DK2124482T3 - Høreindretning med udligningsfilter i et filterbanksystem - Google Patents

Description

Beskrivelse [0001] Den foreliggende opfindelse angår en høreindretning med en filterbank, der omfatter en filterbank med flere analysetrin og/eller en filterbank med flere syntesetrin for at dekomponere et indgangssignal af høreindretningen ved flere filterbankkanaler i et antal delbåndssignaler og/eller for at føre delbåndssignaler i flere filterbankkanaler sammen igen. Ved udtrykket "høreindretning" forstås enhver bærbar i eller på øret lydemitterende indretning, især et høreapparat, et headset, hovedtelefoner og lignende.

[0002] Høreapparater er bærbare høreindretninger, der anvendes til at understøtte den hørehæmmede. For at imødekomme de talrige individuelle behov er forskellige typer af høreapparater, såsom bag-øret høreapparater (BTE), høreapparater med en ekstern modtager (RIC: "receiver in the channel”) og i-øret høreapparater (ITE), fx concha-høreapparater eller kanalhøreapparater (ITE, CIC) tilvejebragt. De høreapparater der er anført som eksempler bæres på det ydre øre eller i øregangen. Derudover er der også mulighed for at levere knogleled-ningshørehjælpemidler til implantation af implanterbare eller vibrotaktile høre-hjælpemidler på markedet. Derved foregår stimuleringen af den beskadigede hørelse enten mekanisk eller elektrisk.

[0003] Høreapparater omfatter principielt som væsentlige komponenter en indgangstransducer, en forstærker og en udgangstransducer. Indgangstransduceren er generelt en lydmodtager, fx en mikrofon, og/eller en elektromagnetisk modtager, fx en induktionsspole. Udgangstransduceren er normalt implementeret som en elektroakustisk transducer, fx en miniaturehøjttaler, eller som en elektromekanisk transducer, fx knogleledningsmodtager. Forstærkeren er sædvanligvis integreret i en signalbehandlingsenhed. Denne principielle opbygning er som eksempel illustreret i figur 1 for et bag-øret-høreapparat. I et høreapparathus 1, der skal bæres bag øret, er indbygget en eller flere mikrofoner 2 til modtagelse lyd fra omgivelserne. En signalbehandlingsenhed 3, som også er integreret i høreapparathuset 1, bearbejder mikrofonsignalerne og forstærker dem. Udgangssignalet fra signalbehandlingsenheden 3 overføres til en højttaler eller ørestykke 4, som udsender et akustisk signal. Lyden sendes eventuelt gennem et receiverrør, der er fastgjort med en otoplastik i øregangen, til trommehinden af bæreren. Energiforsyningen af høreapparatet og især signalbehandlingsenheden 3 sker ved et batteri 5, der ligeledes er integreret i høreapparathuset 1.

[0004] Lydsignaler, der modtages med en eller flere mikrofoner i en høreindret-ning og især optages af et høreapparat, bliver ofte dekomponeret i K delbåndsig-naler ved hjælp af en eller flere frekvensselektive digitale analysefilterbanker (AFB). Delbåndsignalerne underkastes derefter en delbåndspecifik signalmanipulation. Endelig gensyntetiseres de manipulerede delbåndsignaler ved hjælp af en digital syntesefilterbank (SFB). Dekomponeringen og gensyntesen finder sted ved en filterbank, der er sammensat af mindst to kaskadekoblede trin, eller en delvis (analyse)filterbank af mindst to-trin for at dekomponere indgangssignalet i K delbåndssignaler med reduceret samplingfrekvens. Filterbanksystemet her er udformet således, at de K delbåndsignaler, der skal manipuleres, har forskellig båndbredde Bi med i = 1, ... I, hvor2<l<K.

[0005] Det samlede filterbanksystem består altså af en AFB med flere trin og en SFB med flere trin. Ved de individuelle filterbanker kan hvervære konventionelle komplekse modulerede filterbanker.

[0006] Den ovenfor skitserede filterbank til generering af delbåndssignaler af forskellige båndbredder Bi, med i = I,..., I og 2<I<K, forårsageren forsinkelse (gruppeløbetid) af K delbåndsignaler, der er afhængige af den særlige signal- eller kanalbåndbredde Bi, Dette resulterer i forskellige spring i båndbredde Bi i mellem delbåndssignalerne eller delbåndssignalgrupperne i den samlede signal forsinkelse, hvilket virker forstyrrende på signalkvaliteten.

