DK202300030U3 - Vindmølle og vindkraftværk - Google Patents

Abstract

En kontraroterende vindmølle (10) er beskrevet omfattende en første møllerotor (36) monteret på en første mølleaksel (37) og en anden møllerotor (47) monteret på en anden mølleaksel (48), hvor den første mølleaksel (37) er roterbar om en rotationsakse (A), og den anden mølleaksel (48) er roterbar i den modsatte retning om den samme rotationsakse (A). Den første møllerotor (36) omfatter mindst én første møllevinge (38), der strækker sig i en udadgående retning fra den første mølleaksel (37), og den anden møllerotor (47) omfatter mindst én anden møllevinge (49), der strækker sig i en udadgående retning fra den anden mølleaksel (48). Den mindst ene første møllevinge (38) danner desuden en første vingevinkel (40) i forhold til den første mølleaksel (37), og den mindst ene anden møllevinge (49) danner en anden vingevinkel (51) i forhold til den anden mølleaksel (48), hvor den første vingevinkel (40) og den anden vingevinkel (51) begge er spidse, når vindmøllen (10) er i drift.

Description

DK 202300030 U3 1

VINDMØLLE OG VINDKRAFTVÆRK

Den foreliggende frembringelse vedrører en kontraroterende vindmølle, der omfatter mindst en første monteret møllerotor og en anden møllerotor, der er kontraroterende, og et vindkraftværk, der omfatter en kontraroterende vindmølle, der omfatter mindst en første monteret møllerotor og en anden møllerotor, der er kontraroterende.

Frembringelsens baggrund

Vind spiller en tiltagende vigtigere rolle i den igangværende energiomstilling til vedvarende energi. Den globale kumulative installerede kapacitet af onshore vindkraft skønnes at mere end tredoble inden 2030 og måske syvdoble inden 2050, og det forventes, at den installerede vindkraftkapacitet globalt vil stige yderligere betydeligt mod 2050.

Der er i dag to primære vindmølleteknologier, som er klassificeret efter orienteringen af vindmøllens rotationsakse. Tre-bladede horisontalakslede vindmøller (HAWT) med vingerne modsat vindretningen af tårnet producerer den overvældende hovedpart af vindkraft i verden i dag. Disse møller har hovedrotorakslen og den elektriske generator i toppen af et tårn og peges ind i vinden. Generatoren placeres oven på en aksel i en nacelle. Teknologien vedrørende sådanne vindmøller er fuldt udviklet, og alle horisontale møller, som produceres og installeres i dag, har lignende konstruktion. HAWT'erne er vokset i størrelse og installeret kapacitet i de seneste år og spænder nu fra 1

MW til 14 MW per mølle. HAWT'er installeres traditionelt på land, men installeres nu også på havbunden på lavt vand.

En vertikalakslet vindmølle (VAWT) har sin rotationsakse vinkelret på vindretningen og installeres typisk med en vertikal rotationsakse i forhold til jordoverfladen. Dette er derfor en type vindmølle, hvor hovedrotorakslen er sat på tværs af vinden, mens hovedkomponenterne kan findes ved foden af møllen. Denne indretning gør det muligt for generatoren at være placeret tæt pa jordoverfladen, med et lavt tyngdepunkt, hvilket muliggør nem adgang til service og reparation. VAWT'er behøver ikke at blive peget ind i vinden,

DK 202300030 U3 2 hvilket fjerner behovet for vindfølende- og orienteringsmekanismer. VAWT har dog ikke fået samme opmærksomhed og investeringer som HAWT'erne og udgør i dag mindre end 0,1% af den installerede vindkraftkapacitet.

Eksisterende teknologi vedrørende VAWT'er har visse ulemper, som kan forklare den meget lave opmærksomhed, som VAWT'er har fået indtil videre.

For det første er effektiviteten af traditionelle Savonius VAWT-møller lavere i forhold til HAWT'er, da det hovedsageligt er en mølle, der er afhængig af træk til dens drift og vingerne i medvind ikke bidrager til elproduktion. De mindre

Darius-møller udsættes også for vibrationer fra drejningsmomentet, der udøves på masten, hvilket fører til øget slitage og behov for vedligeholdelse.

Og endeligt, og måske vigtigst af alt, har VAWT'er ikke modtaget noget nær det samme beløb i investeringer til forskning og udvikling som HAWT'er og er derfor en meget mindre færdigudviklet teknologi.

Generelt er et problem med eksisterende vindmøller gearsystemet, der — udsættes for store og varierende kræfter. Gearsystemerne skal derfor fremstilles til at kunne modstå store og varierende kræfter over tid og er derfor dyre. Vindmøllerne kræver stadig omfattende vedligeholdelse og overvågning for at forhindre og undgå fuldstændig nedbrud af gearene.

Vejrforholdene er ofte voldsomme på steder, hvor der er installeret vindmøller, og vindmøllernes konstruktion skal kompensere for påvirkningen af kraftig vind og også bølger for vindmøller, der installeres offshore. Yderligere kan vindforholdene variere betydeligt afhængigt af hvor langt fra jord- eller vandoverfladen vindmøllen er monteret. 23 Frembringelsens formal

Dermed har et formal med den foreliggende frembringelse veeret at udvikle en vindmølle, hvor mindst en og fortrinsvis nogle eller alle af de ovennævnte problemer er mildnet.

DK 202300030 U3 3

Et andet formål med denne frembringelse har været at udvikle en vindmølle, der kan opskaleres til meget større størrelser end de vindmøller, der er installeret i dag.

Et yderligere formål med den foreliggende frembringelse har været en vindmølle, som kan producere væsentligt mere strøm, end kendte vindmøller kan i dag.

Et yderligere formål med den foreliggende frembringelse har været at udvikle en vindmølle med en generator, der ikke har brug for et gearsystem.

Et yderligere formål med den foreliggende frembringelse har været at tilvejebringe en vindmølle, hvor produktionsomkostningerne, vedligeholdelse og overvågning af gearsystemet til vindmøller reduceres.

Resumé af frembringelsen

Disse formål opfyldes med en kontraroterende vindmølle som defineret i krav 1, og med et vindkraftværk som defineret i krav 27. Yderligere udførelsesformer af den foreliggende frembringelse er defineret i de afhængige krav.

