DK180350B1 - Slibeelement til brug i roterende slibe- eller pudseværktøj - Google Patents

Abstract

Der beskrives et slibeelement (1) til brug i roterende slibe- eller pudseværktøj til brug ved slibning eller pudsning af flader, og af typen, der omfatter en langstrakt profil-skinne (2) samt et slibelærred (4) og støttebørster (5). Slibelærredet (4) og støttebørsterne (5) er monteret i eller på profilskinnen (2), således at slibelærredet (4) ved sin passive side (15) er understøttet af støttebørstene (15). Slibelærredet udenfor profil- skinnen (2) har en slibelærredshøjde (9) i en højderetning (7) samt en lærredslængde (12) i en længderetning (3). Støttebørsterne (5) og slibelærredet (4) har forskellige højder, støttebørstehøjde (11) henholdsvis slibelærredshøjden (9), ud fra profilskinnen (2), således at slibelærredet (4) er afsluttet af et ydre frit kantområde (19), der strækker sig ud over toppen af støttebørsterne (5) og et kort stykke ned langs støttebørsternes (5) ydre frie endedele (10). Det ydre frie kantområde (19), ved anvendelse, udgør et virksomt område (17) af slibelærredets (4) aktive side (16). Slibelærredet (4) er kun belagt med slibemateriale (18) i det virksomme område (17). Slibematerialet består af partikler (22) af for eksempel diamanter (21) eller tilsvarende materialer. Slibelærre- det (4) er opskåret fra en ydre fri lærredskant (8) mod profilskinnen i retning parallelt med højderetningen (7) for dannelse af lameller (6). Partiklerne er placeret i sidestille- de rækker (26), således at slibematerialets partikler (22) i en række (26) er placeret med partiklerne forsat i forhold til partiklerne (22) i sidestillede rækker (26). Partik- lerne i rækkerne (26) er anbragt med en indbyrdes afstand (29), således at der optræ- der en overlapning af slibepartiklerne i slibelærredets længderetning (3).

Description

DK 180350 B1 1 SLIBEELEMENT TIL BRUG I ROTERENDE SLIBE- EL-

LER PUDSEVÆRKTØJ Opfindelsens område Den foreliggende opfindelse angår et slibeelement, som beskrevet i indledningen til krav 1 i nærværende patentansøgning. Opfindelsens baggrund I den nærværende beskrivelse af opfindelsen, som er til brug i slibe- eller pudseværk- tøjer, da er benævnelserne ”slibe” og ”pudse” vilkårligt ombyttelige. Til eksempel så betyder et slibelærred også et pudselærred og så fremdeles. Slibeelementer til brug i slibe- eller pudsemaskiner bygget for eksempel som tromle- slibere eller slibeskiver er kendt. Disse vil typisk bestå af slibelærred og støttebørster i IS kombination. Slibelærredet og støttebørsterne er typisk monteret i en langstrakt under- støttende profilskinne, hvor slibelærredet og støttebørsterne stikker ud af profilskin- nen. Alternativt kan støttebørsterne være monteret 1 en langstrakt understøttende pro- filskinne, og slibelærredet kan være anbragt udenpå profilskinnen eller være anbragt direkte på børsterne. Profilskinnen er typisk beregnet til at fastholde slibeelementet i et underskåret spor på et værktøj på slibe- eller pudsemaskiner. Slibelærredet afsluttes i et frit ydre kantområde, der strækker sig ud over toppen af barsterne og langs de øvre endedele af støttebørsterne, og som ved anvendelse udgør det aktivt slibende område af slibelærredet. Dette slibende område udgør imidlertid kun en del af hele slibelærredet, som er monteret i profilskinnen. Ydermere er kendte slibeelementer i deres virkning begrænset ved, at fleksibiliteten, bøjeligheden, vinkelret på længderetningen er bestemt af fleksibiliteten, bøjeligheden, af sandpapiret, og at fleksibiliteten, bøjeligheden, er en vigtig parameter ved behand- ling af overflader ved slibning eller pudsning af forskellige emners overflader.

Endelig er det velkendt, at slibelærred i form af sandpapir er forholdsvis billigt og har en begrænset levetid. Dette er imidlertid ikke et problem, da slibeelementerne hurtigt og enkelt kan udskiftes uden væsentligt tidsforbrug.

Der kendes dog også slibelærreder, hvor materialeprisen er betydelig, ligesom der også kendes maskiner, hvor det er vigtigt, at der er en lang standtid for slibeelemen- terne i maskinerne.

Der er dog et ønske om at kunne reducere omkostninger og herunder tilvejebringe slibeelementer, hvor det er muligt at reducere materialeforbruget. Dette er især udtalt, når der er tale om dyre slibelærreder.

