NO760996L

NO760996L -

Info

Publication number: NO760996L
Application number: NO760996A
Authority: NO
Inventors: G Rainer; H Hein
Original assignee: Byk Gulden Lomberg Chem Fab
Priority date: 1975-03-25
Filing date: 1976-03-22
Publication date: 1976-09-28
Also published as: DE2612155A1; JPS5248675A; JPS6032630B2; DK127876A; US4093812A; NL7603012A; JPS51125387A; GB1507957A; SE7603554L; FR2305181A1; BE839932A; ATA210876A; FI760765A

Description

Oppfinnelsen vedrører nye nitrofurylpyrazoler, fremgangsmåte for deres fremstilling og legemidler som inneholder disse forbindelser .

\Nærværende oppfinnelse omfatter nye nitrofurylpyrazolderivater\med den generelle formel I

hvor

R^" betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet, mettet eller umettet alifatisk eller alicyklisk hydrokarbonrest, en arylgruppe, en aralkylgruppe, en heteroarylgruppe eller en acylgruppej

p

R betyr et hydrogenatom;

A betyr en fri, beskyttet eller derivert aldehydgruppe, en nitrilgruppe eller en fri, beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe.

En utførelsesform av oppfinnelsen representeres av nitrofurylpyrazolderivater med de generelle formlene Ia henholdsvis Ib

hvor R og A har ovenfor angitte betydninger.

Som alifatiske hydrokarbonrester R forekommer rettkjedede eller forgrenede alkylrester med 1 til 7 karbonatomer eller deres analogiforbindelser. Rettkjedede alkylrester er metyl-, etyl-, propyl-, butyl-, pentyl-, heksyl-„eller heptylrester, hvorav de med 1 til 4 og fortrinnsvis de med 1 til 2 karbonatomer foretrekkes. Forgrenede alkylrester med 3 til 7 karbonatomer utgjøres f.eks. av isopropyl-, sek.-butyl-, tert.-butyl-, 3-metylbutyl-, 2,2-dirnetyl-propyl-, 2-metylpentyl-, 3, 3 dimetylbutyl- eller 2 etyl-^-metyl-butylrester, hvorav de med 3 til 5 og fortrinnsvis de med 5 til 4 karbonatomer foretrekkes. Som alicykliske hydrokarbonrester fore-.; kommer cykloalkylrester med 3 til 7 karbonatomer, f.eks. eyklo-propyl-, cyklobutyl-, cyklopentyl-, cykloheksyl- eller cykloheptyl-rester, hvorav de med 5 til 6 karbonatomer foretrekkes. Umettede analogiforbindelser av forannevnte hydrokarbonrester er f.eks. vinyl-, 1-propenyl-, allyl-, isopropenyl-, 2-butenyl-, 1,3-buta-dienyl-, 2-pentenyl-, 2-cyklopentenyl-, 3-cykloheksenyl-, etinyl-, 2-propinyl-, 3-heptinyl- eller 2-penten-4-inylgrupper.

I alkylgruppene kan det være innført en eller flere substituenter, hvorved aktuelle substituenter kan være halogenatomer, f.eks. et fluor-, klor- eller bromatom, hydroksygruppen, en alkoksygruppe med fortrinnsvis 1 til 4 karbonatomer, en acyloksygruppe, fortrinnsvis en alkanoyloksygruppe med 1 til 4 karbonatomer, eller en aryloksygruppe hvor aryl har den i neste avsnitt for arylsubstituenter R<1>nevnte betydning. Som eksempel kan nevnes hydroksy- metyl-, 2-hydroksyetyl-, 2-hydroksypropyl-, 2-metoksyetyl-, 2-prop-oksyetyl-, 2-fenoksyetyl-, 2-acetoksyetyl-, 2-butyroksyetyl-, 3-klor-2-hydroksypropylgruppen.

Som arylsubstituenter R^" forekommer arylgrupper med opp til .12 karbonatomer. Som arylrester forekommer fenyl-, indanyl- eller naftylrester, hvorav fenylresten foretrekkes. Arylrestene kan videre være substituert i vilkårlig stilling, fortrinnsvis med 1 til 2 substituenter, hvorved de energimessig gunstigste stillingene foretrekkes. Som substituenter kan nevnes halogenatorner, f. eks. fluor og brom, fortrinnsvis klor, alkyl-, alkoksy- eller alkylmerkapto-grupper med henholdsvis 1 til 4 karbonatomer, trifluormetylgruppe, nitrogruppe, cykloheksyl- eller fenylgruppe. Eksempler på substituerte arylgrupper er o-klorfenyl-, m-klorfenyl-, p-klorfenyl-, m-bromfenyl-, p-bromfenyl-, p-fluorfenyl-, m-tolyl-, p-tolyl-, 3j4-diklorf enyl-,3-klor-p-tolyl-, , oc, oC-rtrif luor-m-tolyl-, p-nitrofenyl-, m-nitrofenyl-, p-metoksyfenyl-, p-etoksyfenyl-, 3,4-dimetoksy-fenyl-, cumenyl-, p-butylmerkaptofenyl-, p-cykloheksylfenyl-, p-bi-fenylyl-, 3* 4- (metylendioksy)-f enyl-, 5-indanyl-, 4-klor-l-naftyl-gruppene, hvorav de p-substituerte fenylgruppene og frern for alt p-halogenfenylgruppene, fortrinnsvis p-klorfenylgruppen, p-metoksy-fenylgruppen og p-tolylgruppen foretrekkes.

Som aralkylgrupper R"*" forekommer slike med arylgrupper som inneholder opp til 12 karbonatomer samt alkylgrupper som inneholder 1 til 4 karbonatomer, hvorav de med 6 karbonatomer i arylresten og 1 til 3 karbonatomer i alkylresten, og da frem for alt med 1 karbon-.atom i alkylresten foretrekkes. Som eksempel kan nevnes benzyl-, benzhydryl-, cinnamyl-, fenetyl- og styrylgruppen, hvorav benzyl-gruppen foretrekkes. Aralkylgruppene kan også være substituert - bl.a. med halogenatorner såsom fluor-, klor- eller bromatomer samt alkoksygrupper med 1 til 4 karbonatomer. Som eksempel kan nevnes p-klorbenzyl-, m-klorbenzyl-, p-brombenzyl-, o-fluorbenzyl-, p-fluorbenzyl, p-metoksybenzylgruppen.

Som'heteroarylgrupper R"*" forekommer fortrinnsvis de med en til tre ringer, og da eventuelt oksygen-, svovel- og/eller nitrogenholdige substituerte heterocykliske forbindelser med fem- eller seksleddete ringer, hvorav som eksempel kan nevnes pyrrolyl-, irnidazolyl-, oksazolyl-, tiazolyl-, pyridyl-, pyrazinyl-, pyrimidinyl-, pyridazinyl-, tiadiazolyl-, triazolyl-, benzimidazolyl-, benztiazolyl-, benzoksazolyl-, kinolyl-, ftalazinyl-, isokinolylrester. Som substituenter kan nevnes halogenatonrer,såsom fluor, klor, brom, alkyl-og alkoksygrupper med henholdsvis 1 til 4 karbonatomer, fortrinnsvis metyl- og metoksygruppen. Man foretrekker pikolyl- og pyridyl-resten, frem for alt 2-, J>- og 4-pyridylgruppen.

Som acylgrupper R"^ forekommer acylrester av en- eller fler-basiske karboksylsyrer, hvilke vanligvis anvendes for acylering av nitrogen-baser. Blant andre kan nevnes acylrestene av rettkjedede eller forgrenede, mettede eller umettede, substituerte eller.usubstituerte alkankarboksylsyrer med 1 til 8, fortrinnsvis 1 til 5 karbonatomer i acylresten, hvilke eventuelt også kan være substituert med en hydroksygruppe, en alkoksygruppe med 1 til 4 karbonatomer, en mono-eller dialkylaminogruppe med opp til 7 karbonatomer, en morfolino-, pyrrolidino-, en eventuelt i 4-stilling med en C^-C-^-alkylgruppe substituert piperazinogruppe eller en fenylgruppe; acylrester av usubstituerte eller fortrinnsvis med halogenatorner eller hydroksy-, alkyl-, henholdsvis alkoksy (med henholdsvis 1 til 4 karbonatomer) eller nitrogrupper substituerte arylkarboksylsyrer, hvori arylrester f.eks. er en fenyl- eller naftylgruppe; acylrester av hetero-arylkarboksylsyrer, hvori heteroarylresten f.eks utgjøres av en pyridyl-, furyl-... eller tienyl-, fortrinnsvis en 4-pyridylrest; eller alkylrester av karboksylsyre-monoalkylestere, hvor alkylresten oppviser 1 til 7*fortrinnsvis 1 til 4 og spesielt foretrukket 1 til 2 karbonatomer, og som kan være usubstituert eller substituert. Som substituenter for alkylresten har man alkoksygrupper med 1 til 7 karbonatomer samt usubstituerte og mono- eller di-substituerte fenylgrupper, hvor substituentene kan være halogen- alkyl-, alkoksy- (med henholdsvis 1 til 4 karbonatomer) eller nitro- - grupper.

En annen utførelsesform av oppfinnelsen representeres av forbindelser med de generelle formlene I henholdsvis Ia og Ib, hvor A betyr en fri,beskyttet eller derivert aldehydgruppe. Disse forbindelsene tilsvarer nitrofurylpyrazolderivater med den generelle formel II

hvor R 1 og R 2 har ovenfor angitte betydning, og hvor X betyr en fri, beskyttet eller derivert oksogruppe. Et ytterligere aspekt ved oppfinnelsen i forbindelse med nitrofurylpyrazolderivater med den generelle formel II har man med formlene Ila henholdsvis Ilb hvor R og X har ovenfor angitte betydning. Som fri oksogruppe betyr X et oksygenatom, d.v.s. -CH=X en.aldehydgruppe. Som beskyttede aldehydgrupper anses ikke-ringformede eller ringformede acetaler eller merkaptaler, slik at X forelif?;p:er som følgende gruppering (-O-alkyl)g, (-S-alkylJg,

hvor alkylresten inneholder 1 til 5, fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, og hvor Y betyr en alkylenbro med 2 til 5, fortrinnsvis 2 til 3 karbonatomer. Som alkyl kan nevnes metyl-, etyl-, propyl-, butyl- og pentylgruppene; som alkylengrupper Y kan nevnes etylen-, propylen-, butylen- og pentylengruppene. Alkylenbroen kan også være substituert med forannevnte alkylgruppe(r). Som eksempel kan nevnes 2,2-dimetyl-propylen-gruppen.

Som deriverte aldehydgrupper anses svovel- eller nitrogenholdige derivater, slik at X foreligger som svovelatom, imino-, oksimino-, hydrazono- eller semikarbazono-gruppering. Således kommer f.eks. følgende betydninger>for X i betraktning:

=N-H

^ "5 1

=N-FP, hvor Fr betyr en R - gruppe,

=N-0-R^, hvor R^ betyr et hydrogenatom eller acylgruppe,

f.eks. en alkanoyl-gruppe med 1 til 7»fortrinnsvis 1 til 4 karbonatomer, en aroyl-, fortrinnsvis en benzoylgruppe, eller en heteroaryl-, fortrinnsvis en isonikotinoylgruppe;

hvor R 5 betyr et hydrogenatom eller en eventuelt substituert alkylgruppe, og R^ betyr et hydrogenatom, en

eventuelt substituert alkyl-, en eventuelt substituert arvl-. en eventuelt substituert heteroarvl-. en acvl-

gruppe

eller gruppen

7 8

hvor R' og R har samme eller forskjellig betydning samt en acylgruppe, en eventuelt substituert aryl-eller en eventuelt substituert heteroarylgruppe, for-

trinnsvis et hydrogenatom eller eventuelt substituert alkylgruppe, og Z betyr en NH-gruppe, fortrinnsvis et oksygenatom eller et svovelatom, eller R5 og R° sammen med -N- utgjør en eventuelt substituert heterocyklisk forbindelse.

Som alkylgrupper R^ har man de for R nevnte alkylgrupper, fortrinnsvis rettkjedede og forgrenede alkylrest med 1 til 3 karbonatomer, hvorved det fortrinnsvis i 2-stilling forekommer substituenter, f. eks. en hydroksygruppe, en alkoksygruppe med 1 til 4 karbonatomer og en alkanoyloksygruppe med 1 til 4 karbonatomer.

Som alkylgrupper R 6 forekommer de i forbindelse med R? ^ nevnte alkylgrupper, og som arylgruppe R^ de i forbindelse rned R<1>nevnte arylgrupper.

So om heteroarylgrupper R 6 forekommer fortrinnsvis heterocykliske og eventuelt substituerte oksygen-, svovel- og/eller nitrogenholdige heterocykliske en- til tre ringer, som er fem- eller seksleddet, og hvorav som eksemplér følgende kan nevnes: furyl-, tienyl-, pyrrolyl-, 2-imidazolyl-, 2-oksazolyl-, 2-tiazolyl-, pyridyl-, pyrazinyl-, 2-og 4-pyrimidinyl-, 3-pyridazinyl-, l,3,4-tiadiazol-2-yl-, 1,2,4-triazol-3-yl, 2-benzimidazolyl-, 2-benztiazolyl-, 2-benzoksazolyl-, kinolyl-, 1-ftalazinyl-, 4-urasilyl-, 1-isokinoiyl-, benzo-1,2-tiazol-1, l-dioksyd-3-yl-rest, hvorav pyridyl-, pyrazinyl-, 3-pyridazinyl-, 2-benzimidazolyl-, 2-benzdiazolyl-, kinolyl-, 2-tiazolyl-

og l,3-dimetyl-4-uracilylrest foretrekkes.

Som acylgrupper R^ forekommer de i forbindelse med R"^ nevnte acylgrupper. Spesielt skal nevnes gruppene R^-CO- og R<10->0-CO-, hvor R^ betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4, fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, som eventuelt også kan inneholde en hydroksygruppe, en alkoksygruppe med 1 til 4 karbonatomer, fortrinnsvis en metoksy- og etoksygruppe, en dimetylamino-, dietylamino-, morfolino-, pyrrolidino-, piperazino-.eller 4-metylpiperazinogruppe, videre en usubstituert eller fortrinnsvis med en eller flere sub-

stituenter såsom hydroksygrupper, alkyl- eller alkoksygrupper med

1 til 4 karbonatomer, halogenatorner, fortrinnsvis klor- eller bromatomer, eller nitrogrupper substituert arylrest, f.eks. en fenyl-eller naftylrest, eller en heteroarylrest, f.eks. en pyridylrest,

og hvor R<10>betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 7, fortrinnsvis 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt også kan være substituert, f.eks. med en alkoksyrest med 1 til 3 karbonatomer, fortrinnsvis en metoksygruppe eller en p-metoksyfenylrest.

Som acyl-, aryl-, heteroaryl- og alkylgrupper R7 ' og R 8 forekommer

de i forbindelse med R^ nevnte acyl-, aryl-,.heteroaryl- og alkylgrupper. •

Hvis R 5 og R 6 sammen under inneslutning av -N<2->forestiller en heterocyklisk forbindelse, så er dette fortrinnsvis en fem- til seksleddet ring, som ved siden av nitrogenatomet -N- inneholder et oksygenatom, et svovelatom eller 1 til 2 nitrogenatomer, og som eventuelle substituenter forekommer 1 til 2 oksogrupper, en tioksygruppe, 1 til 2 eventuelt substituerte alkylgrupper med 1 til 3 karbonatomer, hvis substituenter kan være en hydroksygruppe, en alkoksygruppe rned 1 til 3 karbonatomer, fortrinnsvis en metoksygruppe, en alkyltiogruppe med

1 til 3 karbonatomer, fortrinnsvis en metyltiogruppe, en mono- eller dialkylaminogruppe med opp til 7 karbonatomer, en morfolino-, pyrrolidino-, en eventuelt med en C^-C-^-alkylgruppe substituert piperazinogruppe, fortrinnsvis en 4-metylpiperazinogruppe, eller som kan Inneholde en kondensert benzenring. Som eksempel kan nevnes pyrrolidino-, piperidino-, heksametylenimino-, morfolino-, 1,4-tiazan-4-yl-, piperazino-, l,2,4-triazol-4-yl-, benztriazol-l-yl,'imidazolidin-2-on-l-yl-, oksazolidin-2-on-3-yl-, imidazolidin-2,4-dion-l-yl-, imidazolidin-2-tion-l-yl-, 1,4-tiazan-l,1-dioksyd-4-yl-, oksindol-l-yl-, 4-okso-3,4-dihydro-benzo-1,2,3-triazin-3-yl-, 2-metylpiperidino-, 4-metylpiperidino-, 2,6-dimetylpiperidino-, 2,6-dimetylmorfolino-, 4-metylpiperazino-, 3-metyl-l,4-tiazan-1,1T dioksyd-4-yl-, 4-(2-hydroksyetyl)-piperazino-, 3-hydroksy-metyl-imidazolidin-2,4-dion-l-yl-, 3-(2-hydroksyetyl)-imidazolidin-2-on-

1-yl-, 4-metylimidazolidin-2-on-l-yl-, 3-(2-hydroksyetyl)-imidazolidin-2-on-l-yl-, 5- (metyltiometyl) - oksazolidin-2-cn-j3-yl-, 5-(morfolinometyl)- oksazolidin-2-on-3-yl-, 3-(morfolinornetyl)-imidazolidin-2,4-di on-1-yl-, j5- j. 2- (dimetylamino) - etylj -imidazolidin-2,4-dion-1-yl-gruppen. En ytterligere utførelsesform av oppfinnelsen representeres av forbindelser med de generelle formlene I henholdsvis Ia og Ib, hvor A betyr en nitrilgruppe. Disse forbindelsene tilsvarer nitrofurylpyrazolderivater med den generelle formel III hvor R 1 og R 2har ovenfor angitte betydning. Forbindelsene med den generelle formel III kan videre vises ved hjelp av formlene Illa og Illb hvor R^" har ovenfor angitte betydning. En ytterligere utførelsesform av oppfinnelsen representeres av forbindelser med de generelle formlene I henholdsvis Ia og Ib, hvor A betyr en fri, beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe. Disse forbindelsene tilsvarer bl.a. nitrofurylpyrazolderivater med den generelle formel IV

U

hvor R og R har ovenfor angitte betydning, og hvor -C-R ' betyr en fri, beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe. Forbindelsene med den generelle formel IV kan ytterligere angis ved hjelp av formlene IVa og IVb

hvor R1 og har ovenfor angitte betydning. I en fri karboksylsyregruppe betyr ■

en -COOH-gruppe. I en be-

skyttet karboksylsyregruppe betyr f.eks. U et oksygenatom og R"*"1 en alkoksygruppe med 1 til 11, fortrinnsvis 1 til 4 karbonatomer, eller en aryloksygruppe med opp til 12 karbonatomer, fortrinnsvis

fenoksygrupperi, eller en aralkoksygruppe med opp til i 4 karbonatomer, fortrinnsvis benzyloksy- eller lr- henholdsvis 2-fenetoksy-gruppen. I deriverte karboksylsyregrupper betyr R x bl.a. et halogenatom, fortrinnsvis et klor- eller bromatom, en acyloksygruppe (aktuelt i dette tilfelle er et symetrisk eller et blandet syreanhydrid, hvorved acyl bl.a. har den i forbindelse med R<1>angitte betydning for acyl), en merkaptogrupoe. en azidg-runoe. en

12 1"5 -gruppe, hvor R og R ^ kan være like eller forskjellige og betyr et hydrogenatom, en eventuelt med en hydroksylgruppe substituert alkylgruppe med 1 til 7, fortrinnsvis 1 til 4 karbonatomer, eller R 12 og R 13 sammen under inneslutning av et nitrogenatom betyr en heterocyklisk forbindelse, f.eks. pyrrolidino-, piperidino- eller morfolinogruppe, en fortrinnsvis usubstituert eller en substituert hvdroksvl aml nnerrunne. en fnrtri nnsvis usnhst i biprt. pl 1 pr pn suh-stituert hydrazinogruppe

14 15

hvor R og R ^ har de for

R7 ' og R 8 angitte betydninger. I en beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe kan U foruten den foretrukkede betydning, nemlig et oksygenatom, også bety svovelatoin såvel som en av gruppene =NH,

=N-R "5 , =N-0-R 4 eller =N-NR7 ' , hvor R "5 , R 4 og R 7 har de ovenfor angitte betydninger.

Foretrukkede nitrofurylpyrazoler ifølge formel II er forbindelsene

II*" henholdsvis dens isomerer II<*>a eller II<*>b, hvor R1 har den ovenfor angitte betydning, og hver X betyr en oksop^ruppe - 0, en

oksiminogruppe = N-O-R 4, eller en hydrazonogruppe =

I formlene II<*>, II<*>a og II<*>b har R^, R<5>, R<6>, R7,R8,R9,R10og Z de i formel II angitte betydninger, hvorved følgende betydninger er foretrukket: R er fortrinnsvis et hydrogenatom eller en alkanoyl-gruppe med 1 til 4 karbonatomer, og hvorved et hydrogenatom er spe sielt foretrukket. Fr 5betyr fortrinnsvis et hydrogenatom eller en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med 1 til 3 karbonatomer,

og da spesielt en metylgruppe. R betyr fortrinnsvis en alkylgruppe med 1 til 3 karbonatomer, spesielt en metylgruppe; en eventuelt 1-til 2-ganger substituert fenyl- eller spesielt en en- til toringet, oksygen-, svovel-.,og/eller nitrogenholdig heteroarylgruppe med fem-eller seksleddete ringer, hvorved det spesielt foretrekkes en pyridyl-, pyrazinyl-, 3-pyridazinyl-, 2-benzimidazolyl-, 2-benztiazolyl-, kinolyl-, 2-tiazolyl- eller l,3-dimetyl-4-uracilylgruppe;

9 10 9

en acylgruppe R -CO- eller R -0-CO-, hvor R-^ betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4, spesielt 1 til 2 karbonatomer, som eventuelt også kan være substituert med en metoksy-, etoksy-, dimetylamino-, morfolino-, pyrrolidino-, piperazino- eller 4-metylpiperazinogruppe, og som videre kan bety en usubstituert eller eventuelt med 1 til 2 metyl-, metoksy-, etoksy-, klor-, nitrogruppe(r), klor- eller bromatom(er) substituert fenylrest eller en pyridylrest, og hvor R"^ betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt også kan være substituert, fortrinnsvis med en metoksy- eller etoksygruope: såvel

som en gruppe

7 8 hvor R' og R hver betyr et hydrogen--atom eller en metylgruppe, og hvor Z betyr et cksygenatorn eller et svovelatom. En heterocyklisk forbindelse er fortrinnsvis en morfolino- eller imidazolidin-2,4-dion-l-yl-gruppe. "Utvalgte nitrofurylpyrazoler med utforming II henholdsvis II<*>er forbindelsene II *'* henholdsvis deres isomerer II<**>a eller II**b, hvor R"*" har ovenfor angitte betydning, og hvor X betyr et oksygenatom, en hydroksyiminogruppe eller en acylhydrazonogruppe såsorn N-NH-COCH^ eller fortrinnsvis = N-NH-C(=0)0R<10>, hvor R"° betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4 karbonatomer, fortrinnsvis en etylgruppe. Foretrukkede nitrofurylpyrazoler med utforming IV er forbindelsene IV* henholdsvis deres isomerer IV<*>a og IV<*>b, hvor R"^" har ovenfor angitte betydning, og hvor U betyr et oksygenatom og R^^~ en hydroksygruppe eller spesielt en amidgruppe

12 13

hvor R og R ^ hver betyr en eventuelt med en hydroksygruppe substituert rettkjedet alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, eller spesielt betyr et hydrogenatom.

