DK142258B - Fremgangsmåde til opbygning af en konferenceforbindelse mellem flere end to abonnentsteder i et ringsystem. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1 42258 DANMARK (51),nt-c'· h li S 9/02 «(21) Ansøgning nr. 2^+9^/75 (22) Indleveret den 4. jun. 1975 (24) Løbedeg 4. jun. 1975 (44) Ansøgningen fremlagt og ' fremlaeggeisesskriftet offentliggjort den 29· Ββρ. 1 980 DIREKTORATET FOR . u PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30> Pnørrtet begæret fra den

17- jun. 1974, 8258/74, CH

(71) HASLER AG BERN, Belpstrasse 25, 5000 Bern, CH.

(72) Opfinder: Emanuel Haf ner, Schaufe lacker 21, 5055 Wohlen, CH.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Civilingeniør M.Gregersen.

(54) Fremgangsmåde til opbygning af en konferenceforbindelse mellem flere end to abonnentsteder i et ringsystem.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til opbygning af en konferenceforbindelse mellem flere end to abonnentsteder i et ringsystem og af den i krav l's indledning angivne art.

Der kendes sådanne ringsystemer, ved hvilke der kan opbygges forbindelser mellem to vilkårlige samtalepartnere til overføring af meddelelser. Til frembringelse af en sådan forbindelse mellem to samtalepartnere lagres vælgeinformationen i et adresse-senderegister hos den kaldende abonnent og cirkulerer ved hjælp af et opkald-telegram i ringen. Den opkaldte opfatter, hvis han er fri, sin egen adresse i telegrammet og skriver derefter opkalderens adresse i sit adresse-modtagelsesregister og/eller i sit adresse-senderegister. Den kaldte abonnent svarer med et fri-telegram, der modtages af opkalderen og udløser et ringetonesignal i dennes telefonapparat. Når den op- 2 14225β kaldte løfter hørerøret, sendes et yderligere telegram til opkalderen og sætter dennes station i samtaletilstand. Dermed er forbindelsesopbygningen afsluttet, og informationsudvekslingen kan begynde.

5 På denne måde kan der kun opbygges forbindelser mellem to abonnenter. Da der i ringen ikke findes nogen central formidling, kan der heller ikke indrettes en central strømkreds, der kunne tjene til opbygning af konferenceforbindelser mellem flere end to abonnenter.

1Q Den foreliggende opfindelse tager sigte på at afhjælpe denne mangel og angive en fremgangsmåde, ved hjælp af hvilken der i ringsystemet, uden at der bruges en central formidling, kan opbygges forbindelser mellem flere end to abonnenter.

Opfindelsen tager endvidere sigte på at opbygge forbindel-15 ser mellem flere abonnenter under ligeberettigelse for alle a-bonnentsteder, i den forstand, at enhver abonnent, i hvis station de fornødne strømkredse findes, til enhver tid uafhængigt af de andre abonnenter kan optage nye abonnenter i forbindelsen, og at enhver abonnent til enhver tid selvstændigt kan træde ud 20 af samtalen» uden at han påvirker trafikken mellem de andre abonnenter .

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at man går frem som angivet i krav l's kendetegnende del.

Opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegnin-25 gen, på hvilken fig. 1 viser en ledningsring med stationer, af hvilke fire er betegnet med bogstaverne A, B, C, D, fig. 2 et skema for en konferencering, i hvilken fire stationer er sammenkoblede, 30 fig. 3 indhold i sendelagre og i modtagelseslager i de fire sta tioner, efter sammenkobling, fig. 4 et blokdiagram over en af stationerne, fig. 5 en oversigt over signaleringstelegrammer, de funktioner, som udløser dem, og virkningen af telegrammerne, 35 fig. 6 en tabel, der gengiver registerindholdene i de fire statio ner ved opbygning af en konferenceforbindelse, og fig. 7 et blokdiagram for strømkredsene på et abonnentsted til gennemførelse af en konferencesamtale, 142258

Et eksempel på et sådant ringsystem og tilhørende abonnentsteder er beskrevet i dansk patentansøgning nr. 3642/73, men den foreliggende opfindelse er ikke alene begrænset til systemer med den dér beskrevne art af meddelelsesoverføring. Hver station 5 indeholder et modtageregister R og et senderegister T, i hvilke abonnentadresser (= kaldenumre) står, fra hvilken station der modtages, eller til hvilken der sendes. Ved en enkel forbindelse er begge adresser ens, ved en konferenceforbindelse er de forskel-lige.