Der kendes fra US 4,969,299 et roterende slibeværktøj med slibeelementer, der inde- holder flapper bestående af lærred med påklæbet slibekorn. Der er ikke i dette skrift en anvisning på brug af støttebørster. Et område af lærredet for understøtning af flap- perne er friholdt for slibekorn.

Endvidere kendes fra WO 2011/110176 et slibeelement af den type, som er beskrevet i indledningen til krav 1 i nærværende patentansøgning. Dette slibeelement har i årevis fungeret tilfredsstillende i mange sanmenhænge, idet der er erfaring med reduceret materialeforbrug af dyre slibematerialer og en lang standtid. Men der er oplevet ulem- per i form af slibespor i overflader, der behandles med værktøjer, hvori slibeelemen- terne anvendes.

Selv om der anvendes slibematerialer, som er finkornede, så er der i flere opgaver oplevet problemer ved efterbehandling af den behandlede overflade. Den behandlede overflade vil typisk blive efterbehandlet med en eller anden form for coating eller be- maling.

Således er der oplevet problemer med en coatings vedhæftning til den behandlede overflade. For at råde bod på dette er der gjort forsøg med forskellige grundbehand- linger og bindemidler som underlag for overfladelakering eller overfladecoating. An- vendelse af flere lag til efterbehandling er uønsket både af hensyn til omkostning og af hensyn til vægt.

DK 180350 B1 3 Ligeledes er der oplevet problemer med overfladens glans. For flere produkter vil det- te give problem i form af uønsket genskin og refleksion. Selv ved efterbehandling med en coating kan dette volde problem i de efterbehandlede overflader. Dette skyldes, at behandlede overflader på grund af slibespor har en uensartet overflade med områder, hvorfra genskin og refleksion optræder. Dette problem er især oplevet i forbindelse med fiberoverflader i det offentlige rum, for eksempel vindmøllevinger, styrthjelme og solcelleanlæg. For at råde bod på dette har man gjort forsøg med specielle lakerin- ger. Imidlertid er der ønske om at holde vægten nede, især på produkter som vindmøl- levinger og styrthjelme, og derved reducere anvendelse af lakker og coatings mest muligt.

Der har således været gjort flere forsøg med forskellig form for efterbehandling, her- under anvendelse af bindemidler og specielle lakeringer. Anvendelsen af bindemidler, primere, speciallakering — eventuelt 1 flere lag - er en omkostningsforøgelse og medfø- rer tillige en vægtforøgelse, som for flere produkter er uønsket.

Der er derfor ønske om at kunne forbedre slibningen/pudsningen for at kunne opnå en overflade, hvor det er muligt at opnå et bedre grundlag i form af den behandlede over- flade, således at behov for efterbehandling kan minimeres, og således at der ikke er problem med genskin og vedhæftning.

Opfindelsens formål Det er formålet med den foreliggende opfindelse at kunne anvende slibeelementer af den kendte type, hvor der er et reduceret materialeforbrug af dyre slibematerialer, og som har en lang standtid, men hvor der tillige opnås en ensartet slibning af overfladen, således at problemer med vedhæftning og genskin kan minimeres.

Beskrivelse af opfindelsen Dette formål opfyldes af nærværende opfindelse ved et slibeelement af den indled- ningsvis nævnte type, der er særpræget ved, at slibematerialets partikler 1 en række er placeret med partiklerne forsat i forhold til partiklerne i sidestillede rækker, og at par- tiklerne i rækkerne er anbragt med en indbyrdes afstand, således at der optræder en overlapning af slibepartiklerne i slibelærredets længderetning.

DK 180350 B1 4 De kommercielt tilgængelige slibelærreder fremstilles maskinelt med slibematerialets partikler placeret i rækker, som er sidestillede. Rækkerne af partikler placeres, således at partikler i hver anden række er forsat i forhold til hinanden, når man ser i en retning på tværs af rækkernes udstrækning. 3 Ved anvendelse af disse kommercielt tilgængelige slibelærreder har det hidtil været en almindelig kutyme, at opskæringen for dannelse af lameller i slibeelementet er sket i en orientering parallelt med rækkerne i et mellemrum mellem sidestillede rækker. Herved har man kunnet etablere et rent snit uden at interferere med slibematerialets partikler, der typisk består af diameter eller tilsvarende hårde materialer, der fungerer som et superslibende materiale.

Med en sådan opskæring er slibeelementets lameller forsynet med rækker af partikler, som er orienteret parallelt med højderetningen. Dette har forårsaget slibespor med områder, hvor der foretages en slibning af en flade i områder ud for rækkerne og en mindre eller ingen slibning i områder mellem disse rækker. Med andre ord vil der i slibelærredets længderetning optræde områder, hvor der ikke befinder sig slibepartik- ler, som kan benyttes til dannelse af den flade, som bearbejdes.

