DK176057B1 - Secreted ligand-binding receptor analogues e.g. PDGF receptor - used in assays, in purifications and as or with therapeutic agents - Google Patents
Secreted ligand-binding receptor analogues e.g. PDGF receptor - used in assays, in purifications and as or with therapeutic agents Download PDFInfo
- Publication number
- DK176057B1 DK176057B1 DK200500388A DKPA200500388A DK176057B1 DK 176057 B1 DK176057 B1 DK 176057B1 DK 200500388 A DK200500388 A DK 200500388A DK PA200500388 A DKPA200500388 A DK PA200500388A DK 176057 B1 DK176057 B1 DK 176057B1
- Authority
- DK
- Denmark
- Prior art keywords
- pdgf
- tfo
- fragment
- plasmid
- tfu
- Prior art date
Links
Landscapes
- Medicines That Contain Protein Lipid Enzymes And Other Medicines (AREA)
Abstract
Description
DK 176057 B1DK 176057 B1
Fremgangsmåde til fremstilling af en secerneret, biologisk aktiv peptid-dimer.Process for preparing a secreted, biologically active peptide dimer.
Den foreliggende opfindelse angår fremstilling af en secerneret, biologisk 5 aktiv peptiddimer.The present invention relates to the preparation of a secreted, biologically active peptide dimer.
I højere eukaryotiske celler er vekselvirkningen mellem receptorer og ligander (f.eks. hormoner) af central vigtighed ved overføringen af og svaret på en række ekstracellulære signaler. Det er almindeligt accepteret, at hormoner og 10 vækstfaktorer udløser deres biologiske funktioner ved at bindes til specifikke genkendelsessteder (receptorer) i deres målcellers plasmamembraner. Efter ligandbinding gennemgår receptoren en konformationsændring, hvilket fremkalder sekundære cellulære svar, som resulterer i aktiveringen eller hæmningen af intracellulære processer. Stimuleringen eller blokeringen af en så-15 dan vekselvirkning ved hjælp af farmakologiske midler har en vigtig terapeutisk betydning for en lang række sygdomme.In higher eukaryotic cells, the interaction between receptors and ligands (eg, hormones) is of central importance in the transmission of and response to a variety of extracellular signals. It is widely accepted that hormones and growth factors trigger their biological functions by binding to specific recognition sites (receptors) in the plasma membranes of their target cells. Following ligand binding, the receptor undergoes a conformational change, eliciting secondary cellular responses that result in the activation or inhibition of intracellular processes. The stimulation or blocking of such interaction by pharmacological agents has an important therapeutic significance for a wide variety of diseases.
Ligander falder i to klasser: de ligander, som har stimulerende aktivitet, og som kaldes agonister, og de ligander, som blokerer de virkninger, der udlø-20 ses af de oprindelige ligander, og som kaldes antagonister. Opdagelsen af agonister, som har en anden struktur og sammensætning end den oprindelige ligand, kan være medicinsk nyttig. Navnlig kan agonister, som er mindre end den oprindelige ligand, være specielt nyttige. Biotilgængeligheden af disse mindre agonister kan være større end biotilgængeligheden af den oprin-25 delige ligand. Dette kan navnlig være vigtigt ved topiske anvendelser og i de tilfælde, hvor diffusion af agonisten til dets målsteder er hæmmet ved dårlig cirkulation. Agonister kan også have lidt anderledes spektre for biologisk aktivitet og/eller forskellige styrker, hvilket gør det muligt at anvende dem i meget specifikke situationer. Agonister, som er mindre og kemisk enklere end 30 den native ligand, kan fremstilles i større mængder og ved en lavere omkostning. Identifikationen af antagonister, som specifikt f.eks. blokerer vækst- DK 176057 B1 2 faktorreceptorer, har vigtige farmaceutiske anvendelser. Antagonister, som blokerer receptorer over for virkningen af den endogene, native ligand, kan anvendes som terapeutiske midler ved tilstande, som omfatter atherosklero-se, autokrine tumorer, fibroplasi og keloiddannelse.Ligands fall into two classes: the ligands that have stimulating activity, called agonists, and the ligands that block the effects triggered by the original ligands, called antagonists. The discovery of agonists, which have a different structure and composition than the original ligand, may be medically useful. In particular, agonists smaller than the original ligand may be particularly useful. The bioavailability of these minor agonists may be greater than the bioavailability of the original ligand. This may be particularly important in topical applications and in cases where diffusion of the agonist to its target sites is inhibited by poor circulation. Agonists may also have slightly different spectra for biological activity and / or different strengths, allowing them to be used in very specific situations. Agonists which are smaller and chemically simpler than the native ligand can be produced in greater quantities and at a lower cost. The identification of antagonists, which specifically e.g. blocks growth- DK 176057 B1 2 factor receptors, has important pharmaceutical applications. Antagonists that block receptors against the action of the endogenous native ligand can be used as therapeutic agents in conditions which include atherosclerosis, autocrine tumors, fibroplasia and keloid formation.
55
Opdagelsen af nye ligander, som kan anvendes ved farmaceutiske anvendelser, har været centreret omkring udformningen af forbindelser ved kemisk modifikation, fuldstændig syntese og screening af potentielle ligander ved komplekse og dyre screeningsprocedurer. Processen til udformning af 10 en ny ligand begynder sædvanligvis med ændringen af strukturen af det oprindelige effektormolekyle. Hvis det er kendt, at det oprindelige effektormole-kyle er kemisk enkelt, f.eks. en catecholamin eller prostaglandin, er opgaven forholdsvis ligetil. Hvis liganden imidlertid er strukturelt kompleks, f.eks. et peptid hormon eller en vækstfaktor, bliver arbejdet med at finde et molekyle, 15 som er funktionelt ækvivalent med den oprindelige ligand, yderst vanskeligt.The discovery of new ligands that can be used in pharmaceutical applications has been centered on the design of compounds by chemical modification, complete synthesis and screening of potential ligands by complex and expensive screening procedures. The process of forming a new ligand usually begins with the change of structure of the original effector molecule. If it is known that the original effector molecule is chemically simple, e.g. a catecholamine or prostaglandin, the task is relatively straightforward. However, if the ligand is structurally complex, e.g. a peptide hormone or growth factor, the work of finding a molecule that is functionally equivalent to the original ligand becomes extremely difficult.
For tiden bliver potentielle ligander screenet ved radioligandbindingsmetoder (Lefkowitz et al., Biochem. Biophys. Res. Comm. 60: 703-709, 1974; Aur-bach et al., Science 186: 1223-1225, 1974; Atlas et al., Proc. Natl. Acad. Sci.Currently, potential ligands are screened by radioligand binding methods (Lefkowitz et al., Biochem. Biophys. Res. Comm. 60: 703-709, 1974; Aur-bach et al., Science 186: 1223-1225, 1974; Atlas et al. , Proc Natl Acad Sci.
20 USA 71: 4246-4248, 1974). Potentielle ligander kan undersøges direkte ved binding af de radioaktivt mærkede forbindelser til responderende celler, til sprængte cellers membranfraktioner eller til opløseliggjorte receptorer. Alternativt kan potentielle ligander undersøges ved deres evne til at konkurrere med en kendt, mærket ligand om celleoverfladereceptorer.USA 71: 4246-4248, 1974). Potential ligands can be directly assayed by binding the radiolabeled compounds to responding cells, to disrupted cell membrane fractions, or to solubilized receptors. Alternatively, potential ligands may be investigated by their ability to compete with a known, labeled ligand for cell surface receptors.
2525
Det gunstige resultat af disse procedurer afhænger af tilgængeligheden af reproducerbare, højkvalitetspræparationer af membranfraktioner eller receptormolekyler såvel som isoleringen af responderende cellelinier. Frembringelsen af membranfraktioner og opløselige receptormolekyler involverer om-30 fattende manipuleringer og komplekse rensningstrin. Isoleringen af membranfraktioner kræver en forsigtig behandling af præparationen, en procedu- 3 DK 176057 B1 re, som ikke egner sig til kommerciel produktion. Det er meget vanskeligt at opretholde en høj biologisk aktivitet og biokemisk renhed af receptorer, når de renses ved klassiske proteinkemiske metoder. Da receptorer er integrerede membranproteiner, kræver de besværlige oprensningsprocedurer, som 5 omfatter anvendelsen af detergenter og andre opløsningsmidler, der interfererer med deres biologiske aktivitet. Når disse membranpræparationer anvendes i ligandbindingsanalyser, resulterer de typisk i lav reproducerbarhed på grund af membranpræparationemes variationer.The beneficial result of these procedures depends on the availability of reproducible, high-quality preparations of membrane fractions or receptor molecules as well as the isolation of responding cell lines. The generation of membrane fractions and soluble receptor molecules involves extensive manipulations and complex purification steps. The isolation of membrane fractions requires careful treatment of the preparation, a procedure which is not suitable for commercial production. It is very difficult to maintain a high biological activity and biochemical purity of receptors when purified by classical protein chemical methods. Since receptors are integral membrane proteins, they require cumbersome purification procedures which include the use of detergents and other solvents that interfere with their biological activity. When these membrane preparations are used in ligand binding assays, they typically result in low reproducibility due to the variations of the membrane preparations.
10 Som ovenfor anført kræver ligandbindingsanalyser isoleringen af responderende cellelinier. Ofte svarer kun en begrænset undergruppe af celler på et bestemt middel, og sådanne celler svarer måske kun under bestemte betingelser. Ydermere kan det være vanskeligt at dyrke disse celler i kultur, eller de kan have et lavt antal receptorer. De for tiden opnåelige celletyper, som 15 svarer på en blodpladeafledt vækstfaktor (PDGF), indeholder f.eks. kun et lavt antal receptorer pr. celle (op til 4 x 105; se Bowen-Pope og Ross, J. Biol.As noted above, ligand binding assays require the isolation of responding cell lines. Often, only a limited subset of cells respond to a particular agent, and such cells may respond only under certain conditions. Furthermore, it may be difficult to grow these cells in culture or they may have a low number of receptors. The currently available cell types that respond to a platelet-derived growth factor (PDGF) contain, e.g. only a low number of receptors per cell (up to 4 x 105; see Bowen-Pope and Ross, J. Biol.
Chem. 257: 5161-5171, 1982), hvorved der kræves et stort antal celler for at analysere PDGF-analoger eller -antagonister.Chem. 257: 5161-5171, 1982), which requires a large number of cells to analyze PDGF analogs or antagonists.
20 På nuværende tidspunkt er der kun blevet identificeret få naturligt forekommende, secernerede receptorer, f.eks. interleukin-2-receptoren (IL-2-R). Rubin et al. (J. Immun. 135: 3172-3177, 1985) har omtalt frigørelsen af store mængder af IL-2-R i dyrkningsmediet fra aktiverede T-cellelinier. Bailon et al. (Bio/Technology 5: 1195-1198, 1987) har omtalt anvendelsen af en matrix-25 bundet interleukin-2-receptor (IL-2-R) til oprensning af rekombinant interleu-kin-2.At present, only a few naturally occurring secreted receptors have been identified, e.g. interleukin-2 receptor (IL-2-R). Rubin et al. (J. Immun. 135: 3172-3177, 1985) have disclosed the release of large amounts of IL-2-R into the culture medium from activated T cell lines. Bailon et al. (Bio / Technology 5: 1195-1198, 1987) has disclosed the use of a matrix-bound interleukin-2 receptor (IL-2-R) for the purification of recombinant interleukin-2.
Tre andre receptorer er blevet secerneret fra pattedyrceller. Insulinreceptoren (Ellis et al., J. Cell Biol. 150: 14a, 1987), den cellulære HIV-1-30 kappeglycoproteinreceptor CD4 (Smith et al., Science 238:1704-1707,1987) og den epidermale vækstfaktorreceptor (EGF-receptor) (Livneh et al., J. Biol.Three other receptors have been secreted from mammalian cells. The insulin receptor (Ellis et al., J. Cell Biol. 150: 14a, 1987), the cellular HIV-1-30 envelope glycoprotein receptor CD4 (Smith et al., Science 238: 1704-1707, 1987) and the epidermal growth factor receptor (EGF). receptor) (Livneh et al., J. Biol.
4 DK 176057 B14 DK 176057 B1
Chem. 261: 12490-12497, 1986) er blevet secerneret fra pattedyrceller under anvendelse af trunkerede cDNA'er, der koder for dele af de ekstracellulære domæner.Chem. 261: 12490-12497, 1986) have been secreted from mammalian cells using truncated cDNAs encoding portions of the extracellular domains.
5 Inden for fagområdet er der derfor behov for en fremgangsmåde til fremstilling af secernerede receptorer. Der er endvidere et behov for et analysesystem, som tillader en omfattende screening af forbindelser, der virker på højere eukaryotiske celler via specifikke overfladereceptorer. Dette analysesystem skal være hurtigt, billigt og kunne tilpasses en omfattende screening.Therefore, in the art, a process for producing secreted receptors is needed. Furthermore, there is a need for an assay system that allows for comprehensive screening of compounds acting on higher eukaryotic cells via specific surface receptors. This analysis system must be fast, inexpensive and adaptable to a comprehensive screening.
10 Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes en sådan fremgangsmåde og et sådant analysesystem, og der tilvejebringes endvidere andre beslægtede fordele.The present invention provides such a method and assay system and further related benefits are provided.
I korthed angår den foreliggende opfindelse fremgangsmåder til fremstilling 15 af secernerede, biologisk aktive peptiddimerer.Briefly, the present invention relates to processes for the preparation of secreted, biologically active peptide dimers.
Ifølge ét aspekt, angår opfindelsen en fremgangsmåde til fremstilling af en secerneret, biologisk aktiv peptiddimer, der er ejendommelig ved, at der i en værtscelle indføres en DNA-konstruktion, som er i stand til at styre ekspres-20 sionen og secerneringen af en biologisk aktiv peptiddimer, hvilken DNA-konstruktion indeholder en transkriptionspromotor, der på funktionsdygtig måde er koblet til mindst én secemeringssignalsekvens, som nedenstrøms og i korrekt læseramme efterfølges af en DNA-sekvens, der koder for et peptid, som kræver dimerisering for biologisk aktivitet, og som er fusioneret til et 25 dimeriseringsprotein, at værtscellen dyrkes i et hensigtsmæssigt vækstmedium under betingelser, som tillader dimerisering og secernering af peptiddi-meren, og at peptiddimeren isoleres fra værtscellen.According to one aspect, the invention relates to a method for producing a secreted, biologically active peptide dimer, characterized by introducing into a host cell a DNA construct capable of directing the expression and secretion of a biological agent. active peptide dimer, which DNA construct contains a transcriptional promoter operably linked to at least one secretion signal sequence downstream and in proper reading frame followed by a DNA sequence encoding a peptide requiring dimerization for biological activity and which is fused to a dimerization protein, that the host cell is grown in a suitable growth medium under conditions which allow dimerization and secretion of the peptide dimer, and that the peptide dimer is isolated from the host cell.
I én udførelsesform for den foreliggende opfindelse er værtscellen en gærcel-30 le, som bærer en defekt i et gen, hvis produkt er nødvendigt for tilføjelsen af ydre-kæde-oligosaccharidenheder til glycoproteiner.In one embodiment of the present invention, the host cell is a yeast cell carrying a defect in a gene whose product is necessary for the addition of outer chain oligosaccharide units to glycoproteins.
5 DK 176057 B1 I en foretrukken udførelsesform er værtscellen en gærcelle, som indeholder en genetisk defekt i MNN9-genet eller en afbrydelse i MNN9-genet.In a preferred embodiment, the host cell is a yeast cell containing a genetic defect in the MNN9 gene or an interruption in the MNN9 gene.
5 I en anden udførelsesform er secemeringssignalsekvensen er udvalgt fra gruppen bestående af MFa1-præ-pro-sekvensen, PH05-signalsekvensen, BAR1-signalsekvensen, SUC2-signalsekvensen, PDGF- receptorsignalsekvensen og museimmunoglobulin V^-signalsekvensen.In another embodiment, the secretion signal sequence is selected from the group consisting of the MFa1 pre-pro sequence, PH05 signal sequence, BAR1 signal sequence, SUC2 signal sequence, PDGF receptor signal sequence and mouse immunoglobulin V1 signal sequence.
10 I en tredje udførelsesform omfatter dimeriseringsproteinet i det mindste en del af et protein udvalgt fra gruppen bestående af en let immunoglobulinkæ-de, en tung immunoglobulinkæde og gærinvertase, hvorhos denne del associerer som en dimer på en covalent eller ikke-covalent måde.In a third embodiment, the dimerization protein comprises at least a portion of a protein selected from the group consisting of a light immunoglobulin chain, a heavy immunoglobulin chain, and yeast invertase, wherein this portion associates as a dimer in a covalent or non-covalent manner.
15 I en fjerde udførelsesform er dimeriseringsproteinet udvalgt fra gruppen bestående af et hængselområde i en tung immunoglobulinkæde og gærinvertase.In a fourth embodiment, the dimerization protein is selected from the group consisting of a hinge region of a heavy immunoglobulin chain and yeast invertase.
I en femte udførelsesform er det peptid, som kræver dimerisering for biolo-20 gisk aktivitet, udvalgt fra gruppen bestående af et polypeptid, som omfatter . den i figur viste aminosyresekvens fra isoleucin nr. 29 til lysin nr. 531, og et polypeptid, som omfatter den i figur 1 viste aminosyresekvens fra isoleucin nr. 29 til methionin nr. 441.In a fifth embodiment, the peptide requiring dimerization for biological activity is selected from the group consisting of a polypeptide comprising. the amino acid sequence shown in Figure 1 from isoleucine # 29 to lysine # 531, and a polypeptide comprising the amino acid sequence shown in Figure 1 from isoleucine # 29 to methionine # 441.
25 I en sjette udførelsesform er værtscellen en gærcelle eller en dyrket pattedyrcelle.In a sixth embodiment, the host cell is a yeast cell or a cultured mammalian cell.
Disse aspekter og andre aspekter af den foreliggende opfindelse vil fremgå under henvisning til den efterfølgende detaljerede beskrivelse og den tilhø-30 rende tegning.These aspects and other aspects of the present invention will become apparent upon reference to the following detailed description and the accompanying drawings.
6 DK 176057 B16 DK 176057 B1
Figur 1 viser nukleotidsekvensen af PDGF-receptor-cDNA'et og det primære translationsprodukts afledte aminosyresekvens. Tal over linierne refererer til nukleotidsekvensen; tal under linien refererer til aminosyresekvensen.Figure 1 shows the nucleotide sequence of the PDGF receptor cDNA and the primary translation product derived amino acid sequence. Numbers above the lines refer to the nucleotide sequence; numbers below the line refer to the amino acid sequence.
5 Figur 2 viser konstruktionen af pBTL10, pBTL11 og pBTL12.5 Figure 2 shows the construction of pBTL10, pBTL11 and pBTL12.
Figur 3 viser konstruktionen af pCBS22.Figure 3 shows the construction of pCBS22.
Figur 4 viser konstruktionen af pBTL13 og pBTL14.Figure 4 shows the construction of pBTL13 and pBTL14.
1010
Figur 5 viser konstruktionen af pBTL15.Figure 5 shows the construction of pBTL15.
Figur 6 viser konstruktionen af pBTL22 og pBTL26.Figure 6 shows the construction of pBTL22 and pBTL26.
15 Figur 7 viser konstruktionen af pSDL114. De anvendte symboler er: S.S., signalsekvens, C^, sekvens for konstant område af let immunoglobulinkæde, μ-prom, μ -promotor, μ -enh, μ -forstærker.Figure 7 shows the construction of pSDL114. The symbols used are: S.S., signal sequence, C ^, sequence for constant region of light immunoglobulin chain, μ-prom, μ-promoter, μ -enh, μ-amplifier.
Figur 8 viser konstruktionen af pSDLB113. De anvendte symboler er: S.S., 20 signalsekvens, C|_j1, C[_|2, C|_|3, sekvenser for konstant områdedomæne af tung immunoglobulinkæde, H, hængselområde for tung immunoglobulinkæde, M, immunoglobulinmembranforankringssekvenser, CY1M, sekvenser for konstant område af tung immunoglobulinkæde og membranforankringssted.Figure 8 shows the construction of pSDLB113. Symbols used are: SS, 20 signal sequence, C | _1, C [_ | 2, C | _ | 3, heavy immunoglobulin chain constant domain sequences, H, heavy immunoglobulin chain hinge region, M, immunoglobulin membrane anchoring sequences, CY1M, constant sequences area of heavy immunoglobulin chain and membrane anchoring site.
25 Figur 9 viser konstruktionerne af pBTL15, pBTL14, Pgl-Neo, pICOSV^HuC^- neo. De anvendte symboler er anført for figurerne 7 og 8 og omfatter også Ι_μ|, signalsekvens for tung museimmunoglobulinkæde, V|_|, sekvens for variabelt område af tung museimmunoglobulinkæde, E, forstærker for tung museimmunoglobulinkæde, L^, signalsekvens for let museimmunoglobulinkæ- 7 DK 176057 B1 de, Οδν^, sekvens for variabelt område af let museimmunoglobulinkæde,Figure 9 shows the constructs of pBTL15, pBTL14, Pgl-Neo, pICOSV ^ HuC ^ - neo. The symbols used are listed for Figures 7 and 8 and also include Ι_μ |, heavy mouse immunoglobulin chain signal sequence, V | _ | heavy mouse immunoglobulin chain variable region, E, heavy mouse immunoglobulin chain amplifier, L ^, light mouse immunoglobulin chain signal sequence, DK 176057 B1 de, Οδνν, light mouse immunoglobulin chain variable region,
Neo^, neomycinresistensgen.Neo ^, neomycin resistance gene.
Før opfindelsen beskrives, kan det for at forstå denne være en hjælp at frem-5 føre definitioner af visse udtryk, som anvendes herefter.Before describing the invention, to understand it may be helpful to provide definitions of certain terms which are used herein.
DNA-konstruktion: Et DNA-molekyle eller en klon af et sådant molekyle, som enten er enkelt- eller dobbeltstrenget, og som er blevet modificeret ved menneskets indgriben, således at det indeholder segmenter af DNA, som er 10 kombineret og sat ved siden af hinanden på en sådan måde, at det i sin helhed ellers ikke ville eksistere i naturen.DNA Construction: A DNA molecule or clone of such a molecule that is either single or double stranded and has been modified by human intervention to contain segments of DNA which are combined and juxtaposed each other in such a way that otherwise it would not exist in nature.
Secernerinqssianalsekvens: En DNA-sekvens, som koder for et seceme-ringspeptid. Et secemeringspeptid er en aminosyresekvens,. som dirigerer 15 secerneringen af et modent polypeptid eller protein fra en celle. Seceme-ringspeptider er karakteriseret ved en kerne af hydrofobe aminosyrer og findes typisk ved den aminoterminale ende af nyligt syntetiserede proteiner. Secemeringsproteinet fraspaltes meget ofte fra det modne protein under secernering. Visse secemeringspeptider kan anvendes sammen for at styre 20 secerneringen af polypeptider og proteiner. Et sådant secemeringspeptid, som kan anvendes i kombination med andre secerneringspeptider, er det tredje domæne af gærbarriereproteinet.Sequencing signal sequence: A DNA sequence encoding a secretion peptide. A secreting peptide is an amino acid sequence. which directs the secretion of a mature polypeptide or protein from a cell. Segmentation peptides are characterized by a core of hydrophobic amino acids and are typically found at the amino-terminal end of newly synthesized proteins. The secreting protein is very often cleaved from the mature protein during secretion. Certain secretion peptides can be used together to control the secretion of polypeptides and proteins. One such secreting peptide that can be used in combination with other secreting peptides is the third domain of the yeast barrier protein.
Analog til blodoladeafledt vækstfaktorreceptor (PDGF-R-analoaV En del af 25 en PDGF-receptor, som er i stand til at binde antistoffer mod PDGF-receptoren, PDGF, PDGF-isoformer, . PDGF-analoger eller PDGF-antagonister.Analog to blood oil-derived growth factor receptor (PDGF-R analogs) Part of a PDGF receptor capable of binding antibodies to the PDGF receptor, PDGF, PDGF isoforms, PDGF analogs or PDGF antagonists.
Dimeriserinosprotein: En polypeptidkæde, som har affinitet for en anden po-30 lypeptidkæde, således at de to kæder associerer til dannelse af en dimer, som har en yderligere aktivitet, der er uafhængig af begge polypeptidkæder i 8 DK 176057 B1 form af monomerer. Den anden popypeptidkæde kan være den samme kæde eller en anden kæde.Dimeriserin Protein: A polypeptide chain which has affinity for another polypeptide chain such that the two chains associate to form a dimer which has an additional activity independent of both polypeptide chains in the form of monomers. The other polypeptide chain may be the same chain or another chain.
Biologisk aktivitet: En funktion eller et sæt af aktiviteter, som udvises af et 5 molekyle i en biologisk sammenhæng (dvs. i en organisme eller i en in vitro facsimile). Biologiske aktiviteter kan omfatte induceringen af ekstracellulær matrixsecernering fra responderende cellelinier, induceringen af hormonse-cemering, induceringen af chemotaxi, induceringen af mitogenese, induceringen af differentiering eller hæmningen af responderende cellers celle-10 deling.Biological activity: A function or set of activities exhibited by a molecule in a biological context (ie, in an organism or in vitro facsimile). Biological activities may include the induction of extracellular matrix secretion from responding cell lines, the induction of hormone secretion, the induction of chemotaxis, the induction of mitogenesis, the induction of differentiation, or the inhibition of responding cell division.
Ligand: Et andet molekyle end et antistof eller en immunoglobulin, hvilket molekyle er i stand til at blive bundet af en receptors ligandbindende domæne. Molekylet kan syntetiseres kemisk eller kan forekomme i naturen.Ligand: A molecule other than an antibody or immunoglobulin, which molecule is capable of being bound by a receptor's ligand-binding domain. The molecule can be chemically synthesized or can occur in nature.
1515
Sammenføiet med: To eller flere kodende DNA-sekvenser siges at være sammenføjet, når de kodende DNA-sekvenser som følge af fusioner i læseramme mellem de kodende DNA-sekvenser eller som følge af en fjernelse af intervenerende sekvenser ved normal, cellulær processering, translateres til 20 en polypeptidfusion.Coupled with: Two or more coding DNA sequences are said to be joined when the coding DNA sequences are translated as a result of fusion frame readings between the coding DNA sequences or as a result of removal of intervening sequences by normal cellular processing. And a polypeptide fusion.
Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes, som ovenfor nævnt, fremgangsmåder til fremstilling af secernerede, biologisk aktive peptiddimerer. Sådanne peptiddimerer kan anvendes til at undersøge nye forbindelser, der 25 virker som agonister eller antagonister, når de vekselvirker med celler, som indeholder membranbundne receptorer. Med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebringes endvidere peptider, som har terapeutisk værdi, og som kun er biologisk aktive som dimerer.With the present invention, as mentioned above, methods are provided for the preparation of secreted, biologically active peptide dimers. Such peptide dimers can be used to investigate novel compounds that act as agonists or antagonists when interacting with cells containing membrane-bound receptors. The method of the present invention further provides peptides which have therapeutic value and which are only biologically active as dimers.
30 Et eksempel på en receptor, som kan secerneres fra en værtscelle, er en blodpladeafledt vækstfaktorreceptor (PDGF-R). Der er blevet klonet et kom- 9 DK 176057 B1 plementært DNA, som koder for en PDGF-R med et primært translationsprodukt på 190 kDa (Gronwald et ai., Proc. Natl. Acad. Sci. USA 85: 3435-3439, 1988). Receptoren omfatter et ekstracellulært domæne, som er impliceret i ligandbindingsprocessen, et transmembrant domæne og et cytoplasmatisk 5 domæne, som indeholder en tyrosinkinaseaktivitet. PDGF-R er i stand til at binde ethvert nativt PDGF eller alle kombinationer af nativ PDGF eller dets isoformer. (PDGF er et disulfidbundet, tokædeholdigt molekyle, som består af en A-kæde og en B-kæde. Disse kæder kan være kombineret som AB-heterodimerer, AA-homodimerer eller BB-homodimerer. Disse dimermoleky-10 ler omtales her som "isoformer").An example of a receptor that can be secreted from a host cell is a platelet-derived growth factor receptor (PDGF-R). A complementary DNA encoding a PDGF-R with a primary translation product of 190 kDa has been cloned (Gronwald et al., Proc. Natl. Acad. Sci. USA 85: 3435-3439, 1988 ). The receptor comprises an extracellular domain implicated in the ligand binding process, a transmembrane domain, and a cytoplasmic domain containing a tyrosine kinase activity. PDGF-R is capable of binding any native PDGF or any combination of native PDGF or its isoforms. (PDGF is a disulfide bonded two chain containing molecule consisting of an A chain and a B chain. These chains may be combined as AB heterodimers, AA homodimers or BB homodimers. These dimer molecules are referred to herein as "isoforms". ").