Foretrukkede nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I og , deres utforminger II, II<*>, II<**>, III, IV og IV<*>, hvor A, X, U og R^"*" har de der angitte betydninger, erkarakterisert vedat R<1>betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med. 1 til 4 karbonatomer, fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy-, acetoksygruppe, fortrinnsvis i 2-stiIling, en usubstituert eller eventuelt enkel, fortrinnsvis med et kloratom, og da spesielt i p-stilling, substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller på en- eller to steder, fortrinnsvis i p-stilling, med halogenatorner, f.eks. fluor-, klor-, bromatomer, metyl-, metoksy-, trifluormetyl- eller nitrogrupper substituerte fenylgruppe, en pyridyl- eller pikolylgruppe, fortrinnsvis en pyridylgruppe, eller en alkoksykarbonylgruppe, fortrinnsvis en metoksy- eller etoksykarbonylgruppe.

Spesielt foretrukkede nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I og deres utforminger II, II<*>, II<**>, III, IV og IV<*>, hvor A, X, U og R"^ har de der angitte betydninger, erkarakterisert ved, at R"<*>" betyr et hydrogenatom, en metyl-, fenyl-, p-fluorfenyl-, p-klorfenyl-, pyridyl-, metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe.

Utvalgte nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I og deres utforminger II, II<*>, II** , III, IV og IV<*>, hvor A, X, U og R<11>har oe der angitte betydninger, erkarakterisert vedat R"^" betyr et hydrogenatom, en alkylgruppe med fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, spe sielt en metylgruppe eller en metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe.

Utvalgte nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I og dens utforminger II, II<*>, II<**>, III, IV og IV<*>, hvor A. X, U og R<11>har de der angitte betydninger, er på den annen sidekarakterisertved at R"*" betyr en arylgruppe med den i formel I nevnte betydning, fortrinnsvis en usubstituert eller på 1- til 2 steder, fortrinnsvis i p-stilling, med halogenatorner, fortrinnsvis fluor- eller kloratomer, metyl- eller metoksygrupper substituert fenylgruppe.

Utvalgte nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I og dens utforminger II, II<*>, II<**>, III, IV og IV<*>, hvor A. X, U og R<11>har de der angitte betydninger, er viderekarakterisert vedat R"'' betyr en heteroarylgruppe med den i formel I nevnte betydning, fortrinnsvis en pyridyl- eller pikolylgruppe*fortrinnsvis en pyridylgruppe.

Av de foretrukkede forbindelser kan følgende eksempler nevnes: 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-metoksykarbonyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksyaldehyd-etylenacetal, 3-(5-nitro-2-furyl) -lH-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal, l-etoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-ety1-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-benzy1-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-isopropyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd 1-(o-klorfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(m-klorfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3- (5~nitro-2-furyl) -lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksirn, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, l-isopropyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, l-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1- (p-klorf enyl) -3- (5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 3-(5-ni tro-2-f\iryl)-l-fenyl-pyrazol-4-kar boksaldehyd-oksim, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazo1-4-karboksaldehyd-oksim, l-metyl-3-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(0-acetyl-oksim), 3-(5~nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyrldylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)hydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon, l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-metyl-(2-pyridyl)-hydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-benzoylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonyl-hydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetyl-hydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon, . l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-benzoyl hydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-isonikotinoyl- hydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-4-mety1- semikarbazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-isonikotinoyl- hydrazon, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, l-allyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, 1- (p-klorf enyl)-3- (5-ni tro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, 1-(m-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, l-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, 1- (p-metoksyf enyl) -3- (5-ni tro-2-furyl) - pyrazol-4-karboksald.ehyd- etoksykarbonylhydrazon, l-[l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-ylmetylenamino)] -hydantoin, l-[3-(5~nitro-2-furyl)-1-fenyl-(pyrazol-4-ylmetylenamino)j -hydantoin, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitril, l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3- (5-ni tro-2-f uryl)-l-f enyl-pyrazol-4-karbonitril,

1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-metyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamld, 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-.(m-klorf enyl)-3- (5-ni tro-2-furyl) -pyr azol-4-karboksamid,

1-cykloheksyl-3-(5~nitro-2-fury1)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4- karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(3*4-diklorf enyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd 1-(3-klor-p-to yl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4'-karboksaldehyd !-(=<* ott°c- tr if luor-m-tolyl)-3- (5-ni tro-2-furyl)-pyr azol-4-kar boksaldehyd, 3-(5-nitr0-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5~nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-ally1-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim,

1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1- (<* ,oi,oc-trif luor-m-tolyl)-3- (5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 3-(5-nitr0-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaIdehyd-oksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazcn, 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

etoksykarbonylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon,

1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, 1- (ot^^QC-trif luor-m-tolyl) -3- (5_ni tro-2-furyl) -pyrazol-4-karboks-aldehydetoksykarbonylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

1-(p-fluorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1- ( pi ,o£,oftrifluor-m-tolyl)-3-(5-nitro-2-fury 1)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-karboksamid,

1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1- (°^,c>t,o^-trif luor-m-tolyl) -3- (5-ni tro-2-f uryl) -pyr azol-4-kar boksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyre,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyrekiorid, 3-(5-nitro-2-furyl)- 1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyrefenylester, N-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid, N,N-dimetyl-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid, N-n-butyl-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid,

N-(2-hydroksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid, N,N-bis-(2-hydroksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-l,N-difenyl-pyrazol-4-karboksamid, ^-f3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-4-pyrazolylkarbony]] -morfolin, l-["3-(5-nitr0-2-furyl)-1-fenyl-4-pyrazolylkarbonyl] -piperidin, 1-f3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-4-pyrazolylkarbonyl] -pyrrolidin.

De som spesielt skal fremheves er: l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksy karbonylhydrazon, 1-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril

l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid,

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid. 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksamid,

Oppfinnelsen vedrører videre en fremgangsmåte for fremstilling av nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I

1 2

hvor R , R og A har ovenfor angitte betydning.

Fremgangsmåten erkarakterisert vedat man

a) lyolyserer et nitrofurylpyrazolmetylenammonium-salt med den generelle formel V

1 2

hvor R , R har ovenfor angitte betydning, og

hvor R og R er like eller forskjellige og betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 5 karbon-

17

atomer, fortrinnsvis en metylgruppe, og R eventuelt betyr en cykloalkylrest med 3 til 6 karbonatomer eller en usubstituert eller eventuelt en med en alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, fortrinns-l6 17

vis en metylgruppe, substituert fenylrest, eller R og R sammen står for en alkylengruppe med 4 til 6, fortrinnsvis 5 karbonatomer,

i hvilken eventuelt en metylengruppe kan være erstattet med et hetero-

atom, såsom oksygen- eller svovelatom, eller med en N-R -i Q-gruppe, hvor R betyr en alkylgruppe, fortrinnsvis med 1 til 3 karbonatomer, under dannelse av en 3-aza- eller j5- tia-, fortrinnsvis en 3-oksapentametylengruppe, og hvor man spesielt får dannet en pentametylengruppe, og hvor Q ^ betyr en ekvivalent til et anion av en organisk eller uorganisk syre, eller

b) nitrerer en furylpyrazol med den generelle formel VI

1 2

hvor R , R og A har ovenfor angitte betydning, eller

c) oksyderer eller dehydrerer en substituert metyl-nitrofurylpyrazol med den generelle formel VII

1 2

hvor R og R har ovenfor angitte betydning, og hvor V betyr et halogenatom, fortrinnsvis et klor- eller bromatom, en hydroksy-eller en aminogruppe,

og at man alt etter den ønskede betydning av A eventuelt til slutt lyolyserer og/eller alkylerer eller acylerer og/eller dehydratiserer og/eller oksyderer henholdsvis dehydrerer de ifølge a) til

c) erholdte forbindelser.

Lyolysen ifølge fremgangsmåtevarianten a) gjennomføres med forbindelser WH, hvor W betyr et substituert rned dobbelbindig forsynt oksygen- eller svovelatom eller med tre bindinger forsynt nitrogenatom, d.v.s. med 0H-, SH- eller NH-forbindelser ved hjelp av som regel kjente metoder. Som OH-forbindelser kan f.eks. nevnes vann eller alkoholer, som SH forbindelser, svovelvannstoff eller tioler, som NH-forbindelser ammoniak, primære og sekundære aminer, hydroksylaminer eller hydraziner.

Lyolysen av forbindelsene V med vann foretas som regel ved temperaturer mellom -20 og 100°C uten eller med tilsetning av uorganiske løsningsmidler, f.eks. alkoholer såsom etanol, amider-såsom dimetylformamid, karboksylsyre såsom eddiksyre, ketoner såsom aceton, etere såsom dioksan, nitriler såsom acetonitril, eller klorhydrogen-karboner såsom metylenklorid, i svakt alkalisk eller fortrinnsvis nøytralt til sterkt surt miljø, hvorved reaksjonstiden ligger mellom 0,2 og 8 timer. Herved fås forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe, d.v.s. hører til forbindelser med formel II, hvor X betyr et oksygenatom. Ifølge en foretrukket utførelsesform blir reaksjonsblandingen, slik denne fås ved fremstillingen av 4-pyrazolylmetylenammoniumforbindelser V, f.eks. ved hjelp av en Vilsmeier- eller Duff-reaksjon, innrørt i is, eventuelt innstilt på en pH-verdi fra 2 til 7*og lyolysen sluttføres ved oppvarming til 15 til 50°C. Herved utfelles aldehydene med den generelle formel II.

Lyolysen av forbindelsene med formel V med alkoholer foretas vanligvis ved omsetning med de tilsvarende alkoholer, eventuelt under oppvarming og/eller tilsetning av tilsvarende alkalimetallalkoholater og/eller i nærvær av inerte løsningsmidler, og dette fører til for bindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en beskyttet aldehydgruppe i form av en ikke-ringformet eller ringformet acetal.

Lyolysen med forbindelsene med formel V med hydrogensulfid henholdsvis tiolen eller deres salter med uorganiske eller organiske baser foretas eventuelt i nærvær av organiske løsningsmidler såsom pyridin, dimetylformamid eller alkoholer, og/eller under forhøyet trykk ved temperaturer fra 0 til 120°C. Dette fører til forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en derivert aldehydgruppe i form av en tioaldehydgruppe, d.v.s. til forbindelser med den generelle formel:II, hvor X betyr et svovelatom, fortrinnsvis i form av deres polymerer, henholdsvis til forbindelser med formel I, hvor A betyr en beskyttet aldehydgruppe i form av en merkaptalgruppe.

Lyolysen av forbindelsene med den generelle formel V med aminofor-

19 19 3 bindelser HgN-R , hvor R betyr et hydrogenatom eller gruppen -R , -O-R<4>eller 3 4 5 6 hvor R , R , R-^ og R har ovenfor angitte be tydning, fører til forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en derivert aldehydgruppe, d.v.s. til forbindelser med den 3- 4 generelle formel II, hvor X betyr en gruppe =NH, =N-R , =N-0-R eller 3 4 5 6 hvor R , R , R og R har de ovenfor angitte be tydninger. Lyolysen med ammoniak eller aminer HgN-R foretas med ekvivalente mengder eller med overskudd av aminoforbindelser ved temperaturer mellom -40 og 120°C, eventuelt i nærvær av et inert løsningsmiddel og/eller ekvivalente mengder sterke baser såsom natriumamid, natriumhydrid eller kalium-tert.-butylat, og/eller under forhøyet trykk. Lyolysen med hydroksylaminer HgN-O-R 4 eller hydraziner foretas med ekvivalente eller overskuddsmengder, for-

trinnsvis 1 til 1,2 Mol, aminoforbindelser ved 0 til 120°C, fortrinnsvis 15 til 90°C, fortrinnsvis i nærvær av organiske

løsningsmidler, f.eks. amider såsom dimetylformamid eller N-mety-pyrrolidon, dimetylsulfoksyd, alkoholer såsom metanol, etanol eller 2-metoksyetanol, eventuelt også i nærvær av vann og/eller en protondonator, fortrinnsvis en lavere alkankarboksylsyre såsom eddiksyre, som også kan frigjøres ved tilsetning av et tilsvarende karboksyl-surt salt. Lyolysen med sekundære aminer, aminoalkoholer eller diaminer leder til forbindelser ved den generell formel I, hvor A betyr en beskyttet aldehydgruppe, f.eks. i form av et aminal, et oksazolidin eller imidazolidin.

Nitreringen ifølge fremgangsmåtevariant b gjennomføres ifølge i og for seg kjente metoder. Det er fordelaktig å foreta nitreringen under skånsomme betingelser, som f.eks. ved lav temperatur, f.eks. -30 til 40°C, og under vidtgående vannfrie betingelser, f.eks. med rykende salpetersyre og i 95 til 100$-ig svovelsyre eller organiske løsningsmidler såsom iseddik og/eller eddiksyreanhydrid eller kloroform, eller blandinger av disse, og hvorved man arbeider ved inn-røring i is. Fremgangsmåtevariant b er spesielt egnet for forbindelser med den generelle formel VI, hvor A betyr en ikke-nitrerbar og overfor nitreringsblandingen bestandig rest, fortrinnsvis en aldehyd-, hydroksyimino-, acylhydrazono-, nitril- eller karbamoylgruppe, og hvor R"*" betyr en vanskelig nitrerbar rest, f.eks. et hydrogenatom, en alkoksykarbonyl-, en alkyl- eller en pyridylrest (i andre tilfeller erholdes overveiende forbindelser med formel I, som oppviser en ytterligere nitrogruppe i substituenten R^).

Reaksjonen ved fremgangsmåtevariant c gjennomføres med for fagmannen kjente midler. Oksydasjonen av forbindelser med den generelle formel VII, hvor V betyr et halogenatom, foretas f.eks. ved oppvarming med 15 - 20$-ig vandig kobber- eller blynitratløsning ved omsetning ifølge Sommelet, d.v.s. med heksametylentetramin og etterfølgende hydrolyse med syrer, f.eks. 50^-ig eddiksyre, eller ved oppvarming med selendioksyd, f.eks. i nitrobenzen, hvorved man får forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe. Ifølge en annen utførelsesform blir halogenforbindelsene med formel VII (V=halogen) omsatt med et aromatisk amin, f.eks. anilin, og deretter oksydert i vandig suspensjon eller løsning, f.eks. med dikromat/svovel-syre eller permanganat i vandig-acetonholdig løsning ved temperaturer fra 0 til 20°C. Halogenforbindelsene med formel VII, (V = halogen) kan også først overføres i hydroksyfor-bindelsene med formel VII (V = OH) ved forsåpning, f.eks. med fortynnet kaliumkarbonatløsning, og deretter, som senere beskrevet, oksyderes. Oksydasjonen av forbindelser med den generelle formel VII,, hvor V betyr en aminogruppe, bevirkes f;eks. ved omsetning med kaliumpermanganat i aceton ved lavere temperaturer, eller ved dehydrering, f.eks. med.i isatin eller alloksan med etterfølgende hydrolyse av det intermediært dannete imin. Herved fås forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe. Ifølge en ytterligere utførelsesform blir aminoforbindelsene med formel VII (V = NHg) omsatt med en aromatisk forbindelse, som viser et lett ut-byttbart halogenatom, f.eks. 4-nitro-klorbenzen-2-sulfonsyre eller 2,4-dinitro-klorbenzen. De dannede sekundære aminene dehydreres til Schiffsche baser, f.eks. med dikromat-svovelsyre eller permanganat, hvoretter disse hydrolyseres med syrer til forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe. Dehydreringen av forbindelser med den generelle formel VII, hvor V betyr en hydroksygruppe, foretas ved anvendelse av vanlige milde oksydasjons-midler, f.eks. mangandioksyd i fortynnet svovelsyre, aktivert mangandioksyd i organiske løsningsmidler såsom petroleter, aceton eller karbontetraklorid, eventuelt også ved høyere temperatur, ved lavere temperatur i tilfelle anvendelse av dikromat/svovelsyre eller salpetersyre, eller ved katalytisk hydrogenavspalting, f.eks. i nærvær av kobber, sølv eller sinkforbindelser. Ifølge ytterligere utførelsesformer foretas dehydreringen i nærvær av hydrogen-akseptorer, f.eks. kloranil i toluen eller dimetylformamid, eller ved oksydasjon med blydioksyd eller blytetraacetat, f.eks. i benzen-holdig løsning i nærvær av pyridin, eller ved oksydoreduksjon i nærvær av aldehyder eller ketoner, f.eks. ifølge Oppenauer. Herved erholdes forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe. Den videre oksydasjonen av disse aldehyder, f.eks. med hydrogenperoksyd i nærvær av alkali ved romtemteratur, med permanganat i nærvær av pyridin eller med sølvoksyd, fører til forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri karboksylsyregruppe. Ifølge en annen utførelsesform erholdes slike forbindelser ved direkte oksydasjon av forbindelser med formel VII, hvor V betyr en hydroksygruppe, f.eks. ved omsetning med dikromat/ svovelsyre i vann, eventuelt i nærvær av en løsningsformidler såsom dimetylformamid, kaliumpermanganat og saltsyre i aceton, eller salpetersyre, og eventuelt under anvendelse av varme.betingelser.

De forholdsregler som eventuelt slutter seg til fremgangsmåtene a til c, nemlig lyolyse og/eller alkylering og/eller acylering og/eller dehydratisering og/eller oksydasjon og/eller dehydrering gjennom-føres ifølge i og for seg kjente metoder, slik som disse f.eks. er beskrevet i Houben-Weyl, Methoden der organischen Chemie, 4. opplag, Georg-Thieme-Verlag Stuttgart; I.T. Harrison, S. Harrison, Compendium of Organic Synthetic Methods, Wiley-Interscience (1971); CA. Buehler, D.E. Pearson, Survey of Organic Synthesis, Wiley-Interscience (1970); S.R. Sandler, W. Karo, Organic Functional Group Preperations, vol. 1 (1968), 2 (1971) og 3 (1972), Academie Press, N.Y. og London.

