DK9300319U3 - Automatisk prøvetager til væsker og andre flydende medier - Google Patents

Description

DK 93 00319 U3

Benævnelse for frembringelsen:

Benævnelsen for frembringelsen: Automatisk prøvetager til væsker og andre flydende medier.

Anvendelsesområde:

Frembringelsen anvendes i den kemiske industri og levnedsmiddel- og procesindustrien.

Den automatiske prøvetager benyttes til at udtage prøver af væsker og flydende medier, der transporteres igennem et bestemt rørstykke. Dette sker med intervaller og i en mængder, der specificeres af brugeren i samarbejde med TAGU-MATIC A/S.

Den udtagne prøve kan i (objektiv) kvalitetsmæssig sammenhæng anses for at repræsentere det i røret omgivende materiale. Prøven kan derfor, med rette, anvendes til analyse, og resultatet kan henføres til det, i intervallet mellem prøvetagningeme, transporterede materiale.

I forbindelse med prøvetageren kan der tilsluttes aggregater af forskellig art, der øjeblikkelig eller med forsinkelse, kan analysere prøven. I simpleste form er dette aggregat en opsamlingsbeholder, der tømmes med intervaller, der er længere end intervallet mellem prøvetagningeme.

Det ovenstående omtalte materiale kan være væsker af enhver art såsom: spildevand, kemikalier, drikkevarer samt materialer af lignende art og substans.

Kendt teknik:

Prøvetagningsudstyr, der kan udtage og behandle prøver af væsker har været markedsført og solgt før, og er derfor kendt. Der kan bl.a. nævnes prøvetagere af vakuum-typen, som er aldeles udbredt.

Fælles for alle kendte typer er dog, at de udtager prøver, enten at åbne en ventil, eller ved indstikning i rørsystemer, brønde eller kar. Der findes derfor ikke nogen direkte sammenlignelig teknik i forhold til den teknik, der beskrives i det følgende.

2 DK 93 00319 U3

Det tekniske problem, der skal løses:

Prøvetagningsudstyr i henhold til kendt teknik er generelt behæftet med en teoretisk fejl: I forbindelse med prøvetagning i rørsystemer bør man tilstræbe at prøven tages i hele rørets tværsnit. Kun derved kan man være sikker på at alle elementer i mediet er repræsenteret i prøven. Der tænkes især på to- og flerfasede opløsninger, suspenderet og opslæmmet stof samt faste partikler. Især prøver med repræsentationen af faste partikler kan ofte være uacceptabelt utilregnelig, ved brug af prøvetagere efter kendt teknik.

Ligeledes skal rørsystemet være helfyldt før prøven skal tages, for at opnå det mest korrekte resultat. Det kan være et problem, hvis der er tale om en udledning f. eks. til det offentlige kloaknet.

Generelt set skal forfoldene under prøvetagningen være kendte, enten gennem erfaringer, hvilket tager uacceptabelt lang tii, eller de skal gennemregnes grundigt, hvilket ofte forsømmes med fejl i prøverne til følge.

Den nye teknik:

Der er tale om at benytte en helt ny teknik: I stedet for at stikke en prøvesonde eller en simpel slange ind i et rørsystem, udtages hele rørets tværsnit ved simpelthen at erstatte en del af røret med en anden.

Se figur 1 & 2.

Prøvetageren består af to rørstykker, hvor det ene til stadighed er tilkoblet rørsystemet og der derfor er flow i det. Prøven udtages ved, at der hurtigt skiftes til det andet rørstykke. Derved udtages en prøve i hele rørets tværsnit

Den tekniske virkning:

Da prøvetageren tager det fulde tværsnit af røret, repræsenteres alle bestanddele i mediet i prøven, som derfor kan benævnes fuldt repræsentativ for pågældende medie.

Desuden vil prøvetageren ikke være følsom overfor ikke-fyldte rør, idet den luft, der er tilstede i røret under prøveudtagning jo er en del af de bestanddele, der er i røret.

3 DK 93 00319 U3

Figurfortegnelse:

Figur 1: Viser princippet i den nye teknik.

Figur 2: Viser variant af princippet i den nye teknik

Figur 3: Viser et udførselseksempel på automatisk prøvetager efter den nye teknik.

Figur 4: Perifert (ikke essiensielt) tilbehør til den automatiske prøvetager efter den nye teknik.

Udførselseseksempler: På figur 1,2 & 3 vises udførselseksempler på en automatisk prøvetager, som den er beskrevet i det ovenstående.

Se figur 1 - 3:

Beskrivelse af prøvetagerens hoveddele og funktion findes ved figurerne.

Som det ses på figurerne sker prøveudtagningen ved at erstatte et stykke af rørstrengen med et andet. Dette kaldes i det efterfølgende "et skift".

Der er flere måder at foretage dette skift på: Enten kan man montere rørparterne på en tromle, som det er vist på figur 2, og derved skifte dem ved en roterende bevægelse. Eller man kan montere dem på en slæde, som det er vist på figur 3, og derved skifte dem ved en translatorisk bevægelse.

Udskiftningen af rørstykkeme i rørstrengen er kritisk for selve prøvetagningen. Det er vigtigt at dette sker hurtigt, for ikke at inducere en chokeffekt i rørstrengen, (dette er en mulighed ved hel-fyldte og trykbelastede rør). Derfor er det ikke så væsentlig hvilken metode, der benyttes til skiftet. I den forbindelse bør der i tilknytning til den automatiske prøvetager monteres tilhørende udstyr til at kompensere for eventuelle uønskede påvirkninger.

Se figur 4:

Her ses det at man foran prøvetageren, set i flowretningen, anbringer en buffertank, eller at man parallelt med prøvetageren omstyrer flowet, evt. gennem en kontra-klapventil.

Claims (2)

1. Automatisk prøvetager til brug ved udtagning af prøver af flydende medier fra rørsystemer, som er ny ved at man tager prøven ved at skifte et stykke af rørstrengen ud og erstatter den med en anden.

2. Automatisk prøvetager, som 1, der er ny ved at skiftet kan ske ved enten en roterende eller translatorisk bevægelse.