Dette problem undgås med den foreliggende opfindelse, idet der optræder en overlap- ning af slibepartiklerne i slibelærredets længderetning. Herved vil der i slibelærredets længderetning være tilvejebragt partikler. Partiklerne er på hensigtsmæssig måde an- bragt i rækker. Idet slibematerialets partikler er anbragt i rækker, vil det være muligt at anvende almindeligt kommercielt tilgængelige slibelærreder. Ved at ændre orienterin- gen af rækkerne, således at de ikke er parallelle med slibelærredets højderetning, er det muligt at etablere en overlapning af slibepartiklerne i slibelærredets længderet- ning.

Til trods for at det i mange år har været muligt at ”vende” orienteringen af rækkerne i de kommercielt tilgængelige slibelærreder, har ønsket om at foretage opskæring paral- lelt med rækkerne hidtil været en fagmands løsning på dannelsen af lamellerne.

Med opfindelsen er det således på en overraskende enkel måde muligt at etablere et slibelærred, hvor placeringen af slibematerialets partikler muliggør en slibning af hele den flade, der bestryges af slibelærredet. Herved optræder der ikke specifikke slibe- spor med områder, hvor der ikke er foretaget slibning.

Disse områder af fladen, hvor der ikke optræder slibning, er uønskede, da de optræder 5 med en glat overflade. Denne glatte overflade kan dels give dårlig vedhæftning, men kan tillige give anledning til refleksion og genskin fra fladens overside Med et slibeclement ifølge den foreliggende opfindelse vil der således etableres en overflade, der er mere ru uden glatte områder, som giver genskin. Denne større ruhed i overfladen vil også danne et større areal, som muliggør en større flade til vedhæftning af coating eller lak på fladen. Herved øges vedhæftningen.

Idet overfladen optræder med rubed uden glatte områder, vil refleksionen blive langt mere diffus. Det er således muligt at styre overfladen og alene bestemme mulighed for genskin og glans med den anvendte coating eller lak. Denne lak kan påføres i et tynde- re lag end traditionelt på grund af den større overflade, hvor der er vedhæftning, og på grund af mindre behov for flere lag til at reducere genskin fra den slebne og coatede flade.

Særlig ved vindmøllevinger er det ønskeligt at kunne styre genskinnet fra møllevin- gen. En tilsvarende udfordring gælder i solcelleanlæg, hvor det er uønsket at have genskin fra de ofte meget store overflader på et sådant solcelleanlæg.

I styrthjelme er en tilsvarende reduktion af genskin også ønskelig af hensyn til trafik- sikkerhed.

Med den specifikke placering af partiklerne forsat i forhold til partikler 1 sidestillede rækker sammenholdt med vinklingen af rækker i forhold til lamellernes udstrækning, opnås der således på en enkel måde en forbedret slibning/pudsning, hvormed der kan opnås en overflade, der danner et bedre grundlag, hvor behov for efterbehandling mi- nimeres, samtidig med problemer med genskin undgås, og at en vedhæftning kan op- timeres.

DK 180350 B1 6 Slibematerialet består af partikler, der er anbragt i det virksomme område af slibelær- redet. Dette område har derfor en speciel effektiv slibeevne, der øger standtiden i for- hold til traditionelle slibelærreder. I en foretrukken udførelse er slibematerialet partik- ler af diamanter. 3 Slibematerialet kan omfatte materialeenheder, hvis enhedsstørrelse er mellem 0,1 mi- krometer og 1000 mikrometer. Hermed forstås, at slibematerialet kan have karakter af et pulver i den forstand, at enhedsstørrelsen er i den mindste ende af intervallet, og at slibematerialet kan være partiker i den forstand, at enhedsstørrelsen er i den større ende af intervallet. Det nævnte interval er typisk for de for opfindelsen typiske slibe- og pudseopgaver. Det ligger umiddelbart for fagmanden ved specielle, og her typisk finere slibe- og pudseopgaver, at gå udenfor intervallet og for eksempel anvende slibematerialer med enhedsstørrelse i nanoområdet. Slibematerialets enheder kan være variable i form og struktur. Således kan enhederne være kantede eller runde, eller slibematerialets enheder kan være en kombination her- af. Enhederne kan desuden være krystallinske eller ikke-krystallinske. Slibematerialets karakteristik i form af partikler er i en alternativ udførelse frembragt ved, at det er selve slibelærredet, der har lokale fremspring, som giver anledning en egentligt virksomt kontakt med den flade, der skal slibes.