Således kan lyolysen foretas med egnede midler, f.eks. forbindelsene WH, hvor W har ovenfor angitte betydning, eller syreanhydrider, eller eventuelt i nærvær av katalysatorer og/eller aktivatorer og/ eller organiske løsningsmidler. Lyolysen av forbindelser med utforming II, hvor CH=X betyr en beskyttet eller derivert aldehydgruppe, med vann i nærvær av uorganiske eller organiske syrer, f.eks. saltsyre, svovelsyre, p-toluensulfonsyre, ved romtemperatur eller forhøyet temperatur leder til forbindelser med formel II, hvor A betyr en fri aldehydgruppe, lyolysen av acetaler foretas f.eks. med fortynnet saltsyre, og lyolysen av oksimer og hydraziner med en 65^-ig svovelsyre. Lyolysen med vann av forbindelser med utforming III foretas i nærvær av baser, f.eks. natronlut, eller fortrinnsvis syrer, f.eks. saltsyre eller svovelsyre, eller Lewis-syre, f.eks. bortrifluorid, uten organisk løsningsmiddel, f.eks. i konsentrert svovelsyre, fortrinnsvis ved romtemperatur, eller i nærvær av et organisk løsningsmiddel såsom alkoholer, metylenklorid eller eddiksyre, eventuelt i nærvær av en kobberkatalysator og/eller en akti-va tor såsom ammoniumnitrat eller natriurnnitrat, eller ifølge en annen utførelsesform, f.eks. i nærvær av natronlut og hydrogenperoksyd. Herved fås forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en karbamoylgruppe, henholdsvis forbindelser med den generelle formel IV, hvor -C(=U)R<11>betyr en -C(=0)NH2-gruppe. Under lignende reaksjonsbetingelser, f.eks. ved høyere temperatur og/ eller forlenget reaksjonstid, erholder man ved lyolysen av nitriler med den generelle formel III via amider med formel IV forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri karboksylgruppe. Hvis forbindelser med utforming IV, hvor -C(=U)Rbetyr en beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe, utsettes for lyolysen med vann i alkalisk, surt eller nøytralt miljø, så erholdes forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri karboksylgruppe, hvorved eventuelt lyolysen også bare gjennom-føres til et bestandig mellomtrinn tilsvarende utforming IV. Således lyolyseres reaksjonsdyktige derivater med utforming IV, hvor -C(=U)R^ f.eks. betyr en tioamid-, imidosyreester- eller amididi-gruppe, under skånsomme betingelser med vann til amider med formel IV, hvor -C(=U)R"'"^"betyr en karbamoylgruppe. Lyolysen med vann kan også begunstiges ved intermediær dannelse av reaksjonsdyktige mellomtrinn, som f.eks. ved omsetning av amider med formel IV, hvor -C(=U)R''"1 betyr en karbamoylgruppe, med salpetersyrling i eddiksurt og/eller svovelsurt medium samt med vann. Lyolysen av forbindelser med den generelle formel I, hvor R1 betyr en acylgruppe, med vann, og spesielt i nærvær av basiske katalisatorer såsom ammoniak, organiske aminer eller alkalihydroksyder, fører til forbindelser med den generelle formel I, hvor R1 betyr et hydrogenatom. Hvis forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe, underkastes lyolysen med alkoholer, så erholdes forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en beskyttet aldehydgruppe i form av et acetal med åpen kjede eller et ringformet acetal. Denne lyolysen gjennomføres f.eks. med alkanoler eller alkandioler i nærvær av sure katalysatorer, hvorved bl.a. det som alkoholer anvendes

metanol, etanol, propanol, n-butanol, etylenglykol, propylenglykol, 2,2-dimetyl-l,3-propandiol, som sure katalysatorer bl.a. p-toluensulfonsyre, perklorsyre, klorhydrogensyre eller Lewis--syrer, og hvorved det erholdte vann eventuelt fjernes ved azeotrop destilla-sjon, f.eks. ved hjelp av kloroform eller benzen. Lyolysen med alkoholer gjennomføres også i nærvær av tilsvarende ortoestere, f.eks. ortomaursyreestere, ved hjelp av sure katalisatorer såsom mineral-syrer, ammoniumklorid eller pyridinhydroklorid. Hvis lyolysen gjennomføres med alkoholer med forbindelser med utforming III, f.eks. under kulde i nærvær av hydrogenklorid, så erholdes forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en derivert karboksylsyregruppe i form av et karbimidsyrealkylesterhydroklorid. Forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri eller reaktiv derivert karboksylsyregruppe, lyolyseres med alkoholer til forbindelser med formel I, hvor A betyr en beskyttet karboksylsyregruppe. Som

eksempler på slike lyolyser skal følgende metoder nevnes: den azeotrope eller ekstraktive omsetningen av den frie syren med formel I (A=C00H) med overskuddsmengde av alkohol R 20 -0H, hvor R 20betyr en alkylgruppe med 1 til 11, fortrinnsvis 1 til 4 karbonatomer, eller en aralkylgruppe med opp til 14 karbonatomer, fortrinnsvis benzyl-eller fenetylgruppe, i nærvær av protonedonatorer; omsetning av de forannevnte komponenter ved romtemperatur i nærvær av dicyklo-heksylkarbodiimidj omsetning av syrehalogenid eller syreanhydrid med formel I (A = -CO-R^^", hvor R betyr et halogenatom henholdsvis en acyloksygruppe) med alkoholer R 20 -0H, hvor R 20har forannevnte betydning, eller en arylgruppe med opp til 12 karbonatomer, fortrinnsvis fenylgruppen, i nærvær av eller i fravær av et basisk

kondensasjonsmlddel, f.eks. pyridin, trietylamin eller alkalihydroksyder. Lyolysen av forbindelser med utforming II, hvor X betyr et oksygenatom, med hydrogensulfid i organiske løsningsmidler i nærvær av sure katalysatorer såsom hydrogenklorid eller sinkklorid, gir derivater med formel II, hvor X betyr et svovelatom, i form av deres polymerer, fortrinnsvis trimerer. Lyolysen av forbindelser med utforming III med hydrogensulfid eller tiolen såsom alkyl-

merkaptaner eller tioeddiksyre, eventuelt i nævær av uorganiske eller organiske baser, f.eks. pyridin og/eller inert løsningsmiddel og/eller trykk og/eller høyere temperatur, resulterer i forbindelser med utforming IV, hvor -C(=U)R1:L betyr en tioamidgruppe eller en iminotioetergruppe. Lyolysen av forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe, med tiolen såsom metylmerkaptan, etan-l,2-dltiol, eventuelt i nærvær av sure katalysatorer såsom hydrogenklorid eller sinkklorid, fører til beskyttede aldehyder i form av deres ringformede merkaptaler eller merkaptaler med åpen kjede. Lyolysen av forbindelser med utforming IV, hvor -C(=U)R<11>betyr en halogenkarbonyl- eller acyloksykarbonylgruppe, med hydrogensulfid eller tiolen eller deres salter med uorganiske eller organiske baser fører til forbindelser med utforming IV, hvor -C(=U)R<11>betyr en merkaptokarbonyl- eller tiokarbonestergruppe. Lyolysen av forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe eller acetalgruppe, med sekundære aminer, aminoalkoholer, f.eks. etanolamin eller diaminer, f.eks. N,N'-dimetyletylendiamin, eventuelt i nærvær av protondonatorer, fører til forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en beskyttet aldehydgruppe, f.ek. i form av et aminal, et oksasolidin eller imidazolidin, mens dgeent ermeed llae mmfoonrmiaek l Iel, lher vor amA inber etyHr p^ Ng-R ru3ppdeannne e-s CHf=oNrH binedlelelr ser -CHm=eNd -R d^e5n,

hvorved eventuelt også inerte løsningsmidler, som også kan tjene som slippmiddel for den azeotrope vannavskilling, og/eller forhøyet temperatur kan komme til anvendelse. Lyolysen av forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri aldehydgruppe, en beskyttet aldehydgruppe, f.eks. i form av et acetat, merkaptal, animal, oksazolidin eller lignende derivater, eller en reaktiv derivert aldehydgruppe, f.eks. gruppene -CH=S, -CH=NH eller -CH=N-R, med amino-

forbindelser HgN-O-R eller

hvor ??, R<4>, R<5>og R<6>har ovenfor aneritte betvdninc. f^rer til deriverte aldehvder med utformine-4 II, hvor X betyr gruppene =N-0-R eller 4 5 hvor R , R-^ og R har de ovenfor angitte betydninger. Lyolysen gjennomføres med ekvivalente mengder eller overskuddsmengder, fortrinnsvis 1 til 1,2 mol av aminoforbindelsen, ved -10 til 120°C, fortrinnsvis 15 til 90°C, fortrinnsvis i nærvær av organiske løsningsmidler, f.eks. amider såsom dimetylformamid eller N-metylpyrrolidon, dimetylsulfoksyd, alkoholer såsom metanol, etanol eller 2-etoksyetanol, eventuelt også i nærvær av vann og/eller fortrinnsvis en protondonator, spesielt en karboksylsyre såsom eddiksyre. Lyolysen av forbindelser med utforming IV, hvor -C(=U)R"^ betyr en fri (R<11>er en hydroksygruppe), fortrinnsvis beskyttet (R"<1>""<1>" er f.eks. en alkoksy- eller aryloksygruppe) eller reaktiv derivert (R^ f.eks. betyr et halogenatom, en acyloksy-, alkylmerkapto- eller azidogruppe) karboksylsyregruppe oe da med den oven aneitte betvdnins for U. med aminoforbindelser

u — XJ HgNR-5, H2N-0-R<4>,

eller H^N-NrT, fører til tilsvarende forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en derivert karboksylsyregruppe -C(=U)R^""'", hvor U og R"^ har den samme betydning som angitt i forbindelse med utforming IV. Således blir f.eks. beskyttede karboksylsyrederivater såsom estere med utforming IV omsatt med de forannevnte aminoforbindelsene med eller uten løsningsmiddel, eventuelt ved høyere temperatur, f.eks. 50 til 150°C, og/eller forhøyet trykk, til amider, hydroksamsyre eller hydrazider. Forbindelser med utforming IV, hvor -C(=U)R"'"1 betyr en halogenkarbonyl- eller halogenimidoylgruppe, omsettes i vandig eller organisk medium med to ekvivalente mengder aminoforbindelser eller med en ekvivalent mengde aminoforbindelse i nærvær-' av en hjelpebase, f.eks. et alkalihydroksyd, pyridin eller trietylamin, ved 0 til 30°C, til amider, hydroksamsyrer, hydrazider,

amidiner, N-hydroksyamidiner eller hydrazidiner, hvorved det videre kan omsettes med natriumazid til f.eks. azider. Lyolysen av de frie karboksylsyrer med formel I med aminoforbindelser i nærvær av dicykloheksylkarbodiimid ved romtemperatur i egnede løsningsmidler fører likeledes til tilsvarende karboksylsyrederivater med utforming IV.

Den likeledes etterfølgende alkylering eller acylering gjennomføres ved hjelp av for fagmannen kjente metoder. Således omsettes f.eks. forbindelser med den generelle formel I, hvor R^ betyr et hydrogenatom, med et alkylerings- eller acyleringsmiddel R<1>!^, hvor R^" betyr en alifatisk eller alicyklisk hydrokarbonrest, en aralkylgruppe eller en acylrest ifølge definisjonene for R"<*>", og hvor Q, betyr resten av en uorganisk eller organisk syre, f.eks. et halogenatom eller en alkylsulfonyloksy- eller p-tolylsulfonyloksygruppe, ved temperaturer mellom - J>0 og 100°C, fortrinnsvis mellom -20 og 60°C, og eventuelt i et løsningsmiddel, f.eks. i aromatiske hydrokarboner, alkoholer eller aprotiske, dipolare løsningsmidler såsom dimetylformamid, N-metylpyrrolidon eller dimetylsulfoksyd, og fortrinnsvis i nærvær av et basisk kondensasjonsmiddel, f.eks. et alkali- eller jordalkali-metallhydroksyd, -hydrid, -amid eller-karbonat eller en organisk nitrogenbase, f.eks. pyridin eller trietylamin, hvorved alkylerings-midlet anvendes f.eks. I en mengde på 1 til 1,2 molar. På lignende måte erholder man av forbindelser med utforming II, hvor X betyr gruppe =N-0H, med forbindelser med formel R 4Q, hvor Q har foran angitte betydning og hvor R 4 betyr en acylgruppe med den i formel II nevnte betydning for R 4, forbindelser med formel II, hvor X betyr

4 4

gruppe =N-0-R med den der nevnte betydning for R , nemlig en acylgruppe.

Den eventuelt etterfølgende dehydratiseringen av forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr gruppen -CH=N-0H eller -C(=0)NH2

kan gjennomføres på vanlig måte, f.eks. termisk eller ved hjelp av egnede dehydratiseringsmidler, eventuelt i nærvær av inerte løsnings-midler og/eller høyere temperatur. Herved fås forbindelser med den generelle formel I i form av utformingen III. Som eksempel på dehydratiseringsmidler kan nevnes: iseddik, acetanhydrid/natriumacetat eller maursyre/natriumformiat ved oppvarming; acylhalogenider eventuelt i nærvær av pyridin; tionylklorid, fosforoksydklorid, fosfor-pentaklorid eventuelt i nærvær av dimetylformamid; fosgen, p-toluen-sulfonsyreklorid, dicykloheksylkarbodiimid eventuelt i nærvær av

organiske baser; fosforpentoksyd; diklorkarbon i nærvær av fase-transferkatalysatorer; isocyanater i nærvær av tertiære aminer; 1,1'-karbonylbiimidazoljtrikloracetonitril. Reaksjonen gjennom-føres eventuelt også heterogent, f.eks. med tionylklorid i karbontetraklorid som løsningsmiddel. Ustabile mellomstadier kan i enkelte tilfeller også isoleres, f.eks. ved reaksjonen mellom oksimer og syreanhydrider O-acyloksimer eller med metylisocyanat O-metyl-karbamoyloksimer.

Den eventuelt etterfølgende oksydasjonen eller dehydreringen av forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en fri eller derivert aldehydgruppe, utføres ifølge vanlige metoder, slik som angitt i forbindelse med fremgangsmåte c. Således erholder man f. eks. av frie aldehyder med utforming II med ammoniak og mangandioksyd i varme via intermediært dannede aldiminer nitrilene med formel III, med aminer med formel HNR 12 R 1^ 3 og mangandioksyd i nærvær av natriumcvanid forbindelsene med utformine IV. hvor -Cf-U^R<11>

betyr gruppe

12 13

hvor R og R ^ har ovenfor angitte

betydninger.

Fremstillingen av de ifølge fremgangsmåtevariant. a anvendte 4-pyrazolylmetylenammoniumforbindelser V kan skje på forskjellige veier. Således erholdes på i og for seg kjent måte ved reaksjon av 5-nitro-2-acetylfuran med de tilsvarende hydrazinene HgN-NH-R<1>5-nitro-2-acetyl-furan-hydrazoner, som omsettes med en Vilsmeyer-reagens, som før omsetningen eller fortrinnsvis in situ under reaksjonen fremstilles av et dialkyl- eller alkylarylformamid og et syrehalogenid, til 3- eller 5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-yl-metylenammoniumforbindelsene. Forbindelsene V erholdes imidlertid og-så ved hjelp av reaksjon av 3~eller 5_(5-nitro-2-furyl)-pyrazoler med et Vilsmeyer-reagens. En ytterligere fremgangsmåte for fremstilling av forbindelser V består f.eks. i omsetningen av 3- eller 5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazoler med heksametylentetramin og trifluoreddiksyre i inerte løsningsmidler ifølge Duff. Overraskende fås forbindelsene V også ifølge en fremgangsmåte hvor alt blandes, nem lig ved reaksjon av 5-nitro-2-acetylfuran med tilsvarende hydraziner HgN-NH-R"'' i nærvær av lavere alkankarboksylsyrer, f. eks. maur syre, propionsyre, smørsyre, fortrinnsvis eddiksyre, og deretter tilsetning av et Vilsmeyer-reagens. Ved denne fremgangsmåten omsetter man fortrinnsvis 5-nitro-2-acetylfuran med ca. en molekvivalent av et hydrazin i et dialkyl-:- eller alkylarylformamid i nærvær av f. eks. iseddik , hvoretter man omsetter et syrehalogenid. Som dialkylformamider anvendes f.eks. dietylformamid, diisopropylformamid, N-formylpiperidin, N-formylpiperazin eller N-formylmorfolin, fortrinnsvis dimetylformamid. Som alkylarylformamider anvendes f.eks. N-metyl-N-fenylformamid eller N-etyl-N-tolylformamid. Aktuelle syrehalogenider er fosforoksydbromid, fosgen, tionylklorid, fortrinnsvis fosforoksydklorid. Denne fremgangsmåten gir utmerkede ut-bytter ved tilsvarende utførelse av reaksjonen. Reaksjonstemperaturene ligger vanligvis mellom 10° og 50°C, og reaksjonstiden mellom 30 minutter og 24 timer.

Fremstillingen av de ifølge fremgangsmåtevariant b anvendte furyl-pyrazolforbindelser VI foretas ifølge i og for seg kjente pyrazol-synteser. Således erholdes furylpyrazoler VI f.eks. av tilsvarende H>- diketoner eller deres funksjonelle derovater og hydraziner, slik som bl.a. beskrevet i DOS 1 809 387, eller ved omsetning av 2-acetyl-furanhydrazoner med Vilsmeyer-reagenser.

Fremstillingen av de ifølge fremgangsmåtevariant c anvendte (5-nitro-2-furyl)pyrazolforbindelsene VII skjer ved hjelp av i og for seg kjente metoder. F.eks. erholder man 4-halogenmetylpyrazoler VII ved halogenmetylering av tilsvarende i 4-stilling usubstituerte pyrazoler. 4-halogenmetylpyrazolene VII omdannes med vann i tilsvarende 4-hydroksymetylpyrazoler VII og med aminer i tilsvarende 4-aminometyl-pyrazoler VII.

4-hydroksymetylpyrazoler VII fås også ved reduksjon av tilsvarende pyrazol-4-karboksylsyrer med komplekse aluminiumhydrider og 4-halogenmetylpyrazoler av 4-hydroksymetylpyrazolene ved omsetning med syrehalogenider såsom tionylklorid eller fosforoksydklorid.

Ifølge en foretrukket fremgangsmåte blir forbindelsene med utforming II, hvor X betyr et halogenatom, omsatt 1 en satsvis fremgangsmåte, d.v.s. i en entrinns fremgangsmåte, til forbindelser med utforming III. Herved omsettes aldehydene II først med hydroksylamin som fortrinnsvis er frigjort fra sitt syreaddisjonssalt med karboksylsyre salter, fortrinnsvis alkalimetallacetater, i egnede løsningsmidler, f.eks. dialkylformamider eller arylalkylformamider, fortrinnsvis dimetylformamid, i nærvær av protondonatorer, fortrinnsvis alkankarboksylsyre såsom eddiksyre, og deretter med et dehydratiseringsmiddel, f.eks. et syrehalogenid, fortrinnsvis fosforoksydklorid. Reaksjonstemperaturene ligger vanligvis mellom 10 og 50°C, og reaksjonstiden mellom 30 minutter og 24 timer, fortrinnsvis 2 til 8 timer.

De nye forbindelsene med den generelle formel I henholdsvis med utformingene II, III og IV innehar verdifulle egenskaper som gjør dem økonomisk utnyttbare. For det første har forbindelsene med den generelle formel I sterke antimikrobielle egenskaper, spesielt antibakteriell, antiprotozoell, antihelmintisk eller antimykotisk aktivitet, og for det annet lar de seg overføre i andre forbindelser med den generelle formel I, hvorved de altså representerer verdifulle mellomprodukter for fremstilling av antimikrobielle virksomme forbindelser med den generelle formel I henholdsvis med utformingene II, III og IV.

Den antibakterielle aktivitet til forbindelsene ifølge nærværende oppfinnelse omfatter grampositive og gramnegative bakterier. Eksempler på slike skal nevnes: mikrokokker, f.eks. Staphyloccoccus aureus; streptokokker, f.eks. Streptococcus pyogenes, Streptococcus faecalis (Enterococcus); enterobakterier, f.eks. escherikier såsom Escherichia coli, klebsieller såsom Klebsiella pneumoniae; proteus såsom Proteus morgagnii, Proteus mirabilis, Proteus rettgeri; salmoneller såsom Salmonella typhimurium, Salmonella enteritidis, Shigella; pseudo-monaser såsom Pseudomonas aeruginosa; corynebakterier såsom Coryne-bacterium pyogenes; basiller såsom Bacillus subtilis; clostrider; Mycobacterium tuberculosis. Som eksempler på protozoer kan nevnes: trichomonader, spesielt Trichomonas vaginalis og Trichomonas foetus; amøber såsom Entamoeba histolytica; Coccidier såsom Eimeria^ plas-modierj trypanosomer såsom T. brucei, T. rhodesiense, T. gambiense, T. cruzi; leishmanier. Som eksempler på myzeter kan nevnes: gjær, gjærsopp, dermatofyter og dimorfe sopper. Som eksempler på helminther kan hevnes trematoder, cestoder og nematoder.

Den utmerkede og brede antimikrobielle virksomheten til nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I muliggjør deres anvendelse såvel i human- som i vetrinær-medisinen, hvorved de kan anvendes for profylakse av infeksjoner eller for behandling av allerede inn-truffede infeksjoner. •Som indikasjoner på det humanmedisinske området skal nevnes indre og ytre infeksjoner såsom allmenninfeksjoner, infeksjoner i urogenitalsystemet eller i tarmtrakten, munn- og halsinfeksjoner, bak-terielt betingede dermatoser såsom pyodermier, abscesser, sårinfek-sjoner, slimhudinfeksjoner eller desinfeksjon av sunn hud såvel som den nevnte sårdesinfeksjon.

Aktuelle indikasjoner for det veterinærmedisinske området er ytre og indre infeksjoner såsom slimhudinfeksjoner, pyodermier, abscesser, sårverk, mastidider, infeksjoner i urogenitalsystemet eller tarmtrakten. Prinsipielt kan alle høyere dyr, spesielt unge eller ut-vokste husdyr, f.eks. fjærfe såsom høns, katter, hunder, kaniner, sauer, svin, hester eller fe behandles med de nye forbindelser.

De nye forbindelsene kan også anvendes som overflatedesinfeksjons-middel. De kan også anvendes som konserveringsmiddel for beskyttelse av høymolekulære, hydrofobe eller andre organiske materialer eller legemiddeltilberedninger mot mikrobiell spaltning, d.v.s. som konserveringsmiddel, i det man blander, skaper kontakt, impregnerer eller på annen måte behandler det organiske materialet med forbindelsene. De nye forbindelsene finner også anvendelse som vekst-fremmende tilsetningsstoffer til dyreformiddel.

Forbindelsene med den generelle formel I oppviser alt etter typen substitusjon et antimikrobielt virkningsspektrum med forskjellige tyngdepunkter, hvorved en av de forannevnte virkninger, spesielt den antibakterielle (spesielt f.eks. mot fremkaller av allmenn-eller urogenital- eller tarminfeksjoner eller ytre infeksjoner) eller den antiprotozoelle (spesielt f.eks. mot trichomonadeinfek-sjoner) virkning eller en kombinasjon av disse virkninger skal under-strekes. Alt etter ønsket terapeutisk formål eller ved en av de ovenfor nevnte andre anvendelsestyper benyttes en av forbindelsene med den generelle formel I av den ønskede virkningstype.

Den overlegne antimikrobielle aktivitet til forbindelsene med den generelle formel I ble bevist ved hjelp av in vitro- og in vivo-forsøk ifølge standardmetoder, hvorved aktiviteten av kjente aktivstoffer, f.eks. "Nitrofurantoin", "Nifuroksazid", "Nifuratel" eller "Metronidazol" tydelig overtreffes.

Et ytterligere resultat av forbindelsen er også et antimikrobielt virksomt middel for bekjempelse av fremkalleren av sykdommer hos mennesker og dyr, og det nevnte middel erkarakterisert vedsitt innhold av et eller flere av de aktivstoffene med den generelle formel I henholdsvis med utformingene II, III eller IV.

De antimikrobielle virksomme midlene fremstilles ved hjelp av i og for seg kjente fremgangsmåter. Som legemidler kan de nye forbindelsene anvendes som sådanne eller eventuelt i kombinasjon med egnede farmasøytiske bærestoffer. Hvis de nye farmasøytiske tilberedningene ved siden av aktivstoffene inneholder farmasøytiske bærestoffer, så oppgår aktivstoffinnholdet i disse blandinger til o,l til 99,5, fortrinnsvis o,5 til 95 vekts-# av den totale blandingen.

