DK142470B - Skydesimulator til træning af ildledere ved våben, der er beregnet til skydning ved indirekte sigte. - Google Patents

Description

01) FREMLÆGGELSESSKRIFT 142470 DANMARK F 41 8 3/26 §(21) Anwgning nr. 61 48/69 (22) Indleveret den 20. HOV. 1969 (24) Lebedag 20. BOV. 1969 (44) Ansegningen fremlagt og

fremlaeggelsesskriftet offentliggjort den .?· ilOV. 1 9cjU

Dl REKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <30> Pnontet beger« fra den dec. 1968, 16467/68, SE (71) SAAB-SCANIA AKTIEBOLAG, Linkoeping, SE.

(72) Opfinder: Erik Goeran Lenn er yd, Stiklas tadsvaegen 7, 161 54 Bromma, SE: Karl Reidar Trumsteclt, Eskadervaegen 18, 185 54 Taeby, SE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Patentagentfirmaet Magnus Jensens Eftf.

(54) Skydes i mulat or til træning af ildledere ved våben, der er beregnet til skydning ved indirekte sigte.

Den foreliggende opfindelse angår en skydesimulator til træning af ildledere ved våben, der er beregnet til skydning ved indirekte sigte og af den i krav l*s indledning anførte art.

Våben, der er beregnet til indirekte sigte, er sædvanligvis artilleripjecer og morterer til beskydning af jordmål. Af taktiske årsager eller på grund af store skudafstande er målet ved skydning med sådanne våben almindeligvis ikke synligt fra våbnets standplads, hvorfor det er nødvendigt at anvende indirekte sigte.

Ved indirekte sigte har ildlederen et observationsstade, der er beliggende mellem standpladsen og målet i eller ved siden af skudretningen og hvorfra målet er synligt. Observationsstadets belig- 2 142470 genhed i forhold til våbnets standplads er i reglen nøje fastlagt ved måling. Derimod er målets placering i forhold til standpladsen sædvanligvis kun kendt tilnærmelsesvis..Deraf følger, at pjecen ved ildafgivelse kan blive rettet mod et punkt i afstand fra målet, hvilket naturligvis medfører, at projektilerne ikke rammer målet.

Det er da ildlederens opgave at abservere og rapportere nedslags-punkterne i forhold til målet, således at ildafgivelsen på grundlag af disse observationer så hurtigt som muligt kan flyttes ind på målet.

Det er overordentligt vanskeligt at lede ilden på denne måde, og det kræver megen øvelse. Det stiller store krav til ildlederen at observere nedslagenes placering korrekt og på grundlag heraf gi -ve skudkommandoer. Sil at opøve ildledere foretages øvelsesskydninger, der imidlertid er meget bekostelige og ofte vanskeligt gennemførlige af sikkerhedshensyn.

Med det formål at billiggøre og forenkle den grundlæggende uddannelse af ildledere har man allerede foreslået apparater, med hvilke de virkninger indgår, som opstår ved virkelige nedslag, søges efterlignet. Kendte apparater af denne art er imidlertid ikke egnede for træning af ildledereved skydninger med våben med indirekte sigte og kan kun benyttes, hvor skudretning og observationsretning - falder sammen, idet ildlederen er placeret umiddelbart ved siden af sprængpunktprojektoren. Det er ganske vist umuligt at tage hensyn til terrængenstande,der rager op, men sprængpunktets placering afhænger alene af data, som bestemmes af målretningen. Det i praksis vigtige tilfælde, at målet ikke træffes, fordi ildlederen ikke har korrekt indsigt i det for skudbanen bestemmende terræn fra ob-servarionsstadet kan kendte apparater ikke tage højde for.

Formålet med opfindelsen er at anvise en åcydesimulator af den omhandlede art, som regnes egnet for træning af ildledere ved våben med indirekte sigte.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i. krav 1 anførte konstruktion.