En secerneret PDGF-R (sPDGF-R) kan let anvendes i undersøgelser til karakterisering af PDGF-R. PDGF-R kan f.eks. karakteriseres ved at identificere andre ligander end PDGF og dens isoformer, ved konkurrenceanalyser 15 under anvendelse af forskellige ligander og ved at modificere sPDGF-R til definering af receptordomæner, som er kritiske for ligandbinding. Disse undersøgelser er nødvendige og fører til den systematiske udformning af nye, PDGF-lignende agonister og antagonister. sPDGF-R er også en kilde til store mængder af receptorproteinet til brug i ligandscreeningsprocedurer. sPDGF-20 R kan også anvendes i radioligandbindingsanalyser til at konkurrere med prøver, som indeholder PDGF. Anvendelsen af sPDGF-R som et terapeutisk middel har fordelen af høj receptoraffinitet og specificitet for PDGF. Som en antagonist er sPDGF-R et potentielt lægemiddel til atherosklerose. PDGF, som er impliceret i patogenesen af atherosklerotiske plaques, kan blokeres 25 ved terapeutisk anvendelse af sPDGF-R, hvorved dannelsen af plaque forhindres. sPDGF-R kan også anvendes til fremstilling af et batteri af nye antistoffer, som kan anvendes både in vivo og in vitro. Eksempler på in vivo anvendelse af PDGF-R-antistoffer omfatter anvendelsen af PDGF-R-blokerende antistoffer ved atheroskleroseterapi eller anvendelsen af antistof-30 fer, som har en agonistkarakter ved sårheling. In vitro kan sPDGF-R-antistoffer anvendes ved en række undersøgelser og analyseprocedurer, 10 DK 176057 B1 f.eks. Western blots, ELISA-analyser og immunorensning. sPDGF-R-molekylerne kan også anvendes ved rensningen af PDGF ved at drage fordel af ligand-receptoraffinitetsvekselvirkningen.A secreted PDGF-R (sPDGF-R) can easily be used in studies to characterize PDGF-R. PDGF-R can e.g. are characterized by identifying ligands other than PDGF and its isoforms, by competitive analysis 15 using various ligands, and by modifying sPDGF-R to define receptor domains critical for ligand binding. These studies are necessary and lead to the systematic design of novel, PDGF-like agonists and antagonists. sPDGF-R is also a source of large amounts of the receptor protein for use in ligand screening procedures. sPDGF-20 R can also be used in radioligand binding assays to compete with samples containing PDGF. The use of sPDGF-R as a therapeutic agent has the advantage of high receptor affinity and specificity for PDGF. As an antagonist, sPDGF-R is a potential drug for atherosclerosis. PDGF, which is implicated in the pathogenesis of atherosclerotic plaques, can be blocked by therapeutic use of sPDGF-R, thereby preventing plaque formation. sPDGF-R can also be used to prepare a battery of new antibodies that can be used both in vivo and in vitro. Examples of in vivo use of PDGF-R antibodies include the use of PDGF-R blocking antibodies in atherosclerosis therapy or the use of antibodies having an agonist character in wound healing. In vitro, sPDGF-R antibodies can be used in a variety of studies and assay procedures, e.g. Western blots, ELISA assays and immunostaining. The sPDGF-R molecules can also be used in the purification of PDGF by taking advantage of the ligand-receptor affinity interaction.
5 Som ovenfor anført tilvejebringer den foreliggende opfindelse fremgangsmåder til fremstilling af peptiddimerer, som kræver dimerisering for biologisk aktivitet eller for forøgelse af biologisk aktivitet. Peptider, som kræver dimerisering for biologisk aktivitet, omfatter nervevækstfaktor, kolonistimulerende faktor-1 (CSF-1), transformeringsvækstfaktor β (TGF- β), PDGF og j 10 faktor XIII. Nervevækstfaktor er en ikke-covalent koblet dimer (Harper et al., J. Biol. Chem. 257: 8541-8548, 1982). CSF-1, som specifikt stimulerer proli-fereringen og differentieringen af celler af en énkernet fagocytisk linie, er en disulfidbundet homodimer (Retternmier et al., Mol. Cell. Biol. 7: 2378-2387, 1987). TGF- β er biologisk aktiv som en disulfidbundet dimer (Assoian et al., 15 J. Biol. Chem. 258: 7155-7160, 1983). Faktor XIII er et plasmaprotein, der i dets aktiverede form eksisterer som en tokædet homodimer (Ichinose et al.,As stated above, the present invention provides methods for producing peptide dimers which require dimerization for biological activity or for enhancing biological activity. Peptides requiring dimerization for biological activity include nerve growth factor, colony stimulating factor-1 (CSF-1), transforming growth factor β (TGF-β), PDGF and γ factor XIII. Nerve growth factor is a non-covalently coupled dimer (Harper et al., J. Biol. Chem. 257: 8541-8548, 1982). CSF-1, which specifically stimulates the proliferation and differentiation of cells of a single-core phagocytic line, is a disulfide-linked homodimer (Retternmier et al., Mol. Cell. Biol. 7: 2378-2387, 1987). TGF-β is biologically active as a disulfide bonded dimer (Assoian et al., 15 J. Biol. Chem. 258: 7155-7160, 1983). Factor XIII is a plasma protein that exists in its activated form as a two-chain homodimer (Ichinose et al.,
Biochem. 25: 6900-6906, 1986). PDGF er som ovenfor anført et disulfidbundet, tokædet molekyle (Murray et al., U.S. patent nr. 4.766.073).Biochem. 25: 6900-6906, 1986). PDGF is, as stated above, a disulfide-linked, two-chain molecule (Murray et al., U.S. Patent No. 4,766,073).
20 Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes fremgangsmåder, ved hvilke receptoranaloger, som omfatter ligandbindende receptoranaloger og PDGF-R-analoger, der kræver dimerisering for aktivitet, kan secerneres fra værtsceller. De her beskrevne fremgangsmåder er specielt fordelagtige ved, at de tillader fremstillingen af store mængder af oprensede receptorer i form af en 25 peptiddimer. Peptiddimereme kan anvendes ved analyser til screening af potentielle ligander, ved analyser i bindingsstudier, som imaginerende midler og som agonister og antagonister i terapeutiske medikamenter.The present invention provides methods by which receptor analogs comprising ligand binding receptor analogs and PDGF-R analogs requiring dimerization for activity can be secreted from host cells. The methods described herein are particularly advantageous in that they allow the production of large amounts of purified receptors in the form of a peptide dimer. The peptide dimers can be used in assays to screen potential ligands, in assays in binding studies, as imaginative agents, and as agonists and antagonists in therapeutic drugs.
En DNA-sekvens, der koder for en human-PDGF-receptor, kan isoleres som 30 et cDNA under anvendelse af kendte metoder (se f.eks. Okayama og Berg,A DNA sequence encoding a human PDGF receptor can be isolated as a cDNA using known methods (see, e.g., Okayama and Berg,
Mol. Cell. Biol. 2: 161-170, 1982; Mol. Cell. Biol. 3: 280-289, 1983). EtcDNA, 11 DK 176057 B1 der koder for en PDGF-R, er blevet klonet fra et diploid, dermalt, fibroblast human-cDNA-bibliotek under anvendelse af oligonukleotidprober, som er komplementære til sekvenser af muse PDGF-receptoren (Gronwald et al., ibid.). Der kan anvendes en DNA-sekvens, der koder for en PDGF-5 receptoranalog, der i alt væsentligt består af det ekstracellulære domæne af en PDGF-receptor, omend der også kan anvendes mindre DNA-sekvenser, som koder for områder på mindst 400 aminosyrer af det ekstracellulære domæne.Moth. Cell. Biol. 2: 161-170, 1982; Moth. Cell. Biol. 3: 280-289, 1983). EtcDNA, 11 encoding 176057 B1 encoding a PDGF-R, has been cloned from a diploid, dermal fibroblast human cDNA library using oligonucleotide probes complementary to sequences of the mouse PDGF receptor (Gronwald et al., ibid.). A DNA sequence encoding a PDGF-5 receptor analog may be used, consisting essentially of the extracellular domain of a PDGF receptor, although smaller DNA sequences encoding regions of at least 400 amino acids may also be used. of the extracellular domain.
10 Ved den foreliggende opfindelse kan der også anvendes DNA-sekvenser, som koder for EGF-R (Ullrich et al., Nature 304: 418-425, 1984), insulinreceptoren (Ullrich et al., Nature 313: 756-761,1985), nervevækstfaktor (Ullrich et al., Nature 303: 821-825, 1983), kolonistimulerende faktor-1, (Rettenmier et al., ibid.), transformeringsvækstfaktor β (Derynck et al., Nature 316: 701-15 705,1985), PDGF (Murray et al., ibid.) og faktor XIII (Ichinose et al., ibid.).In the present invention, DNA sequences encoding EGF-R (Ullrich et al., Nature 304: 418-425, 1984), the insulin receptor (Ullrich et al., Nature 313: 756-761,1985) can also be used. ), nerve growth factor (Ullrich et al., Nature 303: 821-825, 1983), colony stimulating factor-1, (Rettenmier et al., ibid.), transforming growth factor β (Derynck et al., Nature 316: 701-15705, 1985), PDGF (Murray et al., Ibid.) And factor XIII (Ichinose et al., Ibid.).
For at dirigere peptider, som kræver dimerisering for biologisk aktivitet, ind i værtscellens secemeringsbane, anvendes mindst én secemeringssignalse-kvens sammen med den DNA-sekvens, som har interesse. Foretrukne se-20 cerneringssignaler omfatter alpha-faktorsignalsekvensen (præ-pro-sekvens) (Kurjan og Herkowitz, Cell 30: 933-943, 1982; Kurjan et al., U.S. patent nr. 4.546.082; Brake EP nr. 116.201,1983), PH05-signalsekvensen (Beck et al., WO 86/00637), BAR1 -secerneringssignalsekvensen (MacKay et al., U.S. patent nr. 4.613.572, MacKay, WO 87/002670) og muse immunoglobulin V|_|- 25 signalsekvensen (Loh et al., Cell 33: 85-93, 1983). Specielt foretrukne signalsekvenser er SUC2-signalsekvensen (Carlson et al., Mol. Cell. Bil. 3: 439-447, 1983) og PDGF-receptorsignalsekvensen. Signalsekvensen kan anvendes enkeltvis eller sammen med en sekvens, der koder for det tredje domæne af "Barrier" (beskrevet i verserende, til offentligheden overdraget U.S. pa-30 tentansøgning nr. 104.316, som ved henvisning er medtaget her i sin helhed). Det tredje domæne af "Barrier" kan være anbragt i korrekt læseramme 12 DK 176057 B1 3’ for den DNA-sekvens, som har interesse, eller 5' for DNA-sekvensen og i korrekt læseramme med både secemeringssignalsekvensen og den DNA-sekvens, som har interesse.In order to direct peptides requiring dimerization for biological activity into the secretory pathway of the host cell, at least one secretion signaling sequence is used together with the DNA sequence of interest. Preferred secretion signals include the alpha factor signal sequence (pre-pro sequence) (Kurjan and Herkowitz, Cell 30: 933-943, 1982; Kurjan et al., U.S. Patent No. 4,546,082; Brake EP No. 116,201,1983 ), The PH05 signal sequence (Beck et al., WO 86/00637), the BAR1 secretion signal sequence (MacKay et al., U.S. Patent No. 4,613,572, MacKay, WO 87/002670), and mouse immunoglobulin V | signal sequence (Loh et al., Cell 33: 85-93, 1983). Particularly preferred signal sequences are the SUC2 signal sequence (Carlson et al., Mol. Cell. Bil. 3: 439-447, 1983) and the PDGF receptor signal sequence. The signal sequence may be used singly or in conjunction with a sequence encoding the third domain of the "Barrier" (described pending, disclosed to the public U.S. Patent Application No. 104,316, which is incorporated herein by reference in its entirety). The third domain of the "Barrier" may be placed in the correct reading frame 12 'for the DNA sequence of interest, or 5' for the DNA sequence and in the correct reading frame having both the sequence signal sequence and the DNA sequence which have interest.
5 I én udførelsesform for den foreliggende opfindelse sammenføjes en sekvens, som koder for et dimeriseringsprotein, med en sekvens, der koder for en peptiddimer. Som vist her anvendes ved den foreliggende opfindelse et sådant arrangement for at fremme associeringen af peptidet eller receptoren til dannelse af et biologisk aktivt molekyle ved secernering. Egnede dimerise-10 ringsproteiner omfatter den represserbare sure phosphatase fra S. cerevisiae (Mizunaga et al., J. Biochem. (Tokyo) 103: 321-326, 1988), type 1-dræberpræprotoxin fra S. cerevisiae (Sturley et al., EMBO J. 5: 3381-3390, 1986), alpha-galactosidasemelibiase fra S. carlsbergensis (Sumner-Smith et al., Gene 36: 333-340, 1985) og omithindecarboxylase fra Neurospora cras-15 sa (Digangi et al., J. Biol. Chem. 262: 7889-7893, 1987). I denne henseende foretrækkes sekvenser, som koder for et hængselområde af en tung immu-noglobulinkæde (Takahashi et al., Cell 29: 671-679, 1982), S. cerevisiae SUC2-genet (Carlson et al., Mol Cell. Biol. 3: 439-447, 1983), immunoglobu-lingensekvenser og dele deraf. I én udførelsesform for opfindelsen anvendes 20 immunoglobulingensekvenser til at drive associeringen af peptider, som ikke er immunoglobulin. Konstante områder af immunoglobuliner omfatter adskilte i domæner, som udviser lighed i deres tredimensionale konformation. Disse adskilte domæner svarer til exon'er i immunoglobulingenet i det konstante områdedomæne af den tunge immunoglobulinkæde (Hood et al., i Immuno-25 logy, The Benjamin/Cummings Publishing Company, Inc., Menlo Park, CA;In one embodiment of the present invention, a sequence encoding a dimerization protein is joined with a sequence encoding a peptide dimer. As shown herein, in the present invention, such an arrangement is used to promote the association of the peptide or receptor to form a biologically active molecule upon secretion. Suitable dimerization proteins include the repressible acid phosphatase of S. cerevisiae (Mizunaga et al., J. Biochem. (Tokyo) 103: 321-326, 1988), type 1 killer prepotoxin of S. cerevisiae (Sturley et al., EMBO J. 5: 3381-3390, 1986), alpha-galactosidase melibiase from S. carlsbergensis (Sumner-Smith et al., Gene 36: 333-340, 1985), and omithine decarboxylase from Neurospora crassa (Digangi et al., J. Biol. Chem. 262: 7889-7893, 1987). In this regard, sequences encoding a hinge region of a heavy immunoglobulin chain (Takahashi et al., Cell 29: 671-679, 1982) are preferred, the S. cerevisiae SUC2 gene (Carlson et al., Mol Cell. Biol. 3: 439-447, 1983), immunoglobulin sequences and portions thereof. In one embodiment of the invention, 20 immunoglobulin gene sequences are used to drive the association of non-immunoglobulin peptides. Constant regions of immunoglobulins include distinct in domains that show similarity in their three-dimensional conformation. These distinct domains correspond to exons of the immunoglobulin heavy chain constant domain domain (Hood et al., In Immunology, The Benjamin / Cummings Publishing Company, Inc., Menlo Park, CA;
Honjo et al., Cell 18: 559-568, 1979, og Takahashi et al., Cell 29: 671-679, 1982). Som dimeriseringsproteinet foretrækkes det navnlig at anvende et konstant område i den lette immunoglobulinkæde i kombination med mindst ét konstant områdedomæne i den tunge immunoglobulinkæde, hvilket do-30 mæne er sammenføjet med et immunoglobulinhængselområde. Konstante områdedomæner i den tunge immunoglobulinkæde omfatter C|_|1, Cj-j2, 13 DK 176057 B1 C|_|3, Ογ1, Ογ2, Cv3, Cy4 og μ. Et specielt foretrukkent konstant områdedomæne i den tunge immunoglobulinkæde er C^l- Værtsceller til brug ved udøvelse af den foreliggende opfindelse omfatter pat-5 tedyrceller og svampeceller. Svampeceller, herunder arter af gær (f.eks. Saccharomyces spp., Schizosaccharomyces spp.) eller filamentøse svampe (f.eks. Aspergillus spp., Neurospora spp.), kan anvendes som værtsceller ved den foreliggende opfindelse. Stammer af gæren Saccharomyces cerevi-siae foretrækkes navnlig.Honjo et al., Cell 18: 559-568, 1979, and Takahashi et al., Cell 29: 671-679, 1982). As the dimerization protein, it is particularly preferred to use a constant region of the light immunoglobulin chain in combination with at least one constant region domain of the heavy immunoglobulin chain, which domain is joined by an immunoglobulin hinge region. Constant domain domains in the heavy immunoglobulin chain include C | _ | 1, Cj-j2, 13, Ογ1, Ογ2, Cv3, Cy4, and μ. A particularly preferred constant domain domain of the heavy immunoglobulin chain is C1-1. Host cells for use in the practice of the present invention include mammalian cells and fungal cells. Fungal cells, including species of yeast (e.g., Saccharomyces spp., Schizosaccharomyces spp.) Or filamentous fungi (e.g., Aspergillus spp., Neurospora spp.), Can be used as host cells in the present invention. Strains of the yeast Saccharomyces cerevisiae are particularly preferred.
1010
Egnede gærvektorer til brug ved den foreliggende opfindelse omfatter YRp7 (Struhl et al., Proc. Natl. Acad. Sci. USA 76: 1035-1039, 1978), YEp13 (Broach et al., Gene 8: 121-133, 1979), pJDB249 og pJDB219 (Beggs, Nature 275: 104-108, 1978) og derivater deraf. Sådanne vektorer vil almindelig-15 vis omfatte en selekterbar markør, hvilket kan være en hvilken som helst af en række gener, som udviser en dominant fænotype, for hvilken der eksisterer en fænotypisk analyse, således at transformanter kan selekteres. Foretrukne, selekterbare markører er de markører, som komplementerer værtscelleauxotrofi, tilvejebringer antibiotisk resistens eller sætter en celle i 20 stand til at anvende specifikke carbonkilder, og de omfatter LEU2 (Broach et al., ibid.), URA3 (Botstein et al., Gene 8: 17, 1979), HIS3 (Struhl et al., ibid.) eller POT1 (Kawasaki og Bell, EP 171.142). Andre egnede selekterbare markører omfatter CAT-genet, som bibringer gærceller chloramphenicolre-sistens, eller lacZ-genet, som resulterer i blå kolonier, når aktiv β-25 galactosidase udtrykkes.Suitable yeast vectors for use in the present invention include YRp7 (Struhl et al., Proc. Natl. Acad. Sci. USA 76: 1035-1039, 1978), YEp13 (Broach et al., Gene 8: 121-133, 1979). , pJDB249 and pJDB219 (Beggs, Nature 275: 104-108, 1978) and derivatives thereof. Such vectors will generally comprise a selectable marker, which may be any of a variety of genes exhibiting a dominant phenotype for which a phenotypic assay exists so that transformants can be selected. Preferred selectable markers are those markers that complement host cell cell atrophy, provide antibiotic resistance or enable a cell to use specific carbon sources, and they include LEU2 (Broach et al., Ibid.), URA3 (Botstein et al., Gene 8: 17, 1979), HIS3 (Struhl et al., Ibid.) Or POT1 (Kawasaki and Bell, EP 171,142). Other suitable selectable markers include the CAT gene which confers yeast cells chloramphenicol resistance, or the lacZ gene which results in blue colonies when active β-galactosidase is expressed.
Foretrukne promotorer til brug i gær omfatter promotorer fra glycolytiske gærgener (Hitzeman et al., J. Biol. Chem. 255:12073-12080, 1980; Alberog Kawasaki, J. Mol. Appl. Genet. 1: 419-434, 1982; Kawasaki, U.S. patent nr.Preferred promoters for use in yeast include promoters of glycolytic yeast genes (Hitzeman et al., J. Biol. Chem. 255: 12073-12080, 1980; Alberog Kawasaki, J. Mol. Appl. Genet. 1: 419-434, 1982; Kawasaki, U.S. Pat.
30 4.599.311) eller alkoholdehydrogenasegener (Young et al., i Genetic Engine ering of Microorganisms for Chemicals, Hollaender et al., (red.), s. 355, Pie- 14 DK 176057 B1 j i num, New York, 1982; Ammerer, Meth. Enzymol. 101: 192-201, 1983). I denne henseende er specielt foretrukne promotorer TP11-promotoren (Kawasaki, U.S. patent nr. 4.599.311, 1986) og ADH2-4c~promotoren (Russell et al., Nature 304: 652-654, 1983, og Irani og Kilgore, hvilket er beskrevet i ver-5 serende, til offentligheden overdragne U.S. patentansøgninger nr. 29.867 og nr. 183.130, der er medtaget her ved denne henvisning). Ekspressionsenheder kan også omfatte en transkriptionsterminator. En foretrukken transkrip-tionsterminator er TPI1-terminatoren (Alber og Kawasaki, ibid.).4,599,311) or alcohol dehydrogenase genes (Young et al., In Genetic Engineering of Microorganisms for Chemicals, Hollaender et al., (Ed.), P. 355, Pie, New York, 1982; Ammer, Meth. Enzymol. 101: 192-201, 1983). In this regard, particularly preferred promoters are the TP11 promoter (Kawasaki, U.S. Patent No. 4,599,311, 1986) and the ADH2-4c promoter (Russell et al., Nature 304: 652-654, 1983, and Irani and Kilgore, which are disclosed in U.S. Patent Application Nos. 29,867 and 183,130, incorporated herein by reference. Expression units may also comprise a transcription terminator. A preferred transcription terminator is the TPI1 terminator (Alber and Kawasaki, ibid.).
10 Udover i gær kan proteiner ifølge den foreliggende opfindelse udtrykkes i filamentøse svampe, f.eks. stammer af svampen Aspergillus (McKnight og Upshall, hvilket er beskrevet i verserende, til offentligheden overdragne U.S. patentansøgninger nr. 820.519 og nr. 942.494, der svarer til publiceret europæisk patentansøgning EP 272.277, der er medtaget her ved denne henvis-15 ning). Eksempler på nyttige promotorer omfatter de promotorer, der er afledt fra glycolytiske gener i Aspergillus nidulans, såsom ADH3-promotoren (McKnight et al., EMBO J. 4: 2093-2099, 1985) og tpiA-promotoren. Et eksempel på en egnet terminator er ADH3-terminatoren (McKnight et al., ibid.).In addition to yeast, proteins of the present invention can be expressed in filamentous fungi, e.g. strains of the fungus Aspergillus (McKnight and Upshall, which are disclosed in pending U.S. Patent Applications Nos. 820,519 and 942,494, corresponding to published European Patent Application EP 272,277, which is incorporated herein by reference). Examples of useful promoters include those promoters derived from glycolytic genes in Aspergillus nidulans such as the ADH3 promoter (McKnight et al., EMBO J. 4: 2093-2099, 1985) and the tpiA promoter. An example of a suitable terminator is the ADH3 terminator (McKnight et al., Ibid.).
De ekspressionsenheder, som udnytter sådanne komponenter, klones i vek-20 torer, som kan indsættes i det kromosomale DNA i Aspergillus.The expression units utilizing such components are cloned into vectors which can be inserted into the chromosomal DNA of Aspergillus.
Metoder til transformering af svampe er velkendte i litteraturen, og de er f.eks. blevet beskrevet af Beggs (ibid.), Hinnen et al. (Proc. Natl. Acad. Sci.Methods for transforming fungi are well known in the literature, and they are e.g. have been described by Beggs (ibid.), Hinnen et al. (Proc. Natl. Acad. Sci.
USA 75: 1929-1933, 1978), Yelton et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 81: 25 1740-1747, 1984) og Russell (Nature 301: 167-169, 1983). Værtscellens ge notype vil almindeligvis omfatte en genetisk defekt, som komplementeres af den selekterbare markør, der er til stede på ekspressionsvektoren. En fagmand kan udvælge en bestemt vært og selekterbar markør.USA 75: 1929-1933, 1978), Yelton et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 81: 1740-1747, 1984) and Russell (Nature 301: 167-169, 1983). The host cell geotype will generally comprise a genetic defect complemented by the selectable marker present on the expression vector. One skilled in the art can select a particular host and selectable marker.
30 I en foretrukken udførelsesform anvendes en gærværtscelle, som indeholder en genetisk defekt i et gen, der er nødvendig for den asparaginkoblede gly- 15 DK 176057 B1 cosylering af glycoproteiner. Gærværtscellen indeholder fortrinsvis en genetisk defekt i MNN9-genet (beskrevet i verserende, til offentligheden overdraget U.S. patentansøgning nr. 116.095, der er medtaget her i sin helhed ved denne henvisning). Gærværtscellen indeholder mest fortrinsvis en afbrydelse 5 af MNN9-genet. Gærværtsceller, som indeholder sådanne defekter, kan frembringes ved anvendelse af standardmetoder til mutagenisering og selektion. Ballou et al. (J. Biol. Chem. 255: 5986-5991, 1980) har beskrevet isoleringen af mannoproteinbiosyntesemutanter, som er defekte i gener, der påvirker asparaginkoblet glycosylering. I korthed blev mutageniserede gærcel-10 ler scrennet under anvendelse af fluorescerende antistoffer rettet mod de ydre mannosekæder, som er til stede på vildtypegæren. Mutantceller, som ikke bandt antistof, blev yderligere karakteriseret, og de fandtes at være defekte i tilføjelsen af asparaginkoblede oligosaccharidenheder. For at optimere produktionen af heterologe proteiner foretrækkes det, at værtsstammen bæ-15 rer en mutation, såsom gær pep4-mutationen (Jones, Genetics 85: 23-33, 1977), som resulterer i nedsat proteolytisk aktivitet.In a preferred embodiment, a yeast host cell containing a genetic defect is used in a gene necessary for the asparagine-linked glycoprotein cosylation of glycoproteins. Preferably, the yeast host cell contains a genetic defect in the MNN9 gene (described in pending U.S. Patent Application No. 116,095, incorporated herein by reference in its entirety). Most preferably, the yeast host cell contains an interrupt 5 of the MNN9 gene. Yeast host cells containing such defects can be produced using standard methods of mutagenization and selection. Ballou et al. (J. Biol. Chem. 255: 5986-5991, 1980) have described the isolation of mannoprotein biosynthetic mutants that are defective in genes affecting asparagine-linked glycosylation. Briefly, mutagenized yeast cells were screened using fluorescent antibodies directed against the outer mannose chains present on the wild-type yeast. Mutant cells that did not bind antibody were further characterized and were found to be defective in the addition of asparagine-linked oligosaccharide units. To optimize the production of heterologous proteins, it is preferred that the host strain carry a mutation, such as the yeast pep4 mutation (Jones, Genetics 85: 23-33, 1977), which results in decreased proteolytic activity.