[0007] En høreindretning ifølge den indledende del af krav 1 er kendt fra US 2005/0185798 A1. Høreindretningen omfatter et filterbanksystem, der har en analysefilterbank som dekomponerer et indgangssignal i flere delbåndsignaler ved flere filterbankkanaler, og som har en syntesefilterbank, der fører del-bånd- signalerne af filterbankkanalerne sammen igen. Høreindretningen omfatter endvidere en korrektionsenhed, der er koblet mellem filterbankerne og som forsinker delbåndsignalerne afhængigt af frekvens for at korrigere frekvensafhængige gruppeløbetider svarende til en afvigelse i øret på en hørehæmmet.

[0008] Fra US 5 233 665 A er et audio-equalizer-system kendt. Equalizeren omfatter et højpasfilter efterfulgt af N-båndfilter, hvis kanaler derefter forstærkes separat. De enkelte resulterende frekvensbånd kombineres ved et summerende led og udsendes.

[0009] Fra trykskriftet WO 98/02983 er et støjreduktionsfilter med lav forsinkelse kendt. En analysefilterbank dekomponerer et indgangssignal i to udgangskanaler. Signalet af den første kanal er et estimat af en periodisk komponent af indgangssignalet og signalet fra den anden kanal er et estimat af en ikke-periodisk komponent af indgangssignalet. I den første kanal udsættes signalet for en forsinkelse, medens signalet i den anden kanal passerer gennem et støjreduktionsfilter.

[0010] Endvidere beskrives i Gockler, Heinz G.; Groth Alexandra: ’’Multiratensy-steme Abtastratenumsetzung und digitale Filterbånke", Wildburgstetten, Schlem-mbachverlag 2004, p. 397-399, en maximal-decimerende M-kanal-analysefilter-bank i en hierarkisk struktur. Filterbanken omfatter tre trin.

[0011] Fra US 5 995 539 A er desuden kendt en fremgangsmåde, hvormed et serielt indgangssignal kan transmitteres via en datatransmissionsforbindelse. Fremgangsmåden omfatter dekomponeringen af indgangssignalet ved en analysefilterbank med flere trin i flere filterbankkanaler og sammenføringen af de i filterbankkanalerne førte delbåndssignaler med en syntesefilterbank med flere trin.

[0012] Formålet med den foreliggende opfindelse er således at forbedre signalkvaliteten under behandlingen af signaler i høreindretninger under anvendelse af filterbanker med flere trin.

[0013] Ifølge opfindelsen opnås dette formål ved et høreindretning med et filterbanksystem, der omfatter en analysefilterbank med flere trin og en syntesefilter-bank med flere trin for at dekomponere et indgangssignal af høreindretningen i flere delbåndssignaler ved flere filterbankkanaler og/eller for at føre delbåndssignaler af flere filterbankkanaler sammen igen, hvilket filterbanksystem er udstyret med mindst et udligningsfilter for at udligne forskelle i frekvensresponser mellem filterbankkanaler.

[0014] Det er på fordelagtig måde muligt at udligne forskellige gruppeløbetider og muligvis forskellige forløb af frekvensresponserne af filterbankkanalerne og at afslibe eller udglatte spring i løbetid med udligningsfilteret (equalizeren).

[0015] Således kan diskontinuiteter i frekvensresponset af filterbanksystemet elimineres og dermed beslægtede forstyrrelser undertrykkes.

[0016] Fortrinsvis er både analysefilterbanken og syntesefilterbanken opbygget i flere trin, og udligningsfilteret er anbragt mellem to hierarkiske niveauer af filtre af filterbanksystemet. Alternativt kan udligningsfilteret være anbragt i det neder-ste trin af analysefilterbanken eller syntesefilterbanken. Kun én eller flere equalizere er derfor nødvendige, som arbejder ved den laveste samplingfrekvens og derfor kræver mindre computerkraft.

[0017] Yderligere kan udligningsfilteret alternativt være placeret i det øverste trin af syntesefilterbanken. Fordelen derved er, at gruppeløbetiden/frekvens-re-spons-overgangen kan fordeles over den maksimale frekvensbredde, nemlig hele signalbåndbredden.

[0018] Fortrinsvis arrangeres udligningsfilteret i syntesefilterbanken. Hermed kan forstyrrelser, der stammer fra analysefilterbanken, udlignes.

