DK178001B1 - Trampolin med fjederzoner - Google Patents

Abstract

Den foreliggende opfindelse angår et gymnastikredskab af den type, der typisk anvendes i forbindelse med udøvelse af springgymnastik, hvor gymnastikredskabet omfatter dels en trampolindug med en periferi og dels en ramme omkring periferien på den nævnte trampolindug, hvor trampolindug og ramme i det væsentlige udstrækker sig i det samme plan, og hvor der mellem trampolindugens periferi og rammen er arrangeret et antal fjederelementer. Det nye ved et gymnastikredskab ifølge opfindelsen er, at de nævnte fjederelementer er arrangeret i mindst to zoner, hvor en zone omfatter mindst ét første individuelt fjederelement, hvor det mindst ene første fjederelement har én samlet individuel fjederkarakteristik, og hvor mindst én anden zone omfatter mindst ét andet individuelt fjederelement, hvor det mindst ene andet fjederelement har mindst én anden samlet individuel fjederkarakteristik. Herved opnås den fordel, at gymnastikredskabet/trampolinen kan være indrettet med forskellige egenskaber på forskellige områder langs periferien.

Description

Trampolin med fjederzoner Opfindelsens område

Den foreliggende opfindelse angår et gymnastikredskab af den type, der typisk anvendes i forbindelse med udøvelse af springgymnastik, hvor gymnastikredskabet omfatter dels en trampolindug med en periferi og dels en ramme omkring periferien på den nævnte trampolindug, hvor trampolindug og ramme i det væsentlige udstrækker sig i det samme plan, og hvor der mellem trampolindugens periferi og rammen er arrangeret et antal fjederelementer.

Opfindelsens baggrund I forbindelse med udøvelse af springgymnastik er det almindeligt at anvende gymnastikredskaber, der også kendes under betegnelsen trampoliner, af mange forskellige slags, herunder såkaldte minitrampoliner eller afsætstrampoliner, der typisk anvendes i forbindelse med gulvgymnastik, samt stortrampoliner, der typisk anvendes som et selvstændigt idrætsredskab. I det følgende vil både begreberne gymnastikredskab og trampolin blive anvendt med hensyn til beskrivelsen af den kendte teknik og af opfindelsen.

Fælles for de kendte gymnastikredskaber/trampolintyper er, at de omfatter en ramme, hvori der er udspændt en trampolindug af et eftergiveligt materiale. Trampolindugen er fikseret eller udspændt i rammen under anvendelse af fjederelementer, mellem netop ramme og trampolindug.

Hvad der dog ikke er fælles for de kendte trampolintyper er, hvordan de anvendes og ikke mindst vægten på de forskelige brugere af trampolinen. Når eksempelvis en minitrampolin, også kendt som en afsætstrampolin, anvendes, er det for at give en gymnast et ekstra skub i en bestemt retning, for at han bedre kan udføre en given øvelse. Til det brug er trampolinen typisk skråtstillet og gymnasten udnytter den ved at løbe/springe ind imod trampolindugen, der så optager kraften fra gymnasten og returnerer den, så han hjælpes i sit spring.

Når der eksempelvis er tale om stortrampoliner, hvor en gymnast udfører en mængde spring, er trampolindugen typisk arrangeret vandret. I visse tilfælde kan der med en stortrampolin være tale om, at trampolinen er mere belastet i bestemte områder, særligt i det centrale område midt på trampolindugen, og som en konsekvens heraf, også en øget belastning af de fjederelementer, der er arrangeret mellem ramme og trampolindug ved midten af siderne. Under anvendelse af netop stortrampoliner har det gentagne gange vist sig, at trampolindugen presses eller strækkes i en sådan grad, at der kun er en ganske beskeden afstand til gulvet under trampolinen. Samtidig kan det konstateres, at særligt de fjederelementer, der er ved midten af rammens sider strækkes markant mere end de fjederelementer, der er tættere på hjørnerne af trampolinen.

