DK173790B1 - Høstapparat - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår et høstapparat med en mejesnegl, der rote rer med høj periferihastighed og afskærer materialet, som skal skæres af, i frit snit.

DK 173790 B1 5 Høstapparater med snegleskær, der udgør roterende mejeværker med høj periferihastighed, kan afskære materialet i frit snit. Endvidere kan sådanne apparater også lede det høstede materiale bort til siden eller ud for oven.

Der må skelnes mellem snegleskær og spindelskær, hvis skærelister forløber 1 o langs periferien eller med lille stigning og samvirker med et modskær anbragt ved jorden. Sådanne apparater, der anvendes til høst af kortstråede græsflader, kendes f.eks. fra GB-A-1 403 194.

Høstapparater med snegleskær egner sig ikke specielt til mejning, fordi sneg-15 len før snittet bøjer halmen eller stråene kraftigt til siden. Afskæringen vanskeliggøres, og samtidig bliver stubbene længere.

Endvidere fører afskæringen med en snegl i modsætning til et akseparallelt skær til en mindre effektiv snithastighed Ui (fig. 1 og 2), som er reduceret sva-20 rende til sneglens hældning. Omdrejningstallet må øges tilsvarende for at opnå den snithastighed, som er nødvendig for at afskære halmstrå H. Derved øges omkostningerne til opbygning af et apparat med den nødvendige stabilitet.

Den tangentiale glidehastighed U2 kan dog i praksis ikke føre til et trækkende 25 snit, da sneglens vindelflade står vinkelret på akslen som ved konstruktionen ifølge GB-A-1 403 194.

For en række høsteprocesser ønskes endvidere en aflægning af det høstede materiale i skår, hvilket tidligere har krævet en stor konstruktionsindsats, som 30 ved løsningen ifølge DE-A-35 00 096.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et høstapparat med snegleskær, der gør det muligt at høste i frit snit med den lavest mulige periferihastighed for DK 173790 B1 2 sneglen, og der yderligere gør det muligt at aflægge det høstede materiale i en bane ved hjælp af den aksiale transportvirkning af den samme snegl i samvirke med en hjelm.

5 Mejesneglen ifølge opfindelsen har på sin periferi en gennemgående eller aftrappet skæreflade, der med en vinkel γ er skrå i forhold til sneglens akse, således at tværsnittet af skærefladen indeholdende sneglens akse forløber med en vinkel γ skråt i forhold til sneglens akse.

10 For at transportere høstmaterialet aksralt ud i et høstskår eller til en hakkelsesmaskine, eller ganske enkelt til udkastning på siden kan mejesneglen over bredden ved sin periferi være omgivet sektorielt af en kappe, der samtidig tjener til beskyttelse. I den forbindelse er stigningsvinkelen α mindre end materialets friktionsvinkel.

15

Som det er bekendt, er det specielt vanskeligt at afskære næsten dødt, fint strå- og halmmateriale i frit snit. Dertil kræves høje snithastigheder, således at der til skæresneglen skal anvendes et skær, der er parallelt aftrappet i akseretningen, for at holde sneglens omdrejningstal relativt lavt. På et sådant af-20 trappet skær kan løse, visne græsstrå og fine halmstrå imidlertid blive hængende. Trinnene danner derfor en afglidningsvinkel β med aksen.

I det efterfølgende beskrives udførelseseksempler for opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen. Her viser 25 fig. 1 og 2 en klarlægning af funktionsmåden af et høstapparat, som arbejder i frit snit, fig. 3 og 4 grundprincippet i et høstapparat ifølge opfindelsen, 30 fig. 5 en fordelagtig udformning af høstapparatet, fig. 6-13 varianter af et første udførelseseksempel ifølge opfindelsen, DK 173790 B1 3 fig. 14 og 15 et andet udførelseseksempel, navnlig egnet til aftopning af roe-rækker, fig. 16-18 et tredie udførelseseksempel af opfindelsen, hvor mejesneglen er 5 kombineret med en hakkelsesmaskine, fig. 19-21 et Ijerde udførelseseksempel af opfindelsen, fig. 22-27 forskellige varianter af et femte udførelseseksempel, navnlig 10 egnet til aftopning af roer, og fig. 28-31 et sjette udførelseseksempel af opfindelsen, hvor høstapparatet ifølge opfindelsen anvendes som høste- og bjergningsmaskine.

