DK141139B - Indretning til tænding af gaslamper eller -brændere. - Google Patents

Description

4.· : :V - råt) \*a/ (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^1 139 DANMARK (81) mt.ci.3 r 23 α i/04 uMmviMmv F 23 Q 9/00 «(21) Ansøgning nr. 96)/76 (22) Indleveret den 5· »ar. 1976 (23) Løbedag 5* ΙΠ3Τ. 1976 (44) Ansøgningen fremlagt og

fremleeggeleaeekrlfhitoffengggjoftden 21. Jan. I98O

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begaret fra den

6. mar. 1975, 67575/75, IT

(71) ELPINVEST S.A., Mauren, LI.

(72) Opfinder: Lisio Plozner, Via Villanova dl Sotto 4, Pordenone, IT.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Kontor for Industriel Eneret v. Svend Schønnlng._ (64) Indretning til tænding af gas lamper eller -brændere.

Den foreliggende opfindelse angår en indretning til tænding af gaslamper eller -brændere, og fortrinsvis en indretning til tænding af gaslamper af typen med en hovedbrænder med glødenet, og omfattende en hovedreguleringsventil til regulering af gasstrømmen til gasbrænderen, hvilken ventil har en spindel, som kan drejes mellem en første endestilling, i hvilken ventilen er helt lukket, : og en anden endestilling, i hvilken ventilen er fuldt åben, og håndbetjente hovedreguleringsorganer, som ligeledes kan bevæges mellem en første og en anden endestilling, indrettet til bevægelse af ventilspindelen til en hvilken som helst stilling mellem første og anden endestilling, en hjælpebrænder til tænding af hovedbrænderen, 2 141139 hvilken hjælpebrænder har en dyse rettet mod glødenettet eller kappen af hovedbrænderen af lampen, en hjælpeventil til regulering af gasstrømmen til hjælpebrænderen, en piezoelektrisk gnistgenerator med et par, med afstand placerede elektroder anbragt i nærheden af hjælpebrænderen, således at gnister frembragt i mellemrummet mellem elektroderne vil antænde gasstrømmen udsendt fra hjælpebrænderen, når hjælpeventilen er åben, samt organer forbundet med hovedventilen og mekanisk bevægelige til aktivering af den piezoelektriske gnistgenerator, når hovedventilen er i fuldt åben stilling. Udførelsesformer for den foreliggende opfindelse er især anvendelige til transportable gaslamper, men er på ingen måde begrænset til en sådan anvendelse .

Der kendes forskellige konstruktioner af denne generelle type. For eksempel viser fransk patent nr. 2.117.573, svarende til USA patentansøgning nr. 96.324 i navnet Berlincourt og Schweitzer, et apparat, i hvilket tændingen af en lampe opnås ved hjælp af gnister, som bringes til at springe mellem to elektroder, som fødes af en højspændingsgenerator, som for sin del aktiveres af et håndbetjent element. I dette apparat er elektroderne placeret indenfor glødenettet og antænder direkte gassen, som tilføres inden for selve glødenettet eller kappen, i andre kendte apparater er elektroderne placeret uden for kappen og i dens umiddelbare nærhed igen med det formål direkte at antænde gassen, som tilføres til kappen eller glødenettet .

Den væsentligste ulempe ved disse apparater ligger i den umiddelbare nærhed af elektroderne til kappen, hvis temperatur når lampen er i drift er af størrelsesordenen 1000°C. På grund af denne meget høje temperatur vil elektroderne hurtigt forvitre og ikke længere være funktionsdygtige.

Der har været gjort forsøg på at eliminere disse ulemper ved at montere elektroderne på et bevægeligt element, ved hjælp af hvilket de kan føres til en stilling tæt op til kappen eller glødenettet, således at de sørger for tænding af lampen og derefter bevæges tilbage i en stilling i afstand fra kappen, hvorved de er i afstand fra denne og dens høje temperatur. Imidlertid har også denne konstruktion forskellige ulemper, specielt hvor der er tale om transportable gaslamper, idet virkemåden af en sådan tændindretning er kompliceret og kræver en betydelig manuel behændighed.

Beskrivelsen til fransk offentliggjort patentansøgning nr. 2.181.848 viser et apparat til tænding af en gasbrænder, som gør det 141139 3 muligt at udføre tændingen af indretningen ved hjælp af kun eet håndtag, som samtidig aktiverer en piezoelektrisk gnistgenerator, eh gasreguleringsventil, som føder både hovedbrænderen til apparatet og en pilotbrænder til antændelsen. Den plezoelektriske gnistgenerator er elektrisk forbundet til et par elektroder tilknyttet pilotbrænderen og gnisten, som springer mellem disse elektroder som følge af aktiveringen af den plezoelektriske gnistgenerator antænder en lille pilot-flamme, som igen antænder gassen, som tilføres hovedbrænderen. Så snart antændelsen er sket som følge af at piløtbrænderen fødes gennem samme ventil som føder hovedbrænderen, vil pilotflammen forblive antændt så længe apparatet er i drift, eftersom de to brændere er forsynet gennem samme ventil. I apparatet beskrevet i det nævnte franske patentskrift er betjeningen af den plezoelektriske gnistgenerator, som er af perkussionstypen udløst af håndtaget ved hjælp af en mekanisk udløsning.

I tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.9o8.6oo er der beskrevet en gasvandvarmer, i hvilken antændelsen af et vågeblus er opnået ved hjælp af et par elektroder forbundet til en perkussionstype-piezoelek-trisk gnistgenerator aktiveret ved et udløsningssystem ved hjælp af håndtaget for fødeventilen for gassen.

De i de ovennævnte patentbeskrivelser beskrevne tændingsindretninger ville delvis kunne løse problemet med at tilvejebringe et simpelt og bekvemt tændingssystem til en gaslampé, fortrinsvis en gaslampe af den transportable type, eftersom det er muligt med sådanne indretninger at tilvejebringe antændelsen af gas tilført til kappen eller glødenettet ved hjælp af en hjælpebrænder placeret tæt op til kappen eller glødenettet forudsat at flammen fra denne hjælpebrænder er tilstrækkelig lang til at nå op i nærheden af glødenettet. Elektroderne af en piezoelektrisk gnistgenerator til antændelse af hjælpebrænderen kunne også placeres i afstand fra nettet og ville følgelig ikke være udsat for beskadigelse af dets høje temperatur.

Imidlertid vil en hjælpebrænder, som direkte er forsynet -som i det nævnte system - af hovedgasventilen, som styrer strømmen af gas til hovedbrænderen, fortsat forbruge gas 1 hele den tid, hvor lampen er tændt, hvorved der sker et spild af gas, som ikke medfører forøget lysafgivelse, og som også opvarmer de gnistfrembringende elektroder og bevirker en hurtig forvitring af disse. Et sådant spildaf gas i en transportabel lampe eller i en hvilken som helst lampe, som forsynes ved hjælp af en lille gaspatron, er af indlysende grunde helt uacceptabelt og den stadige tilstedeværelse af pilotflammen er både 4 141139 uønsket og unødvendig« I tilfælde af gasbrændere, såsom vandopvarmere eller ovne, kræver sikkerhedsregulativer, at der skal være et konstant brændende vågeblus for at forhindre utilsigtet udstrømning af gas i store mængder i atmosfæren.

Det vil naturligvis være muligt at anvise en uafhængig hjælpeventil for hjælpebrænderen, men dette ville medføre et krav om særskilt betjening til åbning af denne ventil forud for antændingen af lampen og lukning af ventilen igen, så snart lampen er tændt, hvilket fuldstændig ville eliminere fordelen ved den samtidige betjening af hovedventilen og den piezoelektriske gnistgenerator ved tænding af lampen.

I overensstemmelse hermed er det tekniske problem, som den foreliggende opfindelse har til formål at løse, at tilvejebringe en indretning til tænding af gaslamper eller -brændere, med en piezo-elektrisk gnistgenerator og som specielt er egnet til transportable lamper samt er indrettet til at blive betjent ved hjælp af et enkelt, meget let manuelt greb, men som ikke har ulempen med at tændelektro-derne af den piezoelektriske gnistgenerator befinder sig tæt op til hovedbrænderen eller ulempen ved et konstant spild af gas gennem en hjælpebrænder, som er åben i hele det tidsrum, hvor hovedgasventilen er åben.

Indretningen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at hjælpeventilen er forsynet med eftergivelige fjederorganer, som presser den mod dens lukkede stilling og at hjælpeventilen er i forbindelse med gasledningen, som strækker sig mellem hovedventilen og hovedbrænderen, samt at hjælpeventilen er forsynet med et forskydeligt styre-element til regulering af dens åbning, hvilket styreelement er forbundet til hovedreguleringsorganerne til regulering af hovedventilen, således at betjening af hovedreguleringsorganerne til fuldt åben stilling også åbner hjælpeventilen, medens der, når hovedreguleringsor-*· ganerne udløses efter fuld åbning af hovedventilen, sker.en tilbageføring af hjælpeventileri til lukket stilling af de nævnte fjederorganer.

