DK109693A - Fremgangsmåde og anlæg til omsætning af biomasse ved hjælp af mikroorganismer - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde samt et anlæg foromsætning af biomasse til foder, føde eller industri¬produkter ved hjælp af mikroorganismer. Forrest iforløbet findes en kværn, hvori grene, blade, græseller halm findeles. For yderligere findeling kanmaterialet desuden passere igennem en roterende tromleeller møllesten samt et sold. Dernæst kan der sketilførsel af væske og eventuelle tilsætningsstoffer,som mikroorganismerne videre i forløbet måtte behøvefor at trives vel. Man kan nu vælge mellem aerob elleranerob omsætning, eller begge fremgangsmåder. Aerobomsætning finder sted i beholdere med lufttilgang,hvori biomassen udsættes for udvalgte svampearter, deromsætter lignin og cellulose. Og/eller materialet kanindføres i en reaktor, hvor bakterier og protozoeromsætter cellulose under anaerobe forhold svarende tili drøvtyggernes vom. Under denne proces dannes eddike¬syre, propionsyre og andre organiske syrer,som ifølgeopfindelsen løbende opsuges eller neutraliseres, idetmikroorganismerne ikke tåler for lav pH. I beholderekan der ske oplagring af de organiske syrer indenvidere anvendelse. Når lignin og cellulose er blevetoptimalt omsat, er det tiloversblevne materiale prin¬cipielt fordøjeligt også for ikke drøvtyggere. Detaftappes, og kan evt. koges og iblandes opsugede orga¬niske syrer. For at øge dets næringsværdi og appetit¬lighed foretager man derpå en videreforarbejdning vedhjælp af en tredie slags mikroorganismer, der gennemgæring, syrning o.lign. udvikler næringsrigt fodereller endog fødevarer, som f.eks. kan sammenlignes medyoghurt, A38, ost, vin, øl osv. Produkterne kan ogsåopblandes med korn, soya og andre almindelige foderty¬per eller madvarer. Materialet kan desuden anvendes tilindustriformål.

En meget stor del af naturens biomasse er indkapslet iufordøjelige sukkermolekyler; cellulose og hemicellulo-se, hvortil kommer det aromatiske polymer lignin. Disse organiske næringsstoffer udgør uoverstigelige fæst¬ningsmure omkring indholdet i de fleste planteceller;vore fordøjelsesenzymer hakker forgæves på disse mure.Hverken indholdet eller murværket får vi noget ud af atspise. Hvis ikke Hans og Grete havde fundet heksenspandekagehus, ville de være omkommet af sult; midt i enskov af biomasse!

Men da verden ikke for længst er druknet i nedfaldnegrene og visne bladej så må nogen jo kunne fordøje denslags. Disse nogen viser sig at være visse bittesmå,beskedne mikroorganismer. Andre af deres slægtningebenytter deres magiske evner lunt og godt inde i drøv¬tyggerens vom. Et kæmpedyr som koen får en masse ud af"ingenting,"i takket være de små symbionters indsats."Den afgørende forskel mellem flertallet af planteæ¬dende dyr og drøvtyggerne er, at medens de førstnævntekun udnytter en ringe del af plantenæringen, først ogfremmest de levende cellers indhold, så er udnyttelses¬graden langt højere hos drøvtyggerne, idet de takketvære vommens mikroorganismer også kan udnytte cel levæg-genes bestanddele, først og fremmest cellulosen." (C.Overgaard Nielsen: Drøvtyggermaven som et økologisksystem.)

Mikroorganismerne i drøvtyggernes vomme er ved hjælp afenzymet cellulase i stand til at fordøje den ufordø¬jelige cellulose. I "Elementær biokemi" udtrykkes detsåledes: "Cellulase katalyserer hydrolyse af b-gluco-sidbindingerne i cellulose. I betragtning af de enormemængder af cellulose, der findes i naturen, er detbemærkelsesværdigt, at cellulase kun forekommer hosenkelte mikroorganismer. At drøvtyggere kan udnyttecellulose skyldes, at deres vom indeholder store mæng¬der af sådanne mikroorganismer."

