DK173817B1 - Apparat til ændring af overfladeudseendet eller texturen af et tekstilstof - Google Patents

Description

DK 173817 B1 i

Opfindelsen angår et apparat til frembringelse af fysiske ændringer af overfladeudseendet eller texturen af vævede, strikkede eller klæbebundne tekstilstoffer ved at lede én eller flere fluidumstrømme med stor hastighed mod 5 stofoverfladen.

Tekstilindustrien søger til stadighed efter kommercielt praktisk anvendelige fremgangsmåder, som ikke indbefatter indfarvning, ved hjælp af hvilke tekstilstoffer, især vævede eller strikkede flad- eller luvstoffer, som er 10 egnede til beklædningsgenstande eller dekorativ anvendelse, kan påføres mønstre, textureres, eller på anden måde gøres mere tiltrækkende på mere økonomisk eller alsidig måde end ved anvendelse af de allerede forekommende fremgangsmåder, eller fremgangsmåder ved hjælp af hvilke disse stoffer kan 15 påføres mønstre eller textureres på usædvanlige og tiltrækkende måder. Af særlig værdi er de fremgangsmåder, som har én eller flere af følgende egenskaber: 1) kan frembringe et antal forskellige mønster- eller texturvirkninger afhængigt af procestilstandene og karakteren 20 af det tekstilstof, som påføres mønster, 2) kan frembringe dekorative mønster- eller texturvirkninger på et antal forskellige tekstilstoffer, eksempelvis vævede stoffer, strikkede stoffer, fladstoffer, luvstoffer, flockstoffer, belagte stoffer, osv., 25 3) kan frembringe simulerede dekorative væve- eller strikkevirkninger på tekstilstofbaner ved hastigheder, som er større end dem, der almindeligvis hører til dekorative væve- eller strikkesystemer, og til betydeligt lavere omkostninger, 30 4) kan påføre mønstre på eller texturere tekstilstof fer udformede som materialebaner til omkostninger, som svarer til eller er mindre end de, der almindeligvis hører til prægn i ngs sys terner, 5) kan skifte fra et mønster eller en textur til et 35 andet helt anderledes mønster eller textur med den mindst mulige tabte produktionstid eller udgift, DK 173817 B1 2 6) kan påføre tekstilstoffer mønster ved anvendelse af elektronisk frembragte eller lagrede mønsterdata, og derved tillade stofmønsterpåføring direkte fra digitalt indkodede mønsterdata, 5 7) kan påføre tekstilstoffer et mønster, som ikke har sædvanlige begrænsninger for mønstergentagelseslængden.

En fremgangsmåde, som virkeliggør eller muliggør samtlige ovenfor nævnte muligheder, er omtalt i dansk patentansøgning nr. 4386/85, hvoraf nærværende ansøgning er afdelt, 10 og består i, at høj hastighedsstrømme af et arbejdsfluidum, f.eks. vand, ledes mod overfladen af et stof, som omfatter i hovedsagen kontinuerlige garner, som er vævede, strikkede eller klæbebundne, for derved fysisk at ændre overflade-udseendet eller texturen deraf til et forudbestemt mønster.

15 Det bør bemærkes, at anvendelse af forskellige uopvarmede gasser som arbejdsfluida også tages i betragtning.

Fremgangsmåden kan endvidere, når den anvendes i forbindelse med forskellige fluidstrømbehandlingsorganer, anvendes til at påføre stofferne mønstre, som er elektronisk 20 lagrede eller frembragte.

Ved anvendelse af den omtalte fremgangsmåde skal én eller flere strømdannende organer til udsendelse af højhastighedsstrømme kunne styres nøjagtigt, og der er således behov for tilvejebringelse af styreindretninger, bl.a. til 25 åbning eller afbrydelse af disse strømme på meget præcis måde.

Det er således formålet med opfindelsen at tilvejebringe en styreindretning af omhandlede art, hvilket formål opnås med en indretning af den i den kendetegnende del af 30 krav 1 angivne udformning.