Udover svampeceller kan der ved den foreliggende opfindelse anvendes dyrkede pattedyrceller. Foretrukne pattedyrcellelinier omfatter cellelinierne COS-20 1 (ATCC CRL 1650), BHK, p363.Ag.8.653 (ATCC CRL 1580), FO (ATCCIn addition to fungal cells, cultured mammalian cells can be used in the present invention. Preferred mammalian cell lines include the cell lines COS-20 1 (ATCC CRL 1650), BHK, p363.Ag.8.653 (ATCC CRL 1580), FO (ATCC
CRL 1646) og 293 (ATCC CRL 1573; Graham et al., J. Gen. Virol. 36: 59-72, 1977). En foretrukken BHK-cellelinie er tk"ts13 BHK-cellelinien (Waechter og Baserga, Proc. Natl. Acad. Sci. USA 79: 1106-1110, 1982). En specielt fore-trukken cellelinie er SP2/0-Ag14 (ATCC CRL 1581). Endvidere kan der ved 25 den foreliggende opfindelse anvendes en række andre cellelinier, herunder rotte Hep I (ATCC CRL 1600), rotte Hep II (ATCC CRL 1548), TCMK (ATCC CCL 139), human-lungeceller (ATCC CCL 75.1), human-hepatomaceller (ATCC HTB-52), Hep G2-celler (ATCC HB 8065), museleverceller (ATCC CC 29.1) og DUKX-celler (Urlaub og Chasin, Proc. Natl. Acad. Sci. USA 77: 30 4216-4220, 1980).CRL 1646) and 293 (ATCC CRL 1573; Graham et al., J. Gen. Virol. 36: 59-72, 1977). A preferred BHK cell line is the tk13 ts BHK cell line (Waechter and Baserga, Proc. Natl. Acad. Sci. USA 79: 1106-1110, 1982). A particularly preferred cell line is SP2 / 0-Ag14 (ATCC CRL Further, in the present invention, a variety of other cell lines can be used, including rat Hep I (ATCC CRL 1600), rat Hep II (ATCC CRL 1548), TCMK (ATCC CCL 139), human lung cells (ATCC CCL 75.1). ), human hepatoma cells (ATCC HTB-52), Hep G2 cells (ATCC HB 8065), mouse liver cells (ATCC CC 29.1) and DUKX cells (Urlaub and Chasin, Proc. Natl. Acad. Sci. USA 77: 30 4216 -4220, 1980).
16 DK 176057 B116 DK 176057 B1
Pattedyrekspressionsvektorer til brug ved udøvelse af den foreliggende opfindelse vil omfatte en promotor, som er i stand til at styre transkriptionen af et klonet gen eller cDNA. Foretrukne promotorer omfatter virale promotorer og cellulære promotorer. Foretrukne virale promotorer omfatter den vigtigste 5 sene promotor fra adenovirus 2 (Kaufman og Sharp, Mol. Cell. Biol. 2: 1304-1319, 1982) og SV40-promotoren (Subramani et al., Mol. Cell. Biol. 1: 854-864, 1981). Foretrukne cellulære promotorer omfatter musemetallothionein I-promotoren (Palmiter et al., Science 222: 809-814, 1983) og muse V^- promotoren (Grant et al., Nuc. Acids Res. 15: 5496, 1987). En specielt fore-10 trukken promotor er muse Vj_j-promotoren (Loh et al., ibid.). Sådanne ekspressionsvektorer kan også indeholde et sæt af RNA-splejsningssteder, lokaliseret nedenstrøms promotoren og opstrøms den DNA-sekvens, som koder for peptidet eller proteinet, der har interesse. Foretrukne RNA-splejsningssteder kan opnås fra adenovirusgener og/eller immunoglobulin-15 gener. I ekspressionsvektoreme findes ligeledes et polyadenyleringssignal, der er lokaliseret nedenstrøms indsættelsesstedet. Polyadenyleringssignaler omfatter det tidlige eller sene polyadenyleringssignal fra SV40 (Kaufman og Sharp, ibid.), polyadenyleringssignalet fra E1B-området i adenovirus 5 og human-væksthormongenterminatoren (DeNoto et al., Nuc. Acids Res. 9: 20 3719-3730, 1981). Et specielt foretrukkent polyadenyleringssignal er V^- genterminatoren (Loh et al., ibid.). Ekspressionsvektoreme kan omfatte en ikke-kodende, viral ledersekvens, såsom den tredelte ledersekvens i adenovirus 2, lokaliseret mellem promotoren og RNA-splejsningsstedeme. Foretrukne vektorer kan også omfatte forstærkersekvenser, såsom SV40-25 forstærkeren og muse μ-forstærkeren. Ekspressionsvektorer kan også omfatte sekvenser, der koder for adenovirus VA RNA’er.Mammalian expression vectors for use in the practice of the present invention will comprise a promoter capable of directing the transcription of a cloned gene or cDNA. Preferred promoters include viral promoters and cellular promoters. Preferred viral promoters include the major late promoter of adenovirus 2 (Kaufman and Sharp, Mol. Cell. Biol. 2: 1304-1319, 1982) and the SV40 promoter (Subramani et al., Mol. Cell. Biol. 1: 854 -864, 1981). Preferred cellular promoters include the mouse metal lothionein I promoter (Palmiter et al., Science 222: 809-814, 1983) and the mouse V1 promoter (Grant et al., Nuc. Acids Res. 15: 5496, 1987). A particularly preferred promoter is the mouse Vj_j promoter (Loh et al., Ibid.). Such expression vectors may also contain a set of RNA splicing sites, located downstream of the promoter, and upstream of the DNA sequence encoding the peptide or protein of interest. Preferred RNA splicing sites can be obtained from adenovirus genes and / or immunoglobulin genes. Also in the expression vectors is a polyadenylation signal located downstream of the insertion site. Polyadenylation signals include the early or late polyadenylation signal from SV40 (Kaufman and Sharp, ibid.), The polyadenylation signal from the E1B region of adenovirus 5, and the human growth hormone terminator (DeNoto et al., Nuc. Acids Res. 9: 20 3719-3730, 1981). . A particularly preferred polyadenylation signal is the V 1 gene terminator (Loh et al., Ibid.). The expression vectors may comprise a non-coding viral leader sequence, such as the adenovirus 2 triplicate leader sequence located between the promoter and the RNA splicing sites. Preferred vectors may also include amplifier sequences such as the SV40-25 amplifier and the mouse μ amplifier. Expression vectors may also include sequences encoding adenovirus VA RNAs.
Klonede DNA-sekvenser kan indføres i dyrkede pattedyrceller ved f.eks. cal-ciumphosphatmedieret transfektion (Wigeret al., Cell 14: 725,1978; Corsaro 30 og Pearson, Somatic Cell Genetics 7: 603, 1981; Graham og Van der Eb, 17 DK 176057 B1Cloned DNA sequences can be introduced into cultured mammalian cells by e.g. calcium phosphate mediated transfection (Wigeret al., Cell 14: 725,1978; Corsaro 30 and Pearson, Somatic Cell Genetics 7: 603, 1981; Graham and Van der Eb, 17 DK 176057 B1
Virology 52: 456, 1973). Der kan også anvendes andre metoder til indføring af klonede DNA-sekvenser i pattedyrceller, såsom elektroperforering (Neumann et al., EMBO J. 1: 841-845,1982).Virology 52: 456, 1973). Other methods may also be used to introduce cloned DNA sequences into mammalian cells, such as electroperforation (Neumann et al., EMBO J. 1: 841-845, 1982).
5 For at kunne identificere celler, som har integreret det klonede DNA, indføres almindeligvis et gen, som tilvejebringer en selekterbar fænotype (en selek-terbar markør), i cellerne sammen med det gen eller det cDNA, som har interesse. Foretrukne selekterbare markører omfatter gener, som giver resistens mod medikamenter, såsom neomycin, hygromycin og methotrexat. Den se-10 lekterbare markør kan være en selekterbar markør, som kan amplificeres. En foretrukken amplificerbar, selekterbar markør er DHFR-genet. En specielt foretrukken markør er DHFRr-cDNA'et (Simonsen og Levinson, Proc. Natl.In order to identify cells that have integrated the cloned DNA, a gene providing a selectable phenotype (a selectable marker) is usually introduced into the cells along with the gene or cDNA of interest. Preferred selectable markers include genes that confer resistance to drugs such as neomycin, hygromycin and methotrexate. The selectable marker can be a selectable marker which can be amplified. A preferred amplifiable, selectable marker is the DHFR gene. A particularly preferred marker is the DHFRr cDNA (Simonsen and Levinson, Proc. Natl.
Acad. Sci. USA 80: 2495-2499, 1983). Thilly har givet en oversigt over selekterbare markører (Mammalian Cell Technology, Butterworth Publishers, 15 Stoneham, MA), og en fagmand vil kunne vælge de selekterbare markører.Acad. Sci. USA 80: 2495-2499, 1983). Thilly has provided a list of selectable markers (Mammalian Cell Technology, Butterworth Publishers, 15 Stoneham, MA) and one skilled in the art will be able to select the selectable markers.
Selekterbare markører kan indføres i cellen på et separat plasmid på samme tid som det gen, der har interesse, eller de kan indføres på det samme plasmid. Hvis den selekterbare markør og det gen, som har interesse, sidder 20 på det samme plasmid, kan det være under styring af forskellige promotorer eller den samme promotor, hvor sidst nævnte ordning tilvejebringer et di-cistronisk budskab. Konstruktioner af denne type er kendte inden for fagområdet (f.eks. Levinson og Simonsen, U.S. patent nr. 4.713.339). Det kan også være en fordel at tilsætte yderligere DNA, kendt som "bærer-DNA", til den 25 blanding, som indføres i cellerne.Selectable markers can be introduced into the cell on a separate plasmid at the same time as the gene of interest, or they can be introduced on the same plasmid. If the selectable marker and gene of interest are located on the same plasmid, it may be under the control of different promoters or the same promoter, with the latter scheme providing a di-cistronic message. Constructions of this type are known in the art (e.g., Levinson and Simonsen, U.S. Patent No. 4,713,339). It may also be advantageous to add additional DNA, known as "carrier DNA", to the mixture introduced into the cells.
Transficerede pattedyrceller får lov til at vokse i en tidsperiode, typisk 1 til 2 dage, til begyndende ekspression af den (de) DNA-sekvens(er), som har interesse. Der udføres derefter en medikamentselektion for at udvælge vækst 30 af celler, som udtrykker den selekterbare markør på en stabil måde. For celler, som er blevet transficeret med en amplificerbar selekterbar markør, kan 18 DK 176057 B1 medikamentkoncentrationen forøges på en trinvis måde til udvælgelse for forøget kopiantal af de klonede sekvenser, hvorved ekspressionsniveauerne forøges.Transfected mammalian cells are allowed to grow for a period of time, typically 1 to 2 days, for initial expression of the DNA sequence (s) of interest. A drug selection is then performed to select growth 30 of cells expressing the selectable marker in a stable manner. For cells that have been transfected with an amplifiable selectable marker, the drug concentration can be increased in a stepwise manner to select for increased copy number of the cloned sequences, thereby increasing expression levels.
5 Værtsceller, som indeholder DNA-konstruktioner i forbindelse med den foreliggende opfindelse, dyrkes i et passende vækstmedium. Vækstmediet er sædvanligvis et medium, som selekterer for celler, der indeholder DNA-konstruktionen. Det her anvendte udtryk "passende vækstmedium" betyder et medium, som indeholder næringsstoffer, der er nødvendige for cellernes j 10 vækst. Næringsstoffer, som er nødvendige for cellevækst, kan omfatte en carbonkilde, en nitrogenkilde, essentielle aminosyrer, vitaminer, mineraler og vækstfaktorer. Gærceller dyrkes f.eks. fortrinsvis i et kemisk defineret medium, der omfatter en nitrogenkilde, som ikke er en aminosyre, uorganiske salte, vitaminer og supplementer af essentielle aminosyrer. Mediets pH-værdi 15 holdes fortrinsvis ved en værdi på over 2 og mindre end 8, fortrinsvis en pH-værdi på 6,5. Metoder til opretholdelse af en stabil pH-værdi omfatter anvendelsen af puffere og konstant pH-styring, fortrinsvis ved tilsætning af natriumhydroxid. Et foretrukkent puffermiddel er ravsyre. Gærceller, som har en defekt i et gen, der er nødvendig for asparaginkoblet glycosylering, dyrkes 20 fortrinsvis i et medium, som indeholder et osmotisk stabiliseringsmiddel. Et foretrukkent osmotisk stabiliseringsmiddel er sorbitol tilsat til mediet i en koncentration på fra 0,1 M til 1,5 M, fortrinsvis 0,5 eller 1,0 M. Dyrkede pattedyrceller dyrkes almindeligvis i kommercielt tilgængelige serumholdige eller serumfrie medier. Udvælgelse af et medium, der er passende for den bestemt - 25 cellelinie, der anvendes, kan foretages af en fagmand.Host cells containing DNA constructs of the present invention are grown in a suitable growth medium. The growth medium is usually a medium which selects for cells containing the DNA construct. The term "appropriate growth medium" as used herein means a medium containing nutrients necessary for cell growth. Nutrients needed for cell growth may include a carbon source, a nitrogen source, essential amino acids, vitamins, minerals and growth factors. Yeast cells are grown e.g. preferably in a chemically defined medium comprising a nitrogen source which is not an amino acid, inorganic salts, vitamins and supplements of essential amino acids. The pH of the medium is preferably maintained at a value greater than 2 and less than 8, preferably a pH of 6.5. Methods for maintaining a stable pH value include the use of buffers and constant pH control, preferably by the addition of sodium hydroxide. A preferred buffering agent is succinic acid. Yeast cells which have a defect in a gene necessary for asparagine-linked glycosylation are preferably cultured in a medium containing an osmotic stabilizer. A preferred osmotic stabilizer is sorbitol added to the medium at a concentration of from 0.1 M to 1.5 M, preferably 0.5 or 1.0 M. Cultured mammalian cells are generally cultured in commercially available serum-containing or serum-free media. Selection of a medium suitable for the particular cell line used can be carried out by one of ordinary skill in the art.
Dyrkningsmediet fra hensigtsmæssigt dyrkede, transformerede eller transfi-cerede værtsceller separeres fra cellematerialet, og tilstedeværelsen af se- j i cernerede peptiddimerer, eksempelvis i form af PDGF-receptoranaloger. En 30 foretrukken metode til påvisning af PDGF-receptoranaloger er f.eks. at binde receptorerne eller dele af receptorerne til et receptorspecifikt antistof. Et spe- 19 DK 176057 B1 delt foretrukket antistof er PR7212, et monoklonalt museantistof mod PDGF-reæptoren. En andet specielt foretrukket antistof, som kan anvendes til påvisning af substans P-mærkede peptider og proteiner, er det kommercielt tilgængelige monoklonale rotteantistof mod substans P, som kan anvendes til 5 at visualisere peptider eller proteiner, der er fusioneret til de C-terminale aminosyrer i substans P. Der kan også anvendes ligandbindingsanalyser til at påvise tilstedeværelsen af receptoranaloger. I tilfældet med PDGF-receptoranaloger foretrækkes det at anvende føtale forhudsfibroblaster, som udtrykker PDGF-receptorer, til at konkurrere med PDGF-receptoranalogeme 10 ifølge den foreliggende opfindelse om mærket PDGF eller PDGF-isoformer.The culture medium from appropriately cultured, transformed or transfected host cells is separated from the cell material and the presence of sej in serrated peptide dimers, for example in the form of PDGF receptor analogs. A preferred method for detecting PDGF receptor analogs is e.g. to bind the receptors or portions of the receptors to a receptor-specific antibody. A specific preferred antibody is PR7212, a mouse monoclonal antibody against the PDGF receptor. Another particularly preferred antibody which can be used to detect substance P-labeled peptides and proteins is the commercially available monoclonal rat antibody to substance P which can be used to visualize peptides or proteins fused to the C-terminal amino acids. in substance P. Ligand binding assays can also be used to detect the presence of receptor analogs. In the case of PDGF receptor analogs, it is preferred to use fetal foreskin fibroblasts expressing PDGF receptors to compete with the PDGF receptor analogs 10 of the present invention for labeled PDGF or PDGF isoforms.
Analyser til påvisning af secernerede, biologisk aktive peptiddimerer kan omfatte Western overføring, proteinblot eller kolonifilter. Der kan frembringes et Western overføringsfilter ved stort set at anvende den metode, som er be-15 skrevet af Towbin et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 76: 4350-4354, 1979). I korthed underkastes prøver elektroforese i en natriumdode-cylsulfatpolyacrylamidgel. Proteinerne overføres elektroforetisk til nitrocellulosepapir. Proteinblotfiltre kan fremstilles ved at filtrere supematantprøver eller koncentrater gennem nitrocellulosefiltre under anvendelse af f.eks. en 20 "Minifold" (Schleicher og Schueli). Kolonifiltre kan fremstilles ved at dyrke kolonier på et nitrocellulosefilter, som er blevet lagt ovenpå et hensigtsmæssigt vækstmedium. Ved denne metode foretrækkes et fast medium. Cellerne får lov til at vokse på filtrene i mindst 12 timer. Cellerne fjernes fra filtrene ved vask med en passende puffer, som ikke fjerner de proteiner, der er bundet til 25 filtrene. En foretrukken puffer omfatter 25 mM Tris-base, 19 mM glycin, pH 8,3,20% methanol.Assays to detect secreted, biologically active peptide dimers may include Western transfer, protein blot or colony filter. A Western transfer filter can be produced by using substantially the method described by Towbin et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 76: 4350-4354, 1979). Briefly, samples are subjected to electrophoresis in a sodium dodecyl sulfate polyacrylamide gel. The proteins are electrophoretically transferred to nitrocellulose paper. Protein blot filters can be prepared by filtering supernatant samples or concentrates through nitrocellulose filters using e.g. a 20 "minifold" (Schleicher and Schueli). Colony filters can be prepared by growing colonies on a nitrocellulose filter which has been placed on top of an appropriate growth medium. In this method, a solid medium is preferred. The cells are allowed to grow on the filters for at least 12 hours. The cells are removed from the filters by washing with a suitable buffer which does not remove the proteins bound to the filters. A preferred buffer comprises 25 mM Tris base, 19 mM glycine, pH 8.3.20% methanol.
De secernerede peptiddimerer som er til stede på Western overføringsfiltret, proteinblotfiltret eller kolonifiltret, kan visualiseres ved specifik antistofbinding 30 under anvendelse af kendte metoder. Towbin et al. (ibid.) beskriver f.eks. visualisering af proteiner immobiliseret på nitrocellulosefiltre med et specifikt 20 DK 176057 B1 antistof efterfulgt af et mærket andet antistof, der er rettet mod det først antistof. Kit og reagenser, som er nødvendige til visualisering, kan fås kommercielt, f.eks. fra Vector Laboratories (Burlingame, CA) og fra Sigma Chemical Company (St. Louis, MO).The secreted peptide dimers present on the Western transfer filter, protein blot filter or colony filter can be visualized by specific antibody binding 30 using known methods. Towbin et al. (ibid.) describes e.g. visualization of proteins immobilized on nitrocellulose filters with a specific antibody followed by a labeled second antibody directed to the first antibody. Kits and reagents needed for visualization can be obtained commercially, e.g. from Vector Laboratories (Burlingame, CA) and from Sigma Chemical Company (St. Louis, MO).
55
Secernerede, biologisk aktive peptiddimerer kan isoleres fra mediet fra værtsceller, som er dyrket under betingelser, der tillader secernering af de biologisk aktive peptiddimerer. Cellematerialet fjernes fra dyrkningsmediet, og de biologisk aktive peptiddimerer isoleres under anvendelse af kendte 10 metoder. Egnede isoleringsmetoder omfatter præcipitering og fraktionering ved en række kromatografiske metoder, herunder gelfiltrering, ionbytningskromatografi og immunoaffinitetskromatografi. En specielt foretrukken rensningsmetode er immunoaffinitetskromatografi under anvendelse af et antistof, som er rettet mod peptiddimeren. Antistoffet immobiliseres eller fæstnes for-15 trinsvis til et fast bæremateriale eller substrat. Et specielt foretrukket substrat er CNBr-aktiveret Sepharose (Pharmacia, Piscataway, NJ). Ved denne metode kombineres mediet med antistoffet/substratet under betingelser, som tillader at binding finder sted. Komplekset kan vaskes til fjernelse af ikke-bundet materiale, og peptidet frigøres eller elueres ved anvendelse af betin-20 gelser, som er ugunstige for kompleksdannelse. Specielt brugbare elue-ringsmetoder omfatter ændringer i pH, hvor det immobiliserede antistof har en høj affinitet for liganden ved en første pH-værdi og en nedsat affinitet ved en anden (højere eller lavere) pH-værdi; ændringer i koncentrationen af visse chaotropiske midler eller ved anvendelse af detergenter.Secreted, biologically active peptide dimers can be isolated from the medium from host cells grown under conditions that allow secretion of the biologically active peptide dimers. The cellular material is removed from the culture medium and the biologically active peptide dimers are isolated using known methods. Suitable isolation methods include precipitation and fractionation by a variety of chromatographic methods, including gel filtration, ion exchange chromatography and immunoaffinity chromatography. A particularly preferred purification method is immunoaffinity chromatography using an antibody directed to the peptide dimer. The antibody is preferably immobilized or attached to a solid support or substrate. A particularly preferred substrate is CNBr-activated Sepharose (Pharmacia, Piscataway, NJ). In this method, the medium is combined with the antibody / substrate under conditions that allow binding to take place. The complex can be washed to remove unbound material and the peptide is released or eluted using conditions which are unfavorable for complex formation. Particularly useful elution methods include changes in pH where the immobilized antibody has a high affinity for the ligand at a first pH and a decreased affinity at a second (higher or lower) pH; changes in the concentration of certain chaotropic agents or by the use of detergents.
2525
De secernerede biologisk aktive PDGF-receptoranalog-dimerer ifølge den foreliggende opfindelse kan anvendes ved en række analyser til påvisning af tilstedeværelsen af nativ PDGF, PDGF-isoformer eller PDGF-lignende molekyler. Disse analyser vil typisk involvere, at PDGF-receptoranalog-dimerer, 30 som kan være bundet til et fast substrat, såsom polymere microtiter-pladebrønde, kombineres med en biologisk prøve under betingelser, som 21 DK 176057 B1 tillader dannelsen af receptor/ligand-komplekser. Påvisningen kan opnås ved at anvende en mærkning fastgjort til receptoren eller ved at anvende et mærket antistof, som reagerer med receptoren. Alternativt kan det mærkede antistof være et antistof, som reagerer med liganden. Der kan anvendes en lang 5 række mærkningen, såsom radionuklider, fluoroforer, enzymer og luminesce-rende forbindelser. Komplekser kan også påvises visuelt, dvs. i immunopræ-cipiteringsanalyser, som ikke kræver anvendelse af en mærkning.The secreted biologically active PDGF receptor analog dimers of the present invention can be used in a variety of assays to detect the presence of native PDGF, PDGF isoforms or PDGF-like molecules. Typically, these assays will involve PDGF receptor analog dimers, which may be bound to a solid substrate such as polymeric microtiter plate wells, in combination with a biological sample under conditions that allow the formation of receptor / ligand complexes . The detection can be achieved by using a label attached to the receptor or by using a labeled antibody that reacts with the receptor. Alternatively, the labeled antibody may be an antibody that reacts with the ligand. A wide variety of labels can be used, such as radionuclides, fluorophores, enzymes and luminescent compounds. Complexes can also be detected visually, viz. in immunoprecipitation assays which do not require the use of a label.
Secernerede PDGF-receptoranalog-dimerer ifølge den foreliggende opfindel-10 se kan også mærkes med en radioisotop eller et andet billeddannende middel og anvendes til in vivo diagnostiske formål. Foretrukne billeddannende radioisotopmidler omfatter iod-125 og technitium-99, hvor technitium-99 navnlig foretrækkes. Metoder til frembringelse af protein-isotopkonjugater er velkendte og beskrives f.eks. af Eckelman et al. (U.S. patent nr. 4.652.440), 15 Parker et al. (WO 87/05030) og Wilber et al. (EP 203.764). Alternativt kan de secernerede PDGF-receptoranalog-dimerer bindes til spinmærknings-forstærkere og anvendes til billeddannelse ved magnetisk resonans (MR). Egnede spinmærkningsforstærkere omfatter stabile, sterisk hæmmede, frie radikal-forbindelser, såsom nitroxider. Metoder til mærkning af ligander til 20 MR-billeddannelse er f.eks. beskrevet af Coffman et al. (U.S. patent nr. 4.656.026). Til indgivelse kombineres de mærkede PDGF-receptoranalog-dimerer med et farmaceutisk acceptabelt bæremateriale eller fortynder, såsom sterilt saltvand eller sterilt vand. Indgivelse sker fortrinsvis ved en bolusinjektion, fortrinsvis intravenøst. Disse billeddannende midler er navnlig 25 brugbare ved identificering af steder med atherosklerotiske plaques, PDGF-producerende tumorer og receptorbundet PDGF.Secreted PDGF receptor analog dimers of the present invention may also be labeled with a radioisotope or other imaging agent and used for in vivo diagnostic purposes. Preferred imaging radioisotope agents include iodine-125 and technitium-99, with technitium-99 being particularly preferred. Methods for producing protein isotope conjugates are well known and are described e.g. by Eckelman et al. (U.S. Patent No. 4,652,440), Parker et al. (WO 87/05030) and Wilber et al. (EP 203,764). Alternatively, the secreted PDGF receptor analog dimers can be bound to spin labeling enhancers and used for magnetic resonance imaging (MRI) imaging. Suitable spin labeling enhancers include stable, sterically inhibited, free radical compounds such as nitroxides. Methods for labeling ligands for 20 MRI imaging are e.g. described by Coffman et al. (U.S. Patent No. 4,656,026). For administration, the labeled PDGF receptor analog dimers are combined with a pharmaceutically acceptable carrier or diluent such as sterile saline or sterile water. Administration is preferably by bolus injection, preferably intravenously. These imaging agents are particularly useful in identifying sites with atherosclerotic plaques, PDGF-producing tumors, and receptor-bound PDGF.
De secernerede PDGF-receptoranalog-dimerer ifølge den foreliggende opfindelse kan også anvendes i diagnostiske kit. I korthed forefindes de pågæl-30 dende dimerer fortrinsvis i en frysetørret form eller immobiliseret på væggene af en hensigtsmæssig beholder, enten alene eller sammen med yderligere 22 DK 176057 B1 antistoffer, som er i stand til at bindes til en nativ PDGF eller udvalgte PDGF-isoformer eller specifikke ligander. Antistofferne, som kan være konjugeret til en mærkning eller ikke-konjugerede, inkluderes almindeligvis i kittet sammen med passende puffere, såsom phosphat, stabiliseringsmidler, inerte proteiner 5 eller lignende. Disse materialer er almindeligvis til stede i en mængde på mindre en ca. 5 vægtprocent baseret på den totale mængde af aktiv receptoranalog og er sædvanligvis til stede i en mængde på mindst ca. 0,001 vægtprocent. Det kan også være ønskeligt at inkludere en inert excipiens til fortynding af de aktive bestanddele. En sådan excipiens kan være til stede i 10 en mængde på fra ca. 1 til 99 vægtprocent af den totale sammensætning. Endvidere vil kittet typisk omfatte andre standardreagenser, instruktioner og, afhængige af naturen af den involverede mærkning, reagenser, som er nødvendige til at frembringe et påviseligt produkt. Hvor der anvendes et antistof, som er i stand til at bindes til receptoren eller receptor/ligand-komplekset, vil 15 dette antistof sædvanligvis være til stede i en separat beholder. Antistoffet er typisk konjugeret med en mærkning og formuleret på en analog måde med de formulationer, som i korthed er beskrevet ovenfor. De diagnostiske kit, som omfatter beholderne, kan frembringes og emballeres under anvendelse af traditionelle kitfremstillingsprocedurer.The secreted PDGF receptor analog dimers of the present invention may also be used in diagnostic kits. Briefly, the dimers in question are preferably in a freeze-dried form or immobilized on the walls of a suitable container, either alone or in combination with additional antibodies capable of binding to a native PDGF or selected PDGF. isoforms or specific ligands. The antibodies which may be conjugated to a label or non-conjugated are generally included in the kit along with appropriate buffers such as phosphate, stabilizers, inert proteins 5 or the like. These materials are generally present in an amount of less than ca. 5% by weight based on the total amount of active receptor analogue and is usually present in an amount of at least approx. 0.001% by weight. It may also be desirable to include an inert excipient to dilute the active ingredients. Such an excipient may be present in an amount of from ca. 1 to 99% by weight of the total composition. Furthermore, the kit will typically comprise other standard reagents, instructions and, depending on the nature of the label involved, reagents needed to produce a detectable product. Where an antibody capable of binding to the receptor or receptor / ligand complex is used, this antibody will usually be present in a separate container. The antibody is typically conjugated with a label and formulated in an analogous manner to the formulations briefly described above. The diagnostic kits comprising the containers can be produced and packaged using conventional kit making procedures.