Mikroorganismernes krav til tilværelsen er kendte:Temperaturen skal ligge på 39-40 grader. pH-værdienskal være neutral til svagt sur. Forholdene skal være anaerobe. Der skal findes en vis mængde væske. Ogendelig skal mikroorganismerne fodres med kværnet,celluloseholdigt plantemateriale.

Når disse betingelser er opfyldte, ses det både ilaboratoriekulturer og i drøvtyggermaver, at mikroor¬ganismerne trives fint og med glubende appetit ogformeringsevne kaster sig over den celluloseholdigebiomasse. Derved forvandles cellulose og celleindholdtil proteiner, fedtstoffer, fordøjelige kulhydratersamt methan og kuldioxyd; produkter der, bortset fraC02, alle har potentiel værdi for mennesket.

Mikroorganismer benyttes i stor stil til fremstillingaf biogas. Dele af denne velkendte teknologi kan be¬nyttes af nærværende opfindelse, således at der ogsåkommer et energiudbytte af biomasseprocessen. At pro¬ducere biogas er imidlertid kun en sidegevinst i for¬hold til opfindelsens formål, men elementer fra bi¬ogasteknologien kan anvendes i et biomasseanlæg ifølgeopfindelsen.

Det er ligeledes kendt at "oplukke" cellulose og ligninved hjælp af kemikalier såsom ammoniak, således atfoderværdien af strå og sågar papir øges.Metoderne kanvære nok så effektive; de indebærer dog alle et løbendeog bekosteligt forbrug af kemikalier samt risiko forforurening. Også diverse enzymer kan anvendes, menstadigvæk belastes et biomasseanlæg af en afhængighedaf leverandører samt af risiko for stigende priser påvisse højteknologiske enzymer, som anlægget er heltafhængigt af.

Der er derfor klare fordele ved at kunne benytte sig afcellulose- og ligninomsættere, der formerer sig selv.Oven i købet opbygger mikroorganismerne fedtsyrer ogproteiner og gør derved materialet langt lødigere, enddet var ved indfødningen. I det tyske Offenlegungs-schrift 25 43 939 beskrives udnyttelsen af mikroorga¬ nismernes 1igninspaltende enzymer, og svampekulturer afPleurotus ostreatus nævnes som velegnede til formålet.Skriftet kommer dog ikke nærmere ind på, hvordan etbiomasseanlæg skulle opbygges og en kontinuerlig procesforlibe.

I UK Patent Application 2 025 458 angives tilsætning afen kemisk forbindelse at forbedre mikroorganismersfermentation af celluloseholdigt materiale. Endviderenævnes en række egnede mikroorganismer, f.eks. Tricho-derma viride, der omsætter cellulose til sukker, samtBacteroidaceae, Cellulomonas og Alcalignis, der om¬sætter cellulose til proteiner. Ved hjælp af forsøg,hvorunder skruelågsdunke indeholdende 100 mg. bomuldtilsat 20 mg. næringsstof og 1 mikrogram af den kemiskeforbindelse lagdes i vandbad ved omkring 40 grader C,påvistes klare omsætningsforbedringer. Ifølge nærværen¬de opfindelse bør man dog snarere sørge for at bortledeeller ad biologisk vej neutralisere sure affaldsstofferend at tilsætte kemikalier.