Ved opfindelsen er der tilvejebragt et apparat til ændring af overfladeudseendet eller texturen af et tekstilstof, hvor åbning og afbrydelse af højhastighedsstrømmen sker ved en relativ bevægelse mellem strømformende organer 35 til udsendelse af højhastighedsstrømmen og afspærringsorganer til afskærmning af stoffet, således at højhastighedsstrøm- DK 173817 B1 3 men ikke kan nå frem hertil.

Styrebevægelsen kan enten foretages med afspærrings-organerne eller med de strømformende organer.

Ved opfindelsen er opnået en hurtig, effektiv og 5 billig måde at foretage mønsterudformning af overfladen på især tekstilmaterialer.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmer under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 til fig. 8 viser forskellige apparatudform-10 ninger, som kan anvendes til udøvelse af opfindelsen, fig. 1 og 2 er afbildninger af tværsnit gennem et apparat, der kan anvendes til udøvelse af opfindelsen, i hvilket et bøjeligt blad 58 tvinges ind i væskestrålens base ved hjælp af et stempel 60's virkning, 15 fig. 3 er et delvis gennemskåret billede af ap- paratet i fig. 1, taget langs linien XIII-XIII, fig. 4 er et delvis gennemskåret billede af et apparat ifølge den i fig, 1 og 2 viste udførelsesform af opfindelsen, i hvilket i hovedsagen modsat beliggende par 20 af multiple bladsæt anvendes til muliggørelse af indbyrdes tæt beliggende multiple væskestrømme, fig. 5 er et perspektivisk billede af et multipelt bladsæt som kan anvendes i apparatet i fig. 4, fig. 6 er en afbildning af et tværsnit gennem ap-25 paratet i fig. 4 som skematisk viser den måde, på hvilken et blad kan tvinges ind i væskestrømmens bane for at afbryde strømmen, fig. 7 er en afbildning af et tværsnit taget langs linien XVII-XVII i fig. 4 som viser den indbyrdes forskudte 30 anbringelse af de hovedsageligt modsat beliggende multiple bladsæt, fig. 8 er et delvis gennemskåret perspektivisk billede af et apparat, som kan anvendes til udøvelse af opfindelsen, i hvilket parallelle riller i overfladen af 35 en flad blok anvendes til dannelse af strømmene, idet hovedsageligt modsat beliggende multiple bladsæt anvendes til afbrydelse af disse strømme, DK 173817 B1 4 fig. 9 er en afbildning af et tværsnit gennem ap-paratet i fig. 8 taget langs linien IXX-IXX, hvilket tværsnit i større enkeltheder viser den del af apparatet, som angår begyndelsesdannelsen af væskestrømmen, 5 fig. 10 og 11 er delvis gennemskårne billeder af et apparat som kan anvendes til udøvelse af opfindelsen, i hvilket væskestrømmen dannes ved afgivelse af væske gennem udboringen i et stift rør, der strækker sig som en udligger fra væskemanifolden, idet et stempel anvendes til af-10 bøjning af den frie ende af udliggerrøret, hvilket muliggør at de af røret dannede strømme kan ledes enten mod et arbejdsstykke eller mod en barriere, idet denne spærrevirkning er vist i fig. 11 , fig. 12 er et delvis gennemskåret billede af et 15 apparat, der kan anvendes til styring af et antal væske-strømme, hvor strømmene dannes ved at lede væsken gennem udboringen i stive, som udliggere udformede rør, fig. 13 og 14 er snit taget langs linierne XXIII-ΧΧΙΓΙ hhv. XXIV-XXIV i fig. 12 , 20 fig. 15 og 16 er en afbildning af et snit i stor målestok taget langs linien XXV-XXV i fig. 14, som skematisk afbilder strømdannelsen og strømblokeringsvirkningen som følge af den i figurerne 12-14 viste rørudformning, fig. 17 er et delvis gennemskåret billede af den 25 i fig. 12 viste udførelsesform af opfindelsen, i hvilken et multipelt rørsæt tillader en større lineær tæthed af strømme langs valseaksen 11/ fig. 18 er en afbildning af et snit langs linien XXVIII-XXVIII i fig. 17 og viser den forskudte anbringelse 30 af rørene 136,