Nogle trampoliner omfatter fjedersystemer, hvor en del af fjedrene kan strammes op, så de kan tilpasses til brugergruppen, f.eks. børn eller voksne, f.eks. ud fra vægt og/eller erfaring eller for at korrigere for at fjedrene med tiden mister noget af deres fjederkraft og bliver slappere med tiden, når trampolinen jævnligt er i brug. Eksempler på forskellige typer justerbare fjedersystemer til trampoliner er f.eks. beskrevet i US 4162063 A, US 2006/0247101A og NL 8702095 A.

For god ordens skyld skal det nævnes, at de foretrukne typer af fjederelementer er trækfjedre af spiralfjedertypen, men at der også anvendes eksempelvis elastiktove i visse typer af gymnastikredskaber/trampoliner.

Opfindelsens formål

Det er formålet med opfindelsen at angive en løsning på et gymnastikredskab/en trampolin, hvor gymnastikredskabet/trampolinen er mere optimal og effektiv sammenlignet med de kendte typer af gymnastikredskaber/trampoliner, og hvor der tages højde for den måde, hvorpå et redskab/en trampolin anvendes til specifikke øvelser. Samtidig er det formålet at anvise, hvordan fjederelementer kan monteres således, at det bidrager til, at en gymnast bedre kan udføre givne gymnastiske øvelser på eller med gymnastikredskabet/trampolinen.

Beskrivelse af opfindelsen

Som også nævnt i indledningen angår opfindelsen et gymnastikredskab af den type, der typisk anvendes i forbindelse med udøvelse af springgymnastik, hvor gymnastik redskabet omfatter dels en trampolindug med en periferi og dels en ramme omkring periferien på den nævnte trampolindug, hvor trampolindug og ramme i det væsentlige udstrækker sig i det samme plan, og hvor der mellem trampolindugens periferi og rammen er arrangeret et antal fjederelementer.

Det nye ved et gymnastikredskab ifølge opfindelsen er, at den effekt og den retning, som en trampolindug reflekterer en bruger med, er tilpasset til gymnastikredskabets specifikke anvendelse ved at de nævnte fjederelementer er arrangeret i mindst to zoner, hvor en zone omfatter mindst ét første individuelt fjederelement, hvor det mindst ene første fjederelement har én samlet individuel fjederkarakteristik, og hvor mindst én anden zone omfatter mindst ét andet individuelt fjederelement, hvor det mindst ene andet fjederelement har mindst én anden samlet individuel fjederkarakteristik.

Herved opnås den fordel, at gymnastikredskabet/trampolinen kan være indrettet med forskellige egenskaber på forskellige områder langs periferien. En zone kan i princippet bestå af et fjederelement, eksempelvis en spiraltrækfjeder, der har sin egen specifikke karakteristik, men en zone kan også bestå af eksempelvis en serie på fem eller ti ens fjederelementer, der kan være arrangeret på en strategisk måde på trampolinen i forhold til den specifikke anvendelse, som trampolinen er tilpasset til, så gymnasten kan optimere sit spring, som beskrevet nærmere nedenfor. Et fjederelement skal i denne forbindelse betragtes som en fjeder, der strækker sig mellem ramme og trampolindug og kan i princippet bestå af et elastiktov, der således udgør en mængde fjederelementer, eller af andre fjedrende anordninger, hvormed den nødvendige elastici-tet/fjederevne kan opnås.