10 Det antages, at der mellem abonnenter A, B, C, D, der er tilsluttet til en ring 1 uden central formidling, skal opbygges en konferencesamtale. Fig. 1 gengiver den faktiske stedlige beliggenhed i koblingsringen 1, medens fig. 2 skematisk viser, hvorledes stationerne kommunikerer med hinanden efter samtaleopbyg-15 ningen. Således modtager stationen A telegrammer fra C og sender til D. B modtager fra D og sender til C o.s.v. Svarende hertil er indholdene af senderegistret T og af modtageregistret R på de enkelte stationer efter forbindelsesopbygning som vist i fig, 3. Stationerne ligger altså i en konferencering, hvis længde i al-20 mindelighed er større end længden af koblingsringen, og som, hvis n abonnenter deltager i konferencesamtalen, ligger mellem 1 og n-1 gange længden af koblingsringen. I fig. 4 er 1 en ringledning, på hvilken der cirkulerer signaler i digital form modsat urviserens retning. 2 er abonnentstationer, der er indskudt i ringled-25 ningen. En af disse stationer, nemlig en telefonabonnentstation, er vist som et blokdiagram. 3 er en overvågningsstation, der er indskudt i ringledningen, og som her er uden betydning.

I abonnentstationen betegner la den ankommende og lb den udgående ledning. Den ankommende ledning la er forbundet med en 30 taktgiver 4 og med indgangen til et modtagelager 5. Dette er et skifteregister, i hvilket alle på ledningen ankommende impulser, styret af taktgiveren 4, indlæses, og hvor de videreskiftes i samme takt. Endelig er den ankommende ledning la forbundet med en elektronisk trevejsomkobler 6, der bliver påvirket af en styre-35 kobling 7. Denne omkobler forbinder den udgående ledning lb med den ankommende ledning la i en første stilling a, med udgangen fra et sendelager 8 i en anden stilling b og med udgangen fra et modtagelager 5 i en tredie stilling c. Kapaciteten af modtagelageret 5 og af sendelageret 8 er lige store.

4 142258

En dekoder 9 dekoder indholdet af modtagelageret 5 og afgiver, når der fastslås visse bitkombinationer, signaler til styrekoblingen 7. Modtagelageret S og sendelageret 8 er endvidere forbnndet med en meldekobling 10, der tjener som mellemled mellem 5 et abonnentapparat 11 og de øvrige koblinger i abonnentstationerne. Denne kobling modtager meldinger fra modtagelageret 5 og omsætter dem til signaler, der kan optages af abonnenten (ringesig-naler, summetoner, taleamplituder). Den modtager endvidere fra a-bonnenten signaler (gaffel-, vælgeskiver- og talesignaler), som 10 den omsætter til meldinger og videregiver til sendelageret 8.

Meldingsmodtagelse Og meldingsafgiveIse afhænger af, i hvilken samtaletilstand abonnenten befinder sig; samtaletilstanden er altid lagret i meldingskoblingen og kan ændres ved signaler fra abonnentstationen 11 eller fra modtagelageret 5, Funktio-15 nerne af meldingskoblingen 10 og af styrekoblingen 7 er tidsmæssigt afhængig af hinanden. 22 betegner det allerede ovenfor nævnte sendeadresseregister T, 23 det ligeledes nævnte modtageadres-seregister R og 24 et adresse-tillægsregister A.

Det ville være muligt kun at bruge et af de to registre, 20 navnlig til samtaler med kun to abonnenter, men i så fald ville kravene om hemmeligholdelse af samtalerne være vanskelig at opfylde.

Fig. 5 viser i tabelform funktionerne af en station X, i hvilken betjeningsforløb udløser telegrammer, og en station Y, 25 der modtager disse telegrammer og eventuelt udsender et yderligere telegram for det modtagne telegram. Fremstillingen viser altså ikke forløbene ved en samtaleopbygning mellem stationerne X og Y.

I den første spalte i fig. 5 er indført det forløb, der udløser telegrammet, i den anden spalte er der i den første linie 3Q indført indholdet af sendeadresseregistret T, af modtageadresse-registret R og af tillægsregistret A foran og i den anden linie efter det udløsende forløb og efter udsendelse af telegrammet.

Den tredie spalte viser betegnelse og indhold af telegrammet, der er sammensat af adressen for afsenderen X, en signalise-35 ringskode og - undtagen i et enkelt tilfælde - af en yderligere adresse.

Den fjerde spalte viser registerindholdene i modtageren Y før og efter modtagelse af telegrammet, og den femte spalte viser 5 142258 det telegram, der derefter udsendes fra stationen Y. Ved nogle telegramarter stemmer adressen i telegrammet overens med, modtageadressen, ved andre ikke.

Z betegner en yderligere adresse. En tom kasse antyder, at 5 kassens indhold er uden betydning for forløbet.