Fig. 1 til fig. 3 viser forskellige billeder af et apparat, som kan anvendes til afbrydelse af en tynd højhastighedsstrøm af fluidum, eksempelvis vand, i overensstemmelse med elektrisk kodet styreinformation, hvilken fluidstrøm, når 35 den ikke er afbrudt, er rettet mod en med et arbejdsmateriale 25 dækket cylinder 21. Ledningsrøret 10A tilfører gennem et DK 173817 B1 5 egnet gevindforsynet forbindelsesorgan vand eller anden væske med det ønskede tryk og strømningshastighed til en stort set U-formet åbningsblok 50. I blokken 50 er et gevindforsynet indgangskammer 52 ved hvis ende er udboret en ud-5 boring 54, som forbinder kammeret 52 med blokken 50’s modsatte overflade. Udboringen 54 er dimensioneret og udformet i overensstemmelse med det ønskede strømningstværsnit af det fluidum, som skal styres. Til åbningsblokken 50 hører et fjederlignende bladorgan 58, som omfatter en tynd, flad 10 del af et bøjeligt materiale såsom et blikmellemlag, som vist i fig. 3, der ved den ene ende af bladorganet 58's basisdel er fastgjort ved hjælp af bolte 56, af hvilke kun én er vist. Bladorganet 58 har en flad del, som er fastgjort til den indre overflade af blokken 50 med udboringen 54 og et 15 hul 59, gennem hvilket fluidumstrålen fra udboringen 54 kan passere uden hindring. Bladorganet 58 har også en flad udliggerdel, som strækker sig umiddelbart over og parallelt og centreret med den af udboringen 54 udformede væskestrømsbane. Bladorganet er anbragt i åbningsblokken 50 på 20 en sådan måde, at det tillader at den frie eller fjerne ende af bladorganet 58's udliggerdel tvinges ind i banen for den fra udboringen 54 afgivne højhastighedsvæskestrøm ved virkningen af et stempel 60. Når en væskestråle med forholdsvis høj hastighed rammer den udragende frie endedel 25 af bladorganet 58, bliver strålen tilsyneladende ikke afbøjet eller afledt som en sammenhængende strøm men synes i stedet at blive helt splittet - der frembringes en tæt tåge, og der bevares kun en lille lighed med en væskesøjle. Når stemplet 60 trækkes tilbage tjener væskens anlæg på bladorganet 30 58's frie ende til at føre det tilbage til dets udgangsstilling oven over væskestrålens bane med en særdeles hurtig svartid. Stemplet 60 kan aktiveres af en elektrisk styret solenoidspole 62 af den type, som anvendes i slagtrykkevær-ker, og som kan aktiveres i overensstemmelse med elektrisk 35 tilført mønsterinformation. Naturligvis kan en trykluftcylinder og en luftcylinder, der er forbundet med et organ til DK 173817 B1 6 styring af lufttrykket som svar på mønsterinformation, indføjes i stedet for solenoidspolen. En stilleskrue 63 anvendes til at anbringe solenoidspolen 62 fast inden i åbningsblokken 50.

5 Umiddelbart overfor udboringen 54 er en hulplade 64, gennem hvilken er udboret et hul 65, som er lidt større end tvaersnitsdiameteren af væskestrålen i dette punkt af strålens bane. Hulpladen 64, som er fastgjort til åbningsblokken 50 ved hjælp af bolte 55, tjener til at danne en 10 opdæmningsbarriere for resterne af strålen som følge af indtrængningen af bladorganet 58's frie ende i strålens bane. Når der anvendes væsker må der på en hensigtsmæssig måde tilvejebringes ikke-viste afløbskanaler eller andre ikke viste organer til at lede væskestrålen bort.

15 Fig. 4 til fig. 7 afbilder et antal udførelses former af dette apparat, i hvilke multiple stråler kan dannes og styres ved anvendelse af et stempelaktiveret blad, som tvinges ind i strålebanen. I den i fig. 4 til fig. .7 viste udførelsesform er to separate bladsæt 81,82 20 der svarer til det i fig. 5 afbildede, monteret i hovedsagen indbyrdes modsat beliggende i styreblokkene 79,80 foran og på hver side af et lineært sæt strømdannende udboringer eller åbninger 75, som er udboret eller på anden måde udformet i åbningsblokken 74. De flade udliggerdele 2 5 af bladsættene 81,82 er centreret i forhold til de af udboringerne 75 dannede strømme. Åbningsblokken 74 er fastgjort på sædvanlig måde f.eks. ved hjælp af bolte 73 til væskefordelingsmanifolden 70, som atter gennem et gevindforsynet indløb 72 og et filterorgan 71 er forblindet med en 30 højtrykskilde for det ønskede, ikke viste arbejdsfluidum.