I overensstemmelse med oppfinnelsen kan aktivstoffene anvendes i human- og veterinærmedisinen i enhver ønsket form, f.eks. systemisk eller topisk, under forutsetning at det dannes henholdsvis opprett-holdes en tilstrekkelig antimikrobiell blod-, sekret- eller vev-speil eller lokalkonsentrasjoner av nitrofurylforbindelsen. Dette kan oppnås enten ved oral, rektal eller parenteral administrasjon i egnede doser. De nye legemidlene kan imidlertid også anvendes intravaginalt eller lokalt på legemets overflate. Fortrinnsvis foreligger den farmasøytiske tilberedningen av aktivstoffet i form av enhetsdoser, som tilsvarer den ønskede administrasjon. En enhetsdose kan f.eks. utgjøres av en tablett, en dragé, en kapsel, et suppositorium, en vaginalkule, en vaginaltablett eller vaginalstav eller en utmålt volummengde av et pulver, et granulat, en løsning, en emulsjon, en suspensjon, en sol, en gel, en salve eller en krem.

Under "enhetsdose" menes i nærværende oppfinnelse en fysikalsk bestemt enhet, som inneholder en individuell mengde av den aktive bestanddelen i kombinasjon med et farmasøytisk bærestoff, hvis aktivstoffinnhold tilsvarer en brøkdel eller det mangedoble av en terapeutisk enkeldose. En enkeldose inneholder fortrinnsvis den mengden aktivstoff som administreres ved en applikasjon, og som vanligvis tilsvarer en hel, en halv, en tredjedel eller fjerdedel av dagsdosen. Når det for en enkel terapeutisk administrasjon bare kreves en brøkdel, som f.eks. halvdelen eller en fjerdedel av enhetsdosen, så er enhetsdosen fordelaktig delbar, som f.eks. i form av en tablett med delehakk.

Den farmasøytiske tilberedningen ifølge oppfinnelsen inneholder,

når den foreligger i form av en enhetsdose og dessuten er bestemt for anvendelse i forbindelse med f.eks. et menneske, ca. 2 til 6000 mg, fortrinnsvis 10 til 2500 mg og spesielt 20 til 1200 mg aktivstoff.

Generelt har det vist seg såvel i human- som også i veterinærmedisinen som fordelaktig å administrere aktivstoffet eller aktivstoffene ved oral administarsjon i en dagsdose på ca. o,l til ca. 50, fortrinnsvis 0,5 til 20, spesielt 1 til 10 mg/kg kroppsvekt, eventuelt i form av flere, fortrinnsvis 1 til 3 enkeladministrasjoner for opp-nåelse av de ønskede resultater. En enkeldose inneholder aktivstoffet eller aktivstoffene i mengder på ca. 0,05 til ca. 25, fortrinnsvis 0,25 til 15, spesielt 0,5 til 10 mg/kg kroppsvekt.

Ved en parenteral, f.eks. intraperitoneal behandling kan lignende doser komme til anvendelse. Ved mastitis-terapi av fe appliseres f.eks. ca. 5 til ca. 500 mg aktivstoff per jur-fjerdedel.

For en lokal applikasjon anvendes tilberedninger som inneholder ca. 0,01 til ca. 10, fortrinnsvis 0,05 til 5, spesielt 0,1 til 1 vekts-# aktivstoff.

Den terapeutiske administrasjonen av den farmasøytiske tilberedning kan finne sted 1 til 4 ganger daglig til fastlagte eller varierende tidspunkter, f.eks. etter måltider og/eller om aftenen. Det kan imidlertid være nødvendig å avvike fra de nevnte doseringer, og da avhengig av objektets art, dets kroppsvekt og dets alder, syk-dommens art og intensitet, tilberedningens art og applikasjonsmåten for legemidlet såvel som tidsrommet henholdsvis intervallet mellom administrasjonene. Således kan det i enkelte tilfeller være tilstrekkelig med mindre enn den ovenfornevnte mengde aktivstoff, mens det i andre tilfeller er nødvendig å overskride de ovenfor angitte aktivstoffmengder. Fastsettelsen av til enhver tid . nødvendige optimale dosering og applikasjonsmåte av aktivstoffet kan lett finne sted av enhver fagmann på grunn av hans fagviten.

De farmasøytiske tilberedningene består i regel av aktivstoffer ifølge oppfinnelsen og ikke-toksiske, farmasøytisk forenlige lege-middelbærere, som kommer til anvendelse som tilsetninger eller fortynningsmidler i fast, halvfast eller flytende form eller som over-trekksmidler, f.eks. i form av en kapsel, et tablettovertrekk, en pose eller en annen beholder for den terapeutisk aktive bestanddelen. Et bærestoff kan tjene f.eks. som formidler av opptak av legemidlet i kroppen som formuleringshjelpemiddel, som søtnings-middel, som smakskorrektur, som fargestoff eller som konserveringsmiddel.

Aktuelt for oral anvendelse er f.eks. tabletter, dragéer, harde

og myke kapsler, f.eks. av gelatin, dispergerbart pulver, granulater, vandige og oljeholdige suspensjoner, emulsjoner, løsninger

Tabletter kan inneholder inerte fortynningsmidler, f.eks. kalsiumkarbonat, kalsiumfosfat, natriumfosfat eller laktose; granulerings-og fordelingsmidler, f.eks. maisstivelse eller alginater; binde-midler, f.eks. stivelse, gelatin eller akasiegummi; og glidemiddel, f.eks. aluminium- eller magnesiumstearat, talkum eller silikonolje. De kan ytterligere være forsynt med et overtrekk som også kan være slik beskaffet at det oppnås en forsinket oppløsning og resorpsjon av legemidlet i gastrointestinaltrakten og dermed f.eks. en for-bedret forenlighet, protrahering eller en retardering. Gelatin-kapsler kan inneholde legemidlet blandet med et fortynningsmiddel, f.eks. et fast fortynningsmiddel, f.eks. kalsiumkarbonat eller kaolin, eller et oljeaktig fortynningsmiddel som f.eks. oliven-, jordnøtt- eller paraf.inolje.

Vandige suspensjoner kan inneholde suspensjonsmiddel, f.eks. natrium-karboksymetylcellulose, metylcellulose, hydroksypropylcellulose, natriumalginat, polyvinylpyrrolidon, tragantgummi eller akasiegummi; dispergerings- og fuktemiddel, f.eks. polyoksyetylenstearat, hepta-dekaetylenoksycetanol, polyoksyetylensorbitolmonooleat, polyoksyetylensorbitanmonooleat eller lecitin; konserveringsmidler som f.eks. metyl- eller propylhydroksybenzoater; smaksmiddel; søtnings-middel som f.eks:, sakkarose, laktose, natriumcyklamat, dekstrose, invertsukkersirup.

Oljeaktigé suspensjoner kan inneholde f.eks. jordnøtt-, oliven-, sesam-, kokos eller parafinolje samt fortykningsmidler såsom f.eks. bivoks, hardparafin eller cetylalkohol; videre søtnings-middel, smaksmiddel og antioksydasjonsmiddel.

I vann dispergerbart pulver og granulater kan legemiddelstoffene forekomme i blanding med dispergerings-, fukte- og suspensjons-midler, f.eks. av de ovenfor nevnte typer, såvel som sammen med søtningsmidler, smaksmidler og farvestoffer.

Emulsjoner kan f.eks. inneholde oliven-, jordnøtt- eller parafinolje foruten emulgeringsmldler som f.eks. akasiegummi, tragantgummi, fosfatider, sorbitanmonooleat, polyoksyetylensorbitanmonooleat samt

søtnings- og smaksmidler.

For rektal anvendelse av legemiddelstoffene anvendes suppositorier som fremstilles ved hjelp av ved rektaltemperatur smeltende binde-midler, som f.eks. kakaosmør eller polyetylenglykoler.

Parenteral anvendelse av legemiddelstoffene tjener sterile injiser-bare vandige suspensjoner, isotoniske saltløsninger eller andre løsninger, som kan inneholde dispergerings- eller fukte-midler og/ eller farmakologisk forenlige fortynningsmidler, f.eks. propylen-eller butylenglykol.

For den lokale behandlingen egnede salver, paster, kremer, geléer, soler, vaginaltabletter eller -staver kan foruten aktivstoffene Inneholde de vanlige bærestoffene, f.eks. animalske og vegetabilske fetter, vokser, parafiner, stivelser, tragant, cellulosederivater, polyetylenglykoler, silikoner, bentoniter, kiselsyre, talkum og sinkoksyd eller blandinger av disse stoffer.

Pudder og spray kan foruten aktivstoffet eller aktivstoffene inneholde de vanlige bærestoffene, f.eks. melkesukker, talkum, kiselsyre, aluminiumhydroksyd, kalsiumsilikat og polyamidpulver eller blandinger, av disse stoffer. Spray kan dessuten inneholde de vanlige drivmidler, f.eks. klorfluorhydrokarboner.

For munn- og hals-desinfeksjon egner seg f.eks. alkoholiske løs-ninger med 1 til 5$ aktivstoff, som inneholder glycerol og andre bærestoffer, eller sugetabletter med 0,2 til 20$ aktivstoffinnhold, som inneholder frem for alt sukker og ytterligere bærestoffer.

Aktivstoffet eller aktivstoffene kan eventuelt foreligge med en eller flere av de ovennevnte bærestoffer også i mikroforkapslet form.

Ved siden av de nye nitrofurylpyrazolforbindelsene kan de farma-søytiske tilberedningene f.eks. inneholde en eller flere farmakalo-gisk aktive bestanddeler fra andre legemiddelgrupper, f.eks. stero-ider såsom østrogener, f.eks. østradiolbenzoat eller -valerianat, eller kortikoider, f.eks. hydrokortisonj sulfonsyreamider, f.eks. sulfanilamid eller 6-sulfanilamido-2,4-dimetyl-pyrimidinin anti-biotika såsom penicillin, f.eks. Penicillin G eller ampicillin, cephalosporiner, f.eks. Cephalosporin C eller saccharidantibiotika, f.eks. streptomyciner, kanamyciner eller neomyciner, eller polyen-antibiotika, f.eks. Nystatin, Pimaricin eller Amphotericin B, eller tetracykliner, f «eks. "Aureomycin" ® eller "Terramycin"®, peptidanti-biotika, f.eks. bacitracin, kloramfenicol eller rifamyciner; nitro-heterocykler såsom nitrotiazoler, f.eks. nitridazol, nitrofuraner, f.eks. nitrofurantoin eller nitropyrimidin, f.els. 2-amino-5-nitropyrimidin; antimykotika såsom fenolkarboksylsyre, f;;eks. o-hydroksy-benzosyre eller p-hydroksy-benzosyre-alkylester, 8-hydroksy- kino-liner, f.eks. 5-klor-8-hydroksy-7-jod- kinolin eller 5,7-diklor-2-metyl-8-hydroksy-kinolin, 3,4', 5-tribromsalisylanalid eller andre halogenerte salisylanilider, halogenerte karbanilider, halogenerte benzoksazoler eller benzoksazoloner, polyklor-hydroksydifenylmetaner, halogen-dihydroksy-difenyl-sulfider, 4,4'-diklor-2-hydroksy-difenyl-eter, 2', 4,4'-triklor-2-hydroksydifenyleter eller andre polyhalogen-hydroksydifenyleter eller baktericide kvaternærforbindelser.

Forbindelsene med formel I kan også anvendes som fortilsetningsmiddel for fremming av vekst og for forbedring av forverdien ved dyrehold, spesielt ved oppdrett av ungdyr, som f.eks. kalver, smågriser, kyllinger, kalkuner og når det gjelder annet fe, som f.eks. kuer, svin o.s.v.

Administrasjonen av aktivstoffet eller aktivstoffene skjer for dette formål fortrinnsvis via foret og/eller drikkevannet. Aktivstoffet kan imidlertid også anvendes i forkonsentrater, såvel som i tilberedninger som ihnneholder vitaminer og/eller mineralsalter.

A

De nye forbindelsene tilsettes foret eller drikkevannet i en konsentra sjon på ca 0,1 til va. 1000, fortrinnsvis 1 til 200, spesielt 20 til 100 ppm.

Blandingen med foret eventuelt i form av en preblanding (f.eks.

aktivstoff og hvete"nachmehl")eller forkonsentrater og øvrige for-tilberedninger skjer ved hjelp av vanlige metoder.

Et ytterliger formål med oppfinnelsen er en fremgangsmåte for chemo-terapi av virveldyr, f.eks. pattedyr eller fugler, som erkarakterisert vedat man til det infiserte dyret administrerer antimikrobielle aktive og farmakologisk forenlige mengder av en eller flere forbindelser med den generelle formel I henholdsvis med utformingene II, III eller IV.

Mellomproduktene med den generelle formel I henholdsvis med utformingene II, III eller IV lar seg overføre ifølge foran beskrevne metode i antimikrobielle forbindelser med den generelle formel I, hvilket skal bevises ved hjelp av de etterfølgende eksempler. Således erholder man fra frie aldehyder med formel II aldehydderivatene med formel II, hvor A betyr en beskyttet eller derivert aldehydgruppe, f.eks. acetalene, iminene, oksimene eller hydrazonene; eventuelt lar seg de beskyttede og deriverte aldehyder overføre i de frie aldehydene. De beskyttede aldehydderivatene kan videre anvendes for fremstilling av de deriverte aldehydene. De frie aldehydene med utforming II tjener også som utgangsprodukter for fremstilling av forbindelsen med utforming III eller med utforming IV. Nitriler III finner anvendelse for fremstilling av forbindelser

med utforming IV. Forbindelser med den generelle formel I, hvor A betyr en beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe, lar seg overføre i slike forbindelser hvor A betyr en fri karboksylsyregruppe. På samme måte lar seg forbindelser IV med beskyttet karboksylsyregruppe overføre i slike med utforming IV, hvor A betyr en derivert karboksylsyregruppe. Videre kan forbindelser med utforming IV, hvor A betyr en fri karboksylsyregruppe, anvende for fremstilling av forbindelser IV, hvor A betyr en beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe. Oksimer med utforming II eller amider med utforming IV finner anvendelse for fremstilling av forbindelser med utforming III. Forbindelser med den generelle formel I, hvor R^ betyr et hydrogenatom, kan anvendes for fremstilling av forbindelser med formel I, hvor R<1>betyr en alifatisk eller alicyklisk

hydrokarbonrest, en aralkylgruppe eller en acylgruppe. Forbindelser med den generelle formel I, hvor R<1>betyr en acylrest, kan anvendes for fremstilling av forbindelser med formel I, hvor R<1>betyr et hydrogenatom.

De følgende eksempler skal anskueliggjøre oppfinnelsen nærmere uten å begrense denne.

Eksempel 1

3-( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til 100 ml dimetylformamid drypper man ved 10-20°C 27 g fosforoksydklorid, og ved denne temperatur fortsetter man å røre 30 minutter. Til Vilsmeier-komplekset setter man porsjonsvis ved 40°C 17,7 g 5-nitro-2-acetylfuran-semikarbazon, omrører 30 minutter ved denne temperatur og oppvarmer 6 timer til 50°C, herved iakttas gassut-vikling. Denne tilberedning som inneholder 4-pyrazolyl-metylen-dimetylammonium-salt helles på 100 g is, man innstiller på pH 6-7ved å tilsette 6n natronlut dråpevis, man fortynner med vann og rører ytterligere 4 timer. Man suger av bunnfallet, tørker i eksikator over kalsiumklorid, og herved fås 7 g gule krystaller. Man ryster ut moderluten med 3 x 200 ml kloroform, fordamper kloro-formen i vakuum oppvarmer den gjenværende rest med 500 ml vann og f år 3 g gule krystaller. Man tilsetter til de forenede bunnfallene 200 ml vann og 54 ml ln natronlut, gjør klart med aktivkull og foretar utfelling ved surgjøring med eddiksyre. Man erholder med 21% utbytte 3-(5~nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt I87-I87,5°C (fra o-diklorbenzen).

Det som utgangsprodukt anvendte semikarbazon erholdes ved at man rører 15,5 g 5-nitro-2-acetylfuran, 12,6 g semikarbazidhydroklorid og 9 g vannfritt natriumacetat 5 timer ved romtemperatur i etanol, hvoretter man suger av og vasker med etanol og vann.

Eksempel 2

l- metoksykarbonyl- 3-( 5- nltro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Ved å tilsette dråper av 444 ml fosforoksydklorid til 603 ml di-metylformid ved 10-20°C fremstiller man Vilsmeier-komplekset, og tilsetter ved 15^0 275 g 5-nitro-2-acetylfuran-metoksykarbonyl-hydrazon. Man høyer temperaturen i løpet av 5 timer til 28 - 30°C, rører 3-4 timer ved denne temperatur og hydrolyserer det erholdte [[l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-4-pyrazol] -metylen]-dimetyl - ammoniumsalt ved å helle inn i 2,9 kg is og 1,5 1 vann, hvorved man holder temperatur ved tilsetning av is under 25°C (ca. 1,5 timer). Man suger av det krystallinske bunnfallet, vasker nøytralt med vann og tørker. Man erholder med 80# utbytte 1-metoksy-karbonyl-3- (5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Smeltepunkt l87-l89°C under spaltning (av dimetylformamid/vann).

5-nitro-2-acetylfuran-metoksykarbonylhydrazon kan man fremstille på følgende måte: 119*5g 5_nitro-2-acetylfuran og 76,4 g karbazinsyremetylester røres 5 timer i 400 ml metanol og 3 ml iseddik ved 40°C. Man kjøler til 0°C, vasker med kald metanol og erholder herved 169 g 5_nitro-2-acetylfuran-metoksykarbonylhydrazon.

Smeltepunkt 179t180°C.

Eksempel 3

l- metoksykarbonyl- 3-( 5- nltro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksyaldehyd-etylenacetal

Man oppvarmer 464 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4- karboksaldehyd, 170 g etylenglykol og 0,6 g p-toluensulfonsyre i 3000 ml kloroform med vannavsklller under tilbakeløp inntil det ikke lenger blir avskilt noe vann (4-5 timer). Man gjør klart med aktivkull, inndamper i vakuum til tørrhet og omkrystalliserer i dimetylformamid og vann. Man erholder 83$ utbytte 1-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetat. Smeltepunkt. 178-179,5°C (dioksan/vann).

På analog måte erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd l-etyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd l-benzyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd og etylenglykol henholdsvis 2,2-dimetyl-l,3-propandiol l-metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal 1-(p-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal henholdsvis

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-2',2'-dimetyl-propylenacetal l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karkoksaldehyd-2',2'-dimetyl-propylenacetal l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-2',2'-dimetyl-propylenacetal

.1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-2<*>,2'-dimetyl-propylenacetal 3-(5_nitro-2-furyl)-lfenyl-pyrazol-4-karboksaldehydT2', 2'-dimetyl-propylenacetat

Eksempel 4

3-( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehydetylenacetal

Til en suspensjon av 51 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal i 200 ml dimetylformamid og 50 ml vann drypper man ved romtemperatur 29 ml konsentrert ammoniakvann, rører 20 minutter inntil man får oppløsning og surgjør med 2n saltsyre til man erholder pH 5-6, og herved erholdes et bunnfall.

Man tilsetter 5° ml vann i dråpeform, rører ytterligere 15 minutter ved romtemperatur, suger av og vasker med vann. Man erholder med 79$ utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal.

Smeltepunkt 166-167°C.

Eksempel 5

3- ( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til en suspensjon av 513 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal i 2000 ml dimetylformamid og 250 ml vann drypper man ved 20-25°C i løpet av ca. 20 minutter 292 ml 25^-ig ammoniakvann, hvorved bunnfallet oppløses, og hvoretter man rører ytterligere 30 minutter. Under moderat kjøling tilsettes i dråpeform ca. 1000 ml 2n saltsyre inntil man får en sterk sur reaksjon, rører 2 timer ved 30°C og tilsetter 1,7 kg is. Det utfelte bunnfallet suges av under kalde betingelser, og man vasker nøytralt med vann. Man erholder med 96$ utbytte 3-(5~nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4- karboksaldehyd.

Smeltepunkt l87-l87,5°C

Eksempel 6

3-( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd

a) Til en suspensjon av 95,5 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal i 75° ml dioksan tilsettes

i dråpeform 54 ml konsentrert ammoniakvann, rører 12 minutter, drypper inn 160 ml 2n saltsyre til pH 1, rører 30 minutter, fortynner med 2000 ml vann og lar det hele stå over natten i kjøle-skap. Man erholder med kvantitativt•utbytte 3~(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd med smeltepunkt l84-l86°C.

b) Hvis man omsetter 3,1 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal i 50 ml dioksan og 25 ml

vann med 1,73 g piperidin i løpet av 20 minutter ved romtemperatur og går frem som beskrevet under a), så erholder man 3r(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd med smeltepunkt 185-187°C.

Eksempel 7

3- ( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til en suspensjon av 9,1 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd i 80 ml dioksan drypper man ved 5_8°C 33,4 ml konsentrert ammoniakvann, rører 15 minutter og surgjør med 2n saltsyre til pH 2. Man avdestillérer hovedmengden av dioksan i vakuum, blander med 100 ml vann, suger av og vasker med vann. Man erholder med 78^-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4- karboksaldehyd med smeltepunkt I79-I85 •

Eksempel 8

l- etoksykarbonyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Man fremstiller av 10 ml dimetylformamid og 4,7 ml fosforoksydklorid ved romtemperatur et Vilsmeier-kompleks, tilsetter ved 15-17°C 3 g 5-nltro-2-acetylfuranetoksykarbonylhydrazon, og omrører dette en dag ved romtemperatur. Man heller løsningen som inneholder 4-pyrazolylmetylendimetylammonium-salt på is og vann, filtrerer fra den første utfelling (o,6 g), og erholder ved henstand av løsningen en utfelling bestående av 49$ l-etoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. '

Smeltepunkt 139,5-l4l°C (i aceton).

Eksempel 9

3-( 5- nltro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Hydrolyserer man 0,96 g l-etoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd i 8 ml dioksan først med 3,3 ml konsentrert ammoniakvann og deretter med saltsyre analogt med eksempel 7, så erholder man med 75$ utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd med smeltepunkt l8l-l86°C.