Således tilvejebringes en kontraroterende vindmølle, der omfatter mindst en første møllerotor monteret på en første mølleaksel og en anden møllerotor monteret på en anden mølleaksel, hvor den første mølleaksel er roterbar om en rotationsakse (A), og den anden mølleaksel er roterbar i den modsatte retning om den samme rotationsakse (A), hvor den første møllerotor omfatter mindst en første møllevinge, der strækker sig i en udadgående retning fra den første mølleaksel, og hvor den anden møllerotor omfatter mindst en anden — møllevinge, der strækker sig i en udadgående retning fra den anden mølleaksel.

Den mindst ene første møllevinge kan danne en første vingevinkel i forhold til den første mølleaksel, og den mindst ene anden møllevinge danner en anden vingevinkel i forhold til den anden mølleaksel, hvor den første vingevinkel og

DK 202300030 U3 4 den anden vingevinkel begge er spidse, i det mindste når vindmøllen er i drift, men muligvis også når den ikke er i drift.

Således har den mindst ene første møllevinge fortrinsvis en første længdeakse, som danner en første vingevinkel med rotationsaksen (A), således at den første længdeakse danner en konisk form, når den mindst ene første møllevinge roterer om rotationsaksen (A), og/eller den mindst ene anden møllevinge har fortrinsvis en anden længdeakse, som danner en anden vingevinkel med rotationsaksen (A), således at den anden længdeakse danner en konisk form, når den mindst ene anden møllevinge roterer om rotationsaksen (A). Den mindst ene første møllevinge og den mindst ene anden møllevinge overstryger derfor fortrinsvis hver deres koniskformede område, når de roterer om rotationsaksen (A).

Den mindst ene første rotorvinge overstryger derfor fortrinsvis et koniskformet område, og/eller den mindst ene anden rotorvinge overstryger fortrinsvis et koniskformet område, når den kontraroterende vindmølle er i drift.

Rotationsaksen (A) danner fortrinsvis en spids vinkel med et horisontalt plan, når vindmøllen er i drift. Vindmøllen har således en rotationsakse, der er skrå i forhold til vindretningen, i hvert fald når vindmøllen er i drift.

Den første møllerotor overstryger under drift et første overstrøget areal, og den anden møllerotor overstryger under drift et andet overstrøget areal, og fortrinsvis er den første møllerotor og den anden møllerotor konfigureret således, at det første overstrøgne areal og det andet overstrøgne areal i det væsentlige ikke overlapper hinanden, når rotationsaksen (A) er lodret.

Den anden mølleaksel er fortrinsvis roterbart monteret i den første mølleaksel, såden første mølleaksel og den anden mølleaksel er koaksiale.

Den mindst ene første møllevinge er monteret eller fastgjort til den første mølleaksel med en første forbindelsesanordning, og hvor den mindst ene anden møllevinge er monteret til den anden mølleaksel med en anden forbindelsesanordning.

DK 202300030 U3

Den første længdeakse af den mindst ene første møllevinge strækker sig fortrinsvis fra en ydre spids af den mindst ene første møllevinge til et midtpunkt af den første forbindelsesanordning og/eller den anden længdeakse af den mindst ene anden møllevinge strækker sig fortrinsvis fra den ydre spids 5 af den mindst ene anden møllevinge til et midtpunkt af den anden forbindelsesanordning.

Den første forbindelsesanordning er fortrinsvis konfigureret til at muliggøre justering af den første vingevinkel og/eller den anden forbindelsesanordning er fortrinsvis konfigureret til at muliggøre justering af den anden vingevinkel.

Den første vingevinkel og den anden vingevinkel kan fortrinsvis justeres uafhængigt af hinanden eller hver for sig.

Den første forbindelsesanordning er fortrinsvis konfigureret til at muliggøre justering af pitch på den mindst ene første møllevinge, og/eller den anden forbindelsesanordning er fortrinsvis konfigureret til at muliggøre justering af pitch på den mindst ene første møllevinge.

Den første vingevinkel og den anden vingevinkel justeres fortrinsvis i afhængighed af hinanden, for eksempel så den første vingevinkel og den anden vingevinkel er ens, efter der er foretaget en justering.

Den første vingevinkel kan fortrinsvis justeres, så den er mindre end 70 grader og større end 20 grader, og/eller den anden vingevinkel kan fortrinsvis justeres, så den er mindre end 70 grader og større end 20 grader.

Den første vingevinkel kan mere fortrinsvis justeres, så den er mindre end 50 grader og større end 40 grader, og/eller den anden vingevinkel kan fortrinsvis justeres, så den er mindre end 50 grader og større end 40 grader.

Den mindst ene første vindmøllevinge er fortrinsvis airfoil-formet og/eller den mindst ene anden vindmøllevinge er fortrinsvis airfoil-formet.

Den første møllerotor omfatter fortrinsvis mindst én første støttearm, som er monteret på den første møllevinge og på den første mølleaksel, og den anden møllerotor omfatter fortrinsvis mindst én anden støttearm, som er monteret på den anden møllevinge og på den anden mølleaksel.

DK 202300030 U3 6

Den mindst ene første støttearm er fortrinsvis monteret på den første møllevinge og på en overside af den første mølleaksel, og/eller den mindst ene anden støttearm er fortrinsvis monteret på den anden møllevinge og på en overside af den anden mølleaksel. Som følge heraf strækker den første — mølleaksel sig fortrinsvis så langt, at den første støttearm kan monteres på den.

Længden af den mindst ene første støttearm er fortrinsvis justerbar, så den første vingevinkel, dvs. vinklen mellem den mindst ene første møllevinge og rotationsaksen, kan justeres. Den mindst ene første støttearm kan f.eks. omfatte to eller flere teleskopiske sektioner til justering af længden på den mindst ene første støttearm.

Længden af den mindst ene anden støttearm kan fortrinsvis justeres, så den anden vingevinkel, dvs. vinklen mellem den mindst ene anden møllevinge og rotationsaksen, kan justeres. Den mindst ene anden støttearm kan f.eks. — omfatte to eller flere teleskopsektioner til justering af længden på den mindst ene anden støttearm.

Den første møllerotors overstrøgne areal er fortrinsvis 0-20% større end den anden møllerotors overstrøgne areal.

Den mindst ene første støttearm er fortrinsvis airfoil-formet og/eller den mindst ene anden støttearm er fortrinsvis airfoil-formet.

