DK142088B - Forskallingselement til støbning af betonvægge. - Google Patents

Description

(11) FREMUEG6ELSESSKRIFT 1 42088 I røV 1 \Ra/ DANMARK <»> intet.· e o* e il/« §(21) Ansegning nr. 4147/77 (22) Indleveret den 20· 8βρ. 1977 (24) Løbedag 20. sep. 1977

(44) Ansøgningen fremtogt og Q

fremtaeggeleeielulfwt rftøntHggiort den 25· aug. I90U

Dl REKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET i30) Prioritet begæret fra den

24. sep. 1976, 7610641, SE

(71) CLAES-INGE SIGFRID DAHLS TROEM, Patron Lars Vaeg 18, 121 40 Huddlnge, SE.

(72) Opfinder: Samme.

(74) Fuldmeegtig under søgene behømMing:

Kontor for Industriel Eneret v. Svend Schønning._______ (54) Forskallings element til støbning af betomraagge.

Den foreliggende opfindelse angår et til støbning af betonvægge beregnet forskallingselement af den i indledningen til krav 1 angivne art.

I svensk fremlæggelsesskrift nr. 358.437 beskrives et for-skallingselement til betonstøbning omfattende en i længderetningen afstivet forskallingsvæg og mindst to vertikale støttebjælker, som hver er forsynet med et øvre og et nedre fæste for et øvre henholdsvis nedre stagorgan, som er indrettet til at sammenholde forskallingselementet med et tilsvarende, modstående forskallingselement under dannelse af et formrum derimellem.

Opfindelsen ifølge nævnte fremlæggelsesskrift går ud på at tilvejebringe en afstivning af støttebjælkerne i længderetningen med kun to bolte, af hvilke den ene på kendt måde placeres ved bjælkens 142088 2 top, medens den nedre bolt fastgøres i en vis afstand ovenfor bjælkens nedre, til anlæg mod et underlag beregnet ende, hvilken afstand modsvarer 1/4 til 1/3 af bjælkens totale længde. På denne måde kommer man kun til at omstøbe en enkelt bolt, og støttebjælkerne kan fremstilles af standardbjælkemateriale.

Det ovennævnte kendte forskallingselement forudsætter imidlertid anvendelse af en øvre stagbolt til optagelse af det udadrettede sidetryk fra den nystøbte betonmasse. Det øvre stagorgan, som ved den kendte konstruktion anvendes til at holde formrummets rigtige indvendige mål vil blive udsat for trækpåvirkning på grund af den nedre stagbolts placering med en afstand over underlaget, som modsvarer 1/4 til 1/3 af støttebjælkens totale højde, medens det bøjende moment af den del af den nystøbte betonmasse, som når op i niveau med den nedre stagbolt er mindre end det modsat rettede bøjningsmoment, som udøves på bjælken af betonmassen ovenfor den nedre stagbolt.

Forskallingselementet ifølge ovennævnte fremlæggelsesskrift er senere blevet udviklet således, at det øvre stagorgan har fået form som et samtidig som distanceorgan tjenende beslag af pladestål med fast længde og.med et hul i hver ende, hvorved beslaget ved dets ene ende med en bolt er svingbart monteret på en støttebjælke af en modstående, allerede rejst forskallingsvæg, der kan svinges tværs over formrummet for med sin anden ende med en nagle at fastgøres til et fra den modsvarende støttebjælke på den modsatte forskallingsvæg opstående øre. Monteringsarbejdet har herunder vist sig forbundet med visse vanskeligheder. Når en forskallingsvæg skal rejses parallelt med og i fast afstand fra en tidligere opstillet forskallingsvæg, løftes den med en bygningskran og sænkes ned imod de på hvælvingen eller gulvet støbte eller udlagte plinte eller andre distanceorganer, som bestemmer tykkelsen af den kommende væg. Det i kranens liner hængende forskallingselement har imidlertid en tendens til at svinge i mastekranens lange løfteliner, hvorved det har vist sig vanskeligt at få hullet i støttebjælken og beslaget til at dække hinanden, således at låsenaglen kan stikkes igennem. Når formen efter afsluttet støbning skal fjernes, må naglerne trækkes eller slås ud af indgrebet, hvorved de ofte går tabt.

