DK201100075U4 - Polyfonisk stemmeapparat - Google Patents

Abstract

Den foreliggende opfindelse angår et musikinstrumentstemmeapparat, der omfatter en signalklassifikator til bestemmelse af en signalklasse for et inputsignal fra en gruppe af klasser, som mindst omfatter en eller flere monofoniske signalklasser og en eller flere polyfoniske signalklasser, en signalanalysator til bestemmelse af mindst ét kendetegn ved inputsignalet og en indikator til visning af et output, der er udarbejdet på basis af signalklassen og det mindst ene kendetegn.

Description

i iDK 2011 00075 U4 POLYFONISK STEMMEAPPARAT Opfindelsens område

Den foreliggende opfindelse angår et stemmeapparat til bestemmelse og visning af forskelle mellem en flerhed af tonefrekvenser eller andre karakteristiske frekvenser for et musikinstrument, såsom en guitar, og en række målfrekvenser.

Baggrunden for opfindelsen

Et konventionelt stemmeapparat til musikinstrumenter, såsom beskrevet af Warrender i US 4429609, Schoenberg et al. i US 4457203, Chiba i US 7288709 og D'Addario et al. i US 2006/0185499Al, hvortil der hermed henvises, og som i deres helhed skal betragtes som en del af nærværende ansøgning, kan måle én tonefrekvens ad gangen og vise frekvensafvigelsen mellem inputsignalet og en målfrekvens. Hvis et polyfonisk signal, såsom to tonefrekvenser samtidig, tilføres til et konventionelt stemmeapparat, vil displayet typisk være tomt, hvilket angiver, at der ikke blev detekteret et gyldigt input.

I mange praktiske situationer hører musikeren ikke instrumentet, mens der stemmes, da dette ville være forstyrrende for et publikum. Tiden til korrektion af instrumentets stemning er desuden ofte begrænset, som for eksempel i pausen mellem sange under en optræden. Det er derfor vigtigt, at stemmeapparatet giver et brugervenligt og passende output og fungerer pålideligt og hurtigt.

For at stemme et instrument, såsom en guitar, som typisk har seks strenge, skal hver streng anslås separat, og stemningen skal justeres, indtil afvigelsen er tilstrækkeligt lille.

Med et sådant konventionelt stemmeapparat kræver verificering af korrekt stemning, at hver streng anslås separat. Denne fremgangsmåde er tidskrævende.

2 2DK 2011 00075 U4

Sommetider er kun én ud af seks strenge ude af stemning, men for at finde frem til, hvilken streng, der er tale om, og efterfølgende korrigere stemningen, skal alle strengene kontrolleres. Når der anvendes et konventionelt stemmeapparat, er denne kontrolfremgangsmåde af seriel natur, fordi der kun kan måles på én streng ad gangen.

For mange guitarer påvirker justering af stemningen af én streng stemningen af de øvrige strenge. Dette skyldes den ændrede mekaniske spænding i strengen, der stemmes, og dermed ændret samlet spænding i strengene. Eftersom en guitars hals og krop har en vis elasticitet, vil forøgelse af spændingen i én streng bevirke, at spændingen i de øvrige strenge reduceres lidt som følge af bøjning af halsen og kroppen, og derved fremkaldes eventuelt et behov for omstemning af de øvrige strenge. Samtidig visning af stemningen af alle seks strenge kunne være nyttig ved stemning af en sådan guitar.

Nogle musikinstrumentstemmeapparater er generelt anvendelige, fordi de har et displaymiddel til visning af alle 12 halvtonenavne (fra den kromatiske skala). Et sådant stemmeapparat betegnes almindeligvis "kromatisk". Bemærk, at mønsteret med 12 halvtoner gentager sig for hver musikalsk oktav gennem hele frekvens- (eller tone-) området. Inden for vestlig musik er tonenavnene A, H, C, D, E, F, G plus et eventuelt halvtonetrin angivet ved # eller b (med kryds for eller med b for).

Andre musikinstrumentstemmeapparater er specialiserede - for eksempel til anvendelse til guitarer, således at kun tonenavnene svarende til de nominelle værdier for de seks strenge, E, A, D, G, H og E, kan vises.

Generelt er der ikke behov for nogen modifikationer af musikinstrumentet for at kunne anvende konventionelle stemmeapparater.

Problemet med at stemme en guitar kan også løses ved hjælp af automatiske midler. Et element i et sådant system er en måledel, som ved anvendelse af en eller anden 3 3DK 2011 00075 U4 fremgangsmåde måler stemningen af hver streng. Sådanne systemer kan måske kun anvendes til én streng ad gangen, mens andre kan anvendes til alle strenge samtidig.

Et sådant automatisk stemmesystem er beskrevet af Skinn et al. i US 4803908, hvor lydsignalet for hver streng måles separat ved hjælp af en pickup for hver streng. Så ud over de motorer, gear osv., som kræves for at justere stemningen automatisk, skal guitaren også forsynes med et særligt pickupsystem.

I US 4375180 er der af Scholz beskrevet et system til automatisk stemning af en guitar, hvor frekvensmålingen er baseret på en mekanisk måling af spændingen i den enkelte streng sammenlignet med en reference. Det system er også afhængigt af en modifikation af en standardguitar, selv for så vidt angår måledelen alene.

Et andet stemmeapparat, hvor frekvens afvige ls er for mere end én streng ad gangen kan måles og vises, er beskrevet af Freeland et al. i US 6066790, hvortil der hermed henvises, og som i sin helhed skal betragtes som en del af nærværende ansøgning. Dette system kan benytte en enkeltkanals-pickup, som er fælles for alle strenge, til måling på alle strenge samtidig. Herved reduceres nogle af ulemperne ved de konventionelle stemmeapparater. Ifølge beskrivelsen i US 6066790 anvendes der imidlertid samme displayformat, uanset om der spilles på én eller flere strenge ad gangen. Hvis der kun stemmes en enkelt streng, anvendes kun en lille del af displayet til visning af relevant information. Det stemmeapparat, der er beskrevet i US 6066790, er desuden fastlåst, med hensyn til de f.eks. seks frekvensbånd, der er knyttet til en bestemt instrumenttype, som f.eks. en guitar, og displaykonfigurationen. Derfor giver stemmeapparatet kun brugbar information for strenge, som er inden for en begrænset afstand fra deres korrekte stemning. Der kan med andre ord ikke udledes et kromatisk stemmeapparat af beskrivelsen i US 6066790.

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et stemmeapparat, der muliggør nem stemning af en umodificeret guitar, hvis strengene anslås/spilles på samtidig, og også letter finstemning af individuelle strenge.

4 4DK 2011 00075 U4

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et stemmeapparat med et forbedret visuelt output.

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et stemmeapparat, der muliggør samtidig tonefrekvensbestemmelse for flere strenge for en konventionel guitar, hvor en enkelt lydkanal er fælles for alle seks strenge.

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et stemmeapparat, hvor displayet viser fomuftig/brugbar information for de fleste typer inputsignal, navnlig monofoniske og polyfoniske signaler.

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et stemmeapparat med en forbedret og mere effektiv udnyttelse af displayområdet, således at der kan anvendes et lille og økonomisk display.

Kort beskrivelse af frembringelsen

Den foreliggende frembringelse angår et musikinstrumentstemmeapparat i henhold til krav 1.

Ved at klassificere inputsignalet til et musikinstrumentstemmeapparat i enten en monofonisk eller polyfonisk klasse kan stemmeapparatet måle og vise signalkendetegn på en optimal måde afhængigt af klassifikationen.

Den foreliggende opfindelse muliggør nem stemning af en umodificeret guitar, hvis strengene anslås/spilles på samtidig, og letter også finstemning af individuelle 5 5DK 2011 00075 U4 strenge som følge af signalklassifikatoren, som også omtales som signaltypeklassifikationsmidlet, hvilket muliggør automatiske skift mellem mono- og polydetektionsalgoritmer og automatiske skift mellem forskellige displaytilstande, hvilket letter brugervenlig, pålidelig og nøjagtig indikation af enten monofoniske eller polyfoniske kendetegn.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer derfor også et stemmeapparat med forbedret visuelt output, fordi det altid kan udnytte det tilgængelige displaymiddel til at vise så meget brugbar information som muligt om inputsignalet, eftersom det som følge af klassifikatoren faktisk ved, hvor meget information, der er brugbar. Stemmeapparatet ifølge den foreliggende opfindelse viser fomuftig/brugbar information for de fleste typer inputsignal, navnlig monofoniske og polyfoniske signaler.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes et stemmeapparat, der muliggør samtidig tonefrekvensbestemmelse for flere strenge for en konventionel guitar, hvor en enkelt lydkanal er fælles for alle seks strenge. Derved bliver de store fordele ved den foreliggende opfindelse opnåelige for guitarister på alle niveauer.

En signalklasse er defineret ved bestemte egenskaber, som inputsignalet kan have. Grundlæggende klassificeres inputsignaler ifølge den foreliggende opfindelse som tilhørende enten en monofonisk signalklasse, fortrinsvis defineret ved den egenskab, at de omfatter en enkelt tone, eller en polyfonisk signalklasse, fortrinsvis defineret ved den egenskab, at de omfatter to eller flere toner. Det bemærkes imidlertid, at mere avancerede udførelsesformer af den foreliggende opfindelse muliggør tilgængelighed af yderligere signalklasser, herunder variationer af de generiske monofoniske og polyfoniske signalklasser, f.eks. en polyfonisk guitarsignalklasse for signaler med den egenskab, at de omfatter mellem to og seks toner, i forbindelse med stemning af en konventionel guitar, og en polyfonisk bassignalklasse for signaler med den egenskab, at de omfatter mellem to og fire toner, i forbindelse med stemning af en konventionel 4-strenget bas eller endda en polyfonisk klasse for 6-strengede guitarer såvel som en polyfonisk klasse for 7-strengede guitarer. Den 6 6DK 2011 00075 U4 monofoniske klasse vil ligeledes kunne opdeles i en monofonisk guitarklasse og en monofonisk basklasse osv. Den mere detaljerede klassifikation kan blandt andet anvendes til styring af displayet, f.eks. hvor mange strenge, der skal illustreres i polyfonisk tilstand, eller til styring af tonedetektionen og anden analyse, f.eks. valget af signalanalysatoralgoritme eller anvendelsen af en særlig inputsignalbehandlingsenhed, f.eks. et forbetoningsfilter.

Klassifikation baseret på andre egenskaber end antallet og værdien af toneme eller i kombination dermed er også inden for omfanget af den foreliggende opfindelse. Der kan for eksempel gøres brug af spektrale træk ved inputsignalet, f.eks. den spektrale indhylningskurve, i kombination med eller i stedet for toneinformation ved en klassifikation med skelnen mellem f.eks. guitar og bas og derved automatisk skift mellem varianter af signalanalysatoren, som hver kan tilvejebringe en mere nøjagtig, robust eller responsiv analyse for den særlige signalklasse.

En af variationerne af de monofoniske og polyfoniske signalklasser anvendes i en udførelsesform af opfindelsen, hvor der ganske enkelt er tilvejebragt en polyfonisk tonedetektor til både klassifikator og tonedetektor for både polyfoniske og monofoniske signaler. Klassifikationen foretages ganske enkelt på grundlag af outputtet fra den polyfoniske tonedetektor, men i dette tilfælde er den måske ikke pålidelig nok til at klassificere signaler med to eller flere toner som polyfoniske signaler. Dette skyldes, at en simpel polyfonisk tonedetektor ofte fejlagtigt ville opfatte aktivitet i f.eks. både det dybe E-bånd, A-båndet og det høje E-bånd for en guitar, når der kun anslås den dybe E-streng, som følge af ligheden mellem disse strenges grundtoner og overtoner. Et simpelt, omend også ikke-optimalt tiltag med henblik på at undgå fejlagtig klassifikation af visse monofoniske signaler som tilhørende en polyfonisk signalklasse ville være at definere den monofoniske signalklasse som alle signaler med tilsyneladende f.eks. tre eller færre toner eller kun signaler med tilsyneladende f.eks. tre eller færre toner, som har en harmonisk relation.

7 7DK 2011 00075 U4

Et stemmeapparat, der omfatter en simpel polyfonisk tonedetektor, som i praksis fungerer som en simpel klassifikator som beskrevet ovenfor, er således påtænkt inden for omfanget af den foreliggende opfindelse, og det gælder også et stemmeapparat, der omfatter en simpel monofonisk tonedetektor, som i praksis fungerer som en simpel klassifikator ved f.eks. at bevirke, at der udføres en polyfonisk tonedetektion, når outputtet fra den monofoniske tonedetektor er uklart.