Den mindst ene første støttearm og/eller den mindst ene anden støttearm er tilvejebragt med en bevægelsesdæmperanordning.

Bevægelsesdæmperanordningen, som fortrinsvis er konfigureret til at kunne dæmpe/reducere stød og/eller vibrationer.

Den første støttearm danner fortrinsvis en vinkel, som er mindre end 135 grader og større end 45 grader med den mindst ene første møllevinge, og/eller den anden støttearm danner fortrinsvis en vinkel, som er mindre end 135 grader og større end 45 grader med den mindst ene anden møllevinge.

Den første støttearm danner mere fortrinsvis en vinkel, som er mindre end 120 grader og større end 70 grader med den mindst ene første møllevinge,

DK 202300030 U3 7 og/eller den anden støttearm danner fortrinsvis en vinkel, som er mindre end 120 grader og større end 70 grader med den mindst ene anden møllevinge.

Den mindst ene første møllevinge er fortrinsvis tilvejebragt med en første winglet monteret på en spidsdel af den mindst ene første møllevinge, og/eller den mindst ene anden møllevinge er fortrinsvis tilvejebragt med en anden winglet monteret på en spidsdel af den mindst ene anden møllevinge.

Den første winglet er fortrinsvis anbragt i det væsentlige vinkelret på længdeaksen på den mindst ene første møllevinge, og/eller den anden winglet er fortrinsvis anbragt i det væsentlige vinkelret på længdeaksen på den mindst ene anden møllevinge.

Den første winglet kan monteres med sin konkave side vendt mod den første møllevinge eller med sin konkave side vendt væk fra den første møllevinge.

På samme måde kan den anden winglet monteres med sin konkave side vendt mod den anden møllevinge eller med sin konkave side vendt væk fra den anden møllevinge.

Den første winglet er fortrinsvis justérbart monteret på den mindst ene første møllevinge, og/eller den anden winglet er fortrinsvis justérbart monteret på den mindst ene anden møllevinge.

Den første winglet er fortrinsvis airfoil-formet og/eller den anden winglet er m— fortrinsvis airfoil-formet.

Længden af den mindst ene første møllevinge er fortrinsvis større end diameteren på den første mølleaksel, og/eller længden af den mindst ene anden møllevinge er fortrinsvis større end diameteren på den anden mølleaksel.

Længden af den mindst ene første møllevinge er fortrinsvis væsentligt større end diameteren af den første mølleaksel, og/eller længden af den mindst ene anden møllevinge er fortrinsvis væsentligt større end diameteren af den anden mølleaksel.

Den mindst ene første møllevinge omfatter fortrinsvis en flerhed af første vingesegmenter, som er forbundet eller fastgjort til hinanden, og/eller den

DK 202300030 U3 8 mindst ene anden møllevinge omfatter fortrinsvis en flerhed af anden vingesegmenter, som er forbundet eller fastgjort til hinanden.

To tilstødende første vingesegmenter er fortrinsvis fastgjort til hinanden i en vinkel, så de danner en ikke-ret første møllevinge, og/eller to tilstødende anden vingesegmenter er fortrinsvis fastgjort til hinanden i en vinkel, så de danner en ikke-ret anden møllevinge.

Mindst et par af tilstødende første vingesegmenter er fortrinsvis leddelt fastgjort til hinanden, og/eller mindst et par af to tilstødende anden vingesegmenter er fortrinsvis leddelt fastgjort til hinanden.

Mindst et første vingesegment er fortrinsvis fastgjort til den mindst ene første støttearm og/eller mindst et andet vingesegment er fortrinsvis fastgjort til den mindst ene anden støttearm.

Mindst en del af den mindst ene første møllevinge kan være buet opad eller nedad i forhold til rotationsaksens retning (A), og/eller mindst en del af den — mindst ene anden møllevinge kan være buet opad eller nedad i forhold til rotationsaksens retning (A).

Mindst en del af den mindst ene første møllevinge kan være buet fremad eller bagud i forhold til den første møllerotors rotationsretning, og/eller mindst en del af den mindst ene anden møllevinge kan være buet fremad eller bagud i forhold til den anden møllerotors rotationsretning.

Den mindst ene første møllevinge kan i det mindste delvist være buet i en omløbsretning omkring den første mølleaksel, og/eller den mindst ene anden møllevinge kan i det mindste delvist være buet i en omløbsretning omkring den anden mølleaksel.

Der tilvejebringes også et vindkraftværk, der omfatter en kontraroterende vindmølle, der ikke omfatter nogen af de ekstra funktioner ovenfor, en af de ekstra funktioner ovenfor, nogle af de ekstra funktioner ovenfor, eller alle de ekstra funktioner ovenfor.

Vindkraftværket omfatter fortrinsvis en generator, som drives af den — kontraroterende vindmølle.

DK 202300030 U3 9

Generatoren er fortrinsvis en synkrongenerator.

Mere fortrinsvis er generatoren fortrinsvis en synkrongenerator med permanent magnet. Synkrongeneratoren med permanent magnet kan f.eks. indeholde magneter af neodynium-jern-bor eller ferritmagneter. — Ankerviklingerne omfatter fortrinsvis et højspændingskabel.

Den første mølleaksel er fortrinsvis monteret på en statordel af generatoren, og den anden mølleaksel er fortrinsvis monteret på en rotordel af generatoren.

Statordelen kan defineres som den del af generatoren, der omfatter ankerviklingen.

Statordelen på den roterende første mølleaksel omfatter fortrinsvis en ensretter, således at en jævnstrøm kan overføres gennem en roterende kontakt. Den roterende kontakt kan f.eks. omfatte en slæbering eller flydende metalkontakter.

Generatoren er fortrinsvis dimensioneret, så den kan belastes med op til 1-5 gange den nominelle effekt, helst 2-3 gange den nominelle effekt. Det vil gøre det muligt at styre den første og den anden vindmølle selv under stormfulde vejrforhold.

Ensretteren er fortrinsvis konfigureret til aktiv ensretning eller ensretning med dioder.

Absorptionen af effekten fra den første vindmølle og/eller den anden vindmølle styres fortrinsvis ved at kontrollere rotationshastigheden for den første og/eller anden vindmølle, dvs. stall-kontrol, gennem generatorens drejningsmoment, som kan styres med aktiv ensretning eller passiv ensretning med et valg af spændingsniveau på jævnstrømssiden af ensretteren.