2020
Som ovenfor anført kan de secernerede PDGF-receptoranalog-dimerer ifølge den foreliggende opfindelse anvendes ved metoder til oprensning af PDGF fra en række prøver. Ved en foretrukken fremgangsmåde immobiliseres eller fæstnes de secernerede PDGF-receptoranalog-dimerer til et substrat eller et 25 bæremateriale, såsom polymere reagensglas, kugler, polysaccharidpartikler, polysaccharidholdige materialer, polyacrylamid eller andre vanduopløselige, polymere materialer. Immobiliseringsmetoder er velkendte inden for fagområdet (Mosbach et al., U.S. patent nr. 4.415.665; Clarke et al., Meth. Enzy-mology 68: 436-442, 1979). En almindelig immobiliseringsmetode er CNBr-30 aktivering. Aktiverede substrater kan fås kommercielt fra en række leverandører, herunder Pharmacia (Piscataway, NJ), Pierce Chemical Co. (Rock- 23 DK 176057 B1 ford, IL) og Bio-Rad Laboratories (Richmond, CA). Et foretrukket substrat er CNBr-aktiveret Sepharose (Pharmacia, Piscataway, NJ). Substrat/ receptor-analog-komplekset vil almindeligvis forefindes i form af en søjle. Prøven kombineres derefter med den immobiliserede dimeriserede receptoranalog 5 under betingelser, som tillader at binding finder sted. Substratet med immobi-liseret receptoranalog ækvilibréres først med en pufferopløsning, som har en sammensætning, i hvilken receptoranalogen tidligere har vist sig at bindes til dens ligand. Prøven sættes derefter på substrat/receptoranalog-komplekseti den opløsning, som blev anvendt til ækvilibrering. Når komplekset forefindes 10 i form af en søjle, foretrækkes det, at prøven føres gennem søjlen to eller flere gange for at tillade fuld binding af ligand til receptoranalog. Komplekset vaskes derefter med den samme opløsning for at eluere ikke-bundet materiale. Ydermere kan der anvendes en anden vaskeopløsning for at gøre ikke-specifik binding mindst mulig. Det bundne materiale kan derefter frigøres el-15 ler elueres ved anvendelse af betingelser, som er ugunstige for kompleksdannelse. Specielt brugbare metoder omfatter ændringer i pH, hvor den immobiliserede dimeriserede receptor har en høj affinitet for PDGF ved en første pH-værdi og en nedsat affinitet ved en anden (højere eller lavere) pH-værdi; ændringer i koncentration af visse chaotropiske midler eller ved an-20 vendelse af detergenter.As noted above, the secreted PDGF receptor analog dimers of the present invention can be used in methods of purifying PDGF from a variety of samples. In a preferred method, the secreted PDGF receptor analog dimers are immobilized or attached to a substrate or carrier such as polymeric test tubes, beads, polysaccharide particles, polysaccharide-containing materials, polyacrylamide or other water-insoluble polymeric materials. Immobilization methods are well known in the art (Mosbach et al., U.S. Patent No. 4,415,665; Clarke et al., Meth. Enzymology 68: 436-442, 1979). A common immobilization method is CNBr-30 activation. Activated substrates are commercially available from a variety of suppliers, including Pharmacia (Piscataway, NJ), Pierce Chemical Co. (Rock-23 DK 176057 B1 ford, IL) and Bio-Rad Laboratories (Richmond, CA). A preferred substrate is CNBr-activated Sepharose (Pharmacia, Piscataway, NJ). The substrate / receptor analog complex will generally be in the form of a column. The sample is then combined with the immobilized dimerized receptor analog 5 under conditions that allow binding to take place. The immobilized receptor analog substrate is first equilibrated with a buffer solution having a composition in which the receptor analog has previously been shown to bind to its ligand. The sample is then placed on the substrate / receptor analog complex in the solution used for equilibration. When the complex is in the form of a column, it is preferred that the sample be passed through the column two or more times to allow full ligand binding to receptor analog. The complex is then washed with the same solution to elute unbound material. In addition, another washing solution can be used to minimize non-specific binding. The bound material can then be released or eluted using conditions which are unfavorable for complex formation. Particularly useful methods include changes in pH where the immobilized dimerized receptor has a high affinity for PDGF at a first pH and a decreased affinity at a second (higher or lower) pH; changes in concentration of certain chaotropic agents or with the use of detergents.
De secernerede PDGF-receptoranaloger, som er fusioneret til dimeri-seringsproteiner ifølge den foreliggende opfindelse, kan anvendes i farmaceutiske sammensætninger til topisk eller intravenøs anvendelse. PDGF-25 receptoranalogeme fusioneret til dimeriseringsproteiner anvendes sammen med fysiologisk acceptabelt bæremateriale eller fortynder. Foretrukne bære-materialer og fortyndere omfatter saltvand og sterilt vand. Farmaceutiske sammensætninger kan også indeholde stabiliseringsmidler og adjuvanser.The secreted PDGF receptor analogs fused to dimerization proteins of the present invention can be used in pharmaceutical compositions for topical or intravenous use. The PDGF-25 receptor analogs fused to dimerization proteins are used in conjunction with physiologically acceptable carrier or diluent. Preferred carrier materials and thinners include saline and sterile water. Pharmaceutical compositions may also contain stabilizers and adjuvants.
De fremkomne vandige opløsninger kan emballeres til brug eller filtreres un-30 der aseptiske betingelser og frysetørres, idet den frysetørrede præparation kombineres med en steril, vandig opløsning forud for indgivelse.The resulting aqueous solutions can be packaged for use or filtered under aseptic conditions and lyophilized, combining the lyophilized preparation with a sterile aqueous solution prior to administration.
24 DK 176057 B124 DK 176057 B1
De efterfølgende eksempler anføres som en illustrering af opfindelsen og ikke som en begrænsning.The following examples are given as an illustration of the invention and not as a limitation.
5 EKSEMPLER5 EXAMPLES
Enzymer, herunder restriktionsenzymer, DNA-polymerase I (Klenow-fragment), T4-DNA-polymerase, T4-DNA-ligase og T4-polynukleotidkinase, blev opnået fra New England Biolabs (Beverly, MA), Bethesda Research La-10 boratories (Gaithersburg, MD) og Boehringer-Mannheim Biochemicals (Indianapolis, IN) og blev anvendt som anført af producenten eller som beskrevet i Maniatis et al. (Molecular Cloning: A Laboratory Manual, Cold Spring Harbor Laboratory, NY, 1982).Enzymes, including restriction enzymes, DNA polymerase I (Klenow fragment), T4 DNA polymerase, T4 DNA ligase, and T4 polynucleotide kinase, were obtained from New England Biolabs (Beverly, MA), Bethesda Research La-10 boratories ( Gaithersburg, MD) and Boehringer-Mannheim Biochemicals (Indianapolis, IN) and were used as stated by the manufacturer or as described in Maniatis et al. (Molecular Cloning: A Laboratory Manual, Cold Spring Harbor Laboratory, NY, 1982).
15 Eksempel 1Example 1
Kloning af PDGF-receptor-cDNA'et:Cloning of the PDGF Receptor cDNA:
Biblioteker af komplementært DNA (cDNA) blev fremstillet ud fra poly(A)-20 RNA ud fra diploide, dermale human-fibroblastceller, der er fremstillet ved eksplantation fra en normal voksen, hvilket stort set blev udført som beskrevet af Hagen et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 83: 2412*2416, 1986). I korthed blev poly(A)-RNA primet med oligo(T) og blev klonet i Agt11 under anvendelse af Eco Rl-linkere. Det stokastisk primede bibliotek blev screenet for 25 tilstedeværelsen af human-PDGF-receptor-cDNA'er under anvendelse af tre oligonukleotidprober, som var komplementære til sekvenser af muse PDGF-receptoren (Yarden et al., Nature 323: 226-232, 1986). Ca. en million fager fra det stokastisk primede human-fibroblastcellebiliotek blev screenet under anvendelse af oligonukleotiderne ZC904, ZC905 og ZC906 (tabel 1). Otte 30 positive kloner blev identificeret og blev plaqueoprenset. To kloneer, betegner RP41 og RP51, blev udvalgt til yderligere analyse ved re- 25 DK 176057 B1 striktionsenzymkortlægning og DNA-sekvensanalyse. RP51 fandtes at indeholde 356 bp af ikke-kodende 5'-sekvens, ATG-translationsinitieringscodonen og 738 bp af den aminoterminale, kodende sekvens. RP41 fandtes at overlappe klonen RP51 og indeholdt 2649 bp, der 5 koder for aminosyreme 43-925 i receptorproteinet.Complementary DNA (cDNA) libraries were prepared from poly (A) -20 RNA from diploid human dermal fibroblast cells produced by normal adult exploration, which was largely performed as described by Hagen et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 83: 2412 * 2416, 1986). Briefly, poly (A) RNA was primed with oligo (T) and cloned into Agt11 using Eco R1 linkers. The stochastically primed library was screened for the presence of human PDGF receptor cDNAs using three oligonucleotide probes complementary to sequences of the mouse PDGF receptor (Yarden et al., Nature 323: 226-232, 1986). . Ca. one million phages from the stochastically primed human fibroblast cell library were screened using oligonucleotides ZC904, ZC905 and ZC906 (Table 1). Eight 30 positive clones were identified and plaque purified. Two clones, designated RP41 and RP51, were selected for further analysis by restriction enzyme mapping and DNA sequence analysis. RP51 was found to contain 356 bp of the non-coding 5 'sequence, the ATG translation initiation codon, and 738 bp of the amino-terminal coding sequence. RP41 was found to overlap the clone RP51 and contained 2649 bp, which encodes amino acids 43-925 of the receptor protein.
TABEL 1TABLE 1
Oligonukleotidsekvenser 1° ZC582 5’AAT TCC CGG G 3' ZC583 5'GAT CCC CGG G 3' ZC904 5' CAT GGG CAC GTA AT C TAT AGA TTC ATC CTT GCT CAT ATC CAT GTA 3'Oligonucleotide Sequences 1 ° ZC582 5'AAT TCC CGG G 3 'ZC583 5'GAT CCC CGG G 3' ZC904 5 'CAT GGG CAC GTA AT C TAT AGA TTC ATC CTT GCT CAT ATC CAT GTA 3'
15 ZC905 5’ TCT TGC CAG GGC ACC TGG GAC ATC TGT TCC CAC ATGZC905 5 'TCT TGC CAG GGC ACC TGG GAC ATC TGT TCC CAC ATG
ACC GG 3' ZC906 5’ AAG CTG TCC TCT GCT TCA GCC AGA GGT CCT GGG CAG CC 3' ZC1380 5’ CAT GGT GGA ATT CCT GCT GAT 3'ACC GG 3 'ZC906 5' AAG CTG TCC TCT GCT TCA GCC AGA GGT CCT GGG CAG CC 3 'ZC1380 5' CAT GGT GGA ATT CCT GCT GAT 3 '
20 ZC1453 5' AAT TCA TTA TGT TGT TGC AAG CCT TCT TGT TCC TGC20 ZC1453 5 'AAT TCA TTA TGT TGT TGC AAG CCT TCT TGT TCC TGC
TAG CTG GTT TCG CTG TTA A 3' ZC1454 5’ GAT CTT AAC AGC G AA ACC AGC TAG CAG G AA CAA GAA GGC TT G CAA CAA CAT AAT G 3’ ZC1478 5’ ATC GCG AGC ATG CAG ATC TGA 3’TAG CTG GTT TCG CTG TTA A 3 'ZC1454 5' GAT CTT AAC AGC G AA ACC AGC TAG CAG G AA CAA GAA GGC TT G CAA CAA CAT AAT G 3 'ZC1478 5' ATC GCG AGC ATG CAG ATC TGA 3 '
25 ZC1479 5' AGC TTC AGA TCT GCA TGC TCG CGA T25 ZC1479 5 'AGC TTC AGA TCT GCA TGC TCG CGA T
ZC1776 5' AGC TGA GCG CAA ATG TTG TGT CGA GTG CCC ACC GTG CCC AGC TTA GAA TTC T 3’ ZC1777 5' CTA GAG AAT TGT AAG CTG GGC AAC GTG GGC ACT CGA CAC AAC ATT TGC GCT G 3’ 26 DK 176057 B1 ZC1846 5' GAT CGG CCA CTG TCG GTG CGC TGC ACG CTG CGC AAC GCT GTG GGC CAG GAC ACG CAG GAG GTC ATC GTG GTG CCA CAC TCC TTG CCC TTT AAG CA 3'ZC1776 5 'AGC TGA GCG CAA ATG TTG TGT CGA GTG CCC ACC GTG CCC AGC TTA GAA TTC T 3' ZC1777 5 'CTA GAG AAT TGT AAG CTG GGC AAC GTG GGC ACT CGA CAC AAC ATT TGC GCT G 3' 26 DK 176057 B1 ZC1846 5 'GAT CGG CCA CTG TCG GTG CGC TGC ACG CTG CGC AAC GCT GTG GGC CAG GAC ACG CAG GAG GTC ATC GTG GTG CCA CAC TCC TTG CCC TTT AAG CA 3'
ZC1847 5' AGC TTG CTT AAA GGG C AA GGA GTG TGG CAC CAC GAT 5 GAC CTC CTG CGT GTC CTG GCC CAC AGC GTT GCG CAGZC1847 5 'AGC TTG CTT AAA GGG C AA GGA GTG TGG CAC CAC GAT 5 GAC CTC CTG CGT GTC CTG GCC CAC AGC GTT GCG CAG
CGT GCA GCG CAC CGA CAG TGG CC 3' ZC1886 5' CCA GTG CCA AGC TTG TCT AGA CTT ACC TTT AAA GGG CAAGAAG 3‘ ZC1892 5’ AGC TTG AGC GT 3' 10 ZC1893 5' CTA GAC GCT CA 3' ZC1894 5' AGC TTC CAG TTC TTC GGC CTC ATG TCA GTT CTT CGG CCT CAT GTG AT 3' ZC1895 5' CTA GAT CAC ATG AGG CCG AAG AAC TGA CAT GAG GCC G AA G AA CTG GA 3' 15 3-Enden af cDNA-et blev ikke isoleret ved den første kloning og blev isoleret senere ved screening af 6 x 10^ fager af det oligo(dT)-primede cDNA-bibliotek med et 630 bp langt Sst Ι-Eco Rl-fragment hidrørende fra 3-enden af klonen RP41. Et isolat, betegnet OT91, blev yderligere analyseret ved re-20 striktionsenzymkortlægning og DNA-sekventering. Denne klon fandtes at omfatte 3-enden af det receptorkodende område og 1986 bp af den ikke-translaterede 3-sekvens.CGT GCA GCG CAC CGA CAG TGG CC 3 'ZC1886 5' CCA GTG CCA AGC TTG TCT AGA CTT ACC TTT AAA GGG CAAGAAG 3 'ZC1892 5' AGC TTG AGC GT 3 '10 ZC1893 5' CTA GAC GCT CA 3 'ZC1894 5' AGC TTC CAG TTC TTC GGC CTC ATG TCA GTT CTT CGG CCT CAT GTG AT 3 'ZC1895 5' CTA GAT CAC ATG AGG CCG AAG AAC TGA CAT GAG GCC G AA G AA CTG GA 3 '15 The 3-end of the cDNA was were not isolated by the first cloning and were later isolated by screening 6 x 10 5 phages of the oligo (dT) -primed cDNA library with a 630 bp Sst Eco Eco R1 fragment derived from the 3-end of the clone RP41. An isolate, designated OT91, was further analyzed by restriction enzyme mapping and DNA sequencing. This clone was found to comprise the 3-end of the receptor coding region and 1986 bp of the untranslated 3-sequence.
Kloneme RP51, RP41 og OT91 blev ligeret sammen til frembringelse af et 25 cDNA i fuld længde, som kodede for hele PDGF-receptoren. RP41 blev fordøjet med Acc I og Barn Hl til isolering af et 2,12 kb langt fragment. RP51 blev fordøjet med Eco RI og Acc I til isolering af et 982 bp langt fragment. Det 2,12 kb lange RP41-fragment og det 982 bp lange RP51-fragment blev sammenføjet ved en trepartsligering med pUC13, som var blevet lineariseret 30 ved fordøjelse med Eco RI og Barn Hl. Det fremkomne plasmid blev betegnet 51/41. Plasmidet 51/41 blev fordøjet med Eco RI og Bam Hl til isolering af et 27 DK 176057 B1 3 kb langt fragment, som omfattede det partielle PDGF-receptor-cDNA. OT91 blev fordøjet med Barn Hl og Xba I til isolering af det 1,4 kb lange fragment, som indeholdt 3-delen af PDGF-receptor-cDNA'et. Eco Rl-Bam HI-51/41-fragmentet, Bam Hl-Xba I-OT91-fragmentet blev i en trepartsligering sam-5 menføjet med Eco Rl-Xba l-fordøjet pUC13. Det fremkomne plasmid blev betegnet pR-RX1 (figur 2).Clones RP51, RP41 and OT91 were ligated together to produce a full-length cDNA encoding the entire PDGF receptor. RP41 was digested with Acc I and Barn H1 to isolate a 2.12 kb fragment. RP51 was digested with Eco RI and Acc I to isolate a 982 bp fragment. The 2.12 kb RP41 fragment and the 982 bp RP51 fragment were joined by a tripartite ligation with pUC13, which had been linearized by digestion with Eco RI and Barn H1. The resulting plasmid was designated 51/41. Plasmid 51/41 was digested with Eco RI and Bam H1 to isolate a 27 kb fragment containing the partial PDGF receptor cDNA. OT91 was digested with Barn HI and Xba I to isolate the 1.4 kb fragment containing the 3 portion of the PDGF receptor cDNA. The Eco RI-Bam HI-51/41 fragment, the Bam HI-Xba I-OT91 fragment, was joined in a tripartite ligation with Eco RI-Xba 1 digested pUC13. The resulting plasmid was designated pR-RX1 (Figure 2).
Eksempel 2 10 Konstruktion af en SUC2-signalsekvens-PDGF-receptorfusion:Example 2 Construction of a SUC2 Signal Sequence PDGF Receptor Fusion:
For at styre PDGF-receptoren ind i gærens secemeringsbane blev PDGF-receptor-cDNA’et sammenføjet med en sekvens, der kodede for SUC2-signalsekvensen fra Saccharomyces cerevisiae. Oligonukleotider ZC1453 og 15 ZC1454 (tabel 1) blev udformet til at danne en adaptor, der koder for SUC2- secemeringspeptidet flankeret af en Eco Rl-klæbrig 5'-ende og en Bgl Ilklæbrig 3-ende. ZC1453 og ZC1454 blev annelleret (eng.: annealed) under betingelser, som er beskrevet af Maniatis et al. (ibid.). Plasmid pR-RX1 blev fordøjet med Bgl II og Sst II til isolering af et 1,7 kb langt fragment, som om* 20 fattede den PDGF-receptorkodende sekvens fra aminosyre 28 til 596. Plasmid pR-RX1 blev også skåret med Sst II og Hind III til isolering af et 1,7 kb langt fragment, som omfattede den kodende sekvens fra aminosyre 597 til translationstermineringscodonen og 124 bp af det ikke-translaterede 3-DNA.To direct the PDGF receptor into the yeast secretion pathway, the PDGF receptor cDNA was joined to a sequence encoding the SUC2 signal sequence from Saccharomyces cerevisiae. Oligonucleotides ZC1453 and ZC1454 (Table 1) were designed to form an adapter encoding the SUC2 secretion peptide flanked by an Eco R1 sticky 5 'end and a Bgl II sticky 3 end. ZC1453 and ZC1454 were annealed under conditions described by Maniatis et al. (Ibid.). Plasmid pR-RX1 was digested with Bgl II and Sst II to isolate a 1.7 kb fragment, as if * 20 captured the PDGF receptor coding sequence from amino acids 28 to 596. Plasmid pR-RX1 was also cut with Sst II and Hind III to isolate a 1.7 kb fragment that included the coding sequence from amino acid 597 to the translation termination codon and 124 bp of the untranslated 3 DNA.
De to 1,7 kb lange pR-RX1 -fragmenter og ZC1453/ZC1454-adaptoren blev 25 sammenføjet med pUC19, der var blevet lineariseret ved fordøjelse med Eco RI og Hind III. Det fremkomne plasmid, som omfattede SUC2-signalsekvensen fusioneret i læseramme med PDGF-receptor-cDNA'et, blev betegnet pBTLIO (figur 2).The two 1.7 kb pR-RX1 fragments and the ZC1453 / ZC1454 adapter were joined with pUC19, which had been linearized by digestion with Eco RI and Hind III. The resulting plasmid, comprising the SUC2 signal sequence fused in reading frame with the PDGF receptor cDNA, was designated pBTL10 (Figure 2).
30 Eksempel 3 28 DK 176057 B1Example 3 28 DK 176057 B1
Konstruktion af pCBS22: BAR1 -genproduktet, "Barrier", er et eksporteret protein, der har vist sig at have tre domæner. Når det anvendes sammen med en signalsekvens (von 5 Heinje, Eur. J. Biochem. 133: 17-21, 1983; J. Mol. Biol. 184: 99-105, 1985;Construction of pCBS22: The BAR1 gene product, "Barrier", is an exported protein that has been found to have three domains. When used in conjunction with a signal sequence (von 5 Heinje, Eur. J. Biochem. 133: 17-21, 1983; J. Mol. Biol. 184: 99-105, 1985;
Nuc. Acids Res. 14: 4683-4690, 1986) har det vist sig, at det tredje domæne af "Barrier"-proteinet hjælper med ved secerneringen af proteiner til mediet (MacKay et al., U.S. patentansøgning nr. 104.316).Nuc. Acids Res. 14: 4683-4690, 1986), it has been found that the third domain of the "Barrier" protein assists in the secretion of proteins to the medium (MacKay et al., U.S. Patent Application No. 104,316).
10 Det tredje domæne af BAR1-genet blev sammenføjet med en sekvens, der kodede for den C-terminale del af substans P (subP; Munro og Pelham, EMBO J. 3: 3087-3093,1984). Tilstedeværelsen af substans P-aminosyrer i den terminale ende af fusionsproteinet gjorde det muligt, at proteinet kunne påvises under anvendelse af kommercielt opnåelige antistoffer mod substans P.The third domain of the BAR1 gene was joined to a sequence encoding the C-terminal portion of substance P (subP; Munro and Pelham, EMBO J. 3: 3087-3093,1984). The presence of substance P-amino acids at the terminal end of the fusion protein allowed the protein to be detected using commercially available antibodies against substance P.
15 Plasmid pZV9 (deponeret som en transformant i E. coli stamme RR1, ATCC deponering nr. 53283), der omfattede hele det BAR1-kodende område og dets associerede flankeringsområder, blev skåret med Sal I og Barn Hl til isolering af et 1,3 kb langt BAR1-fragment. Dette fragment blev subklonet i pUC13, som var blevet skåret med Sal I og Barn Hl, til frembringelse af 20 plasmidet betegnet pZV17. Plasmidet pZV17 blev fordøjet med Eco RI til fjernelse af den yderste 0,5 kb lange 3-ende af det BAR1-kodende område. Vektor-BAR1-fragmentet blev genligeret til frembringelse af plasmidet betegnet pJH66 (figur 3). Plasmid pJH66 blev lineariseret med Eco RI og blev forsynet med stumpe ender med DNA-polymerase I (Klenow-fragment). Kina-25 sebehandlede Barn Hl-linkere (5' CCG GAT CCG G 3') blev tilsat, og overskud af linkere blev fjernet ved fordøjelse med Barn Hl før genligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pSW8 (figur 3).Plasmid pZV9 (deposited as a transformant in E. coli strain RR1, ATCC deposit # 53283), comprising the entire BAR1 coding region and its associated flanking regions, was cut with Sal I and Barn H1 to isolate a 1.3 kb long BAR1 fragment. This fragment was subcloned into pUC13, which had been cut with Sal I and Barn HI, to generate the plasmid designated pZV17. Plasmid pZV17 was digested with Eco RI to remove the outermost 0.5 kb 3-end of the BAR1 coding region. The vector BAR1 fragment was ligated to generate the plasmid designated pJH66 (Figure 3). Plasmid pJH66 was linearized with Eco RI and provided with blunt ends with DNA polymerase I (Klenow fragment). China-25 seed-treated Barn HI linkers (5 ′ CCG GAT CCG G 3 ′) were added, and excess linkers were removed by digestion with Barn HI before ligation. The resulting plasmid was designated pSW8 (Figure 3).
Plasmid pSW81, som omfattede TP11-promotoren, det BAR1-kodende om-30 råde fusioneret til det kodende område af den C-terminale del af substans P (Munro og Pelham, EMBO J. 3: 3087-3093,1984) og TPI1-temninatoren, blev 29 DK 176057 B1 afledt fra pSW8. Plasmid pSW8 blev skåret med Sal I og Bam Hl til isolering af et 824 bp langt fragment, som koder for aminosyrer 252 til 516 i BAR1. Plasmid pPM2, som indeholder den syntetiske oligonukleotidsekvens, der koder for dimerformen af den C-terminale del af substans P (subP) i 5 M13mp8, blev opnået fra Hugh Pelham (MRC Laboratory of Molecular Biolo gy, Cambridge, England). Plasmid pPM2 blev lineariseret ved fordøjelse med Bam HI og Sal I og blev ligeret med det 824 bp lange BAR1 -fragment fra pSW8. Det fremkomne plasmid, pSW14, blev fordøjet med Sal I og Sma I til isolering af et 871 bp langt BAR1-substans P-fragment. Plasmid pSV16, som 10 omfattede et fragment af BAR1-kodende aminosyrer fra 1 til 250, blev skåret med Xba I og Sal I til isolering af et 767 bp langt BAR1 -fragment. Dette fragment blev ligeret med det 871 bp lange BAR1 -substans P-fragment i en tre-partsligering med pUC18, der var skåret med Xba I og Sma I. Det fremkomne plasmid, betegnet pSW15, blev fordøjet med Xba I og Sma I til isolering af et 15 1,64 kb langt BAR1-substans P-fragment. ADH1-promotoren blev opnået fra pRL029. Plasmid pRL029, som omfattede ADH1-promotoren og det 5’-om-råde af BAR1, som koder for aminosyrer 1 til 33, i pUC18, blev fordøjet med Sph I og Xba I til isolering af et 0,42 kb langt ADH1-promotorfragment. TPI1-terminatoren (Alber og Kawasaki, ibid.) blev opnået som et lineariseret frag-20 ment, der indeholdt TPI1-terminatoren og pUC18 med en Klenow-udfyldt Xba l-ende og en Sph l-ende. Dette fragment blev ligeret med det 0,42 kb lange ADH1-promotorfragment og det 1,64 kb lange BAR1-substans P-fragment i en trepartsligering til frembringelse af plasmidet pSW22.Plasmid pSW81, which included the TP11 promoter, the BAR1 coding region fused to the coding region of the C-terminal portion of substance P (Munro and Pelham, EMBO J. 3: 3087-3093, 1984) and TPI1. the temninator, 29 DK 176057 B1 was derived from pSW8. Plasmid pSW8 was cut with Sal I and Bam H1 to isolate an 824 bp fragment encoding amino acids 252 to 516 in BAR1. Plasmid pPM2, which contains the synthetic oligonucleotide sequence encoding the dimer form of the C-terminal portion of substance P (subP) in 5 M13mp8, was obtained from Hugh Pelham (MRC Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, England). Plasmid pPM2 was linearized by digestion with Bam HI and Sal I and ligated with the 824 bp BAR1 fragment from pSW8. The resulting plasmid, pSW14, was digested with Sal I and Sma I to isolate an 871 bp BAR1 substance P fragment. Plasmid pSV16, which comprised a fragment of BAR1-encoding amino acids from 1 to 250, was cut with Xba I and Sal I to isolate a 767 bp BAR1 fragment. This fragment was ligated to the 871 bp BAR1 substance P fragment in a three-part ligation with pUC18 cut with Xba I and Sma I. The resulting plasmid, designated pSW15, was digested with Xba I and Sma I for isolation. of a 1.64 kb BAR1 substance P fragment. The ADH1 promoter was obtained from pRL029. Plasmid pRL029, comprising the ADH1 promoter and the 5 'region of BAR1 encoding amino acids 1 to 33, in pUC18, was digested with Sph I and Xba I to isolate a 0.42 kb ADH1 promoter fragment. . The TPI1 terminator (Alber and Kawasaki, ibid.) Was obtained as a linearized fragment containing the TPI1 terminator and pUC18 with a Klenow-filled Xba I end and a Sph I end. This fragment was ligated with the 0.42 kb ADH1 promoter fragment and the 1.64 kb BAR1 substance P fragment in a tripartite ligation to generate the plasmid pSW22.