I det tyske Offenlegungsschrift 27 46 873 beskrivesudnyttelsen af Chrysosporium pruinosum som et middeltil omsætning af såvel lignin som cellulose. Lignocel-luloseholdigt materiale nedkværnedes til partikelstør¬relse på under 5 mm., tilsattes Chrysosporium pruinosumsamt en næringsmineralopløsning med pH 4-5, holdtes ien dampmættet atmosfære og under temperaturer på mellem20 til 45 grader C. Den optimale temperatur viste sigat ligge omkring 38-40 grader C. Sammensætningen afnæringsmineralopløsningen var ikke kritisk, men denskulle dog indeholde en række mineraler, såsom natrium,kalium, fosfat, sulfat, magnesium og jern. Desuden etchelatopbyggende middel samt vitaminet thiamin. Dettilføjes imidlertid, at mange af disse næringsstofferallerede kan forefindes i lignocellulosematerialet.Under væksten omsætter skimmelsvampekulturen lignocel-lulose ved hjælp af enzymsystemerne lignase og cellula-se. Når den ønskede opvækst af skimmelsvampekulturen var nået, hævedes temperaturen til 50 - 60 grader C,hvorved væksten standsede, mens enzymsystemerne fort¬satte omsætningen. Omend kun 50¾ af 1igninindhoIdet varomsat efter 12 dage (mod 245 dage for samme præstationved hjælp af P. versicolor) viste det sig, at 76 - 90¾af cellulosen samtidig var omsat, hvilket bekræftes afandre opmuntrende forsøgsresultater, der klargør, atblot en mindre del lignin fjernes, er vejen banet forfordøjelighed af ikke blot cellulose, men også cel¬le i ndhold.

Utvivlsomt er nogle mikroorganismer mere velegnede endandre, men i et i praksis fungerende biomasseanlæg vildet efter alt at dømme være uhensigtsmæssigt udelukken¬deat satse på en enkelt art-Dermed opstår behovet fortilførsel afrigelige mængder næringssubstrat, vitami¬ner m.v., som ellers under naturlige forhold dels måforefindes i biomassen, dels produceres i symbiosemellem mikroorganismerne. Såvel i biogasanlæg som inaturen samarbejder en hel horde af forskellige mikro¬organismer om omsætningen af det tilførte materiale, ogdet rigtige må være at efterligne og overgå betingel¬serne i en tropisk skovbund og/eller en drøvtyggervom.Med enkle midler kan det lade sig gøre at omsætte1 ignocellulose,* i det sydlige Chile fremstillede manallerede for mange år siden et brugbart foder, "Palopodrido", af 1ignocellulose ved hjælp af hvidskimmel¬svampe, (Hatakka, Annele: Degradation and conversion oflignin, 1ignin-related aromatic compounds and lignocel-lulose by selected white-rot fungi, Helsinki, 1906)

Af samme disputats fremgår det, at mange af dissesvampearter sætter spiselige frugtlegemer, det vinormalt forstår ved svampe. Af dertil egnede emner kannævnes familierne Basidiomycetes og Polyporaceae, dertæller arter som P. ostreatus, Lentinus edodes, Flammu-lina velutipes, Pleurotus spp. og S. pulverulentum.

Selv om svampens mycelium er tilstrækkelig, når detgælder foderproduktion, og det ofte er vanskeligere at fremelske frugtlegemer, synes det at være en inter¬essant mulighed, først at skabe vækstbetingelser, dersikrer maksimal omsætning af 1ignocellulose, for derpåat fremelske en høst af delikatessesvampe inden ma¬terialet føres til næste led i processen.

Ved nærværende opfindelse skabes de fysiske rammer foren kontinuerlig og rigelig omsætning af biomasse tilfoder og evt. føde. Derved undgås tilsætning af kemika¬lier og deslige, udover hvad der måtte være nødvendigtfor at stimulere mikroorganismernes vækst og omsætning.På denne måde bliver omsætning af biomasse en relativtenkel sag, som kan magtes decentralt, hvor biomassenforefindes; på gårde, i anlæg i skovområder, i u-lande,der ofte har megen biomasse og 1 idt kapital. Skovbrugkan på denne måde blive mere givtigt end landbrug, ogstore skovområder kan reddes fra hugst. Da skoven erden biotop, der producerer mest biomasse pr. kvadrat¬meter, vil det være hensigtsmæssigt at retablere skovenogså i områder, hvor mennesket længe har dyrket land¬brug. Dette vil samtidig være til gavn for miljøet bådelokalt og globalt.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at 1ignocellulose-holdigt materiale efter kværning omsættes i et anlæg afden indledningsvis nævnte art og kendetegnet ved, at detil omsætningen nødvendige enzymkomplekser, lignase ogcellulase, udelukkende produceres af mange arter aflevende mikroorganismer i symbiose med hinanden.