[0019] Fortrinsvis er der i filterbanksystemet tilvejebragt mindst to par af hosliggende filterbanker, som har indbyrdes forskellige båndbredder i forhold til hinanden, således at der ved hvert filterbankpar ligger to filterbankkanaler af forskellig bredde ved siden af hinanden, og i de bredere af hver af de to filterbankkanaler er der altid anbragt et udligningsfilter til forøgelse af gruppeløbetiden. Dermed kan en glat overgang af gruppeløbetiden til delbåndgrænsen uden videre opnås.

[0020] Den foreliggende opfindelse forklares mere detaljeret med henvisning til de medfølgende tegninger, hvori er vist: fig. 1 den principielle opbygning af et høreapparat ifølge den kendte teknik; fig. 2 strukturen afen samlet filterbank-kaskade af AFB og SFB med equalizer; fig. 3 et gruppeløbetidsdiagram over flere delbånd af filterbankerne i fig. 2; fig. 4 strukturen af et udligningsfilter, der er implementeret som en kaskade af rekursive strukturer af anden orden; fig. 5 en struktur af et all-pass med minimalt antal multiplikatorer; fig. 6 et signalflowdiagram for et all-pass-filter af første orden; fig. 7 et signalflowdiagram for et all-pass-filter af anden orden; fig. 8 et gruppeløbetidsdiagram med springkompensation; fig. 9 specifikationen af et komplekst udligningsfilter og fig.10 specifikationen af en reelt udligningsfilter.

[0021] De efterfølgende mere detaljerede udførelsesformer repræsenterer foretrukne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse.

[0022] I figur 2 er vist en filterbank-kaskade bestående af en analysefilterbank (AFB) med flere trin og en syntesefilterbank (SFB) med flere trin. Den eksemplariske filterbank anvendes til signalbehandling i en høreindretning, især i et høreapparat. Indgangssiden af filterbanken (FB1) af AFB’en dekomponerer indgangssignalet i fire kanaler. Udgangssiden af filterbankerne FB2A, FB2B, FB2C og FB2D dekomponerer de fire kanaler yderligere i til sidst 24 kanaler. Den nederste kanal FB1 dekomponeres derved af FB2A’en i tolv kanaler, mens de resterende tre kanaler af FB1 ’en dekomponeres ved hjælp af udgangssiden af filterbankerne FB2B, FB2C og FB2D, der hver opdeles i fire kanaler. Samplingfrekvensen af indgangen for FBI’en er for eksempel 4 khlz. Samplingfrekvensen mellem de to filterbanktrin ftw er i det valgte eksempel 6 khlz. Samplingfrekvensen i delbåndka-nalerne ved udgangen af AFB’en er i hvert tilfælde 3 khlz i de højfrekvente grupper altså efter filterbankerne FB2B, FB2C og FB2D. Samplingfrekvensen efter filterbanken FB2A af den lavere frekvensgruppe er 1,2 khlz. Der foregår her altså på fordelagtig måde en nedsampling.

[0023] Efter AFB’en gennemføres en delbåndsspecifik signalmanipulation, som dog ikke er vist i fig. 2. Af klarhedshensyn følges AFB'en i figur 2 straks af SFB'en for gensyntese af signalet. SFB'en er med hensyn til filterbankerne i de enkelte trin opbygget symmetrisk til AFB’en. Følgelig ligger i det laveste niveau af SFB filterbankerne FB3A, FB3B, FB3C og FB3D, som hver sammenføjer tolv eller fire delbåndsignaler i et signal. De fire resulterende signaler med en samplingfrekvens på 6 khlz tilføres til det højere trin af syntesen FB4, som samler signalerne til et udgangssignal med en samplingfrekvens på 24 khlz.

[0024] De bredere filterbanker FB2A og FB3A i lavere frekvensgruppe føre her også til øget gruppeløbetid Tg sammenlignet med den næsthøjeste frekvensgruppe med de smallere filterbanker FB2B og FB3B. Dette ses tydeligt i fig. 3. For klarhedens skyld er der kun indtegnet virkningerne af filterbankerne FB3A, FB3B og FB3C af syntesefilterbanken. Ved grænsen mellem de to filterbanker FB3A FB3B og er der et spring i gruppeløbetiden, som er vist i stiplede linjer. Sådan et spring ville føre til forstyrrelser i udgangssignalet.