En avanceret udførelsesform af opfindelsen tilvejebringer et sæt polyfoniske signalklasser svarende til forskellige akkordtyper. En akkord kan for eksempel bestå af tre toner med bestemte frekvensrelationer til hinanden. Da det at spille akkorder typisk er en del af at spille f.eks. guitar, kan denne udførelsesform muliggøre en endnu mere naturlig og effektiv stemning, da guitaren så kan stemmes, mens musikeren spiller, forudsat at akkorden kan holdes længe nok til, at stemmeapparatet kan detektere tonerne og afgøre, om der er en streng, der ikke er stemt. Det bemærkes, at den normale, simple stemning med løse strenge i princippet blot er et særligt tilfælde af akkordstemningen, da den normale stemning af en 6-strenget guitar svarer til en Eml 1-akkord.

I én udførelsesform af ovennævnte akkordstemning programmerer brugeren på en passende måde, f.eks. ved anvendelse af en multiomskifter eller et andet inputmiddel på brugerinterfacet, stemmeapparatet til at kende den akkord, der forventes på stemmetidspunktet, f.eks. i stedet for Eml 1-akkorden for en konventionel guitarstemning. Dette kunne være en specifik akkord, som musikeren anvender regelmæssigt, når han spiller, eller det kunne være en alternativ stemning med løse strenge, såsom en åben A-barréakkordstemning.

I en alternativ udførelsesform detekterer stemmeapparatet de toner, der spilles, og hvis de udgør en akkord, klassificerer det inputsignalet som indeholdende en bestemt akkord og således tilhørende en specifik akkordklasse, som nævnt ovenfor. Stemmeapparatet kan derpå vise den akkord, der spilles, og korrektheden af stemningen i forhold til den fastslåede akkord. Hvis musikeren har evnerne og den nødvendige tid, kan han stemme eventuelle ustemte strenge, mens han spiller, selv 8 8DK 2011 00075 U4 uden gode monitoreringsforhold, som har været påkrævet tidligere - uden det polyfoniske akkordstemmeapparat.

I endnu en alternativ udførelsesform er klassifikatoren indrettet til at analysere den harmoniske relation mellem toner i inputsignalet, f.eks. ved at sammenligne afstanden udtrykt som halvtoner mellem tonerne. På dette grundlag kan den klassificere et signal som en bestemt type akkord.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når signalanalysatoren er koblet med eller omfatter signalklassifikatoren og er indrettet til at bestemme det mindst ene kendetegn i afhængighed af signalklassen, der er bestemt af signalklassifikatoren.

Bestemmelsen af kendetegn ved inputsignalet, som er mulige og relevante, er forskellig for monofonisk og polyfonisk input. Detektionsmetoder, som er velegnede til monofoniske inputsignaler, fungerer ofte ikke for polyfonisk input. Tilsvarende har nogle af de målemetoder, der anvendes til polyfoniske signaler, ikke tilstrækkelig rækkevidde og præcision til den typiske anvendelse til et monofonisk signal.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når det mindst ene kendetegn omfatter en repræsentation af en tonefrekvens eller en afvigelse fra en måltonefrekvens, når signalklassen er en monofonisk signalklasse, og det mindst ene kendetegn omfatter flere repræsentationer af tonefrekvenser eller flere afvigelser fra en eller flere måltonefrekvenser, når signalklassen er en polyfonisk signalklasse.

Et primært kendetegn, som måles med et musikinstrumentstemmeapparat, er afvigelsen fra reference- eller måltonefrekvenser. Det er passende at anvende forskellige målemetoder til monofoniske og polyfoniske signaler.

Det skal bemærkes, at musikinstrumentstemmeapparatet i det foreliggende skrift sommetider også kan være omtalt som et stemmeapparat.

9 9DK 2011 00075 U4

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når måltonefrekvensen bestemmes automatisk på basis af tonefrekvensen.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når indikatoren er indrettet til at muliggøre to eller flere displaytilstande, og hvor indikatoren er indrettet til at vise det mindst ene kendetegn ifølge en aktuel displaytilstand valgt blandt de to eller flere displaytilstande i afhængighed af signalklassen, der er bestemt af signalklassifikatoren.

Det skal bemærkes, at indikatoren sommetider også kan være omtalt som display i det foreliggende skrift.

Musikinstrumentstemmeapparatet vil blive anvendt til forskellige klasser af inputsignal, såsom guitar og basguitar, eller anslag af én streng ad gangen eller flere strenge. De oplysninger, der præsenteres på displayet vil være forskellige, afhængigt af signalinputklassen, og for at anvende displayet optimalt med hensyn til læsbarhed af oplysningerne ændres displaytilstanden afhængigt af signalklassen.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når den aktuelle displaytilstand omfatter en repræsentation af en tonefrekvens eller en afvigelse fra en måltonefrekvens, når signalklassen er en monofonisk signalklasse, og den aktuelle displaytilstand omfatter flere repræsentationer af tonefrekvenser eller flere afvigelser fra en eller flere måltonefrekvenser, når signalklassen er en polyfonisk signalklasse.

For at opnå den bedst mulige læsbarhed af oplysningerne i displayet præsenteres målingen for en enkelt tonefrekvens på en sådan måde, at brugeren kan fokusere på denne ene tone, mens der i tilfælde af polyfonisk input præsenteres en oversigt.

10 10DK 2011 00075 U4

En letlæselig præsentation af frekvensafvigelsen viser på en optimal måde en oversigt, når der anslås/spilles på en flerhed af strenge, og viser alternativt en højpræcisionsindikation af frekvensafvigelsen, når der anslås en enkelt streng.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når måltonefrekvensen bestemmes automatisk på basis af tonefrekvensen.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når indikatoren er indrettet med en veldefineret opførsel til brug for inputsignaler, hvor displaytilstandene er uegnede.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når den polyfoniske signalklasse eller de polyfoniske signalklasser omfatter mindst en polyfonisk guitarsignalklasse og en polyfonisk basguitarsignalklasse.

Guitaren og basguitaren er instrumenter med mange fælles egenskaber, men de stemmes forskelligt. Målingen af signalkendetegn bør derfor fortrinsvis tilpasses til inputklassen, især når klassen enten er polyfonisk guitar eller polyfonisk basguitar.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når signalanalysatoren omfatter en monofonisk tonedetektor og en polyfonisk tonedetektor.

Det primære kendetegn, som måles med et musikinstrumentstemmeapparat, er tonefrekvensen, især afvigelsen fra reference- eller måltonefrekvenseme. Ved bestemmelse af tonefrekvensen for en tone kan der anvendes forskellige målemetoder til monofoniske og polyfoniske signaler. Tonedetektionen kan med fordel gennemføres i stemmeapparatets signalanalysator.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når signalklassifikatoren er omfattet af den monofoniske tonedetektor eller den polyfoniske tonedetektor.

11 11DK 2011 00075 U4

Den monofoniske og den polyfoniske tonedetektor kan også anvendes til at bestemme inputsignalklassen, således at der ikke er behov for en separat klassifikator.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når inputsignalet er et enkeltkanals-lydsignal.

Det skal bemærkes, at inputsignalet sommetider også kan være omtalt som lydsignal i det foreliggende skrift.

Det er et meget fordelagtigt aspekt af den foreliggende opfindelse, at musikinstrumentstemmeapparatet kan anvendes sammen med umodificerede instrumenter, som normalt kun har et enkeltkanals-lydsignal fælles for alle strenge.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når signalklassifikatoren er indrettet til at bestemme signalklassen ved at beregne en tidsdomænefunktion eller en frekvensdomænetransformation af inputsignalet og udføre mønstergenkendelse afhængigt af funktionen eller tranformationen.

Udførelse af en passende behandling af inputsignalet og anvendelse af mønstergenkendelse er en fordelagtig fremgangsmåde til at bestemme signalklasser.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når stemmeapparatet omfatter en inputsignalbehandlingsenhed.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når inputsignalbehandlingsenheden omfatter et brumfilter.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når en polyfonisk displaytilstand og en monofonisk displaytilstand kan vises af indikatoren samtidig eller en ad gangen.

12 12DK 2011 00075 U4

Det kan være meget fordelagtigt at kunne se den monofoniske displaytilstand og den polyfoniske displaytilstand samtidig, dvs. både høj- og lavopløsningsvisningeme, eftersom dette muliggør, at musikeren samtidig både har en oversigt for alle strenge og en detaljeret visning for én streng, der skal finstemmes. Det kan afgøres på flere forskellige måder, hvilken streng der skal vises i den monofoniske displaytilstand i en situation, hvor der er tilgængelig information om flere strenge, f.eks. manuelt af brugeren, halvautomatisk af brugeren ved valg af en måltone, der skal matches, en toneart eller en stemningstabel eller automatisk som den streng, der er mest ude af stemning, den streng, det anses for vigtigst at have stemt korrekt, den streng, hvis stemning på det pågældende tidspunkt ændrer sig mest, fordi brugeren er i gang med at stemme den, eller strengen kan vælges ud fra hvilke som helst andre kriterier, som passer en bruger af et instrumentstemmeapparat.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når musikinstrumentstemmeapparatet omfatter et datalager.

Det kan være meget fordelagtigt at forsyne musikinstrumentstemmeapparatet med et datalager. Et datalager gør det muligt for musikeren at gemme foretrukne musikinstrumenter, brugerdefinerede stemningsprofiler, stemningslogbog, inputsignaltilstand (f.eks. monofonisk tilstand eller polyfonisk tilstand), ønsket displaytilstand osv. Afhængigt af den information, som musikinstrumentstemmeapparatet forsynes med, vil musikinstrumentstemmeapparatet kunne være i stand til at udføre optimerede beregninger og derved spare tid og energi/strøm.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når musikinstrumentstemmeapparatet omfatter et outputmodul.

Når musikinstrumentstemmeapparatet er forsynet med et outputmodul, kan musikinstrumentstemmeapparatet anbringes mellem musikinstrumentet og en forstærker, pedaler osv.

13 13DK 2011 00075 U4

Outputmodulet kan f.eks. indføres som et stik til en ledning eller et modul til transmission af et trådløst signal. Outputmodulet kan fortrinsvis transmittere et outputsignal ved brug af samme teknologi og på samme måde, som inputmodulet kan modtage et inputsignal, så der muliggøres problemfri opsætning mellem eksisterende komponenter, f.eks. mellem en guitar og et pedalsæt.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når musikinstrumentstemmeapparatet omfatter en brugerbetjent selektor til at vælge displaytilstand og tilsidesætte den displaytilstand, der vælges automatisk afhængigt af signalklassen.

Da den foreliggende opfindelse tilvejebringer automatisk detektion af en signalklasse og derved muliggør automatisk udvælgelse af en passende displaytilstand, kan det være meget fordelagtigt for brugeren at kunne tilsidesætte den automatisk bestemte displaytilstand. Dette gælder især, når f.eks. den polyfoniske tilstand er bestemt automatisk, og brugeren i stedet gerne ville kunne fokusere på stemningen af én streng uden at skulle være omhyggelig med at undgå at berøre de øvrige strenge. Tilsidesættelsesfunktionaliteten kan også være fordelagtig, når musikinstrumentstemmeapparatet automatisk har bestemt, at displaytilstanden skal være den monofoniske tilstand, men brugeren hellere vil have vist en oversigt ifølge en foretrukket polyfonisk displaytilstand.

Tilstandsselektoren kan implementeres via et hvilket som helst egnet brugerinterface-middel, f.eks. en multiomskifter.

Den foreliggende opfindelse angår endvidere et musikinstrumentstemmeapparat, der omfatter en signalklassifikator, som er indrettet til at bestemme, om et inputsignal er et monofonisk signal eller et polyfonisk signal.

Ved at tilføje en klassifikator til skelnen mellem monofoniske og polyfoniske signaler til et stemmeapparat til f.eks. guitarer forbedres mulighederne og brugervenligheden for et stemmeapparat meget.

14 14DK 2011 00075 U4

Den foreliggende opfindelse angår endvidere et musikinstrument, der omfatter et musikinstrumentstemmeapparat, som omfatter en signalklassifikator, der er indrettet til at bestemme, om et lydsignal, som er frembragt af musikinstrumentet, er et monofonisk signal eller et polyfonisk signal, hvor musikinstrumentstemmeapparatet er indrettet til, på basis af et output fra signalklassifikatoren, at vise mindst ét kendetegn ved lydsignalet.

Ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebringes et instrument, f.eks. en guitar, med integreret stemmeapparat, hvilket giver de yderligere fordelagtige muligheder, som signalklassifikationen muliggør, som beskrevet ovenfor.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når musikinstrumentet er en guitar eller en basguitar.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når det mindst ene kendetegn repræsenterer en eller flere tonefrekvenser eller afvigelser af en eller flere tonefrekvenser fra en eller flere måltonefrekvenser.

En udførelsesform angår endvidere en lydprocessor, der omfatter et musikinstrumentstemmeapparat, som omfatter en signalklassifikator, der er indrettet til at bestemme, om et lydsignal, som er modtaget af lydprocessoren, er et monofonisk signal eller et polyfonisk signal, hvor musikinstrumentstemmeapparatet er indrettet til, på basis af et output fra signalklassifikatoren, at vise mindst ét kendetegn ved lydsignalet.