Ifølge opfindelsen foreslås at hver støttebjælke i forskallingselementet er forsynet med en og kun en afstandsbolt til forskallingselementets sammenspænding med det dermed tilsvarende, mod- 142088 3 stående forskallingselement, at afstandsboltens fastgøreslespunkt er placeret i en afstand fra støttebjælkens nedre, til anlæg mod et underlag beregnede ende, svarende til i det mindste 1/3 (fortrinsvis 35-40%) af bjælkens totale effektive højde regnet fra underlaget, det vil sige, den højde som modsvarer det niveau, hvortil betonmassen er støbt i formen, og at der ved støttebjælkens øvre ende er placeret et afstandsorgan, som er således udformet, at det kan komme til anlæg mod den øvre ende af den modsvarende støttebjælke på det modstående forskallingselement og som kan forhindre bjælkernes indbøjning mod hinanden under støbningen.

Af beskrivelsen ovenfor fremgår det, at den for opfindelsen væsentlige ejendommelighed ligger i placeringen af fastgørelsespunktet for afstandsbolten. Det mulige område for dennes placering er forholdsvis snævert. Det af den nyudstøbte betonmasse udøvede sidetryk aftager med stigende højde. Ved støbningens begyndelse stræber betonmassen mod at udbøje de modstående støttebjælkepar nedenfor afstandsbolten forekommende afsnit ud fra hinanden. Størrelsen af denne udbøjning er dog kun omkring en eller et par millimeter, men får til følge, at bjælkernes øverste dele strafeer mod at blive bøjet ind mod hinanden. De hindres imidlertid i dette af de øvre afstandsorganer og af stagboltene, som holder den på forhånd bestemte afstand mellem forskallingsvæggene. Når betonmassen under støbningens forløb stiger i formen og passerer afstandsboltene, vil betonmassen på bjælkernes ovenfor stagbolten stående ender udøve et udadrettet tryk, som modvirker den af betonmassens sidetryk nedenfor afstandsbolten forårsagede indadbøjende kraft i bjælkedelene ovenfor afstandsbolten.

Ved beregninger af de af en nystøbt betonmasse på forskallingsbjælkerne udøvede kraftmomenter har det vist sig, at det af betonmassen på bjælkens nedre dele udøvede kraftmoment i hovedsagen er lige så stort som det af betonmassen på den øvre del udøvede kraftmoment, når afstandsboltenes fastgørelsespunkt befinder sig på en afstand ovenover gulvet svarende til ca. 1/3 af bjælkens totale højde. Dette indebærer således, at momenterne opvejer hinanden og at bjælkeparrenes øvre dele ved støbningens afslutning teoretisk skulle bibeholde afstanden uden afstandsklodser mellem de øvre ender. Den støbte betonmasse plejer imidlertid at nå at størkne i de nedre lag, inden støbningen bliver afsluttet. Af denne grund kan det ske at den-nectae del af betonmassen derfor ikke længere udøver noget hydraulisk tryk 4 7 Λ 2 O S 8 på de nedre bjælkedele, hvilket kan have til følge, at de øvre bjælkedele bøjes ud i støbningens afsluttende fase- Af denne årsag foretrækkes det derfor at forskyde afstandsboltens fastgørelsespunkt højere op på bjælken end hvad der er angivet ovenfor, hvorved den først støbte betonmasse, som ligger nedenfor bolten på forskallingsvæggen udøver et sidetryk, som udbøjer støttebjælkernes nedre afsnit, således at de øvre afsnit presses ind mod afstandsklodserne under en forspænding, som senere aflastes, efterhånden som støbningen afsluttes og støbeformen bliver fyldt med betonmassen. Ifølge opfindelsen kan afstandsboltens fastgørelsespunkt derfor være placeret i et punkt med en afstand ovenfor bjælkens nedre ende svarende til 35-40% af bjælkens totale effektive højde. Ved boltefæstets placering højere oppe på bjælken end svarende til 40% af bjælkens totale højde, bliver den øvre bjælkedels indadrettede tryk urimeligt stort.