Brugen af tændingsindretningen ifølge opfindelsen er overordentlig enkel, fordi den kun kræver et enkelt greb for at åbne hovedreguleringsventilen, som føder gas til hovedbrænderen, idet der sker en samtidig og midlertidig åbning af hjælpeventilen, der medfører en strøm af gas til hjælpebrænderen og en aktivering af den piezoelektriske gnistgenerator til frembringelse af en gnist eller et flertal af gnister, som antænder hjælpebrænderen, ved hvis flamme gassen i hovedbrænderen atter antændes. Ved afslutningen af denne sekvens af 5 141139 operationer, som finder sted i hovedsagen samtidigt, er det tilstrækkeligt - så snart brugeren har bemærket, at lampen er tændt - blot at udløse det manuelle betjeningselement til afslutning af tilførslen af gas til hjælpebrænderen. Derefter kan det manuelle reguleringsele-· ment justeres i retning mod lukket position for at regulere lysintensiteten af lampen.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere ved hjælp af en udførelsesform under henvisning til tegningen, på hvilken:

Fig. 1 er en perspektivisk afbildning af en transportabel gas-lampe, som er forsynet med tændingsindretningen ifølge opfindelsen," fig. 2 er en afbildning fra siden, delvis i snit, af udførelsesf ormen ifølge fig. 1, fig. 3 er en såkaldt eksploderet, perspektivisk afbildning af delene i udførelsesformen for opfindelsen og med de samvirkende dele set på fig. 2, fig. 4 er en perspektivisk afbildning af de vigtigste dele i tændingsindretningen vist i samlet tilstand, fig. 5 er en perspektivisk afbildning af en del af lampen vist på fig. 1, visende den manuelle betjening, fig. 6 er en afbildning ovenfra af tændingsindretningen i hvilestillingen, fig. 7 er en afbildning fra oven svarende til fig. 6, i hvilken delene er vist i stillingerne de indtager i et mellemliggende trin af tændingscyklen, fig. 8 er en afbildning fra siden af apparatet med delene i samme stillinger som vist på fig. 7, fig. 9 er en afbildning fra siden svarende til fig. 8, men visende komponenterne i en stilling på et senere trin af tændingsoperationen, fig. lo er en afbildning svarende til fig. 6 og 7, men i hvilken delene af tændingsindretningen er vist i de stillinger de indtager i det afsluttende trin af tændingsoperationen og fig. 11 er en perspektivisk afbildning af en detalje af udførelsesformen vist i fig. 1 - lo.

På tegningen viser fig. 1 og 2 et typisk arrangement af en transportabel gaslampe med en tændingsindretning udformet som en foretrukken udførelsesform for opfindelsen.

I den følgende beskrivelse vil der af hensyn til overskueligheden blive refereret til lampen i en normal opret stilling på en plan, vandret overflade, idet udtryk som "nedre", "øvre" og lignende vil . i 6 141139 blive anvendt i overensstemmelse med lampen i denne stilling.

Den viste lampe omfatter en hul basis lo, i hvilken der kan monteres en udskiftelig patron 12, indeholdende flydende gas. Patronen er af kendt type i form af en cylinder med en hvælvet top med en central reces. I den øvre del af basis lo er der monteret en ventilenhed 14 med en fjederholder 16 forsynet med en ringformet tætning 18, som ved hjælp af en trykfjeder 2o, som virker på holderen 16, holdes fast trykket mod den centrale reces 22 i toppen af patronen 12. Gennem den ringformede tætning 18 strækker der sig en hul nål 24 med en skærpet spids, som er indrettet til at gennembryde patronen 12 til udtagning af gassen.

Ventilenheden 14 indbefatter tillige et ventillegeme 26, som normalt er i indgreb med et ventilsæde 28 ved hjælp af en trykfjeder 3o. Ventillegemet 26 og ventilsædet 28 udgør en hulventil, som er en del af tændingsindretningen ifølge opfindelsen.

På basis lo er der fastgjort et i det væsentlige cylindrisk hult støttelegeme 32, i hvilket der som det nærmere beskrives nedenfor er monteret delene af tændingsindretningen ifølge opfindelsen med undtagelse af hovedventilen.

Med henvisning især til fig. 1, 2 og 3 er der på støttelegemet 32 monteret en cirkulær plade 34, som bærer den rørformede fod 36, på hvilken der er anbragt en kappe eller et glødenet 38. Rundt om denne samling og understøttet af pladen 34 er der fastgjort en matteret glaslampeskærm 4o, som fastholdes på pladen 34 ved hjælp af en trådbøjle 41.

Som det fremgår af fig. 2 har støttelegemet 32 en nedre tværgående væg 42, på hvilken der centralt er fastgjort en holder 44, som omfatter en udvidet basisdel 46 og en opefter rettet rørformet del 48. Mellem basisdelen 46 og den tværgående væg 42 er der indesluttet en pakning 5o med en dobbeltringformet udformning i lighed med et ottetal med en større ringformet del 52 og en mindre ringformet del 54. Den større ringformede del 52 har form som en cirkulær membran placeret i en hulhed begrænset af den tværgående væg 42 og basisdelen 46 af holderen 44. Den nedre side af membranen 52 er forsynet med et spindelelement 56, som frit passerer gennem et hul 58 i den tværgående væg 42 og som er i indgreb med ventillegemet 26.