Øvre og nedre barriereplåder 88,89 er monteret foran bladsættene 81,82, og en i fig. 7 vist slidselignende udskæring i pladerne 88,89 tillader at væskestrålerne rammer det ønskede mål hver gang de individuelle blade i sættet 35 81, 82 ikke er i berøring med de af udboringerne 75 dannede pågældende stråler. Som vist i fig. 6 bevirker forlængelse DK 173817 B1 7 af stemplet 84 at det pågældende blad 81 trænger ind i banen for den væskestråle, der afgives fra den pågældende udboring 75, hvorved strålen afbrydes og forårsager at det der er tilbage af strålen rammer barrierepladen 89.

5 Som vist i fig. 7, der er et snit taget langs linien XVII-XVIX i fig. 4, er bladsættet 81,82 samt de enkeltvis styringsaktiverede stempler 84, der enkeltvis hører til og er centreret i forhold til hvert blad i sættet 81,82, anbragt indbyrdes forskudt eller vekselvis på 10 hver side af sættet af åbninger 75. Denne udformning muliggør at de enkelte blade i sættet 81,82 skyder ind fra modsatte sider af styreblokkene 79,80 hvor to eller flere indbyrdes tilstødende stråler skal ophæves. Stemplerne 84 kan aktiveres på sædvanlig måde ved hjælp af elektromag-15 netiske organer, trykluftorganer, osv., såsom den ovenfor forklarede solenoidspole der er vist ved 86, men fortrinsvis virker stemplerne 84 i afhængighed af digitalt indkodede data, som tilføres fra et sletbart, programmerbart læselager, (EPROM) eller en lignende kilde.

20 I fig. 8 og 9 er vist en anden udførelsesform af det i fig. 4, 6 og 7 viste apparat, som først og fremmest angår den måde, på hvilken de stråledannende udboringer eller åbninger udformes. Notblokken 90 med et U-for-met tværsnit anvendes til frembringelse af en fluidummani-2 5 fold 91 sammen med en begrænserblok 94. Langs blokken 90's brede øvre overflade nærmest ved bladsættet 81,82 er udskåret en række med ensartet indbyrdes mellemrum anbragte parallelle noter eller riller 92 med en dybde, bredde og profil, som svarer til de ønskede væskestrålers tværsnit.

30 Rillerne 92 tillader at under tryk værende fluidum afgives fra manifolden 91 og rammer målet, med mindre fluidumstrømmen på anden måde afbrydes ved virkningen af bladsættene 81,82. En begrænserblok 94 er presset fast mod blokken 90's øverste del ved hjælp af bolte 95, som stræk-35 ker sig gennem en bæreblok 98, der danner en tryksikker, fluidumtæt tætning. Det gennem filteret 71 tilførte høj- DK 173817 B1 8 tryksfluidum, såsom vand, føres ind i den af blokkene 90, 94 dannede manifold ved hjælp af et egnet, almindeligt koblingsorgan, som er forsynet med gevind. Bolte 96, som strækker sig gennem bæreblokken 98, tjener til at cen-5 trere og sikre blokkene 90 og 94 i forhold til styreblokkene 79,80, som tilsammen rummer bladsættene 81,82, stemplerne 84, solenoider 86 og barrierepladerne 88 og 89 som i den i fig. 4 til fig. 7 viste udførelsesform og som Vist i fig. 9. Styreblokkene 79,80 kan fastgøres til bæ-10 reblokken 98 ved hjælp af bolte 99 eller andre egnede organer .

I fig. 10 og 11 er vist endnu en anden udførelsesform af opfindelsen til afbrydelse af en tynd højhastighedsstrøm af fluidum i overensstemmelse med ude-15 fra tilført styreinformation, såsom digitaliserede elektriske signaler. I dette apparat dannes den tynde fluidumstrøm ved at lede fluidet gennem et stift udliggerrør med tynd væg, som mekanisk afbøjes ved hjælp af et stempel eller andre organer som virker nær den fritbærende ende af røret, så flui-20 det ledes mod en barriere i stedet for imod stofoverfladen.