En udførelsesform angår endvidere en musikinstrumentforstærker, der omfatter et musikinstrumentstemmeapparat, som omfatter en signalklassifikator, der er indrettet til at bestemme, om et lydsignal, som er modtaget af musikinstrumentforstærkeren, er et monofonisk signal eller et polyfonisk signal, hvor musikinstrumentstemmeapparatet er indrettet til, på basis af et output fra signalklassifikatoren, at vise mindst ét kendetegn ved lydsignalet.

15 15DK 2011 00075 U4

Som beskrevet ovenfor opnås der yderligere fordele ved at integrere stemmeapparatet i musikapparater, såsom lydprocessorer, f.eks. effektprocessorer, mixere osv., eller forstærkerenheder.

En udførelsesform kan benyttes med en fremgangsmåde til måling af stemningen af et musikinstrument med henblik på stemning deraf, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: modtagelse af et lydsignal, der er frembragt af musikinstrumentet, bestemmelse af en signalklasse for lydsignalet fra en gruppe af signalklasser, som mindst omfatter en eller flere monofoniske signalklasser og en eller flere polyfoniske signalklasser, bestemmelse af mindst ét kendetegn ved lydsignalet og visning af et output, der er udarbejdet på basis af signalklassen og det mindst ene kendetegn.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når lydsignalet er et enkeltkanals-lydsignal.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når trinet til bestemmelse af det mindst ene kendetegn ved lydsignalet udføres af en algoritme, der vælges afhængigt aflydsignalets signalklasse.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når det mindst ene kendetegn omfatter en repræsentation af en tonefrekvens eller en afvigelse af en tonefrekvens fra en måltonefrekvens, når signalklassen bestemmes som en monofonisk signalklasse, og det mindst ene kendetegn omfatter flere repræsentationer af tonefrekvenser eller flere afvigelser af tonefrekvenser fra en eller flere måltonefrekvenser, når signalklassen bestemmes som en polyfonisk signalklasse.

16 16DK 2011 00075 U4

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når trinet til visning af det mindst ene kendetegn omfatter at vælge en displaytilstand afhængigt af lydsignalets signalklasse, idet displaytilstanden vælges fra en gruppe, der omfatter mindst to displaytilstande.

5

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når en displaytilstand, der omfatter en repræsentation af en tonefrekvens eller en afvigelse af en tonefrekvens fra en måltonefrekvens, vælges, når signalklassen er en monofonisk signalklasse, 10 og en displaytilstand, der omfatter flere repræsentationer af tonefrekvenser eller flere afvigelser af tonefrekvenser fra en eller flere måltonefrekvenser, vælges, når signalklassen er en polyfonisk signalklasse.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når den 15 polyfoniske signalklasse eller de polyfoniske signalklasser omfatter mindst en polyfonisk guitarsignalklasse og en polyfonisk basguitarsignalklasse.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når trinet til bestemmelse af det mindst ene kendetegn ved lydsignalet omfatter anvendelsen af en 20 monofonisk tonedetektor eller en polyfonisk tonedetektor.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når trinet til bestemmelse af lydsignalets signalklasse omfatter beregning af en tidsdomænefunktion eller en frekvensdomænetransformation af lydsignalet og 25 udførelsen af mønstergenkendelse afhængigt af funktionen eller tranformationen.

En udførelsesform angår endvidere et computerprogramprodukt, der omfatter et maskinlæsbart medie, som har styrelogik gemt heri for at fa en computer til at bestemme og vise et kendetegn for et musikinstrument, hvilken styrelogik omfatter: 30 et første maskinlæsbart programkodemiddel til at fa computeren til at modtage et lydsignal fra musikinstrumentet, 17 17DK 2011 00075 U4 et andet maskinlæsbart programkodemiddel til at fa computeren til at bestemme en signalklasse for lydsignalet fra en gruppe af signalklasser, som mindst omfatter en eller flere monofoniske signalklasser og en eller flere polyfoniske signalklasser, et tredje maskinlæsbart programkodemiddel til at fa computeren til at bestemme det mindst ene kendetegn ved lydsignalet og et fjerde maskinlæsbart programkodemiddel til at fa computeren til at vise et output, der er udarbejdet på basis af signalklassen og det mindst ene kendetegn.

Det bemærkes, at softwareprodukter, der f.eks. leveres af et netværk, f.eks. via intemettet eller trådløst, også betragtes som omfattende et maskinlæsbart medie med de deri gemte instruktioner og derfor er inden for omfanget af den foreliggende opfindelse.

En udførelsesform angår endvidere et musikinstrumentstemmeapparat, der omfatter et inputmiddel til modtagelse af et eller flere lydsignaler, et detektionsmiddel til bestemmelse af en eller flere afvigelser mellem en eller flere tonefrekvenser af lydinputsignalet eller lydinputsignaleme og et sæt måltonefrekvenser og indikatormidler til visning af afvigelsen eller afvigelserne.

Det bemærkes, at en hvilken som helst kombination af dette musikinstrumentstemmeapparat med et eller flere af hvilke som helst af de individuelle, ovenfor beskrevne træk ved de forskellige tidligere beskrevne udførelsesformer er inden for omfanget af den foreliggende opfindelse, og at det antages, at det foreliggende skrift i sin helhed gør det muligt for en fagmand med passende baggrundsviden at forstå og gøre brug af de mulige kombinationer og anvendelser deraf. Der kan tilvejebringes flere fordelagtige udførelsesformer ved at kombinere trækkene ved de forskellige udførelsesformer, og de særlige udførelsesformer, som er beskrevet heri, er blot eksempler på mulige og foretrukne kombinationer.

18 18DK 2011 00075 U4

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når stemmeapparatet omfatter et signaltypeklassifikationsmiddel til bestemmelse af, om lydinputsignalet er monofonisk eller polyfonisk.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når indikatormidleme ændrer udseende afhængigt af, om musikinputsignalet er monofonisk eller polyfonisk.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når inputsignalet omfatter en enkelt lydkanal.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når detektionsmidlet omfatter båndpasfiltre.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når detektionsmidlet er indrettet til at beregne en Fourier-transformation.

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når indikatormidleme viser et fornuftigt output, når mere end én streng anslås.

Et fornuftigt output kan f.eks. være en tekstbesked, et forudbestemt lys- eller lydmønster osv.

Musikinstrumentstemmeapparatet muliggør, at brugeren kan blive informeret om, hvorvidt musikinstrumentet er stemt, ud fra et enkelt anslag.

En udførelsesform angår endvidere et musikinstrumentstemmeapparat, der, når to eller flere strenge på et musikstrengeinstmment anslås, angiver, om de to eller flere strenge er stemte, og hvor indikationen finder sted på et display.

DK 2011 00075 U4 19

En fordelagtig udførelsesform af den foreliggende opfindelse opnås, når displayet omfatter mindst én lysafgiver eller pixel.

En udførelsesform angår endvidere et musikinstrumentstemmeapparat, der omfatter en polyfonisk tonedetektor og et display, hvor den polyfoniske tonedetektor, når en bruger anslår strenge på et strengeinstrument, udarbejder en repræsentation af strengeinstrumentets stemningstilstand, og hvor displayet viser repræsentationen af stemningstilstanden.

20 20DK 2011 00075 U4

Tegningerne I det følgende beskrives opfindelsen under henvisning til tegningerne, hvor figur 1 viser et blokdiagram af et musikinstrumentstemmeapparat ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse, figur 2A viser frekvensspektret for den dybe E-streng på en guitar, figur 2B viser frekvensspektret for den høje E-streng på en guitar, figur 2C viser frekvensspektret, når der spilles på alle seks strenge på en guitar samtidig, figur 3 viser displayet fra et stemmeapparat ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse, hvor hver cirkel repræsenterer et lampe/display-element (f.eks. en lys dio de), figur 4-9 viser displaymidlet fra et stemmeapparat ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse med indikation af forskellige tilstande, figur 10-14 viser displaymidlet fra et stemmeapparat ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse med indikation af forskellige tilstande, figur 15-19 viser displaymidlet fra et stemmeapparat ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse med indikation af forskellige tilstande, figur 20-21 viser musikinstrumentstemmeapparatet ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse, som kan vise output i mere end én opløsning, og figur 22-25 viser forskellige implementeringsmåder for musikinstrumentstemmeapparatet.

21 21DK 2011 00075 U4

Detaljeret beskrivelse Følgende definitioner gælder inden for rammerne af dette dokument: samtidig visning: visning af flere billeder, som for det menneskelige øje fremstår som værende præsenteret på samme tid, skønt de i virkeligheden kan være præsenteret sekventielt med en hastighed, der overstiger øjets respons, realtid: et tidspunkt, der ligger tilstrækkeligt tæt på forekomsten af en hændelse til, at det af en menneskelig observatør ikke kan skelnes fra det egentlige tidspunkt for hændelsen, tonefrekvens: frekvens, der er forbundet med en tone, som opfattes i en lyd, f.eks. 261,626 Hz for tonen C, svarende til det "mellemste C" på et klaver med en veltempereret stemning; en lyd eller det tilsvarende lydsignal kan omfatte flere tonefrekvenser, f.eks. hvis den frembringes ved at spille en akkord, måltonefrekvens: en ønsket tonefrekvens, som et instrument skal stemmes til, cent: en måling af frekvens, hvor 100 cent er lig med en halvtone, dvs. 1200 cent er lig med en oktav, frekvensindikatorer: tal eller symboler, der repræsenterer enten de absolutte eller relative, eller begge, værdier af frekvensen (for eksempel en frekvens vist som en tone og en afvigelse i cent), og hvor termerne frekvens og periode betragtes som lige utvetydige målinger af frekvensen.

Blokdiagram over stemmeapparatet

Der henvises til figur 1 for et blokdiagram over en foretrukket udførelsesform af opfindelsen. Lydsignalet fra musikinstrumentet tilføres til stemmeapparatet gennem 22 22DK 2011 00075 U4 et inputmiddel IM, som kan være en mikrofon, en magnettransducer eller et passende stik til en kabeltilslutning - eller andre passende midler. Fra inputmidlet IM tilføres signalet til et inputbehandlingsmiddel SCM, som kan bestå af forstærkning, filtrering, f.eks. brumfiltrering, og analog-til-digital-omformning. Det behandlede inputsignal tilføres til tre funktionelle enheder: en monofonisk tonedetektor MPD, en polyfonisk tonedetektor PPD og et signaltypeklassifikationsmiddel STCM.

Den monofoniske tonedetektor MPD bestemmer om muligt inputsignalets toneperiode og viser den fastslåede periode, frekvens eller afvigelse fra en måltonefrekvens på blokkens output. Måltonefrekvensen svarer til den halvtone, der ligger nærmest den fastslåede tonefrekvens, og den bestemmes fortrinsvis af den monofoniske tonedetektor. Hvis inputsignalet ikke er af monofonisk art, kan MPD stadig være i stand til at levere et resultat, men dette resultat er ikke nødvendigvis en gyldig toneperiode.

Den polyfoniske tonedetektor PPD bestemmer toneperioden for op til seks deltoner, som findes samtidig i inputsignalet. Disse seks deltoner vælges, så de kan anvendes til selektivt at bestemme toneperioden for hver af guitarens seks strenge. Den polyfoniske tonedetektor PPD viser de bestemte toneperiodetider, frekvenser eller afvigelser fra målfrekvenser eller -periodetider på sit output. Antallet af deltoner vælges fortrinsvis alt efter typen af instrumenter, stemmeapparatet er beregnet til, f.eks. 6 deltoner for instrumenter af guitartypen med højst 6 strenge. Det siger sig selv, at udførelsesformer med andre antal deltoner, der egner sig til andre instrumenttyper, er inden for omfanget af den foreliggende opfindelse.

Signaltypeklassifikationsmidlet analyserer inputsignalets karakter for at identificere, om det er af monofonisk eller polyfonisk art. Hvis inputsignalet er af monofonisk art, gengiver displaygengivelsesmidlet DRM den enkelte fastslåede toneafvigelse på en sådan måde, at den er let at aflæse og har en høj nøjagtighed. Hvis inputsignalet er af polyfonisk art, gengiver displaygengivelsesmidlet DRM de flere fastslåede toneafvigelser på en sådan måde, at der opnås en god oversigt over alle strengenes stemningsnøjagtighed. Det gengivne mønster af displayinformation vises fysisk af 23 23DK 2011 00075 U4 displaymidlet DM. Hvis inputsignalet hverken er et gyldigt monofonisk signal eller et gyldigt polyfonisk signal, for eksempel hvid støj, vil DRM give en passende indikation, som kan være at slette displayet eller vise ordet "fejl" eller lignende.

Undertiden omtales signaltypeklassifikationsmidlet også som signaltilstandsselektor.

I visse udførelsesformer af opfindelsen kan en signaltilstandsselektor være placeret enten som del af inputbehandlingsmidlet eller som del af de funktionelle enheder, fortrinsvis som del af signaltypeklassifikationsmidlet eller som del af displaygengivelsesmidlet. Signaltilstandsselektoren kan implementeres enten som en automatisk selektor, såsom en signalklassifikator, eller som en manuelt betjenelig omskifter, såsom en tilstandsselektor MS.