Mod den øvre side af membranen 52 presser den nedre ende af en skrueformet trykfjeder 6o, hvis anden ende støtter mod en øvre flange af en bøsning 62, der er monteret således, at den kan forskydes aksialt, men ikke dreje i den rørformede del 48 af holderen 44, Bøsningen 62 7 141139 er udvendigt udformet med et gevind med stor stigning samvirkende med et tilsvarende indvendigt gevind i en bøsning 64, som er en aksial forlængelse af en anden bøsning 66. Bøsningen 64 er monteret roterbart, men forhindres i at forskydes aksialt i forhold til den rørformede del 48 af holderen 44. Koaksialt inden i disse dele strækker der sig et tyndt rør 67, som passerer gennem membranen 52, således at dets indre er i forbindelse med et kammer 68, som befinder sig under nwrihrarvan 52 mellem den nedre overflade af »elve membranen 52 og den tværgående væg 42. Den anden ende af røret 67 er udformet med en kalibreret dyse 7o, som er rettet mod den åbne nedre del af foden 36. Røret 67 tjener således som en gaskanal mellem hovedventilen 26, 28 og brænderdysen 7o.

Det vil forstås, at en drejning af bøsningen 64 frembringer en aksial bevægelse af bøsningen 62 til sammenpresning eller udløsning af sammentrykningen af fjederen 6o og udbøjning af membranen 52. Udbøjning af membranen 52 frembringer en aksial forskydning af nåleelementet 56 og ventillegemet 26, hvorved en forudvalgt drejning af bøsningen 64 bevirker en tilsvarende åbning af hovedventilen bestående af ventillegemet 26 og ventilsædet 28. Membranen 52 virker som trykregulator, fordi gastrykket i kammeret 68 modvirker trykket fra fjederen 6o og derfor søger at reducere udbøjningen af membranen 52. Fordelene ved denne trykregulator skal uddybes nærmere nedenfor.

Dysen 7o har således til formål at tilføre gas ind i foden 36. På grund af et mellemrum mellem dysen 7o og indløbet til foden 36 fødes der til kappen eller glødenettet på sædvanlig måde en blanding af gas fra dysen 7o og luft fra mellemrummet 74 under den ringformede plade 34, idet denne luft trænger ind i rummet 74 gennem et flertal af huller (fig. 3) i selve pladen.

Med forbindelse til kammeret 68 er der i den tværgående væg 42 en kanal 76, som fører til en aksial cylindrisk hulhed 78 i selve væggen, og i hvilken der er anbragt et ventillegeme 8o i form af et bæger, som under normale forhold er trykket mod et ringformet ventil-sæde 84 udformet i den mindre ringformede del 54 af pakningen 5o ved hjælp af en fjeder 81. I basisdelen 46 af holderen 44 er der forskydeligt monteret et rør 82, som strækker sig opefter. Det indre af røret er i forbindelse med dets nedre ende med den aksiale cylindriske hulhed 78, når ventillegemet 8o forskydes fra ventilsædet 84. Den øvre ende af røret 82 er udformet med en kalibreret dyse 86. Denne dyse 86, som beskrives nærmere nedenfor, udgør en hjælpebrænder til frembringelse af en flamme af tilstrækkelig længde til at nå frem til ΤΑ1139 8 området umiddelbart op til kappen 38, Denne flamme passerer gennem en åbning 88 i den cirkulære plade 34, hvilken åbning er placeret direkte over dysen 86.

Røret 82 støtter mod ventillegemet 8o, således at en nedad-rettet forskydning af røret 82 åbner ventilen bestående af ventillegemet 8o og ventillegemet 84, som normalt er lukket ved hjælp af fjederen 81, hvorved gas fra området nedenfor hovedventilen fødes til hjælpebrænderen bestående af dysen 86.

Bøsningen 64 til regulering af hovedventilen 26,28 har et prismatisk afsnit 9o, på hvilket en reguleringsarm 94 med en åbning 92 har form svarende til det prismatiske afsnit 9o. Armen 94 har et rørformet nav 95, ved hjælp af hvilket det drejeligt er monteret på den rørformede del 48 af holderen 44 og er forsynet ved dets radialt ydre ende med en vinge 96, som er bevægelig langs en cirkelbue i en reces 98 ( fig. 7) i den ydre væg af støttelegemet 32.

De samvirkende gevind på bøsningen 62 og muffen 64 er således, at en bevægelse i urvisernes retning af reguleringsarmen 94 (set ovenfra) bevirker en stigende åbning af hovedventilen 26,28 og tilsvarende en bevægelse mod urviserne bevirker en tilsvarende gradvis lukning af ventilen 26,28. Forskydningen af amen 94 er begrænset af to radiære vægge, loo,lo2, som fastlægger enderne af den bueformede reces 98 i den ydre væg af støttelegemet 32. Når vingen 96 placeres mod eller tæt op til den radiære væg loo (fig. 6, 7 og lo) af omkredsen af legemet 32 med enden af bevægelsen mod uret af amen 94 er ventilen 26,28 fuldt lukket og når vingen 96 placeres mod eller tæt op til den radiære vægdel lo2 af omkredsen af støttelegemet 32 er hovedventilen 26,28 fuldt åben.