Området mellem de lokale fremspring giver anledning til kanaler, som kan lede slibe- støv væk fra fladen, der slibes. Yderligere giver disse fremspring og kanaler en øget varmeledning.

Slibelærredet er opskåret fra det ydre frie kantområde for dannelse af lameller. Slibe- lærredet er typisk opskåret vinkelret på profilskinnen fra den ydre frie lærredskant. Slibelærredet kan i en udførelse være opskåret fra den ydre frie lærredskant til profil- skinnen for dannelse af lange lameller. Slibelærredet kan alternativt være opskåret fra den ydre frie lærredskant til en position mellem det virksomme område og profilskin- nen for dannelse af korte lameller. Opskæringen af slibelærredet kan ske for dannelse af lameller med ens lamellængde eller for dannelse af lameller med varierende lamel- længder. 3 Ifølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at de sidestillede rækker er placeret med deres orientering under en vinkel, der er forskellig fra 0° i forhold til højderetningen.

Når der anvendes slibelærreder, hvor partiklerne er placeret i rækker, kan der med ganske lille orientering af rækkerne i forhold til slibelærredets højderetning etableres en overlapning af partiklerne i slibelærredets længderetning.

Vinklen kan afhængigt af afstanden mellem de sidestillede rækker varieres fra en vin- kel på 1° til 179°.

Det foretrækkes at placere slibelærredet med orienteringen af de sidestillede rækker under en vinkel på 90° i forhold til slibelærredets højderetning.

Hølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at de sidestillede rækker er placeret med deres orientering 1 længderetningen.

Når rækkerne er placeret med deres orientering i længderetningen, vil de således være orienteret under 90° i forhold til højderetningen. Dette er en særlig enkel udformning.

Idet partiklerne anbringes i rækker, vil det være muligt på relativ enkel måde at varie- re partikelstørrelse og -form og indbyrdes afstand mellem partikleme i rækkerne og herved sikre overlapningen i slibelærredets længderetning.

Hølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at partiklerne har en udstrækning i rækkens orientering, som er større end den indbyrdes afstand mellem partiklerne i de sidestillede rækker.

Ved at anvende partikler, som har en større udstrækning i rækkens længderetning end den afstand, der er mellem efterfølgende partikler i en sidestillet række, vil man på

DK 180350 B1 g særlig enkel måde opnå en overlapning i slibelærredets længderetning. Dette er en særlig fordel, når der anvendes slibelærred, hvor rækkerne er orienteret i slibelærre- dets længderetning.

Hølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at slibematerialet er et superslibende materiale, som består af partiklerne samt pulver af for eksempel diamanter eller tilsvarende materialer.

Ved at slibematerialet er et superslibende materiale forstås i det væsentligste, at sli- bematerialets enheder har en vis styrke, som for eksempel en krystalstyrke eller brud- styrke, og at denne styrke er omkring diamanters styrke. Som et eksempel på en alternativ udførelse er det superslibende materiale Boron Nitrid med en kubisk enhedsform (cBN), hvilket materiale har en hårdhed i nærheden af diamanter og samtidig en termisk ledeevne, der er sammenlignelig med traditionelle slibematerialer. I en yderligere alternativ udførelse er det superslibende materiale belagt med en coa- ting, hvilken coating kan være en metalcoating, og hvilken metalcoating for eksempel kan være baseret på nikkel, kobber eller lignende coatingmaterialer. Hølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at det virksomme område, udgør mellem 4 og 4 og typisk omkring 1/3 af slibe- lærredets slibelærredshøjde.

Hermed opnås for typiske sammensætninger af slibelærreder og slibematerialer et i praksis passende virksomt område, der dels har den ønskede slibende effekt og dels en materialebesparende virkning i forhold til slibelærreder, der også har slibemateriale i ikke virksomme områder af slibelærredet.

Hølge en alternativ udførelse er slibeelementet særpræget ved, at det virksomme om- råde har en slibeprofil i højderetningen af slibelærredet. Hermed forstås for eksempel en slibeprofil med varierende slibemateriale eller for eksempel slibeprofil med on/off slibemateriale.

DK 180350 B1 9 Ifølge en alternativ udførelse er slibeelementet særpræget ved, at der fra det virksom- me område med slibemateriale til afslutningen af det ydre frie kantområde er et min- dre område af slibelærredet, der ikke er belagt med slibemateriale, hvilket mindre om- råde udgør mellem 0 og 1/8-del af slibelærredshøjden.

3 Ifølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at slibelærredets slibelærredshøjde er på mellem 20 mm og 80 mm og typisk om- kring 40 mm.