[0025] Ifølge opfindelsen efterfølges filterbanken FB3B derfor af et udligningsfilter (equalizer EQ). Dette udligningsfilter EQ øger gruppeløbetiden af filterbanken FB3B ved den øvre (højere frekvens) båndkant til værdien af gruppeløbetiden af filterbanken FB3A ved den nedre båndkant. Dette resulterer således i det i fig. 3 viste fuldoptrukne jævne forløb mellem de to filterbanker FB3A og FB3B. Forstyrrelser i udgangssignalet på grund af forskelle i gruppeløbetid af filterbankerne kan således i vid udstrækning undgås. Men udligningsfilteret EQ kan også anbringes på andre steder i AFB-SFB-systemet. Dermed ville for eksempel den stiplede overgang for gruppeløbetiden fra værdien af filterbanken FB3A til værdien af filterbanken FB3C i fig. 3 være mulig (se nærmere nedenfor).

[0026] I overensstemmelse med principperne forden foreliggende opfindelse, er et AFB-SFB-system normalt forsynet med mindst en equalizer (equalizer EQ EQ) til at formindske forskelle i gruppeløbetid og/eller forskelle i dæmpning/forstærk-ning mellem filterbankkanaler med forskellig båndbredde Bi. Her skal udligningsfunktionen altid relatere til sagen, at delbåndsignalerne af AFB-SFB-filterbanken ikke underkastes manipulation, altså der foreligger en såkaldt "dvale-tilstand". Formålet med tilpasningsfremgangsmåden er ikke den absolutte tilpasning af egenskaberne af filterbankkanalerne af forskellig båndbredde, men at udvide de pludselige, på et meget smalbåndet frekvensområde begrænsede overgange af transmissionskarakteristikken, til et bredere frekvensbånd for derved at undgå forstyrrende artefakter. Alment skal gruppeløbetiden altså øges med udligningsfilteret i visse delbånd eller dæmpningen/forstrækningen skal ændre på ønsket måde. I et specielt tilfælde kunne gruppeløbetiden af filterbanken FB3B således også i overensstemmelse med eksemplet i fig.3 øges ved den øvre båndkant fra værdien af gruppeløbetiden af filterbanken FB3C til værdien af gruppeløbetiden af filterbanken FB3A ved den nedre båndkant.

[0027] I det følgende illustreres yderligere udførelsesformer af et arrangement af en eller flere udligningsfiltre EQ i filterbanken systemet:

For eksempel kan et udligningsfilter EQ også integreres i AFB’en. Især kunne det analogt med eksemplet i figur 2 være forbundet mellem udgangen af filterbanken FB1 og indgangen af filterbanken FB2B. Med flere mikrofoner, som også kræver flere AFB’er, ville det føre til øgede omkostninger.

[0028] Ifølge en yderligere udførelsesform kunne et udligningsfilter på det laveste niveau af delbåndene i den bredere (3 khlz) kanal være tilvejebragt ved den laveste centerfrekvens. I dette tilfælde udstrækkes overgangsområdet (3 khlz båndbredde) kun over en kanal, mens for eksempel en indretning af udligningsfilteret på et højere niveau eksempelvis kan udstrække sig over 3x3 kH. Alternativt skal der i fire tilstødende 3 khlz-kanaler i hver indsættes et udligningsfilter. Fordelen ved anvendelse af kun en eller to udligningsfiltre på dette nederste niveau er, at de kan fungere ved den laveste samplingfrekvens, og dermed som regel kræve mindre computerkraft.

[0029] I en anden udførelsesform er udligningsfilter EQ på det højeste niveau af kaskade-filterbanksystemet her tilordnet ved udgangen af filterbanken FB4. Ganske vist kræver dette en højere samplingfrekvens og derfor en højere pris, men gruppeløbetiden - eller frekvens-respons-overgangen kan overstige den maksimale frekvensbredde, dvs. fordeles over hele signalets båndbredde (se den stiplede linje i fig. 3).

[0030] I en yderligere udførelsesform har filterbanksystemet mere end to forskellige båndbredder. Ved hver overgang mellem tilstødende kanaler af forskellig båndbredde er tilvejebragt et udligningsfilter EQ. Derved skal udligningsfilteret placeres i kanalen med den større båndbredde, da det der er nødvendigt at øge gruppeløbetiden. I tilfælde afen udligning afen frekvens-respons-overgang kan det forstærkende eller dæmpende udligningsfilter EQ også være anbragt i den anden kanal.