Når et projektil eksploderer,sprængpunktet forskellige udseender afhængigt af om projektilet detonerer i luften, et såkaldt sprængpunkt, eller ved at ramme terrænnet, et såkaldt jordnedslag. Et sådant sprængningspunkt , som finder sted ikke alt for højt over jorden, giver anledning til nedslag af sprængstykker under spræng- 3 142470 punktet, hvilke nedslag ofte bliver synlige for ildlederen. Detonationernes udseende, eventuelt røg ved skjult detonation og nedslag af sprængstykker ved sprængpunktet giver ildlederen værdifuld information om sprængningspunktets/nedslagets placering i forhold, til måle.t. Det er derfor af største vigtighed, at en skydesimu-lator er indrettet til at simulere sprængpunktet i terrænbilledet, således at der opnås et virkelighedstro billede. Dette opnås ifølge den foreliggende opfindelse ved den i krav 2,3 og 5 anviste udformning.

Hvis projektilet eksploderer bag en bakke,tiL&er sprængpunkt/nedslaget skjult for ildlederen. Dette betegnes uobserveret. Er bakken ikke for høj, giver sprængpunktet/nedslaget sig til kende i form af en røgsky, der stiger op bag bakken. Dette kan ifølge opfindelsen simuleres ved den i krav 4 anviste udformning.

Ved den i krav 6 anviste udformning opnås, at den informationsmængde, som lagerenheden skal rumme, kan reduceres væsentligt.

De i krav 7-10 angivne midler tjener hver for sig til over for ildlederen at simulere et til en virkelig skydning svarende realistisk billede.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser en opstilling med en skydesimulator ifølge opfindelsen, fig. 2 skematisk skydesimulatoren set fra siden, fig. 3 samme set fra oven, fig. 4 en i skydeSimulatoren indgående projektor, delvis gennemskåret , fig. 5 et kort over et terrænområde opdelt i fra et observationsstade udgående sektorer, og fig. 6. diagrammer for terrænnets højdevariation i skudretningen for et antal af de i fig, 5 viste sektorer.

I fig. 1 betegner 1 en terrænbilledprojektor, som er indrettet til på en skærm 2 at projicere et billede 3 af et terrænområde, i hvilket et mål tænkes at befinde sig. Terrænbilledet 3 kan også være et på skærmen 2 malet billede af området. Projektoren 1 tænkes for enkeltheds skyld at være en projektor af konventionel type beregnet til at vise to dimensionelle lysbilleder, men det er indlysende, at der til opnåelse af øget virkelighedsvirkning kan an- 4 142470 vendes en terrænbilledprojektor beregnet til at vise tredimensio-nelle eller bevægelige billeder eller begge dele. Terrænbilledets 3 formål er at gengive terrænområdet, sådan som det omfattes af et antal observatører 4, af hvilke en er udpeget som ildleder 5» hvilke observatører har et begrænset synsfelt, idet de under virkelige forhold ville befinde sig i skjul. De er altså således placeret, at de ser målområdet omtrent vinder samme betragtningsvinkel, som havde de befundet sig på et observationsstade ved virkelig skydning.

Målet kan symboliseres på forskellig måde afhængigt af hvilken type mål, der er aktuel. Fjendtlige soldater i skjul og betragtet på lang afstand er så godt som usynlige, og målet udgøres da af et bestemt terrænområde. Et antal køretøjer i bevægelse over et åbent område anskueliggøres eksempelvis ved, at man med en mål-billedprojektor projicerer bevægede køretøjsbilleder ind på skærmen 2. Alternativt kan målbillederne projiceres ved hjælp af ter-rænbilledprojektoren, hvilket er fordelagtigt, når denne er en filmprojektor.