Hermed opnås ved slibeelementet en passende slibende effekt ved praktiske anvendel- ser af slibeelementet i værktøjer og maskiner, der kan håndbetjenes af en person, og i værktøjer og maskiner, der finder anvendelse i en typisk produktion af elementer i industrien.

Det ligger umiddelbart for en fagmand at udvide slibelærredshøjden til brug i slibe- elementer til brug ved større eller specielle slibe- eller pudseopgaver.

Ligeledes ligger det umiddelbart for en fagmand at mindske slibelærredshøjden til brug i slibeelementer til brug ved mindre eller specielle slibe- eller pudseopgaver.

Hølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at slibematerialet er hæftet til slibelærredet i det virksomme område med en bin- der, der binder nævnte partikler til slibelærredet. Såfremt der tillige anvendes pulver, vil sådant pulver også bindes til slibelærredet med binderen.

Hermed opnås det med slibeelement, at det virksomme område er direkte indlejret i slibelærredet, og slibelærredet ved nedslid let kan udskiftes i profilskinnen.

Herefter kan slibelærredet genanvendes, idet der kan påføres et nyt slibemateriale i det virksomme område.

I en udførelse er binderen en harpiks baseret binder. I alternative udførelser kan der anvendes andre bindere som lak, lim eller lignende.

Binderen kan desuden være en polymid eller en fenolat. Ifølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at slibemateriale er tilvejebragt på et andet lærred, hvilket andet lærred er monte- ret i det virksomme område af slibelærredet. Hermed forstås at slibematerialet er påført et separat underlag, det andet lærred, og at det andet underlag og slibelærredets virksomme område er frembragt for montage. Montageformen kan være med en limning, en svejsning, en velcro-lås eller et skinne- arrangement. Hølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at fleksibilitet af slibelærredet i et område mellem det virksomme område og pro- filskinnen er større end fleksibiliteten af slibelærredet i det virksomme område. Med fleksibilitet menes bøjelighed og i det væsentligste i retningen vinkelret på læng- deretningen af profilskinnen. Fleksibiliteten i det virksomme område af slibelærredet knytter sig i det væsentlige til slibematerialelaget i det virksomme område af slibelærredet. Fleksibiliteten af slibelærredet i et område mellem det virksomme område og profil- skinnen knytter sig i det væsentlige til fleksibiliteten i slibelærredets understøtnings- lag, som ligger mellem det virksomme område og profilskinnen. Ifølge en alternativ udførelse af slibelærredet er det indre område frembragt med mindst et område med forøget fleksibilitet. Hvilket område i en udførelse er tilveje- bragt ved at slibelærredet i et smalt område er tyndere end resten af området.

Hermed opnås det yderligere, at det virksomme område kan virke mod fladen, nær- mest parallelt med fladen, idet det virksomme område kommer mellem fladen og spidserne af støttebørsterne.

DK 180350 B1 11 Ifølge en yderligere udførelsesform er slibeelementet ifølge opfindelsen særpræget ved, at slibelærredet er udført i et plastisk materiale som for eksempel Polyethylen (PE), Polypropylen (PP), eller Polyvinylehlorid (PVC), at slibelærredet er udført 1 et gummimateriale, eller at slibelærredet er udført i et biomateriale. 3 Hermed kan slibelærredet anvendes i slibeelementet i en længere periode og dermed med en øget levetid end for traditionelle lærreder.

Tegningsbeskrivelse Opfindelsen vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til de medfølgende figurer, hvor Fig.

I viser et kendt slibeelement fra en side, hvor støttebørsterne og slibelærredets passive side ses, 13 Fig. 2 viser det i Fig.

I viste slibeelement fra en side, hvor slibelærredets aktive side ses, Fig. 3 viser et isometrisk billede af det i Fig. 1 viste slibeelement med støttebørster- ne og slibelærredets aktive side, Fig. 4 viser et isometrisk billede af det i Fig. 1 viste slibeelement, som fortrinsvis er et tværsnit vinkelret på længeretningen af slibeelementet i anvendelse mod en flade, hvor støttebørsterne presser det virksomme område af slibelærredet mod fladen, Fig. 5 viser et billede svarende til udsnittet i Fig. 2 af et slibelærred til et slibeele- ment ifølge den foreliggende opfindelse, Fig. 6 viser en principskitse med en forstørret udformning af det 1 Fig. 5 viste slibe- lærred, Fig. 7 illustrerer en principskitse af en flade, der er bearbejdet med et slibeelement ifølge kendt teknik, og Fig. 8 et billede svarende til Fig. 7, hvor en flade er bearbejdet med et slibeelement ifølge den foreliggende opfindelse.