Det bør bemærkes, at tilstandsselektoren eller signalklassifikatoren i en meget enkel udformning kan implementeres som et monofonisk stemmeapparat, der, når det modtager et polyfonisk inputsignal, giver en fejlindikation eller ganske enkelt ingen indikation - intet output, hvilket de efterfølgende algoritmer fortolker som eksistensen af et polyfonisk inputsignal.

Det skal endvidere bemærkes, at brugeren selv kan fungere som tilstandsselektor eller signalklassifikator ved, i manuelle udførelsesformer, at vælge den ønskede tilstand, eller, i automatiske udførelsesformer, at anslå én streng, når den monofoniske tilstand ønskes, og mere end én streng, når den polyfoniske tilstand ønskes.

I visse udførelsesformer af opfindelsen kan de funktionelle blokke i blokdiagrammet indrettes forskelligt, således at én blok for eksempel implementerer to eller flere af de beskrevne opgaver. Det er også muligt i visse udførelsesformer af opfindelsen, at de funktionelle blokke forbindes med hinanden i en anden sekvens, så længe den generelle funktion bibeholdes.

24 24DK 2011 00075 U4

Stemmeapparatet strømforsynes fra et strømforsyningsinput (ikke vist), som kan være et batteri eller konnektorer, der forbinder et batteri til musikinstrument-stemmeapparatet, en stikdåse, der passer til et stik fra en ekstern strømforsyning, en bevægelsesføler eller et solpanel, der omdanner henholdsvis bevægelse eller lys til energi, osv.

Stemmeapparatet kan modtage input via et inputmodul eller et inputinterface, der muliggør tovejsdatakommunikation. En sådan datakommunikation kan lettes af en USB eller andre universelle datakommunikationsstandarder.

I en udførelsesform af opfindelsen omfatter musikinstrumentstemmeapparatet MIT's inputmodul en USB-port eller alternativt en netværksforbindelse, en busforbindelse eller et hvilket som helst andet egnet kommunikationsinterface, ved brug af hvilket brugeren er i stand til at uploade data til eller fra musikinstrumentstemmeapparatet MIT. Dette kan gøre det lettere at opdatere firmware, ændre følsomheden, ændre det viste frekvensområde, opdatere software, slå funktioner fra eller justere dem for at forlænge batterilevetiden, uploade brugerdefinerede profiler osv.

Detektionsdelen Monofonisk tonedetektion

Den basale tonebestemmelsesfunktion, som alle stenuneapparater skal besidde, er den monofoniske tilstand. Den anvendes typisk, når en ny streng monteres, og når der kræves en justering inden for et bredt område og/eller med høj præcision. I en foretrukket udførelsesform af den foreliggende opfindelse har den monofoniske tonedetektor et bredt frekvensområde af størrelsesordenen 7 oktaver, så den er i stand til at bestemme tonefrekvenserne for alle gængse musikinstrumenter uden ændring af indstillingerne. Der findes flere metoder til bestemmelse af tonefrekvensen for et monofonisk signal, såsom for eksempel: • nulgennemgangshyppighed (tidsdomæne), • bitvis korrelation (tidsdomæne), • faselåst sløjfe (tidsdomæne), 25 25DK 2011 00075 U4 • Fourier-transformation (frekvensdomæne), • cepstral analyse (tids- og frekvensdomæne), • autokorrelation (tidsdomæne), • ASDF (middelkvadratdifferensfunktion) (tidsdomæne), • AMDF (middelstørrelsesdifferensfunktion) (tidsdomæne),

Valget af metode afhænger både af dens nøjagtighed, robusthed og beregningskompleksitet. Ved valg af en tonedetektionsmetode skal der ydermere tages højde for, at forskellige platforme, såsom logiske kredse, mikroprocessorer og signalprocessorer, udviser forskellige styrker og svagheder, og at det optimale valg derfor er meget afhængigt af platformen.

Visse af tidsdomænemetoderne er meget enkle og baserede på en binær sekvens, der i bund og grund blot repræsenterer signalets fortegn, to niveauer. Sådanne metoder kan implementeres ved hjælp af enkle kredsløb. Det enkleste er sandsynligvis at bestemme tidsafstanden mellem fortegnsskift, hvilket svarer til nul gennemgangs -hyppigheden. En mere avanceret og robust binær tidsdomænemetode er beskrevet af Warrender i US 4429609, hvor der anvendes en metode til bestemmelse af korrelation mellem direkte og forsinkede binære repræsentationer af input, og hvortil der hermed henvises, og som i sin helhed skal betragtes som en del af nærværende ansøgning.

En mere præcis signalrepræsentation, der anvender mere end to niveauer, gør det muligt at anvende de mere præcise autokorrelations- og middeldifferensfunktioner. Disse kræver en mere avanceret beregningsplatform end metoderne, der anvender den binære sekvens.

Frekvensdomænemetodeme, såsom Fourier-transformation, er også i stand til at give en meget præcis bestemmelse, på bekostning af en relativt høj beregningskompleksitet.

26 26DK 2011 00075 U4

Alle disse eller andre tonedektionsmetoder kan anvendes som basal tonefrekvensbestemmelsesmetode i den foreliggende opfindelse.

I en foretrukket udførelsesform af den foreliggende opfindelse anvendes ASDF-funktionen til monofonisk tonefrekvensbestemmelse.

Polyfonisk tonedetektion

Det kan være en udfordring at bestemme individuelle tonefrekvenser i et komplekst lydsignal, og det er undertiden ikke muligt at skelne signaler fra forskellige strenge som følge af overlappende spektrale indhold. I en standardstemning af en seksstrenget guitar er det dog muligt at måle de seks strenge individuelt, som vist i US 6066790. Det er ikke nødvendigvis optimalt at anvende de seks strenges grundfrekvenser som følge af sammenfald af de harmoniske deltoner fra forskellige strenge. Der skal huskes på, at grundfrekvensen for eksempel på en elguitar ikke nødvendigvis er den kraftigste deltone i signalet fra en streng. Niveauerne af de enkelte deltoner afhænger meget af afstanden fra broen til den magnetiske pickup.

En metode til at adskille deltoneme fra de seks strenge er at anvende et sæt båndpasfiltre, et for hver streng, efterfulgt af et sæt monofoniske tonedetektorer som beskrevet i det foregående afsnit. Båndpasfiltrenes centerfrekvenser indstilles til strengenes ønskede måltonefrekvenser, dvs. med en indbyrdes afstand på 5 eller 4 halvtoner for standardguitarstemning.

En anden metode til at bestemme frekvenserne af de enkelte deltoner er at anvende en Fourier-transformation på det fortrinsvis behandlede inputsignal, der samtidig indeholder alle deltoner for alle strenge. En enkelt Fourier-transformation kan derefter anvendes til at finde den ønskede toneinformalion for samtlige seks strenge.

I en foretrukket udførelsesform af den foreliggende opfindelse består den polyfoniske tonedetektion af et sæt båndpasfiltre efterftilgt af et sæt monofoniske tonedetektorer.

27 27DK 2011 00075 U4

At have en polyfonisk tonedetektor og et tilhørende display med samtidig oversigt over alle strenge gør det meget lettere for brugeren at kompensere for den bløde hals, mange guitarer har, og at stemme guitarer med flydende bro, således at den uønskede interaktion mellem stemningen af de enkelte strenge bliver mindre forstyrrende.

Uanset hvilken metode, der anvendes til at adskille signalerne fra de enkelte strenge, er der en indbygget begrænsning i polyfonisk tonedetektion: Da den polyfoniske tonedetektor ikke har mulighed for at vide, om et sæt harmoniske deltoner med en vis grundfrekvens hører til den ene eller den anden streng, må den gå ud fra, at et vist frekvensområde omkring den nominelle frekvens for hver streng hører til den givne streng. Det er således muligt, når en streng er virkelig meget ude af stemning, at måleresultatet vises på stemningsindikatoren for den forkerte streng. Af denne grund er det vigtigt at råde over et monofonisk stemmeapparat med stort frekvensområde foruden det polyfoniske stemmeapparat.

Skelnen mellem inputsignaler af monofonisk og polyfonisk art I praktisk brug er den mest velegnede drifts- og displaytilstand for stemmeapparatet skiftevis polyfonisk og monofonisk tilstand. Dette skift begrundes af en automatisk detektering af de forskellige styrker for de to tilstande.

Alternativt kan skiftet foretages manuelt, dvs. ved at aktivere en omskifter på stemmeapparatet, musikinstrumentet, fodpedalen, ledningen osv.

Det er imidlertid upraktisk at skulle skifte tilstand manuelt, for eksempel ved at trykke på en fodkontakt, idet erfaringen viser, at det i udstyr med flere driftstilstande meget ofte ikke er den, der allerede er indstillet, som er den ønskede. Det er derfor ønskeligt, at stemmeapparatet automatisk mærker inputsignalets art og skifter drifts-og displaytilstand derefter.

28 28DK 2011 00075 U4

Inden for rammerne af den foreliggende opfindelse kan inputsignalets art være enten monofonisk (når der spilles på en enkelt streng) eller polyfonisk (når der spilles på to eller flere strenge). En fordelagtig del af den foreliggende opfindelse er et klassifikationsmiddel, der mærker, om signalet er monofonisk eller polyfonisk.

I langt de fleste situationer bestemmes den information, der skal vises, automatisk af klassifikationsmidlet. Men der kan opstå situationer, hvor det ville være fordelagtigt for musikeren at tilsidesætte den automatisk valgte information og være i stand til at foretage et manuelt valg af hvilken information, der skal vises. En sådan situation kan opstå, når en musiker spiller på to eller flere strenge, og klassifikationsmidlet mærker og viser tonerne i polyfonisk tilstand. Fra denne oversigt af f.eks. seks strenge er måske kun én streng ude af stemning, eller måske ønsker musikeren at tjekke én særlig streng mere i detaljer. I denne situation ville det være fordelagtigt for musikeren at kunne udskifte den viste information manuelt for at få vist information om den specifikke streng. Såfremt der kun spilles på en enkelt streng, er det stadig muligt for musikeren at vælge at vise den streng manuelt, men det vil ofte være foretrukket, at stemmeapparatet træffer denne beslutning automatisk.

Informationen om den specifikke streng kan vises ved hjælp af det tilgængelige displaymiddel. I den situation, hvor stemmeapparatet kun omfatter ét display, kan dette display anvendes til at vise informationen om den specifikke streng. Alternativt kan displayet opdeles i afsnit, hvor et afsnit kan fortsætte med at vise information om mere end én streng i polyfonisk tilstand, et andet afsnit kan vise en separat streng, et tredje afsnit kan vise yderligere information osv.

I den situation, hvor stemmeapparatet anvender to eller flere fysiske displays, kan et første display anvendes til at vise den polyfoniske tilstand, og et andet display kan anvendes til at vise den enkelte streng, f.eks. i en stroboskopisk tilstand for at opnå en højere præcision af tonen.

Eftersom stemning af én streng påvirker stemningen af alle de øvrige strenge, kan det være fordelagtigt ifølge en udførelsesform af opfindelsen at have et stemmeapparat 29 29DK 2011 00075 U4 med et display for hver streng og f.eks. også displays for yderligere information. Denne udførelsesform ville være meget nyttig i den situation, hvor det er vigtigt, at alle strengene er nøjagtigt korrekt stemte. En sådan nøjagtig korrekt stemning ville kunne opnås ved at have et display eller et displayafsnit for hver streng, som f.eks. viser strengens stemning i stroboskopisk tilstand.

Foruden monofoniske og polyfoniske inputsignaler findes der en tredje og en tjerde tilstand: Hvis der ikke er noget inputsignal til stede, bør stemmeapparatet også have en veldefineret opførsel, f.eks. indstille displayet derefter, f.eks. slette det. Hvis der på den anden side er et signal til stede, men hvor det har karakter af støj uden adskilte toner, bør stemmeapparatet også have en veldefineret opførsel, f.eks. ved at lade displayet angive, at inputtet er ugyldigt, f.eks. ved at skrive "fejl" eller slette displayet.

Et signal fra en enkelt streng vil hovedsagelig bestå af en grundfrekvens og en række deltoner med i det væsentlige hele multipla af grundfrekvensen. I tidsdomænet udviser dette signal et gentaget mønster, som i en autokorrelationsanalyse (eller lignende) også udviser et enkelt gentaget mønster. I frekvensdomænet genkendes et sådant signal med et antal (næsten) harmoniske deltoner også let. Figur 2A forestiller frekvensspektret for den dybe E-streng spillet på en guitar. Figur 2B forestiller frekvensspektret for den høje E-streng spillet på en guitar. I begge tilfælde ses mønsteret af harmoniske deltoner tydeligt. Signaler fra de øvrige strenge ses med et lavt niveau i forhold til den anslåede strengs harmoniske deltoner. Dette skyldes den mekaniske kobling mellem guitarens strenge.

