meget mere kritisk, fordi anbringelsen af de fire viklinger på forhånd må fastlægges nøjagtigt i forhold til afbøjningsspolesystemet 2, som skal anbringes senere. Endvidere skal det være muligt at forskyde afbøjningsspolesystemet 2 noget i aksial retning, således at det bliver muligt at indstille den korrekte beliggenhed af afbøjningsspolesystemet 2. Det foretrækkes derfor at vikle på den nævnte kerne, fordi der så ved en forskydning opnås en samtidig forskydning af viklingerne 20-23.

Selv om eksemplet i fig. 1 beskriver et trekanon-katodestrålerør af skygge-masketypen, vil det være klart, at opfindelsens princip ikke er begrænset til et rør af denne art. Det er således også muligt at benytte et trekanon-billedrør af kromatrontypen, hvor elektronstrålerne er beliggende i et plan gennem x-aksen og røret l's akse, således som det er vist i fig. 5. Denne beliggenhed er også mulig for et trekanon-billedrør af skyggemasketypen. I dette tilfælde vil der 13 142480 som vist i fig. 10 ligeledes opfræde fejl som følge af isotrop astigmatisme. Dette betyder, at elektronstrålen B altid vil forblive i afbøjningscentret på hver side af x-aksen, men at strålerne R og G vil blive bevæget længere bort fra dette centrum. Ved frembringelse af et kraftfelt som vist i fig. 5 forskydes strålerne G og R som vist ved pilene i denne figur. Dette betyder, at strålen G forskydes til højre som følge af det kvadripolære felt, og at strålen R forskydes til venstre. Disse forskydninger er nødvendige for at eliminere fejlene på hver side af x-aksen. Det kvadripolære felt i fig. 5 frembringes følgelig af en strøm, som er proportional med kvadratet på den lodrette afbøjningsstrøm, hvil- 2 ket vil sige proportional med y , X modsætning til de under henvisning til fig. 4 og 7 beskrevne eksempler er der nu mulighed for at få de tre stråler R, G og B til at falde fuldstændigt sammen uden anvendelse af en separat dynamisk konvergensenhed. Som det fremgår af fig. 10, er den blå stråle B på hver side af y-aksen nemlig ikke forskudt bort fra det ny afbøjningscentrum, således at det, hvis strålerne G og R påvirkes med de samme kræfter af det kvadripolære felt, opnås, at disse stråler falder sammen med strålen B i området for skærmen S. Heraf følger også, at 2 det i x-retningen virkende, kvadripolære felt må være proportionalt med x , hvilket betyder, at det må frembringes ved hjælp af en parabolsk strøm at liniefrekvensen.

Det samme gælder for diagonalerne. Også i dette tilfælde forbliver strålen B nemlig altid i afbøjningscentret, medens strålerne G og R som vist ved cirklerne i hjørnerne af skærmen S i fig. 10 er beliggende på hver side af dette.

Også i dette tilfælde vil en højrerettet kraft på strålen G og en venstrerettet kraft på strålen R sikre, at disse to stråler falder sammen med strålen B.

Imidlertid er det nødvendige kraftfelt mindst i retning af x-aksen, medens det er større langs diagonalerne og størst i y-aksens retning. Hvis det antages, at alt på skærmen S var beliggende på en cirkel, skulle den nødvendige strøm 2 2 til de fire viklinger 20-23 være proportional med c^x + .

Imidlertid kan korrektionen i x-retningen være mindre end i tilfældet med en cirkel, fordi strålerne G og R allerede er forskudt noget mod centret som følge af den isotrope astigmatiske fejl. Som følge heraf skal korrektionsstrømmen 2 reduceres med en faktor c3x i forhold til tilfældet med en ren cirkel.

I y-retningen skal virkningen af det kvadripolære felt imidlertid være kraftigere, fordi strålerne G og R her er længere borte fra strålen B. Som . 2 følge heraf ma korrektionsstrømmen forøges med en faktor c^y .