Detaljeret beskrivelse af opfindelsen Figurerne 1 - 4 viser den principielle udformning af et slibeelement 1 ifølge kendt teknik fra WO 2011/110176. Denne opbygning er fælles med udformningen af et sli- beelement 1 ifølge den foreliggende opfindelse. Forskellen ses i den måde, hvorpå slibepartiklerne er placeret på slibelærredet. Således vil forklaringen af slibeelementet 1 ifølge opfindelsen blive givet under henvisning til forklaringen af det kendte slibe- element. De for opfindelsen nye særpræg vil blive forklaret nærmere under henvisning til figurerne 5 - 8.

Figur 1 viser et slibeelement I fastgjort i en profilskinne 2, som er tiltænkt brug 1 et slibe- eller pudseværktøj eller -maskine. Profilskinnen 2 er langstrakt, og dermed har slibeslementet 1 en naturlig længderetning 3.

I profilskinnen 2 er der monteret et slibelærred 4 samt støttebørster 5. Slibelærredet 4 er udført med lameller 6.

Profilskinnen 2 begrænser i den konkrete udførelse muligheden for at slibelærredet 4 og støttebørsterne 5 trækkes ud af profilskinnen. Fra profilskinnes 2 montageområde og i en højderetning 7 udstråler eller rejser slibelærredet 4 og støttebørsterne S sig i det væsentligste i samme højderetning 7 indenfor en snæver vinkel.

Modsat profilskinnen 2 afsluttes slibelærredet 4 i en lærredskant 8, og afstanden fra lærredskanten 8 til profillisten 2 definerer en lærredshøjde 9.

Modsat profilskinnen 2 afsluttes støttebørsterne 5 i en støttebørsteende 10, og afstan- den fra støttebørsteenden 10 til profillisten 2 definerer en støttebørstehøjde 11. Ligeledes defineres en slibelærredslængde 12 som udstrækningen af slibelærredet 4 i længderetningen 3, og en støttebørstelængde 13 som udstrækningen af støttebørsterne S i længderetningen 3.

I den viste udførelse er slibelærredet 4 udført med et flertal af lameller 6, der i den konkrete udførelse tilnærmelsesvis har den samme lamellængde 14. Der er dog intet, der forhindrer, at lamellængden 14 varierer.

DK 180350 B1 13 I den viste udførelse er børstelængden 13 længere end lærredslængden 12, og der er et flertal af børstehår pr. lamellængde 14. I den viste udførelse er lærredshøjden 9 større end støttebørstehøjden 11. 3 Slibelærredets 4 passive side 15 er som vist vendt mod støttebørsterne 5. Figur 2 viser samme slibeelement 1 som i figur 1 fra en anden side, hvor specielt sli- belærredets 4's aktive side 16 fremgår.

Slibelærredets 4's aktive side 16 har et virksomt område 17 (markeret som ---), der er belagt med et slibemateriale 18. Det virksomme område 17 er et område ved et ydre frit kantområde 19 (markeret som …) af slibelærredet 4 fra slibelærredskanten 8 mod profilskinnen 2. Det er uvæsentligt om det ydre frie kantområde 19 har en højde, der er større end højden af det virksomme område 17. Det væsentlige er, at de to nævnte områder 17, 19 har et vist overlap. I den viste udførelse, og illustreret i udsnittet i figuren, er slibematerialet 18 tilveje- bragt som et superslibende materiale 20, som består af diamanter 21 i form af partikler

22. Her er tillige illustreret et pulver 23, som valgfrit kan anvendes sammen med par- tiklerne 22. Slibematerialet 18 er her tilvejebragt på et andet lærred 24, som igen er monteret i det virksomme område 17 af slibelærredet 4. I den konkrete udførelse er det andet lærred 24 limet på slibelærredet 4. I den viste udførelse er slibematerialet 18 på det andet lærred 24 opskåret svarende til lamellerne 6. Det ses her, at partiklerne 22 er placeret i rækker 26. Det er helt almindeligt ved kommercielt tilgængelige slibelærreder af denne type, at partiklerne anbringes i side- stillede rækker på et lærred. Partiklerne 22 i hver anden række 26 er placeret ud for hinanden set i længderetningen 3. Partiklerne 22 i de mellemliggende rækker 26 er placeret forsat ud for mellemrum. Således er rækkerne 26 af partikler 22 orienteret parallelt med højderetningen 7. Det ses ligeledes, at opskæringen er etableret parallelt med højderetningen 7 i mellemrum 30 mellem rækkerne 26. I disse mellemrum 30 er der ikke overlapning af partiklerne 22, således at mellemrummene 30 i slibelærredets længderetning 3 optræder uden slibemateriale.