Til at simulere ildgivning mod målet anvendes en spræng-punkt/nedslagsbilledprojektor 6, som er indrettet til i terrænbilledet 3 at frembringe et billede, som virkelighedstro gengiver et virkeligt sprængpunkt/nedslag, og hvis placering svarer til et tænkt projektils detonationspunkt ved ildafgivelse fra et af øvelseslederen 5 kommanderet våben. De to projektører 1 og 6 er til beskyttelse mod støv og anden påvirkning anbragt i et skab 7. Den simulerede skydning ledes af en øvelsesleder 8, som også har til opgave på grundlag af ildlederens 5 rapporter at udføre nødvendige korrektioner. Til muliggørelse af dette findes i bekvem afstand fra øvelseslederen 8 et antal manøvrepaneler med manøvreorganer. Manøvrepanelerne 9 er placeret dels på projektorskabet 7, dels på et manøvrebord 10 foran øvelseslederen 8. På manøvrebordet 10 er endvidere placeret en lagerenhed 11 og en komparator 12, der indgår i en styreautomat for sprængpunkt/nedslagsbilledprojektoren 6.

En simuleret øvelsesskydning foregår på følgende måde: På grundlag af sædvanligvis unøjagtige oplysninger om målets placering indstiller øvelseslederen 8 afstand og elevation og lader projektoren 6 frembringe et korrekt sprængpunkt/nedslagsbillede svarende enten 5 142470 til et sprængpunkt eller et nedslag. Skal det tænkte projektil eksplodere skjult for observatørerne, udebliver paturligvis selve sprængpunkt/nedslagbilledet, men der kan frembringes et røgbillede. Billedet kan naturligvis ledsages af passende lydeffekter. Spræng-punkt/nedslagsbilledets placering i forhold til målet observeres af ildlederen 5, som rapporterer sine observationer til øvelseslederen 8, som på grundlag heraf udfører eventuelle korrektioner af afstand og elavation, således at sprængpunkt/nedslagsbilledet, hvis ildlederens observationer er korrekte, skal ramme målet.

I fig. 2, 3 og 4 er vist, hvorledes sprængpunkt/nedslagsbilled-projektoren 6 kan styres, så sprængpunkt/nedslagsbilledets form og placering på skærmen 2 automatisk ændres i overensstemmelse med øvelseslederens 8 indstillinger af manøvreorganerne, dor via sprængPunkt/nedslagsbillédprojektorens styreautomatik i form af elektriske signaler påføres reguleringsorganer, der direkte eller indirekte påvirker projektoren. Sprængpunkt/nedslagsbilledprojekto-ren 6 er bevægelig ophængt i en kardanlignende konstruktion, som består af en om en lodret aksel 13 drejelig vugge 14, hvori er lejret yderligere en om en vandret aksel 15 drejelig vugge 16, som bærer projektoren 6. En sideindstillingsmotor 17 kan via en tandhjulsudveksling 18 dreje den lodrette aksel 13 og dermed projektoren 6 i siden. En højdeindstillingsmotor 19, der er anbragt på vuggen 14, er indrettet til via akselen 15 at dreje vuggen 16 sådan, at projektorens indstilling i højden ændres. Dette fremkalder illusion af ændret skudafstand eller rødret detonationshøjde over terræn eller begge dele.

En anden måde at frembringe sprængpunkt/nedslagsbilledets flytning på skærmen er at afbøje billedet ved hjælp af et i strålegangen mellem projektoren og skærmen anbragt automatisk drejeligt spejl.

For at gøre det muligt automatisk at opnå den rigtige art spræng-punkt/nedslagsbillede har sprængpunkt/nedslagsbilledprojektoren et af en styreautomatik styret billedskiftoergan. Dette består af en lysbilledholder 20 og et reguleringsorgan 21. Lysbilledholderen indeholder et antal forskellige sprrøgpunkt/nedslagslysbilleder, der udgøres af diapositive billeder af virkelige sprængpunkt/nedslag-billeder. Lysbillederne frembringes ved hjælp af projektoren 6 og dennes styreautomatik de forskellige arter af sprængpunkt/nedslags-billeder på skærmen 2. Lysbilledholderen 20 er forskydelig^ således 6 142470 at forskellige diapositiver kan indføres i projektorens optik. Forskydningen fremkaldes af reguleringsorganet 21.