Et ledningsrør tilfører det ønskede fluidum (ar-bejdsfluidet) ved det ønskede tryk og strømningshastighed gennem et egnet forbindelsesorgan til en blok 110. I blokken 110 er en indgangsmanifold 112. En passage 114 er udboret 25 eller på anden måde anbragt i siden af blokken 110, og denne passage har en sådan størrelse at den kan rumme et stift, tyndvægget rør 116, som har en udboringsstørrelse og en form, der svarer til størrelsen og formen af den ønskede fluidumstrøm, der skal frembringes. Hvis det ønskes, kan 30 blokken 110 være udformet af to sammenpassede halvdele, så passagen 114 kan dannes ved udformning af en rille i overfladen af den ene eller begge halvdele i stedet for ved at udbore et hul. Røret 116, som kan fremstilles af rustfrit stål eller et andet egnet materiale, er ført ind i 35 passagen 114 og fastgjort deri for at sikre, at de til 9 DK 173817 B1 arbejdsfluidet hørende højtryk ikke løsgør røret eller forårsager lækage af arbejdsfluidet. Røret 116 rager frem fra passagen 114 i retning af valsen 21 til en afstand som tillader afbøjning af den frie eller fjerne en-5 dedel af røret 116 med en lille vinkel uden beskadigelse af røret 116. Tæt ved røret 116 befinder et stempel 120 sig, som er anbragt nær ved udliggerenden eller den fjerne ende af røret 116 for at bevirke en afbøjning af røret 116, hver gang stemplet 120 forlænges. En barriereplade 118 er fast-10 gjort lidt foran røret 116's fjerne ende og strækker sig så langt hen imod fluidumstrømmens bane, at den af røret 116 dannede fluidumstråle rammer den øvre del af pladen 118 hver gang røret 116 af bøjes af stemplet 120, som vist i fig. li. Når røret 116 ikke afbøjes, passerer den re-15 suiterende stråle over den øvre del af barrierepladen 118, som vist i fig. 10. Hvis det ønskes, kan barrierepladen 118's form vendes så strålen kun passerer over barrierepladen 118's kant når røret 116 er afbøjet. Til barrierepladen 118 hører ikke viste afløb til at lede den afbøjede 20 væske bort med henblik på fjernelse eller gencirkulering. Stemplet 120 kan aktiveres på kendt måde ved hjælp af en elektrisk solenoidspole, en luftcylinder og trykluftventil, eller andre organer, som er betegnet ved 122. Stemplet 120's ende, som er i kontakt med røret 116 kan valgfrit ud-25 formes så det passer til røret 116's kontur, dvs. den kan udformes så den delvis eller helt omgiver eller griber om røret 116. Uanset konturen af stemplet 120's endedel må det foretrækkes at stemplet 120's slag indstilles så stemplet 120, når dette ikke afbøjer 116, strækker sig til et 30 punkt tæt ved eller i kontakt med røret 116, således at når stemplet 120 forlænges så det afbøjer røret 116 går der kun en lille bevægelse tabt, og uønskede svingninger bliver formindsket.

35 10 DK 173817 B1

Fig. 12 til fig. 18 viser et apparat, som er egnet til styring af et sæt af stråler, der er udformet på den i fig. 10 og fig. 11 afbillede måde. Som vist i fig. 12 og fig. 14 indføres arbejdsfluidet gennem 5 et højtryksledningsrør 10A (fig. 14) og et egnet med gevind forsynet forbindelsesorgan i en langs åbningsblokken 130's længde udformet alment cylinderformet manifold 132.

Rørene 136, som hver enkelt har de ønskede indvendige dimensioner og er anbragt i hovedsagen vinkelret på valsen 21's 10 overflade, er fastgjort til passagerne 134 i åbningsblokken 130, som passer til yderdimensionerne af rørene 136. Ved hjælp af rørene 136 og passagerne 134 kan det ved højt tryk i manifolden 132 indeholdte fluidum ledes gennem rørene 136 i retning af stoffet 25's overflade, valsen 21 eller et 15 andet mål.