[0031] Som udførelsesformerne illustreret ovenfor viser, bringer indførelsen af equalizere eller udligningsfiltre EQ ifølge opfindelsen i hver enkel filterbankkanal på forskellige hierarkiske niveauer, at man kan undgå bratte overgange af dæmp-ningen/forstærkningen og/eller gruppeløbetiden. Særlig fordele opnås, hvis der anvendes det mindst mulige antal udligningsfiltre EQ, i hvilke de er placeret på de steder, hvor de er mest effektive. De kan imidlertid også være placeret der, hvor de forårsager mindst beregningsmæssig kompleksitet.

[0032] Udligningsfilteret EQ, med hvilket overgange af transmissionsegenskaberne, der er begrænset til et meget smalt frekvensområde, kan udvides til et bredere frekvensbånd, kan realiseres på mange måder. Her er nogle særlige former for implementering anført: 1. Rekursiv (IIR) realisering af en equalizer EQ med en af de to direkte former (= 1. og 2. kanoniske form af Karl-Dirk Kammeyer, Kristian Kroschel: " Digitale Signalverarbeitung, Filterung und Spektralanalyse mit MAT-LAB-Llbungen ", 6. udgave, Teubner Verlag 2006, kapitel 4.1, side 78 ff.) med en højere følsomhedskoefficient. En yderligere implementeringsmulighed er i kaskadeformen (= 3. kanoniske form; hertil ligeledes K-D Kammeyer et al, supra) med en lavere følsomhedskoefficient. Fig. 4 viser en sådan struktur af et udligningsfilter EQ. Det opfører sig, for eksempel som et all-pass-filter og repræsenterer en konventionel kaskade af rekursive filtre afanden orden. Filterkoefficienterne af EQ omregnes, for eksempel med MATLAP-funktionen tf2sos på, denne form. For all-passet af sjette orden opnås således tre sektioner (y = 2, 3) af anden orden med forstærkningsfaktoren gY, koefficienten af FIR-delen bo, y, bi, y, b2, Γ og koefficienter af IIR-delen af ai, y, a2, y. Endelig kan equalizeren EQ også med en parallel form (= 4. kanoniske form, se også K-D Kammeyer et al, supra) realiseres med en lav følsomhedskoefficient. 2. Ikke-rekursive (FIR) gennemførelse af equalizeren EQ med en af de to direkte former (= 1. og 2. kanoniske form) med i dette tilfælde lav følsomhedskoefficient, men også med kaskadeform (= 3. kanoniske form) med lav følsomhedskoefficient (jf. hertil ligeledes K-D Kammeyer et al., supra). 3. Udførelse af equalizeren til kombineret udligning af frekvens-respons- overgang og gruppeløbetider: realisering som et IIR-system, eller som et FIR-system med ikke-symmetriske impuls respons (koefficienter) ifølge ovennævnte punkt 1 og 2 henholdsvis. 4. Udførelse af equalizeren til udelukkende udligning frekvens-respons-overgange af filterbankkanaler: realisering som et IIR-system, eller som et lineært fase-FIR-system med symmetrisk impulsrespons (koefficienter) ifølge ovennævnte punkt 1 og 2 henholdsvis. 5. Udførelse af equalizeren til udelukkende udligning af gruppeløbetider af filterbankkanaler: implementering som et IIR-allpass ifølge ovennævnte punkt 1. Desuden kan equalizeren ifølge fig. 5 implementeres som et meget effektivt allpass (jf. K-D Kammeyer et al, kapitel 4.3 "Allpåsse"). Skønt allpass-strukturen i figur 5 med hensyn til hukommelsen ikke er kanonisk, da 2n hukommelseselementer kræves for et system af n'te orden, kommer den imidlertid dertil med det minimale antal multiplikatorer, nemlig n + 1. Set ud fra indsatsen ved implementering, tilbyder denne struktur derfor fordele i forhold til den kanoniske form.