Til på en realistisk måde at lade sprængpunkt/nedslagsbilledets størrelse svare til skudafstanden er projektoren 6 forsynet med en Zoomoptik 22, som på kendt nåde ændrer billedstørrelsen i afhængighed af brændvidden. En motor 23, som via en skruemekanisme 24 kan påvirke Zoom-optikken 21, således at dens brændvidde ændres, er operativt forbundet med afstandsregulatoren, således at billedstørrelsen kontinuerligt ændres med skudafstanden.

Sprængpunkt/nedslagbilledets størrelse kan naturligvis alternativt ændres ved, at der i lysbilledholderen er lejret sprængpunkt/ nedslaglysbilleder af forskellig størrelse. Der kræves hertil forholdsvis mange lysbilleder, for at ændringerne i størrelse ikke skal blive urealistiske. Det kan derfor være hensigtsmæssigt som billedholder at anvende en roterbar, rund skive med lysbillederne anbragt langs omkredsen.

Til stereofonisk at simulere detonationslyde, er der bag skærmen anbragt højttalere 25. Forsinkelsen mellem billede og lys og lydstyrken, der afhænger af den tænkte afstand nellem ildlederen 4 og detonationsstedet styres af sprængpunkt/nedslagsbilledpro-jektorens*'styreautomatik.

I fig. 5 betegner 26 et tænkt observationsstade for ildlederen 4 hvorfra han har direkte sigt over målområdet. Med observationsstadet 26 som centrum, er terrænområdet inddelt i et antal sektorer 81, 82, 83 ..... på en sådan måde, at terrænets højdevariation til .siderne.inden for hver sektor er lille. For at opnå dette bør man placere sektorgrænserne på begge sider af bevoksninger og lignende opstående terrængenstande, hvilket medfører, at sektorerne ikke nødvendigvis er lige store.

Afgørende hvor i terrænnet et tænkt projektil vil detonere, er ikke alene våbnets påvirkning af projektilbanen, men også terrænnets højdevariation i skudbanen. Den tænkte projektilbane 27 er set fra oven en ret linie, der skærer sektorerne 81-88 og ender i et eksploxionspunkt 28 i sektoren 59. Set fra siden er eksplosionspunktet 28 det punkt, hvor projektilbanen, der på sin sidste del praktisk taget er en skrå retlinie, skærer terrænnets kontur i skudretningen. Til beregning af eksplosionspunktet kræves altså signaler svarende til terrænnets højdevariation i skudretningen og projektilbanen og en komparator, som er i stand til at afgøre, om disse to signaler er ens.

7 142470

Hvorledes terrænnet varierer i højden i sektorerne 81-89 med udgangspunkt i obserbationspladsen 25 anskueliggøres i fig. 6 i diagrammet D1-D9, som viser elektriske signaler U-^-Ug, der svarer til hø jdevariationeme. Terrænnets højdevariation i skudretningen fremgår af diagrammet D 10, som viser et signal Ug svarende til denne højdevariation og derved opnås, at man af de respektive sektorer alene tager hensyn til den del af sektorerne, som passeres af projektilet, dvs., de dele af diagrammerne Dli?D9, der er skråveret. At dette er korrekt skyldes, at de enkelte sektérer netop er valgt på en sådan måde, at højdevariationerne til siderne i en sektor er forsvindende. De elektriske signaler U^ - Ug frembringes af lagerenheden 10, hvori er lagret information om områdets topografi .

Lagerenheden 10 udgøres af et til antallet af sektorer svarende antal kurveskiver, som er fastgjort på en fælles roterbar aksel.