Der opnås følgelig en samlet korrektionsstrøm, som er bestemt ved 2 , 2 2 , 2 clx + c2y " C3X c4y I dette tilfælde må det gælde, at 142480 14 2 2 _ c4y " C3X ” 0 på diagonalerne, idet der for disse diagonaler kun skal udføres korrektionen i forhold til cirkeltilfældet.

Den ovenfor anførte ligning kan omskrives til 2 2 (οχ - c3)x + (c2 + c4)y , som ved indsættelse af - c3) = c^' og (c2 + c4> = c2 ændres til . 2 , ,2 C1 x + c2 y ’ i hvilket udtryk cl' = C1 - C3 > ° i dette sidste udtryk gælder nultilfældet, dvs. lighedstegnet i tilfælde af, at den isotrope astigmatiske fejl sikrer, at strålerne R, G og B er sammenfaldende i x-retningen.

I eksemplet i fig. 10 betyder dette, at den samlede korrektionsstrøm som en hovedregel må bestå af summen af en parabolsk strøm af liniefrekvensen og en parabolsk strøm af delbilledfrekvensen. Det kredsløb, som er nødvendigt til frembringelse af disse strømme er vist i fig. 12 og vil blive beskrevet i det følgende.

Det vil være klart, at det under henvisning til fig. 10 beskrevne princip også er anvendeligt for et farvebilledrør af indekstypen. I sådanne rør må pletten nemlig ikke strække sig i vandret retning, idet dette ville føre til gengivelse af umættede farver i et indeksrør, hvor farvestrimleme er anbragt lodret på skærmen. Et kvadripolært felt i overensstemmelse med opfindelsen kan da sikre, at det sagittale billedplan for den ene afbøjningsretning og det meridionale billed-plan for den anden afbøjningsretning falder sammen ved rørets skærm. Som følge af denne ekstra frihedsgrad ved udformningen af spolerne, er det muligt at gå ud fra en afbøjningsspole med mindre restfejl.

Det forhold, at det kvadripolære felts indvirkning på strålerne er uafhængigt af den udførte afbøjning, bevises på følgende måde:

Af Maxwells anden lov følger, at div B = 0, (1) hvor B er det vektorielle udtryk for den magnetiske induktion.

Denne ligning kan skrives som 1 ~C " ° (2) C>x O y Oz 15 142480 hvis der regnes med et tredimensionalt felt i et aksesystem x, y, 2.

Da der til korrektionsfeltet altid benyttes et plan D, bliver der tilbage som vist i fig. 4 og 5 et aksesystem x, y. For et sådant plan gælder det, at

(B

ΐ-"· hvorved ligning (2) ændres til (3) bx by

Ved den beregning, som herefter skal udføres, er det enklere at regne i polære koordinater r og ^ , for hvilke det gælder, at r = \jx2 + y2 og tg Y = ^ I disse udtryk er ψ vinklen mellem radien r og y-aksen. Hvis endvidere løsningen for feltstyrkerne B og B i polære koordinater i et n-polært felt med nogen x y tilnærmelse er givet ved

Bx = f(r) · sin ~ f <1) og

By = f(r) . cos (1 - | )ψ (5) fås det efter overgangen til polære koordinater ved hjælp af ligning (3), at = “s^ [£'ω + (1^ £^]-° ,4) hvor = df(r) 1 (r) dr

Heraf følger, at fi = (— _ i) -ixl.

£ (r) 4 L} r ' der har løsningen f(r) = A.r (2 " 1}, (7) hvor A er en integrationskonstant.

Ved indsættelse af ligning (7) i ligningerne (4) og (5) fås B - Ar (2 ' 1} sin (1-j) ψ (8)

By 1 Ar (2 ' l) cos (1 - (9) 16 142480

Feltstyrken B kan fremstilles som en vektor ved, at den i et komplex plan skrives som B = B + IB = Ar(2 " 1)βί(1_2)ψ = A(r. e-1,f) (2 ~ (10) y

Af ligning (10) kan udledes, at de i overensstemmelse med ligningerne (4) og (5) valgte løsninger er korrekte. For n = 2, hvilket vil sige for et bipolært felt, ændres ligning (10) nemlig til B=A (10')

Dette betyder, at feltstyrken er konstant og reel, hvilket er korrekt, for hvis der ses bort fra spredningstabene, kan der i y-retningen, som er den reelle akse, ses et felt, som har samme intensitet hele vejen uafhængigt af koordinaterne henholdsvis r, Y og x, y.