Indenfor støttelegemet 32 er der fastgjort en piezoelektrisk gnistgenerator lo4 af perkussionstype med en bladfomet elektrode lo6 placeret tæt op til strømningsvejen for gas fra dysen 86, som udgør hjælpebrænderen. En anden elektrode på den piezoelektriske gnistgenerator lo4 er en tunge lo8, som er en del af den cirkulære plade 34, og som er bragt i stand ved at forne åbningen 88, gennem hvilken gassen fra dysen 86 strømmer med en fom svarende til et C. Forbindelsen af elektroden lo8 med den piezoelektriske generator lo4 er tilvejebragt gennem metallet i pladen 34 ved hjælp af et kontaktstykke llo fastgjort til den piezoelektriske gnistgenerator lo4 og mod hvilken den nedre flade af pladen 34 holdes i indgreb.

Til aktivering af den piezoelektriske gnistgenerator lo4 er der roterbart monteret på den rørformede del 48 af holderen 44 og 9 141139 koaksialt med bøsningen 64 et slaglegeme 112, som har en i det væsentlige radial slagarm 114, på hvilken der er fastgjort et slagelement 116. En spiralfjeder 118 er fastgjort til 'slaglegemet 112 ved den ene ende, idet den andeel ende er i indgreb mod et fast anslagspunkt (ikke vist) på støttelegemet 32. Fjederen 118 er således udformet, at den presser slaglegemet 112 i en retning mod urviseren (set ovenfra) til en stilling, i hvilken slagelementet er placeret mod en perkussionsdup 119 (se fig. 6) på den piezoelektriske gnistgenerator lo4.

Slaglegemet 112 har et i det væsentlige radialt fremspring 12o, som strækker sig frem modsat den radiale arm 114, som virker som støtteelement.

En krum, eftergivelig plade 122 (se fig. 11) er fastgjort til armen 94. Denne plade er fastgjort til armen 94 ved den ene ende, som er den bageste ende i forhold til rotatloneretningen af armen 94 svarende til åbning af hovedventilen. Den anden ende af denne plade er udvidet på en sådan måde, at den udgør et støtteelement, 124 til samvirken med støtteelementet 12o af slaglegemet 112, som bærer slageleraentet 116.

Når armen 94 drejer i den retning, som bevirker en åbning af hovedventilen, keener støtteelementet 124 på den eftergivelige plade 122 i indgreb med støtteelementet 124 på slaglegemet 112 og drejer dette mod kraften af fjederen 118, hvorved slagelementet 116 bringes væk fra perkussionsduppen 119 på den piezoelektriske generator lo4.

På indersiden af den ydre væg af støttelegemet 32 er der i forbindelse med recessen 98 fastjgort en skrå flade 126, der er således placeret, at den kommer i indgreb med elementet 124 af den eftergivelige plade 122 under bevægelsen af armen 94 svarende til åbningen i' , af hovedventilen. Pladen 122 berører skråfladen 126 og presses efterhånden opefter på grund af dette indgreb indtil støtteelementet 124 af pladen 122 gøres fri fra støtteelementet 12o på slaglegemet 112, hvorved dette springer tilbage til dets udgangsposition under påvirkning af fjederen 118 indtil slagelementet rammer perkussionsduppen 119, hvorved der frembringes gnister mellem elektroderne lo6 og lo8.

Eftersom frembringelsen a£ gnisterne nødvendigvis skal svare til afgivelsen af gas fra dysen 86 i hjælpebranderen er denne forsynet med et element til regulering af åbningen af hjælpeventilen 8o,84. Dette element har form som en arm 128, som er hængslet omkring en akse, som strækker sig radialt i forhold til rotationsaksen af armen lo 141139 94. Denne arm 128 er svingbart monteret i en konsol 13o fastgjort til støttelegemet 32 og forsynet med en spaltet ende 132, som er i indgreb med en krave 134 på røret 82 på hjælpebrænderen på en sådan måde, at en nedadrettet forskydning af armen 128 bevirker en sænkning af røret 82 og en påfølgende åbning af hjælpeventilen 8o,84.

Por at tilvejebringe en sådan nedadrettet forskydning af armen 128 er denne forsynet med en skrå flade 136, som en tilsvarende overflade 138 på den nedre kant af en vinge 14o på armen 94 kommer i indgreb med. Placeringen af vingen 14o er en sådan, at skråfladen 138 kommer i indgreb med den modsatte skråflade 136 på armen 128 og bevirker en sænkning af armen 128, hvorved røret 82 bevæges mod kraften af fjederen 81, når armen 94 bevæges mod stillingen svarende til fuld åbning af hovedventilen, når armen befinder sig tæt ved den radiære del af væggen lo2 ved eller umiddelbart før den bevægelse, hvor gnisterne springer mellem de to elektroder lo6 og lo8.