Statordelen omfatter fortrinsvis en første statordel og en anden statordel, hvor den første statordel fortrinsvis er ikke-roterbar, og den anden statordel fortrinsvis er roterbar.

DK 202300030 U3 10

Den ikke-roterbare første statordel er monteret på en tårnsektion af vindkraftværket, og den roterbare anden statordel er monteret på den første mølleaksel.

Den statiske første statordel er fortrinsvis konfigureret, så den kan bruges som en motor, hvorved der kan påføres et drejningsmoment på den anden mølleaksel.

Den kontraroterende mølle er under drift fortrinsvis konfigureret således, at rotationsaksen (A) er skrå i forhold til et vandret plan.

Vindkraftværket er fortrinsvis konfigureret således, at den mindst ene første møllevinge under drift danner en første vingevinkel med rotationsaksen (A), som i det væsentlige er lig med hældningen af rotationsaksen (A) i forhold til et vandret plan, og/eller den mindst ene anden møllevinge danner en anden vingevinkel med rotationsaksen (A), som i det væsentlige er lig med hældningen af rotationsaksen (A) i forhold til et vandret plan.

Den mindst ene første møllevinge kan være arrangeret således, at den mindst ene første møllevinge i det væsentlige er lodret, når den første vingespidsdel er i den højeste position på sin rotationsbane.

Den mindst ene anden møllevinge kan være anbragt således, at den mindst ene anden møllerotor i det væsentlige er lodret, når den anden vingespids er i den højeste position på sin rotationsbane.

Vindkraftværket kan være et onshore vindkraftværk.

Vindkraftværket kan også være et flydende vindkraftværk, dvs. et vindkraftværk, der er indrettet til at flyde i en vandmasse.

Vindkraftværket omfatter fortrinsvis mindst en hydrofoil, som er anbragt, så det er under vandoverfladen i vandmassen, og det mindst ene hydrofoil kan justeres, så det giver et ønsket moment på vindkraftværket, når der er en vandstrøm i vandmassen.

Vindkraftværkets tårn er fortrinsvis monteret på et forankringssystem.

DK 202300030 U3 11

Forankringssystemet er fortrinsvis konfigureret til at optage ethvert drejningsmoment, der produceres af generatoren.

Generatoren kan konfigureres, så den kan bruges som en motor, hvorved der kan påføres et drejningsmoment mellem den første og den anden mølleaksel.

På den måde kan generatoren anvendes som motor til at starte rotationen af den første og anden møllerotor.

Tårnet omfatter fortrinsvis mindst en opdriftsenhed og/eller en ballastenhed.

Tårnet er fortrinsvis lavet af stål, aluminium, træ eller en kombination af disse materialer.

Opdriftsenheden og/eller ballastenheden og/eller generatorhuset er fortrinsvis fremstillet af stål eller beton eller en kombination af stål og beton.

Den første mølleaksel og/eller den anden mølleaksel er fortrinsvis fremstillet af stål, aluminium, træ eller en kombination af disse materialer.

Den mindst ene første møllevinge og/eller den anden møllevinge og/eller den første mølleaksel og/eller den anden mølleaksel er fortrinsvis fremstillet af et kompositmateriale, stål, aluminium, træ eller en kombination af disse materialer.

Samlingerne, der forbinder den første og den anden støttearm med den første og den anden møllevinge og den første og den anden mølleaksel, har fortrinsvis rotationsfrihed i mindst én dimension, så der ikke overføres noget bøjningsmoment via samlingen.

Alle lejer i vindkraftværket er fortrinsvis udstyret med et overvågningssystem, der muliggør fjernovervågning af lejets tilstand.

Den kontraroterende vindmølle er fortrinsvis udstyret med SCADA (supervisory control and data acquisition).

En stationær platformfortøjning og strømudtagskabelforbindelse er fortrinsvis monteret på den nederste ende af den anden mølleaksel. Den stationære platform kan have hydrodynamiske dæmpningsplader for at øge

DK 202300030 U3 12 rotationsstabiliteten og afhjælpe eventuelle svingninger i drejningsmomentet fra fortøjningssystemet.

Strømkablet, der er forbundet med platformens fortøjning, forbindes fortrinsvis til en undersøisk understation på havbunden eller et forbindelsespunkt for —strømoverførsel til land.

Tårnet omfatter fortrinsvis mindst en opdriftsenhed og/eller fortrinsvis en ballastenhed.

Tårnet omfatter fortrinsvis en opdriftsenhed, der er tilpasset til at blive placeret på overfladen af en vandmasse, hvor vindkraftværket er placeret.

En nedre del af tårnet omfatter fortrinsvis en nacelle, som fortrinsvis indeholder en ballastenhed. Ballastenheden kan således udgøre en del af vindkraftværkets nacelle.

Nacellen kan desuden være tilvejebragt med hydrodynamiske vinger på ydersiden. Vingerne kan styres for at tilvejebringe en stabiliserende effekt på vindkraftværket.

Fortøjningssystemet er fortrinsvis roterbart fastgjort til ballastenheden, for eksempel med et fortøjningstårn, men andre fastgørelsesmidler kan også bruges til fastgørelse af fortøjningssystemet til vindkraftværket.

Kort tegningsbeskrivelse

En ikke-begrænsende udførelsesform af den foreliggende frembringelse vil nu blive beskrevet med henvisning til de vedlagte figurer, hvor

Figur 1 viser en perspektivtegning af et vindkraftværk, der omfatter en kontraroterende vindmølle ifølge den foreliggende frembringelse, hvor vindkraftværket er anbragt offshore og flyder i en vandmasse.

Figur 2 viser en perspektivtegning af et vindkraftværk, der omfatter en kontraroterende vindmølle ifølge den foreliggende frembringelse, som kan monteres på et passende fundament på land.

DK 202300030 U3 13

Figur 3 viser en perspektivtegning af et vindkraftværk, der omfatter en kontraroterende vindmølle ifølge den foreliggende frembringelse, hvor vindkraftværket er anbragt offshore og flyder i en vandmasse.

Figur 4 viser et eksempel på den første og den anden vindmøllerotors —overstrøgne areal, når den første og den anden mølleaksler af henholdsvis første og anden vindmølle hælder i forhold til en lodret linje.