For at efterprøve afbøjningens indflydelse for disse multipolære felter indføres der en komplex hjælpestørrelse v til forenkling af ligning (10), hvilken størrelse i koordinaterne x og y kan udtrykkes som v = y - ix

Hvis den sidste ligning skrives i polære koordinater, ændres den til v a r cos Y - r.i. sin^ = r e ^ (11)

Ved indsættelse af ligning (11) i ligning (10) fås — = A (v) (2 ’ 15 B A (V) 2 (12) I tilfælde af afbøjning må feltets indflydelse efterprøves i overensstemmelse med ligning (12), hvilket kan gøres ved at antage, at der efter afbøjning til et punkt v^ kan opstilles en transformationsligning V = v - vQ, (13) som udtrykker værdien af en ny komplexstørrelse ν' i forhold til det nye udgangspunkt Vq .

Ved indsættelse af transformationsligningen (13) i ligning (12) fås — — — f— _ B = A(v' + vQ) K2 L) (14)

Indflydelsen af det multipolære felt kan nu ved hjælp af ligning (14) afprøves for forskellige værdier af n. For et kvadripolært felt n = 4 ændres ligning (14) til B = A (ν' + vq) (15) Både Av' og Av^ kan betragtes som et rent kvadripolært felt. Faktoren -- - 1, som er bestemmende for feltets art, ændres nemlig for n = 4 til j - 1 =1, hvilket vil sige, at et kvadripolært felt udtrykkes ved eksponenten 1. Da både 142680 17 ν' og vQ i ligning (15) har eksponenten 1, kan begge disse størrelser betragtes som et kvadripolært felt. Leddet Av^ repræsenterer et homogent felt, som i størrelse og retning udøver samme virkning på de tre stråler. Leddet Av’ repræsenterer et kvadripolært felt, som med hensyn til virkningen på de tre stråler er lig med det oprindelige kvadripOlære felt Av. Dette kan på en anden måde udtrykkes ved at angive, at vQ kan betragtes som et nyt centrum for et kvadripolært korrektionsfelt v, der varierer proportionalt med afbøjningen.

Hvis der imidlertid som korrektionsfelt valgtes et hexapolært felt, ville n være lig med 6. Ved indsættelse af denne værdi i ligning (14) fås B = A(v' + v )2 = A(v'2 + v 2 + 2v’ v ) (16) 0 0 0

Faktoren j - 1 ændres herved til 2, hvilket vil sige, at et hexapolært felt er udtrykt ved eksponenten 2. Følgelig fås af ligning (16), at der ud over det aktive - 2 — 2 — hexapolære felt Av' og det homogene felt Avq , hvor vq kan betragtes som et nyt centrum for korrektionsfeltet, frembringes et kvadripolært felt 2Av', som i størrelse og retning er påvirket af det nye centrum vq, fordi det i ligning (16) optræder som et produktled sammen med vq. Heraf fremgår, at der foregår en gensidig påvirkning mellem det hexapolære korrektionsfelt og afbøjnings-feltet. En tilsvarende udredning som for et hexapolært felt gælder for et octa-polært felt, som fås ved indsættelse af n = 8 i ligning (14), hvilket beviser, at kun et ekstra kvadripolært felt kan benyttes til den beskrevne korrektion af isotrop astigmatisme.