Omsætningen af 1ignocellulose kan ske enten aerobteller anaerojbt eller gennem en kombination af beggemetoder. Den; aerobe omsætning sker i beholdere, der kanhave form af fladbundede lad, kar, containere el.lign., hvori; nedkværnet biomasse inficeres med kultureraf lignin- og evt. cellulosenedbrydende svampe ogholdes under; fugtige og 20 - 45 grader varme betingel¬ser. Dertil sørges for god. beluftning og evt. sagte om-røring/rotation. Karrenes indersider og bunde forsynes med en række fremspring, hvori rester af svampekulturenhænger ved efter aflæsning og automatisk inficerernæste materialeladning. Ladene skal enten befinde sig ien varm, fugtig atmosfære eller være forsynede med låg,der holder på fugtigheden samtidig med at der i siderneer huller til beluftning. En anden mulighed er her¬metisk lukkede låg kombineret med tilførsel af fugt ogilt, idet forsøg viser hurtigere nedbrydning ved hy-peratmosfærisk iltindhold,

Anaerob omsætning af cellulose og hemicellulose finderifølge opfindelsen sted i en reaktor i et lufttæt ogvæskefyldt miljø. Den kværnede biomasse opblandes mediltfattigt vand og evt. næringsstoffer og indføres ireaktoren, således at denneer fyldt næsten til toppen.Øverst findes en aftrækskanal til opsugning af biogas,som entenudnyttes direkte i en gasbrænder eller op¬lagres i beholder. Biogas består af en blanding afkuldioxid og methan, hvoraf kun sidstnævnte har brænd¬værdi. I meget store anlæg vil det muligvis kunnebetale sig at adskille de to luftarter, således atkuldioxiden udledes i væksthuse. Én anden interessantmulighed består i, inde i reaktoren sideløbende med deøvrige mikroorganismer at fremelske en livskraftigkultur af bestemte bakteriearter, som er i stand til atindbygge kuldioxid i organiske forbindelser. Sådannefindes i drøvtyggervomme og kunne måske udnyttes tilyderligere forøgelse af produktionen af næringsind¬holdet . Af typiske cellulosefordøjende bakteriearterkan nævnes Ruminococcus Flavefaciens og BacteroidesSuccinogenes. En ml. "suppe" i en drøvtyggermave inde¬holder 10-30; mi 11iarder bakterier og 1 million pro¬tozoer; de fleste arter med evnen til at fordøje cellu¬lose. Flertal let af vommens bakterieflora udgøres afgram-negative kokker eller korte stave. Mange arter afmikroorganismer er blevet isoleret og overført til la¬boratoriekulturer, hvor de trives og går i gang med atnedbryde plantematerialet til organiske syrer, såsomeddikesyre, propionsyre, smørsyre, myresyre, mælkesyre og ravsyre. Vommens brede spektrum af mikroorganismer,hver art med sit speciale, udmærker sig ved at resul¬tere i maksimalt celleudbytte i form af bakterier ogprotozoer. I reaktoren efterlignes derfor miljøet i endrøvtyggervom mest muligt; temperaturen holdes på ca.

39 grader og om nødvendigt sørger et svinghjul, en"snegl" eller lignende for omrøring af indholdet.

Samtidig sørges der ifølge opfindelsen for fjernelse afde forskellige organiske syrer, der som nævnt er gifti¬ge affaldsprodukter for mikroorganismerne. Den enklestemåde kunne bestå i at fremelske en supplerende kulturaf mikroorganismer, der lever af de organiske syrer.

Set fra drøvtyggernes synspunkt har en sådan kulturingen interesse, idet de opsuger og udnytter de organi¬ske syrer i deres stofskifte.