Eksempel 10

l- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til en suspensjon av 16,0 g 80#-ig natriumhydrid i 67O ml dimetylformamid tilsetter man ved -15°C til -5°C under utelukking av lys og luft 100 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd, rører ytterligere 30 minutter og tilsetter ved denne temperatur i dråpeform en løsning bestående av 75,4 g metyljodid i 100 ml dimetyl formamid, hvorved det utskilles et bunnfall. Man rører ytterligere 1 time, drypper til 6 g iseddik og heller dette på 1600 g is og vann. Man rører 1 time, suger av og vasker med vann. Man erholder 100,7 g (9^,5 av det teoretiske utbytte) av en blanding bestående av l-metyl-j5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og 1-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Man løser bunnfallet i 300 ml varm dimetylformamid, foretar utfelling under kalde betingelser med I50 ml vann og gjentar denne operasjon med tilsvarende redusert løsningsmiddelmengde ytterligere to ganger. Man erholder med 59$ utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Smeltepunkt 183-184,5°C. ,

Eksempel 11

l- metyl- 5-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

De forenede filtratene fra fellingene fra eksempel 10 inndampes

i vakuum. En gjenværende rest vaskes ut med vann og kromatograferes i en søyle over silikagel med kloroform/etanol 9:1. Man erholder 6 g l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 129,5-130,5°C (i metanol/vann).

Eksempel 12

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og l- metyl- 5-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Man fremstiller av 9 ml dimetylformamid og 10 g fosforoksydklorid ved 15-20°C et Vilsmeier-kompleks, og tilsetter ved 10-15°C 3,0 g 5-nitro-2-acetylfuran-metylhydrazon. Man rører 1 dag ved romtemperatur, tilsetter til løsningen som inneholder 4-pyrazolylmetylen - dimetylammoniumsaltet is, og innstiller med sodaløsning pH 2. Man oppvarmer 30 minutter til 40-50°C, suger av under kalde be tingelser, vasker med vann og erholder 2,4 g av en blanding bestående av de metylerte pyrazoler. Man kromatograferer i en silikagelsøyle med kloroform/etanol (I9".l) og erholder 1-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt l83-184,5°C) og l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 129,5-130,5°c).

Eksempel 13

1- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

1,0 g l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol, 0,73 g heksametylentetramin og 11,6 g trifluoreddiksyre blir oppvarmet 4,5 timer til koking. Man heller løsningen som inneholder 4-pyrazolylmetylen-ammonium-saltet på 31 ml isvann, rører 15 minutter, gjør alkaliskt med konsentrert natriumkarbonatløsning, suger bunnfallet av, vasker nøytralt med vann. Man erholder med 79$ utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2- furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd med smeltepunkt l8l-l82°C.

Analogt erholdes av l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol henholdsvis l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol og heksametylentetramin og trifluoreddiksyre: l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 144-146°C) henholdsvis

l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 167,5-169,5°C)•

Utgangsforbindelsene fremstilles som følger:

Til en suspensjon bestående av 67g 5~nitro-2-furaldehyd-^ -brom-N-metylhydrazon i 335 ml vinylacetat drypper man i et kar, som er avskjermet mot lys, under nitrogenatmosfære ved 45°C i en løsning bestående av 42 g trietylamin i 170 ml vinylacetat. Man rører ytterligere 2 timer ved 60°C, inndamper i vakuum til tørrhet, rører den gjenværende rest 1,5 timer med 150 ml vann og avfUtrerer. Man er holder med Qj% utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol. Smeltepunkt 163-164°C (i dimetylformamid/vann). Analogt erholdes av 5-nitro-2-furaldehyd-oi. -brom-N-etyl-hydrazon henholdsvis 5-nitro-2-furaldehyd- oc-brom-N-isopropyl-hydrazon l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol henholdsvis l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol.

Eksempel 14

1- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Man fremstiller av 38 ml dimetylformamid og 39 g fosforoksydklorid Vilsmeier-komplekset, hvortil man tilsetter 10 g l-metyl-3-(5-nitro-2- furyl)-pyrazol og oppvarmer 11 timer ved 80-85°C. Man heller løsningen som inneholder 4-pyrazolmetylendimetylammonium-saltet på is, rører 2 timer, innstiller med natriumlut på pH 3, avsuger under lav temperatur. Man erholder således 7,4 g av produktet. Dette blir kromatografert i en silikagelsøyle med kloroform/etanol 9:1

og omkrystallisert i dimetylformamid/vann. Man erholder l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 183 - l84,5°C.

Eksempel 15

l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

1- etyl- 5-( 5- nltro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til suspensjon av 80#-ig natriumhydrid i 50 ml dimetylformamid tilsetter man ved -10 til -12°C 10 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1H- • pyrazol-4-karboksaldehyd, rører 30 minutter og tilsetter i dråpeform ved -5°C til -12°C en løsning bestående av 8,3 g etyljodid i

20 ml dimetylformamid. Man rører ytterligere 2,5 timer mellom -5°C

og 0°C, tilsetter 0,5 g iseddik, heller det hele til 200 g is og vann og avsuger bunnfallet under kalde betingelser. Man erholder

9,3 g produkt, hvilket også inneholder en del isomer l-etyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Man omkrystalliserer 3 ganger i dimetylformamid og vann, og erholder l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 145-146°C. Man inndamper moderluten og kromatograferer den gjenværende rest i en silikagelsøyle med kloroform/etanol 9:1'Man erholder l-etyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Hvis man på tilsvarende måte istedenfor et etyljodid omsetter 3-(5-ni tro-2-f ury 1)-1H- pyrazol-4-karboksaldehyd med

isoamylbromid henholdsvis

n-heksylbromid

benzylbromid

p-klorbenzylbromid

allylbromid,

så erholder man analogt

1-isoamy1-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd l-n-heksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt

155-157°C) 1-(p-klorbenzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt

110-112°C) samt de tilsvarende 1-substituerte 5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol - 4-karboksaldehyd.

Eksempel 16

l- isopropyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

'Til en suspensjon av 1,6 g 80#-ig natriumhydrid i 100 ml dimetylformamid tilsetter man under nitrogenatmosfære ved 10-20°C 10 g

3-(5-nltro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd, videre tilsettes 7,1 g isopropylbromid. Dette røres 4 timer ved 40°C og 7 timer ved 50°C, hvoretter man tilsetter 0,8 ml iseddik. Man erholder etter at det hele tilsettes til 190 g is og vann 8,9 g produkt. Man omkrystalliserer 3 ganger i dimetylformamid og vann, og erholder 1-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 168,5-I7O,5°C. Etter inndamping av moderluten og kromatografering av den gjenværende rest erholder man l-isopropyl-5-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Hvis man på tilsvarende måte istedenfor med 7,1 g isopropylbromid omsetter med 5,3 g 2-kloretyl-metyleter erholder man 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 137-138°C).

Hvis man på tilsvarende måte istedenfor med 7,1 g isopropylbromid omsetter med 9,4 g cykloheksylbromid og opparbeider det hele på analog måte så erholder man l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 150,5-151°C).

Eksempel 17

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til 183 g dimetylformamid ved 10-20° drypper man 77 g fosforoksydklorid, rører 30 minutter ved romtemperatur og tilfører ved maksi-malt 40°C 55,7 g 5-nitro-2-acetylfuran-fenylhydrazon. Man rører under nitrogenatmosfære 1 time ved denne temperatur, deretter 2,5 timer ved 50°C, heller løsningen som inneholder 4-pyrazolylmetylendimetylammonium-saltet, på 2,5 kg is og vann, oppvarmer 2 timer til 40°C, avsuger ved 20-30°C og vasker godt ut med vann. Man erholder med 98$ utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 208-209°C (i dimetylformamid/vann).

Utgangsproduktet 5_nitro-2-acetylfuran-fenylhydrazon (smeltepunkt 174-175°C under spaltning) erholder man a) ved omsetning av 5_nitro-2-acetylfuran med 1,1 mol fenylhydrazin og 0,1 mol iseddik i etanol ved romtemperatur, eller b) ved 3 timer tilbakeløpskoking av 5-nitro-2-acetylfuran-metoksy-karbonylhydrazon med 1,5 mol fenylhydrazin og 0,1 mol iseddik i

etanol.

Eksempel 18

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til en løsning av 5,0 g 5-nitro-2-acetylfuran i 27 ml dimetylformamid tilsetter man 0,1 iseddikk og 4,0 fenylhydrazin, hvorved temperaturen øker noe. Man rører 1 time uten oppvarming, gjør løs-ningen klar med avgasset aktivkull og tilsetter i dråpeform til løsningen av 5-nitro-2-acetylfuran-fenylhydrazon under kjøling ved hjelp av is ved 10-15°C i dråpeform 16,3 g fosforoksydklorid. Man rører ytterligere 1 time ved denne temperatur og 24 timer ved romtemperatur, heller løsningen som inneholder 4-pyrazolylmetylendimetylammoniumTsaltet, på is og vann, oppvarmer 1,5 timer til 40°C og kjøler i is. Man erholder med 85$ utbytte 3-(5_nitro-2-furyl)-1- fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 208-209°C (dimetylformamid/vann).

Tilsetter man istedenfor fenylhydrazin på analog måte p-fluorfenylhydrazin henholdsvis

p-bromfenylhydrazin,

3-klor-p-tolylhydrazin,

,c*,oc-trif luor-m-tolylhydrazin,

3,4-diklorfenylhydrazin,

2- naftylhydrazin,

p-bifenylylhydrazin,

5-indanylhydrazin

så erholder man

1- (p-f luorf enyl) -3- (5-ni tro-2-furyl) - pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 185-186,5 C), 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt 211-212 C), 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt I69-I7O C), 3- (5-ni tr 0-2-f uryl)-1-(ot, oc,<tx:-tri f luor-m-tolyl)-pyr azol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 148-150 C), 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt 222-223 C, spaltning),

1-(2-naftyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd 1-(p-bifenylyl)-3-(3-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, og 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Eksempel 19

1-( p- klorfenyl)- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til 153 ml dimetylformamid drypper man ved 10-20°C 37 g fosforoksydklorid, rører 30 minutter ved romtemperatur og tilsetter i porsjoner l8,3 g 5-nitro-2-acetylfuran-p-klorfenylhydrazon, hvorved man lar temperaturen stige til 40°C. Man rører 4 timer ved 40°C, heller løsningen, som inneholder 4-pyrazolylmetylendimetylammonium-saltet, på 1 kg is og vann, oppvarmer 1 time til 40°C og suger av ved romtemperatur samt vasker med vann. Man erholder med 92% utbytte 1-(p-klorfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, Smeltepunkt 192-193°C (i toluen).

5-nitro-2-aeetylfuran-p-klorfenylhydrazon erholdes når man oppvarmer 10,8 g 5_nitro-2-acetylfuran, 16 g-p-klorfenylhydrazinsulfat og 6,9 g natriumacetat i etanol 2 timer til koking, feller med 100 ml vann og oppslemmer bunnfallet med vann. Smeltepunkt 138-l40°C under spaltning.

Eksempel 20

Hvis man istedenfor 5-nitro-2-acetylfuranfenylhydrazon i likhet med eksempel 17 anvender

5-nitro-2-acetylfuran-o-klorfenylhydrazon (smeltepunkt 124-126°C

under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-m-klorfenylhydrazon (smeltepunkt 139-l4l°C

under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-p-metoksyfenylhydrazon (gmeltepunkt 164,5-l66 C under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-p-tolylhydrazon (smeltepunkt 150,5-152,5°C

under spaltning), 5-nltro-2-acetylfuran-p-nitrofenylhydrazon (smeltepunkt 228,5-230°C

under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-m-nitrofenylhydrazon (smeltepunkt 204,5-205,5°C under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-3,4-dimetoksyfenylhydrazon

erholder man henholdsvis

1-(o-klorfenyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt 158-l60°C),

1-(m-klorfenyl) -3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt 164-165 C), 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt 2l8,5-220°C)

3-(5-nitro-2-furyl)-l-p-toly1-pyrazol-4-karboksladehyd

(smeltepunkt 186,5-187,5 C)

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nltrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd

(smeltepunkt 253-256 C under spaltning)

3-(5_nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt 192-193 C) og 1-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Eksempel 21

3-( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Til 11 ml eddiksyreanhydrid drypper man ved romtemperatur 3 ml 65^-ig salpetersyre, tilsetter en dråpe konsentrert svovelsyre, rører 30 minutter og tilsetter 1,5 g 3-(2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd. Man rører 45 minutter ved romtemperatur, tilsetter 4,8 g natriumacetat, oppvarmer 1 time ved 30°C og 2 timer ved 40°C, heller på is, nøytraliserer med konsentrert ammoniakvann og ekstraherer flere ganger med kloroform. Man inndamper i vakuum og kromatograferer over en silikagelsøyle med kloroform/etanol (9:1). Man erholder 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 187-187,5°C

3-(2-furyl)-lH-pyraz61-4-karboksaldehyd erholdes på følgende måte: Til 50 ml dimetylformamid drypper man ved 10-20°C 60 g fosforoksydklorid og tilfører ved romtemperatur 18,2 g 2-acetylfuran-metoksy-karbonylhydrazon (smeltepunkt 138-139°C)• Man rører over natten ved romtemperatur, heller på is, rører 2 timer ved romtemperatur og suger av bunnfallet. Bunnfallet suspenderer man i 50 ml dioksan, gjør alkalisk ved 5°C med konsentrert ammoniakvann og surgjør med saltsyre. Smeltepunkt 129-130,5°C (i dioksan/vann).

Eksempel 22

3-( 5- nltro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim

l8 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksladehyd, 6,95 g hydroksylaminhydroklorid og 8,2 g natriumacetat røres i 70 ml vann 1,5 timer ved J0°C. Man kjøler til 0°C, suger av bunnfallet, vasker flere ganger med iskalt vann og erholder 97$ utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim. Smeltepunkt 233-235°c

(under spaltning).

Hvis man på analog måte tilsetter 2,5 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal med o,9 g hydroksylaminhydroklorid og 0,8 g natriumacetat, erholder man med 94$ utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim.

Eksempel 23

Analogt med eksempel 22 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, It(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd ved omsetning med hydroksylaminhydroklorid og natriumacetat

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 227-228°C under spaltning)

l-etyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 189-190 C under spaltning)

l-isopropyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehyd-oksim

(smeltepunkt 154-156°C under spaltning)

1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehyd-oksim 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbokgaldehyd-oksim

(smeltepunkt l89-:191 C under spaltning)

1-(m-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 200-201 C under spaltning)

1-(p-klorfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 216-218 C under spaltning)

Eksempel 24

l- metyl- 3-( 5- nltro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim

Til en blanding bestående av 10,0 g l-metyl-3-(5-nitro)-pyrazol-4-karboksaldehyd og 3,6 g hydroksylaminhydroklorid i 100 ml vann drypper man under omrøring ved 60°C 20 ml ca. 2#-ig ammoniak slik at man får pH 4-5, oppvarmer ytterligere 2 timer ved 60°C, kjøler til romtemperatur, suger av, og vasker med vann. Man erholder med 96$ utbytte en blanding bestående av els- og trans-formen av l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim. Smeltepunkt 227-228°C (i etanol)

Eksempel 25

3-( 5- nltro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim

Til 25,0 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd

i 75 ml dimetylformamid tilsetter man under røring 7,61 g natriumacetat og 6,58 g hydroksylaminhydroklorid, hvorved temperaturen øker litt;.--, Man rører ytterligere 45 minutter ved 30 - 35°C og 1 time ved romtemperatur, gjør løsningen klar med avgasset aktivkull, og heller på lkg is og vann. Etter avsugning og vasking med vann erholder man med 98$ utbytte 3-(5~nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim. Smeltepunkt 199-201°C under spaltning (i toluen).

Eksempel 26

Analogt med eksempel 25 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-isoamyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehyd, l-n-heksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-benzyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-p-klorfenyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-p-bromfenyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehyd, 1-p-f luorf enyl-r3- (5-ni tro-2-furyl )-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-p-metoksyfenyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3- (5-ni tro-2-furyl) -1- (^,(v,oi-trif luor-m-tolyl) - pyr azol-4-kar boksal dehyd, l-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(2-naftyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-.( p-bif enylyl) -3- (5~ni tro-2-furyl) - pyr azol-4-karboksaldehyd, 1-(5-indanyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

Ved omsetning med hydroksylaminhydroklorid og natriumacetat

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim (smeltepunkt 227-228 C underspaltn.) l-metyl-5-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, l-isoamyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-n-heksy1-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim,

l-benzyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 174-176 C),

1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehvd-oksim,

(smeltepunkt 161-163 C), l-cykloheksyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim,:-1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 216-218 C under spaltning), 1-(p-bromfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbgksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 217-218 C under spaltning), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 202-204 C under spaltning)

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 209-210 C under spaltning)

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehydroksim (smeltepunkt 211-212,5 C), 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 226,5-228 C under spaltn.)

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 218-219,5 C under spaltn.)

3- (5-nitro-2-furyl) -1- (x,<x,<x-trif luor-m-tolyl) -pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim,

1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 209-209,5 C under spaltn.)

l-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehyd-oksim

(smeltepunkt 228-230 C under spaltning)

1-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim.

Eksempel 27

1- mety1- 3-( 5- nitro- 2- fury1)- pyrazol- 4- karboksaldehyd-( 0- acetyl- oksim)

2,5 g l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim,

1,27 g eddiksyreanhydrid og 10 ml benzen ble rørt 2 timer ved

80 - 85°C. Man kjøler, suger av og erholder med 83$ utbytte 1-metyl- 3- (5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(O-acetyloksim). Smeltepunkt 192-197°C under spaltning (i toluen).

Ved anvendelse av propionsyreanhydrld henholdsvis smørsyreanhydrid istedenfor eddiksyreanhydrid erholdes l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(O-propionyloksim) henholdsvis l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(O-butyryloksim).

Ved anvendelse av l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim henholdsvis 1-isopropyl-O-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboks-aldehydoksim henholdsvis 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehydoksim istedenfor l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4- karboksaldehydoksim og eddiksyreanhydrid erholdes l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(0-acetyl-oksim), l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(O-acetyl-oksim), 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-(O-acetaloksim).

Eksempel 28

l- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd- dimetylhydrazon

2 g l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 0,65 g N,N-dimetylhydrazin, 2 dråper iseddik og 30 ml etanol røres 4

timer ved romtemperatur. Man tilsetter i dråpeform 30 ml vann og suger av bunnfallet. Man erholder med 96$ utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-dimetylhydrazon. Smeltepunkt 164-165°C.

Eksempel 29

Analogt med eksempel 28 erholder man av

3-(5~nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd,

2_(5-nitro-2-furyl)-1-fenylpyrazol-4-karboksaldehyd-dimetylhydrazon, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og N,N-dimetylhydrazin

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-dimetylhydrazon (smeltepunkt 162-163 C), 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-4-karboksaldehyd-dimetylhydrazon

(smeltepunkt 141-143 C, i dimetylformamid/vann), 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-dimetylhydrazon.

Eksempel 30

Analogt med eksempel 28 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og metylhydrazin, fenylhydrazin og p-klorfenylhydrazin

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metylhydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-fenylhydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(p-klorfenyl)

hydrazon,

Eksempel 31

Analogt med eksempel 28 erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og 3-hydrazino-pyridin

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-gyridylhydrazon

(smeltepunkt fra 237 C under spaltning), l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyridyl-hydrazon, 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyridylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyridyl-hydrazon, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyridylhydrazon, 1- (p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyridylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-pyridylhydrazon.

Eksempel 32

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl) hydrazon 2 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 0,92 g 2- hydrazinopyridin, 5° ml etanol og 2 dråper iseddik røres 36 timer ved romtemperatur. Man kjøler, feller med 5° ml vann og erholder med 95$-lg utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-feny1-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyri dyl)hydrazon.

Smeltepunkt 228-231°C under spaltning (i dimetylformamid/vann).

Analogt erholder man av

3- (5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-etyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

1-(2-metoksyetyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-lsopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

og 2-hydrazinopyridin

3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-gyridy1)hydrazon

(smeltepunkt 230 C under spaltning)

1-mety1-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon (smeltepunkt 235_237°C under spaltning),

l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon (smeltepunkt 198°C under spaltning), l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)hydrazo) 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon, l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)-hydrazon,

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)hydrazon,

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-pyridyl)hydrazon,

Eksempel 33

Analogt med eksempel 28 erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksladehyd,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd,

og N-metyl-N-(2-pyridyl)-hydrazin

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-metyl-(2-pyridyl)-hydrazon (smeltepunkt 189-191 C),

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd7metyl-(2-pyridyl)hydrazon (smeltepunkt 206-209 C), 3- (5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-mety1-(2-pyridyl)hydrazon (smeltepunkt 182-186 C),

N-metyl-N-(2-pyridyl)-hydrazin erholder man av 2-klorpyridin og metylhydrazin i 2-metoksyetanol under tilbakeløpskoking.

Kokepunkt 106,5 - 110,5°C/l6 mm Hg.

Eksempel 34

4- j^l-metoksykarbonay 1-3-(5-nitro-2-furyl) - (pyrazol-4-yl-metylen-amino)] - morfolin

6,7 g l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 2,85 g 4-aminomorfolin og 1,6 ml iseddik røres i 125 ml metanol 3 timer ved romtemperatur, avkjølt i is, bunnfallet sugt av og på nytt oppslemmet i etanol. Man erholder med 70%- lg utbytte 4-fi-me toksykarbonyl-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-yl-metylenamino)] - morfolin. Smeltepunkt l84°C under spaltning.

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-metyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

3- (5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd,

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og 4-aminomorfolin

4- £3-(5-nitro-2-furyl)-1H-(pyrazol-4-yl-metylenamino)] -morfolin (smeltepunkt 191-192°C),

4-[l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-ylmetylenamino)] -morfolin, 4-[3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-(pyrazol-4-ylmetylenamino)] -morfolin (smeltepunkt 174,5-175,5°C),

4-fl-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-yImetylenamino)] - morfolin,

4-L1-£ p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-ylmetylenamino)J - morfolin.