I fig. 11 er vist en mulig udførelsesform for den i fig. 1 viste generator 5 til frembringelse af strømme til korrektion af fejl som beskrevet under henvisning til fig. 4 og 7. Til en indgangsklemme 16 af generatoren 5 føres et parabolsk signal 35 af liniefrekvensen, hvilket signal således er proportionalt med kvadratet på den vandrette afbøjningsstrøm, hvilket vil sige, at det er pro-2 portionalt med x . Dette signal 35 føres til en potentiometer 36, hvis bevægelige kontakt over en modstand 37 og en kondensator 38, der har høj værdi over for liniefrekvensen, føres til en basiselektrode i en første forstærker 39. I den anden ende af forstærkeren 5 får en indgangsklerame 18 tilført et parabolsk signal 40 af delbilledfrekvensen, hvilket signal derfor er proportionalt 2 med y , dvs. med kvadratet på den lodrette afbøjningsstrøm. Dette signal føres til et potentiometer 41, hvis bevægelige kontakt ligeledes over en modstand 42 og en stor isolationskondensator 43 er forbundet til basiselektroden i forstærkeren 39. Konstanterne og kan hensigtsmæssigt indstilles ved hjælp af potentiometrene 36 og 41's bevægelige kontakter, således at betingel- 2 2 sen x - C£y = O er opfyldt for skærmens diagonaler. I forstærkeren 39 forstærkes de to signaler som et sumsignal og føres herefter til et modtaktudgangs-trin, som indeholder et komplementært par af transistorer 43” og 44, som er 18 142480 forbundet til en forsyningsspænding på +30 volt. De indbyrdes forbundne emitter-elektroder på transistorerne 43" og 44 er forbundet til en klemme 6, medens en klemme 7 er forbundet til jord over en strømtilbagekoblingsmodstand 48. Serieforbindelsen af de fire viklinger 20, 21, 22 og 23 er anbragt mellem klemmerne 6 og 7. Da de fire viklinger i dette tilfælde gennemløbes af samme strøm, skal de som vist i fig. 4 have en sådan viklingsretning, at kraftlinieme får den i denne figur viste variation. Dette betyder, at viklingerne 21 og 22 skal være viklet i samme retning, medens viklingerne 20 og 23 skal være viklet i modsat retning på kernen 24.

I stedet for den beskrevne rene serieforbindelse af de fire viklinger 20, 21, 22 og 23 er det muligt at benytte en serie-parallelkobling, hvor viklingerne 21 og 22 er serieforbundet, og viklingerne 20 og 23 er serieforbundet, medens disse to serieforbindelser herefter er parallelforbundet, idet der tages hensyn til den ønskede frembringelse af det kvadripolære felt. Det er naturligvis også muligt at vende tilslutningsklemmeme for viklingerne 21 og 22 i den i fig. 11 viste, rene serieforbindelse i forhold til tilslutningsklemmeme for viklingerne 20 og 23, således at der opnås en variation af kraftlinieme som vist i fig. 4 og 5.

Fig. 11 illustrerer klart, at det er muligt at benytte formlen 2 2 c^x - , fordi det parabolske signal 35 er vendt om i forhold til det para bolske signal 40, idet disse signalers ekstremumværdier er enten positivt eller negativt rettede. De to signaler 35 og 40 føres over kondensatorer 38 og 43 til fikseringsdioder 38' og 43*, som fikserer ekstremumværdieme for de parabolske signaler til jordpotential. Disse fikserede signaler føres herefter til basiselektroden af transistoren 39, hvis jævnstrømsindstilling sikres ved hjælp af en spændingsdeler omfattende en variabel modstand 45 og to faste modstande 46 og 47. Den ønskede jævnstrøm kan indstilles ved hjælp af modstanden 45.

Tilbagekoblingsmodstanden 48, som over modstanden 47 er forbundet til transistoren 39*s basiselektrode, sørger for den ønskede linearitet af koblingen. På denne måde opnås det endvidere, at koblingen set fra klemmen 6 kan betragtes som en strømkilde.

Kollektorledningen for transistoren 39 indeholder endvidere en modstand 49, der tjener til at sikre den ønskede udstyring af transistorerne 43" og 44. Parallelt med serieforbindelsen af viklingerne 20, 21, 22 og 23 er forbundet en serieforbindelse af en kondensator 50 og en modstand 51. Denne serieforbindelse tjener til at undgå uønskede ringefænomener i koblingen.

I fig. 11 er yderligere vist, at der til en indgangsklemme 17 føres to savtakformede signaler 52 og 53 af liniefrekvensen og med modsat polaritet.