I en udførelsesform af et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan gymnastikredskabet langs en del af periferien omfatte én type ensartede fjederelementer med en første fjederkarakteristik, og langs en anden del af periferien omfatte én anden type ensartede fjederelementer med en anden fjederkarakteristik. En trampolin kan således være med strammere fjedre langs en forkant, mens der ved sidekanter er en mindre stram fjeder og ved en bagkant et fjederelement med en tredje karakteristik. Opfindelsen angår overordnet set at udnytte fjedre med forskellige egenskaber på en trampolin, hvor fjedrene er arrangeret i zoner i udvalgte områder langs trampolinens periferi. Der kan være tale om, at eksempelvis en side på en minitrampolin er forsynet med fjedre med en alternativ fjederkarakteristik set i forhold til de fjedre, der er arrangeret på resten af trampolinen. En sådan montering af fjederelementer vil kunne bidrage positivt til en gymnasts udnyttelse af minitrampolinen under udøvelse af et spring. Netop ved at tilpasse fjedrenes karakteristik i zoner, eksempelvis langs én side på en minitrampolin, kan der opnås et ekstra skub i en bestemt retning, hvilket har en betydelig effekt for gymnasten. Den ekstra effekt skyldes primært, at gymnastens tilløb, der jo er vandret, lettere omsættes til et skub i den rigtige retning, der nærmere kan betegnes som ”op og fremadrettet”, når fjederpåvirkningen ikke er ens ved alle sider af en minitrampolin.

Hvis man betragter en trampolin og en brugers anvendelse af trampolinen teoretisk i forhold til Newtons 2. lov som et elastisk stød, så vil en trampolin ifølge den kendte teknik - altså en trampolin med ens fjederelementer ved sine sider - aflevere den kraft den påvirkes med, i samme retning som kraften kommer fra, hvis kraften er vinkelret på overfladen. Hvis en trampolin derimod er skråstillet, ’’ideel” og anvendes som afsætstrampolin for en gymnast, der løber i vandret retning og springer ind i trampolinens dug med en vandret kraft, så vil trampolinen sende sin kraft i en retning, der overordnet set svarer til kraftens indfaldsvinkel blot spejlvendt og derfor videre i en tilsvarende vinkel. Teoretisk set svarer det til den fysiske situation, hvor indfaldsvinkel er lig med udfaldsvinkel - vel at bemærke i en teoretisk og ideel situation.

Ved at indrette et gymnastikredskab eller en trampolin med fjederelementer i zoner, kan der justeres på hvordan kraften, der tilføres en trampolin (den indadrettede kraft), kan returneres og med hensyn til skråtstillede trampoliner, kan der justeres på forholdet mellem retningen på den indadrettede kraft i forhold til den udadrettede kraft. Herved kan en gymnast opnå et mere effektivt spring, idet hans kræfter anvendes mere optimalt i afsættet.

Det overordnede formål med at differentiere fjedrene er at opnå specielle og ønskede egenskaber ved et gymnastikredskab/en trampolin, idet trampolinen således kan udvise egenskaber, der er tilpasset den enkelte bruger eller øvelse, der udføres på trampolinen. Det kan også være, at valget af fjedersammensætningen er afstemt i forhold til en trampolindugs egenskaber i respektive retninger, der er relateret til eksempelvis vævning af trampolindugen.

Et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan være udført således, at gymnastikredskabet langs i det mindste en del af periferien omfatter mindst to fjederelementer med i det mindste to forskellige fjederkarakteristikker, hvor de respektive fjederelementer er arrangeret blandet og i en regelmæssig orden. Der kan således eksempelvis være tale om, at hver anden eller tredje fjederelement er forskellige fra en eller flere andre fjederelementer på en trampolin. Der kan være placeret grupper af ens fjederelementer mellem grupper af andre ens fjederelementer, hvor fjederelementer i de respektive grupper kan være forskellige. Det kan således være, at der i zoner af en given størrel-se/længde langs en periferi på en trampolin, er monteret differentierede fjedre. Sådanne fjedre kan være en klassisk spiraltrækfjeder, men også andre typer af fjedre vil kunne anvendes, herunder gummifjedre og elastiksnore. En trampolin kan eksempelvis være udstyret med en mængde af fjederelementer langs en side, hvor stivheden af de respektive fjederelementer er tiltagende imod midten af trampolinens side, eller hvor stivheden/elasticiteten på anden vis er bestemt symmetrisk eller asymmetrisk langs hele eller en del af en periferi eller en side på en trampolin.

Et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan være en trampolin med en trampolindug, hvor trampolindugen er i det væsentlige horisontal, når trampolinen henstår klar til brug.

Et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan også være en trampolin med en trampolindug, hvor trampolindugen er skråtstillet i forhold til horisontalt, når trampolinen henstår klar til brug.