Hver kurveskive er udformet sådan, at afstanden mellem akselen og skivens omkreds svarer til terrænnets højdevariation i den pågældende sektor. Ved hjælp af et affølende organ, som hviler på skivens periferi og er operativt forbundet med en variabel modstand, opnås ved spændingsdeling et elektrisk signal, som svarer til højdevariationen, altså til signalerne U^ - Ug. Det affølende organ er forskydeligt langs rækken af kurveskiver, således at disse afføles sekventielt som projektilbanen tænkes at passere sektorerne. På denne måde opnås fra lagerenheden 10 et elektrisk signal svarende til terrænnets højdevariation i skudretningen, dvs., signalet Ug.

Projektilbanen afbildes ved hjælp af signalgiver, som er indrettet til at afgive et elektrisk signal U , som er proportionalt med den lodrette konposant af den sidste del af den tænkte projektils bane. Da denne jo i hovedsagen er en ret hældende linie, skal udgangssignalet Up fra signalgiveren have følgende udseende. Fra en begyndelsesværdi Uph, som svarer til det tænkte projektils højde ved dets indtræden i billedplanet, skal signalet mindskes proportionalt med projektilets mindskende afstand til terrænnet.

Størrelsen af spændingen Uph og hastigheden, hvormed Up mindskes, afhænger af våbnet og indstilles derfor af øvelseslederen 8, ligesom den hastighed i forhold til formindskelsen af signalet Up, hvormed det afførende organ i lagerenheden flyttes langs rækken af kurveskiver, hvilken hastighed svarer til den hastighed, hvormed 8 142470 projektilet skærer sektorerne.

Den automatiske styring af sprængpunkt/nedslagsbilledprojekto-ren 6 finder sted ved hjælp af et servosystem. I et sådant system lader man som bekendt forskellen mellem en faktisk værdi og en ønsket værdi, det såkaldte fejlsignal, påvirke reguleringsorganer i en sådan retning, at fejlsignalet bliver nul. Den ønskede værdi er i det foreliggende tilfælde det detonationspunkt, som komparatoren 12 angiver, når signalerne IL og U_ er identiske, medens den fakti- o p ske værdi giver udtryk for projetorens aktuelle indstilling i side- og højderetningen.

Ved hjælp af servostyringen bibringes sprængpunkt/nedslagsbilled-projektoren 6 en sådan indstillirg, at dens objektiv peger direkte mod det punkt, hvori det tænkte projektil fra et virkeligt våben skulle detonere i terrænbilledet. Til at afgøre om sprængpunkt/ nedslaget er synligt fra observationsstadet, er komparatoren 12 ifølge opfindelsen indrettet til at sammenligne værdien af terrænsignalet Ua i sprængpunkt/nedslaget med den højeste værdi Um af terrænsignalet i den sektor, hvor detonationen finder sted, dvs. i observationsretningen- I eksemplet er altså Um“Vgmax* Kun hvis terrænsignalets Ug-værdi i sprængpunkt/nedslaget er mindst lig med denne højeste værdi, er selve sprængpunkt/nedslaget synligt fra observationsstadet, og et sprængpunkt/nedslagsbillede skal vises.

Er detonationen ikke synligfra observationsstadet - eksempelvis fordi en gruppe træer ligger i observationsretningen- vil værdien af terrænsignalet Ugi sprængpunkt/nedslaget være noget mindre end den højeste værdi af U^. Komparatoren 12 er ifølge opfindelsen indrettet til at sammenligne forskellen med .et signal svarende til den største højde, en forhindring kan have, for at røg fra spræng-punktet/nedslaget skal kunne ses bag forhrindringen. Er forhindringen tilstrækkelig lav, skal der vises et røgbillede.