Det foretrækkes men er ikke nødvendigt, at rørene 136 strækker sig gennem passagerne 134 til manifolden 132.

Rørene kan fastgøres i passagen 134 ved at rørene loddes direkte på åbningsblokken 130 ved på røret at lodde en kra-20 ve, som passer snævert i en mekanisk reces i blokken 130 eller ved hjælp af andre egnede organer. Rørene 136 skal have en sådan udformning og strække sig så langt fra åbningsblokken 130, at rørene 136's små vinkelafbøjninger som følge af stemplerne 140's virkninger ikke bevirker 25 uønsket deformation af rørene 136.

I en kort afstand fra åbningsblokken 130 findes en fast anbragt afbøjnings ramme 138, gennem hvilken er ført bøjelige afbøjningsstempler 140 beklædt med hule stempelstyr 141. Stemplerne 140 kan være udformet af rustfrit 30 stål eller et andet egnet materiale. Stempelstyrene 141 kan bestå af rør med en passende udboringsstørrelse, hvilke rør er fremstillet af ethvert egnet materiale med den nødvendige bøjelighed til at tillade den ønskede bøjning 35 DK 173817 B1 11 og formning. Hvert stempel 140 og hvert stempelstyr 141 hører til et pågældende rør 116 og er nøjagtigt centreret ved hjælp af afbøjningsrammen 138. Hvert stempel 140 er indstillet så det er i kontakt med sit pågældende rør 136, 5 selv når dette rør befinder sig i sin uafbøjede position, som vist i fig. 13 og 15. Ved at bevare denne kontakt forøges svartiden, de ved anslaget mellem stemplerne 140 og de pågældende rør 136 fremkaldte vibrationer elimineres og andre vibrationer eller svingninger langs røret 136 10 dæmpes. Afbøjnings rammen 138 kan også tjene som. en styring til centrering af rørene 136's bevægelse under afbøjning og tilbageføring, som antydet i fig. 11. Stemplerne 140 aktiveres af ventiler 142, der som følge af deres relative store størrelse er anbragt ret fjernt fra det punkt, i 15 hvilket stemplerne 140 virker på rørene 136. Hvis det er hensigtsmæssigt kan afbøjningsrammen 138, som vist i fig.

12 og 14, udformes så den rummer otte separate ventil/stempelorganer og kan sammen med et afsnit af åbningsblokken 130, der indeholder otte rør 136, danne et fluidumstyrings-20 modul, som kan stilles ved siden af hinanden, som vist i fig. 14 , for at muliggøre samtidig behandling over en forholdsvis bred valseoverflade.

Under drift, som vist i fig. 15 og 16 , når én af stemplerne 140 ikke er forlænget, dvs. når røret 136 er 25 uafbøjet, passerer arbejdsfluidet ved højt tryk gennem røret 136 fra manifolden 132 og rammer barriereranden 144, hvor fluidumstrålen afbøjes og spredes. Ved at forlænge stemplet 140 ved hjælp af den tilsvarende tilhørende ventil 142 og stempelstyret 141 i overensstemmelse med den 30 til ventilen 142 tilførte mønsterinformation afbøjes røret 136 lidt - ikke tilstrækkeligt til at forårsage uønskede deformationer i røret 136 men tilstrækkeligt til at tillade at den af røret 136 dannede stråle går fri af barriereranden 144 og fortsætter i retning af valsen 21, som afbil-35 det i fig. 16· DK 173817 B1 12 I fig. 17 og 18 er vist et apparat, som skal anvendes hvor forøget stråletæthed (dvs. antallet af stråler pr. lineær længdeenhed hen over valsen 211 s overflade) er ønsket. I denne udformning kan opnås det dobbelte 5 af stråletætheden for apparatet i fig. 12 til fig. 14. i denne udformning er to parallelle rørsæt 136, 136A ført ind i åbningsblokken 130A gennem passager 134, 134A og står i forbindelse med en manifold 132A. Afbøjningsrammen 138, stempelsættet 140, stempelstyrene 141, ventilerne 142 10 og placeringen af barriereranden 144 i fig. 12 er i hovedsagen blevet fordoblet ved 138A, 140A, 141A, 142A hhv. 144A for at opnå et "over/under" apparat, der som vist i fig. 17 ser ud til at være en næsten spejllignende kombination af apparatkonfigurationen i fig. 12. De modstående rørsæt 136, 15 136A og afbøjningsrammerne 138, 138A er imidlertid som vist i fig. 18 forskudt for at tillade ensartet positionering af de yderligere stråler i retning af valsen 21's akse. Det bør bemærkes, at når rørene 136, 136A i de øvre og nedre sæt i fig. 18 er afbøjet, danner de ikke en ret linie langs 20 valsen 21's akse. Denne forskudte anbringelse er bestemt til at kompensere for at rørene 136, 136A ikke er orienteret vinkelret på valsen 21's overflade, når de befinder sig i deres afbøjede stilling. Den ved virkningen af stemplerne 140, 14OA frembragte lille afbøjningsvinkel vil ved den 25 rette indstilling af den samlede afstand til valsen 21's overflade, stemplets forlængelseslængde, osv., bevirke, at de af de forskudte rør 136, 136A afgivne stråler rammer valsen 21’s overflade eller et arbejdsmateriale 25, som er anbragt på valsen, langs i hovedsagen samme linie.