Eksempel 35

3- me ty l-4-[3- (5-ni tro-2-f uryl) -1-f enyl- (pyr azol-4-ylme tylenamino)] - 1, 4- tiazan- l, 1- dioksyd

2,83 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lTfenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1,74 g 4- amino-3-metyl-l,4-tiazan-l,1-dioksyd, 0,5 ml iseddik og 20 ml etanol ble oppvarmet 4 timer til koking. Man kjøler og erholder med 99$-ig utbytte 3-metyl-4-[3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-(pyrazol-4-ylmetylenamino)]-1,4-tiazan-l,1-dioksyd. Smeltepunkt 2ol-2o2,5 C.

Analogt erholder man av

3-(5-ni tro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og 4-amino-3-metyl-l,4-tiazan-l,1-dioksyd,

3-metyl-4-[3-(5-nitro-2-furyl)-1H-(pyrazol-4-yImetylenamino)] - 1,4-tiazan-l,1-dioksyd (smeltepunkt 207-208 C),

3-mety1-4-[l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-yImetylenamino)] - 1.4- tiazan-l,1-dioksyd (smeltepunkt 195-196,5°C).

Eksempel 36

Analogt med eksempel 32 erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd og

acetylhydrazin,

benzoylhydrazin,

p-hydroksybenzoylhydrazin,

o-toluoylhydrazin,

3.5- dinitro-o-toluoylhydrazin,

p-klorbenzoylhydrazin,

o-brombenzoylhydrazin,

anisoylhydrazin,

heksanoylhydrazin,

nikotinoylhydrazin,

isonikotinoylhydrazin,

karbazinsyremetyester,

karbazinsyreetylester,

karbazinsyre-tert.-butylester,

karbazinsyre-p-metoksybenzylester,

semikarbazid,

l,3-dimetyl-4-hydrazino-uracil

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd- benzoylhydrazon

(smeltepunkt 275 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbgksaldehyd- (p-hydroksy-benzoyl)hydrazon (smeltepunkt fra 3°5 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-(-toluoyl)-hydrazon (smeltepunkt 235-237 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karbgksaldehyd-(3,5-dinitro-o-toluoyl)hydrazon (smeltepunkt 266-270 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-(p-klorbenzoyl)-hydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd-(o-brom-benzoyl) hydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-anisoylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksåldehyd-heksanoylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-nikotinoylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-isonikotinoyl-hydrazon (smeltepunkt fra 273 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonyl-hydrazon (smeltepunkt 254-255 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pygazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 257 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-tert.-butoksy-karbonylhydrazon (smeltepunkt 228 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyg-(p-metoksy-benzyloksy)karbonylhydrazon (smeltepunkt 216,5 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldeh<y>d-semikarbazon

(smeltepunkt 238 C under spaltning), 3-(5-nitr0-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd-(1,3-dimety1-4-uracilyl)hydrazon (smeltepunkt 267 C under spaltning).

Eksempel 37

Analogt med eksempel 32 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-cykloheksyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5_nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og aoetylhydrazin

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acgtylhydrazon

(smeltepunkt 217-218 C under spaltn l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon, 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon,

l-isopropyl-3- (5-ni tr 0-2-f uryl.)-pyr azol-4-karboksaldehyd-ace ty 1-hydrazon,

l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon, 1-(n-heksyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetyl-hydrazon, 1- cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetyl-hydrazon, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon, l-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetyl-hydrazon,

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon,

1-(5-idanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetyl-hydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon, 3-(5-nltro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetylhydrazon (smeltepunkt 228-231 C under spaltning),

3- (5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-acetyl-hydrazon.

Eksempel 38

Analogt med eksempel 32 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og

propionylhydrazin,

benzoylhydrazin,

o-toluoylhydrazin,

(3,5-dinitro-o-toluoyl)hydrazin,

p-klorbenzoylhydrazin,

0- brombenzoylhydrazin,

anisoylhydrazin,

nikotinoylhydrazin,

isonikotinoylhydrazin,

karbazinsyremetylester,

karbazinsyreetylester,

karbazinsyre-(2-metoksyetyl)-ester,

4- metyl-semikarbazid,

4,4-dimetylsemikarbazid

1- metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-propionyl-hydrazon,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-benzoylhydrazon

(smeltepunkt 225-227°C under spaltning)

l-metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-<py>razol-4-karboksaldehyd-o-toluoyl-hydrazon (smeltepunkt 226-228 C under spaltning),

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(3,5-dinitro-0- toluoyl)hydrazon (smeltepunkt 235-237 C under spaltning), 1- metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-p-klorbezoyl-hydrazon,

l-metyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-o-brombenzoyl-hydrazon,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-anisoylhydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-nikotinoyl-hydrazon,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-p^razol-4-karboksaldehyd-isonikotinoyl-hydrazon (smeltepunkt fra 202 C under spaltning),

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonyl-hydrazon (smeltepunkt 213-214 C under spaltning),

l-metyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrgzol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 217,5-219 C under spaltning),

l-metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(2-metoksv-etoksy)karbonylhydrazon (smeltepunkt 196-197 C under spaltning), l-metyl-3-(5~nitro-2-furyl(-pyrazgl-4-karboksaldehyd-4-metyl-semikarbazon (smeltepunkt 223-225 C under spaltning), l-metyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-4,4-dimety1-semikarbazon (smeltepunkt 200-202 C under spaltning).

Eksempel 39

Analogt med eksempel 28 erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd

og

propionylhydrazin,

benzoylhydrazin,

p-klorbenzoylhydrazin,

anisoylhydrazin,

o-toluoylhydrazin,

nikotinoylhydrazin,

isonikotinoylhydrazin,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-propionyl-hydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-benzoylhydrazon (smeltepunkt 220-222 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-p-klorbenzoyl-hydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-anisoylhydrazon, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-o-toluoyl-h<y>drazon (smeltepunkt 226-229 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksåldehyd-nikotinoyl-hydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-isonikotinoyl-hydrazon (smeltepunkt 242-245 C under spaltning).

Eksempel 40

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon

Til 35 g l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og

1 ml iseddik i 400 ml etanol drypper man ved 20-30°C en løsning av 19,5 g karbazinsyreetylester i 250 ml etanol. Man rører ytterligere 80 minutter ved 35_^0°C, drypper inn i suspensjonen ved romtemperatur 65O ml vann, kjøler i isbad og suger bunnfallet av. Man vasker med etanol/vann (1:1) og vann og erholder med 97#-ig utbytte 1-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon. Smeltepunkt 217,5-219°C under spaltning. Analogt erholder man av l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-isoamyl-3-(5-ni tro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-cykloheksy1-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og karbazinsyreetylester l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 214-216 C under spaltning), l-isopropyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazgl-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 197-198 C under spaltning), l-isoamyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, 1-(n-heksyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, l-cykloheksyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon, l-allyl-3-(5~nitro-2-furyl)-p^razol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 199-200 C under spaltning), 1-(2-metoksyetyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 196,5-197,5 C under spaltning), l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 208-210 C under spaltning), 1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehyd-etoksykarbonylhydrazon. Eksempel 4l 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon 48 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 22 g karbazinsyreetylester, 5 dråper iseddik og 5°° ml etanol røres 3 timer ved 60°C. Man drypper ved romtemperatur til 500 ml vann, suger av og vasker med etanol/vann.og vann. Det tørkede bunnfallet røres med toluen ved 90°C Man erholder med 94$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon. Smeltepunkt 200-201°C. Analogt erholder man av l-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-f uryl )-pyrazol-4-karboksaldehyd l-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(2-naftyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(p-bifenylyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-ni tro-2-furyl )-l- (=x',o(,oc-trif luor-m-tolyl)-4-karboksaldehyd,

og karbazinsyreetylester

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 221-223°C under spaltning), 1-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 201-202 C),

1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (sme ltepunkt 190-191 C),

1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd^etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 22,5-224 C under spaltning), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 215-216 C under spaltning), 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyragol-4-karboksaldehvd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 198-199 C under spaltning), 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehvd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 210-211°C under spaltning;, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 215-216 C under spaltning), 1-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon,

1-(2-naftyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksåldehyd-etoksykarbonylhydrazon,

1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon,

1-(5-indanyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazgl-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 210-211 C under spaltning), 3-(5-nitr0-2-furyl)-l-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 248,5-250°C" under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 236,5-238°C under spaltning) 3- (5-ni tro-2-furyl )-l-(ot,<*.,<&<.- trif luor-m-tolyl) -4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon.

Eksempel 42

Analogt med eksempel 40 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-isopropyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(2-metoksymetyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-kabroksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og karbazinsyremetylester

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon (smeltepunkt 213-2l4°C under spaltning), l-etyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon,

l-isoprpopyl-3~(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon,

l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon, l-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonylhydrazon, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon,

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonylhydrazon,

1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonylhydrazon,

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksykarbonylhydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon.

Eksempel 43

3-( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karboksaldehyd- tiosemikarbazon

Man rører 4,14 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd, 2,0 g tiosemikarbazid, 2 dråper iseddik og 40 ml etanol 2 timer ved 50°C og 4 dager ved romtemperatur, fortynner med vann og erholder med 95$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehyd-tiosemikarbazon. Smeltepunkt >350°C under spaltning.

Analogt erholder man l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-tiosemikarbazon. Smeltepunkt>350°C.

Eksempel 44

1-[l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-ylmetylenamino)] - hydantoin

Til en oppløsning av 4 g acetonsemikarbazon og 16 g 30#-ig metanol-holdig natriummetylatløsning i 28 ml isopropanol drypper man 5,2 g kloreddiksyremetylester, oppvarmer 1,5 timer til koking, avde-stillerer løsningsmidlet i vakuum og tilsetter 24 ml vann og 4,4 ml konsentrert saltsyre. Man gjør det hele klart ved hjelp av aktivkull, tilsetter 6,5 g l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og oppvarmer 2 timer til koking. Man suger bunnfallet av, omkrystalliserer i dimetylformamid/vann og erholder med 90$-ig utbytte 1-[l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-(pyrazol-4-ylmetylen-amino)] -hydantoin. Smeltepunkt2.2a-290°C under spaltning.

Analogt erholder man l-[3-(5~nitro-2-furyl)-1-fenyl-(pyrazol-4-ylmetylenamino)] -hydantoin. Smeltepunkt 320-325°C under spaltning.

Eksempel 45

3-( 5- nitro- 2- furyl)- lH- pyrazol- 4- karbonitril

^,9 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehydoksim og 3,4 g fosforoksydklorid oppvarmes under tilbakeløp i 20 ml 1,2-dikloretan 1 time. Man tilsetter is og 50 ml vann, regulerer pH ved hjelp av natriumbikarbonat til pH 3 til 4, suger av krystallene og vasker med vann. Man erholder med 96$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitrll. Smeltepunkt 237,5-239°C (i etanol).

Analogt erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehydoksim og fosforoksydklorid

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

176,5-177,5°C) 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

190-192°C).

Eksempel 46

a) l- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karbonitril

Til en suspensjon av 2,5 g natriumhydrid (80$-ig i parafinolje)

i 90 ml dimetylformamid tilsettes under nitrogenatmosfære ved -2°C til -5°C 15,4 g 3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitril i porsjoner. Det hele røres 30 minutter, og deretter tildryppes en oppløsning av 11,8 g metyljodid i 20 ml dimetylformamid. Etter 30 minutters røring tilsettes 0,6 g iseddik, og løsningen innrøres i 220 g is og vann. Bunnfallet avsuges, og omkrystalliseres to ganger i dimetylformamid og vann og tørkes i vakuum. Man erholder 13,5 g produkt, som omkrystalliseres ytterligere tre ganger i dimetylformamid og vann. Man erholder med 57$-ig utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt 176,5-177,5°C.

b) l- metyl- 5-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karbonltril

Moderluten av den forannevnte tilberedning inndampes til tørr.-Cr) het i vakuum, og residuet blir under klargjøring med tonsilw fraksjonert omkrystallisert i toluen. Man erholder l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril.

Smeltepunkt 149,5-151,5°C.

Eksempel 47

Hvis man analogt eksempel 46 omsetter 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karbonitril med etyljodid, isopropylbromid, isoamylbromid, n-heksylbromid, benzylbromid, p-klorbenzylklorid, allylbromid, cykloheksylbromid eller 2-kloretyl-metyleter erholder man

l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

159-160OC), l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

l8l-l82°C), l-isoamyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-n-heksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

ll,5-H3bC), 1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

86,5-88oc), l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril.

I moderluten erholder man ved kromatografering i en silikagelsøyle de tilsvarende 5-(5~nitro-2-furyl)-isomerer.

Ekesempel 48

l- isopropyl- 3-( 5- nltro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karbonitril

3,4 g finpulverisert l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbaldehydoksim blir i 15 ml 1,2-dikloretan tilsatt 1,8 g tionylklorid og rørt 80 minutter ved 55°C Man inndamper løsningen i vakuum til tørrhet, og inndamper ytterligere to ganger etter tilsetning av 1,2-dikloretan. Man erholder med 99$ utbytte 1-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt l8l-l82°C

(i etanol).

Analogt erholder man av

3-(5_nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksaldehydoksim,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksladehydoksim, l-metyl-5-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-etyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-isoamyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-cykloheksyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-(2-metoksyetyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(p-bromfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim og tionylklorid

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 237,5-239°C), l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt I76,5-177,5, C), l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 149,5-151,5°C), l-etyl-3-(5-nitr0-2-f uryl) -pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 159-160<O>C), 1-isoamy1-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 111,5-II3<0>C), 1- (p-klorbenzyl)-3- (5-ni tr 0-2-f uryl)-pyrazol-4-kar boni tril >-l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 86,5-88<O>C), l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

1-(2-metoksyetyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 190-192°C), 1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 174-176°C), 1-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 200-201°C), 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 188-190°C), 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

185-186°C), 1-(p-bromfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril(smeltepunkt 2l4,5-215,5°C under spaltning),

1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 169-170°C), 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril

(smeltepunkt 209-210°C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 274,5-276°C under spaltning),

Eksempel 49

3- ( 5- nitr0- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karbonitril

Til en suspensjon av 32,6 g finmalt 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehydoksim i 250 ml karbontetraklorid drypper

man ved 60-65°C 9,4 ml tionylklorid, rører ytterligere 1,5 timer ved denne temperatur samt 2 timer under tilbakeløp. Man avsuger bunnfallet ved romtemperatur, vasker med karbontetraklorid og tørker. Man erholder med 96$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4- karbonitril. Smeltepunkt 190-192°C).

Analogt erholder man av

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim,

1-(2-naftyl)-3~(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, l-(5-indanyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehydoksim, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(ot,ot,oc-trifluor-m-tolyl)-pyrazol -4-karboksal-dehydoksim.

og tionylklorid l-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 188-190°C), 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 209-210°C under spaltning) 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 188-189<0>),

1-f3,4-diklorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril

(smeltepunkt 223-224°C), 1-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(2-naftyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(5-indanyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 206,5-208°C), 3-( 5~ni tro-2-furyl) -1- C-x ,c*/x-trif luor-m-tolyl) - pyr azol-4-karboni tril.

Eksempel 50

3-( 5- nitro- 2- furyl)- l- fenyl- pyrazol- 4- karbonitril

.5g 3~(5-nitro-2-fury3)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1,29 g hydroksylaminhydroklorid og 1,52 g vannfri natriumacetat røres i 15 ml dimetylformamid 1,5 timer ved romtemperatur. Deretter tildryppes 2,85 g fosforoksydklorid, hvorved temperaturen stiger til 40°C. Etter 1 times røring viser tynnsjiktskromatogrammet full-stendig omsetning. Man lar det hele stå over natten, heller på 90 ml Isvann, rører 30 minutter ved romtemperatur og deretter 30 minutter ved 40°C. Bunnfallet suges av, vaskes med vann og tørkes.

Man erholder med 98#-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt 190-192°C.

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksladehyd,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

1-n-heksy1-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-benzyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-cykloheksyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3- (5-ni tro-2-furyl )-l- (», (n,c*l- trif luor-m-tolyl) -pyrazol-4-^ karboksaldehyd,

ved omsetning av hydroksylamin, iseddik og fosforoksydklorid i dimetylformamid

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 237,5-239°), l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 176,5-177,5°C),

1- n-heksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbontril, l-benzyl-3-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 111,5-H3°C), l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 86,5-88°C), l-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 188-190°C), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 169-170°C),

1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril

(smeltepunkt 209-210°C under spaltning), l-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt l88-l89°C), l-(5-idanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

185-186°C), 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril

(smeltepunkt 274,5-276°C under spaltning), 3- (5-ni tr 0-2-f uryl)-1- (^,oc,ct- trif luor-m-tolyl) -pyrazol-4-karboni tril.

Eksempel 51

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karbonitril

5 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd, 7,6 g aktivert mangandioksyd og 300 ml toluen kokes under tilføring av ammoniak med vannavskiller under tilbakeløp. Etter 5 timer filtrerer man, inndamper filtratet i vakuum til tørrhet og omkrystalliserer tre ganger i dimetylformamid og vann. Man erholder 3-(5~nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt 190-192°C.

Analogt erholder man av

l-metyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-isopropy1-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, l-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(p-klorfenyl)-1-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 1-(m-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksalsdehyd, 1-(o-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd,

med mangandioksyd og ammoniak

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

176,5,-177,5°C), l-isopropyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 181-182°C),

1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt l88-190°C), 1-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 200-201°C), 1- (o-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 174-176°C).

Ekesempel 52

3-( 5- nltro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karbonitril

1063-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid og 16,5 g fosforoksydklorid oppvarmes i 100 ml 1,2-dikloretan 1 time til koking. Man heller det hele på is, innstiller ved hjelp av mettet sodaløsning pH på 4, avskiller den organiske fasen, vasker med vann og inndamper til tørrhet. Man erholder med 95$-lg utbytte 3-(5-nitro-2- furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt 190-192°C.

Analogt erholder man

3- (5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karboksamid,

l-metyl-3-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-benzyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(2-metoksyetyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboskamid, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboskamid, 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(p-bifenyly1)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl}-!-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksamid,

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 237,5-239°C), l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 176,6-177,5°C), l-rnetyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 14-9,5-151,5°C), l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt

l8l-l82°C), 1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 111,5-H3°C), l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 86,5-88°C), l-cykloheksyl-3-(5-nltro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 188-190°C), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 169-170°C), 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitr11 (smeltepunkt 188-189°C), 1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 274,5-276 C under spaltning).

Eksempel 53

l- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksamid

40 g l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril blir under kjøling og omrøring ved romtemperatur tilsatt til 80 ml konsentrert svovelsyre, og blandingen blir deretter rørt 21 timer ved romtemperatur. Man heller det hele på is og erholder med 97$-ig utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid. Smeltepunkt 251-252,5°C. Analogt erholder man av l-etyl-3-(5-nitrot2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

3-(5-nitro-2-furyl)-lH-pyrazol-4-karbonitril,

l-isoamyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-cykloheksyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-allyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril,

1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karbonitril,

og konsentrert svovelsyre

l-etyl-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 229-230°C

under spaltning; i etanol/vann), l-isopropyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt

192-193°C under spaltning; i etanol), l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 174-175,5 C), 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksamid,

l-isoamyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

1-(n-heksyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-cykloheksyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-allyl-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 176,5-178°C), 1-(2-metoksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-benzyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt I7O-175°C under spaltning), 1-(p-klorbenzyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt

270-271°C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 236-238°C).

Eksempel 54

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksamid

Man tilsetter 29,4 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karbonitril under omrøring til 59 ml konsentrert svovelsyre, og holder temperaturen 5 timer ved 40°C. Man heller på 500 g is og vann, vasker det avsugete bunnfallet nøytralt med vann, og erholder med 98$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenylpyrazol-4-karboksamid. Smeltepunkt 236-238°C (i dimetylformamid/metanol).

Eksempel 55

Analogt med eksempel 54 erholder man av

1-(o-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(m-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-bromfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, l-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karbonitril, 3- (5-ni tro-2-furyl) -1- (-x ,cx,cx- trif luor-m-tolyl) - pyrazol-4-karbonitril, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(3,4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(2-naftyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril, 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril og konsentrert svovelsyre

1- (o-klorf enyl)-3- (5-nitro-2-furyl) -pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 2l8-219°C), 1-(m-klorfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 212-213°C), 1-(p-klorfenyl)-3-(5~nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 270-271°C under spaltning), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 226,5-228°C), 1-(p-bromfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 283,3-285°C under spaltning 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 257-259 C under spaltning), 3-(5-nltro-2-furyl)-1-(p-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 284-285 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(m-nitrofenyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 264,5-266 C under spaltning 3- (5-ni tro-2-furyl) -1- (<*,c<, cx -trif luor-m-tolyl)-pyr azol-4-kar boksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 242-244°C), 1-(3-klor-p-tolyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 219-220°C), 1-(3>4-diklorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 252,5-254,5°C), 1-(3,4-dimetoksyfenyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(2-naftyl)-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(p-bifenylyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid, 1-(5-indanyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid,

Eksempel 56

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksamld

Man tilsetter 10 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karbonitril til en blanding bestående av 20 ml konsentrert svovelsyre og 20 ml etanol, og oppvarmer 1,5 timer på vannbad til 90 til 100°C. Man heller på is og vann, og erholder med 93$-ig utbytte 3-(5~nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksamid. Smeltepunkt 236-238°C (i di-metylf ormamid/metanol) .

Eksempel 57

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksamid

1 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyre, 0,56 g fosforoksydklorid og 10 ml dikloretan oppvarmes 2 timer ved 80°C, og løsningen av 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksyl-syrekloridet tildryppes ved 0°C til 10 ml 25$-ig vandig ammoniak-løsning. Man lar dette står over natten, avdestiUerer det organiske løsningsmidlet 1 vakuum, avsuger bunnfallet og omkrystalliserer i dimetylformamid/metanol. Man erholder 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksamid. Smeltepunkt 236-238°C.

Eksempel 58

3-( 5- nltro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksylsyre

2 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksamid tilsettes under iskjøling til 4,7 ml konsentrert svovelsyre, og tildryppes ved maks. 7°C til en oppløsning av 0,78 g natriumnitrit i 2 ml vann. Man lar det hele stå over natten, fortynner med 4,5 ml konsentrert svovelsyre, tilsetter under iskjøling 0,39 g natriumnitrit i 1 ml vann, og lar det hele stå 2 dager i kjøleskap. Man heller på is, avsuger bunnfallet og kromatograferer med kloroform/etanol (9:1) i en silikagelsøyle. Man erholder 3-(5~nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyre. Smeltepunkt 250-252°C.