I koens vom foregår opsugningen gennem et lag af epit-helceller, der er specialiserede til iontransport. Pro¬cessen kan efterlignes ifølge opfindelsen, idet deorganiske syrer tiltrækkes ved hjælp af en svag elek¬trisk strøm. Elektroder anbringes for enden af røreller slanger, der står i forbindelse med reaktorensindhold. Når syredannelsen begynder, åbnes der forvæsken, således at den kan flyde frem til en ikke-isolerende spærring, der forhindrer syrerne i at nåhelt frem til katoden og anoden. Når røret eller slan¬gen er opfyldt af syreioner, og andre molekyler er for¬trængte, åbnes der for videreløb til en særlig, syre¬fast beholder. For det tilfælde, at ée- ionerne danner"prop" og ikke vil overgive sig til tyngdekraften, kanen ekstra elektrode tilføjes lidt nede ad røret/slan-gen, og der kan suppleres med sagte udpumpning. Både +og - ionerne blandes i den syrefaste beholder, såledesat syrerne er intakte inden videreforarbejdning. Drøv¬tyggerne udnytter organiske syrer direkte i deresstofskifte, og "det er blevet beregnet, at 90% af koensenergibehov dækkes af den eddikesyre, der produceres ivommen." (The Metabolism of Ruminants, Scientific

American) Koen bruger ogsA de organiske syrer tilproduktion af mælkefedt og proteiner. Hvad der kanudlede af reaktoren er derfor overordentlig værdifuldt,og må kunne indgå i mange forskellige foderblandingerog fødevarer. Det kan også tilsættes det materiale, derresterer efter omsætningen af lignocellulose.

En anden metode for opsugning af de forskellige organi¬ske syrer fungerer ifølge opfindelsen ved, at tynde,snoede, semipermeable slanger gennemkrydser reaktoren.Vand og syremolekyler kan passere igennem slangernesvægge, mens cellulosemolekyler og mikroorganismer måforblive i reaktoren. En langsom vandstrøm sendesgennem slangerne, og den osmotiske trykforskel vilsende syremolekyler ind i slangerne og vand ud i reak¬toren. Vandstrømmens hastighed reguleres, således atden først forlader reaktoren, når syremætningen ernærved maksimum. Slangernes indhold drypper derfra nedi en syrefast beholder.

En tredie metode for opsugning af de forskellige orga¬niske syrer fungerer ved hjælp af en kendt proces,kaldet stripning, hvorved luft, i dette tilfælde iltløsluft, f.eks. opsuget biogas, bringes til at boble opgennem reaktoren fra dens bund, hvorved syrekoncentra¬tionen i luftudsugningen øges. Man kan da efterfølgendegenvinde syrerne ved at lade luften boble op igennemvand i en beholder.

For at opnå maksimal omsætning af lignocellulose kanman ifølge opfindelsen kombinere aerob og anaerobbehandling, således at biomassen efter først at væreblevet udsat for aerobt svampeangreb ledes ind i reak¬toren, hvor bakterier og protozoer omsætter underanaerobe forhold. De aerobe svampe er så at sige deeneste, der kan nedbryde lignin. Når dette er sket itilstrækkeligt omfang, omsættes cellulosen langt let¬tere under anaerobe forhold.