Figur 5 viser et imaginært volumen, der afgrænses af den mindst ene første møllevinge eller den mindst ene anden møllevinge, når henholdsvis den første mølleaksel eller den anden mølleaksel hælder i forhold til en lodret linje.

Figur 6 viser et vindkraftværk omfattende en kontraroterende vindmølle ifølge den foreliggende frembringelse, hvor den første vingespids af de første møllevinger og den anden vingespids af de anden møllevinger er tilvejebragt med respektive winglets.

Figur 7 viser den justerbare fastgørelse af den første og den anden mgllevinge til den første og den anden mølleaksel, hvorved vinklen på den første og den anden vinge kan justeres.

Figur 8 viser den nedre del af vindkraftværket med en opdriftsenhed og en nacelle omfattende generatoren, hvor nacellen er roterbart forbundet med fortøjningssystemet.

Figur 9 viser en møllevinge, der kan bruges sammen med den foreliggende frembringelse.

Figur 10 viser mere detaljeret, hvordan den første og den anden møllevinge vist i figur 9 kan fastgøres til henholdsvis den første og den anden mølleaksel.

Detaljeret beskrivelse af tegningerne

Figur 1-10 viser en udførelsesform af en vindmølle 10 ifølge den foreliggende frembringelse anbragt på et vindkraftværk 11, også ifølge den foreliggende frembringelse.

DK 202300030 U3 14

I figur 1 ses et vindkraftværk 11 omfattende en vindmølle 19. Vindkraftværket 11, der er vist i figurerne, er et halvt nedsænkeligt vindkraftværk, der flyder i en vandmasse med en overflade 65.

Vindkraftværket 11 omfatter en første møllerotor 36 og en anden møllerotor 47. Den første møllerotor 36 omfatter mindst én første møllevinge 38, men fortrinsvis en flerhed af første møllevinger 38, som vist i figurerne. De første møllevinger 38 er monteret på en første mølleaksel 37. Den første mølleaksel 37 er roterbar om en rotationsakse A.

Den anden møllerotor 47 omfatter mindst én anden møllevinge 49, men fortrinsvis en flerhed af anden møllevinger 49, som vist i figurerne. Den anden møllevinge 49 er monteret på en anden mølleaksel 48. Den anden mølleaksel 48 er roterbar om den samme rotationsakse A.

Som vist i figur 6, kan de første møllevinger 38 og de anden møllevinger 49 være tilvejebragt med henholdsvis første winglets 43 og anden winglets 54 — monteret på henholdsvis de første vingespidser 39 og de anden vingespidser 50.

Den første møllerotor 36 og den anden møllerotor 47 er anbragt således, at de er kontraroterende. De er således koaksiale og roterer om den samme rotationsakse A i modsatte retninger.

Når vindkraftværket 11 omfatter et tårn 30. Når vindkraftværket 11 er i drift, vil tårnet 30, og dermed rotationsaksen A, være arrangeret således, at tårnet 30 og rotationsaksen A hælder i forhold til et vandret plan, som det fremgår af figurerne.

Som det fremgår af figurerne, kan den første mølleaksel 37 anses for at udgøre mindst en del af en øvre del 32 af tårnet 30 på vindkraftværket 11.

Den nedre del 31 af tårnet 30 omfatter en opdriftsenhed 12. Opdriftsenheden 12 kan arrangeres, så den er delvist nedsænket i vandet, som det fremgår af figurerne. Opdriftsenheden 12 kan også placeres, så den er helt nedsænket i vandet.

DK 202300030 U3 15

Den nedre del 31 af tårnet 30 omfatter desuden en nacelle 14.

Vindkraftværkets 11 generator 17 drives af den kontraroterende første mølleaksel 37 og den anden mølleaksel 48 i vindmøllen 10 og er anbragt i nacellen 14.

Generatoren 17 omfatter en statordel 18 monteret på den anden møllerotor 48 og en rotordel 19 monteret på den første møllerotor 37, dvs. nacellen 14 som vist i figur 8. Generatoren 17 er fortrinsvis en synkrongenerator med permanent magnet. Rotordelen 19 af generatoren 17 kan f.eks. omfatte neodynium-jern-bor-magneter eller ferritmagneter, mens statordelen 18 af generatoren 17 omfatter ankerviklingerne, som fortrinsvis omfatter et højspændingskabel.

Generatoren 17 producerer elektrisk strøm, som kan eksporteres til en ekstern forbruger eller et eksternt lager via mindst ét eksportkabel 20.

Den nedre del 31 af tårnet 30 er fortrinsvis sikkert fastgjort til den øvre del 32 af tarnet 30 med en forbindelsesanordning 34. Forbindelsesanordningen 34 kan f.eks. være en konventionel flangeforbindelse, hvor den nedre del 31 og den øvre del 32 af tårnet 30 er tilvejebragt med respektive flanger, der er boltet sammen med et passende antal bolte som vist i figur 8. Den nedre del 31 og den øvre del 32 af tårnet 30 er dermed ikke-roterbart forbundet, og den nedre del 31 og den øvre del 32 af tårnet 30 vil rotere sammen, når vindkraftværket 11 er i drift.

Den anden mølleaksel 48 passerer gennem opdriftsenheden 12 og ind i nacellen 14 og er roterbart understøttet i tårnet 30 af en flerhed af lejeanordninger 27. Sådanne lejeanordninger 27 er vist i figur 6 og 8. Dermed er den anden mølleaksel 48 roterbar i forhold til tårnet 30 inklusive opdriftsenheden 12 og nacellen 14. den nedre ende af tårnet 30 og nacellen 14 er tilvejebragt en fortøjningsanordning 22, som omfatter en fortøjningslinetilslutning 23. fortøjningslinetilslutningen 23 er roterbart understøttet af en lejeanordning 24, der er anbragt i nacellen 14 som vist i figur 8. Fortøjningslinetilslutningen 23 er konstrueret til at muliggøre relativ bevægelse mellem

DK 202300030 U3 16 fortøjningslinetilslutningen 23 og nacellen 14. Fortøjningslinetilslutningen 23 kan f.eks. være et fortøjningstårn, som muliggør relativ rotation mellem fortøjningstårnet og nacellen 14.