25 ADH1-promotoren og det kodende område af BAR1 fra translationsinitieringskoden ATG til Eco RV-stedet i pSW22 blev fjernet ved fordøjelse med Hind III og Eco RV. Det 3,9 kb lange vektorfragment, som omfattede 401 bp mellem Eco RV- og Eco Rl-stedeme i BAR1-genet fusioneret til subP og TPI1-terminatoren, blev isoleret ved gelelektroforese. Oligonukleotid 30 ZC1478 (tabel 1) blev kinasebehandlet og annelleret med oligonukleotid ZC1479 (tabel 1) under anvendelse af betingelser beskrevet af Maniatis et al.The ADH1 promoter and the coding region of BAR1 from the translation initiation code ATG to the Eco RV site in pSW22 were removed by digestion with Hind III and Eco RV. The 3.9 kb vector fragment, which included 401 bp between the Eco RV and Eco R1 sites of the BAR1 gene fused to the subP and the TPI1 terminator, was isolated by gel electrophoresis. Oligonucleotide ZC1478 (Table 1) was kinase treated and annealed with oligonucleotide ZC1479 (Table 1) using conditions described by Maniatis et al.
30 DK 176057 B1 (ibid.). De annellerede oligonukleotider dannede en adaptor, som omfattede en Hind lll-klæbrig ende og en polylinker, der koder for Bgl II-, Sph I-, Nru I-og Eco RV-restriktionsstedeme. ZC1479/ ZC1478-adaptoren blev ligeret med det geloprensede pSW22-fragment. Det fremkomne plasmid blev betegnet 5 pCBS22 (figur 3).DK 176057 B1 (ibid.). The annealed oligonucleotides formed an adapter which included a Hind III adhesive end and a polylinker encoding the Bgl II, Sph I, Nru I and Eco RV restriction sites. The ZC1479 / ZC1478 adapter was ligated to the gel-purified pSW22 fragment. The resulting plasmid was designated 5 pCBS22 (Figure 3).
Eksempel 4Example 4
Konstruktion af pBTL13: 10Construction of pBTL13: 10
For at forøge secerneringen af receptoren og for at lette identifikationen af det secernerede protein blev en sekvens, som koder for det tredje domæne af BAR1, der er fusioneret til de C-terminale aminosyrer af substans P, fusioneret i læseramme med de 5' 1240 bp af PDGF-receptoren. Plasmid pBTLIO 15 (eksempel 2) blev fordøjet med Sph I og Sst I til isolering af det 4 kb lange fragment, som omfattede SUC2-signalsekvensen, en del af PDGF-receptor-cDNA'et og pUC19-vektorsekvenseme. Plasmid pCBS22 blev fordøjet med Sph I og Sst I til isolering af det 1,2 kb lange fragment, som omfattede BAR1-subP-fusionen og TPI1-terminatoren. Disse to fragmenter blev ligeret, og det 20 fremkomne plasmid blev betegnet pBTL13 (figur 4).To enhance the secretion of the receptor and to facilitate the identification of the secreted protein, a sequence encoding the third domain of BAR1 fused to the C-terminal amino acids of substance P was fused in reading frame with the 5 '1240 bp of the PDGF receptor. Plasmid pBTLIO 15 (Example 2) was digested with Sph I and Sst I to isolate the 4 kb fragment comprising the SUC2 signal sequence, part of the PDGF receptor cDNA, and the pUC19 vector sequences. Plasmid pCBS22 was digested with Sph I and Sst I to isolate the 1.2 kb fragment which contained the BAR1 subP fusion and the TPI1 terminator. These two fragments were ligated and the resulting plasmid was designated pBTL13 (Figure 4).
Eksempel 5Example 5
Konstruktion afen ekspressionsvektor, som koder for hele PDGF-receptoren: 25Construction of an expression vector encoding the entire PDGF receptor: 25
Hele PDGF-receptoren blev dirigeret ind i den sekretoriske bane ved at fusionere en SUC2-signalsekvens til 5-enden af den PDGF-receptorkodende sekvens. Denne fusion blev anbragt bag TP11-promotoren og indsat i vektoren YEp13 til ekspression i gær.The entire PDGF receptor was directed into the secretory pathway by fusing a SUC2 signal sequence to the 5-end of the PDGF receptor coding sequence. This fusion was placed behind the TP11 promoter and inserted into the vector YEp13 for expression in yeast.
30 31 DK 176057 B1 TP11-promotoren blev opnået fra plasmidet pTPICIO (Alber og Kawasaki, J.The B1 TP11 promoter was obtained from the plasmid pTPIC10 (Alber and Kawasaki, J.
Mol. Appl. Genet. 1: 410-434, 1982) og plasmid pFATPOT (Kawasaki og Bell, EP 171.142; ATCC 20699). Plasmidet pTPICIO blev skåret ved det unikke Kpn l-sted, det TP11-kodende område blev fjernet med Bal-31-5 exonuclease, og en Eco Rl-linker (sekvens: GGA ATT CC) blev tilføjet til 3’-enden af promotoren. Fordøjelse med Bgl II og Eco RI gav et TPI1-promotorfragment med Bgl II- og Eco Rl-klæbrige ender. Dette fragment blev derefter sammenføjet med plasmid YRp7' (Stinchcomb et al., Nature 282: 39-43, 1979), der var blevet skåret med Bgl II og Eco RI (partielt). Det fremkom-10 ne plasmid, TE32, blev spaltet med Eco RI (partielt) og Barn Hl til fjernelse af en del af tetracyclinresistensgenet. Det lineariserede plasmid blev derefter gendannet til en cirkel ved tilsætningen af en Eco Ri-Barn Hl-linker til frembringelse af plasmidet TEA32. Plasmid TEA32 blev fordøjet med Bgl II og Eco RI, og det 900 bp lange, partielle TP11-promotorfragment blev gelopren-15 set. Plasmid plC19H (Marsh et al., Gene 32: 481-486, 1984) blev skåret med Bgl II og Eco RI, og vektorfragmentet blev geloprenset. TPI1-promotorfragmentet blev derefter ligeret til det lineariserede plC19H, og blandingen blev anvendt til at transformere E. coli RR1. Plasmid-DNA blev fremstillet og screenet for tilstedeværelsen af et ca. 900 bp langt Bgl ll-Eco 20 Rl-fragment. Et korrekt plasmid blev udvalgt og betegnet pICTPIP.Moth. Appl. Genet. 1: 410-434, 1982) and plasmid pFATPOT (Kawasaki and Bell, EP 171,142; ATCC 20699). Plasmid pTPIC10 was cut at the unique Kpn I site, the TP11 coding region was removed with Bal-31-5 exonuclease, and an Eco R1 linker (sequence: GGA ATT CC) was added to the 3 'end of the promoter. Digestion with Bgl II and Eco RI yielded a TPI1 promoter fragment with Bgl II and Eco R1 sticky ends. This fragment was then joined with plasmid YRp7 '(Stinchcomb et al., Nature 282: 39-43, 1979), which had been cut with Bgl II and Eco RI (partial). The resulting plasmid, TE32, was digested with Eco RI (partial) and Barn HI to remove part of the tetracycline resistance gene. The linearized plasmid was then restored to a circle by the addition of an Eco Ri-Barn HI linker to generate the plasmid TEA32. Plasmid TEA32 was digested with Bgl II and Eco RI, and the 900 bp partial TP11 promoter fragment was gel purified. Plasmid plC19H (Marsh et al., Gene 32: 481-486, 1984) was cut with Bgl II and Eco RI and the vector fragment was gel purified. The TPI1 promoter fragment was then ligated to the linearized plC19H and the mixture was used to transform E. coli RR1. Plasmid DNA was prepared and screened for the presence of a ca. 900 bp long Bgl II Eco 20 R1 fragment. A correct plasmid was selected and designated pICTPIP.
TP11-promotoren blev derefter subklonet for at anbringe hensigtsmæssige restriktionssteder ved dets ender. Plasmid plC7 (Marsh et al., ibid.) blev fordøjet med Eco RI, fragmentendeme blev gjort stumpe med DNA-polymerase 25 I (Klenow-fragment), og det lineære DNA blev gendannet til en cirkel under anvendelse af T4-DNA-ligase. Det fremkomne plasmid blev anvendt til at transformere E. coli RR1. Plasmid-DNA blev fremstillet fra transformanteme og blev screenet for tabet af Eco Rl-stedet. Et plasmid med det korrekte restriktionsmønster blev betegnet plC7RI*. Plasmid plC7RI* blev fordøjet med 30 Hind III og Nar I, og det 2500 bp lange fragment blev geloprenset. Det partielle TP11-promotorfragment (ca. 900 bp) blev fjernet fra pICTPIP under anven- 32 DK 176057 B1 delse af Nar I og Sph I og blev geloprenset. Den resterende del af TPI1-promotoren blev opnået fra plasmid pFATPOT ved fordøjelse af plasmidet med Sph I og Hind III, og et 1750 bp langt fragment, som omfattede en del af TP11-promotorfragmentet fra pICTPIP, og fragmentet fra pFATPOT blev der-5 efter kombineret i en trepartsligering til frembringelse af pMVR1 (figur 2).The TP11 promoter was then subcloned to place appropriate restriction sites at its ends. Plasmid plC7 (Marsh et al., Ibid.) Was digested with Eco RI, the fragment ends blunted with DNA polymerase 25 I (Klenow fragment), and the linear DNA restored to a circle using T4 DNA ligase . The resulting plasmid was used to transform E. coli RR1. Plasmid DNA was prepared from the transformants and screened for the loss of the Eco R1 site. A plasmid with the correct restriction pattern was designated plC7RI *. Plasmid plC7RI * was digested with 30 Hind III and Nar I, and the 2500 bp fragment was gel purified. The partial TP11 promoter fragment (about 900 bp) was removed from pICTPIP using Nar I and Sph I and was gel purified. The remaining portion of the TPI1 promoter was obtained from plasmid pFATPOT by digesting the plasmid with Sph I and Hind III, and a 1750 bp fragment which comprised a portion of the TP11 promoter fragment from pICTPIP, and the fragment from pFATPOT was subsequently digested. combined in a tripartite ligation to generate pMVR1 (Figure 2).
TP11-promotoren blev derefter sammenføjet med SUC2-PDGF-receptor-fusionen. Plasmid pBTLIO (eksempel 2) blev fordøjet med Eco RI og Hind III til isolering af et 3,4 kb langt fragment, som omfattede SUC2-10 signalsekvensen og hele det PDGF-receptorkodende område. Plasmid pMVR1 blev fordøjet med Bgl II og Eco RI til isolering af et 0,9 kb langt TPI1-promotorfragment. TP11-promotorfragmentet og fragmentet afledt af pBTLIO blev sammenføjet med YEp13, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Bam Hl og Hind III, i en trepartsligering. Det fremkomne plasmid blev 15 betegnet pBTL12 (figur 2).The TP11 promoter was then joined to the SUC2-PDGF receptor fusion. Plasmid pBTL10 (Example 2) was digested with Eco RI and Hind III to isolate a 3.4 kb fragment which comprised the SUC2-10 signal sequence and the entire PDGF receptor coding region. Plasmid pMVR1 was digested with Bgl II and Eco RI to isolate a 0.9 kb TPI1 promoter fragment. The TP11 promoter fragment and fragment derived from pBTL10 were joined to YEp13, which had been linearized by digestion with Bam HI and Hind III, in a tripartite ligation. The resulting plasmid was designated pBTL12 (Figure 2).
Eksempel 6Example 6
Konstruktion af en ekspressionsvektor, som koder for den ekstracellulære 5’-20 del af PDGF-receptoren:Construction of an expression vector encoding the extracellular 5'-20 portion of the PDGF receptor:
Den ekstracellulære del af PDGF-receptoren blev dirigeret ind i den sekreto-riske bane ved at fusionere den kodende sekvens med SUC2-signalsekvensen. Denne fusion blev anbragt i en ekspressions vektor bag 25 TP11-promotoren. Plasmid pBTLIO (eksempel 2) blev fordøjet med Eco RI og Sph I til isolering af det ca. 1,3 kb lange fragment, som omfattede SUC2-signalsekvensen og sekvensen, der koder for det ekstracellulære domæne af PDGF-receptoren. Plasmid pMVR1 (eksempel 5) blev fordøjet med Bgl II og Eco RI til isolering af et 0,9 kb langt TP11-promotorfragment. TPI1-30 promotorfragmentet blev sammenføjet med fragmentet hidrørende fra pBTLIO og YEp13, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Bam Hl og 33 DK 176057 B1The extracellular portion of the PDGF receptor was directed into the secretory pathway by fusing the coding sequence with the SUC2 signal sequence. This fusion was placed in an expression vector behind the TP11 promoter. Plasmid pBTL10 (Example 2) was digested with Eco RI and Sph I to isolate the ca. 1.3 kb fragment containing the SUC2 signal sequence and the sequence encoding the extracellular domain of the PDGF receptor. Plasmid pMVR1 (Example 5) was digested with Bgl II and Eco RI to isolate a 0.9 kb TP11 promoter fragment. The TPI1-30 promoter fragment was joined with the fragment derived from pBTL10 and YEp13, which had been linearized by digestion with Bam H1 and 331 176057 B1.
Sph I, i en trepartsligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL11 (figur 2).Sph I, in a tripartite ligation. The resulting plasmid was designated pBTL11 (Figure 2).
Eksempel 7 5Example 7 5
Konstruktion af gærekspressionsvektorer pBTL14 og pBTL15 og ekspressionen af PDGF-receptor-BAR1-subP-fusioner: A. Konstruktion af pBTL14 10 SUC2-PDGF-R-fusionen blev sammenføjet med det tredje domæne af BAR1 til forøgelse af secerneringen af receptoren, og ekspressionsenheden blev klonet i et derivat af YEp13 med betegnelsen pJH50. YEp13 blev modificeret for at ødelægge Sal l-stedet nær LEU2-genet. Dette er blevet opnået ved en 15 partiel fordøjelse af YEp13 med Sal I efterfulgt af en fuldstændig fordøjelse med Xho I. Det 2,0 kb lange Xho l-Sal l-fragment, som omfattede LEU2-genet, og det 8,0 kb lange, lineære YEp13-vektorfragment blev isoleret og ligeret sammen. E. coli stamme RR1 blev transformeret med ligeringsblandingen. DNA blev fremstillet fra transformanteme og blev analyseret 20 ved fordøjelse med Sal I og Xho I. Der blev isoleret en klon, som viste et enkelt Sal l-sted og et inaktivt Xho l-sted, hvilket indicerede, at LEU2-fragmentet var blevet indsat med den modsatte orientering i forhold til mo-derplasmidet YEp13. Plasmidet fik betegnelsen pJH50.Construction of yeast expression vectors pBTL14 and pBTL15 and the expression of PDGF receptor-BAR1 subP fusions: A. Construction of pBTL14 10 The SUC2-PDGF-R fusion was joined to the third domain of BAR1 to enhance the secretion of the receptor and expression was cloned into a derivative of YEp13 designated pJH50. YEp13 was modified to destroy the Sal I site near the LEU2 gene. This was achieved by a 15 partial digestion of YEp13 with Sal I followed by complete digestion with Xho I. The 2.0 kb Xho l-Sal I fragment comprising the LEU2 gene and the 8.0 kb long , linear YEp13 vector fragments were isolated and ligated together. E. coli strain RR1 was transformed with the ligation mixture. DNA was prepared from the transformants and analyzed by digestion with Sal I and Xho I. A clone was isolated which showed a single Sal I site and an inactive Xho I site, indicating that the LEU2 fragment had been inserted with the opposite orientation to the parent plasmid YEp13. The plasmid was designated pJH50.
25 Der henvises til figur 4, hvor plasmid pBTL12 (eksempel 5) blev fordøjet med Sal I og Pst I til isolering af et 2,15 kb langt fragment, som omfattede 270 bp af YEp13-vektorsekvensen, TP11-promotoren, SUC2-signalsekvensen og 927 bp af PDGF-receptor-cDNA. Plasmid pBTL13 (eksempel 4) blev fordøjet med Pst I og Hind III til isolering af et 1,48 kb langt fragment, som omfattede 30 313 bp af PDGF-receptor-cDNA, BAR1-subP-fusionen og TPI1-terminatoren.Reference is made to Figure 4, where plasmid pBTL12 (Example 5) was digested with Sal I and Pst I to isolate a 2.15 kb fragment which contained 270 bp of the YEp13 vector sequence, the TP11 promoter, the SUC2 signal sequence and 927 bp of PDGF receptor cDNA. Plasmid pBTL13 (Example 4) was digested with Pst I and Hind III to isolate a 1.48 kb fragment which comprised 30,313 bp of the PDGF receptor cDNA, the BAR1 subP fusion and the TPI1 terminator.
Fragmenterne hidrørende fra pBTL12 og pBTL13 blev sammenføjet med 34 DK 176057 B1 pJH50, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Hind III og Sal I, ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL14.The fragments derived from pBTL12 and pBTL13 were joined to a tripartite ligation with 34 DK 176057 B1 pJH50, which had been linearized by digestion with Hind III and Sal I. The resulting plasmid was designated pBTL14.
B. Konstruktion af pBTL15 5B. Construction of pBTL15 5
Der henvises til figur 5, hvor der blev konstrueret en gærekspressionsvektor, som omfattede TP11-promotoren, SUC2-signalsekvensen, 1,45 kb af PDGF-receptor-cDNA-sekvensen fusioneret til BAR1-subP-fusionen og TPI1-terminatoren. Plasmid pBTL12 (eksempel 5) blev fordøjet med Sal I og Fsp I 10 til isolering af et 2,7 kb langt fragment, som omfattede TP11-promotoren, SUC2-signalsekvensen, den PDGF-R-kodende sekvens og 270 bp af YEp13-vektorsekvensen. Plasmid pBTL13 (eksempel 4) blev fordøjet med Nru I og Hind III til isolering af et 1,4 kb langt fragment, som omfattede BAR1-subP-fusionen, TPI1-terminatoren og 209 bp af 3’-PDGF-receptor-15 cDNA-sekvensen. Fragmenterne hidrørende fra pBTL12 og pBTL13 blev sammenføjet i en trepartsligering med pJH50, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Hind III og Sal I. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL15.Refer to Figure 5, where a yeast expression vector was constructed which included the TP11 promoter, the SUC2 signal sequence, 1.45 kb of the PDGF receptor cDNA sequence fused to the BAR1 subP fusion and the TPI1 terminator. Plasmid pBTL12 (Example 5) was digested with Sal I and Fsp I 10 to isolate a 2.7 kb fragment which included the TP11 promoter, the SUC2 signal sequence, the PDGF-R coding sequence and 270 bp of the YEp13 vector sequence. . Plasmid pBTL13 (Example 4) was digested with Nru I and Hind III to isolate a 1.4 kb fragment comprising the BAR1 subP fusion, the TPI1 terminator and 209 bp of the 3'-PDGF receptor-15 cDNA. sequence. The fragments derived from pBTL12 and pBTL13 were joined in a tripartite ligation with pJH50 which had been linearized by digestion with Hind III and Sal I. The resulting plasmid was designated pBTL15.
20 C. Ekspression af PDGF-R-subP-fusioner fra pBTL14 og pBTL15 Gærekspressionsvektorer pBTL14 og pBTL15 blev transformeret ind i Sac-charomyces cerevisiae stammerne ZY100 (MATa Ieu2-3,112 ade2-101 suc-Δ9 gal2 pep4::TPI1p-CAT) og ZY400 (MATa Ieu2-3,112 ade2-101 suc2- Δ9 25 gal2 pep::TPIp-CAT Amnn9::URA3). Der blev udført transformationer under anvendelse af stort set den fremgangsmåde, der er beskrevet af Beggs (ibid.). Transformanter blev udvalgt for deres evne til at vokse på -LEUDS (tabel 2).20 C. Expression of PDGF-R subP Fusions from pBTL14 and pBTL15 Yeast Expression Vectors pBTL14 and pBTL15 were transformed into Sac-charomyces cerevisiae strains ZY100 (MATa Ieu2-3,112 ade2-101 suc-Δ9 gal2 pep4 :: TPI1p-CAT ZY400 (MATa Ieu2-3,112 ade2-101 suc2- Δ9 25 gal2 pep :: TPIp-CAT Amnn9 :: URA3). Transformations were performed using largely the method described by Beggs (ibid.). Transformants were selected for their ability to grow on -LEUDS (Table 2).
30 TABEL 2 35 DK 176057 B1 -LeuThrT rp-aminosyreblanding: 4 g adenin 3 g L-arginin 5 5 g L-asparaginsyre 2 g L-histidin fri base 6 g L-isoleucin 4 g L-lysin-monohydrochlorid 2 g L-methionin 10 6 g L-phenylalanin 5 g L-serin 5 g L-tyrosin 4 g uracil 6 g L-valin 15TABLE 2 35 DK 176057 B1 -LeuThrT rp amino acid mixture: 4 g adenine 3 g L-arginine 5 5 g L-aspartic acid 2 g L-histidine free base 6 g L-isoleucine 4 g L-lysine monohydrochloride 2 g L methionine 10 6 g L-phenylalanine 5 g L-serine 5 g L-tyrosine 4 g uracil 6 g L-valine 15
Alle bestanddelene blandes og formales med en morter og støder, indtil blandingen er findelt.All the ingredients are mixed and ground with a mortar and bump until the mixture is comminuted.
-LEUDS: 20 20 g glucose 6,7 g gæmitrogenbase uden aminosyrer (DlFCO Laboratories Detroit, Ml) 0,6 g -LeuThrTrp-aminosyreblanding 182,2 g sorbitol 25 18 g AgarLEUDS: 20 20 g glucose 6.7 g gemino base without amino acids (DlFCO Laboratories Detroit, Ml) 0.6 g -LeuThrTrp amino acid mixture 182.2 g sorbitol 25 18 g Agar
Alle bestanddele blandes i destilleret vand. Der tilsættes destilleret vand til et slutvolumen på 1 liter. Der autoclaveres i 15 minutter. Efter autoclavering tilsættes 150 mg L-threonin og 40 mg L-tryptophan. Mediet udhældes i plader 30 og får lov til at størkne.All ingredients are mixed in distilled water. Distilled water is added to a final volume of 1 liter. Autoclave for 15 minutes. After autoclaving, 150 mg of L-threonine and 40 mg of L-tryptophan are added. The medium is poured into plates 30 and allowed to solidify.
36 DK 176057 B1 -LEUDS + natriumsuccinat, pH 6,5: 20 g gærnitrogenbase 0,6 g -LeuTrpThr-aminosyreblanding 5 182,2 g sorbitol 11.8 g ravsyre36 DK 176057 B1 -LEUDS + sodium succinate, pH 6.5: 20 g yeast nitrogen base 0.6 g -LeuTrpThr amino acid mixture 5 182.2 g sorbitol 11.8 g succinic acid
Alle bestanddele blandes i destilleret vand til et slutvolumen på 1 liter. Opløsningens pH-værdi indstilles til pH 6,5. Der autoclaveres i 15 minutter. Efter 10 autoclavering tilsættes 150 mg L-threonin og 40 mg L-tryptophan.All ingredients are mixed in distilled water to a final volume of 1 liter. The pH of the solution is adjusted to pH 6.5. Autoclave for 15 minutes. After 10 autoclaving, 150 mg of L-threonine and 40 mg of L-tryptophan are added.
Gæringsmedium: 7 g/l gærnitrogenbase uden aminosyrer eller ammoniumsulfat (DIFCO Labo-15 ratories) 0,6 g/l ammoniumsulfat 0,5 M sorbitol 0,39 g/l adeninsulfat 0,01% polypropylenglycol 20Fermentation medium: 7 g / l yeast nitrogen base without amino acids or ammonium sulfate (DIFCO Laboratories) 0.6 g / l ammonium sulfate 0.5 M sorbitol 0.39 g / l adenine sulfate 0.01% polypropylene glycol 20
Alle bestanddele blandes i destilleret vand. Der autoclaveres i 15 minutter.All ingredients are mixed in distilled water. Autoclave for 15 minutes.
Der tilsættes 80 ml 50% glucose for hver liter medium.80 ml of 50% glucose is added for each liter of medium.
Supersyntetisk -LEUD, pH 6,5 (flydende eller fast medium): 25 6,7 g gærnitrogenbase uden aminosyrer eller ammoniumsulfat (DIFCO) 6 g ammoniumsulfat 160 g adenin 0,6 g -LeuThrTrp-aminosyreblanding 30 20 g glucose 11.8 g ravsyre 37 DK 176057 B1Supersynthetic -LEUD, pH 6.5 (liquid or solid medium): 6.7 g of yeast nitrogen base without amino acids or ammonium sulfate (DIFCO) 6 g of ammonium sulfate 160 g of adenine 0.6 g of -LeuThrTrp amino acid mixture 30 20 g of glucose 11.8 g of succinic acid 37 DK 176057 B1
Alle bestanddele blandes og der tilsættes destilleret vand til et slutvolumen på 800 ml. Opløsningens pH-værdi indstilles til pH 6,4. Der autoclaveres i 15 minutter. Til det faste medium tilsættes 18 g agar før autoclavering, hvorefter 5 der autoclaveres og mediet udhældes i plader.All ingredients are mixed and distilled water is added to a final volume of 800 ml. The pH of the solution is adjusted to pH 6.4. Autoclave for 15 minutes. To the solid medium is added 18 g of agar before autoclaving, after which 5 are autoclaved and the medium is poured into plates.
Supersyntetisk -LEUDS, pH 6,4 (flydende eller fast medium):Supersynthetic -LEUDS, pH 6.4 (liquid or solid medium):
Der anvendes samme opskrift som til Supersyntetisk -LEUD, pH 6,4, men før 10 autoclavering tilsættes 182,2 g sorbitol.The same formula is used as for Super Synthetic -LEUD, pH 6.4, but before 10 autoclaving, 182.2 g of sorbitol is added.
YEPD: 20 g glucose 15 20 g Bacto peptone (DIFCO Laboratories) 10 g Bacto gærekstrakt (DIFCO Laboratories) 18 g agar 4 ml 1 % adenin 8 ml 1 % L-leucin 20YEPD: 20 g glucose 15 g g Bacto peptone (DIFCO Laboratories) 10 g Bacto yeast extract (DIFCO Laboratories) 18 g agar 4 ml 1% adenine 8 ml 1% L-leucine 20
Alle bestanddelene blandes i destilleret vand og bringes til et slutvolumen på 1 liter. Der autoclaveres i 25 minutter, og mediet udhældes i plader.All the ingredients are mixed in distilled water and brought to a final volume of 1 liter. Autoclave for 25 minutes and pour the media into plates.
Transformanteme blev undersøgt for binding til et monoklonalt antistof mod 25 PDGF-receptoren (PR7212) eller et antistof mod substans P ved proteinblot-analyse. ZY100(pBTL14)- og ZY100(pBTL15)-transformanter blev dyrket natten over ved 30°C i 5 ml Supersyntetisk -LEUD, pH 6,4 (tabel 2). ZY400(pBTL14)- og ZY400(pBTL15)-transformanter blev dyrket natten over ved 30°C i 5 ml Supersyntetisk -LEUDS, pH 6,4 (tabel 2). Kulturerne blev 30 pelletteret ved centrifugering, og supematanterne blev analyseret ved prote- 38 DK 176057 B1 inblotanalyse under anvendelse af metoder, som er beskrevet i eksempel 13. Analyseresultater opnået med PR7212 er vist i tabel 3.The transformants were assayed for binding to a monoclonal antibody against the PDGF receptor (PR7212) or an antibody to substance P by protein blot analysis. ZY100 (pBTL14) and ZY100 (pBTL15) transformants were grown overnight at 30 ° C in 5 ml of Supersynthetic -LEUD, pH 6.4 (Table 2). ZY400 (pBTL14) and ZY400 (pBTL15) transformants were grown overnight at 30 ° C in 5 ml of Supersynthetic -LEUDS, pH 6.4 (Table 2). The cultures were pelleted by centrifugation, and the supernatants were analyzed by protein blot analysis using methods described in Example 13. Analysis results obtained with PR7212 are shown in Table 3.