Når1ignocellulosen er blevet optimalt omsat, er detresulterende produkt principielt fordøjeligt også forikke drøvtyggere. Ofte vil man foretrække først at kogeeller pasteurisere materialet, og/eller sterilisere detved tilførsel af de organiske syrer, man har udvundetaf reaktoren. Dernæst kan man ifølge opfindelsen fore¬tage endnu en behandling ved hjælp af mikroorganismer.Mange af disse er allerede velkendte "husdyr", andrekan fremelskes netop til dette materiale. Af de kendtekan nævnes Lactobacillus-arterne, som danner mælkesyreved forgæring af sukkerarter. Efter nedbrydningen afcellulose og frigørelse af celleindholdet vil der værefremkommet sukkerarter, som til en vis grad kan sammen¬lignes med, hvad der findes i mælk. Ved hjælp af artersom f.eks. Lactobacillus helveticus, Lactobacillusbulgaricus, Lactobacillus acidophilus, Str. thermophi-lus, Propionibacterium shermanii og beslægtede artereller mutationer kan man eksperimentere sig frem tilprodukter mindende om ost, youghurt, A38, ymer, aci-dophilustykmælk,kefir osv. Sukkerarterne kan ogsåforgæres til alkohol gennem tilsætning af gærsvampe afslægten Saccharomyces.Det er også muligt,at man kantilsætte mælkesyrebakterier eller gærsvampe til etdejgiignende produkt, der kan bages til en form forbrød. Under alle omstændigheder knytter dersig flerefordele til at udnytte mikroorganismerne; de kan bedreproduktets smag, de kan højne dets næringsværdi og dekan ved hjælp af deres stofskifteprodukter virke kon¬serverende. løvrigt vil det cellulosenedbrudte materia¬le også kunne bruges mere industrielt, idet det vedmikroorganismers hjælp er muligt at fremstille antibi¬otika, enzymer, vitaminer o.m.a.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende underhenvisning til tegningerne, hvor fig. 1 i skematisk form viser et biomasseanlæg ifølge opfindelsen, og fig. 2 viser en fremgangsmåde for placering af ladomkring en kværn, og fig. 3 viser en fremgangsmåde for opsugning afsyrer fra en reaktor På fig. 1 udgør A en kværn, hvori grene, blade, græs oghalm findeles. Derpå ledes det kværnede materiale ententil B, som er lad, hvori svampemycelium omsætter ligninog evt. cellulose, eller direkte gennem Bl. Efteromsætning i B kan materialet enten sendes gennem Bleller B2. Cl er en reaktor til omsætning af biomasseunder anaerobe forhold, C2 er et svinghjul el.lign. tilsagte omrøring af Cl's indhold, C3 er en termostat, dersikrer opretholdelse af en temperatur på ca. 39 grader,mens C4 er et varmelegeme. Dl er en aftrækskanal tilopsugning af biogasserne. D2 er en op1agringsbehoIdertil biogassen, mens D3 og D4 angiver dens indhold afhenholdsvis methan og kuldioxid. E 3tår for opsugningaf eddikesyre, propionsyre mv., hvad enten det foregårpå den ene eller den anden måde. F1 er en syrefastbeholder til; oplagring. F2 angiver et evt. viderebehandlingsforløb eller udtagning til direkte brug,mens F3 betegner videre udnyttelsesveje indenfor biom¬asseanlæggets rammer. I G opsamles og tilberedes, ofteved kogning, det materiale, hvis cellulose er blevetomsat til fordøjelige kulhydrater, proteiner og fedtsamt svampe, bakterier og protozoer. I H viderebehand-les materialet til foder, føde eller andre anvendeligeprodukter ved hjælp af gæring, syrning o.lign. pro¬cesser forårsaget af mikroorganismer. løvrigt kan deroveralt i procesforløbet tilføres væske efter behov.

På fig. 2 vises en fremgangsmåde for placering af ladomkring en kværn, hvor A angiver kværnen. BuO er etlad, der står i begreb med at blive fyldt med biomassefra A. Ladene Bul til Bu3 har lagret 1 til 3 uger. Bu3ermodnet tilstrækkeligt til aflæsning og transportgennem Bl eller B2. Samtlige lad befinder sig på endrejeskive, således at Bu3 efter aflæsning drejes op

BuO's position, mens BuO efter pålæsning flytter sigtil Bul 1 s position og Bu2 flytter sig Bu3's plads, hvorfaerdigmodning og aflæsning Kan ske. Det skal pointeres,at lagringstiden kun er ment som et eksempel, og ligesåat der kan forefindes færre eller flere lad på dreje¬skiven ,

Fig. 3 viser; en fremgangsmåde for opsugning afsyrer fra reaktoren Cl. El angiver positive og negativeioner, E2 katode og anode, E3 en spærring, der for¬hindrer ionernei at komme i kontakt med katoden oganoden; ogE4 betegner en åbne- og lukkemekanisme.