Equalizeren her kan også implementeres i kaskadeform, hvor hver blok af første eller anden orden kræver en eller to forsinkelseselementer og en (to) multiplikatorer. Et tilsvarende kanonisk allpass af første ordre med en enkelt multiplikator er vist i figur 6, mens et kanonisk allpass af anden orden med to multiplikatorer er i vist i fig. 7. 6. Tilpasningen af gruppeløbetiden kan udføres kontinuerligt ved et all-pass i udligningsfilteret EQ. I fig. 8 er vist spring 10 i gruppeløbetiden, der forekommer uden løbetidsfilter EQ. For at gruppeløbetiden ændres så monotont som muligt, skal de enkelte overgangsområder 11,12,13 og 14 af filteroverføringsfunktionerne HO, HI, H2 i filterbankerne FB3A, FB3B og FB3C overholdes. 7. Hvis gruppeløbetiden skal være monoton i stedet for spring 10, kan for eksempel gruppeløbetiden adderes af udligningsfilteret EQ, som vist i fig. 8 nedenfor den stiplede linje 15, som forbinder overgangsområderne 12 og 13 (jf. også fig. 3). Hvis man også vil holde gruppeløbetiden for højere frekvenser så lav som muligt, kan overgangsområdet for gruppeløbetiden begrænses yderligere. Forløbet af gruppeløbetiden kan derefter holdes noget stejlere i overensstemmelse med den faste linje 16. Udligningsfilteret EQ kan optimeres yderligere ved at tilvejebringe et så enkelt som muligt all-pass-filter, som tilnærmelsesvis indeholder den ifølge fig. 8 givne beskrivelse. Til dette formål er de komplekse værdier for specifikationen (der er fremkommet ved forarbejdning af signalerne ved for eksempel en kompleksmoduleret filterbank) for et all-pass, der er normeret til samplingfrekvensen ftw i et delbånd, afbildet i fig. 9. Den stiplede linje 17 beskriver et fald i den yderligere indførte gruppeløbetid, som for en perfekt overlejring af mindst delbåndet er teknisk nødvendigt, og den fuldt optrukne linje 18 har en større fald i forstand af den lavest mulige gruppeløbetid for højere frekvenser. I stedet for en kompleks equalizer ifølge fig. 9 kan i givet fald eventuelt anvendes en reel equalizer i overensstemmelse med fig. 10. De artefakter som følger af de symmetriske komponenter forstyrrer ikke her. Men opbygningen af et realt filter er meget enklere end for et komplekst filter, hvorfor det reelle filter er at foretrække her.

[0033] De ovenfor beskrevne former for realisering tillader enkeltvis eller i kombination med hinanden i et eller flere hierarkiske niveauer at realisere en equalizer i enkelte filterbankkanaler, for at undgå bratte overgange af dæmpningen/for-stærkning og/eller af gruppeløbetiden.

Claims (7)

1. Høreindretning med et filterbanksystem som omfatter en analysefilterbank (AFB) og en syntesefilterbank (SFB) til at dekomponere et indgangssignal af hø-reindretningen i flere delbåndsignaler ved flere filterbankkanaler og/eller at føre delbåndsignaler fra flere filterbankkanaler sammen igen, hvilket filterbanksystem er udstyret med mindst et udligningsfilter (EQ) for at udligne forskelle i de komplekse frekvensresponser mellem filterbankkanaler, kendetegnet ved, at analysefilterbanken (AFB) og syntesefilterbank (SFB) er designet i flere trin, og at mindst et udligningsfilter (EQ) er anbragt i analysefilterbanken (AFB) eller i syntesefilterbanken (SFB).

2. Høreindretningen ifølge krav 1, hvor forskelle i gruppeløbetid mellem filter-bankkanalerne kan udlignes med det mindst ene udligningsfilter (EQ).

3. Høreindretning ifølge krav 1 eller 2, hvor dæmpnings- eller forstærkningsforskelle mellem filterbankkanalerne kan udlignes med det mindst ene udligningsfilter (EQ).

4. Høreindretning ifølge et af de foregående krav, hvor det mindst ene udligningsfilter (EQ) er anbragt mellem to hierarkiske niveauer af filtre af filterbanksystemet.

5. Høreindretning ifølge et af de foregående krav, hvor det mindst ene udligningsfilter (EQ) er anbragt i det nederste trin af analysefilterbanken (AFB) eller af syntesefilterbanken (SFB).

6. Høreindretning ifølge et af kravene 1 til 4, hvor det mindst ene udligningsfilter (EQ) er anbragt i det øverste trin af syntesefilterbanken (SFB).

7. Høreindretning ifølge et af kravene 1 til 6, hvor mindst to par af hosliggende filterbanker er til stede i filterbanksystemet, hvorved de respektive tilstødende filterbanker har kanaler af forskellig båndbredde i forhold til hinanden, således at to filterbankkanaler af forskellig bredde er henholdsvis nabo til hinanden i hvert filterbankpar, og et udligningsfilter (EQ) er anbragt i den bredere af de to respektive filterbankkanaler til at forøge gruppeløbetiden.