I den viste udførelsesform kan armen 94 drejes ved hjælp af vingen 96 med kun ån hånd og til dette formål har den ydre væg af støttelegemet 32 en ekstra reces 142. Som vist på fig. 5 kan man ved indgreb med tommelfingeren af højre hånd i recessen 142 og indgreb med pegefingeren på samme hånd mod vingen 96 meget let udføre den nødvendige bevægelse af armen 94 til opnåelse af en fuldstændig åbningsbevægelse af hovedventilen fra fuldt lukket stilling til en fuldt åben stilling alene ved at bevæge tommelfinger og pegefinger på højre hånd mod hinanden. En kejthåndet person kan udføre samme operation ved at anbringe pegefingeren på venstre hånd i recessen 142 og tommelfingeren af venstre hånd mod vingen 96.

Virkemåden af tændingsindretningen skal i det følgende beskrives mere detaljeret med henvisning til fig. 6 - lo. Indretningen er i begyndelsen i en hvilestilling, mod hvilken den presses af de forskellige fjedre og i hvilken hovedventilen er lukket (vingen 96 støder mod vægdelen loo eller befinder sig tæt op til denne) og i hvilken slagelementet 116 hviler mod perkussionsduppen 119 på den piezo-elektriske gnistgenerator 1ο4. I denne udgangsstilling er hjælpeventilen lukket, eftersom den hængslede arm 128 ikke er i indgreb med vingen 14o, der som vist på fig. 4 befinder sig i afstand derfra.

For at tænde lampen placerer brugeren fingrene som vist på fig.

5 og presser vingen 96 mod venstre (som vist på fig. 5), hvorved armen 94 drejes i urviserens retning (set ovenfra). Dette bevæger støtteelementet 124 af den eftergivelige plade 122, således at den kommer i indgreb med det tilsvarende støtteelement 12o på slaglegemet 112.

141139 Π

Komponenterne af indretningen er vist i denne stilling på fig, β, Ved fortsættelsen af rotationen af armen 94 i samme retning fortsætter hovedventilen 26,28 gradvist med at blive lukket op og støtteelementet 124 af den krumme eftergivelige plade 122 kommer i indgreb med skrå-fladen 126 (fig. 8) og pladen 122 deformeres derved efterhånden opefter. Samtidig drejes slaglegemet i samme retning som armens rotation ved indgrebet mellem støtteelementet 124 på den krumme plade 122 og støtteelementet 12o, som stikker frem fra slaglegemet 112, således at slaglegemet efterhånden bevæges væk fra perkussionsduppen 119 på den piezoelektriske gnistgenerator. Komponenterne i indretningen er vist i denne mellemstilling på fig. 7. Når støtteelementet 124 når et vist punkt langs skråfladen 126 frigøres det fra støtteelementet 12o og slaglegemet 112 udløses for at springe tilbage til udgangspositionen ved hjælp af fjederen 112 således at slagelementet drives skarpt mod perkussionsduppen 119, hvorved der af den piesoelektriske gnistgenerator dannes gnister mellem elektroderne lo6 og lo8. Dette ses på fig. 9 og lo og sker i det væsentlige samtidig med, at hoved-ventilen er fuldt åben.

i mellemtiden er den skrå overflade 138 af vingen 14o kommet i indgreb med den skrå overflade 136 af den hængslede arm 128 og har presset denne nedefter til sænkning af røret 82 og følgelig åbning af hjælpeventilen 8o,84 mod virkningen af fjederen 81, hvorved dysen 86 af hjælpebrænderen afgiver en gasstråle netop idet eller umiddelbar før slaglegemet udløses. Gasstrålen fra dysen 86 passerer gennem åbningen 88 i pladen 34, der fastlægger en af elektroderne lo8 og gasstrålen antændes derfor ved hjælp af gnisterne. Dysen 86 på hjælpebrænderen er kalibreret således, at flammen, der fremkommer, er lang nok til at nå og berøre kappen eller glødenettet 38 til antænding af gassen, som tilføres til det gennem den nu åbne hovedventil 26,28.

Efter at antændelse har fundet sted bevæger brugeren sædvanligvis armen 94 en smule tilbage for at lukke hoyédventilen 26,28 delvis for at regulere den mængde gas, som passerer gennem hovedventilen 26,28 og derved regulere lysintensiteten og gasforbruget af lampen.

Med denne operation bevæges vingen 14o bort fra den hængslede arm 128 og hjælpeventilen 8o,84 lukkes ved hjælp af fjederen 81 (fig. 2), hvorved hjælpeflammen slukkes og følgelig ikke er noget spild af gas fra hjælpebrænderen.