Claims (7)

1. Fremgangsmåde og anlæg til omsætning af biomassetil foder, føde eller industriprodukter, hvilket fore¬går ved, at materialet efter kværning (A) transporterestil beholdere (B), hvori udvalgte svampearter underaerobe forhold omsætter lignin og til en vis gradcellulose, og/eller til en reaktor (Cl), hvori andremikroorganismer omsætter cellulose under anaerobeforhold, samtidig med at biogas udluftes gennem (Dl) ogsyrer opsuges ved hjælp af (E), hvorefter det omsattemateriale kan behandles ved f.eks. kogning i (G) ogevt. syretilførsel fra (F2) eller (F3), for endelig atblive færdigbehandlet ved hjælp af andre mikroorga¬nismer i (H), kendetegnet ved, at omsætningenudelukkende sker ved hjælp af enzymkomplekser produ¬ceret af levende mikroorganismer, der holdes i dertilindrettedebeholdere.

2. Fremgangsmåde og anlæg ifølge krav l, kende¬tegnet ved, at der til omsætning af 1ignoce1luloseindgår mindst to hold mikroorganismer, hvoraf detførste består af lignasebærende svampearter, der underaerobe forhold fortrinsvis omsætter biomassens mestufordøjelige del, lignin, mens det andet hold udgøresaf cellulasebærende bakterier og protozoer, der underanaerobe forhold omsætter cellulose og hemicellulose.

3. Fremgangsmåde og anlæg ifølge krav 1, og 2,kendetegnet ved, at de til aerob omsætning af1ignocellulose beregnede beholdere, jvf. fig. 2, pla¬ceres på en drejeskive omkring en kværn (A), således at(BuO) repræsenterer det tidligste stadiumfør ellerlige efter pålæsning med biomasse, mens ladet (Bu3) harlagret længst tid og her modnes tilstrækkeligt tilaflæsning og transport gennem Bl eller B2.

4. Fremgangsmåde og anlæg ifølge krav 1 og 2,kendetegnet ved, at der sker opsugning af deaf mikroorganismer i (Cl) producerede organiske syrer,f.eks. ved hjælp af en svag elektrisk strøm, udsendtfra elektroder anbragt for enden af rør eller slanger,der står i forbindelse med reaktorens indhold, såledesat ionerne kan flyde frem til en ikke-isolerende spær¬ring, der forhindrer syrerne i at nå helt frem tilkatoden og anoden, hvorefter der åbnes for videreløbtil en særlig, syrefast beholder, evt. hjulpet af enekstra elektrode lidt nede ad røret/slangen eller afsagte udpumpning.

5. Fremgangsmåde og anlæg ifølge krav 1, 2, og 3,kendetegnet ved, at der i (Cl) findes tynde,semipermeable slanger, hvorigennem en langsom vandstrømsendes, hvilket medfører, at den osmotiske trykforskelsender syremolekyler ind i slangerne og vand ud i (Cl).Vandstrømmens hastighed reguleres, således at den førstforlader reaktoren, når syremætningen er nærved maksi¬mum. Slangernes indhold drypper derfra ned i en syre¬fast beholder (Fl).

6. Fremgangsmåde og anlægifølgekrav 1, 2, og 3,kendetegnet ved, at iltløs luft, f.eks.opsuget biogas, bringes til at boble op gennem reak¬toren fra dens bund, hvorved syrekoncentrationen iluftudsugningen øges, hvorefter syrerne genvindes vedat luften bringes til at boble op igennem vand i be¬holderen (Fl).

7. Fremgangsmåde og anlæg ifølge krav 1, 2, 3, samt 45 eller 6, kendetegnet ved, at der efteromsætning af cellulose, hemicellulose og evt. lignin,findes beholdere til sådanne mikroorganismer, som viagæring, syrning o.lign. processer foretager opbygningaf materialet til næringsrige, relativt velsmagendefoder-eller fødevarer eller til anvendeligeindustri¬produkter .