En forudsætning for at en plan væg skal kunne støbes med forskallingselementet ifølge opfindelsen er, at de vertikale støttebjælker er tilstrækkelig bøjningsstive til uden nævneværdig udbøjning at kunne optage sidetrykket i væggen. I og for sig skulle et hvilket som helst standard bjælkemateriale kunne anvendes, f.eks. I-bjælker. Hensigtsmæssigt kan der dog anvendes en bjælke sammensat af to profiler, som er sammensvejset med parallelle kroppe vinkelret på forskallingsvæggens flade, og på en sådan afstand fra hinanden, at en afstandsbolt kan trædes gennem sprækken. Den af to U-profiler bestående støttebjælke kan i området for distancebolten være forstærket med en ca. 5 mm tyk, rektangulær stålplade, som er fastsvejset ovenfor U-profilernes to ydre flanger og forsynet med et centralt hul til gennemførelse af bolten. En sådan bjælke har en god bøjningsstivhed med mindre højde og vægt end en I-bjælke med tilsvarende bøjningsstivhed .

Som afstandsorgan mellem forbjælkernes øvre ender kan der anvendes enhver form for passende indretninger, f.eks. træklodser. Der kan også anvendes en forholdsvis spinkel U-profil, som ved sin ene ende kan fastsvejses eller fastskrues til den ene støttebjælke af et bjælkepar vinkelret på forskallingsvæggens flade for at støtte mod den anden bjælke og holde den rette afstand mellem bjælkerne, når disse under støbningen søger at blive bøjet ind mod hinanden. Det er også muligt at svejse plader til bjælkernes øvre, modsvarende ender og hænge de som afstandsorganer anvendte U-profiler på disse plader.

142088 5

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere tinder henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser en detalje af et forskallingselement og fig. 2 et diagram, der viser det af støttebjælkens øvre afsnit udøvede indadrettede kraftmoment som funktion af højden over bjælkens underlag af stagboltfastgørelsen.

Det på fig. 1 viste forskallingselement indbefatter en i længderetningen ved hjælp af langsgående U-profiler 2 afstivet forskallingsvæg 1 og mindst to vertikale støttebjælker 3,4.

Ifølge opfindelsen er hver støttebjælke 3,4 forsynet mied kun en afstandsbolt 5 til sammenspænding af forskallingselementet med et modstående forskallingselement 1'. Afstandsboltens fastgørelsespunkt 6 er ifølge opfindelsen placeret i en afstand fra støttebjælkens nedre ende svarende til 35-40% af bjælkens totale effektive højde, det vil sige den højde til hvilken betonmassen skal støbes i formen.

Til forhindring af støttebjælkeraes 3,3' indbøjning mod hinanden under støbningen anbringes der fortrinsvis en tværs over form-rummet gående afstandsklods 7 mellem støttebjælkeparrets øvre ender. Denne afstandsklods kan eksempelvis bestå af et løst stykke af en U-profil, som ophænges på plader, som er fastsvejset på de respektive støttebjælker.

Diagrammet ifølge fig. 2 viser skematisk størrelsen af det' af den øvre støttebjælkedel udøvede indadrettede kraftmoment som funtion af afstandsboltens højde over bjælkeunderlaget i procent af den totale højde. De grundlæggende beregninger er gjort under antagelse af, at det drejer sig om et ægte hydraulisk medium, men beregningerne har vist sig at stemme også for vibreret beton. Diagrammet viser, at kraftmomentet er nul, når boltefæstets højde er ca.

32,5% af bjælkens totale højde. Denne værdi bør således ikke underskrides, eftersom kraftmomentet da bliver udadrettet (de negative værdier i diagrammet). Fortrinsvis forskyder man fastgørelsespunktet så langt op på bjælken, at den øvre støttebjælkedel under en vis forspænding holdes presset mod den øvre afstandsklods. Eftersom det indadrettede kraftmoment forøges meget kraftigt med stigende højde for fastgørelsen placeres fastgørelsespunktet fortrinsvis i en højde, som svarer til 35% til højst 40% af bjælkens totale effektive højde.