Hvis den bevægelige kontakt på et potentiometer 54 er i midterstillingen, føres der ikke over en isolationsmodstand 55 et savtakformet signal til kondensatoren 19 142480 38, og der adderes følgelig ikke noget savtakformet signal af liniefrekvensen til det parabolske signal 35. Hvis den bevægelige kontakt på potentiometeret bevæges i retning mod den klemme, som får tilført signalet 52, adderes der til signalet 35 et savtakformet signal med signalet 52’s polaritet. Hvis den bevægelige kontakt derimod bevæges mod den klemme, som fåt tilført signalet 53, adderes der til signalet 35 et signal med polariteten for det sidstnævnte signal. Som allerede beskrevet i det foregående tjener disse savtakformede signaler til at eliminere asymmetri mellem spolehalvdelene 24 og 30 til linieafbøjningen. Disse savtakspændinger kan også korrigere en eventuel skrå anbringelse af elektronkanonerne, som frembringer elektronstrålerne R, G og B. Hvis der ikke er tale om nogen asymmetri mellem spolehalvdelene 29 og 30 eller om nogen skrå anbringelse af elektronkanonerne, kan den bevægelige kontakt i potentiometeret 54 indstilles nøjagtigt i midterstillingen.

Det ovenfor anførte gælder også for to savtakformede signaler 56 og 57 af delbilledfrekvensen, som føres til en klemme 19. Hvis den bevægelige kontakt på et potentiometer 58 er indstillet nøjagtigt i midterstillingen, kan der ikke adderes noget savtakformet signal til det parabolske signal 40 over en modstand 59. Afhængigt af bevægelsen af denne bevægelige kontakt kan der til det parabolske signal 40 adderes et signal med signalet 56's polaritet eller et signal med signalet 57's polaritet. Tilførslen af de savtakformede signaler 56 og 57 tjener til at eliminere asymmetrier mellem de lodrette spolehalvdele 27 og 28 eller, også i dette tilfælde, til korrektion af en eventuel skrå anbringelse af elektronkanoneme. Hvis sådanne asymmetrier eller skrå anbringelse af elektronkanonerne ikke forekommer, kan den bevægelige kontakt på potentiometeret 58 indstilles nøjagtigt i midterstillingen. I tilfælde af, at der er to par med hver fire viklinger, kan den i fig. 11 viste kobling opdeles i to dele. Den første del frembringer da parabolske og/eller eventuelt savtakformede strømme af liniefrekvensen, som tilføres det første par med fire viklinger, og den anden del tilfører parabolske strømme og eventuelt savtakformede strømme af delbilledfrekvensen til det andet par med fire viklinger.

I fig. 12 er vist en kobling til anvendelse i tilfælde af, at generatoren 2 2 5 skal frembringe strømme i overensstemmelse med ligningen c^'x + c2'y , dvs. til elimination af fejl som beskrevet under henvisning til fig. 10. De to parabolske strømme skal da have samme polaritet. Dette fremgår af fig. 12, hvor mini-met i det parabolske signal 40' med delbilledfrekvensen vender i samme retning som minimet i det parabolske signal 35 med liniefrekvensen. Koefficienterne cl' z2 kan indstilles ved hjælp af de forskydelige kontakter på potentio metrene 36 og 41. Den i fig. 12 viste kobling er et såkaldt magnetisk fikseringskredsløb, som er indgående beskrevet i hollandsk patentansøgning nr. 7003282.

I det foreliggende tilfælde skal blot anføres, at klemmen 6 ikke er forbundet 20 142480 jævnstrømsmæssigt, men over en isolationskondensator 60 til emitterelektroderne i transistorerne 43'’ og 44. Den nødvendige fiksering opnås ved hjælp af en ekstra vikling 61, som også er viklet på kernen 24. Middelstrømmen af den pulserende strøm gennem transistoren 431 * går udelukkende gennem viklingen 61, fordi denne vikling er shuntet af en kondensator 62, der har en høj værdi over for delbilled- og liniefrekvenserne. Ved valg af det korrekte forhold mellem vindingstallet i viklingen 61 og det samlede vindingstal i de fire viklinger 20-23 kan der til det fra viklingerne 20-23 i kernen 24 inducerede vekselfelt adderes et fra viklingen 61 induceret, homogent felt, hvorved de parabolske signalers ekstremumvasrdier indstilles til nulniveauet nøjagtigt midt i skanderingsperioden.