TABEL 3 5TABLE 3 5
Resultater af en proteinblot proberet med PR7212:Results of a protein blot probed with PR7212:
Transformant: 10 ZY100(pBTL14) + ZY400(pBTL14) ++ ZY100(pBTL15) + j ZY400(pBTL15) + j ! 15 Eksempel 8Transformant: 10 ZY100 (pBTL14) + ZY400 (pBTL14) ++ ZY100 (pBTL15) + j ZY400 (pBTL15) + j! Example 8
Konstruktion af en SUC2-PDGF-R-fusion, som omfatter det komplette ekstracellulære domæne af PDGF-R: 20 A. Konstruktion af PBTL22Construction of a SUC2-PDGF-R fusion comprising the complete extracellular domain of PDGF-R: 20 A. Construction of PBTL22
Den PDGF-R-kodende sekvens, som er til stede i pBTLIO, blev modificeret for at fjerne det kodende område 3’ for det ekstracellulære PDGF-R-domæne. Som vist i figur 6 blev plasmid pBTLIO fordøjet med Sph I og Barn 25 Hl og med Sph I og Sst II til isolering af et 4,77 kb langt fragment henholdsvis et 466 bp langt fragment. Det 466 bp lange fragment blev derefter fordøjet med Sau 3A til isolering af et 0,17 kb langt fragment. Det 0,17 kb lange fragment og det 4,77 kb lange fragment blev derefter sammenføjet ved ligering.The PDGF-R coding sequence present in pBTL10 was modified to remove the coding region 3 'of the extracellular PDGF-R domain. As shown in Figure 6, plasmid pBTL10 was digested with Sph I and Barn 25 HI and with Sph I and Sst II to isolate a 4.77 kb fragment and a 466 bp fragment, respectively. The 466 bp fragment was then digested with Sau 3A to isolate a 0.17 kb fragment. The 0.17 kb fragment and the 4.77 kb fragment were then joined by ligation.
Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL21.The resulting plasmid was designated pBTL21.
30 39 DK 176057 B130 39 DK 176057 B1
Plasmid pBTL21, som indeholdt et Barn Hl-sted, der var blevet regenereret ved ligeringen af Barn Hl- og Sau 3A-stedeme, blev fordøjet med Hind III og Barn Hl til isolering af et 4,2 kb langt fragment. Syntetiske oligonukleotider ZC1846 (tabel 1) og ZC1847 (tabel 1) blev udformet til dannelse af en adap-5 tor, der koder for PDGF-R fra Sau 3A-stedet efter bp 1856 (figur 1) til enden af det ekstracellulære domæne ved 1958 bp (figur 1), og som har en Barn Hl-klæbrig 5-ende, som ødelægger Barn Hl-stedet, og en Hind lll-klæbrig 3-ende. Oligonukleotideme ZC1846 og ZC1847 blev annelleret under betingelser, som er beskrevet af Maniatis et al. (ibid.). Det 4,2 kb lange pBTL21-10 fragment og ZC1846/ZC1847-adaptoren blev sammenføjet ved ligering. Det fremkomne plasmid, betegnet pBTL22, omfatter SUC2-signalsekvensen fusioneret i korrekt læseramme med det ekstracellulære domæne af PDGF-R i vektoren pUC19 (figur 6).Plasmid pBTL21, which contained a Barn HI site that had been regenerated by the ligation of the Barn HI and Sau 3A sites, was digested with Hind III and Barn HI to isolate a 4.2 kb fragment. Synthetic oligonucleotides ZC1846 (Table 1) and ZC1847 (Table 1) were designed to form an adapter encoding PDGF-R from the Sau 3A site after bp 1856 (Figure 1) to the end of the extracellular domain at 1958 bp (Figure 1) and having a Barn H1 sticky 5 end which destroys the Barn H1 site and a Hind III sticky 3 end. The oligonucleotides ZC1846 and ZC1847 were canceled under conditions described by Maniatis et al. (Ibid.). The 4.2 kb pBTL21-10 fragment and the ZC1846 / ZC1847 adapter were joined by ligation. The resulting plasmid, designated pBTL22, comprises the SUC2 signal sequence fused in correct reading frame with the extracellular domain of PDGF-R in the vector pUC19 (Figure 6).
15 B. Konstruktion af PBTL2815 B. Construction of PBTL28
En translationsstopcodon blev indsat i læseramme umiddelbart efter det kodende område af PDGF-R i pBTL22 under anvendelse af oligonukleotider ZC1892 (tabel 1) og ZC1893 (tabel 1). Disse oligonukleotider var udformet til 20 at danne en adaptor, som koder for en stopcodon i læseramme med den PDGF-R-kodende sekvens fra pBTL22 flankeret af en Hind lll-klæbrig 5'-ende og en Xba l-klæbrig 3'-ende. Plasmid pBTL22 blev fordøjet med Eco RI og Hind III til isolering af et 1,6 kb langt SUC2-PDGF-R-fragment. Plasmid pMVR1 blev fordøjet med Eco RI og Xba I til isolering af et 3,68 kb langt 25 fragment, som omfattede TP11-promotoren, plC7Rr-vektorsekvenser og TPI1-terminatoren. Oligonukleotideme ZC1892 og ZC1893 blev annelleret til dannelse af en Hind Ill-Xba l-adaptor. Det 1,6 kb lange SUC2-PDGF-R-fragment, det 3,86 kb lange pMVR1 -fragment og ZC1892/ZC1893-adaptoren blev sammenføjet ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid blev be-30 tegnet pBTL27.A translation stop codon was inserted into the reading frame immediately after the coding region of PDGF-R in pBTL22 using oligonucleotides ZC1892 (Table 1) and ZC1893 (Table 1). These oligonucleotides were designed to form an adapter that encodes a stop codon in reading frame with the PDGF-R coding sequence from pBTL22 flanked by a Hind III-sticky 5 'end and an Xba 1 sticky 3' end. Plasmid pBTL22 was digested with Eco RI and Hind III to isolate a 1.6 kb SUC2 PDGF-R fragment. Plasmid pMVR1 was digested with Eco RI and Xba I to isolate a 3.68 kb fragment containing the TP11 promoter, the plC7Rr vector sequences and the TPI1 terminator. Oligonucleotides ZC1892 and ZC1893 were canceled to form a Hind III-Xba I adapter. The 1.6 kb SUC2 PDGF-R fragment, the 3.86 kb pMVR1 fragment, and the ZC1892 / ZC1893 adapter were joined by a tripartite ligation. The resulting plasmid was designated pBTL27.
40 DK 176057 B140 DK 176057 B1
Den ekspressionsenhed, som er til stede i pBTL27, blev indsat i gærekspressionsvektoren pJH50 ved først at fordøje pJH50 med Barn Hl og Sal I til isolering af et 10,3 kb langt vektorfragment. Plasmid pBTL27 blev fordøjet med Bgl II og Eco RI og med Xho I og Eco RI til isolering af et 0,9 kb langt TPI1-5 promotorfragment henholdsvis et 1,65 kb langt fragment. Det 10,3 kb lange pJH50-vektorfragment, det 0,9 kb lange TP11-promotorfragment og det 1,65 kb lange fragment blev sammenføjet ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL28.The expression unit present in pBTL27 was inserted into the yeast expression vector pJH50 by first digesting pJH50 with Barn HI and Sal I to isolate a 10.3 kb vector fragment. Plasmid pBTL27 was digested with Bgl II and Eco RI and with Xho I and Eco RI to isolate a 0.9 kb TPI1-5 promoter fragment and a 1.65 kb fragment, respectively. The 10.3 kb pJH50 vector fragment, the 0.9 kb TP11 promoter fragment, and the 1.65 kb fragment were joined by a tripartite ligation. The resulting plasmid was designated pBTL28.
10 C. Konstruktion af plasmid pBTL3Q10 C. Construction of plasmid pBTL3Q
Den PDGF-R-kodende sekvens, som var til stede i plasmid pBTL22, blev modificeret til at kode for de tolv C-terminale aminosyrer af substans P og en stopcodon i læseramme. Plasmid pBTL22 blev fordøjet med Eco RI og Hind 15 III til isolering af et 1,6 kb langt SUC2-PDGF-R-fragment. Plasmid pMVR1 blev fordøjet med Eco RI og Xba I til isolering af et 3,68 kb langt fragment, som omfattede TP11-promotoren, plC7RI* og TPI1-terminatoren. Syntetiske oligonukleotider ZC1894 (tabel 1) og ZC1895 (tabel 1) blev annelleret til dannelse af en adaptor, som omfattede codoneme for de tolv C-terminale ami-20 nosyrer af substans P efterfulgt af en stopcodon i læseramme og på 5’-enden flankeret med en Hind lll-klæbrig ende og i 3'-enden med en Xba l-klæbrig ende. ZC1894/ZC1895-adaptoren, det 1,6 kb lange SUC2-PDGF-R-fragment og pMVR1-fragmentet blev sammenføjet ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid, betegnet pBTL29, blev fordøjet med Eco RI og Xho I til isole-25 ring af et 1,69 kb langt SUC2-PDGF-R-subP-TPI1-terminatorfragment. Plasmid pBTL27 blev fordøjet med Bgl II og Eco RI til isolering af et 0,9 kb langt TP11-promotorfragment. Plasmid pJH50 blev fordøjet med Barn Hl og Sal I til isolering af et 10,3 kb langt vektorfragment. Det 1,69 kb lange pBTL29-fragment, det 0,9 kb lange TPH-promotorfragment og det 10,3 kb 30 lange vektorfragment blev sammenføjet i en trepartsligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL30.The PDGF-R coding sequence present in plasmid pBTL22 was modified to encode the twelve C-terminal amino acids of substance P and a stop codon in the reading frame. Plasmid pBTL22 was digested with Eco RI and Hind 15 III to isolate a 1.6 kb SUC2 PDGF-R fragment. Plasmid pMVR1 was digested with Eco RI and Xba I to isolate a 3.68 kb fragment which included the TP11 promoter, pLC7RI * and the TPI1 terminator. Synthetic oligonucleotides ZC1894 (Table 1) and ZC1895 (Table 1) were canceled to form an adapter comprising the codons of the twelve C-terminal amino acids of substance P followed by a stop codon in reading frame and flanked at the 5 'end. with a Hind III sticky end and at the 3 'end with an Xba 1 sticky end. The ZC1894 / ZC1895 adapter, the 1.6 kb SUC2 PDGF-R fragment, and the pMVR1 fragment were joined by a tripartite ligation. The resulting plasmid, designated pBTL29, was digested with Eco RI and Xho I to isolate a 1.69 kb SUC2-PDGF-R subP-TPI1 terminator fragment. Plasmid pBTL27 was digested with Bgl II and Eco RI to isolate a 0.9 kb TP11 promoter fragment. Plasmid pJH50 was digested with Barn HI and Sal I to isolate a 10.3 kb vector fragment. The 1.69 kb pBTL29 fragment, the 0.9 kb TPH promoter fragment, and the 10.3 kb 30 vector fragment were joined in a tripartite ligation. The resulting plasmid was designated pBTL30.
41 DK 176057 B141 DK 176057 B1
Eksempel 9Example 9
Konstruktion og ekspression af en SUC2-PDGF-R-lgG-hængsel-ekspres-5 sionsvektor:Construction and Expression of a SUC2-PDGF-R-IgG Hinge Expression Vector:
Der blev konstrueret en ekspressionsenhed, som omfattede TPI1-promotoren, SUC2-signalsekvensen, det ekstracellulære PDGF-R-domæne, et immunoglobulinhængselområde og TPI1-terminatoren. Plasmid pBTL22 10 blev fordøjet med Eco I og Hind III til isolering af et 1,56 kb langt fragment. Plasmid pMVR1 blev fordøjet med Eco RI og Xba I til isolering af et 3,7 kb langt fragment, som omfattede TP11-promotoren, plC7RI*-vektorsekvenser og TPI1-temninatoren. Oligonukleotider ZC1776 (tabel 1) og ZC1777 (tabel 1) blev udformet til at danne, når de bliver annelleret, en adaptor, der koder for 15 et immunoglobulinhængselområde med en Hind lll-klæbrig 5-ende og en Xba l-klæbrig 3-ende. Oligonukleotider ZC1776 og ZC1777 blev annelleret under betingelser beskrevet af Maniatis et al. (ibid.). Det 1,56 kb lange pBTL22-fragment, det 3,7 kb lange fragment og ZC1776/ZC1777-adaptoren blev sammenføjet ved en trepartsligering, hvilket resulterede i plasmid 20 pBTL24.An expression unit was constructed which included the TPI1 promoter, the SUC2 signal sequence, the extracellular PDGF-R domain, an immunoglobulin hinge region, and the TPI1 terminator. Plasmid pBTL2210 was digested with Eco I and Hind III to isolate a 1.56 kb fragment. Plasmid pMVR1 was digested with Eco RI and Xba I to isolate a 3.7 kb fragment which included the TP11 promoter, the plC7RI * vector sequences and the TPI1 temninator. Oligonucleotides ZC1776 (Table 1) and ZC1777 (Table 1) were designed to form, when canceled, an adapter encoding an immunoglobulin hinge region with a Hind III adhesive 5 end and an Xba 1 adhesive 3 end . Oligonucleotides ZC1776 and ZC1777 were canceled under conditions described by Maniatis et al. (Ibid.). The 1.56 kb pBTL22 fragment, the 3.7 kb fragment, and the ZC1776 / ZC1777 adapter were joined by a tripartite ligation, resulting in plasmid 20 pBTL24.
pBTL24-ekspressionsenheden, som omfattede TP11-promotoren, SUC2-signalsekvensen, sekvensen for det ekstracellulære PDGF-R-domæne, sekvensen for hængselområdet og TPI1-terminatoren, blev indsat i pJH50.The pBTL24 expression unit comprising the TP11 promoter, the SUC2 signal sequence, the extracellular PDGF-R domain sequence, the hinge region sequence, and the TPI1 terminator were inserted into pJH50.
25 Plasmid pBTL24 blev fordøjet med Xho I og Hind III til isolering af en 2,4 kb lang ekspressionsenhed. Plasmid pJH50 blev fordøjet med Hind III og Sal I til isolering af et 9,95 kb langt fragment. Det 2,4 kb lange pBTL24-f rag ment og det 9,95 kb lange pJH50-vektorfragment blev sammenføjet ved ligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL25.Plasmid pBTL24 was digested with Xho I and Hind III to isolate a 2.4 kb expression unit. Plasmid pJH50 was digested with Hind III and Sal I to isolate a 9.95 kb fragment. The 2.4 kb pBTL24 fragment and the 9.95 kb pJH50 vector fragment were joined by ligation. The resulting plasmid was designated pBTL25.
30 i 42 DK 176057 B130 in 42 DK 176057 B1
Saccharomyces cerevisiae stamme ZY400 blev transformeret med plasmid pBTL25 under anvendelse af stort set den metode, som er beskrevet af Beggs (ibid.). Transformanter blev udvalgt for deres evne til at vokse på -LEUDS (tabel 2). Transformanterne blev undersøgt for deres evne til at binde 5 det monoklonale antistof mod PDGF-R PR7212 under anvendelse af den kolonianalysemetode, som er beskrevet i eksempel 13. Plasmid pBTL25-transformanter blev overført på nitrocellulosefiltre, som var blevet befugtet og anbragt på fast YEPD-medium. Antistof PR7212 blev bundet til den PDGF-R-IgG-hængselfusion, som blev secerneret af ZY400(pBTL25)-transformanter.Saccharomyces cerevisiae strain ZY400 was transformed with plasmid pBTL25 using substantially the method described by Beggs (ibid.). Transformants were selected for their ability to grow on -LEUDS (Table 2). The transformants were tested for their ability to bind the monoclonal antibody to PDGF-R PR7212 using the colony assay described in Example 13. Plasmid pBTL25 transformants were transferred onto nitrocellulose filters which had been wetted and applied to solid YEPD. medium. Antibody PR7212 was bound to the PDGF-R-IgG hinge fusion secreted by ZY400 (pBTL25) transformants.
1010
Eksempel 10Example 10
Konstruktion og ekspression af en SUC2-signalsekvens-ekstracellulær PDGF-R-domæne-SUC2-fusion: 15Construction and expression of a SUC2 signal sequence extracellular PDGF-R domain SUC2 fusion: 15
Som vist i figur 6 blev en ekspressionsenhed, som omfatter TPI1-promotoren, SUC2-signalsekvensen, sekvensen for det ekstracellulære PDGF-R-domæne og den SUC2-kodende sekvens, konstrueret på følgende måde. Plasmid pBTL22 blev fordøjet med Eco RI og Hind III til isolering af et 20 1,6 kb langt SUC2-PDGF-R-fragment. Plasmid pMVR1 blev fordøjet med Bgl II og Eco RI til isolering af et 0,9 kb langt TP11-promotorfragment. Det SUC2-kodende område blev opnået fra pJH40. Plasmid pJH40 blev konstrueret ved at indsætte det 2,0 kb lange Hind lll-Hind lll-SUC2-fragment fra pRB58 (Carlson et al., Cell 28: 145-154, 1982) i Hind lll-stedet i pUC19 efterfulgt af 25 ødelæggelse af Hind lll-stedet 3' for det kodende område. Plasmid pJH40 blev fordøjet med Hind III og Sal l til isolering af den 2,0 kb lange SUC2-kodende sekvens. Plasmid pJH50 blev fordøjet med Sal I og Barn Hl til isolering af et 10,3 kb langt vektorfragment. Det 0,9 kb lange Bgl ll-Eco RI-TPI1-promotorfragment, det 1,6 kb lange Eco Rl-Hind III-SUC2-PDGF-R, det 2,0 30 kb lange Hind Ill-Sal l-SUC2-fragment og det 10,3 kb lange Bam Hl-Sal I- r —— - - --- — —— DK 176057 B1 43 i vektorfragment blev sammenføjet ved en firepartsligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pBTL26 (figur 6).As shown in Figure 6, an expression unit comprising the TPI1 promoter, the SUC2 signal sequence, the extracellular PDGF-R domain sequence and the SUC2 coding sequence was constructed as follows. Plasmid pBTL22 was digested with Eco RI and Hind III to isolate a 20 1.6 kb SUC2 PDGF-R fragment. Plasmid pMVR1 was digested with Bgl II and Eco RI to isolate a 0.9 kb TP11 promoter fragment. The SUC2 coding region was obtained from pJH40. Plasmid pJH40 was constructed by inserting the 2.0 kb Hind III-Hind IIII-SUC2 fragment from pRB58 (Carlson et al., Cell 28: 145-154, 1982) into the Hind III site of pUC19 followed by destruction. of the Hind III site 3 'for the coding region. Plasmid pJH40 was digested with Hind III and Sal I to isolate the 2.0 kb SUC2 coding sequence. Plasmid pJH50 was digested with Sal I and Barn HI to isolate a 10.3 kb vector fragment. The 0.9 kb Bgl II Eco RI-TPI1 promoter fragment, the 1.6 kb Eco RI Hind III-SUC2-PDGF-R, the 2.0 30 kb Hind III-Sal I-SUC2 fragment and the 10.3 kb Bam HI-Sal I-r —— - - --- - —— DK 176057 B1 43 in vector fragment was joined by a four-part ligation. The resulting plasmid was designated pBTL26 (Figure 6).
Saccharomyces cerevisiae stamme ZY400 blev transformeret med plasmid 5 pBTL26, idet der stort set blev anvendt den metode, som er beskrevet af Beggs (ibid.)· Transformanter blev selekteret for deres evne til at vokse på -LEUDS (tabel 2). ZY400-transformanter (ZY400(pBTL26)) blev analyseret ved proteinblot (eksempel 13), koloniblot (eksempel 13) og konkurrenceanalyse.Saccharomyces cerevisiae strain ZY400 was transformed with plasmid 5 pBTL26, largely using the method described by Beggs (ibid.). Transformants were selected for their ability to grow on -LEUDS (Table 2). ZY400 transformants (ZY400 (pBTL26)) were analyzed by protein blot (Example 13), colony blot (Example 13), and competition analysis.
1010
Der blev udført proteinblotanalyser på ZY400(pBTL26)-transformanter og ZY400(pJH50)-transformanter (kontrol), som var blevet dyrket i flasker. To-hundredeoghalvtreds μΙ af en 5 ml natkultur af ZY400(pBTL26) i -LEUDS + natriumsuccinat, pH 6,5 (tabel 2), blev inokuleret i 50 ml -LEUDS + natrium-15 succinat, pH 6,5. Kulturerne blev inkuberet i 35 timer i et rysteapparat i luft ved 30°C. Kultursupematanteme blev høstet ved centrifugering. Kultursu-pernatanteme blev analyseret, som beskrevet i eksempel 13, og fandtes at binde PR7212-antistof.Protein blot analyzes were performed on ZY400 (pBTL26) transformants and ZY400 (pJH50) transformants (control) which had been grown in bottles. Two hundred and fifty μΙ of a 5 ml night culture of ZY400 (pBTL26) in -LEUDS + sodium succinate, pH 6.5 (Table 2), was inoculated into 50 ml of -LEUDS + sodium 15 succinate, pH 6.5. The cultures were incubated for 35 hours in a shaker in air at 30 ° C. The culture supernatants were harvested by centrifugation. The culture supernatants were analyzed as described in Example 13 and found to bind PR7212 antibody.
20 Der blev udført kolonianalyser på ZY400(pBTL26)-transformanter. ZY400(pBTL26)-transformanter blev sat i pletter på befugtede nitrocellulosefiltre, som var anbragt på en YEPD-plade. Denne kolonianalyse, som blev udført som beskrevet i eksempel 13.A., viste, at ZY400(pBTL26)-antistoffer bandt PR7212-antistoffer.Colony analyzes on ZY400 (pBTL26) transformants were performed. ZY400 (pBTL26) transformants were stained on wetted nitrocellulose filters mounted on a YEPD plate. This colonial assay, performed as described in Example 13.A., showed that ZY400 (pBTL26) antibodies bound PR7212 antibodies.
2525
Der blev udført konkurrerende bindingsanalyser på ZY400(pBTL26)- og ZY400(pJH50)-transformanter. Transformanterne blev dyrket i 2 liter gæringsmedium (tabel 2) i en New Brunswick Bioflo2 (New Brunswick, Philadelphia, PA) med kontinuerlig pH-styring ved pH 6,4. Kulturernes pH-værdi blev 30 indstillet til 7,5 umiddelbart før høst. Kultursupematanteme blev koncentreret i et Amicon koncentreringsapparat (Amicon, San Francisco, CA) under an- 44 DK 176057 B1 vendelse af et Amicon 10^ mw spiralfilterelement. De koncentrerede super-natanter blev yderligere koncentreret med "Amicon Centriprep 10'er". Femten | ml af de koncentrerede supematantprøver blev sat til "Centriprep,"eme og "Centriprepmerne blev centrifugeret i en Beckman GRP-centrifuge (Beckman 5 Instruments, Inc., Carlsbad, CA) ved en indstilling på 5 i ialt 60 minutter. Koncentraterne blev fjernet fra "Centriprep"’en og blev analyseret ved kon- i kurrenceanalysen.Competing binding assays on ZY400 (pBTL26) and ZY400 (pJH50) transformants were performed. The transformants were grown in 2 L fermentation medium (Table 2) in a New Brunswick Bioflo2 (New Brunswick, Philadelphia, PA) with continuous pH control at pH 6.4. The pH of the cultures was adjusted to 7.5 immediately before harvest. The culture supernatants were concentrated in an Amicon concentrator (Amicon, San Francisco, CA) using an Amicon 10 µm spiral filter element. The concentrated supernatants were further concentrated with "Amicon Centriprep 10s". Fifteen | ml of the concentrated supernatant samples was added to "Centriprep," eme, and "The centrifuges were centrifuged in a Beckman GRP centrifuge (Beckman 5 Instruments, Inc., Carlsbad, CA) at a setting of 5 for a total of 60 minutes. The concentrates were removed from The "centriprep" and was analyzed by the competition analysis.
!!
Den konkurrerende bindingsanalyse målte den mængde 125|_pøQp som 10 var tilbage til at bindes til føtale forhudsfibroblastceller efter præinkubering med det koncentrat, som indeholdt PDGF-R-SUC2-fusionsproteinet. Koncentratet blev seriefortyndet i bindingsmedium (tabel 4). Fortyndingerne blev blandet med 0,5 ng ioderet PDGF-AA, PDGF-BB eller PDGF-AB, og blandingerne blev inkuberet i to timer ved stuetemperatur. Til hver prøveblanding 15 blev der tilsat 300 pg ikke-mærket PDGF-BB. Prøveblandingerne blev tilsat til plader med 24 brønde indeholdende sammenflydende, føtale forhudsfibroblastceller (AG1523, kan fås frå Human Genetic Mutant Cell Repository,The competing binding assay measured the amount of 125 µpQp remaining to be bound to fetal foreskin fibroblast cells after preincubation with the concentrate containing the PDGF-R-SUC2 fusion protein. The concentrate was serially diluted in binding medium (Table 4). The dilutions were mixed with 0.5 ng of iodinated PDGF-AA, PDGF-BB or PDGF-AB and the mixtures were incubated for two hours at room temperature. To each sample mixture 15, 300 µg of unlabelled PDGF-BB was added. The sample mixtures were added to 24-well plates containing confluent fetal foreskin fibroblast cells (AG1523, available from the Human Genetic Mutant Cell Repository,
Camden, NJ). Cellerne blev inkuberet med blandingen i 4 timer ved 4°C. Su-pernatanterne blev aspireret fra brøndene, og brøndene blev skyllet tre gan- 20 ge med phosphatpufferet saltvand, som blev holdt ved 4°C (PBS; Sigma, St.Camden, NJ). The cells were incubated with the mixture for 4 hours at 4 ° C. The supernatants were aspirated from the wells and the wells were rinsed three times with phosphate buffered saline maintained at 4 ° C (PBS; Sigma, St.
Louis, Mo.). Til hver brønd tilsattes 500 μΙ PBS + 1% NP-40, og pladerne blev rystet på en pladeryster i 5 minutter. Cellerne blev høstet, og mængden af ioderet PDGF blev bestemt. Resultaterne fra den konkurerende bindingsanalyse viste, at PDGF-R-SUC2-fusionsproteinet var i stand til på konkurre-25 rende måde at binde alle isoformer af PDGF.Louis, Mo.). To each well, 500 μΙ PBS + 1% NP-40 was added and the plates were shaken on a plate shaker for 5 minutes. The cells were harvested and the amount of iodinated PDGF determined. The results of the concurrent binding assay showed that the PDGF-R-SUC2 fusion protein was able to competitively bind all isoforms of PDGF.
TABEL 4TABLE 4
Bindingsmedium: 30 45 DK 176057 B1 500 ml Hams F-12-medium 12 ml 1 MHEPES, pH 7,4 5 ml 100 x PSN (Penicillin/Streptomycin/Neomycin, Gibco) 1 g kaninserumalbumin 5Binding medium: 30 45 DK 176057 B1 500 ml Ham's F-12 medium 12 ml 1 MHEPES, pH 7.4 5 ml 100 x PSN (Penicillin / Streptomycin / Neomycin, Gibco) 1 g rabbit serum albumin 5
Western-overføringspuffer: 25 mM Tris, pH 8,3 19 mM glycin, pH 8,3 10 20% methanolWestern Transfer Buffer: 25 mM Tris, pH 8.3 19 mM Glycine, pH 8.3 10 20% Methanol
Western-puffer A: 50 ml 1 M Tris, pH 7,4 15 20 ml 0,25 mM EDTA, pH 7,0 5 mM 0% NP-40Western Buffer A: 50 ml 1 M Tris, pH 7.4 20 ml 0.25 mM EDTA, pH 7.0 5 mM 0% NP-40
37.5 ml 4 M NaCI37.5 ml of 4 M NaCl
2.5 g gelatine 20 Tris, EDTA, NP-40 og NaCI blev fortyndet til et slutvolumen på 1 Ilter med destilleret vand. Til 300 ml af denne opløsning tilsattes gelatine, og opløsningen blev opvarmet i en mikrobølgeovn, indtil gelatinen var i opløsning. Gelatineopløsningen blev tilsat til resten af den første opløsning og omrørt ved 4°C, indtil den var afkølet. Pufferen blev opbevaret ved 4°C.2.5 g of gelatin 20 Tris, EDTA, NP-40 and NaCl were diluted to a final volume of 1 Ilter with distilled water. To 300 ml of this solution was added gelatin and the solution was heated in a microwave oven until the gelatin was in solution. The gelatin solution was added to the remainder of the first solution and stirred at 4 ° C until cooled. The buffer was stored at 4 ° C.