Som nævnt ovenfor kan der således være tale om såvel stortrampoliner, afsætstrampo-liner/minitrampoliner, havetrampoliner og andre typer af trampoliner som allerede kendes.

I en variant af et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan gymnastikredskabet have en ramme og en trampolindug med en overordnet rektangulær facon, set i det plan, hvor såvel ramme som trampolindug udstrækker sig.

Et sådant gymnastikredskab kan med fordel være indrettet således, at gymnastikredskabet langs én side, mellem ramme og trampolindug, omfatter én type fjederelementer og ved de øvrige tre sider, mellem ramme og trampolindug, omfatter en anden type fjederelementer. Herved kan der opnås en justering af den effekt og den retning, som en trampolindug reflekterer den kraft, som den påvirkes, med. En gymnast kan således optimere sit spring.

Et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan også være et gymnastikredskab med en ramme og en trampolindug med en overordnet cirkulær facon set i det plan, hvor såvel ramme som trampolindug udstrækker sig. Langs periferien af en sådan ramme og trampolindug kan der som allerede nævnt være anbragt fjederelementer, med flere forskellige fjederkarakteristikker, der således kan være mere eller mindre elasti-ske/stive.

Placeringen af sådanne zoner af fjederelementer kan være valgt efter overordnede retningslinjer, beregninger eller filosofier, men kan også være valgt af personlige og individuelle årsager, herunder som følge af kropsvægt, hastighed, hvormed der lø-bes/springes ind i trampolindugen eller som følge af en mængde andre forhold.

Et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan være opbygget således, at gymnastikredskabet omfatter mindst ét fjederelement, der er opbygget med mindst én trykfjeder, hvor den mindst ene trykfjeder er arrangeret i et fjederhus, hvor fjederhuset omfatter fikseringsmidler for fiksering til rammen og til trampolindugen, samt midler for sammentrykning af den mindst ene trykfjeder, når der udføres et træk i de nævnte fikseringsmidler. Et fjederhus behøver ikke nødvendigvis at være et lukket hus, hvori der er monteret en eller flere fjedre, men kan udgøres af en hvilken som helst konstruktion eller indretning, hvormed det er muligt ved en trækkraft at udøve en sammentrykning af et fjederelement.

Hermed kan en trykfjeder anvendes som en trækfjeder, idet det omtalte fjederhus i princippet omformer trækkraften til en trykkraft på det eller de respektive trykfjedre. Sådanne trykfjedre kan være spiralfjedre, en elastomer, tallerkenfjedre, enhver mekanisk, luft- eller gasfjeder eller kombinationer heraf. De nævnte typer af fjedre kan ligeledes anvendes i en trækfjederkonfiguration.

I en variant af et gymnastikredskab ifølge opfindelsen kan et gymnastikredskab omfatte mindst ét fjederelement, der er opbygget med en progressiv fjederkarakteristik, hvor et sådant fjederelement, er sammensat af flere del-fjederelementer. Et fjederelement kan således være sammensat af eksempelvis to trykfjedre med hver sin fjederkarakteristik, hvilket tilsammen udgør et progressivt fjederelement. Der kan også anvendes en eller flere trykfjedre, der trykkes sammen ved træk i en eller flere trækfjedre, hvilket også kan medføre en progressiv fjederkarakteristik. Endvidere angår opfindelsen også selve det at anvende fjedre med en specifik fjederkarakteristik og/eller facon i de respektive zoner. Netop faconen på eksempelvis viklede spiralfjedre kan tilpasses således, at de ønskede karakteristika opnås, men en sådan ønsket fjederkarakteristik vil også kunne opnås med andre typer af fjedre. Et fjederelement kan således være viklet med divergerende diameter og/eller stigning, hvilket har indflydelse på fjederkarakteristikken og om den er progressiv eller ej.