Den store fordel ved det i fig. 12 viste magnetiske fikseringskredsløb er, at fikseringen af de tilførte signalers ekstremumværdier udelukkende afhænger af disse signalers kurveform, som i dette tilfælde er parabolsk, og ikke af deres amplitude eller frekvens. I eksemplet i fig. 12 er der ikke som vist i fig. 11 angivet nogen tilførsel af savtakformede signaler 52, 53 og 56, 57. Hvis dette ønskes i eksemplet i fig. 12, kan tilførslen af disse savtakformede signaler foregå på en måde svarende til den for koblingen i fig. 11 viste.

Claims (4)

21 142480

1. Farvefjemsynsfremvisningsapparat indeholdende et katodestrålerør (1) med en billedskærm og et system (2) af afbøjningsspoler omfattende en første og en anden afbøjningsspoleenhed (25, 26), som hver har to symmetriske spolehalvdele, der er anbragt over for hinanden, og hvoraf den første enhed er forskudt 90° i tangentiel retning i forhold til den anden enhed, hvilket afbøjningsspolesystetti er anbragt rundt om katodestrålerørets (1) hals til afbøjning af mindst én i katode-strålerøret frembragt elektronstråle i to ortogonale retninger, når hver spoleenhed gennemløbes af en hertil bestemt afbøjningsstrøm, kendetegnet ved, at afbøjningsspolesystemet (2) til korrektion af isotrop astigmatisme yderligere er forsynet med mindst fire viklinger (20-23), som er anbragt tangentielt i forhold til hinanden i en vinkel på tilnærmelsesvis 90° på en sådan måde, at to af disse viklinger (20, 23 hhv. 21, 22), som er beliggende over for hinanden, er anbragt aed formindsket viklingstæthed i nærheden af de to spalter mellem de symmetriske spolehalvdele (27, 28 hhv. 29, 30) i den ene af de to afbøjningsspoleenheder (25, 26), hvorhos der findes en kobling til gennem de fire viklinger at lede en korrektionsstrøm, således at de fire viklinger i området for elektronstrålens afbøjningsplan frembringer et kvadripolært felt, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på afbøjningsstrønmen gennem den første afbøjningsspoleenhed (26), og/eller i hovedsagen proportional med kvadratet på afbøjningsstrønmen gennem den anden afbøjningsspoleenhed (25), hvilket kvadripolære felts akser i hovedsagen ligger langs diagonalerne mellem de til afbøjningsretningeme svarende akser.

2. Farvefjemsynsfremvisningsapparat ifølge krav 1, hvor systemet af afbøjningsspoler er forsynet med en kerne, kendetegnet ved, at de fire viklinger (20-23) er viklet på kernen (24) som toroidviklinger,

3. Farvefjemsynsfremvisningsapparat ifølge krav 1 eller 2, med et tre-kanonrør, i hvilket de tre elektronstråler i området for afbøjningsplanet er beliggende i hjørnerne af en ligesidet trekant, kendetegnet ved, at korrektionsstrømmen er lig med forskellen mellem en strøm, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på strømmen gennem den første afbøjningsspoleenhed (26), og en strøm, som i hovedsagen er proportional med kvadratet på strømmen gennem den anden afbøjningsspoleenhed (25), idet denne proportionalitet er således, at den nævnte forskel i det væsentlige er nul for de øjebliksværdier af de to afbøjningsstrømme, ved hvilke de tre elektronstråler er beliggende på billedskærmens (1) diagonaler.

4. Farvefjemsynsfremvisningsapparat ifølge krav 1 eller 2, i hvilket der i katodestrålerøret enten frembringes en enkelt elektronstråle hvis tværsnit i området for afbøjningsplaneme er udvidet til at danne en ellipse, eller tre elektronstråler, som i området for afbøjningsplanet er beliggende i et plan gennem rørets akse og en herpå vinkelret linie, kendetegnet ved,