Et signal fra to eller flere strenge uden nogen enkel indbyrdes harmonisk relation er af langt mere kompleks art end signalet fra en enkelt streng. Figur 2C forestiller frekvensspektret for signalet fra en guitar, når der spilles på alle seks strenge (E, A, D, G, Η, E) samtidig.

En enkel måde at skelne mellem et monofonisk og et polyfonisk inputsignal på ville være at måle outputniveauet fra de seks båndpasfiltre, et for hver streng. Denne 30 30DK 2011 00075 U4 metode er imidlertid ikke egnet i alle situationer, f.eks. hvis alle strengene på nær én er ude af stemning, eftersom outputtene fra ét båndpasfilter vil være kraftige, mens outputtene fra de øvrige båndpasfiltre vil være tæt på nul. I dette tilfælde ville en sådan enkel klassifikationsmekanisme fejlagtigt angive et monofonisk signal.

En anden enkel måde at klassificere inputsignalet på er blot at lade den monofoniske detektor være aktiv hele tiden, og når den er i stand til at fastslå et monofonisk kendetegn, klassificeres inputsignalet som monofonisk, men hvis den monofoniske detektor ikke er i stand til at skelne et adskilt monofonisk kendetegn, klassificeres inputsignalet som værende polyfonisk, og den polyfoniske tonedetektor kan anvendes.

En bedre og foretrukket metode til at udføre klassifikationen mellem monofonisk og polyfonisk er at udføre en korrelationsanalyse (eller Fourier- eller ASDF-analyse) af hele inputsignalet og undersøge det resulterende tids- eller frekvensdomænemønster.

Hvor der haves et frekvens spektrum, for eksempel fra en Fourier-transformation af inputsignalet, kan der anvendes en anden enkel metode til bestemmelse af inputsignalets art, idet antallet af spektrale toppe kan tælles. Det polyfoniske signal for alle seks strenge indeholder betragteligt flere høje spektrale toppe end spektret for en enkelt streng.

Signaltypeklassifikationsmidlet STCM kan implementeres som en del af enten den monofoniske tonedetektor MPD eller den polyfoniske tonedetektor PPD.

Skelnen mellem signaler fra en guitar og en basguitar i polyfonisk tilstand

Standardstemningen af guitarstrenge foregår fra de lave til de høje frekvenser, E, A, D, G, Η, E. Et andet meget almindeligt musikinstrument er basguitaren (og kontrabassen), der som følge af sin konstruktion normalt ikke behøver at stemmes så ofte som en guitar, men stemning er selvfølgelig nødvendig.

31 31DK 2011 00075 U4

Standardstemningen af den firestrengede basguitar (og kontrabas) er: E, A, D, G, hvilket svarer til de fire dybeste strenge på en guitar, bare stemt én oktav lavere. Visse basser har imidlertid fem eller seks strenge. En almindelig stemning for en femstrenget bas er: Η, E, A, D, G. Frekvensområdet er således blevet udvidet nedad ved hjælp af H-strengen under E-strengen. En almindelig stemning for en seksstrenget bas er: Η, E, A, D, G, C. Sammenlignet med den femstrengede bas er frekvensområdet udvidet opad ved hjælp af C-strengen over G-strengen. Sammenlignet med stemningen af en guitar udgør dette en forskel, idet guitaren har en H-streng over G-strengen.

Som følge af disse forskelle i tonerne (kromatiske toner) for de nominelle stemninger af guitarer og basser behøver det polyfoniske stemmeapparat information om, hvorvidt inputsignalet til stemmeapparatet er fra en guitar eller en bas. Ud fra denne information skal der foretages en ændring af analysefrekvenseme. Det er ønskeligt, hvis denne ændring kan finde sted automatisk på baggrund af inputsignalets kendetegn.

En metode til at skelne mellem guitar- og bassignaler er at måle inputsignalets spektrale kendetegn og bestemme, hvor hovedparten af signalets energi befinder sig, ved de lavere eller højere frekvenser. Den såkaldte spektrale centroide, der kendes fra området musikinformationsfremfinding (Music Information Retrieval), er et nyttigt mål for de spektrale kendetegn i denne forbindelse. Andre metoder omfatter sammenligning af båndpasfiltrenes output eller bestemmelse af den dybeste deltone i inputs ignalet.

En særligt fordelagtig udførelsesform af opfindelsen omfatter derfor midler til automatisk ændring af detektions- og displaytilstanden afhængigt af, om inputsignalet består af signalet fra en guitar eller fra en bas.

Displaydelen

Oversigt 32 32DK 2011 00075 U4

Stemmeapparatets displaydel består af et displaygengivelsesmiddel DRM til at styre, hvilke lys, pixels, lysdioder osv., der skal tændes, og hvor meget. Displaygengivelsesmidlet er typisk implementeret i en mikroprocessor. Til selve præsentationen for brugeren anvendes et fysisk displaymiddel DM. Der findes mange egnede teknologier til fremstilling af displays, for eksempel flydende krystaldisplays (LCD), lysdioder (LED) og organiske lysdioder (OLED).

LCD- og OLED-displays er ofte indrettet som en højopløsningspunktmatrix med tusinder af displayelementer. For mere omkosningseffektive produkter kan der anvendes en special-LCD med nogle få hundrede displayelementer. Alternativt kan der anvendes et antal separate lysdioder, typisk fra ca. 10 til ca. 100, men selv så fa som 1-3 lysdioder kan anvendes ifølge en enkel displayudførelsesform af den foreliggende opfindelse.

Displaymidlet er forbundet med displaygengivelsesmidlet, typisk inden for samme indkapsling. Der kan imidlertid være en fysisk adskillelse mellem stemmeapparatets måle- og displaydele. Alternativt kan der være en adskillelse mellem displaygengivelsesmidlet og displaymidlet. Mellem de to dele kan forbindelsen være et simpelt kabel eller et netværk (trådforbundet eller trådløst) eller en anden passende forbindelse.

I en første udførelsesform af opfindelsen er en displaytilstand opdelt i to områder, jf. figur 3. Stemningsafvigelsesdisplayet TDD1 består af en flerhed aflysdioder, hvis lysstyrke kan styres individuelt og således anvendes til at vise ganske detaljeret information. Tonenavns displayet TND1 består af et antal lysdioder, der er således indrettet, at de er egnede til at angive et enkelt bogstav fortonenavnet (A, H, C, D, E, F eller G) og eventuelt et "#" eller "b". Af praktiske grunde er de slukkede lysdioder i tegningen til illustration angivet som tomme cirkler, mens de tændte lysdioder er angivet med en fyldt cirkel. Mellemliggende lysstyrkeniveauer er angivet med et skraveret mønster. I en anden displayteknologi, såsom LCD, kan fortolkningen af fyldt og tom være en anden.

33 33DK 2011 00075 U4 TDD1 anvendes fortrinsvis også til præsentation på tekstform af information vedrørende stemmeapparatets indstillinger. Disse indstillinger kan omfatte frekvensen for referencetonen A, normalt 440 Hz, men den kan indstilles til let afvigende værdier såsom mellem 435 og 445 Hz.

Figur 4 viser stemmeapparatets display i monofonisk tilstand med et perfekt stemt E som input. Den lodrette linje af tændte lysdioder svarer konceptmæssigt til nålen på en analog måler, således at en positiv eller negativ afgivelse fra målstemningen angives ved at tænde lysdioder til højre eller venstre for midterlinjen. Dette ses i figur 5, som viser stemmeapparatets display i monofonisk tilstand med et lidt lavt stemt E som input. Det er muligt at angive meget små ændringer i stemningsafvigelsen ved at styre styrken af to nabo-lysdioder, således at "nålen" ser ud til at være placeret i mellemliggende positioner mellem lysdiodemes egentlige positioner. Disse teknikker er velkendte inden for området.

Som følge af øjets store følsomhed over for vinkelbevægelser sammenlignet med lineære bevægelser er det fordelagtigt at indrette displayindholdet eller -elementerne på en sådan måde, at stemningsindikatorens "nål" (mønsteret af aktive displayelementer) ændrer sin vinkel såvel som sin position, når frekvensafvigelsen ændrer sig.

Hvis inputtet til stemmeapparatet er et polyfonisk signal, skifter displayet udseende for at være bedre egnet til at angive resultatet af den polyfoniske tonemåling. Figur 6 viser stemmeapparatets display i polyfonisk tilstand med indikation af, at alle seks strenge er stemt. Området på stemningsafvigelsesdisplayet TDD1 anvendes nu til at vise seks lysdiodepar inden for underområderne PTI1, PTI2, PTI3, PTI4, PTI5 og PTI6. En positiv eller negativ afvigelse fra målstemningen angives ved at tænde lysdioder over eller under midterrækken. Tonenavnsdisplayet er typisk tomt i tilfælde af et polyfonisk input.

Figur 7 viser stemmeapparatets display i polyfonisk tilstand med indikation af stemningen af samtlige seks strenge, hvor den dybe E-streng er en smule lav 34 34DK 2011 00075 U4 (lysdiodeparret længst til venstre), H-strengen er tydeligt høj (femte lysdiodepar fra venstre), og de øvrige fire strenge er stemt.

Figur 8 viser et alternativt stroboskopisk display i monofonisk tilstand, hvor bevægelsen til venstre eller højre for mønsteret af prikker angiver, hvor nøjagtigt inputtet (i dette tilfælde et A) er stemt.

Figur 9 viser et alternativt bølgeformet display i monofonisk tilstand, hvor bevægelsen til venstre eller højre for bølgemønsteret af prikker angiver, hvor nøjagtigt inputtet (i dette tilfælde et A) er stemt.

Hvis en displaytilstandskonfiguration som i figur 5 af hensyn til omkostningerne eller pladsen ikke kan lade sig gøre, kan der anvendes en enklere displaytilstandskonfiguration, som indeholder den samme information. Figur 10 viser en sådan udførelsesform af et enklere stemmeapparatsdisplay i monofonisk tilstand med indikation af, at der spilles på den dybe E-streng, og at den er stemt. Der er tilvejebragt to rækker lysdioder eller lignende indikatorer: Stemningsafvigelses-displayet TDD2 angiver den monofoniske stemningsafvigelse på en måde lig den i figur 4 og 5. I dette særlige tilfælde er metoden til indikation af en nul-afvigelse, at de to midterste lysdioder begge er helt tændt. Tonenavnsdisplayet TND2 består af seks lysdioder, en for hver streng på guitaren. Lysdioden, der svarer til den streng, der er tættest på det indkommende signals tone, tændes. To mærkatfelter kan være trykt tæt på displayet. Stemningsafvigelsesmærkateme TDL2 angiver, hvor stor en stemningsafvigelse i musikalske cent, hver af lysdiodeme i TDD2 svarer til. Tonenavnsmærkateme TNL2 angiver navnet på den streng, der svarer til hver af lysdiodeme, over mærkaten.

En lille stemningsafvigelse kan gengives som i figur 11, der viser et enklere stemmeapparatsdisplay i monofonisk tilstand med indikation af, at der spilles på den dybe E-streng, og at den er stemt en smule lavt.

35 35DK 2011 00075 U4

Hvis inputtet til stemmeapparatet er et polyfonisk signal, skifter også det enklere display udseende for at være bedre egnet til at angive resultatet af den polyfoniske tonemåling. Figur 12 viser et enklere stemmeapparatsdisplay i polyfonisk tilstand med indikation af, at der spilles på alle strenge, og at de alle stemmer. For hver streng angiver et lysdiodepar stemningsafvigelsen ved at lade styrken af de to lysdioder variere på passende vis. Hvis en streng er korrekt stemt, kan det tilsvarende lysdiodepar eventuelt tændes med en anden farve for at fremhæve den korrekte stemning.

Figur 13 viser et enklere stemmeapparatsdisplay i polyfonisk tilstand med indikation af, at der spilles på alle strenge, og at den dybe E-streng er stemt en smule lavt, og at H-strengen er stemt tydeligt højt.

En måde, hvorpå det kan angives, at der ikke spilles på en streng, er at slette indikatoren for den bestemte streng. Dette er illustreret i figur 14, der viser et enklere stemmeapparatsdisplay i polyfonisk tilstand med indikation af, at der spilles på fem ud af de seks strenge, og at de stemmer.

En alternativ udførelsesform af en enkel displaytilstandskonfiguration er vist i figur 15, der viser et meget enkelt stemmeapparatsdisplay i monofonisk tilstand med indikation af, at der spilles på en E-streng, og at den stemmer. Svarende til de to øvrige eksempler på udførelsesformer består displayet af et stemningsafvigelsesdisplay TDD3 og et tonenavnsdisplay TND3. I dette særlige tilfælde angiver den centrale runde lysdiode, at stemningen er korrekt. Denne lysdiode har fortrinsvis en anden farve end de to ydre lysdioder.