Øvelseslederen kan nu udløse sprængpunkt/nedslagsbilledet eller røgbillet, og inden dette sker, er der automatisk indstillet en forsinkelse for frembringelsen af en lydeffekt, hvilken forsinkelse svarer til afstanden mellem ildlederen 5 og sprængpunkt/nedslaget 28. Når øvelseslederen 8 udløser et billede, frembringes altså det korrekte billede og efter en vis forsinkelse et detonations-brag i højttaleren 25.

142470 9

Ved skydning med såkaldt tempereret lid er hensigten, at projektilet skal detonere en vis sprænghøjde over terræn, dvs. give sprængpunkt. Dette opnås ved virkelig skydning ved, at man forsyner projektilet med et temperbart brandrør, som bringer projektilet til detonation en vis tid, efter at våbnet er affyret, hvilken tid indstilles efter skudafstanden, Denne effekt kan med skyde simulatoren ifølge opfindelsen simuleres ved, at komparatoren 12 sammenligner projektilbanesignalet U med et konstant signal U^ svarende til en vis temperering, og når Up og er ens, fremkalde projektion af et sprængpunktbillede, hvis samtidig U er mindst lig med U .

Det er ofte meget vanskeligt at beregne temperingen så.nøj -agtigt, at projektilet virkelig detonerer i den ønskede sprænghøjde. For ved virkelig skydning at opnå detoneringen i ønsket sprænghøj-de anvendes derfor ofte såkaldte zonerør, som efter projektilets affyring kontinuerligt registrerer højden over terræn, og ved ønsket sprænghøjde bringer projektilet til detonation. Skydning med zonerør kan simuleres med skydesimulatoren ifølge opfindelsen derved, at projektilbanesignalet Up sammenlignes med terrænsignalet Ug plus et dette overlejret fast signal U^ svarende til den ønskede sprænghøjde . Hvis ikke billedet burde være skjult, som tidligere omtalt, projiseres et sprængpunktbillede, når U = U +U.

P S X

ved skydning med zonerør. Ved virkelig skydning giver dette, når detonationen finder sted i ikke altfor stor sprænghøjde, anledning til nedslag af sprængstykker. Skydesimulatoren ifølge opfindelsen er indrettet til at simulere sådanne nedslag, idet komparatoren 12 sammenligner signaler svarende til sprænghøjden, med et signal svarende til den største sprænghøjde, for hvilken nedslagene er synlige. Hvis sprænghøjden er maksimalt lig med den største sprænghøjde, frembringes et nedslagsbillede en vis tid efter sprængpunkt-billedet, hvis ikke nedslagene burde være skjult i henhold til det foregående.

Den højeste værdi af terrænsignalet i observationsretningen Um i fig. 6 opnås på følgende måde: Når sprængpunktet/nedslaget er bestemt, hviler det affølende organ i lagerenheden på et punkt af periferien på den til sektoren 89 svarende kamskive, svarende til terrænsignalets værdi i sprængpunktet/nedslaget. Denne kamskive drejes nu baglæns, hvorved det affølende organ aftaster og - via den variable modstand overfører - topværdien af signalet Ug til 142470 10 komparatoren 12. Topværdien er lig med Um.

Skydesimulatoren ifølge opfindelsen kan være indrettet til at give sprængpunkt/nedslagbilladerne en til virkelig ildafgivelse svarende længde og temperingsspredning. Længdespredningen simuleres ved, at spændingen varieres tilfældigt uden for visse grænser, og temperingsspredningen opnås på tilsvarende måde ved tilfældig variation i spændingen U^. Medfører spredningen herved, at Uk bliver mindre end U , medfører dette, at der i stedet for et sprængpunktbillede proviseres et nedslagsbillede.