I virkeligheden kan kraften af fjederen 81 være tilstrækkelig til at presse armen 94 tilbage ved indgrebet af de to skråflader eller 12 141139 skrå planer 136,138 til lukning af hjælpeventilen 8o,84. Imidlertid er tændingsindretningen for at sikre at denne ventil lukkes, forsynet meden krave 144 (fig. 11) monteret således at den kan rotere omkring det ringformede nav 95 på armen 94 og forsynet med en radial arm 146. Armen 94 har et anslag 148 anbragt på siden af armen 146, der er længst borte fra vingen 96. Armen 146 og anslaget 148 har begge fremspring, 15o og 152, rettet mod hinanden, på hvilke fremspring der er fastgjort en skrueformet trykfjeder 154, som forbinder armen 94 og kraven 144 sammen, således at når armen 94 drejes, drejes kraven 144 i samme retning. Armen 146 er således placeret, at den støder mod den radiale væg loo kort før armen 94 når stillingen svarende til fuld åbning af hovedventilen 26,28. I den sidste del af bevægelsen af armen 94 presses armen 146 mod væggen loo og fjederen 154 sammentrykkes derved og afgiver mod anslaget 146 en kraft, som tvinger armen 94 en vis afstand tilbage fra endestillingen svarende til maksimal åbning af hovedventilen 26,28, således at hjælpeventilen bringes til at lukke, når brugeren slipper vingen 96, uden at det er nødvendigt med en bevidst bevægelse af vingen 96 bort fra endestillingen, i hvilken hjælpeventilen 8o,84 er åben.

Til slukning af lampen, når der ikke længere er behov for den, er det blot nødvendigt at bevæge armen 94 tilbage til udgangsstillingen. Kort før udgangsstillingen nås, vil støtteelementet 124 på den eftergivelige plade 122 kamme over støtteelementet 12o på slaglegemet 112 og bevæges tilbage til udgangspositionen, i hvilket det igen er klar til indgreb med støtteelementet 12o på slaglegemet 112, således at dette kan drejes, når armen 94 drejes til åbning af hovedventilen 26,28.

I en tændingsindretning ifølge den foreliggende opfindelse er tilstedeværelsen af en trykregulator således som den fremkommer ved hjælp af membranen 52 fordelagtig af to grunde. For det første fordi en trykregulator sikrer ved alle stillinger af hovedventilen 26,28, at trykket af gassen tilført til hovedbrænderen i det væsentlige er konstant og derved at lysintensiteten i det væsentlige er konstant og i det væsentlige uafhængig af den resterende mængde gas i patronen 12, og for det andet uafhængighed af kvantiteten af gas indeholdt i patronen 12 på gasstrømmen, som tilføres til hjælpebrænderen og hvis der er opnået et passende valg af hjælpebrænderens størrelse, således at denne strømning er optimal, når patronen 12 er fyldt, vil denne forblive i det væsentlige den samme, når patronen 12 er næsten tom. På denne måde kan man for hele levetiden af patronen 12 opnå en passende lang tændingsflamme til at sikre pålidelig tænding af lam- yn-y 13 141139 pen.

Det koncentriske arrangement af de forskellige dele i tændings-indretningen er beskrevet i forbindelse med den foretrukne udførelsesform vist på tegningen, som med hensyn til aksen af bøsningen 64 og dysen 7o,(som er hovedaksen for lampen) gør det muligt at opnå en meget kompakt konstruktion med små dimensioner, således at en transportabel lampe forsynet med tændingsindretningen ifølge den foreliggende opfindelse kan have i det væsentlige samme ydre dimensioner som konventionelle transportable lamper af denne type.

Udførelsesformer for opfindelsen kan fremstilles økonomisk eftersom mange af delene kan fremstilles af plast, inklusive de bevægelige dele, som fremstilles af selvsmørende materiale, der er modstandsdygtigt overfor slitage, såsom polyamid eller en polytetra-fluorætylen.

Den foreliggende opfindelse er ikke begrænset til anvendelse i transportable gaslamper forsynet med indbygget gascylinder eller flaske, men kan med fordel anvendes både på transportable og faste lamper, som fødes ved hjælp af et rørsystem fra en separat gaskilde, såsom en flaske eller et permanent distributionsnet.

Claims (6)