Figur 16 viser et meget enkelt stemmeapparatsdisplay i monofonisk tilstand med indikation af, at der spilles på en E-streng, og at den er stemt en smule lavt.

Figur 17 viser et meget enkelt stemmeapparatsdisplay i monofonisk tilstand med indikation af, at der spilles på en H-streng, og at den er stemt tydeligt højt.

36 36DK 2011 00075 U4

Som følge af det meget enkle stemmeapparatsdisplays begrænsninger kan resultaterne af tonemålingen ikke vises samtidig for alle seks strenge. I det tilfælde, hvor alle seks strenge stemmer, er det enkelt at vise. Figur 18 viser et meget enkelt stemmeapparatsdisplay i polyfonisk tilstand med indikation af, at der spilles på alle strenge, og at de alle stemmer. Bogstavet "P" i tonenavnsdisplayet angiver, at inputtet er polyfonisk.

I tilfælde af, at én eller flere strenge er ude af stemning, kan det meget enkle stemmeapparatsdisplay vise navnet og afvigelsen for den streng, der kræver den største korrektion. Når den streng er stemt rigtigt, vises den (eventuelt) næste streng, der kræver en korrektion af stemningen.

Figur 19 viser et endnu enklere stemmeapparatsdisplay, der kun anvender 3 lysdioder i polyfonisk tilstand til at angive, at der spilles på alle strenge, og at de alle stemmer, eller alternativt at én eller flere strenge er ude af stemning. Et alternativt, endnu enklere display anvender f.eks. en simpel lysdiode, som kun tændes, når den streng eller alle de strenge, der spilles på, stemmer, eller anvender alternativt et blinkeskema eller en flerfarvet lysdiode til at angive strengenes tilstand.

Fornuftig displayinformation for de fleste typer input

Det er et formål med den foreliggende opfindelse, at displayet, hvad enten det er komplekst eller enkelt, viser fornuftig og anvendelig information for de fleste typer inputsignal.

Navnlig viser displayet DM, når inputsignalet er monofonisk, det tonenavn (kromatiske tonenavn), der ligger tættest på tonen for inputsignalet, og en måling af stemningens nøjagtighed præsenteres.

Alternativt vil displayet, når inputsignalet består af signalet fra to eller flere strenge, angive, hvorvidt inputfrekvenseme svarer til de ønskede værdier, og hvis ikke, afvigelsens størrelse og retning.

37 37DK 2011 00075 U4 I det tilfælde, hvor alle de forventede inputfrekvenser for seks strenge er til stede og stemmer, kan displayet præsentere en ekstra indikation, f.eks. ved at tænde en grøn indikator. Hvis på den anden side en eller flere inputfrekvenser er ude af stemning, kan selv et meget enkelt display angive navnet på den tone, der svarer til den streng, som er mest ude af stemning, samt frekvensafvigelsens retning og eventuelt grad.

Automatisk ændring af displaytilstanden for monofonisk og polyfonisk input Det er et formål med den foreliggende opfindelse, at den er nem og hurtig at anvende, samtidig med at dens målinger og display er pålidelige. Som følge af de restriktioner, der ofte er til stede i virkelige anordninger, vil et begrænset display være til rådighed, og udfordringen er at få det bedste ud af det. Evnen til at skifte mellem forskellige gengivelser for monofoniske og polyfoniske inputsignaler er et meget vigtigt aspekt af at udnytte displayet på en effektiv måde. Et andet aspekt er af mere praktisk art, nemlig at gengivelsestilstanden, og eventuelt måletilstanden, ændrer sig automatisk afhængigt af typen af input. Hvis brugeren er nødt til at trykke på en fodkontakt eller lignende for at skifte tilstand, når vedkommende spiller på en enkelt streng eller alle strengene, er der sandsynlighed for, at denne kontakt vil være i den forkerte position så ofte, at eksistensen af to måle- og displaytilstande vil have tendens til at forstyrre mere, end de gavner.

Ikke desto mindre kan det stadig være fordelagtigt at kunne skifte manuelt mellem displaytilstandene, displayets opløsning, det fysiske displaymiddel, såsom displays baseret på forskellige teknologier eller forskellige placeringer osv. At kunne skifte manuelt sætter musikeren i stand til at vælge at fa en specifik information vist eller få information af aktuel betydning vist. Denne information kan vises i stedet for anden information, sammen med anden information på samme display eller på et yderligere display.

En særligt fordelagtig udførelsesform af opfindelsen omfatter derfor midler til automatisk ændring af displaytilstanden afhængigt af, om inputsignalet består af signalet fra en enkelt streng eller fra to eller flere strenge.

38 38DK 2011 00075 U4

Automatisk skift mellem guitar og bas i polyfonisk tilstand

Som ovenfor beskrevet gør forskellene mellem guitarer og basguitarer det ønskeligt at kunne skelne mellem de to i forbindelse med tonedetektion.

Eftersom de fire midterste strenge på en seksstrenget basguitar som ovenfor beskrevet svarer til de fire dybeste strenge på en guitar, men er en oktav dybere, kan der således være behov for en forskellig mærkning af displayet på polyfoniske stemmeapparater. I en udførelsesform af den foreliggende opfindelse udføres dette displayskift automatisk på basis af kendetegnene ved det målte inputsignal som ovenfor beskrevet.

En særligt fordelagtig udførelsesform af opfindelsen omfatter derfor midler til automatisk ændring af detektions- og displaytilstanden afhængigt af, om inputsignalet består af signalet fra en guitar eller fra en bas.

Alternativ måle- og displaytilstand

Foruden den nævnte nål-tilstand er en stroboskopisk måle- og indikationstilstand fordelagtig, navnlig når displaytilstanden automatisk skifter mellem polyfonisk (nåltype) tilstand og monofonisk stroboskopisk tilstand. Den stroboskopiske tilstand er meget velegnet til at udføre finjusteringer af instrumentets stemning, mens nåltilstanden typisk er bedre egnet til en hurtig indikation af stemningens tilstand - i enten monofonisk eller polyfonisk tilstand. Figur 8 viser en mulig gengivelse af det stroboskopiske display.

Den stroboskopiske måletilstand i den foreliggende opfindelse er en efterligning i det digitale domæne af den traditionelle teknik, som er beskrevet af Krauss i US 2806953 og Peterson i US 3952625, hvor der anvendes en roterende skive sammen med et blinkende lys til at stemme et musikinstrument. Også i US 4589324 af Aronstein og i US 5777248 af Campbell beskrives stemmeapparater baseret på det 39 39DK 2011 00075 U4 stroboskopiske princip. Der henvises hermed til dem alle, og de skal i deres helhed betragtes som en del af nærværende ansøgning.

Hvad enten det stroboskopiske stemmeapparat implementeres ved hjælp af elektromekaniske eller digitale midler, er princippet bag indikation den samme: Når inputsignalet har en tonefrekvens, der svarer til måltonefrekvensen, ser mønsteret på skiven eller displayet ud til at være stationært. Hvis inputsignalets tonefrekvens er lavere end måltonefrekvensen, ser mønsteret ud til at dreje i den ene retning, og hvis tonefrekvensen er højere end måltonefrevensen, ser mønsteret ud til at dreje i den modsatte retning.

Den digitale implementering af det stroboskopiske princip i den foreliggende opfindelse består at en inputsignalbuffer og et interpoleringsmiddel. Inputbufferen indeholder mindst én, men fortrinsvis mindst to, perioder af inputsignalet og opdateres i realtid med nyt input.

Interpoleringsmidlet er synkroniseret med en måltonefrekvens. Denne tonefrekvens svarer til den halvtone, der er nærmest tonefrekvensen. Det ovenfor beskrevne monofoniske stemmeapparat anvendes til at bestemme måltonefrekvensen. Et antal samples svarende til antallet af displayelementer, som anvendes til det stroboskopiske display, udtages fra inputbufferen på jævnt adskilte tidspunkter, således at en eller to perioder af måltonefrekvensen kan repræsenteres af samplene.

I figur 8 er antallet af displayelementer i den relevante retning ved stroboskopisk display lig med 17. Hvis tonefrekvensen er lig med måltonefrekvensen, ser mønsteret ud til at være ubevægeligt. Afhængigt af inputsignalets fase kan mønsteret af lys og mørke være forskudt mod venstre eller mod højre, men det vil stadig være ubevægeligt.

Hvis inputsignalets tonefrekvens er lavere end måltonefrekvensen, ser mønsteret ud til at bevæge sig mod venstre (eller højre), og hvis tonefrekvensen er højere end måltonefrekvensen, ser mønsteret ud til at bevæge sig i den modsatte retning.

40 40DK 2011 00075 U4

Hastigheden af bevægelsen er proportional med frekvensafvigelsen mellem tonefrekvensen og måltonefrekvensen. Med et stroboskopisk stemmeapparat som i den foreliggende opfindelse er det muligt at se meget små frekvensafgivelser i realtid, og det er derfor en meget god hjælp til stemning.

I displaygengivelsesmidlet anvendes lysstyrken på følgende måde ved den stroboskopiske displaytilstand: Stærkt lysende for en positiv øjeblikkelig inputsignalværdi og dæmpet for en negativ øjeblikkelig inputsignalværdi, eller omvendt.

En særligt fordelagtig udførelsesform af oprindelsen omfatter en stroboskopisk måle-og displaytilstand.

En anden alternativ displaytilstand

Den samme underliggende mekanisme som den, der anvendes i det stroboskopiske stemmeapparat, kan anvendes til en synkroniseret visning af inputbølgeformen, jf. figur 9. Denne displaytilstand er i det væsentlige det samme som et oscilloskop, hvor udløseren af strålens vandrette (X) bevægelse styres af måltonefrekvensen, og afvigelsen i den lodrette retning (Y) styres af inputbølgeformen/spændingen.

Måltonefrekvensen er, analogt med det stroboskopiske stemmeapparat, den halvtonefrekvens, der er tættest på tonefrekvensen.

Figur 20 og 21 illustrerer et musikinstrumentstemmeapparat MIT ifølge en foretrukket udførelsesform af opfindelsen, hvor musikinstrumentstemmeapparatet MIT omfatter et hus H, et inputmodul IM, et strømforsyningsinput PSI, en signalanalysator SA, et brugerinterface UI og et display D.

Huset H beskytter komponenterne, der udgør musikinstrumentstemmeapparatet MIT, og på grund af huset H er musikinstrumentstemmeapparatet MIT bærbart og i det 41 41DK 2011 00075 U4 mindste i en vis udstrækning beskyttet mod stød og betjeneligt med f.eks. brugerens fod.

Inputmodulet IM sætter musikinstrumentstemmeapparatet MIT i stand til at modtage inputsignaler fra musikinstrumenter (ikke vist). Et musikinstrument kan f.eks. være et strengeinstrument, såsom en guitar, en basguitar osv., eller et instrument uden strenge. Inputsignalet kan modtages fra en ledning, der forbinder musikinstrumentet til musikinstrumentstemmeapparatet MIT, trådløst, f.eks. i form af et Bluetooth-signal, eller det modtages ved hjælp af en mikrofon. Både trådforbundne og trådløse forbindelser kan være netværkskonfigurationer af enhver egnet art eller enkle, direkte, dedikerede forbindelser. Inputsignalet kan enten være et digitalt signal eller et analogt signal.

Det skal bemærkes, at inputmodulet IM også kan lette upload og download af data fra en computer, intemettet osv. I denne forbindelse kan inputmodulet IM følgelig også opfattes som et inputinterface til tovejsdatakommunikation. En sådan datakommunikation kan lettes af en USB eller andre universelle datakommunikationsstandarder.

I en udførelsesform af opfindelsen omfatter musikinstrumentstemmeapparatet MIT's inputmodul en USB-port eller alternativt en netværksforbindelse, en busforbindelse eller et hvilket som helst andet egnet kommunikationsinterface, ved brug af hvilket brugeren er i stand til at uploade data til eller fra musikinstrumentstemmeapparatet MIT. Dette kan gøre det lettere at opdatere firmware, ændre følsomheden, ændre det viste frekvensområde, opdatere programkode, slå funktioner fra eller justere dem for at forlænge batterilevetiden, uploade brugerdefinerede profiler osv.

Strømforsyningsinputtet PSI forsyner musikinstrumentstemmeapparatet MIT med strøm. Strømmen kan stamme fra et højspændingsudtag og derefter på passende vis omformes af strømforsyningsinputtet PSI til en lav spænding, der bestemmes af musikinstrumentstemmeapparatet MIT's komponenter. Alternativt kan strømforsyningsinputtet PSI omfatte eller være tilslutteligt til en batterienhed, f.eks.

42 42DK 2011 00075 U4 en genopladelig batterienhed. Det skal bemærkes, at strømforsynings inputtet PSI ganske enkelt kan være et stik, der muliggør tilslutning til en ekstern strømforsyning.