Hver linie forklarer en slags af telegrammerne: Linie 1: Opkald X til Y, telegram X 1 Y. Ved valg af et kaldenummer af den opkaldende abonnent bliver det valgte kaldenummer Y overført til senderegistret fra X, kort betegnet som Τχ. Der udsendes et kal-10 detelegram X 1 Y. I modtageren Y bliver adressen på den opkaldende, hvis modtageren er fri (Ry = 0, linie 1 foroven), indskrevet i modtage- og senderegistret, og der tilbagesendes et fritelegram Y 2 X. Er modtageren Y ikke fri (Ry = Z, linie 1 forneden), sker der intet.

15 Linie 2: Modtager en opkaldende station Y et fritelegram, så lader meldingskoblingen en fritone lyde i den opkaldendes hørerør. Modtager stationen intet svar, lyder der en optagettone.

Linie 3: Opbygning X til Y, telegram X3Y, der udløses ved afløftning. Abonnent X befaler dermed abonnenten Y at samle adres-20 sen X i modtageregistret, og hvis den i forvejen dér opsamlede a-dresse ikke er lig med X, selv at udsende et opbygningstelegram Y3Z, idet Z er den i senderegistret fra Y opsamlede adresse. Ved opbygning af en toerforbindelse er Z = X. I dette tilfælde bevirker telegrammet på den opkaldende station afslutningen af fritonen.

25 Linie 4: Fastholden, telegram X8 er udløst af en tast *.

Påvirkningen af denne tast bevirker i senderen en overføring af senderegisterindholdet til hjælperegistret A og en udsletning af modtageregistret. Desuden udsendes et signaliseringstelegram X8, der betyder opfordring til abonnent Y, i hvis modtageregister a-30 dressen X er opsamlet, til at udslette dette register og derefter selv videresende et holdetelegram Y8 (linie 4 forneden). Er Ry f X, sker der intet (linie 4 foroven).

Linie 5: Overført, telegram X13Z udløst ved hjælp af en tast ΦΦ . Denne tast tjener til initialisering af en flerdobbelt 35 forbindelse. Dens påvirkning på en station medfører, at der udsendes et signaliseringstelegram, med adresse fra.tillægsregistret, der derpå indstilles på 0. Telegrammet bliver modtaget af den station, i hvis modtageregister adressen på sendestationerne står, og 6 142258 adressen fra tillægsregistret Αχ i senderen X bliver indskrevet i senderegistret Ty ved modtageren Y. Endvidere sender modtagestationen et opbygningstelegram Y3Z til den abonnent, hvis adresse står i modtagerstationens senderegister.

5 Linie 6: Slut for forbindelse, telegram X7Z er udløst ved pålægning af hørerøret. Ved pålægningen af hørerøret bliver modtageadresseregistret Ry stillet på 0, og der udsendes et telegram X7Z, hvori Z er den adresse, derer opsamlet i sendeadresseregistret Ty. Dette telegram modtages fra den station, i hvis sendere-1Q .gister adressen X står, altså ved en ringforbindelse i den station, der er den forangående i ringen. Adressen X bliver erstattet af a-dressen Z, ag der udsendes et opbygningstelegram Y3Z.

Ved hjælp af dette katalog for signaliseringsbefalinger kan der nu opbygges vilkårlige flerdobbelte samtaler, som det skal vi-15 ses med et eksempel. Herved antages det for enkeltheds skyld, at de opkaldte abonnenter altid er fri.

Opbygningen af forbindelsen er anskueliggjort i fig. 6, hyori det udløsende forløb er gengivet i den anden spalte, telegramafsenderen findes i den tredie spalte, telegramindholdet i den 20 fjerde spalte, telegrammodtageren i den femte spalte, og de yderligere spalter gengiver indholdene i registrene, nemlig i sendeadres-seregistrene T, modtageadresseregistrene R og tillægsregistrene A.

Første skridt: B kalder A. Efter afslutning af valget står den valgte adresse A i sendeadresseregistret Tg. Der udsendes et 25 kaldetelegram BIA, der modtages af A og bevirker en indskrivning af adressen B i sendeadresseregistret R^ og modtageadresseregistret T^. A svarer med et fritelegram AeB, der modtages af B og udløser en fritone.

Andet skridt: Så snart A afløfter, går der et opbygningste- 30 legram A3B fra A til B og bevirker en indskrivning af adressen A i Rg. B sender derefter et opbygningstelegram B3A, der ikke har nogen virkning ved A, da adressen B allerede står i modtageadresseregistret hér. Dermed er der opbygget en forbindelse mellem A og B.

Tredie til femte skridt: B trækker C ind i samtalen.

35 Tredie skridt: B trykker på *-tasten, hvad der bevirker en overføring af adressen fra sendeadresseregistret til hjælperegistret Og samtidig stiller modtageadresseregistret på nul. Der udsendes et telegram B8, der modtages af A, da adressen B her står i mod- 7 142258 tageadresseregistret. Denne adresse stilles på nul. A udsender et telegram A8, der ikke modtages af nogen, da adressen A ikke mere står i noget adressemodtageregister.