Eksempel 59

E3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-ylmetylenJ -dimetyl-ammoniumperklorat

Man fremstiller av 20,8 ml dimetylformamid og 8,3 g fosforoksyd klorid Vilsmeierkomplekset, tilsetter ved 30-40°C 6 g 5-nitro-2-acetylfuran-fenylhydrazon, rører 2,5 timer ved 50°C og lar det hele stå over natten. Man tilsetter 26 ml metanol og deretter ved romtemperatur en løsning av 3,44 g natriumperkloratmonohydrat i 22 ml metanol, kjøler i isbad, avsuger bunnfallet og vasker med metanol og vann. Man erholder med 83$-ig utbytte [3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-ylmetylen]-dimetylammoniumperklorat. Smeltepunkt 242-244°C under spaltning.

Analogt erholder man av

5-nitro-2-acetylfuran-metoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 179-l80°C), 5-nitro-2-acetylfuran-p-klorfenylhydrazon (smeltepunkt 138-l40°C under

spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-p-fluorfenylhydrazon (smeltepunkt 174-176°C

under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-p-metoksyfenylhydrazon (smeltepunkt 164,5-l66°C

under spaltning), 5-nitro-2-acetylfuran-p-tolylhydrazon (smeltepunkt 150,5-152,5°C)

ved omsetning med Vilsmeierkomplekset og feller med natriumper-klorat

[l-metoksykarbonyl-3-(5-nitro-2-fur<y>l)-pyrazol-4-ylmet<y>len] -dimetyl-ammoniumperklorat,

[l-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-yImetylen)-dimetyl-ammoniumperklorat ,

[l-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-yImetylen] -dimetyl-ammoniumperklorat ,

[l-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-yImetylen] -dimety1-.ammoniumperklorat,

[3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-yImetylen]-dimetyl-ammoniumperklorat .

Eksempel 60

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd- etoksykarbonylhydrazon

Man tilsetter til 10,5 ml dimetylformamid 2,0 g [_3-(5~nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-ylmetylenj-dimetylammoniumperklorat,

0,4 g vannfritt natriumacetat og 0,63 g karbazinsyreetylester, rører 30 minutter og tildrypper 30 ml vann. Man erholder med 95$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon. Smeltepunkt 200-201°C.

Analogt erholder man av de tilsvarende 4-pyrazolylmetylen-dimetyl-ammoniumperklorater med karbazinsyreetylester

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 221-223 C under spaltning), 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 198-199°C under spaltning), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 215-216 C under spaltning), 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-tolyl)-pyrazgl-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon (smeltepunkt 210-211 C under spaltning).

Eksempel 6l

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim

Man tilsetter til 11 ml dimetylformamid 2,0 g [3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-ylmetylen]-dimetylammoniumperklorat, 0,42 g vannfritt natriumacetat og 0,36 g hydroksylaminhydroklorid, rører 2 timer ved romtemperatur og feller med dråper med 30 ml vann. Man erholder med 95$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim. Smeltepunkt 199-201°C under spaltning.

Analogt erholder man av de tilsvarende 4-pyrazolylmetylen-dimetyl-ammoniumperklorater med natriumacetat og hydroksylaminhydroklorid

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksgldehyd-oksim

(smeltepunkt 216-218 C under spaltning 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 209-210°C under spaltning), 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 202-204 C under spaltning), 3-(5-nitr0-2-furyl)-1-(p-tolyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim

(smeltepunkt 211-212,5°C).

Eksempel 62

3- ( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim

Man drypper til 17,3 ml dimetylformamid ved 15-20°C 6,9 g fosforoksydklorid, rører 30 minutter og tilsetter 5,2 g 5-nitro-2-acetyl-furan-fenylhydrazon. Man rører 2 timer ved 50°C, og lar det hele stå over natten. Man tilsetter 10 g natriumacetat og 3 g hydroksylaminhydroklorid, rører 4 timer ved 40°C, heller på is og vann og omkrystalliserer det utfelte bunnfallet i dimetylformamid og vann. Man erholder med 85$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4- karboksaldehyd-oksim. Smeltepunkt 199-201°C under spaltning.

Analogt erholder man av

5- nitro-2-acetylfuran-p-klorfenylhydrazon,

5-nitr0-2-acetylfuran-p-metoksyfenylhydrazon,

dimetylformamid, fosforoksydklorid, natriumacetat og hydroksylaminhydroklorid

1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim (smeltepunkt 216-218 C under spaltning), 1-(p-metoksyfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim )smeltepunkt 209-21o°C under spaltning).

Eksempel 63

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1H- pyrazol- 4- karboksaldehyd- etoksykarbonylhydrazon

Analogt med eksempel 4l erholder man av 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehydetylenacetal og karbazinsyreetylester 3-(5-nitro-2-furyl)-1H-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon. Smeltepunkt 257° under spaltning.

Eksempel 64

l- metyl- 3-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd- 3- kinolyl hydrazon

2,0 g l-metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 2,5 g 3- hydrazinokinolindihydroklorid og 1,8 g vannfritt natriumacetat oppvarmes i 40 ml etanol 3 timer til koking, og det hele lar man stå over natten. Man avfiltrer bunnfallet, rører det med litt vann og erholder med 86$-ig utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4- karboksaldehyd-3-kinolylhydrazon. Smeltepunkt 236-238°C under spaltning.

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-3-kinolyl-hydrazon (smeltepunkt 217-219 C under spaltning),

Eksempel 65

Analogt med eksempel 28 erholder man av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd;

og 2-hydrozinobenztiozol

l-metyl-3-(5-nltro-2-furyl)-p<y>razol-4-karboksaldehyd-2-benztiazoly1-hydrazon (smeltepunkt 228-230 C under spaltning),

3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-2-benztiazolyl-hydrazon (smeltepunkt 225-227°C under spaltning).

Eksempel 66

l- metyl- 5-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karbonitril

Hvis man omsetter 1,3 g 5-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karbonitril (DOS 1809386) analogt eksempel 21 med 11,5 ml eddiksyreanhydrid og 3 ml 65$-ig salpetersyre, erholder man l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt 149,5-I5I,5°C.

Eksempel 67

l- metyl- 3-( 5- nltro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

10 g 1-mety1-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon innrøres i 120 g 67#-ig svovelsyre 4 timer ved romtemperatur, og det hele helles på 160 g is og vann. Man erholder med 93$-lg utbytte l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt l83Tl84,5°C.

Analogt erholder man dette aldehyd ved hydrolyse av

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-dimetylhydrazon, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-isonikotinoyl-hydrazon,

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-2-pyridylhydrazon l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim, l-metyl-3-(5*nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-(0-acetyl)-oksim.

Eksempel 68

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksylsyre

Til en suspensjon av 50 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksamid i 830 ml 89$-ig ortofosforsyre drypper man under is-kjøling 36 g 98#-ig nitrosylsvovelsyre, hvorved temperaturen stiger fra 0°C til 35°C« Man rører ytterligere 18 timer ved romtemperatur, heller på 5 kg is og vann og vasker det avsugete bunnfallet syrefritt. Man erholder med 98#-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-karboksylsyre. Smeltepunkt 264-265,5°C under spaltning (i dioksan).

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-fluorfenyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitr0-2-furyl)-l-(p-klorfenyl)-pyrazol-4-karboksamid, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksamid, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid

og nitrosylsvovelsyre

3-(5-nitro-2-furyl)-l-(p-fluorfenyl)-pyrazol-4-karboksylsyre, 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(p-klorfenyl)-pyrazol-4-karboksylsyre, 3-(5-nitr0-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboskylsyre, l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksylsyre.

Eksempel 69

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksylsyreklorid 40 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyre, 290 ml tionylklorid og 1 ml dimetylformamid oppvarmes 16 timer til koking. Man avkjøler, vasker det avsugete bunnfallet med tionylklorid og karbontetraklorid, og erholder med 89$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid. Smeltepunkt 208-210°C (i dioksan).

Eksempel 70

3-( 5- nitro- 2- furyl)- l- fenyl- pyrazol- 4- karboksylsyreazid

Man drypper en varm løsning av 7,5 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboskylsyreklorid i 200 ml aceton og 250 ml dioksan ved 23-30°C til en løsning av 1,84 g natriumazid og 24 ml vann, rører ytterligere 15 minutter og fortynner under iskjøling med 600 ml vann. Man erholder med 98$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-karboksylsyreazid. Smeltepunkt 134°C (under spaltning).

Eksempel 71

3- ( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksylsyreanhydrid

Til en varm løsning av 0,60 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4- karboksylsyre i 10 ml dioksan og 0,48 ml pyridin drypper man ved 40°C en løsning av 0,64 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid og rører 6 timer ved 45-50°C. Man avsuger bunnfallet, omkrystalliserer i dimetylformamid, og man erholder 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreanhydrid. Smeltepunkt 262-264°C.

Eksempel 72

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksylsyrernetylester En blanding av 0,6 g 3-(5~nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid, 15 ml metanol og 2 ml pyridin oppvarmes 2,5 timer til koking, og det hele helles på is.

Man erholder med kvantitativt utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyremetylester. Smeltepunkt 193-194,5°C (i dimetylformamid) .

Analogt erholder man av syrekloridet og etanol eller fenol 3-(5-nitr6-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreetylester (smeltepunkt 165,5-166,5°C) og

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyrefenylester (smeltepunkt 220,5-221,5°C).

Eksempel 73

1- C3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- 4- pyrazolylkarbony il- pyrrolidin

Til 1,0 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid

i 43 ml dioksan . dryppes ved 35°C 1,06 ml pyrrolidin i 2 ml dioksan, og man etterrører 2 timer ved romtemperatur. Man konsentrerer løs-ningen, utfeller med vann og erholder med 99$-ig utbytte l-[3-(5_ nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazolylkarbonyl] -pyrrolidin.

Smeltepunkt 236,5-237,5°C.

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid ved omsetning med ammoniak, metylamin, dimetylamin, n-butylamin, etanolamin, morfolin, piperidin og anilin

3- (5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 236-238°C) N-mety1-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 215-217°)

N,N-dimetyl-3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksamid

(smeltepunkt 204-205°C)

N-n-butyl-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 165,5-166,5°C) N-(2-hydroksyetyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt l80-l8l°C) N,N-bis-(2-hydroksyetyl)-3-(5-nitr0-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 170,5-173°C) 4- r3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-4-pyrazolylkarbonyl] -morfolin

(smeltepunkt 238-239°C)

1-[3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-4-pyrazolylkarbonyl] -piperidin

(smeltepunkt l87,5-l89°C)

3-(5-nitro-2-furyl)-l-N,difenyl-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 227-228°C).

Eksempel 74

N, N*- bis- C-( 5- nltro- 2- furyl)- 1- fenyl- 4- pyrazolylkarbonyl]- hydrazin

Til 210 mg hydrazindihydroklorid i 2 ml vann dryppes en løsning av

476 mg 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid i 25 ml dioksan, hvorved fåes et bunnfall. Man erholder med 72$-ig utbytte N,N-bis-[3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-4-pyr azolylkarbonyl] -hydrazin. Smeltepunkt 313-3l4°C under spaltning (i dimetylformamid).

Eksempel 75

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karbohydrazid

0,40 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyre-fenylester, 0,06 ml hydrazinhydrat og 6 ml dioksan røres 7 timer ved 50°C. Man inndamper løsningen, feller med vann, kromatograferer ved hjelp av silikagel med benzen/etanol (9^1) og erholder [3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazolylkarbonyl]-hydrazin.

Smeltepunkt 285-288°C under spaltning.

Eksempel 76

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1, N'- difenyl- pyrazol- 4- karbohydrazid

Til en løsning av 0,31 ml fenylhydrazin i 5 ml pyridin drypper man

en løsning av 1,0 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreklorid i 50 ml pyridin, og rører 4 timer ved romtemperatur. Man heller på is og vann og kromatograferer ved hjelp av silikagel med benzen/etanol (9:1) og erholder 3-(5~nitro-2-furyl)-1,N'-difenyl-pyrazol-4-karbohydrazid.

Eksempel 77

3- ( 5- nitr0- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karboksaldehyd

0,42 g 4-hydroksymetyl-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol, 1,3 g aktivert mangandioksyd og 6 ml klorofor oppvarmes under vann - avskilling 4 timer til koking. Man filtrerer i varme, utkoker residuet med kloroform og inndamper den organiske løsning. Man erholder 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd. Smeltepunkt 208-209°C.

Utgangsproduktet erholder man på følgende måte:

1,2 ml av en 70$-ig løsning av natriumdihydrido-bis-(2-metoksyetoksy)-aluminat, 0,6 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyre og 15 ml dioksan røres 1,5 timer ved J0°C. Man blander ved romtemperatur med 0,16 ml 15$-ig natriumlut og 0,5 ml vann, filtrerer i varme, ekstraherer bunnfallet med dioksan, inndamper de forenede dioksanløsningene og omkrystalliserer i etanol. Man erholder 4-hydroksymetyl-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol.

Smeltepunkt 148-149°C

Analogt erholder man av

4- hydroksymetyl-l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol (smeltepunkt 171,5-172,5°C) med mangandioksyd

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd (smeltepunkt

183-184,5°C).

Eksempel 78

3-( 5- nltro- 2- furyl)- 1- fenyl- pyrazol- 4- karbonitril

Man drypper en løsning av 0,25 g 4-amino-3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-hydroklorid i 2 ml pyridin ved 0°C i løpet av 1-2 timer til en løsning av 0,22 g natriumnitrit i 3 ml konsentrert svovelsyre og 1,75 ml vann, rører ytterligere 0,5 timer og utfeller diazoniumsaltet ved tilsetning av is og vann. Man tilfører det fuktige bunnfallet til en til 90°C oppvarmet løsning av 300 mg kaliumcyanid og 200 mg kobber (i)-cyanid i 20 ml vann, rører 15 minutter ved 90°C, kjøler, avsuger bunnfallet og kromatograferer med metylenklorid ved hjelp av silikagel. Man erholder 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karbonitril.

Smeltepunkt 190-192°C.

Utgangsforbindelsene erholder man på følgende måte:

1 g 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksylsyreazid oppvarmes i 15 ml absolut dioksan 1 time ved 90°C. Etter avsluttet gassutvik-ling drypper man løsningen av det dannde [3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazolylj-isocyanatet i 4 ml konsentrert saltsyre, rører over natten ved 40-45°C, kjøler og avsuger bunnfallet. Man erholder med 88$-ig utbytte 4-amino-3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-hydro-klorid. Smeltepunkt 211-213°C under spaltning.

Eksmepel 79

l- metyl- 5-( 5- nitro- 2- furyl)- pyrazol- 4- karbonitril

Man tilsetter 1,0 g 5-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karbonitril

ved -10°C til -12°C i 4,1 ml konsentrert svovelsyre, og drypper ved denne temperatur en nitrerblanding bestående av o,91 ml konsentrert svovelsyre og 0,45 ml rykende salpetersyre langsomt til. Man rører ytterligere 1 time ved denne temperatur, heller på 20 g is og vann, og lar bunnfallet utkrystallisere i isbad. Man erholder med 80$-ig utbytte l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril. Smeltepunkt 149,5-151,5°C.

Analogt erholder man av

3-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karbonitril og

5-(2-furyl)-1-metyl-pyrazol-4-karboksamid

ved nitrering med nitrersyre

l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril (smeltepunkt 251-252,5°C) og l-metyl-5-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid (smeltepunkt 174-175,5°C).

Utgangsprodukter erholder man på følgende måte:

a) 10 g 2-furoylacetonitril, 36 g dietoksymetylacetat og 23 g acetan-hydrld oppvarmes 4 timer ved 100°C. Blandingen inndampes og rives med eter. Man erholder 3-etoksy-2-(2-furoyl)-akrylnitril. Smeltepunkt 55,5-56,5°C b) Til 12 g 3-etoksy-2-(2-furoyl)-akrylnitril og 7,9 g oksalsyre i 190 ml etanol drypper man ved romtemperatur 5,0 ml metylhydrazin,

og oppvarmer 2 timer til koking. Den filtrerte løsning inndampes til tørrhet, og residuet kromatograferes ved hjelp av en silika-gelsøyle med kloroform/eddikester (9:1). Man erholder 4,6 g 5-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karbonitril.(se DOS 1 809 386) og 3.3 g 3-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karbonltril. Smeltepunkt 104,5-106°C .

e) 1,1 g 5-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karbonitril og 7 ml konsentrert svovelsyre røres 24 timer ved romtemperatur. Blandingen

helles på is, pH 4 innstilles med natronlut, man ekstraherer med metylenklorid, og den organiske fasen inndampes til tørrhet. Man erholder med 91$-ig utbytte 5-(2-furyl)-l-metyl-pyrazol-4-karboksamid.

Smeltepunkt 115,5-ll6°C (i etanol)

Eksempel 80

3-( 5- nltro- 2- furyl)- l-( 2- pyrldyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Man drypper til 16,4 g vannfri dimetylformamid ved 10-20°C

9.4 g fosforoksydklorid, rører 30 minutter ved romtemperatur og tilsetter ved 35-40°C 5,0 g 5-nitro-2-acetylfuran-2-pyridyl-

hydrazon. Man rører ytterligere 28 timer ved denne temperatur under nitrogenatmosfære, og heller løsningen, som inneholder 4-pyrazolylmetylendimetylammonium-saltet, på 250 g is og vann, oppvarmer 2 timer til 30-40°C, avsuger bunnfallet og vasker med vann. Man erholder med 45$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4- karboksaldehyd.

Smeltepunkt 191-191*5(i toluen).

5- nitro-2-acetylfuran-2-pyridylhydrazon erholder man ved oppvarming av 6,8 g 5-nitro-2-acetylfuran, 5 g 2-hydrazinopyridin, 2,8 ml iseddik og 16 ml etanol under nitrogenatmosfære.

Smeltepunkt l63-l65°C under spaltning.

Eksempel 8l

3-( 5- nitro- 2- furyl)-!-( 3- pyridyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd

Man drypper til 44 g vannfri dimetylformamid 14,2 g fosforoksydklorid, rører 15 minutter ved romtemperatur og tilsetter 10,3 g 5-nitro-2-acetylfuran-3-pyridylhydrazon. Man rører 5 dager ved 60-70°C, heller på 500 g is og vann, og innstiller pH på 6,5 ved hjelp av konsentrert natronlut. Bunnfallet (utbytte 69$ av det teoretiske) kromatograferer man ved hjelp av kloroform/etanol (20:1)

i en silikagelsøyle, og omkrystalliserer i dimetylformamid/metanol. Man erholder 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd.

Smeltepunkt 237-238°C.

5-nitro-2-acetylfuran-3-pyridylhydrazon erholder man analogt eksempel 80.

Smeltepunkt 236-237°C (under spaltning).

Eksempel 82

3- ( 5- nitro- 2- furyl)- 1-( 2- pyridyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon

0,60 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 0,27 g karbazinsyreetylester og 2 dråper iseddik oppvarmes til koking i 8 ml etanol 1,5 timer. Man kjøler og erholder med 97$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon.

Smeltepunkt 215-2l6°C under spaltning (i toluen).

Analogt erholder man av 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4- karboksaldehyd og karbazinsyreetylester 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon. Smeltepunkt 213-2l4°C under spaltning (i dioksan/metanol).

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd, 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og karbazinsyremetylester.

3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbonylhydrazon,

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-metoksy-karbony lhydrazon.

Eksempel 83

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1-( 2- pyridyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim

Til 3,9 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd i 2 ml dimetylformamid setter man 1,18 g vannfri natriumacetat og 1,0 g hydroksylaminhydroklorid, hvorved blandingen varmer seg noe. Man rører ytterligere 4 timer ved romtemperatur, heller på is og vann, og erholder med 99$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim.

Smeltepunkt 234,5-235°C.

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd og hydroksyl aminhydroklorid og natriumacetat

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim. Smeltepunkt 234-234,5°C under spaltning.

Eksempel 84

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1-( 2- pyridyl)- pyrazol- 4- karbonitril

Til en suspensjon av 3,6 g finmalt 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-oksim i 36 ml karbontetraklorid drypper man ved 60-65°C 1,02 ml tionylklorid..' Man rører ytterligere 40 minutter ved 65°C og 3 timer ved koketemperatur, avkjøler og avsuger. Man erholder med kvantitativt utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karbonitril.

Smeltepunkt 207-208°C (i dimetylformamid/metanol).

Analogt erholder man av

3-( 5- nitro- 2- furyl)- 1-( 3- pyridyl)- pyrazol- 4- karboksaldehyd- oksim og tionylklorid

3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karbonitril

;Smeltepunkt 206-207°C).

Eksempel 85

3-( 5- nltro- 2- furyl)- 1-( 2- pyridyl)- pyrazol- 4- karboksamid

2.3 g 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karbonitril og 4.4 ml konsentrert svovelsyre røres 15 timer ved 35_40°C. Man heller på 75 g is og vann, og vasker det avsugete bunnfallet syrefritt med-vann. Man erholder med 97$-ig utbytte 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksamid.

Smeltepunkt 249,5~25o,5°C (i dimetylformamid/metanol).

Analogt erholder man av

3-(5-nitro-2-furyl)-1-(3-pyridyl)-pyrazol-4-karbonitril ved 6 timer hydrolyse med konsentrert svovelsyre 3-(5-nitro-2-furyl)-l-(3-pyridyl)-4-karboksamid (smeltepunkt 267-268°C under spaltning).

Eksempel 86

Vaginaltablett med 150 mg aktivstoff:

1, 2 og 3 blandes, fuktes med 30 1 vann og granuleres gjennom en sikt med en effektiv maskestørrelse på 1,5 mm. Granulatet tørkes i virvelsjikttørker til en relativ fuktighet på 50-60$, blandes med 4 og presses etter sikting til tabletter på å 1200 mg.