Et fjederelement kan som nævnt være et hvilket som helst eftergivende og elastisk element, der kan udøve de ønskede egenskaber, og opfindelsen som sådan angår derfor ikke nogen bestemt type af fjederelementer, men det skal dog nævnes, at der traditionelt set foretrækkes spiralfjedre, men at også elastiktove og altså alle andre typer af fjederelementer vil kunne anvendes ifølge opfindelsen.

T egningsbeskri velse I det følgende beskrives opfindelsen under henvisning til tegningen hvor:

Fig. 1 viser en rektangulær trampolin med fjederelementer i zoner.

Fig. 2 viser en cirkulær trampolin med fjederelementer i zoner.

Fig. 3 viser en fjederelement i et fjederhus.

Fig. 4 viser en andet fjederelement i et fjederhus.

I beskrivelsen af figurerne vil identiske eller tilsvarende elementer blive betegnet med samme henvisningsbetegnelse i de forskellige figurer. Der vil således ikke blive givet en forklaring af alle detaljer i forbindelse med hver enkelt figur/udførelsesform.

Liste over henvisningsbetegnelser 1 Gymnastikredskab/trampolin 2 ramme 3 trampolindug 4 fjederelement 5 side på ramme/trampolindug 6 zone 7 trykfjeder 8 fjederhus 9 fikseringsmidler 10 trækfjeder

Detaljeret beskrivelse af opfindelsen I fig. 1 ses et gymnastikredskab 1, her i form af en rektangulær trampolin, der omfatter en udvendig ramme 2 og en indvendig trampolindug 3, der er fikseret i rammen 2 med et antal fjederelementer 4 langs siderne 5.1 den viste variant af et gymnastikredskab 1 er der for at illustrere forskellige konfigurationer af zoner 6 vist flere konfigurationer i samme figur.

Ved en første ende side 5’ er hele siden 5’ forsynet med fjederelementer 4’, der er anderledes end de fjederelementer 4, der sidder ved den modstående anden ende side 5.1 denne konfiguration udgør hele enden siden 5 og 5’ hver sin zone 6 og 6’. På den første side 5” er der ved midten arrangeret fem fjederelementer 4” med en anden karakteristik end de øvrige fjederelementer 4 langs denne side, hvilket betyder, at der her er tale om to zoner 6, nemlig en ved hver side af en central zone 6”. Ved den modstående anden side 5”’ er der to zoner 6, med hver fire fjederelementer 4 og centralt er der syv zoner 6”’, der her er vist med forskellige stregtykkelser. Stregtykkelserne illustrerer, at det midterste fjederelement 4’” er det stiveste, og at stivheden er aftagende i de sideordnede fjederelementer 4”’. Hvert fjederelement 4 på denne side 5” ’ er således en zone i den centrale del, der her er vist med parentesen 6”’.

Det er klart, at et gymnastikredskab 1 næppe vil være konfigureret på denne måde, og figuren bør derfor alene betragtes som en illustration, der viser forskellige muligheder. Typisk vil en rektangulær trampolin 1 være konfigureret ens på to sider/ender 5 overfor hinanden.

Fig. 2 viser et gymnastikredskab 1 i form af en cirkulær trampolin, hvor der i en ramme 2 er monteret en trampolindug 3 med et antal fjederelementer 4. I den viste konfiguration er hvert fjederelement 4 i princippet en zone 6, idet hvert andet fjederelement 4 er med en anden stivhed/fjederkarakteristik - markeret med forskellige stregtykkelser, hvor 6 er en type, mens 6’ er en anden type.

I fig. 3 ses et fjederelement 4, der omfatter en trykfjeder 7 i et fjederhus 8, hvor fjederhuset 8 har fikseringsmidler 9 for fiksering på en ramme 2 og til en trampolindug 3, som vist i fig. 1 og 2. Denne variant af et fjederelement 4 er anderledes end de klassiske trækfjedre, idet der anvendes en eller flere trykfjedre 7, der via et træk i fjederhuset 8 i pilens retning, udviser en progressiv fjederkarakteristik. I fig. 3 er dette illustreret ved, at stigningen på trykfjederen 7 er forskellige i de to ender. Progressive fjedre er kendte fra andre typer applikationer, men har hidtil ikke været benyttet i forbindelse med trampoliner.