Fjerde skridt: På samme måde som A i skridtene 1 Og 2 frem- 5 stiller B nu en forbindelse med C. Herved og i det følgende er, fri-tonetelegraramet Z2B o.s.v. ikke indført, da det er uvæsentligt for forståelsen.

Femte skridt: Efter opbygning af forbindelsen med C tryk ker B på tasten =, et telegram B13A udsendes og modtages af C, da 10 B står i modtageregistret her. I sendeadresseregistret fra C indskrives den adresse A, der er indeholdt i telegrammet. C udsender et telegram C3A, der modtages af A og bevirker en indskrivning af C i Ra. A på sin side udsender et telegram A3B, der modtages og indskriver adressen A i Rg. B sender til slut endnu et telegram 15 B3C, der ikke mere har nogen virkning, da B allerede står i R^.,

Nu er der opbygget en konferenceforbindelse, i hvilken A modtager fra C og sender til B. B modtager fra A og sender til C.

C modtager fra B og sender til A.

Hver af de tre abonnenter kan trække yderligere abonnenter 20 med ind i samtalen, når hans apparat er indrettet med et hjælpe-adresseregister og de nødvendige koblinger til udsendelse af telegrammer med kodenumrene 8 og 13.

I skridtene 6 til 8 trækker A en station D ind i samtalen. Forløbet svarer til skridtene 3-5. Derved bliver opbygningen af en 25 konferencering som vist i fig. 2 fuldført.

Niende skridt: Når A lægger hørerøret på, stilles R^ på nul og der udsendes et telegram A7D. Dette telegram modtages af stationen C, i hvilken sendeadresseregistret A står. Dette erstattes af adressen D, som er indeholdt i telegrammet. C udsender der-30 efter et telegram C3D, der modtages af D og indskriver C i modtage-adresseregistret. Dermed er A trådt ud af ringen.

Tiende skridt: Tilsvarende forløb opnås, når også C lægger hørerøret på; derefter forbliver endnu kun B og D i samtale.

Til informationsoverføring under samtalen gives der forskel-35 lige muligheder, af hvilke nedenfor én forklares i tilknytning til fig. 7. Denne figur viser nogle koblingskredse i en station, hvilke kredse er påkrævet til overføring af en konferencesamtalé ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Denne fremgangsmåde beror på, at

Claims (3)

1. 8 142258 altid kun meddelelser fra en talende abonnent ledes til de øvrige abonnenter over ringen. Gør abonnenten en pause, kan en anden a-bonnent overtage samtalen. Overtagelsen sker efter bestemte lydstyrke- og tidskriterier. 5. fig. 7 betegner la atter en ankommende, lb en afgående leding, 16 er en omkobler, der kan forbinde udgangsledningen lb enten med indgangsledningen la eller med en egen sendekobling 18, Ved udsendelse og modtagelse af meldetelegrammer bliver stationerne i konferenceringen koblet således, at omkobleren 16 altid 10 kun står på sending i en af stationerne, men på gengivelse i alle andre stationer. Også ved videregivelse bliver adresserne i konferencetelegrammerne forandret. Be dertil nødvendige koblinger er ikke vist i fig. 7. Til indgangsledningen la er der tilsluttet en digital-ana-15 logomdanner 12, der omdanner de telegrammer, der hører til samtalen, til analogsignaler, der går til telefonhørerøret 13 og samtidig til en ensretter og et lavpasfilter 14. Den samtaleinformation, der ankommer fra mikrofonen på ledningen 15, går til en ensretter og et lavpasfilter 17, Udgangene fra de to lavpasfiltre er 20 forbundet med en sammenligner 19, der ved opfyldelse af foreskrevne kriterier over en omkoblerstyrekreds 20 omstiller omkobleren 16 til sending. Før sendingen fra D/A omdanneren 18 udsendes der gennem en strømkreds 21 et telegram, der omkobler den hidtil sendende abonnent til modtagelse.
2. 25 Ethvert informationstelegram bliver i konferenceringen vi deregivet fra en abonnent til en anden, idet samtidig adressen forandres. Telegrammet kommer til slut til den station, som udsendte det, og hvis omkobler 16 står på sending. Da detté kun er tilfældet i én af stationerne i konferenceringen, må ethvert te-30 legram, der ankommer til stationen, være udgået fra stationen selv, og det videregives ikke.
3. 1. Fremgangsmåde til opbygning af en konferenceforbindelse mellem flere end to abonnentsteder, der er indskudt i serie i en lpkket ringledning, på hvilken der uden central formidling kan op-35 bygges forbindelser ved, at adressen på mindst én samtalepartner ved hvert abonnentsted lagres i et register, og hvor en overføring af meddelelser og signaliseringsinformation sker ved hjælp af te-