14 141139

1. Tændingsindretning for en gaslampe eller -brænder af typen med en hovedbrænder omfattende en kappe eller et glødenet, med en hovedventil til regulering af gasstrømmen til hovedbrsnderen, hvilken ventil har en spindel, som kan drejes mellem en første endestilling, i hvilken ventilen er fuldt lukket, og en anden endestilling, i hvilken ventilen er fuldt åben, og håndbetjente hovedreguleringsorganer, som også kan bevæges mellem første og anden endestilling til bevægelse af ventilen til en hvilken som helst forudbestemt stilling mellem første og anden stilling, en hjælpebrænder til tænding af hovedbrænderen, hvilken hjælpebrænder, når indretningen er samlet på en lampe, har en dyse rettet mod kappen eller nettet af hovedbrænderen på lampen, en hjælpeventil til regulering af gasstrømmen til hjælpebrænderen, en piezoelektrisk gnistgenerator med et par med afstand placerede elektroder placeret op til hjælpebrænderen, således at gnister frembragt i mellemrummet mellem elektroderne vil antænde gasstrømmen, som udsendes fra hjælpebrænderen, når hjælpeventilen er åben, samt midler forbundet med hovedventilen og mekanisk betjenbare til aktivering af den piezoelektriske gnistgenerator når hovedventilen er i fuld åben stilling, kendetegnet ved, at hjælpeventilen (80,84) er forsynet med fjederorganer (81), som presser den mod lukket stilling, at hjælpeventilen er i forbindelse med en gaskanal, som strækker sig mellem hovedventilen (26,28) og hovedbrænderen (36) og at hjælpeventilen (80,84) er forsynet med et bevægeligt reguleringselement (128) til regulering af dens åbning, hvilket reguleringselement er forbundet til hovedreguleringsorganerne (94,96) til regulering af hovedventilen (26,28), således at betjening af hovedreguleringsorganerne (94,96) til bevægelse af hovedventilen (26,28) til fuld åben stilling bevirker at hjælpeventilen også åbnes, medens der, når hovedreguleringsorganerne (94,96) slippes efter fuld åbning af hovedreguleringsventilen (26,28), sker en tilbageføring af hjælpeventilen (80,84) til lukket stilling ved hjælp af fjederorganerne (81).

2. Tændingsindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hovedreguleringsorganerne omfatter en arm (94) forsynet med et fremspring (140), som går i indgreb med det bevægelige element (128) af hjælpeventilen (80,84), når armen (94) nærmer sig den nævnte anden stilling, hvorved forskydning af reguleringselementet (128) mod virkningen af fjederorganerne (81) på hjælpeventilen (80,84) åbner hjælpeventilen (80,84), når hovedventilen (26,28) bevæges til fuldt åben 15 141139 stilling,

3. Tændingsindretning ifølge krav 2, kendetegnet ved, at armen (94) er svingbart monteret omkring en akse, der falder sammen med aksen for en gasfødeledning (67) til transport af gas fra hovedventilen (26,28) til hovedbrænderen (3$) og at den piezoelek-triske gnistgenerator (lo4) er af perkussionstype aktiveret af et slagelement (116) på et slaglegeme (112), som ligeledes er svingbart monteret koaksialt med gasledningen (67) ved fjedrende organer (118), som presser den mod en første stilling, hvor den er i kontakt med aktiveringsorganet (119) på den piezoelektriske gnistgenerator (lo4), idet slaglegemet (112) er forbundet med hovedreguleringsarmen (94) ved hjælp af en mekanisk udløsningsmekanisme (120,122,124,126) på en sådan måde, at slaglegemet (112) drejes med armen (94), når armen (94) bevæges fra en første til en anden stilling og udløses, idet armen (94) når den anden stilling til udgangsstillingen under påvirkningen af de fjedrende organer (118).

4. Tændingsindretning ifølge krav 2 eller 3, k e n d e t e g- n e t ved, at hjælpeventilen (8o,84) indbefatter et aksialt forskydeligt rør (82) med en dyse (86) ved den ene ende og i indgreb med et ventillegeme (8o) i den anden, idet reguleringselementet af hjælpeventilen omfatter en hængslet arm (128) i indgreb med en fast krave på røret (82) og bevægelig til bevægelse af røret (82) aksialt mod virkningen af fjederorganer (81), hvilken bevægelse åbner hjælpeventilen (8o,82), idet armen (128) har en skrå flade (136), som er indrettet til at samvirke med en tilsvarende skrå flade (138) på fremspringet (14o) på armen (94), når armen (94) nærmer sig afslutningen af dens bevægelse mod den anden stilling, i hvilken hovedventilen.(26, 28) er fuldstændig åben, til frembringelse af den aksiale bevægelse af røret (82) til åbning af hjælpeventilen (8q,84).

5. Tændingsindretning ifølge krav 2, krav 3 eller krav 4, k e n-detegnet ved fjederorganer (154) til presning af armen (94)bort fra den anden stilling i retning mod den første Stilling til en stilling, i hvilken fremspringet (14o) af armen (94) er ude af indgreb med det bevægelige reguleringselement (128) af hjælpeventilen (80,84).

6. Tændingsindretning ifølge et hvilket som helst af kravene 3, 4 eller 5, kendetegnet ved, at den mekaniske udløsning (12o,122,124,126) som forbinder slaglegemet (112) med hovedregule-ringsarmen (94) omfatter en eftergivelig krum plade (122) fastgjort ved den ene ende til armen (94) og koncentrisk med dennes omdrejningsakse, idet den ydre ende af den eftergivelige krumme flade (122) er