Claims (8)

1. Apparat til frembringelse af fysiske ændringer af overfladeudseendet eller texturen af et vævet, strikket eller klæbebundet tekstilstof (25) ved frembringelse af én 5 eller flere intermitterende fluidumstrømme, som rettes imod stofoverfladen, hvilke fluidumstrømme er højhastighedsstrømme med en tværdimension fra ca. 0,0076 cm til ca. 0,076 cm, og udsendes med et dynamisk tryk på fra ca. 21 kg/cm2 til ca. 210 kg/cm2 svarende til vandstrømningshastigheder på ca. 61 10 m/s til ca. 203,4 m/s, ved hjælp af ét eller flere strømformende organer (54,75,92,116,136,136A), idet fluidumstrømmene styres individuelt, hvilket apparat omfatter pumpeorganer til at frembringe det nødvendige fluidumtryk, manifoldorganer, strømformende organer og ét eller flere filterorganer 15 (71), kendetegnet ved, at apparatet indbefatter bladformede organer (58,81,82), som til styring af fluidstrømmen bevæges ind i og ud af fluidumstrømmen, eller et som et rør udformet strømformende organ (116,136,136A), som udbøjes således, at fluidumstrømmen i en af rørets yderstil-20 linger tillades passage til stofoverfladen (25) og i den anden yderstilling forhindres i at nå frem til stoffet (25), stempler (60,84,120,140,140A) som påvirker det bladformede organ (58,81,82) eller røret (116,136,136A) til bevægelse, hvor stemplernes drivmekanismer styres fra lagrede mønster-25 data, idet de bladformede organer (58, 81, 82) har en sådan form, at fluidumstrømmen vil søge at presse de bladformede organer bort fra den stilling, hvor de standser fluidstrømmen, samt begrænserorganer (64,88,89) placeret i afstand fra de strømformende organer (54,75,92) bag, men tæt ved de 30 bladformede organers (58,81,82) fjernest-beliggende ende i hovedsagen i fluidstrømmens bane.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bladformede styreorganer (58, 81, 82) er beliggende ud for de strømformende organer (54,75,92) og består af et 35 tyndt stift, elastisk materiale, hvilke bladorganer (58, 81, 82. er anbragt nær ved banen for den strøm, som dannes af DK 173817 B1 14 de strømformende organer (54, 75, 92), hvilke bladorganer på udliggerlignende måde er forbundet med manifoldorganer (70,90,91) og derved har en fast, nær-beliggende ende og en fri, fjernt-beliggende ende, hvilke bladorganers fjernt-be-5 liggende ende er i stand til elastisk bevægelse gennem fluidumstrømmens bane, og at stemplerne (60, 84) er indrettede til intermitterende at tvinge en del af bladorganernes fjernt-beliggende ende ind i strømmens bane, idet stemplerne (60, 84) kan bevæges til en forlænget position og bevæges 10 til en tilbagetrukkket position ved styring, og kan bringes i berøring med bladorganerne (58, 81, 82) og bevæger bladorganernes fjernt-beliggende del ind i strømmens bane i en af nævnte positioner og tillader, at bladorganerne bevæger sig ud af banen i den anden af nævnte positioner, og at 15 begrænserorganerne (64, 88, 89) omfatter et barriereorgan (64, 88, 89, 94) med et hul (65), hvilket hul er centreret i forhold til de strømformende organer, hvilken centrering tillader, at fluidumstrømmen passerer gennem åbningen, hver gang bladorganernes fjernt-beliggende del har bevæget sig 20 ud af strømmens bane.