Fortøjningsanordningen 22 omfatter desuden mindst én, men fortrinsvis en flerhed af fortøjningsliner 25, som er fastgjort til fortøjningslinetilslutningen 23 i den ene ende og f.eks. til havbunden i den anden ende. Fortøjningssystemet 22 er fortrinsvis af en velkendt konstruktion, for eksempel til anvendelse af forankring af halvt nedsænkelige skibe, og vil ikke blive beskrevet yderligere her.

Den nedre del 31 af tårnet 30 er fortrinsvis tilvejebragt med en eller flere ballastenheder 15 som vist i figur 8. Ballastenhederne 15 kan være ballasttanke til vand, så mængden af ekstra vægt på den nedre del 31 af tårnet 30 kan justeres. Alternativt kan ballastenhederne være massive vægte, f.eks. af stål eller jern, som er anbragt i nacellen 14. Ballastenheden kan også omfatte en kombination af ballasttanke og massive vægte.

Som det fremgår af figur 9 og 10, er den første møllevinge 38 og den anden møllevinge 49 tilvejebragt med mindst én, men helst en flerhed af forbindelsesarme 57, for eksempel to forbindelsesarme 57 som vist i figurerne. Forbindelsesarmene 57 kan være en integreret del af den første mgllevinge 38 og den anden møllevinge 49 som vist i figurerne. Alternativt kan forbindelsesarmene 57 være separate dele, som er sikkert fastgjort til de første møllevinger 38 og anden møllevinger 49 med passende fastgørelsesmidler.

For enden af forbindelsesarmene 57 er der tilvejebragt vingeforbindelser 61.

Vingeforbindelserne 61 kan være en integreret del af de første møllevinger 38 og de anden møllevinger 49. Alternativt kan vingeforbindelserne 61 være separate dele, som er sikkert fastgjort til forbindelsesarmene 57 med passende fastgørelsesmidler. Vingeforbindelserne 61 er tilvejebragt med et bolthul 62 som vist i figur 9.

Den første mølleaksel 38 og den anden mølleaksel 49 er tilvejebragt med boltforbindelser 58, som er sikkert fastgjort til den første mølleaksel 38 og den

DK 202300030 U3 17 anden mølleaksel 49, f.eks. ved svejsning. Boltforbindelserne 58 er tilvejebragt med bolthuller, der svarer til bolthullerne 62 på vingeforbindelserne 61, og boltene 60 er anbragt gennem bolthullerne i boltforbindelserne 58 og bolthullerne 62 i vingeforbindelserne 61. Den første —møllevinge 38 og den anden møllevinge 49 er derved rotérbart forbundet med henholdsvis den første mølleaksel 37 og den anden mølleaksel 48, rotérbar om boltene 60.

Den første møllerotor 36 er fortrinsvis tilvejebragt med mindst én første støttearm 41. Antallet af støttearme 41 vil normalt være det samme som antallet af de første møllevinger 38. Længden af de første støttearme 41 kan være justerbar eller fast.

De første støttearme 41 kan være roterbart fastgjort til de første møllevinger 38 i den ene ende og roterbart fastgjort til den første mølleaksel 37 i den anden ende. Desuden kan de første støttearme 41 omfatte en første — teleskopsektion 44 og en anden teleskopsektion 45 som vist i figur 7. Den første vingevinkel 40 (se figur 3), som er vinklen mellem de første møllevinger 38 og den første mølleaksel 37, er dermed justerbar. Alternativt kan de første støttearme 41 være glidende fastgjort i den ene ende til enten den første møllevinge 38 eller, mere fortrinsvis, til den første mølleaksel 37 for at justere vinklen mellem de første møllevinger 38 og den første mølleaksel 37.

Hældningen af de første møllevinger 38 i forhold til den første mølleaksel 37 er dermed justerbar, men på en sådan måde, at den første vingevinkel 40 er en spids vinkel.

På samme måde er den anden møllerotor 47 fortrinsvis tilvejebragt med mindst én anden støttearm 52. Antallet af anden støttearme 52 vil normalt være det samme som antallet af anden møllevinger 49. Længden af de anden støttearme 52 kan være justerbar eller fast.

De anden støttearme 52 kan være roterbart fastgjort til de anden møllevinger 49 i den ene ende og roterbart fastgjort til den anden mølleaksel 48 i den anden ende. Desuden kan de anden støttearme 52 omfatte en første teleskopsektion 44 og en anden teleskopsektion 45 som vist i figur 7. Den anden vingevinkel 51 (se figur 3), som er vinklen mellem den anden

DK 202300030 U3 18 møllevinge 49 og den anden mølleaksel 48, kan derved justeres. Alternativt kan de anden støttearme 52 være glidende fastgjort i den ene ende til enten den anden møllevinge 49 eller, mere fortrinsvis, til den anden mølleaksel 48 for at justere vinklen mellem den anden møllevinge 49 og den anden mglleaksel 48. Hældningen af den anden møllevinge 49 i forhold til den anden mølleaksel 48 kan derved justeres, men fortrinsvis på en sådan måde, at den anden vingevinkel 51 er en spids vinkel.

I figur 3 er hældningen af de første møllevinger 38 i forhold til den første mølleaksel 37 (og rotationsaksen A) mellem 40 og 50 grader, og nærmere bestemt omkring 45 grader. Hældningen af de anden møllevinger 49 i forhold til den anden mølleaksel 48 (og rotationsaksen A) er også mellem 40 og 50 grader, og nærmere bestemt omkring 45 grader.

Desuden er hældningen af tårnet 30 og rotationsaksen A i forhold til et vandret plan, og dermed i forhold til overfladen 65 af vandet, mellem 40 og 50 grader, og nærmere bestemt omkring 45 grader.

Når den første vingevinkel 40 er omtrent den samme som hældningen af rotationsaksen A i forhold til et vandret plan, vil de første møllevinger 38 være i en mere eller mindre vandret position, når de første vingespidser 39 er i deres laveste position. Derved reduceres risikoen for, at de første møllevinger 38 rammer vandet. Samtidig vil de første møllevinger 38 være mere eller mindre i en lodret position, når de første vingespidser 39 er i deres højeste lodrette position, og der opnås et optimalt overstrøget areal.