Endelig ses der i fig. 4 endnu en variant af et fjederelement 4, der omfatter en trykfjeder 7 i et fjederhus 8. Her er der dog arrangeret en trækfjeder 10 mellem de to fikseringsmidler 9, og denne trækfjeder kan med fordel være den stiveste af de to fjedre 7 og 10, idet trækfjederen 10 så først aktiveres, når trykfjederen 7 har udført det arbejde, som den er tiltænkt. Andre konfigurationer er selvfølgelig mulige også.

De viste varianter af fjederelementer er spiralfjedre, men også andre typer herunder elastomerfjedre, gas- og luftfjedre og alle mulige andre typer af fjedre og kombinationer heraf vil kunne anvendes til et gymnastikredskab ifølge opfindelsen.

Claims (10)

1. Gymnastikredskab af den type, der typisk anvendes i forbindelse med udøvelse af springgymnastik, hvor gymnastikredskabet omfatter dels en trampolindug med en periferi og dels en ramme omkring periferien på den nævnte trampolindug, hvor trampolindug og ramme i det væsentlige udstrækker sig i det samme plan, og hvor der mellem trampolindugens periferi og rammen er arrangeret et antal fjederelementer, kendetegnet ved, at den effekt og den retning, som en trampolindug reflekterer en bruger med, er tilpasset til gymnastikredskabets specifikke anvendelse ved at de nævnte fjederelementer er arrangeret i mindst to zoner, hvor en zone omfatter mindst ét første individuelt fjederelement, hvor det mindst ene første fjederelement har én samlet individuel fjederkarakteristik, og hvor mindst én anden zone omfatter mindst ét andet individuelt fjederelement, hvor det mindst ene andet fjederelement har mindst én anden samlet individuel fjederkarakteristik.

2. Gymnastikredskab ifølge krav 1, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet langs en del af periferien omfatter én type ensartede fjederelementer med en første fjederkarakteristik, og langs en anden del af periferien omfatter én anden type ensartede fjederelementer med en anden fjederkarakteristik.

3. Gymnastikredskab ifølge krav 1, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet langs i det mindste en del af periferien omfatter mindst to fjederelementer med i det mindste to forskellige fjederkarakteristikker, hvor de respektive fjederelementer er arrangeret blandet og i en regelmæssig orden.

4. Gymnastikredskab ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet er en trampolin med en trampolindug, hvor trampolindugen er i det væsentlige horisontal, når trampolinen henstår klar til brug på et horisontalt underlag.

5. Gymnastikredskab ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet er en trampolin med en trampolindug, hvor trampolindugen er skråtstillet i forhold til horisontalt, når trampolinen henstår klar til brug på et horisontalt underlag.

6. Gymnastikredskab ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet har en ramme og en trampolindug med en overordnet rektangulær facon, set i det plan, hvor såvel ramme som trampolindug udstrækker sig.

7. Gymnastikredskab ifølge krav 6, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet langs én side, mellem ramme og trampolindug, omfatter én type fjederelementer og ved de øvrige tre sider, mellem ramme og trampolindug, omfatter en anden type fjederelementer.

8. Gymnastikredskab ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet har en ramme og en trampolindug med en overordnet cirkulær facon, set i det plan, hvor såvel ramme som trampolindug udstrækker sig.

9. Gymnastikredskab ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet omfatter mindst ét fjederelement, der er opbygget med mindst én trykfjeder, hvor den mindst ene trykfjeder er arrangeret i et fjederhus, hvor fjederhuset omfatter fikseringsmidler for fiksering til rammen og til trampolindugen, samt midler for sammentrykning af den mindst ene trykfjeder, når der udføres et træk i de nævnte fikseringsmidler.

10. Gymnastikredskab ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 9, kendetegnet ved, at gymnastikredskabet omfatter mindst ét fjederelement, der er opbygget med en progressiv fjederkarakteristik, hvor et sådant fjederelement, er sammensat af flere del-fjederelementer.