Eksempel 87

Tabletter med 150 mg aktivstoff for oral administrasjon:

1, 2 og 3 med 4 fuktes i ca. 20 1 vann og granuleres gjennom en sikt med maskestørrelse på 1,25 mm. Granulatet tørkes i virvelsjikt-tørker til en relativ fuktighet på 50-60$, og deretter tilsettes 5, 6 og 7- Etter sikting presses tablettene slik at de får en diameter på 9 mm og en vekt på 250 mg.

Eksempel 88

Vaginaltabletter med 50 mg aktivstoff:

1, 2 og 3 blandes, fuktes med 30 1 vann og granuleres gjennom en sikt med effektiv maskestørrelse på 1,5 mm. Granulatet tørkes i virvelsjikttørker til en relativ fuktighet på 50 til 60$, blandes med 4 og presses etter sikting til tabletter på å 1200 mg.

Eksempel 89

Tabletter med 50 mg aktivstoff for oral administrasjon:

1, 2 og 3 med 4 fuktes med ca. 2o 1 vann og granuleres gjennom en sikt med en maskestørrelse på 1,25 mm. Granulatet tørkes i virvel-sjikttørker til en relativ fuktighet på 50 til 60$, og deretter tilsettes 5, 6 og 7. Granulatet presses til tabletter på å 200 mg og en diameter på 8 mm.

Eksempel 90

Tabletter med 150 mg aktivstoff for oral administrasjon:

1, 2 og 3 med 4 fuktes i ca. 20 1 vann og granuleres gjennom en sikt med maskestørrelse på 1,25 mm. Granulatet tørkes i virvelsjikt-tørker til en relativ fuktighet på 50 til 60$, og deretter tilsettes 5»6 og 7'Etter sikting presses tablettene slik at de får en diameter på 9 mm og en vekt på å 250 mg.

Eksempel 91

Vaginaltabletter med 100 mg aktivstoff:

1, 2 og 3 blandes, fuktes med 30 1 vann og granuleres gjennom en sikt med en effektiv maskestørrelse på 1,5 mm. Granulatet tørkes i virvelsjikttørker til en relativ fuktighet på 50 til 60$, blandes med 4, og presses etter sikting til tabletter på å 1200 mg.

Claims

1. Nitrofurylpyrazolderivater, karakterisert ved at de har den generelle formel I

hvor R^" betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet, mettet eller umettet alifatisk eller alicykllsk hydrokarbonrest, en arylgruppe, en aralkylgruppe, en heteroarylgruppe eller en acylgruppe, P R betyr et hydrogenatom, A betyr en fri, beskyttet eller derivert aldehydgruppe, en nitril gruppe eller en fri, beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe .

2. Forbindelser ifølge krav 1, karakterisert ved at de har den generelle formel Ia

hvor R^" og A har ovenfor angitte betydning. J>. Forbindelser ifølge krav 1, karakterisert ved at de har den generelle formel Ib

hvor R"^" og A har den ovenfor angitte betydning.

4. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakterisert ved at A betyr en gruppe -CH=X, hvor X betyr et oksygen- eller svovelatom, en acetal-, merkaptal- eller lignende, f.eks. aminal-, gruppe, en imino-, oksimino- eller hydrazono-gruppe.

5« Forbindelser ifølge krav 4, karakterisert ved at X betyr et oksygenatom.

6. Forbindelser i følere krav 4. karakterisert ved at X betyr en gruppe (-0-alkyl)2, (-S-alkyl)2,~^^Y , hvor alkyl betegner en alkylrest med

eller

1 til 5 karbonatomer og Y en eventuelt med alkyl substituert alkylenbro med 2 til 5 karbonatomer.

7. Forbindelser ifølge krav 4, karakterisert ved at X har en av følgende betydninger: =N-H 3 3 1 =N-R hvor R betegner en R - gruppe,4 4 =N-0-R hvor R betegner et hydrogenatom eller en acylgruppe,

hvor R-5^ betyr et hydrogenatom eller en eventuelt substituert alkylgruppe, og hvor R^ betyr et hydrogenatom, en eventuelt substituert alkyl-, en eventuelt substituert arvl-. en eventuelt substituert hst <p> rnarvl-. <p> n anvlcrrnnnp p11pt> gruppen

— j — O ^- m-^ j. hvor R 7 ' og R 8 er like eller forskjellige og betyr en acylgruppe, en eventuelt substituert aryl- eller en eventuelt substituert heteroarylgruppe, fortrinnsvis et hydrogenatom eller en eventuelt substituert alkylgruppe, og hvor Z betyr en NH-gruppe, fortrinnsvis et oksygenatom eller et svovelatom, og hvor 5 6 - R og R under inkorporering av -N- betyr en eventuelt substituert heterocyklisk forbindelse.

8. Forbindelser ifølge krav 4, karakterisert4 ved at X betyr en oksogruppe =0, en oksiminogruppe =N-0-R eller hydrazonogruppe

og hvor R1, R4, R^ og R^ har foran-stående angitte betydning.

9' Forbindelser ifølge krav 8, karakterisert1 4 ved at R har ovenfor angitte betydning og R betyr et hydrogen atom eller en alkanoylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, R-* betyr et hydrogenatom eller en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med 1 til 3 karbonatomer, R^ betyr en alkylgruppe med 1 til 3 karbonatomer, en eventuelt en til to ganger substituert fenylgruppe; en en- til toringet oksygen-, svovel- eller nitrogenholdig heteroarylgruppe med 9 10 fem- eller seksleddede ringerj en acylgruppe R -CO- eller R -0-C0-. hvor R g betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med .1 til 4 karbonatomer, som eventuelt også kan være substituert med en metoksy-, etoksy-, dimetylamino-, morfolino-, pyrrolidino-, piperazino- eller 4-metylpiperazino-gruppe, en usubstituert eller eventuelt med 1 til 2 metyl-, metoksy-, etoksy- eller nitrogrupper, klor- eller bromatomer substituert fenylrest eller en pyridylrest og hvor R^~ ® betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt også kan være substituert; eller betyr en gruppe

hvor R7 ' og R 8 hver betyr et hydrogenatom eller en metylgruppe og hvor Z betyr et oksygenatom eller svovelatom:

betyr en heterocyklisk ring.

10. Forbindelser ifølge krav 9, kara4 kterisert ved at R har ovenfor angitte betydning og R betyr et hydrogen- en 6 atom; R-^ betyr et hydrogenatom eller en metylgruppe; R betyr en metylgruppe, en fenylgruppe eller en pyridyl-, pyrazinyl-, 3-pyridazinyl-, 2-benzimidazolyl-, 2-benztiazolyl-, kinolyl-, 2-tiazolyl- eller l,3-dimetyl-4-uracilyl-gruppej en acylgruppe R Q-C0-10 9 eller R -0-CO-, hvor R betyr en alkylrest med 1 til 2 karbonatomer, en usubstituert eller eventuelt med 1 til 2 metyl-, metoksy-, etoksy- eller nitrogrupper, med klor- eller bromatomer substituert fenylrest eller en pyridylrest,: og hvor R <10> betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4 karbonatomer, eller en gruppe

7 8 hvor R' og R hver betyr et hydrogenatom eller en metylgruppe og Z et oksygenatom eller et svovelatom, eller betyr en morfolino- eller imidazolin-2,4-dion-l-ylgruppe.

11. Forbindelser ifølge krav 10, karakterisert ved at R <1> har ovenfor angitte betydning og X betyr et oksygenatom, en hydroksyiminogruppe eller en acylhydrazonogruppe =N-NH-CO-CH-j eller =N-NH-C(=0)0R<10> , hvor R <10> betyr en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 4 karbonatomer.

12. Forbindelser ifølge krav 11, karakterisert ved at R <1> har ovenfor angitte betydning og R <10> betyr en etylrest.

13. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakterisert ved at A betyr en CN-gruppe.

14. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakterisert ved at A betyr en -C(=U)R <1>"<1>" -gruppe, hvor R <11> betyr en hydroksygruppe, en alkoksygruppe med 1 til 11 karbonatomer, en aryloksygruppe med opp til 12 karbonatomer, en aralkoksygruppe med opp til 14 karbonatomer, et halogenatom, en acyloksygruppe, en merkapto- gruppe, en azidgruppe, en

12 13 -gruppe, hvor R og R har samme eller forskjellig betydning samt et hydrogenatom, en alkylgruppe med 1 til 7 karbonatomer eller R 12 og R 13 sammen under inkorporering av nitrogenatomet til denne gruppe betyr en heterocyklisk ring, en hydroksylaminogruppe eller en hydrazinogruppe

hvor R og R 5 har de for R' og R angitte betydninger og U betyr et

3 4 oksygenatom, et svovelatom eller en av gruppene *=NH, =N-R , =N-0-R 7 3 4 7 eller =N^ -NR2 , hvor R , R og R' har de ovenfor angitte betydninger. 15• Forbindelser ifølge krav 14, karakterisert ved at R har ovenfor angitte betydning, U betyr et oksygenatom og R"^ en hydroksygruppe eller en amidgruppe

hvor R og R 13 hver betyr en rettkjedet, eventuelt med en hydroksylgruppe substituert alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer eller et hydrogenatom.

16. Forbindelser ifølge krav 15, karakterisert ved at R har ovenfor angitte betydning, U betyr et oksygenatom og R"*"1 en NHg-gruppe.

17. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R1 betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy-, acetoksygruppe, en usubstituert eller eventuelt med en substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller med en til 2 substituenter, nemlig med halogenatorner, metyl-, metoksy-, trifluormetyl- eller nitrogrupper substituert fenylgruppe, en eventuelt med et halogenatom, en alkyl- eller alkoksygruppe substituert pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe. l8. Forbindelser ifølge krav 17, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R1 betyr et hydrogenatom, en metylgruppe eller en etylgruppe, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy-, acetoksygruppe i 2-stilling, en usubstituert eller en i p-stilling med klor substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en i p-stilling med et halogenatom, en metyl-, metoksy-, trifluormetyl- eller nitrogruppe substituert fenylgruppe, en picolylgruppe eller pyridylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe. 19♦ Forbindelser ifølge krav 18, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R^" betyr et hydrogenatom, en metyl-, fenyl-, p-fluorfenyl-, p-klorfenyl-, pyridylgruppe, metoksykarbonyl-eller etoksykarbonylgruppe.

20. Forbindelser ifølge krav 4 til 12, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R <1> betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy-eller acetoksygruppe, en usubstituert eller eventuelt med en substituent substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en fenylgruppe som er substituert en- til to ganger med halogenatorner, metyl-, metoksy-, trifluormetyl- eller nitrogrupper, en eventuelt med et halogenatom, en alkyl- eller alkoksygruppe substituert pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe .

21. Forbindelser ifølge krav 20, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R^ betyr et hydrogenatom, en metylgruppe eller en etylgruppe, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy- eller acetoksygruppe i 2-stilling, en usubstitiuert eller en i p-stilling med klor substi tuert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en i p-stilling med et halogenatom, en metyl-, metoksy-, trifluormetyl-eller nitrogruppe substituert fenylgruppe, en pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe.

22. Forbindelser ifølge krav 21, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R" <*> " betyr et hydrogenatom, en metyl-, fenyl-, p-fluorfenyl-, p-klorfenyl-, pyridyl-, metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe.

23 • Forbindelser ifølge krav 13, karakterisert v e d at A har den der angitte betydning, og R"<*>" betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy- eller acetoksygruppe, en usubstituert eller eventuelt enkelt substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en-til to ganger med halogenatorner, metyl-, metoksy-, trifluormetyl-eller nitrogrupper substituert fenylgruppe, en eventuelt med et halogenatom, en alkyl- eller alkoksygruppe substituert pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe.

24. Forbindelser ifølge krav 23, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R <1> betyr et halogenatom, en metylgruppe eller en etylgruppe, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy- eller acetoksygruppe i 2-stilling, en usubstituert eller en i p-stilling med klor substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en i p-stilling med halogenatom, en metyl-, metoksy-, trifluormetyl-eller nitrogruppe substituert fenylgruppe, en pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe.

25. Forbindelser ifølge krav 24, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R <1> betyr et hydrogenatom, en metyl-, fenyl-, p-fluorfenyl-, p-klorfenyl-, pyridyl-, metoksykarbonyl- eller, etoksykarbonylgruppe. r1

26. Forbindelser ifølge krav 14 til 16, karakterisert ved atUog R har de der angitte betydninger, og R <1> betyr et hydrogenatom, en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy eller acetoksygruppe, en usubstituert eller eventuelt enkelt substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en- til to ganger med halogenatorner, metyl-, metoksy-, trifluormetyl- eller nitrogrupper substituert fenylgruppe, en eventuelt med et halogenatom, en alkyl- eller alkoksygruppe substituert pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe.

27. Forbindelser ifølge krav 26, karakterisert 11 1 ved at U og R har de der angitte betydninger og R betyr et hydrogenatom, en metylgruppe eller en etylgruppe, som eventuelt kan være substituert med en hydroksy-, metoksy-, etoksy-.eller en acetoksygruppe i 2-stilling, en usubstituert eller en i p-stilling med klor substituert benzylgruppe, en allylgruppe, en usubstituert eller en i p-stilling med et halogenatom, en metyl-, metoksy-, trifluormetyl- eller nitrogruppe substituert fenylgruppe, en pyridyl- eller picolylgruppe eller en alkoksykarbonylgruppe. 28v Forbindelser ifølge krav 27, karakterisert ved at U og R" <*> " <1> har de der angitte betydninger, og R1 betyr et hydrogenatom, en metyl-, fenyl-, p-fluorfenyl-, p-klorfenyl-, pyridyl-, metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe.

29. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R" <1> " betyr et hydrogenatom, en alkylgruppe med fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, spesielt en metylgruppe eller en metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe .

30. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R <1> betyr en arylgruppe.

31. Forbindelser ifølge krav 30, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R betyr en usubstituert eller en- til to ganger, fortrinnsvis i p-stilling, med halogenatorner, fortrinnsvis fluor- eller kloratomer, metyl- eller metoksygrupper substituert fenylgruppe.

32. Forbindelser ifølge krav 1 til 3, karakteri sert ved at A har den der angitte betydning, og R^ betyr en heteroarylgruppe.

33' Forbindelser ifølge krav 32, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R" <*> " betyr en picolyl-og fortrinnsvis en pyridylgruppe.

34. Forbindelser ifølge krav 4 til 12, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R"1" betyr et hydrogenatom, en alkylgruppe med fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, spesielt en metylgruppe eller en metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe .

35. Forbindelser ifølge krav 4 til 12, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R <1> betyr en arylgruppe.

36. Forbindelser ifølge krav 35, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R^" betyr en usubstituert eller en- til to ganger, fortrinnsvis i p-stilling, med halogenatorner, fortrinnsvis fluor- eller kloratomer, metyl- eller metoksygrupper substituert fenylgruppe.

37. Forbindelser ifølge krav 4 til 12, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R^" betyr en heteroarylgruppe.

38. Forbindelser ifølge krav 37, karakterisert ved at X har den der angitte betydning, og R betyr en picolyl-og fortrinnsvis pyridylgruppe.

39' Forbindelser ifølge krav 13, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R" <*> " betyr et hydrogenatom, en alkylgruppe med fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, spesielt en metylgruppe, eller en metoksykarbonyl- eller etoksykarbonylgruppe.

40. Forbindelser ifølge krav 13, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R <1> betyr en arylgruppe.

41. Forbindelser ifølge krav 40, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R" <*> " betyr en usubstituert eller en- til to ganger, fortrinnsvis i p-stilling, med halogenatorner, fortrinnsvis fluor- eller kloratomer, metyl- eller metoksygrupper substituert fenylgruppe.

42. Forbindelser ifølge krav 13, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R" <1> " betyr en heteroarylgruppe.

43. Forbindelser ifølge krav 42, karakterisert ved at A har den der angitte betydning, og R"*" betyr en picolyl-og fortrinnsvis en pyridylgruppe.

44. Forbindelser ifølge krav 14 til 16, karakterisert ved atUog R <11> har de der angitte betydninger, og R <1> betyr et hydrogenatom, en alkylgruppe med fortrinnsvis 1 til 2 karbonatomer, spesielt en metylgruppe eller en metoksykarbonyl-eller etoksykarbonylgruppe.

45* Forbindelser ifølge krav 14 til 16, karakterisert ved atUog R"^ har de der angitte betydninger, og R"'" betyr en arylgruppe.

46. Forbindelser ifølge krav 45, karakterisert ved at U og R^ har de der angitte betydninger, og at R <1> betyr en usubstituert eller en- til to ganger, fortrinnsvis i p-stilling, med halogenatorner, fortrinnsvis fluor- eller kloratomer, metyl-eller metoksygrupper substituert fenylgruppe.

47. Forbindelser ifølge krav 14 til 16, karakterisert ved atUog R^ har de der angitte betydninger, og at R"^" betyr en heteroarylgruppe.

48. Forbindelser ifølge krav 47, karakterisert 11 1 ved at U og R har de der angitte betydninger, og R betyr en picolyl- og fortrinnsvis en pyridylgruppe.

49. l-metyl-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon.

50. 3-(5-nitro-2-furyl)-1-fenyl-pyrazol-4-karboksaldehyd-etoksykarbonylhydrazon.

51. l-metyl-3-(5_nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karbonitril.

52. l-metyl-5-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid.

53* 3-(5-nitro-2-furyl)-l-fenyl-pyrazol-4-karboksamid.

54. 1-(p-klorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid.

55. 1-(p-fluorfenyl)-3-(5-nitro-2-furyl)-pyrazol-4-karboksamid.

56. 3-(5-nitro-2-furyl)-1-(2-pyridyl)-pyrazol-4-karboksamid.

56. Fremgangsmåte for fremstilling av nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I

hvor R" <1> " betyr et hydrogenatom, en alkylgruppe, en arylgruppe, en aralkyl gruppe, en heteroarylgruppe eller en acylgruppe, p R betyr et hydrogenatom, og A betyr en fri, beskyttet eller derivert aldehydgruppe, en nitril gruppe eller en fri, beskyttet eller derivert karboksylsyregruppe, karakterisert ved at man a) lyoliserer et nitrofuryl-pyrazolmetylenammonium-salt med den generelle formel V

hvor R"*" og R <2> har den ovenfor angitte betydning, og hvor R1^ og R1^ kan være like eller forskjellige og betyr et hydrogen atom, en rettkjedet eller forgrenet alkylrest med 1 til 5 karbonatomer, fortrinnsvis en metylgruppe, og R 17 eventuelt også kan bety en cykloalkylrest med 3 til 6 karbonatomer eller en usubstituert eller likeledes en med en alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, fortrinnsvis en metylgruppe, substituert fenylrest, eller hvor R og R begge betyr en alkylengruppe med 4 til 6, fortrinnsvis 5 karbonatomer, hvor eventuelt en metylengruppe kan være erstattet med et heteroatom, såsom et oksygen- eller svovel- l8 l8 atom, eller med en N-R , hvor R betyr en alkylgruppe, fortrinnsvis med 1 til 3 karbonatomer, f.eks. under dannelse av 3-aza- eller J-tia-, fortrinnsvis en J-oksapentametylengruppe, og spesielt under dannelse av en pentametylengruppe, og hvor Q betyr en ekvivalent til et anion av en organisk eller uorganisk syre,b) nitrerer en furylpyrazol med den generelle formel VI

hvor R 1 , R 2og A har ovenfor angitte betydning, eller c) oksyderer eller dehydrerer en substituert metyl-nitrofurylpyrazol med den generelle formel VII

1 2 hvor R og R har ovenfor angitte betydning, og hvor V betyr et halogenatom, fortrinnsvis et klor- eller bromatom, en hydroksy-eller en aminogruppe, og alt den ønskede betydning av A eventuelt deretter lyollserer og/ eller alkylerer eller acylerer og/eller dehydratiserer og/eller oksyderer henholdsvis dehydrerer.

57' Fremgangsmåte ifølge krav 56, karakterisert ved at man for lyolysen anvender in situ fremstilte nitrofuryl-pyrazolmetylenammoniumsalter V.

58. Fremgangsmåte for fremstilling av nitrofurylpyrazoler med den generelle formel I, hvor A betyr en nitrilgruppe, karakterisert ved at man omsetter forbindelser med formel I, hvor A betyr en gruppe -CH=X, hvor X betyr et oksygenatom, i et egnet løsningsmiddel først med hydroksylamin i nærvær av en protondonator og deretter med et dehydratiseringsmiddel.

59 • Fremgangsmåte for fremstilling av nitrofurylpyrazolmetylen-ammoniumsaltet med den generelle formel V

hvor R og R 2 har ovenfor angitte betydning, og hvor R l6 og R 17' er like eller forskjellige samt betyr et hydrogenatom, en rettkjedet ellei forgrenet alkylrest med 1 til 5 karbonatomer, fortrinnsvis en metyl gruppe, og hvor R 17eventuelt også betyr en cykloalkylrest med j5 til 6 karbonatomer eller en usubstituert eller eventuelt en med en alkylgruppe med 1 til 4 karbonatomer, fortrinnsvis en metylgruppe, substituert fenylrest, eller hvor R^ og R <1> ^ sammen betyr en alkylengruppe med 4 til 6, fortrinnsvis 5 karbonatomer, hvor eventuelt en metylengruppe kan være erstattet med et heteroatom såsom et oksygen- l8 l8 eller svovelatom, eller med en N-R , hvor R betyr en alkylgruppe, fortrinnsvis med 1 til Z> karbonatomer, f.eks. under dannelse av en 3-aza- eller 3-tia, fortrinnsvis en 3-oksapentametylengruppe, og spesielt under dannelse av en pentametylengruppe, og hvor Q betyr en ekvivalent til et anion av en organisk eller uorganisk syre, karakterisert ved at man omsetter 5-nitro-2-acetyl-furan først med et hydrazin HgN-NH-R <1> , hvor R" <1> " har ovenfor angitte betydning, i et dialkyl- eller alkylarylformamid i nærvær av lavere alkankarboksylsyrer, og deretter med et syrehalogenid.

60. Legemidler, karakterisert ved at de inneholder forbindelser ifølge kravene 1 til 55-

61. Desinfeksjonsmidler, karakterisert ved at de inneholder forbindelser ifølge kravene 1 til 55.

62. Konserveringsmidler, karakterisert ved at de inneholder forbindelser ifølge kravene 1 til 55•