Dette giver anledning til slibespor, idet områder på fladen 25 (se Fig. 3 og 4). som slibes med slibeelementet 1, ikke vil blive bestrøget af partiklerne 22. 3 Figur 3 viser et isometrisk billede af slibeelementet 1 med støttebørsterne 5 og slibe- lærredet 4's aktive side 16. Støttebørsteenden 10 hviler eller virker på en flade 25, hvilken flade 25 ligeledes sam- virker med slibelærredets 4 her passive side 15. Slibelærredet 4 har i det væsentligste en indre fleksibilitet og en ydre fleksibilitet, hvor den ydre fleksibilitet knytter sig til det virksomme område 17 af slibelærredet 4, og den indre fleksibilitet til området mellem det virksomme område 17 og profilskinnen 13 2. Figur 4 viser et isometrisk billede af shibeelementet 1, som fortrinsvis er et tværsnit vinkelret på længeretningen 3 af slibeelementet 1 i anvendelse eller virke med den aktive side 16 af slibelærredet 4 vendt mod fladen 25, hvor støttebørsterne 5 presser på slibelærredets 4 passive side 15, så det virksomme område 17 af slibelærredet 4 virker eller arbejder på fladen 25. Figur 5 illustrerer et udsnit af et slibelærred 4 til et slibeelement 9 ifølge den forelig- gende opfindelse.

Det i fig. 5 viste udsnit svarer til udsnittet i fig. 2 og illustrerer såle- des slibelærredet 16, hvorpå der er anbragt et andet lærred 24, hvor slibematerialet 18 er tilvejebragt.

Slibematerialet 18 er tilvejebragt i form af partikler 22, som er anbragt på rækker 26. Rækkeme 26 er anbragt parallelt med slibelærredets længderetning 3 og dermed vin- kelret på slibelærredets højderetning 7. Sliberækkerne har en orientering 28, som er anbragt under en vinkel 27 i forhold til højderetningen 7. Partiklerne 22 har en udstrækning 30 i rækkens orientering 28, som er større end en indbyrdes afstand 29 mellem partiklerne 22 i de sidestillede rækker 26. Endvidere er

DK 180350 B1 15 partiklerne anbragt forsat i forhold til hinanden i rækkerne 26. Herved opnås der over hele slibelærredets længderetning 3 en overlapning af slibepartikler, således at ethvert område af en flade 25, der bearbejdes, vil blive bestrøget af partikler 22 fra den ene eller anden række 26. 3 I fig. 6 er der et forstørret udsnit, som viser slibepartiklerne 22 placeret i rækker 26. Ligeledes er det mere tydeligt vist, at partiklernes udstrækning 30 er større end afstan- den 29 mellem partikler 22.

I fig. 6 er partiklerne vist med en stort set cirkulær form. Imidlertid kan partiklerne 22 alternativt have en anden form.

Fig. 7 illustrerer en flade 25, der er slebet med et traditionelt slibeelement af den type, som er illustreret 1 fig. 1. Det ses her, at fladen 25 er forsynet med slibespor eller for- dybninger 32. Disse er dannet i områder ud for hver række 26 af partikler 22, som i den kendte udformning har en ortentering i slibelærredets højderetning 7.

Imellem fordybningerne 32 er der områder med en plan overflade 31. Denne plane overflade 31 er en ubehandlet plan overflade, som optræder uden rubed. Den kan have en glathed, som gør det vanskeligt at opnå en vedhæftning for lak eller anden coating til fladen 25's plane overfalde 31. Disse plane overflader 31 vil tillige give anledning til uønsket refleksion og genskin fra indfaldende lys, da der ikke optræder diffusion ud fra de plane flader 31.

Fig. 8 illustrerer en flade 25, der er bearbejdet med et slibeelement ifølge den forelig- gende opfindelse. Det ses her, at hele oversiden af fladen 25 er bearbejdet af slibeele- menter, således at der fremkommer en række sidestillede slibespor eller fordybninger

32. Mellem de sidestillede slibespor eller fordybninger 32 er der tilvejebragt toppe 33, som er tilnærmelsesvis spidse.

Med denne slibning opnås en ruhed over hele fladen 25's overflade, hvilket forøger muligheden for vedhæftning af lak eller anden coating. Endvidere vil den ru overflade have en diffus tilbagekastning af indfaldende lys. Således vil genskin og refleksion stort set være undgået med en flade 25, som illustreret i fig. 8.

Der er foretaget forsøg med slibeelementer af den kendte type, som er dlustreret i fig. 1, og slibeelementer af den nye type, som er illustreret i fig. 5. Der er her foretaget forsøg på gelcoat og carbon.