Inden for opfindelsens rammer kan skydesimulatoren naturligvis udføres på mange måder. Således kan eksempelvis lagerenheden 11 udgøres af en båndoptager med et som lukket sløjfe sammensat magnetbånd, på hvilket signaler svarende til terrænnets højdevariation i hver sektor er indspillet. Signalerne bør ved indspilningen moduleres således, at flere sektioners højdevariationer kan registreres i samme spor. Ved afspilning startes båndet fra et bestemt punkt svarende til observationsstadet. Herved genere -res samtlige modulerede signaler, og det ønskede signal filtreres ud på sædvanlig måde ved hjælp af båndpasfiltre, der indkobles med eksempelvis en sektorvælger 29, som vist i fig. 4. Sektorvælgeren 29 udgøres af en med sideindstillingsmotoren 17 operativt forbundet kontaktvalse 30, som er forsynet med til sektorerne svarende kontaktblik 31. Ved valsens drejning, der sker i overensstemmelse med projektilbanens passage af sektorerne, vil kontaktblikkene selektivt blive bragt i kontakt med kontakttunger 32, således at signalerne fra båndet efter filtreringen vil svare til terrænets højdevariation i skudretningen.

I henhold til ovenstående anvendes servostyring, hvilket blandt andet indebærer, at sprængpunkt/nedslagsbilledprojektorens billede fra ethvert ønsket sted i billedplanet kan styres til ethvert andet ønsket punkt.

Til styring af projektoren kan imidlertid også anvendes et forenklet styresystem, hvor billedet altid udgår fra et bestemt punkt. En sådan styring kan arbejde på følgende måde: Man bestemmer en vis vandringstid, i løbet af hvilken sprængpunkt/nedslagsbil-ledet, hvis det blev projiceret, ville vandre i billedplanet fra udgangspunktet til ethvert passende sprængpunkt/nedslagspunkt. Projektorens indregulering til et bestemt billedpunkt opnås herved på den måde, at øvelseslederen indstiller til den foreliggende skyd- 11 142470 ning svarende omdrejningstal fra side- og højdeindstillingsmotoren. Længdespredningen opnås ved en sådan styremetode derved, at højdeindstillingsmotoren gives et inden for et vist område tilfældigt valgt omdrejningstal. Et til projektilbanens lodrette komposant svarende signal opnås herved enklest ved spændingsdeling over en med projektorens højdeindstilling operativt forbundet variabel modstand.

Også på anden måde kan øvelsesapparatet modificeres inden for rammerne af opfindelsen. Således kan der eksempelvis anvendes flere sprængpunkt/nedslagsbilledprojektorer, eventuelt med indbyrdes tilfældig spredning, til simulering af ild fra et batteri. En alternativ fremgangsmåde er at beregne de forskellige sprængpunkters/ nedslags beliggenhed og lejre disse i lagerenheden, som er indrettet til at styre kun en projektor, således at denne sekventielt bliver rettet mod de forskellige punkter. Endvidere kan samtlige projektorer, i' det omfang omkostningerne kan motiveres, udføres for stereoskopisk projicering. 1

Claims (6)

12 142170 Patentkrav.

1. Skydesimulator til træning af ildledere ved våben, der er beregnet til skydning ved indirekte sigte, og hvilken simulator omfatter en skærm med et på skærmen frembragt billede af et terrænområde, og i det mindste en sprængpunkt/nedslagsbilledprojek-tor indstillet til i terrænbilledet at kunne projicere et spræng-punkt/nedslagsbillede, hvis beliggenhed svarer til et af våbnet affyret tænkt projektils sprængpunkt/nedslag,'en signalgiver beregnet til at kunne afgive et elektrisk projektilbanesignal, som er proportionalt med den lodrette komposant af det tænkte projektils bane i forhold til billedplanet, en lagerenhed indeholdende information om terrænområdets topografi og indrettet til at kunne afgive elektriske terrænsignaler, som i den kommanderede skudretning svarer til terrænnets højdevariationer, og en komparator indrettet til at kunne sammenligne værdien af projektilbanesignalet med værdien af terrænsignalet i skudretningen, kendetegnet ved, at ildlederens (5) observationsstade (26) er placeret i afstand fra sprængpunkt/nedslagsbilledprojektoren (6), at lagerenhedens (11) terrænsignaler kan kan bringes til at svare til højdevariationerne i ildlederens observationsretning, og at kompara-toren (12) er indrettet til at kunne sammenligne projektilbanesignalet (Up) med en tidligere højeste værdi (Um) af terrænsignalet (υχ - Ug) i observationsretningen og værdier af projektilbanesignalet og terrænsignalet (16) i skudretningen, der er lig med eller større end nævnte højere værdi at kunne påvirke sprængpunkt/ nedslagprojektoren (6), sådan at et sprængpunkt/nedslagsbillede projiceres.