Når den anden vingevinkel 51 er omtrent den samme som hældningen af rotationsaksen A i forhold til et vandret plan, vil de andre møllevinger 49 også være i en mere eller mindre vandret position, når de andre vingespidser 50 er i deres laveste position. Samtidig vil de anden møllevinger 49 være mere eller mindre i en lodret position, når de anden vingespidser 50 er i deres højeste lodrette position, og der opnås et optimalt overstrøget areal.

Når den første møllerotor 36 og den anden møllerotor 47 roterer, vil de første — møllevinger 38 og de anden møllevinger overstryge et koniskformet område 67 som vist i figur 5. Det overstrøgne areal 68, der overstryges af de første

DK 202300030 U3 19 rotorvinger 38, og det overstrøgne areal 69, der overstryges af de anden rotorvinger, har en elliptisk form i en lodret projektion som vist i figur 4.

Som vist i figur 6 kan den første støttearm 41 og den anden støttearm 52 være enten lige eller buet.

Den første møllerotor 36 kan yderligere være tilvejebragt med en første støttebøjle 42, for eksempel hvis den første vingevinkel 40 er fast, og det ikke er muligt at justere af hældningen af den første møllevinge 38 i forhold til den første mølleaksel 38 er mulig, hvor den første støttebøjle er fastgjort i den ene ende til den første møllevinge 38 og i den anden ende til den første — mølleaksel 37.

Den anden møllerotor 47 kan yderligere være tilvejebragt med en anden støttebøjle 53, for eksempel hvis den anden vingevinkel 51 er fast, og det ikke er muligt at justere hældningen af den anden møllevinge 49 i forhold til den anden mølleaksel 48, hvor den anden støttebøjle 53 er fastgjort i den ene ende til den anden møllevinge 49 og i den anden ende til den anden mølleaksel 48.

Referencenumre brugt i beskrivelsen af tegningerne: 10 Vindmølle (kontraroterende)

Ki Vindkraftværk

Opdriftsenhed (fortrinsvis anbragt neddykket eller delvist nedsænket i vandet)

KS Nacelle (nedsænket i vandet) 15 Ballastenhed (del af nacellen) 18 Statordel (inklusive viklinger, der roterer med den første generatordel)

Ki Rotordel (inklusive magneter, der roterer med den anden generatordel)

DK 202300030 U3

Eksportkabel (til overførsel af elektrisk strøm fra vindkraftværket til elnet,

Tr arme — 7

Fortøjningslinetilslutning (f.eks. et fortøjningstårn, der gør det muligt at

Lr

Le EU øje

I

Nedre del (af tarnet - omfattende opdriftsenhed og nacelle med eee (rr —

Forbindelsesanordning (forbinder nederste del af tårnet med øverste

Bl emne —

IE — — øjen — — fremme — — jo jeæme — — je jræm — — eje —

For tion rn — — em — er —

Co æn — eee —

DK 202300030 U3 21 jø eee —

I — —

I em reine — 57 | Forbindelsesarm (anbragt på møllevingerne - helst to forbindelsesarme ff rrators cplr ron rem) jø mee — — 89 |Botelomemt 0000000000000

Lø | — em — ho oem — fr É—" — —

Claims (44)

DK 202300030 U3 22 KRAV

1. Kontraroterende vindmølle, der omfatter en første møllerotor monteret pa en første mølleaksel og en anden møllerotor monteret på en anden mølleaksel, hvor den første mølleaksel kan roteres om en rotationsakse (A), og den anden mølleaksel kan roteres i den modsatte retning om den samme rotationsakse (A), hvor den første møllerotor omfatter mindst én første møllevinge , der strækker sig i en udadgående retning fra den første mølleaksel, og hvor den anden møllerotor omfatter mindst én anden møllevinge , der strækker sig i en udadgående retning fra den anden mølleaksel, hvor den mindst ene første møllevinge danner en første vingevinkel i forhold til den første mølleaksel, og den mindst ene anden møllevinge danner en anden vingevinkel i forhold til den anden mølleaksel, hvor den første vingevinkel og den anden vingevinkel begge er spidse, når vindmøllen er i drift.

2. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 1, hvor rotationsaksen (A) danner en spids vinkel med et vandret plan, når vindmøllen er i drift.

3. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 1 eller 2, hvor den mindst ene første møllevinge og den mindst ene anden møllevinge overstryger hver sit koniskformede område, når de roterer om rotationsaksen (A).

4. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 1 eller 2, hvor den første møllerotor, under drift, overstryger et første overstrøget areal, og den anden møllerotor, under drift, overstryger et andet overstrøget areal, og hvor den første møllerotor og den anden møllerotor er konfigureret således, at det første overstrøgne areal og det andet overstrøgne areal i det væsentlige ikke overlapper hinanden, når rotationsaksen (A) er lodret.

5. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, hvor den mindst ene anden møllevinge og den mindst ene anden møllevinge er arrangeret således, at den mindst ene første møllevinge

DK 202300030 U3 23 og den mindst ene anden møllerotor i det væsentlige er lodrette, når den anden vingespids er i en lodret højeste position på sin rotationsbane.

6. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, hvor den mindst ene første møllevinge er monteret eller fastgjort til den første mølleaksel med en første forbindelsesanordning, og hvor den mindst ene anden møllevinge er monteret til den anden mølleaksel med en anden forbindelsesanordning.

7. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, hvor den første forbindelsesanordning er konfigureret til at muliggøre justering af den første vingevinkel og/eller den anden forbindelsesanordning er konfigureret til at muliggøre justering af den anden bladvinkel.

8. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, hvor den første vingevinkel og den anden vingevinkel kan justeres uafhængigt af hinanden.

9. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, hvor den første vingevinkel kan justeres, så den er mindre end 70 grader og større end 20 grader, og/eller den anden vingevinkel kan justeres, så den er mindre end 70 grader og større end 20 grader.

10. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, hvor den første vingevinkel kan justeres, så den er mindre end 50 grader og større end 40 grader, og/eller den anden vingevinkel kan justeres, så den er mindre end 50 grader og større end 40 grader.

11. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 10, hvor den mindst ene første vindmøllevinge er airfoil-formet og/eller den mindst ene anden vindmøllevinge er airfoil-formet.

12. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 11,

DK 202300030 U3 24 hvor den første møllerotor omfatter mindst én første støttearm, som er monteret på den første møllevinge og på den første mølleaksel, og den anden møllerotor omfatter mindst én anden støttearm, som er monteret på den anden møllevinge og på den anden mølleaksel.

13. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 12, hvor et overstrøget areal af den første møllerotor er 0-20% større end et overstrøget areal af den anden møllerotor.

14. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 13, hvor den mindst ene første støttearm er airfoil-formet og/eller den mindst ene anden støttearm er airfoil-formet.

15. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 14, hvor den mindst ene første støttearm og/eller den mindst ene anden støttearm er tilvejebragt med en bevægelsesdæmperanordning.

16. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 15, hvor den mindst ene første møllevinge er tilvejebragt med en første winglet, der er monteret på en spidsdel af den mindst ene første møllevinge, og/eller den mindst ene anden møllevinge er tilvejebragt med en anden winglet, der er monteret på en spidsdel af den mindst ene anden møllevinge.

17. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 16, hvor den første winglet er justérbart monteret på den mindst ene første møllevinge og/eller den anden winglet er justérbart monteret på den mindst ene anden møllevinge.

18. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 16 eller 17, hvor den første winglet er airfoil-formet og/eller den anden winglet er airfoil-formet.

DK 202300030 U3 25

19. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 18, hvor længden af den mindst ene første møllevinge er større end diameteren af den første mølleaksel, og hvor længden af den mindst ene anden møllevinge er større end diameteren af den anden mølleaksel.

20. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 19, hvor den mindst ene første møllevinge omfatter en flerhed af første vingesegmenter, som er forbundet eller fastgjort til hinanden, og/eller den mindst ene anden møllevinge omfatter en flerhed af anden vingesegmenter, som er forbundet eller fastgjort til hinanden.

21. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 20, hvor to tilstødende første vingesegmenter er fastgjort til hinanden i en vinkel, så de danner en ikke-ret første møllevinge, og/eller to tilstødende anden vingesegmenter er fastgjort til hinanden i en vinkel, så de danner en ikke-ret anden møllevinge.

22. Den kontraroterende vindmølle ifølge krav 20 eller 21, hvor mindst et par tilstødende første vingesegmenter er leddelt fastgjort til hinanden, og/eller to tilstødende anden vingesegmenter er leddelt fastgjort til hinanden.

23. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 20- 22, hvor mindst et første vingesegment er fastgjort til den mindst ene første støttearm, og/eller mindst et andet vingesegment er fastgjort til den mindst ene anden støttearm.

24. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 23, hvor mindst en del af den mindst ene første møllevinge er buet opad eller nedad i forhold til retningen af rotationsaksen (A), og/eller mindst en del af den mindst ene anden møllevinge er buet opad eller nedad i forhold til retningen af rotationsaksen (A).

DK 202300030 U3 26

25. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 24, hvor mindst en del af den mindst ene første møllevinge er buet fremad eller bagud i forhold til rotationsretningen for den første møllerotor, og/eller mindst en del af den mindst ene anden møllevinge er buet fremad eller bagud i forhold til rotationsretningen for den anden møllerotor.

26. Den kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 25, hvor den mindst ene første møllevinge i det mindste delvist er buet i en omløbsretning omkring den første mølleaksel, og/eller den mindst ene anden møllevinge i det mindste delvist er buet i en omløbsretning omkring den anden mølleaksel.

27. Vindkraftværk omfattende en kontraroterende vindmølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-26.

28. Vindkraftværket ifølge krav 27, hvor vindkraftværket omfatter en generator, som drives af den kontraroterende vindmølle.

29. Vindkraftværket ifølge krav 27 eller 28, hvor den første mølleaksel er monteret på en statordel af generatoren, og den anden mølleaksel er monteret på en rotordel af generatoren.

30. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-29, hvor statordelen på den roterende første mølleaksel omfatter en ensretter, således at en jævnstrøm kan overføres gennem en roterende kontakt.

31. Vindkraftværket ifølge krav 30, hvor ensretteren er konfigureret til aktiv ensretning eller ensretning med dioder.

32. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-31,

DK 202300030 U3 27 hvor statordelen omfatter en første statordel og en anden statordel, hvor den første statordel er ikke-roterbar, og den anden statordel er roterbar.

33. Vindkraftværket ifølge krav 32, hvor den ikke-roterbare første statordel er monteret på et tårn på vindkraftværket, og den roterbare anden statordel er monteret på den første mølleaksel.

34. Vindkraftværket ifølge krav 33, hvor den statiske første statordel er konfigureret, så den kan bruges som en motor, hvorved der kan påføres et drejningsmoment på den anden mølleaksel.

35. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-34, hvor den kontraroterende mølle, under drift, er konfigureret således, at rotationsaksen (A) er skrå i forhold til et vandret plan.

36. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-35, hvor vindkraftværket er konfigureret således, at den mindst ene første møllevinge, under drift, danner en første vingevinkel med rotationsaksen (A), som i det væsentlige er lig med hældningen af rotationsaksen (A) i forhold til et vandret plan, og/eller den mindst ene anden møllevinge danner en anden vingevinkel med rotationsaksen (A), som i det væsentlige er lig med hældningen af rotationsaksen (A) i forhold til et vandret plan.

37. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-36, hvor vindkraftværket omfatter et tårn, hvor tårnet, i det mindste delvist, er dannet af den første mølleaksel.

238. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-37, hvor vindkraftværket er et flydende vindkraftværk, som er tilpasset til at blive anbragt i en vandmasse.

39. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-38, hvor tårnsektionen er monteret på et forankringssystem.

DK 202300030 U3 28

40. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 24-36, hvor forankringssystemet er konfigureret til at optage ethvert drejningsmoment, der produceres af generatoren.

41. Vindkraftværket ifølge et hvilket som helst af kravene 27-40, hvor tårnet omfatter mindst en opdriftsenhed og/eller en ballastenhed.

42. Vindkraftværket ifølge krav 41, hvor tårnet omfatter en opdriftsenhed, der er tilpasset til at blive placeret på overfladen af en vandmasse, hvor vindkraftværket er anbragt.

43. Vindkraftværket ifølge krav 41 eller 42, hvor en nedre del af tårnet omfatter en ballastenhed.

44. Vindkraftværket ifølge krav 43, hvor fortøjningssystemet er roterbart fastgjort til ballastenheden.