Ved en komstørrelse på 200 har det ved gelcoat vist sig, at et slibeelement ifølge op- findelsen giver en ruhedsparameter - RA på 2,7, og med det kendte system en RA på 2,5. Tilsvarende er der ved carbon og kornstørrelse på 200 målt en RA på 2,8 med et slibeslement ifølge opfindelsen og en RA på 2,4 med det kendte slibeelement.

Endvidere har tests med komstørrelse på 120 vist en RA-værdi på 4,4 henholdsvis 3,6 for slibeelementet ifølge opfindelsen i forhold til det gamle på en gelcoat. På tilsva- rende måde er der ved en kornstørrelse på 120 i en carbon målt en RA på 3,4 hen- holdsvis 2,9 for et slibeelement ifølge opfindelsen i forhold til det gamle.

Med andre ord er der en dokumentation for en forbedret ruhed både med komstørrelse 120 og 200. For komstørrelse 120 er der således 22 % forøgelse i ruhedsværdien. Dette vil for kunder betyde en væsentlig forbedring ikke alene i vedhæftningsevne og reduceret refleksion men tillige i hastighed for slibning samt slibeelementernes stand- tid.

Claims (10)

1. DK 180350 B1 17

   PATENTKR AV I. Slibeelement (1) til brug i roterende slibe- eller pudseværktøj til brug ved slibning eller pudsning af flader og af typen, der omfatter en langstrakt profilskinne (2) samt et slibelærred (4) og støttebørster (5), og hvor slibelærredet (4) og støttebørsterne (5) er monteret i eller på profilskinnen (2), således at slibelærredet (4) ved sin passive side (15) er understøttet af støttebørstene (15), hvor slibelærredet udenfor profilskinnen (2) har en slibelærredshøjde (9) i en bøjderetning (7) samt en lærredslængde (12) i en længderetning (3), hvor støttebørsterne (5) og slibelærredet (4) har forskellige højder, støttebørstehøjde (11) henholdsvis slibelærredshøjden (9), ud fra profilskinnen (2), således at slibelærredet (4) er afsluttet af et ydre frit kantområde (19), der strækker sig ud over toppen af støttebørsterne (5) og et kort stykke ned langs støttebørsternes (5) ydre frie endedele (10), hvilket ydre frie kantområde (19) ved anvendelse udgør et virksomt område (17) af slibelærredets (4) aktive side (16), hvilket slibelærred (4) kun IS er belagt med slibemateriale (18) i det virksomme område (17), hvilket slibemateriale består af partikler (22) af for eksempel diamanter (21) eller tilsvarende materialer, hvilket slibelærred (4) er opskåret fra en ydre fri lærredskant (8) mod profilskinnen i retning parallelt med højderetningen (7) for dannelse af lameller (6), og hvilke partik- ler er placeret i sidestillede rækker (26), kendetegnet ved, at slibematerialets partikler (22) i en række (26) er placeret med partiklerne forsat i forhold til partiklerne (22) i sidestillede rækker (26), og at partiklerne i rækkerne (26) er anbragt med en indbyrdes afstand (29), således at der optræder en overlapning af slibepartiklerne i slibelærredets længderetning (3).
2. 2. Slibeelement (1) ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de sidestillede rækker (26) er placeret med deres orientering (28) under en vinkel (27), der er forskellig fra 0° i for- hold til højderetningen (7).
3. 3. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 2, kendetegnet ved, at de sidestillede rækker (26) er placeret med deres orientering (28) i længderetningen (3).
4. DK 180350 B1 18 4, Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at partiklerne (22) har en udstrækning (30) i rækkens orientering (28), som er større end den indbyrdes afstand (29) mellem partiklerne (22) i de sidestillede rækker (26) 3
5. 5. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at slibematerialet (18) er et superslibende materiale (20), som består af partikler- ne (22) samt pulver (23) af for eksempel diamanter (21) eller tilsvarende materialer.
6. 6. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det virksomme område (17) udgør mellem 4 og 2 og typisk omkring 1/3 af slibelærredets (4) slibelærredshøjde (9).
7. 7. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at slibelærredets (4) slibelærredshøjde (9) er på mellem 20 mm og 80 mm og typisk omkring 40 mm.
8. 8. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at slibematerialet (18) er hæftet til slibelærredet (4) i det virksomme område (17) med en binder, der binder nævnte partikler (22) til slibelærredet (4).
9. 9. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at slibematerialet (18) er tilvejebragt på et andet lærred (24), hvilket andet lærred (24) er monteret i det virksomme område (17) af slibelærredet (4).
10. 10. Slibeelement (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at en fleksibilitet af slibelærredet (4) i et område mellem det virksomme område og profilskinnen er større end fleksibiliteten af slibelærredet (4) 1 det virksomme om- råde.