2. Skydesimulator ifølge krav 1, kendetegnet ved, at terrænsignalet1'Ug) i skudretningen udgøres af dels et elektrisk signal (Us), som gengiver terrænnets højdevariationer, dels et på dette overlejret fast signal (Uk), som svarer til en detonation i forud fastsat sprænghøjde over terræn, hvorved projektilbanesignalet (Up) og terrænsignalet (Us) i skudretningen ved lige store værdier er indrettet til at kunne påvirke sprængpunkt/nedslagsbillled-projektoren, således at et sprængpunkt/nedslagsbillede projiceres.

3. Skydesimulator ifølge krav 1, kendetegnet ved, at komparatoren er indrettet til at kunne sammenligne værdien af 13 142470 projektilbanesignalet (Up) med værdien af et konstant elektrisk temperingssignal, som svarer til en vis tempering, for det tænkte projektil, og hvilken komparator, når værdien af projektilbanesig -nalet (Up) er lig med det konstante elektriske temperingssignal og større end den tilsvarende værdi af terrænsignalet (Us) i skudretningen kunne påvirke sprængpunkt/nedslagsbilledprojektoren, således at et sprængpunktbillede frembringes, og når værdien af ' projektilbanesignalet (Up) er lig med det konstante elektriske temperingssignal og lig med eller mindre end den tilsvarende værdi af terrænsignalet (Us) i skudretningen at kunne påvirke sprængpunkt/nedslagsbilledpro jektoren således, at et nedslagsbillede projiceres.

4. Skydesimulator ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at temperingsbilledprojektoren også er indrettet til at kunne projicere et røgbillede i en vis højde over det tænkte projektils sprængpunkt/nedslag, og at komparatoren er indrettet til, når værdien af projektilbanesignalet (Up) er lig med terrænsignalet (Us) i skudretningen og indtil en forudfastsat grænse mindre end en tidligere højeste værdi af terrænsignalet (U^-Ug'' i observationsretningen, at kunne påvirke sprængpunkt/nedslågsbilledprojektoren, således at røgbilledet projiceres.

5. Skydesimulator ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at sprænpunkt/nedslagbilledprojektoren er indrettet til indtil sprængpunkthøjde at kunne vise et sprængstykkenedslagsbillede under et sprængpunktbillede, og at komparatoren er indrettet til ved frembringelse af sprængpunktbilledet, og når den tilsvarende værdi af terrænsignalet er mindst lig med det tidligere største terrænsignal i observationsretningen, at kunne påvirke sprængpunkt/ nedslagsbilledprojektoren således, at nedslagsbilledet projiceres.

6. Skydesimulator ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at terrænområdet er således inddelt i et antal sektorer med il diede-rens observationsstade som centrum, og at terrænnets højdevariation i siden i hver sektor er lille, at elektriske terrænsignaler svarende til højdevariationen på langs med hensyn ti billedplanet i hver sektor er registreret på et magnetbånd eller en skive, og at sprængpunkt/nedslagsbilledprojektoren har en drivmekanisme til indstilling af sprængpunkt/nedslagsbilledprojektoren i siden og en til drivmekanismen koblet omkoblingsmekanisme, som er indrettet til at signaler, som frembringes ved afsøgning af informationen på