2525
Western-puffer B: 50 ml 1 M Tris, pH 7,4 20 ml 0,25 M EDTA, pH 7,0 30 5 ml 10% NP-40Western Buffer B: 50 ml 1 M Tris, pH 7.4 20 ml 0.25 M EDTA, pH 7.0 5 ml 10% NP-40
58,4 g NaCI58.4 g of NaCl
46 DK 176057 B1 2,5 g gelatine 4 g N-lauroylsarcosin2.5 g of gelatin 4 g of N-lauroylsarcosine
Tris, EDTA, NP-40 og NaCI blev blandet og fortyndet til et slutvolumen på 1 5 liter. Til 300 ml af denne opløsning tilsattes gelatine, og den blev opvarmet i en mikrobølgeovn, indtil gelatinen var i opløsning. Gelatineopløsningen blev tilsat til den oprindelige opløsning, og der blev tilsat N-lauroylsarcosin. Den endelige blanding blev omrørt ved 4°C, indtil de faste stoffer var fuldstændigt opløst. Denne puffer blev opbevaret ved 4°C.Tris, EDTA, NP-40 and NaCl were mixed and diluted to a final volume of 1.5 liters. To 300 ml of this solution was added gelatin and heated in a microwave oven until the gelatin was in solution. The gelatin solution was added to the original solution and N-lauroylsarcosine was added. The final mixture was stirred at 4 ° C until the solids were completely dissolved. This buffer was stored at 4 ° C.
10 2 x påsætningspuffer:10 2 x loading buffer:
36 ml 0,5 M Tris-HCI, pH 6,8 16 ml glycerol 15 16 ml 20% SDS36 ml 0.5 M Tris-HCl, pH 6.8 16 ml glycerol 16 ml 20% SDS
4 ml 0,5 bromphenolblåt i 0,5 M Tris-HCI, pH 6,84 ml 0.5 bromophenol blue in 0.5 M Tris-HCl, pH 6.8
Alle bestanddele blandes. Umiddelbart før brug tilsættes 100 μΙ β-mercaptoethanol til hver 900 μΙ farveblanding.All ingredients are mixed. Immediately before use, 100 μΙ of β-mercaptoethanol is added to each 900 μΙ of color mixture.
2020
Eksempel 11Example 11
Konstruktion og ekspression af PDGF-receptoranalogerfra BHK-celler: 25 A. Konstruktion af pBTL1 14 oq pBTL1 15Construction and Expression of PDGF Receptor Analogs from BHK Cells: 25 A. Construction of pBTL1 14 and pBTL1 15
De dele af det ekstracellulære PDGF-receptordomæne, som er til stede i pBTL14 og pBTL15, blev anbragt i en pattedyrekspressionsvektor. Plasmi-deme pBTL14 og pBTL15 blev fordøjet med Eco RI til isolering af de 1695 bp 30 henholdsvis 1905 bp lange SUC2-signal-PDGF-R-BAR1-fragmenter. Det 1695 bp lange fragment og det 1905 bp lange fragment blev hver især ligeret 47 DK 176057 B1 til Zem229R, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Eco RI. Pattedyrekspressionsvektoren Zem229R er en pUC18-baseret ekspressionsvektor, som indeholder et unikt Eco Rl-sted til indsættelse af fremmed DNA mellem muse metallothionein-l-promotoren og SV40-transkriptionsterminatoren.The portions of the extracellular PDGF receptor domain present in pBTL14 and pBTL15 were placed in a mammalian expression vector. Plasmidial pBTL14 and pBTL15 were digested with Eco RI to isolate the 1695 bp 30 and 1905 bp SUC2 signal PDGF-R-BAR1 fragments, respectively. The 1695 bp fragment and the 1905 bp fragment were each ligated 47 Z172257 B1 to Zem229R, which had been linearized by digestion with Eco RI. The mammalian expression vector Zem229R is a pUC18-based expression vector containing a unique Eco RI site for insertion of foreign DNA between the mouse metallothionein-1 promoter and the SV40 transcription terminator.
5 Zem229R indeholder også en ekspressionsenhed af den tidlige SV40-promotor, muse dihydrofolatreductasegenet og SV40-transkriptionsterminatoren.Zem229R also contains an expression unit of the early SV40 promoter, the mouse dihydrofolate reductase gene, and the SV40 transcription terminator.
Ligeringsblandingerne blev transformeret ind i E. coli stamme RR1. Der blev 10 fremstillet plasmid-DNA, og plasmideme blev underkastet restriktionsenzymanalyse. Et plasmid med det 1695 pb lange pBTL14-fragment indsat i Zem229R i den korrekte orientering, blev betegnet pBTL114 (figur 9). Et plasmid med det 1905 bp lange pBTL15-fragment indsat i Zem229R i den korrekte orientering blev betegnet pBTL115 (figur 9).The ligation mixtures were transformed into E. coli strain RR1. Plasmid DNA was prepared and the plasmids were subjected to restriction enzyme analysis. A plasmid with the 1695 pb pBTL14 fragment inserted into Zem229R in the correct orientation was designated pBTL114 (Figure 9). A plasmid with the 1905 bp pBTL15 fragment inserted into Zem229R in the correct orientation was designated pBTL115 (Figure 9).
15 B. Ekspression af oBTL114 og pBTL115 fra tk~ts13 BHK-celler:B. Expression of oBTL114 and pBTL115 from tk ~ ts13 BHK cells:
Plasmideme pBTL114 og pBTL115 blev hver transficeret ind i tk"ts13-celler under anvendelse af calciumphosphatpræcipitering (stort set som beskrevet 20 af Graham og van der Eb, J. Gen. Virol. 36: 59-72, 1977). De transficerede celler blev dyrket i Dulbeccos modificerede Eagle-medium (DMEM), som indeholder 10% føtalt kalveserum, 1 x PSN antibiotikablanding (Gibco 600-5640), 2,0 mM L-glutamin. Cellerne blev selekteret i 250 nM methotrexat (MTX) i 14 dage, og de fremkomne kolonier blev screenet ved immunofiltera-25 nalysen (McCracken og Brown, Biotechniques, 82-87, marts/april, 1984).Plasmids pBTL114 and pBTL115 were each transfected into tk "ts13 cells using calcium phosphate precipitation (roughly as described by Graham and van der Eb, J. Gen. Virol. 36: 59-72, 1977). The transfected cells were grown in Dulbecco's modified Eagle medium (DMEM) containing 10% fetal calf serum, 1 x PSN antibiotic mixture (Gibco 600-5640), 2.0 mM L-glutamine, cells were selected in 250 nM methotrexate (MTX) for 14 days , and the resulting colonies were screened by immunofilter analysis (McCracken and Brown, Biotechniques, 82-87, March / April, 1984).
Plader blev skyllet med PBS eller medium uden serum (DMEM plus 1 x PSN antibiotikablanding). Teflon-net (Spectrum Medical Industries, Los Angeles, CA) blev derefter anbragt over cellerne. Nitrocellulosefiltre blev befugtet med PBS eller medium uden serum, som det nu var hensigtsmæssigt, og anbragt 30 over nettet. Efter seks timers inkubering ved 37°C blev filtrene fjernet og an- 48 DK 176057 B1 bragt i Western-puffer A (tabel 4) natten over ved stuetemperatur. Filtrene blev derefter udviklet med antistoffet PR7212 og den i eksempel 13 beskrevne procedure. Filtrene viste, at konditionerede medier fra pBTL114-transficerede og pBTL115-transficerede BHK-celler bandt PR7212-5 antistoffet, hvilket indicerede tilstedeværelsen af secerneret PDGF-R.Plates were rinsed with PBS or medium without serum (DMEM plus 1 x PSN antibiotic mixture). Teflon nets (Spectrum Medical Industries, Los Angeles, CA) were then placed over the cells. Nitrocellulose filters were wetted with PBS or medium without serum, as appropriate, and placed over the mesh. After six hours of incubation at 37 ° C, the filters were removed and placed in Western Buffer A (Table 4) overnight at room temperature. The filters were then developed with the antibody PR7212 and the procedure described in Example 13. The filters showed that conditioned media from pBTL114-transfected and pBTL115-transfected BHK cells bound the PR7212-5 antibody, indicating the presence of secreted PDGF-R.
Eksempel 12Example 12
Konstruktion og ekspression af PDGF-receptoranaloger fra dyrkede muse-10 myelomaceller: A. Konstruktion af plCuPRE8 μ-Promotoren og μ-forstærkeren for den tunge immunoglobulinkæde blev 15 subklonet i plC19H til tilvejebringelse af et unikt Hind lll-sted 3' for promotoren. Plasmid ρμ (Grosschedl og Baltimore, Cell 41: 885-897, 1985) blev fordøjet med Sal I og Eco RI til isolering af et 3,1 kb langt fragment, som omfatter μ-promotoren. Plasmid plC19H blev lineariseret ved fordøjelse med Eco RI og Xho I. μ-Promotorfragmentet og det lineariserede plC19H-20 vektorfragment blev sammenføjet ved ligering. Det fremkomne plasmid, betegnet plCp3, blev fordøjet med Ava II til isolering af et 700 bp langt μ-promotorfragment. Det 700 bp lange fragment blev forsynet med stumpe ender ved behandling med DNA-polymerase I (Klenow-fragment) og deoxy-nukleotidtriphosphater. Plasmidet plC19H blev lineariseret ved fordøjelse 25 med Xho I, og de klæbrige ender blev udfyldt ved behandling med DNA-polymerase I (Klenow-fragment) og deoxynukleotid triphosphater. Det med stumpe ender forsynede Ava Il-fragment blev ligeret med det med stumpe ender forsynede, lineariserede plC19H, og E. coli JM83 blev transformeret med ligeringsblandingen. Plasmid-DNA blev fremstillet ud fra transformanter-30 ne og blev analyseret ved restriktionsfordøjelse. Et plasmid med et Bgl Il-sted 5’ for promotoren blev betegnet plCpPR1(-). Plasmid plCpPR1(-) blev fordø- 49 DK 176057 B1 jet med Hind III og Bgl II til isolering af et 700 bp langt μ-promotorfragment. Plasmid plC19RI blev lineariseret ved fordøjelse med Hind III og Barn Hl. Det 700 bp lange promotorfragment blev sammenføjet med det lineariserede plC19RI ved ligering. Det fremkomne plasmid, betegnet plCpPR7, omfattede 5 μ-promotoren med et unikt Sma l-sted 5' for promotoren og et unikt Hind Misted 3' for promotoren.Construction and Expression of PDGF Receptor Analogs from Cultured Mouse Myeloma Cells: A. Construction of the plCuPRE8 µ-Promoter and the µ-heavy immunoglobulin chain amplifier was subcloned into plC19H to provide a unique Hind III site 3 'for the promoter. Plasmid ρμ (Grosschedl and Baltimore, Cell 41: 885-897, 1985) was digested with Sal I and Eco RI to isolate a 3.1 kb fragment containing the μ promoter. Plasmid plC19H was linearized by digestion with Eco RI and Xho I. The μ promoter fragment and the linearized plC19H-20 vector fragment were joined by ligation. The resulting plasmid, designated plCp3, was digested with Ava II to isolate a 700 bp μ-promoter fragment. The 700 bp fragment was provided with blunt ends by treatment with DNA polymerase I (Klenow fragment) and deoxy nucleotide triphosphates. Plasmid plC19H was linearized by digestion with Xho I, and the sticky ends were filled by treatment with DNA polymerase I (Klenow fragment) and deoxynucleotide triphosphates. The blunt-ended Ava II fragment was ligated with the blunt-ended, linearized plC19H, and E. coli JM83 was transformed with the ligation mixture. Plasmid DNA was prepared from the transformants and analyzed by restriction digestion. A plasmid with a Bgl II site 5 'for the promoter was designated p1CPPR1 (-). Plasmid plCpPR1 (-) was digested with Hind III and Bgl II to isolate a 700 bp μ-promoter fragment. Plasmid plC19RI was linearized by digestion with Hind III and Barn H1. The 700 bp promoter fragment was joined to the linearized plC19RI by ligation. The resulting plasmid, designated plCpPR7, comprised the 5 μ promoter with a unique Sma I site 5 'for the promoter and a unique Hind Misted 3' for the promoter.
μ-Forstærkeren for den tunge immunoglobulinkæde blev indsat i det unikke Sma l-sted til frembringelse af plasmid plCpPRE8. Plasmid pJ4 (opnået fra 10 F. Blattner, Univ. Wisconsin, Madison, Wisconsin), som omfatter det 1,5 kb lange Hind lll-Eco Rl-p-forstærkerfragment i vektoren pAT153 (Amersham, Arlington Heights, IL), blev fordøjet med Hind III og Eco RI til isolering af det 1,5 kb lange forstærkerfragment. De klæbrige ender af forstærkerfragmentet blev udfyldt ved behandling med T4-DNA-polymerase og deoxynukleotidtri-15 phosphater. Det stumpendede fragment og plCpPR7, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Sma I, blev sammenføjet ved ligering. E. coli RR1 blev transformeret med ligeringsblandingen. Plasmid-DNA blev fremstillet ud fra transformanterne, og plasmideme blev analyseret ved restriktionsfordøjelse. Et plasmid, som omfattede μ-forstærkeren i den 20 korrekte orientering i forhold til μ-promotoren, blev betegnet plCpPRE8 (figur 7).The μ-heavy immunoglobulin chain enhancer was inserted into the unique Sma I site to generate plasmid plCpPRE8. Plasmid pJ4 (obtained from 10 F. Blattner, Univ. Wisconsin, Madison, Wisconsin), which comprises the 1.5 kb Hind III-Eco RI-β amplifier fragment in the vector pAT153 (Amersham, Arlington Heights, IL), was digested with Hind III and Eco RI to isolate the 1.5 kb amplifier fragment. The sticky ends of the enhancer fragment were filled by treatment with T4 DNA polymerase and deoxynucleotide triphosphates. The blunt-ended fragment and plCpPR7, which had been linearized by digestion with Sma I, were joined by ligation. E. coli RR1 was transformed with the ligation mixture. Plasmid DNA was prepared from the transformants and the plasmids were analyzed by restriction digestion. A plasmid that included the μ amplifier in the correct orientation relative to the μ promoter was designated plCpPRE8 (Figure 7).
B. Konstruktion af pSDL114B. Construction of pSDL114
Den DNA-sekvens, som koder for det ekstracellulære domæne af PDGF-25 receptoren, blev sammenføjet med den DNA-sekvens, som koder for det konstante område af den lette human-immunoglobulinkæde. Det ekstracellulære PDGF-domæne blev opnået fra mpBTL22, som omfattede Eco Ri-Hind I Il-fragmentet fra pBTL22 (eksempel 8.A.) klonet i M13mp18, som var skåret med Eco RI og Hind III. Der blev fremstillet enkeltstrenget DNA fra en 30 mpBTL22-fagklon, og DNA'et blev udsat for in vitro mutagenisering under anvendelse af oligonukleotidet ZC1886 (tabel 1) og den fremgangsmåde, 50 DK 176057 B1 som er beskrevet af Kunkel (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 82: 488-492, 1985).The DNA sequence encoding the extracellular domain of the PDGF-25 receptor was joined to the DNA sequence encoding the constant region of the light human immunoglobulin chain. The extracellular PDGF domain was obtained from mpBTL22, which included the Eco Ri-Hind I II fragment of pBTL22 (Example 8.A.) cloned into M13mp18 cut with Eco RI and Hind III. Single-stranded DNA was prepared from a 30 mpBTL22 phage clone, and the DNA was subjected to in vitro mutagenization using the oligonucleotide ZC1886 (Table 1) and the method described by Kunkel (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 82: 488-492, 1985).
En fagklon, som omfattede det mutageniserede PDGF-R med et donorsplejsningssted (5'-splejsningssted) i 3’-enden af det ekstracellulære PDGF-R-domæne, blev betegnet pBTLR-HX (figur 7).A phage clone comprising the mutagenized PDGF-R with a donor splice site (5 'splice site) at the 3' end of the extracellular PDGF-R domain was designated pBTLR-HX (Figure 7).
55
Den native PDGF-R-signalsekvens blev opnået fra pPR5. Plasmid pPR5, som omfatter 738 bp 5-kodende sekvens med et Eco Rl-sted umiddelbart 5' for translationsinitieringscodonen, blev konstrueret ved in vitro mutagenise-ring af PDGF-R-cDNA-fragmentet fra RP51 (eksempel 1). RP51 -DNA i repli-10 kativ fprm blev fordøjet med Eco RI til isolering af et 1,09 kb langt PDGF-R-fragment. PDGF-R-fragmentet blev klonet i Eco Rl-stedet i M13mp18. Der blev fremstillet enkeltstrenget, template-DNA fra en fagklon, som indeholder PDGF-R-fragmentet i den korrekte orientering. Template-DNA’et blev udsat for in vitro mutagenisering under anvendelse af oligonukleotid ZC1380 (tabel 15 1) og den fremgangsmåde, som er beskrevet af Zoller og Smith (Meth. En- zymol. 100: 468-500, 1983). Mutageniseringen resulterede i anbringelsen af et Eco Rl-sted umiddelbart 5' for translationsinitieringscodonen. Mutageniserede fagkloner blev analyseret ved dideoxysekvensanalyse. Der blev udvalgt en fagklon, som indeholdt ZC1380-mutationen, og DNA i replikativ form (Rf) 20 blev fremstillet ud fra fagklonen. Rf-DNA'et blev fordøjet med Eco RI og Acc I til isolering af et 0,63 kb langt fragment. Plasmid pR-RXI (eksempel 1) blev fordøjet med Acc I og Eco RI til isolering af et 3,7 kb langt fragment. Det 0,63 kb lange fragment og det 3,7 kb lange fragment blev sammenføjet ved ligering, hvilket resulterede i plasmidet pPR5 (figur 7).The native PDGF-R signal sequence was obtained from pPR5. Plasmid pPR5, which comprises 738 bp 5 coding sequence with an Eco RI site immediately 5 'of the translation initiation codon, was constructed by in vitro mutagenization of the PDGF-R cDNA fragment from RP51 (Example 1). RP51 DNA in replicative fprm was digested with Eco RI to isolate a 1.09 kb PDGF-R fragment. The PDGF-R fragment was cloned into the Eco R1 site of M13mp18. Single stranded template DNA was prepared from a phage clone containing the PDGF-R fragment in the correct orientation. The template DNA was subjected to in vitro mutagenization using oligonucleotide ZC1380 (Table 15 1) and the method described by Zoller and Smith (Meth. Enzymol. 100: 468-500, 1983). The mutagenization resulted in the placement of an Eco R1 site immediately 5 'of the translation initiation codon. Mutagenized phage clones were analyzed by dideoxy sequence analysis. A phage clone containing the ZC1380 mutation was selected and DNA in replicative form (Rf) 20 was prepared from the phage clone. The Rf DNA was digested with Eco RI and Acc I to isolate a 0.63 kb fragment. Plasmid pR-RXI (Example 1) was digested with Acc I and Eco RI to isolate a 3.7 kb fragment. The 0.63 kb fragment and the 3.7 kb fragment were joined by ligation, resulting in plasmid pPR5 (Figure 7).
2525
Som vist i figur 7 blev PDGF-R-signalpeptidet opnået fra plasmid pPR5 som et 1,4 kb langt Eco RI-SpH l-fragment. DNA i replikativ form fra fagklon pBTLR-HX blev fordøjet med Sph I og Hind III til isolering af et ca. 0,25 kb langt PDGF-R-fragment. Plasmid pUC19 blev lineariseret ved fordøjelse med 30 Eco RI og Hind III. Det 1,4 kb lange Eco Rl-Sph l-PDGF-R-fragment, det 0,25 kb lange Sph l-Hind I Il-fragment fra pBTLR-HX og pUC19 skåret med Eco RIAs shown in Figure 7, the PDGF-R signal peptide was obtained from plasmid pPR5 as a 1.4 kb Eco RI-SpH 1 fragment. Replicative DNA from phage clone pBTLR-HX was digested with Sph I and Hind III to isolate a ca. 0.25 kb PDGF-R fragment. Plasmid pUC19 was linearized by digestion with 30 Eco RI and Hind III. The 1.4 kb Eco RI-Sph 1 PDGF-R fragment, the 0.25 kb Sph 1-Hind I II fragment from pBTLR-HX and pUC19 cut with Eco RI
51 DK 176057 B1 og Hind III blev sammenføjet ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid, pSDL110, blev fordøjet med Eco RI og Hind III til isolering af et 1,65 kb langt PDGF-R-fragment. Plasmid plCHuCk3 9.11 blev anvendt som kilden til kappagenet (figur 7). Plasmid plCHuCk3.9.11 omfatter et 1,1 kb langt Sph 5 l-Hinf l-fragment af et human-kappagen, som er blevet behandlet med DNA-polymerase I (Klenow-fragment) til udfyldning af den Hine Il-klæbrige ende og subsklonet i pUC19 skåret med Sph I og Hine II. Plasmid plCHuCk3.9.11 blev fordøjet med Hind III og Eco RI til isolering af det 1,1 kb lange konstante område af human-kappagenet. Plasmid plC19H blev lineariseret ved fordø-10 jelse med Eco RI. Det 1,65 kb lange PDGF-R-fragment, det 1,1 kb lange fragment af det konstante område af den lette kappakæde og det li-neariserede plC19H blev sammenføjet ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid, pSDL112, blev fordøjet med Barn Hl og Cla I til isolering af et 2,75 kb langt fragment. Plasmid ppPRE8 blev lineariseret med Bgl II og Cla I.51 DK 176057 B1 and Hind III were joined by a tripartite ligation. The resulting plasmid, pSDL110, was digested with Eco RI and Hind III to isolate a 1.65 kb PDGF-R fragment. Plasmid plCHuCk3 9.11 was used as the source of the kappagen gene (Figure 7). Plasmid plCHuCk3.9.11 comprises a 1.1 kb Sph 5 I-Hinf I fragment of a human capsule which has been treated with DNA polymerase I (Klenow fragment) to fill the Hine II sticky end and the subclone in pUC19 cut with Sph I and Hine II. Plasmid plCHuCk3.9.11 was digested with Hind III and Eco RI to isolate the 1.1 kb constant region of the human kappagen gene. Plasmid plC19H was linearized by digestion with Eco RI. The 1.65 kb PDGF-R fragment, the 1.1 kb fragment of the lightweight constant chain constant region, and the linearized pLC19H were joined by a tripartite ligation. The resulting plasmid, pSDL112, was digested with Barn HI and Cla I to isolate a 2.75 kb fragment. Plasmid ppPRE8 was linearized with Bgl II and Cla I.
15 Det 2,75 kb lange fragment og den lineariserede ppPRE8 blev sammenføjet ved ligering. Det fremkomne plasmid blev betegnet pSDL114 (figur 7).The 2.75 kb fragment and the linearized ppPRE8 were joined by ligation. The resulting plasmid was designated pSDL114 (Figure 7).
Plasmid pSDL114 blev lineariseret ved fordøjelse med Cla I og blev transfi-ceret ind i SP2/0-Ag14 (ATCC CRL 1581) ved elektroperforering under an-20 vendelse af stort set den fremgangsmåde, som er beskrevet af Neumann et al. (EMBO J. 1: 841-845, 1982). Transficerede celler blev udvalgt i vækstmedium indeholdende methotrexat.Plasmid pSDL114 was linearized by digestion with Cla I and transfected into SP2 / 0-Ag14 (ATCC CRL 1581) by electroperforation using substantially the procedure described by Neumann et al. (EMBO J. 1: 841-845, 1982). Transfected cells were selected in growth medium containing methotrexate.
Medier fra medikamentresistente kloner blev undersøgt for tilstedeværelsen 25 af secernerede PDGF-receptoranaloger ved immunopræcipitering. Ca. en million medikamentresistente transficerede celler blev dyrket i DMEM- medium uden cystein + 2% føtalt kalveserum i 18 timer ved 37°C i nærværelse af 50 pCi 3i>S-cystein. per blev høstet medier fra de mærkede celler, og 250 μΙ af de brugte medier blev undersøgt for binding til PDGF-30 receptorantistoffet PR7212. PR7212, som var fortyndet i PBS, blev tilsat til 52 DK 176057 B1 medierne til en slutkoncentration på 2,5 pg pr. 250 pi brugte medier. Fem pg kanin anti-muse Ig fortyndet i PBS blev tilsat til PR7212/medieblandingeme. Immunokomplekserne blev præcipiteret ved tilsætningen af 50 pi 10% fikse-ret Staph A (vægt/volumen i PBS). Immunokomplekserne blev analyseret på 5 8% SDS-polyacrylamidgeler efterfulgt af autoradiografi natten over ved - 70°C. Resultaterne fra immunopræcipiteringen viste, at den PDGF-receptoranalog, som blev secerneret af de transficerede celler, blev bundet af antistoffet mod PDGF-receptoren.Media from drug resistant clones were examined for the presence of 25 secreted PDGF receptor analogs by immunoprecipitation. Ca. one million drug resistant transfected cells were grown in DMEM medium without cysteine + 2% fetal calf serum for 18 hours at 37 ° C in the presence of 50 µCi 3i> S-cysteine. per media was harvested from the labeled cells and 250 μΙ of the media used was examined for binding to the PDGF-30 receptor antibody PR7212. PR7212, diluted in PBS, was added to the media at a final concentration of 2.5 µg per ml. 250 µl of used media. Five µg of rabbit anti-mouse Ig diluted in PBS was added to the PR7212 / media mixtures. The immunocomplexes were precipitated by the addition of 50 µl of 10% fixed Staph A (weight / volume in PBS). The immunocomplexes were analyzed on 58% SDS-polyacrylamide gels followed by overnight autoradiography at - 70 ° C. The results of the immunoprecipitation showed that the PDGF receptor analog secreted by the transfected cells was bound by the antibody to the PDGF receptor.
10 C. Cotransfektion med PSDL114 afen tung immunoqlobulinkæde10 C. Cotransfection with PSDL114 of a heavy immunoglobulin chain
Plasmid pSDL114 blev lineariseret ved fordøjelse med Cla I og blev anvendt til cotransficering sammen med pG1-Neo, som koder for et neomycinre-sistensgen og et komplet gen for den tunge immunoglobulinkæde. Genet for 15 den tunge immunoglobulinkæde i pG1-Neo omfatter et muse/human-kimerisk immunoglobulingen (figur 9). Musegenet for den tunge immunoglobulinkæde blev isoleret fra et lambda-genomisk DNA-bibliotek konstrueret ud fra en mu-sehybridomacellelinie, NR-ML-05, under anvendelse af oligonukleotidprober udformet til at strække sig over VH/D/JH-forbindelsesstedeme. Genet for den 20 tunge human-immunoglobulinkæde blev isoleret fra et genomisk humanbibliotek og oligonukleotidprober, som var udformet til at strække sig over hængselexonen. Musegenet for den tunge immunoglobulinkæde blev isoleret som et 5,3 kb langt Sst l-Hind lll-fragment fra den oprindelige fagklon, og human-gamma-1-C-genet blev opnået fra den oprindelige fagklon som et 2,0 25 kb langt Hind lll-Eco Rl-fragment. Det kimæriske gamma-1-C-gen blev skabt ved at sammenføje VH- og CH-fragmenterne via det fælles Hind I Il-sted og inkorporere dem med E. coli neomycinresistensgenet i plC19H til frembringelse af pG1M-Neo.Plasmid pSDL114 was linearized by digestion with Cla I and used for cotransfection together with pG1-Neo, which encodes a neomycin resistance gene and a complete gene for the heavy immunoglobulin chain. The heavy immunoglobulin chain gene in pG1-Neo comprises a mouse / human chimeric immunoglobulin gene (Figure 9). The mouse immunoglobulin heavy chain gene was isolated from a lambda genomic DNA library constructed from a mouse hybridoma cell line, NR-ML-05, using oligonucleotide probes designed to extend over the VH / D / JH junction sites. The 20 heavy human immunoglobulin chain gene was isolated from a human genomic library and oligonucleotide probes designed to extend over the hinge exon. The mouse immunoglobulin heavy chain gene was isolated as a 5.3 kb Sst 1-Hind III fragment from the original phage clone, and the human gamma-1-C gene was obtained from the original phage clone as a 2.0 kb Hind III Eco RI fragment. The chimeric gamma-1-C gene was created by joining the VH and CH fragments via the common Hind I II site and incorporating them with the E. coli neomycin resistance gene in pLC19H to generate pG1M-Neo.