Signalanalysatoren SA udfører beregninger baseret på inputsignalet. Signalanalysatoren SA kan omfatte en dataprocessor. Dataprocessoren kan f.eks. være en digital signalprocessor, en central behandlingsenhed, et programmerbart gate array eller en hvilken som helst anden standard- eller specialprocessor eller logisk enhed, og den kan fungere på basis af en algoritme / algoritmer afhængigt af inputsignalets type eller displaytilstanden som beskrevet herunder. Programkoden og alle temporære eller permanente data, der udføres og anvendes af dataprocessoren, kan gemmes i et passende datalager, f.eks. en flashhukommelse eller RAM, hvor dataprocessoren kan få adgang til dem.

Brugerinterfacet UI sætter brugeren i stand til at interagere med musikinstrumentstemmeapparatet MIT. Den udførelsesform af musikinstrument-stemmeapparatet MIT, der er illustreret i figur 26, er forsynet med en multiomskifter MSW. Det er ikke væsentligt, hvordan brugerinterfacet UI er implementeret i musikinstrumentstemmeapparatet MIT, så når der henvises til en multiomskifter MSW, skal den således ikke være begrænset til omskiftere, men skal henvise til alle egnede omskiftere, der er baseret på f.eks. mekaniske, optiske eller elektriske teknologier. Det skal bemærkes, at brugen af en flerhed af forskellige funktionaliteter kan lettes ved hjælp af en eller flere multiomskiftere MSW.

Det skal bemærkes, at brugen af en flerhed af forskellige funktionaliteter, såsom brugerprofiler, tærskelværdier, displaytilstande osv., kan lettes ved hjælp af en eller flere multiomskiftere MSW.

Det skal desuden nævnes, at displayet D ofte vil være inkluderet i en henvisning til brugerinterfacet UI.

Displayet D sætter musikinstrumentstemmeapparatet MIT i stand til at præsentere information vedrørende inputsignalet. Displayet D er fortrinsvis et display til visuel 43 43DK 2011 00075 U4 præsentation af information, men kan også være en højttaler til en hørbar præsentation eller en motor eller lignende til en mekanisk præsentation, f.eks. i form af vibrationer.

Displayet D henviser til at forsyne f.eks. brugeren af musikinstrumentstemme-apparatet med information om et inputsignal. Et display D omfatter en eller flere displayenheder DU og kan f.eks. anvende lys, lyd, vibrationer osv. til at forsyne brugeren med information. Musikinstrumentstemmeapparatet MIT kan forsyne f.eks. en bruger og en assistent med information på samme tid, selv hvis brugeren og assistenten ikke fysisk befinder sig på samme sted.

Displayenheden DU henviser til den hardware, der fysisk forsyner f.eks. brugeren af musikinstrumentstemmeapparatet MIT med information om et inputsignal. En displayenhed DU kan følgelig f.eks. være en enkelt lysdiode eller pixel, et lysdiodedisplay, et LCD-display, et segmenteret display, en højttaler osv. Et musikinstrumentstemmeapparat MIT kan være forbundet med eller levere information til en eller flere display enheder DU på samme tid, og denne displayenhed eller disse displayenheder DU kan befinde sig på et hvilket som helst egnet sted, f.eks. i eller som en del af musikinstrumentstemmeapparatet MITs hus H, på musikinstrumentet, på en mikserpult, på en bærbar indretning osv. Det er følgelig muligt at vise samme information på samme tid via forskellige displayenheder DU, f.eks. til brugeren af musikinstrumentstemmeapparatet og dennes tekniske assistent.

Displayzonen DZ henviser til den del af en displayenhed DU, der viser information til brugeren eller formgiver informationen, som derved f.eks. tilvejebringes til brugeren. En displayenhed DU kan omfatte en eller flere displayzoner DZ, således at en displayzone DZ f.eks. kan være en eller flere pixels, en eller flere lysdioder, et segmenteret display, et LCD-display eller en del af et LCD-display osv.

Displaytilstanden henviser til den tilstand, i hvilken informationen om eller kendetegnene ved inputsignalet tilvejebringes til f.eks. brugeren. Gruppen af displaytilstande kan f.eks. omfatte opstarts displaytilstand, standarddisplaytilstand, 44 44DK 2011 00075 U4 fejldisplaytilstand, konfigurationsdisplaytilstand, forskellige typer af monofoniske displaytilstande, såsom f.eks. stroboskopisk displaytilstand og nål-displaytilstand, polyfonisk displaytilstand osv. En displaytilstand vises fortrinsvis f.eks. for brugeren i en displayzone DZ, således at der kan vises flere displaytilstande samtidig, jo flere displayzoner DZ, der er.

Det skal nævnes, at musikinstrumentstemmeapparatet er i stand til at vise mere end én displaytilstand på samme tid.

Ifølge en udførelsesform af opfindelsen skal den første og en anden opløsning forstås som et niveau af detaljer, med hvilken en tonefrekvens vises. Når det siges, at en tonefrekvens i den monofoniske displaytilstand vises i en første opløsning, der er højere end den anden opløsning, i hvilken den samme tonefrekvens kan vises i den polyfoniske displaytilstand, skal det følgelig forstås som, at niveauet af detaljer er højere i den første opløsning end i den anden opløsning. Foruden antallet af 1 bitprikker, som f.eks. kun anvender 2 tilstande (tændt og slukket), for lysdioder eller pixels i LCD-displays kan yderligere opløsning også opnås med andre midler, der kan anvendes til at øge niveauet af detaljer, med hvilket et kendetegn vises. Yderligere opløsning kan f.eks. opnås med flerfarvede lysdioder, flere tændt-tilstande for lysdiodeme med forskellige lysstyrker, ved at sørge for, at forskellige symboler tændes for at angive en særlig fortolkning, der skal benyttes, f.eks. at alle resultaterne er påtrykt en faktor, indikation af den aktuelle oktav osv., eller en hvilken som helst kombination af ovenstående, eventuelt sammen med andre egnede synlige eller ikke-synlige midler.

Skønt der med den foreliggende beskrivelse for enkelthedens skyld hovedsagelig betragtes antallet af prikker i en displayzone ved betragtning af opløsning, skal det følgelig bemærkes, at alle træk, som tilsammen muliggør og definerer et vist niveau af detaljer, der tilvejebringes til brugeren af stemmeapparatet i en vis tilstand, ligger inden for omfanget af den foreliggende opfindelse.

45 45DK 2011 00075 U4

Figur 20, der illustrerer en udførelsesform af den foreliggende opfindelse med kun ét display D, som kun omfatter én displayenhed DU i denne udførelsesform, svarer displayenheden DU til en displayzone DZ. Følgelig kræver brugen af musikinstrumentstemmeapparatet MIT, der er illustreret i figur 26, en måde at skifte mellem den polyfoniske displaytilstand og den monofoniske displaytilstand på. Dette skift kan foregå automatisk eller manuelt som beskrevet herunder.

Det følgende er et eksempel på brugen af et musikinstrumentstemmeapparat MIT som illustreret i figur 20. En musiker anslår samtlige seks strenge på en guitar, og i displayet D i den polyfoniske displaytilstand forsynes musikeren med information om, hvordan de seks strenge er stemt. Musikeren kan nu vælge at stemme én af de seks strenge.

Valget af den streng, der skal stemmes, kan foretages automatisk, f.eks. kan musikinstrumentstemmeapparatet præsentere den streng, der er mest ude af stemning, i den monofoniske displaytilstand på displayet D.

Alternativt kan musikeren manuelt informere musikinstrumentstemmeapparatet om, hvilken streng, der skal stemmes, og som således skal illustreres i monofonisk displaytilstand på displayet D. Dette kan musikeren gøre ved at aktivere en af multiomskifterne MSW1 eller MSW2.

Endnu et andet alternativ kunne være en kombination, hvor musikeren begynder at stemme en streng efter at have anslået alle strenge. Musikinstrumentstemmeapparatet detekterer, hvilken streng musikeren stemmer, ved at sammenligne de kendetegn, der er fastslået ud fra det første anslag af alle strenge, med de fastslåede kendetegn ved den streng, musikeren er begyndt at stemme. Musikinstrumentstemmeapparatet MIT tilvejebringer dernæst information om denne streng i monofonisk displaytilstand på displayet D.

Uanset hvilken af de ovennævnte metoder (eller andre, ikke-nævnte metoder til at vælge en streng, der skal stemmes) som benyttes til at vælge en streng, der skal 46 46DK 2011 00075 U4 stemmes, vises den valgte streng i en monofonisk displaytilstand, som har en anden opløsning end den første løsning, hvor alle de anslåede strenge blev vist i en polyfonisk displaytilstand. I den udførelsesform, der illustreres i figur 20, er det kun muligt at vise én displaytilstand ad gangen, eftersom der kun er én displayzone til rådighed.

Eftersom den samme displayzone anvendes til at vise både den monofoniske displaytilstand og den polyfoniske displaytilstand, er opløsningen eller antallet af pixels, der er til rådighed, f.eks. pr. tonefrekvens, ca. seks gange højere i den monofoniske displaytilstand end i den polyfoniske displaytilstand. Dette gør det lettere at opnå et højere niveau af detaljer om den tonefrekvens, der vises i monofonisk displaytilstand, hvilket gør det lettere at finstemme de tonefrekvenser, der er knyttet til f.eks. strengene på en guitar.

Når én streng er stemt, kan musikeren skifte til polyfonisk displaytilstand igen for at se, om andre strenge har brug for finstemning.

Det skal bemærkes, at det er muligt for musikeren i en udførelsesform af opfindelsen at forudbestemme en fejltærskel, hvor musikinstrumentstemmeapparatet MIT automatisk skifter tilbage til polyfonisk displaytilstand, når tonefrekvensen, der skal stemmes, kommer nærmere på måltonefrekvensen end den forudbestemte tærskel.

Figur 21 illustrerer et musikinstrumentstemmeapparat MIT, der er analogt med musikinstrumentstemmeapparatet MIT, som er illustreret i figur 20. Den eneste forskel er, at displayet D i musikinstrumentstemmeapparat MIT, der er illustreret i figur 21, omfatter mere end én displayenhed DU1 og DU2.

At have mere end én displayenhed DU gør det muligt for musikeren at opnå en oversigt over stemningen af samtlige anslåede strenge samtidig med, at en detaljeret visning for en enkelt streng er til rådighed.

47 47DK 2011 00075 U4 I figur 21 har displayenheden DU2 samme størrelse og opløsning som displayenheden DU1. Displayenheden DU2 omfatter kun én displayzone DZ21, mens displayenheden DU1 er opdelt i n displayzoner DZl-n. Da opløsningen for displayzonen DZ2 er n gange større end for displayzonerne DZl-n, kan niveauet af detaljer for den tonefrekvens, der vises i displayzonen DZ2, følgelig være op til n gange større end niveauet af detaljer for de n strenge, der vises i displayzonen DZ1-n.

Virkningen af dette er, at musikeren med den polyfoniske displaytilstand kan skabe sig en oversigt over alle seks strenge, mens musikeren samtidig med den monofoniske displaytilstand kan opnå en detaljeret oversigt for én streng, fortrinsvis den streng, der skal stemmes.

I en udførelsesform, hvor displayet gør det muligt at vise både en polyfonisk displaytilstand og en monofonisk displaytilstand på samme tid, dvs. i forskellige displayzoner, kan den fysiske opløsning, teknologien og konfigurationen for de forskellige displayzoner være forskellige, og hver især kan designes med henblik på optimal visning af den respektive displaytilstand. Alternativt kan de forskellige displaytilstande selvfølgelig, i en udførelsesform med kun én displayzone, vises med tilsvarende displayopløsning, -teknologi og -konfiguration, og de kan endda vises af en enkelt fysisk displayenhed, som blot virtuelt er opdelt i to displayzoner.

Det skal bemærkes, at det, der vises for brugeren, er en repræsentation af de fastslåede kendetegn, inklusive en repræsentation af en eller flere tonefrekvenser fra inputsignalet. Hvordan de fastslåede kendetegn inklusive repræsentationen af en eller flere tonefrekvenser vises, afhænger af typen af display og de kan følgelig repræsenteres af én eller flere pixels, lysdioder, et eller flere segmenter, en eller flere farver, lyde osv. Dette svarer til repræsentationen af den forudbestemte måltonefrekvens, som også kan repræsenteres afhængigt af typen af display og følgelig kan repræsenteres af én eller flere pixels, lysdioder, et eller flere segmenter, en eller flere farver, lyde osv.

48 48DK 2011 00075 U4

Det skal ydermere nævnes, at de viste kendetegn, inklusive en repræsentation af en tonefrekvens, i f.eks. den monofoniske tilstand MM kan vises i forhold til f.eks. en måltonefrevens, f.eks. som en afstand fra måltonefrekvensen.

Figur 22 illustrerer en udførelsesform af opfindelsen, hvor musikinstrumentstemmeapparatet MIT er meget enkelt og lille og kan omtales som et stemmeapparat af lommestørrelse, et stemmeapparat til påklipsning m.m. Musikinstrumentstemmeapparatet MIT omfatter i denne udførelsesform kun 3 lysdioder D, der bruges til at angive, om et inputsignal er stemt eller ej. Inputmodulet i denne udførelsesform omfatter en mikrofon M.