3. Apparat ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at bladorganerne (58) er en aflang strimmel af stift metal, hvis fjernt-beliggende ende er bøjet i en stump vinkel, hvilken strimmel er anbragt parallelt med strømmens (18) 25 bane, således at når stemplet (60) forlænges, tvinges den aflange strimmels fjernt-beliggende ende ind i strømmens (18) bane.

4. Apparat ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at de strømformende organer er et antal i hovedsagen 30 centrerede udboringer til samtidig dannelse af et sæt fluidumstrømme, og at bladorganer (81, 82) udgøres af et antal bladorganer, som er anbragt i to i hovedsagen parallelle sæt, som flankerer udboringerne (75), idet hver enkelt af udboringerne (75) har et individuelt bladorgan svarende 35 dertil, hvilke sæt er lidt forskudt for hinanden i tværretningen for at tillade sammenfletning af bladorganerne i DK 173817 B1 15 hvert sæt, og hvor stemplerne (84) udgøres af et antal stempler, som er anbragt, så de samvirker med bladorganerne (81, 82), idet hvert enkelt bladorgan har et tilsvarende individuelt stempel knyttet dertil, samt begrænserorganer 5 (88, 89) anbragt i afstand fra de strømformende organer, og beliggende forbi men tæt ved antallet af bladorganers fjernt-beliggende ender, hvilke begrænserorganer omfatter et barriereorgan med i det mindste én åbning i hovedsagen centreret i forhold til antallet af udboringer, og som tillader, at 10 fluidumstrømmene passerer gennem åbningen, hver gang bladorganernes fjernt-beliggende dele trækkes tilbage fra strømmenes baner.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de strømformenede organer (116, 136) omfatter en 15 forholdsvis stiv del af et rør, som er rettet mod målet, og som er udformet som en udligger af manifolden (112, 132), hvilket rør (116, 136) er i stand til moderat afbøjning uden permanent deformation, at et barriereorgan (118, 144) strækker sig forbi 20 den nær-beliggende ende af røret og strækker sig på tværs af strømbanens retning, hvilket barriereorgan (118, 144) tjener til at afskære strømmens bane, når røret er i en første position og er anbragt, så det tillader strømmen at passere i hovedsagen uændret og ramme målet, når røret er i 25 en anden position, samt ved et stempel (120, 140), der, når det er forlænget, berører det som udligger udformede rør og afbøjer rørets (116, 136) fjernt-beliggende ende.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet 30 ved, at røret (116, 136) er i den første position, når stemplet (120, 140) er forlænget.

7. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at røret (116, 136) er i den anden position, når stemplet (120, 140) er forlænget. 35

8. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at de strømformende organer (136) udgøres af et sæt for- DK 173817 B1 16 holdsvis stive rørafsnit, som rettes mod målet, og som er udformet som udligger fra en manifold (132), hvilke rør er anbragt i to i hovedsagen parallelle sæt, hvilke sæt er forskudt for hinanden i sideretningen, således at de pågæl-5 dende rør (132) fra hvert sæt ikke er beliggende over for hinanden, og hvor barriereorganerne (144) omfatter et barriereorgan for hvert sæt, som strækker sig forbi den nær-beliggende ende af hvert af rørene i hvert sæt, og hvor et antal stempelstyr (140) og et antal stempler (141) er an-10 bragt i to i hovedsagen parallelle sæt, hvilke sæt er forskudt i sideretningen i forhold til hinanden, således at de pågældende stempler (141) fra hvert sæt ikke er beliggende over for hinanden, idet hvert enkelt stempel hører til et tilsvarende som udligger udformet rør (132) i de strømfor-15 mende organer.