30 SP2/0-Ag14-celler blev ved elektroperforering transficeret med lineariseret pSDL114 og pG1M-Neo. De transficerede celler blev selekteret i vækstmedi- 53 DK 176057 B1 um indeholdende methotrexat og neomycin. Medier fra medikamentresistente kloner blev undersøgt for deres evne til at binde PDGF i en konkurrerende bindingsanalyse.30 SP2 / 0-Ag14 cells were transfected with linearized pSDL114 and pG1M-Neo by electroperforation. The transfected cells were selected in growth medium containing methotrexate and neomycin. Media from drug resistant clones were studied for their ability to bind PDGF in a competitive binding assay.
5 Den konkurrerende bindingsanalyse målte den mængde 12^I-PDGF, som var tilbage til at binde til dermale human-fibroblastceller efter præinkubering med de brugte medier fra pSDL114-pG1-neo-transficerede celler. Medierne blev seriefortyndet i bindingsmedium (tabel 4). Fortyndingerne blev blandet med 0,5 ng ioderet PDGF-BB, og blandingerne blev inkuberet i to timer ved 10 stuetemperatur. Til hver prøveblanding blev der tilsat 300 pg ikke-mærket , PDGF-BB. Prøveblandingerne blev tilsat til plader med 24 brønde indeholdende sammenflydende dermale human-fibroblastceller. Cellerne blev inkuberet med blandingen i 4 timer ved 4°C. Supematanterne blev aspireret fra brøndene, og brøndene blev skyllet tre gange med phosphatpufferet salt- 15 vand, som blev holdt ved 4°C (PBS; Sigma, St. Louis, Mo.). Til hver brønd blev der tilsat 500 pi PBS + 1% NP-40, og pladerne blev rystet på et pladerystebord i fem minutter. Cellerne blev høstet, og mængden af ioderet PDGF blev bestemt. Resultaterne fra den konkurrerende bindingsanalyse viste, at det protein, som produceres fra pSDL114-pG1-neo-transficerede celler, var i 20 stand til på konkurrerende måde at binde PDGF-BB.5 The competitive binding assay measured the amount of 12 µl PDGF remaining to bind to dermal human fibroblast cells after preincubation with the used media from pSDL114-pG1 neo-transfected cells. The media were serially diluted in binding medium (Table 4). The dilutions were mixed with 0.5 ng of iodinated PDGF-BB and the mixtures were incubated for two hours at room temperature. To each sample mixture, 300 µg of unlabelled PDGF-BB was added. The sample mixtures were added to 24-well plates containing confluent dermal human fibroblast cells. The cells were incubated with the mixture for 4 hours at 4 ° C. The supernatants were aspirated from the wells and the wells were rinsed three times with phosphate buffered saline, maintained at 4 ° C (PBS; Sigma, St. Louis, Mo.). To each well, 500 µl of PBS + 1% NP-40 was added and the plates were shaken on a plate shaker table for five minutes. The cells were harvested and the amount of iodinated PDGF determined. The results of the competitive binding assay showed that the protein produced from pSDL114-pG1 neo-transfected cells was capable of competitively binding PDGF-BB.
D, Konstruktion af pSDL113 iD, Construction of pSDL113 i
Som vist i figur 8 blev den DNA-sekvens, som koder for det ekstracellulære 25 domæne af PDGF-receptoren, sammenføjet med den DNA-sekvens, som koder for et konstant område af den tunge human-immunoglobulinkæde, hvilket område er sammenføjet med en hængselsekvens. Plasmid pSDL110 blev fordøjet med Eco RI og Hind III til isolering af et 1,65 kb langt PDGF-R-fragment. Plasmid pICHuy 1M blev anvendt som kilden til det konstante om-30 råde af den tunge kæde og hængselområdet. Plasmid pICHuy 1M omfatter 54 DK 176057 B1 det ca. 6 kb lange Hind Ill-Xho-l-fragment af et human-gamma-1 -C-gen sub-klonet i pUC19, som var blevet lineariseret ved fordøjelse med Hind III og Sal I. Plasmid pICHuy 1M blev fordøjet med Hind III og Eco RI til isolering af et 6 kb langt fragment, som koder for det konstante område af den tunge human-5 kæde. Plasmid plC19H blev lineariseret ved fordøjelse med Eco RI. Det 1,65 kb lange PDGF-R-fragment, det 6 kb lange fragment af det konstante område af den tunge kæde og det lineariserede plC19H blev sammenføjet ved en trepartsligering. Det fremkomne plasmid, pSDL111, blev fordøjet med Barn Hl til isolering af det 7,7 kb lange fragment. Plasmid ppPRE8 blev lineariseret 10 med Bgl II og blev behandlet med kalvetarmphosphatase til forhindring af selv-ligering. Det 7,7 kb lange fragment og det lineariserede ppPRE8 blev sammenføjet ved ligering. Et plasmid, som indeholder indføjelsen i korrekt orientering, blev betegnet pSDL113 (figur 8).As shown in Figure 8, the DNA sequence encoding the extracellular domain of the PDGF receptor was joined to the DNA sequence encoding a constant region of the heavy human immunoglobulin chain, which region is joined to a hinge sequence. . Plasmid pSDL110 was digested with Eco RI and Hind III to isolate a 1.65 kb PDGF-R fragment. Plasmid pICHuy 1M was used as the source of the constant region of the heavy chain and hinge region. Plasmid pICHuy 1M comprises 54 ca. 6 kb Hind III-Xho-1 fragment of a human gamma-1-C gene subcloned into pUC19 which had been linearized by digestion with Hind III and Sal I. Plasmid pICHuy 1M was digested with Hind III and Eco RI for isolating a 6 kb fragment encoding the constant region of the heavy human chain. Plasmid plC19H was linearized by digestion with Eco RI. The 1.65 kb PDGF-R fragment, the 6 kb heavy chain constant region fragment, and the linearized pLC19H were joined by a tripartite ligation. The resulting plasmid, pSDL111, was digested with Barn H1 to isolate the 7.7 kb fragment. Plasmid ppPRE8 was linearized with Bgl II and treated with calf intestinal phosphatase to prevent self-ligation. The 7.7 kb fragment and the linearized ppPRE8 were joined by ligation. A plasmid containing the insert in correct orientation was designated pSDL113 (Figure 8).
15 E. Cotransfektion med PSDL113 oa plC05V|.HuC|,-NeoE. Cotransfection with PSDL113 and plCO05V | .HuC |, -Neo
Plasmid pSDL113 blev lineariseret ved fordøjelse med Cla I og blev anvendt til cotransfektion sammen med ρΙΟΦδν^ΗυΟ^-Νβο, som koder for et neomy- cinresistensgen og et muse/human-kimærisk immunoglobulingen. Musege-20 net for den lette immunoglobulinkæde blev isoleret fra et lambda-genomisk DNA-bibliotek konstrueret ud fra en musehybridomacellelinie, NR-ML-05 under anvendelse af oligonukleotidprober, som var udformet til at strække sig over VL/JL-forbindeisesstedet. Human-genet for den lette immunoglobulinkæde blev isoleret fra et genomisk human-bibliotek og en oligonukleotidpro-25 be, som koder for et publiceret human-kappa C-gen (Hieter et al., Cell 22: 197-207, 1980). Musegenet for den tunge immunoglobulinkæde blev subklo-net fra den oprindelige musegenomiske fagklon i plC19R som et 3 kb stort Xba l-Hinc Il-fragment. Human-kappa C-genet blev subklonet fra den oprindelige human-genomiske fagklon i pUC19 som et 2,0 kb langt Hind lll-Eco 30 Rl-fragment. Kimærekappagenet blev frembragt ved at sammenføje muse-kappagenet og human-kappagenet via det fælles Sph l-sted og inkorporere 55 DK 176057 B1 dem sammen med E. coli neomycinresistensgenet i plC19H til frembringelse af plC<t>5V|<HuC|<-Neo.Plasmid pSDL113 was linearized by digestion with Cla I and used for cotransfection together with ρΙΟΦδν ^ ΗυΟ ^ -Νβο, which encodes a neomycin resistance gene and a mouse / human chimeric immunoglobulin gene. The light immunoglobulin chain mouse gene was isolated from a lambda genomic DNA library constructed from a mouse hybridoma cell line, NR-ML-05 using oligonucleotide probes designed to extend over the VL / JL junction site. The human immunoglobulin light chain gene was isolated from a human genomic library and an oligonucleotide probe encoding a published human kappa C gene (Hieter et al., Cell 22: 197-207, 1980). The mouse immunoglobulin heavy chain gene was subcloned from the original mouse genomic phage clone into p1C19R as a 3 kb Xba 1-Hinc II fragment. The human kappa C gene was subcloned from the original human genomic phage clone in pUC19 as a 2.0 kb Hind III-Eco 30 R1 fragment. The chimeric kappagen gene was generated by joining the mouse kappagen gene and human kappagen gene via the common Sph I site and incorporating them together with the E. coli neomycin resistance gene in plC19H to generate plC <t> 5V | <HuC | <-Neo .
SP2/0-Ag14-celler blev ved elektroperforering transficeret med lineariseret 5 pSDL113 og pICOSV^HuC^-Neo. De transficerede celler blev selekteret i vækstmedium indeholdende methotrexat og neomycin. Medier fra medikamentresistente kloner blev undersøgt for deres evne til at binde PDGF i en konkurrerende bindingsanalyse.SP2 / 0-Ag14 cells were transfected with linearized 5 pSDL113 and pICOSV ^ HuC ^ -Neo by electroperforation. The transfected cells were selected in growth medium containing methotrexate and neomycin. Media from drug resistant clones were studied for their ability to bind PDGF in a competitive binding assay.
10 F. Cotransfektion med PSDL113 og PSDL11410 F. Cotransfection with PSDL113 and PSDL114
Plasmideme pSDL113 og pSDL114 blev lineariseret ved fordøjelse med Cla I. De lineariserede plasmider p416, som omfatter en DHFR-ekspressionsenhed, og er cotransficeret ved elektroperforering. Transficere-15 de celler blev selekteret i vækstmedium indeholdende methotrexat. Medier fra medikamentresistente kolonier blev undersøgt for ligandbinding.Plasmids pSDL113 and pSDL114 were linearized by digestion with Cla I. The linearized plasmids p416, which comprises a DHFR expression unit, are cotransfected by electroperforation. Transfected cells were selected in growth medium containing methotrexate. Media from drug resistant colonies were examined for ligand binding.
Eksempel 13 20 Analysemetoder: A. Præparation af nitrocellulosefiltre til kolonianalvseExample 13: Methods of Analysis: A. Preparation of Nitrocellulose Filters for Colonial Elves
Kolonier af transformerede celler blev undersøgt for secernering af PDGF-25 receptoranaloger ved først at dyrke cellerne på nitrocellulosefiltre, som var blev lagt oven på et fast vækstmedium. Nitrocellulosefiltre (Schleicher og Schuell, Keene, NH) blev anbragt oven på et fast vækstmedium og fik lov til at blive fuldstændigt fugtige. Testkolonier blev anbragt i pletter på de befug- tede filtre og blev dyrket ved 30°C i ca. 40 timer. Filtrene blev derefter fjernet 30 fra det faste medium, og cellerne blev fjernet ved fire på hinanden følgende 56 DK 176057 B1 skylninger med Westem-overføringspuffer (tabel 4). Nitrocellulosefiltrene blev gennemvædet i Western-puffer A (tabel 4) i en time ved stuetemperatur på et rystebord med to pufferskift. Secernerede PDGF-R-analoger blev som nedenfor beskrevet visualiseret på filtrene.Transformed cell colonies were examined for secretion of PDGF-25 receptor analogs by first culturing the cells on nitrocellulose filters which were placed on top of a solid growth medium. Nitrocellulose filters (Schleicher and Schuell, Keene, NH) were placed on top of a solid growth medium and allowed to become completely moist. Test colonies were stained on the wetted filters and grown at 30 ° C for approx. 40 hours. The filters were then removed from the solid medium and the cells were removed by four consecutive Westem transfer buffer rinses (Table 4). The nitrocellulose filters were soaked in Western buffer A (Table 4) for one hour at room temperature on a shaker table with two buffer shifts. Secreted PDGF-R analogs were visualized on the filters as described below.
5 B. Præparation af proteinblotfiltre5 B. Preparation of Protein Blot Filters
Et nitrocellulosefilter blev gennemvædet i Western-puffer A (tabel 4) uden gelatinen og blev anbragt i en "Minifold" (Schleicher og Schuel, Keene, NH).A nitrocellulose filter was soaked in Western Buffer A (Table 4) without the gelatin and placed in a "Minifold" (Schleicher and Schuel, Keene, NH).
10 Fem ml kultursupernatant blev tilsat uden fortynding til "Minifold’-brøndene, og væsken fik lov til at passere nitrocellulosefiltret ved hjælp af tyngdekraften. Nitrocellulosefiltret blev fjernet fra "Minifold'-apparatet og blev gennemvædet i Western-puffer A (tabel 4) i en time på et rystebord ved stuetemperatur. Pufferen blev skiftet tre gange under den ene times inkubering.Five ml of culture supernatant was added without dilution to the "Minifold" wells and the liquid was allowed to pass through the nitrocellulose filter by gravity. The nitrocellulose filter was removed from the "Minifold" apparatus and soaked in Western buffer A (Table 4). one hour on a shaking table at room temperature. The buffer was changed three times during the one hour incubation.
15 C. Præparation af Westem-blotfiltre15 C. Preparation of Westem Blot Filters
De transformerede celler blev analyseret ved Western-blot, hvilket stort set blev udført som beskrevet af Towbin et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 76: 20 4350-4354, 1979) og Gordon et al. (U.S. patent nr. 4.452.901). Kultursuper- natanter fra hensigtsmæssigt dyrkede transformerede celler blev fortyndet med tre voluminer 95% ethanol. Ethanolblandingeme blev inkuberet natten over ved -70°C. Præcipitaterne blev centrifugeret ud af opløsningen i en SS-24-rotor ved 18.000 omdrejninger pr. minut i 20 minutter. Supematanteme 25 blev hældt bort, og de præcipiterede celler blev resuspenderet i 200 pi dl-^O.The transformed cells were analyzed by Western blot, which was largely performed as described by Towbin et al. (Proc. Natl. Acad. Sci. USA 76: 20 4350-4354, 1979) and Gordon et al. (U.S. Patent No. 4,452,901). Culture supernatants from appropriately grown transformed cells were diluted with three volumes of 95% ethanol. The ethanol mixtures were incubated overnight at -70 ° C. The precipitates were centrifuged out of solution in an SS-24 rotor at 18,000 rpm. 20 minutes. The supernatants 25 were poured off and the precipitated cells were resuspended in 200 µl dl-O.
Til hver prøve tilsattes 200 μΙ 2 x påsætningspuffer (tabel 4), og prøverne blev inkuberet i et kogende vandbad i 5 minutter.To each sample, 200 μΙ 2 x loading buffer (Table 4) was added and the samples incubated in a boiling water bath for 5 minutes.
Prøverne blev underkastet elektroforese i en 15% natriumdodecyl-30 sulfatpolyacrylamidgel under ikke-reducerende betingelser. Proteinerne blev elektroforetisk overført til nitrocellulosepapir under betingelser, som er be- 57 DK 176057 B1 skrevet af Towbin et al. (ibid.). Nitrocellulosefiltret blev derefter inkuberet i Western-puffer A (tabel 4) i 75 minutter ved stuetemperatur på et vippebord.The samples were electrophoresed in a 15% sodium dodecyl sulfate polyacrylamide gel under non-reducing conditions. The proteins were electrophoretically transferred to nitrocellulose paper under conditions described by Towbin et al. (Ibid.). The nitrocellulose filter was then incubated in Western Buffer A (Table 4) for 75 minutes at room temperature on a rocker table.
D. Behandling af filtrene til visualisering med PR7212 5D. Processing the filters for visualization with PR7212 5
Filtre, som var behandlet som ovenfor beskrevet, blev undersøgt for proteiner, der blev bundet af et PDGF-receptorspecifikt monoklonalt antistof, betegnet PR7212. Filtrene blev fjernet fra Western-puffer A (tabel 4) og anbragt i forseglede plastposer indeholdende en 10 ml opløsning, som omfattede 10 10 pg/ml monoklonalt PR7212-antistof fortyndet i Western-puffer A. Filtrene blev inkuberet på et vippebord natten over ved 4°C eller i en time ved stuetemperatur. Overskydende antistof blev fjernet ved tre 15 minutters vask med Western-puffer A på et rystebord ved stuetemperatur.Filters treated as described above were tested for proteins bound by a PDGF receptor-specific monoclonal antibody, designated PR7212. The filters were removed from Western buffer A (Table 4) and placed in sealed plastic bags containing a 10 ml solution containing 10 10 µg / ml monoclonal PR7212 antibody diluted in Western buffer A. The filters were incubated on a rocker table overnight at 4 ° C or for an hour at room temperature. Excess antibody was removed by three 15 minutes of washing with Western buffer A on a shaking table at room temperature.
15 Til filtrene tilsattes 10 pi biotin-konjugeret hesteantistof mod mus (Vector Laboratories, Burlingame, CA) i 20 ml Western-puffer A. Filtrene blev igen inkuberet i en time ved stuetemperatur på et vippebord, og ikke-bundet, konjugeret antistof blev fjernet med tre 15 minutters vask med Western-puffer A.To the filters, 10 µl of biotin-conjugated equine antibody antibody (Vector Laboratories, Burlingame, CA) was added in 20 ml of Western buffer A. The filters were again incubated for one hour at room temperature on a rocker table and unbound conjugated antibody was removed. with three 15 minutes wash with Western buffer A.
20 Filtrene blev præinkuberet i en time ved stuetemperatur med en opløsning, som indeholdt 50 μΙ "Vectastain Reagent A" (Vector Laboratories) i 10 ml Western-puffer A, som havde fået lov til at inkubere ved stuetemperatur i 30 minutter før brug. Filtrene blev vasket med en hurtig vask med destilleret vand efterfulgt af tre 15 minutters vask med Western-puffer B (tabel 4) ved 25 stuetemperatur. Vaskene med Western-puffer B blev efterfulgt af en vask med destilleret vand.The filters were preincubated for one hour at room temperature with a solution containing 50 μΙ of Vectastain Reagent A (Vector Laboratories) in 10 ml of Western Buffer A, which had been allowed to incubate at room temperature for 30 minutes before use. The filters were washed with a quick wash with distilled water followed by three 15 minutes of washing with Western buffer B (Table 4) at 25 room temperature. The Western Buffer B washes were followed by a distilled water wash.
Under foranstående vasketrin blev substratreagenset fremstillet. Tres mg peperrodperoxidasereagens (Bio-Rad, Richmond, CA) blev opløst i 20 ml 30 methanol af HPLC-kvalitet. Der blev tilsat 90 ml destilleret vand til den opløste peroxidase efterfulgt af 2,5 ml 2 M Tris, pH 7,4, og 3,8 ml 4 M NaCI.During the above washing step, the substrate reagent was prepared. Sixty mg of horseradish peroxidase reagent (Bio-Rad, Richmond, CA) was dissolved in 20 ml of HPLC grade methanol. 90 ml of distilled water was added to the dissolved peroxidase followed by 2.5 ml of 2 M Tris, pH 7.4, and 3.8 ml of 4 M NaCl.
DK 176057 B1 58DK 176057 B1 58
Umiddelbart før brug blev der tilsat 100 μΙ 30% H2O2· De vaskede filtre blev inkuberet med 75 ml substrat og blev inkuberet ved stuetemperatur i 10 minutter under kraftig rystning. Efter 10 minutters inkubering blev pufferen skiftet, og filtrene blev inkuberet i yderligere 10 minutter. Filtrene blev derefter 5 vasket i destilleret vand i en time ved stuetemperatur. Positive blev scoret som de prøver, der udviste farvning.Immediately before use, 100 μΙ of 30% H2O2 was added. · The washed filters were incubated with 75 ml of substrate and incubated at room temperature for 10 minutes under vigorous shaking. After 10 minutes of incubation, the buffer was changed and the filters were incubated for a further 10 minutes. The filters were then washed in distilled water for one hour at room temperature. Positive was scored as the samples that showed staining.
E. Behandling af filtre til visualisering med et antistof mod substans PE. Treatment of filters for visualization with an antibody against substance P
10 Filtre, der var behandlet som ovenfor beskrevet, blev undersøgt med et antistof mod substans P. Filtrene blev fjernet fra Western-puffer A og skyllet med Western-overføringspuffer, efterfulgt af en 5 minutters vask i phosphatpuffe-ret saltvand (PBS, Sigma, St. Louis, MO). Filtrene blev inkuberet med en 10 ml opløsning indeholdende 0,5 M . 1-ethyl-3,3- 15 dimethylaminopropylcarbodiimid (Sigma) i 1,0 M NH4CI i 40 minutter ved stuetemperatur. Efter inkubering blev filtrene vasket tre gange i PBS i 5 minutter pr. vask. Filtrene blev blokeret med 2% tørmælk fortyndet i PBS.Filters treated as described above were tested with an antibody to substance P. The filters were removed from Western buffer A and rinsed with Western transfer buffer, followed by a 5 minute wash in phosphate buffered saline (PBS, Sigma, St. Louis, MO). The filters were incubated with a 10 ml solution containing 0.5 M. 1-Ethyl-3,3-dimethylaminopropylcarbodiimide (Sigma) in 1.0 M NH 4 Cl for 40 minutes at room temperature. After incubation, the filters were washed three times in PBS for 5 min. wash. The filters were blocked with 2% dry milk diluted in PBS.
Filtrene blev derefter inkuberet med et monoklonalt rotteantistof mod sub-20 stans P (Accurate Chemical & Scientific Corp., Westbury, NY). Ti μΙ antistof blev fortyndet i 10 ml antistofopløsning (PBS indeholdende 20% føtalt kalveserum og 0,5% Tween-20). Filtrene blev inkuberet ved stuetemperatur i en time. Ikke-bundet antistof blev fjernet med fire 5 minutters vask med PBS.The filters were then incubated with a monoclonal rat antibody against Substance P (Accurate Chemical & Scientific Corp., Westbury, NY). Ten μΙ antibody was diluted in 10 ml antibody solution (PBS containing 20% fetal calf serum and 0.5% Tween-20). The filters were incubated at room temperature for one hour. Unbound antibody was removed with four 5 minute washes with PBS.
25 Filtrene blev derefter inkuberet med et biotin-konjugeret kanin-antirotteperoxidaseantistof (Cappel Laboratories, Melvem, PA). Det konjugerede antistof blev fortyndet 1:1000 i 10 ml antistofopløsning i 2 timer ved stuetemperatur. Overskydende konjugeret antistof blev fjernet ved fire 5 minutters vask med PBS.The filters were then incubated with a biotin-conjugated rabbit anti-rat peroxidase antibody (Cappel Laboratories, Melvem, PA). The conjugated antibody was diluted 1: 1000 in 10 ml antibody solution for 2 hours at room temperature. Excess conjugated antibody was removed by four 5 minute washes with PBS.
30 59 DK 176057 B130 59 DK 176057 B1
Filtrene blev præinkuberet i 30 minutter ved stuetemperatur med en opløsning, som indeholdt 50 pi "Vectastain Reagent A" (Vector Laboratories) og 50 pi "Vectastain Reagent B" (Vector Laboratories) i 10 ml antistofopløsning, som havde fået lov til at inkubere i 30 minutter før brug. Overskud af "Vec-5 tastain’-reagenser blev fjernet ved fire 5 minutters vask med PBS.The filters were preincubated for 30 minutes at room temperature with a solution containing 50 µl of "Vectastain Reagent A" (Vector Laboratories) and 50 µl of "Vectastain Reagent B" (Vector Laboratories) in 10 ml of antibody solution which had been allowed to incubate in 30 minutes before use. Excess Vec-5 tastain reagents were removed by four 5 minute washes with PBS.
Under det foranstående vasketrin blev substratreagenset fremstillet. 60 mg Peperrodperoxidasereagens (Bio-Rad) blev opløst i 25 ml methanol af HPLC-kvalitet. Umiddelbart før brug blev der tilsat ca. 100 ml PBS og 200 μΙ 10 H2O2. Filtrene blev inkuberet med substratreagenset i fra 10 til 20 minutter.During the above washing step, the substrate reagent was prepared. 60 mg of horseradish peroxidase reagent (Bio-Rad) was dissolved in 25 ml of HPLC grade methanol. Immediately before use, approx. 100 ml PBS and 200 μΙ 10 H2O2. The filters were incubated with the substrate reagent for 10 to 20 minutes.
Substratet blev fjernet ved en kraftig vask med destilleret vand.The substrate was removed by vigorous washing with distilled water.
Omend ovenstående opfindelse er blevet beskrevet i nogen detalje ved hjælp af illustrering og eksempler med henblik på en klarere forståelse, er det klart, 15 at der kan udøves visse ændringer og modifikationer inden for de tilhørende kravs rækkevidde.While the above invention has been described in some detail by way of illustration and examples for a clearer understanding, it is clear that certain modifications and modifications may be made within the scope of the appended claims.
Claims (11)
Priority Applications (1)
Application Number | Priority Date | Filing Date | Title |
---|---|---|---|
DK200500388A DK176057B1 (en) | 1988-01-22 | 2005-03-17 | Secreted ligand-binding receptor analogues e.g. PDGF receptor - used in assays, in purifications and as or with therapeutic agents |
Applications Claiming Priority (6)
Application Number | Priority Date | Filing Date | Title |
---|---|---|---|
US14687789A | 1988-01-22 | 1988-01-22 | |
US14687789 | 1988-01-22 | ||
DK198900254A DK175949B1 (en) | 1988-01-22 | 1989-01-20 | Process for preparing a ligand-binding, dimerized polypeptide fusion, as well as dimerized polypeptide fusion prepared by this method |
DK25489 | 1989-01-20 | ||
DK200500388 | 2005-03-17 | ||
DK200500388A DK176057B1 (en) | 1988-01-22 | 2005-03-17 | Secreted ligand-binding receptor analogues e.g. PDGF receptor - used in assays, in purifications and as or with therapeutic agents |
Publications (2)
Publication Number | Publication Date |
---|---|
DK200500388A DK200500388A (en) | 2005-03-17 |
DK176057B1 true DK176057B1 (en) | 2006-02-27 |
Family
ID=35004874
Family Applications (1)
Application Number | Title | Priority Date | Filing Date |
---|---|---|---|
DK200500388A DK176057B1 (en) | 1988-01-22 | 2005-03-17 | Secreted ligand-binding receptor analogues e.g. PDGF receptor - used in assays, in purifications and as or with therapeutic agents |
Country Status (1)
Country | Link |
---|---|
DK (1) | DK176057B1 (en) |
-
2005
- 2005-03-17 DK DK200500388A patent/DK176057B1/en not_active IP Right Cessation
Also Published As
Publication number | Publication date |
---|---|
DK200500388A (en) | 2005-03-17 |
Similar Documents
Publication | Publication Date | Title |
---|---|---|
DK175949B1 (en) | Process for preparing a ligand-binding, dimerized polypeptide fusion, as well as dimerized polypeptide fusion prepared by this method | |
US5567584A (en) | Methods of using biologically active dimerized polypeptide fusions to detect PDGF | |
US5750375A (en) | Methods of producing secreted receptor analogs and biologically active dimerized polypeptide fusions | |
US6291212B1 (en) | DNA constructs encoding ligand-binding fusion proteins | |
Beltzer et al. | In vitro binding of the asialoglycoprotein receptor to the beta adaptin of plasma membrane coated vesicles. | |
US4766073A (en) | Expression of biologically active PDGF analogs in eucaryotic cells | |
US5187263A (en) | Expression of biologically active PDGE analogs in eucaryotic cells | |
US5889149A (en) | Purified PDGF AB isoform and method of making it | |
NL8900178A (en) | GROWTH REGULATING CLYCOPROTEINS. | |
CZ291515B6 (en) | Isolated biologically active erythropoietin isoform, process of its preparation and pharmaceutical composition based thereon | |
US6238915B1 (en) | Mutant human growth hormones and their uses | |
IL267886B1 (en) | A polypeptide linker for preparing multispecific antibodies | |
US5965359A (en) | Method of detecting the expression of alpha platelet-derived growth factor receptor gene | |
US6043345A (en) | IgE isoforms and methods of use | |
DK176057B1 (en) | Secreted ligand-binding receptor analogues e.g. PDGF receptor - used in assays, in purifications and as or with therapeutic agents | |
US6228600B1 (en) | Immunoassays for the alpha platelet-derived growth factor receptor | |
AU633284B2 (en) | Anti-hcg antibodies |
Legal Events
Date | Code | Title | Description |
---|---|---|---|
PUP | Patent expired |