De tre dioder kan f.eks. i en monofonisk tilstand angive henholdsvis lav, stemt og høj, og i en polyfonisk tilstand kan de alle lyse grønt, hvis alle de anslåede strenge er stemt, og i modsat fald lyse rødt for at angive, at én eller flere strenge er ude af stemning, muligvis sådan at antallet af røde dioder angiver, hvor langt ude af stemning strengene er. Derved kan de monofoniske kendetegn og de polyfoniske kendetegn vises med forskellig opløsning. Flere andre måder at indrette både monofoniske og polyfoniske displaytilstande på ved hjælp af et lille antal dioder, f.eks. 1-3, er egnede og inden for omfanget af den foreliggende opfindelse, som f.eks. angivet ovenfor med henvisning til figur 15-19.

Et musikinstrumentstemmeapparat MIT som illustreret i figur 22 kan lette en aftagelig montering på f.eks. en guitar ved brug af et fastgørelsesmodul (ikke vist), der f.eks. omfatter en klemme, en sugekop osv. Fastgørelsesmodulet kan f.eks. sidde på den modsatte side af musikinstrumentstemmeapparatet MIT i forhold til lysdiodeme eller i forbindelse med kanten af musikinstrumentstemmeapparatet MIT.

For udførelsesformer af musikinstrumentstemmeapparatet MIT, der er små, f.eks. så små som størrelsen af et plekter, kan nøjagtigheden, præcisionen, displayet, regnehastigheden, antallet af algoritmer m.m. være lavere. Den lavere ydelse kan f.eks. være relateret til små dataprocessorer eller ønsket om at begrænse strømforbruget for at forlænge batterilevetiden.

49 49DK 2011 00075 U4

Musikinstrumentstemmeapparatet MIT, der er illustreret i figur 22, kan lette monteringen på et musikinstrument. Musikinstrumentstemmeapparatet kan monteres ved hjælp af en magnet, klemme, vakuum m.m. Ydermere kan der tilvejebringes et musikinstrumentstemmeapparat ifølge den foreliggende opfindelse til indbygning i eksisterende guitarer eller andre instrumenter eller til guitarfabrikanter til indbygning i nye guitarer m.m.

Det skal nævnes, at hvis musikinstrumentstemmeapparatet MIT er fastgjort til instrumentet, f.eks. som en model til påklipsning eller en model til indbygning, kan musikinstrumentstemmeapparatet MIT omfatte en bevægelsesføler af vilkårlig art, der kan bruges til at detektere, om guitaren er i brug, og derved bestemme, om musikinstrumentstemmeapparatet skal sættes på standby for at spare på energien.

I det tilfælde, hvor musikinstrumentstemmeapparatet MIT er så lille, at det ikke er fysisk muligt at implementere et stik, kan inputmodulet IM f.eks. være en mikrofon eller en vibrationsdetektor, f.eks. et accelerometer, til at opfange signaler fra instrumentstemmeapparatet, enten gennem luften eller via instrumentets komponenter.

Displayet D på så lille et musikinstrumentstemmeapparat MIT (eller de øvrige udførelsesformer af musikinstrumentstemmeapparater MIT som beskrevet i dette dokument) kan være begrænset til én eller flere pixels eller lysdioder osv. afhængigt af den ønskede displaytilstand. Når der kun anvendes f.eks. én diode, kan denne diode anvende forskellige farver, blinken m.m. til at angive inputsignalets tilstand, hvorvidt én eller flere strenge er stemt osv.

I den situation, hvor displayet D kun omfatter én diode, kan musikinstrument-stemmeapparatet fortolke et inputsignal fra f.eks. en guitar, hvor alle strenge anslås, som et polyfonisk inputsignal og ved hjælp af den ene diode angive, hvorvidt strengene er tilstrækkeligt stemt. Hvis strengene ikke er tilstrækkeligt stemt, kan musikeren være nødt til at stemme én streng ad gangen og mellem stemningerne af 50 50DK 2011 00075 U4 de enkelte strenge anslå alle strenge igen for at se, om resultatet af stemningen er tilfredsstillende.

Tilsvarende kan musikinstrumentstemmeapparatet MIT, når kun én streng anslås, fortolke inputsignalet fra f.eks. en guitar som et monofonisk inputsignal og ved hjælp af den ene diode angive, hvorvidt den anslåede streng er tilstrækkeligt stemt.

Figur 23 illustrerer en udførelsesform af opfindelsen, hvor stemmeapparatet MIT er implementeret som en uafhængig anordning til bordbrug, der her er vist placeret på et bord TA. Stemmeapparatet MIT omfatter i denne udførelsesform et hus H, et display D og et brugerinterface UI. Denne slags musikinstrumentstemmeapparater MIT kan typisk omfatte et inputmodul med et stik til at tilslutte en elektrisk eller halvakustisk guitar og omfatter også en mikrofon til at opfange lyd fra akustiske instrumenter. I en yderligere udførelsesform kan inputmodulet omfatte en trådløs modtager, der modtager et signal, som er repræsentativt for den lyd, instrumentet har fastslået, f.eks. ved at fastgøre et modul til påklipsning, der omfatter en mikrofon eller en egnet vibrationsføler og en trådløs sender til instrumentet. Det trådløse sendermodul kan alternativt eller yderligere omfatte et stik til tilslutning i det elektriske instruments signal-udport.

Figur 24 illustrerer en udførelsesform af opfindelsen, hvor stemmeapparatet MIT er implementeret som en uafhængig anordning, der her er vist som en fodpedal. Stemmeapparatet MIT omfatter i denne udførelsesform et hus H, et display D, en bypass-omskifter B og et signalinterface I.

Figur 25 illustrerer en udførelsesform af opfindelsen, hvor stemmeapparatet MIT er implementeret i en guitar G.

Det skal huskes, at de udførelsesformer, der er illustreret i figur 22-25, kan omfatte nogle af de funktionaliteter og træk, der er beskrevet andetsteds i dette dokument, eller dem alle.

DK 2011 00075 U4 51 S lutb emærkning

Det er indlysende, at detaljerne i udførelsesformeme, heriblandt forskellige kombinationer af træk, forskellige sekvenser og forskellige konfigurationsparametre, kan afvige fra de heri beskrevne uden at afvige fra opfindelsens ånd.

Claims (9)

1 L (Mil') Jid§® & Mitet«lefet il fem« I-

10, Iwær msitidfefe «r mfe« dl |fl fca« af e? oiipii % t$jpes* (^ΙΐΙΜΙ M -v.be ét feeftietegft -vil bpm%Mtef 12, 1 l:i |i¥W tlpsi^#!ysMør«i flå; MFS,: ifølge el Mfei mtk. Mt af fesiy« |. )3. mm deist il, bvæ (SÅ; ΜΨ&, FFp, STCM| eriadtelet ti at teppe em Fwfimira'MrfbmmdM, DK 2011 00075 U4 1/11

Effekt [dB]

Fig. 2A DK 2011 00075 U4 2/11 Effekt [dB]

Fig 2B

Frekvens [Hz] Fig 2C DK 2011 00075 U4 3/11

Fig.3 DK 2011 00075 U4 4/11

Fig.5 DK 2011 00075 U4 5/11

Fig.6 O O r> O ° ° O ° °- ° o° ° ·° • o°° o υ o o O O O O O η n w ρ,ο··ο··θθοζ θΟΟ°ΟΟθθο° 0OOOOOOOo0Q oo oooo oo o o oooo o o oooo Fig. 7 DK 2011 00075 U4 6/11

Fig.9 DK 2011 00075 U4 7/11 (-50 - -20 -£ > +5 +20 - MOL2 cy V 'f r T V VA v-TDD2 (A. <l <3 <3 Δ AX ATND2 O A D G B Έ^Γ ^-TNL2 Fig. 10 -50 -20 -5 +5 +20 +50 V V ▼ V V V A Δ Δ Δ Δ Δ E A D G B E Fig. 11 -50 -20 -5 +5 +20 i +50 V Ψ V / V V V V A A A A A A E A D G B E Fig. 12 DK 2011 00075 U4 8/11 -50 -20 -5 +5 +20 +50 V ψψ Ψ ΎΨ A A A A Δ A E A D G B E Fig. 13 -50 -20 -5 +5 +20 +50 ψ ψ ψ Ψ V Ψ A A A A Δ A E A D G B E

Fig. 16 Fig. 15 DK 2011 00075 U4 9/11{>0-4 Fig. 17

Fig. 19 DK 2011 00075 U4 10/11

Fig. 21

G

52 DK 2011 00075 U4

1, Niusikiasmmtenisteismwgpprfl fMIT) fe fefafaa pfarar (G i og basguitar«.. det «m fatter f - ea sigmdklass^U?or ($TCM> til bettnnmei&e af m sfetalkJaase fer ej: rapfagaal ira ea gruppe af Masser, mm ral nte ørfalfa - ers dier tiere arne lumske signal klasser øg * m alfe' Jfee pol^ifeske kpta Iklassar, - m sIpmkMlyM» ||A; MPØ, FPD, STCM) li bestemmelse af ii& éa li re|a^Sifeafea af e® igaeifaseris i Mtekgeafa øf - etø radikal«* (ØM; P) ti viéiiiig af et øutfa te er farhejte på bada af pgaalktasasra øg fa fefat $m taptasssfaafrøa af pi teeitewn#,, ife ifakaiørør ar radfefe il al raaigp?« tø eler ffes dkplavtifetafa sop i; åm mtfesi&øra:iåfa IS ·» aa alfe flere pøøøfakke dkplfallstafee ømfeMsmfe es af gfi afHiifa lk m raåfesfaekveas, feer måltmefefemssri skarer til deø Mvtegy fe ligfer nærmest, tooefefaøseø, øf ·- am ellef ffeg: jfeyfeuifa dtfelafetetafee rmiteefee teg 20 mp»M«tatks.aøi af afvigelser fra piåteaalr^aa^ feer mlfefa^kvafame arører til fegirgenes gfaede ojåto^eltfaøøser; bvor ipdlktem (ØM; D) ar |faetfe til at vise -dea .fefat ©ag rsptresefafiøp af ep IMgs «» ttoel dkpkfektaad valgt biafa de to elte Éere difeafektafa i aihasaglghad af dgøalkfaem der er hpierat af 25 algtMtMassIikfløre«,

2, MpalfekMmæmsiøøtraeapparat (ΜΙΪ j rfege krav i, feer ^taafemtysa^m (HA; MfHk FFØ, STCM) er fefefe tfa pifeem&tfe ffealklafeikajørfø,(l'fCy) eg er Ifaetfe til at fapppt fa fefat ene æprassefabea af ep. ipelMveas i 30 afafagted af srpialMM*a, te ψ testen* af sliaalkkspåfefeee. 51 DK 2011 00075 U4 S. (MIT) ifelge tov 1: difar 2, krø i <gn&lter μΙΑι· «i pefefomtå. gptø^%gÉÉIi^é",eg tå. p hasgtfarfagntfktose.

4, Musitogp'tmrtsfarHro^pppi (MIT) M&tgg et Ivifat sop helst af kravene P3; feer ssgmto&lystotm pA; Μ», m\ STCM) omfatter aa motakraå toaéetditw IMPP) ea ert tavfentik toedtaktor #FPi

5. M^dklimpmMt^æi^tppet (M0j iMge tav 4. kw slgM^jklaæiMpCT ($TCM) tf omfattet tf dm mæoføtoke taedfatfefpt (MPPJ eller dert ptftfbtake (MPD), ifølge &

s® falst if taivtp 1-5, kvot l»p«tslpitai er tf

7. MasAissNn unientsierømeippaptf (MSI} Ifølge d talte mm htlstaftavtit 1-¾ im*r slpalklpdlliksrs® (iTOM) er fedfeMet til at btslppro^ pp^lktam ved at Mtepe m tlåiitMpttftttkllp eikr « tf laptolgiraJet sg ftdfem mtgiStrpaktSKldat tfføengtgÉ tf itaffaitep eller ftofbtetooatn. S.. :kftatoAmaiearsterammpparai| (MIT) tfølp et talket mm helst af feraveae 1»7,: «fetter ea feprrtslgtsall)

9, Mytf I «Si rumemvum mstanWiS (MiT| Ifølge fatalitet s®, helst af tavtit I-I, tatar ta polvftask dsepkfadstmtd eg ta ai©Bøå>tfsk: displaplstaBd. ta. vises tf mllkerarett (PM:; P) samtidig eller ep ad pagem 10. (MIT) ifølge et talkef som Mat af kmv® |~9* der omfatter m toffateifad seletot; (tfSW!, MS;W2) fil at talp dlsplatfitstas^d og tlMtastetfa dets åispfatf sMato der mt$m itattalsk afteglgt af s%MiMeMes, 54 DK 2011 00075 U4