15 For at opnå en god skærevirkning af mejemaskinen uden at skulle forhøje mejesneglens omdrejningstal forløber sneglens skæreflade ved periferien skråt akseparallelt (fig. 3) eller aftrappet på den skrå flade (fig. 5). Dermed opnås en trækkende og i det sidste tilfælde et slående snit ved relativt lav periferihastighed. Desuden er det også muligt, at skærefladen har en bølgeformet slibning.

20

Sneglefladens hældningsvinkel α er vist i fig. 5. Denne hældningsvinkel er mindre end materialets friktionsvinkel mod sneglen og resulterer således i, at materialet ruteher til siden (glider) på sneglefladen. For eksempel sker denne glidning for frisk halmmateriale mod en stålflade i et område, hvor α = 30°-35°.

25 Materialet finder modhold ved friktion mod hjelmen, som sektorielt omgiver hjelmen.

Således er en aksial transport af materialet mulig. Denne relativt lille hældningsvinkel bevirker imidlertid i, at den effektive snithastighed Uy formindskes 30 stærkt i forhold til periferihastigheden u.

Fig. 6-13 viser sidebilleder af forskellige modifikationer af et første udførelseseksempel ifølge opfindelsen.

DK 173790 B1 4 I disse varianter er mejesneglen (1) sektorielt omgivet afen kappe (2). Kappen (2) er trukket op foran i køreretningen, således at det materiale, der skal høstes, lettere kan flyde ind i spalterummet mellem snegl og kappe. I det øverste og bagerste område hindrer kappen, at der slynges sten op, og leder materialet 5 ud på jorden (fig. 6-9) eller hen i en opsamlingskurv 3 (fig. 10), som det anvendes ved plæneklippere.

Fig. 6 viser et høstapparat, der mejer græs og leder det ud foroven, idet kappen (2) aflægger høstmaterialet på jorden over stort set hele høstebredden.

10 Kappen (2) i fig. 6 har på mejesneglen ingen kanter, således at høstematerialet afgives ubrudt og løst.

I de i fig. 7 og 8 viste varianter har kappen derimod på indersiden lister (4), der som vist i fig. 9 i planbillede fører høstmaterialet lidt sammen i bredden. Sam-15 tidig har disse lister (4) funktion som stop henholdsvis modskær til den mekaniske optrævling af materialet for at reducere tørringstiden på marken. Graden af sønderdeling, ituslåning og skæring kan ændres gennem antallet af lister og listernes hældning.

20 Den i fig. 9 viste snegl, hvis hældning fører mod midten fra begge sider, leder allerede høstmaterialet sammen ved midten, når listerne forløber akseparallelt.

Meget kraftigt knust og findelt materiale vil blive afkastet ud på stubbene og vil efter visningen eller tørringen ikke kunne gribes med optagercylinderens pigge.

25

Derfor ledes det stærkt sønderdelte høstmateriale i første omgang hen på en ledeflade (5) henholdsvis en afløbsbue (5), fortættes ved afglidningen til et tæppe, og aflægges på stubbene (fig. 8). Det tørrende eller gennemtørrede tæppe af halmmateriale hænger sammen som følge af sin fiberstruktur, og kan 30 uden drysningstab løftes og transporteres af optagelsesindretninger.

Mejesneglen egner sig også til optagelse af tæppet af halmmateriale.

DK 173790 B1 5

Det i fig. 10 viste udførelseseksempel viser desuden en elektrisk motor (tromleløber) 12’, der er indbygget i mejesneglen som kerne og driver meje-sneglen 1.

5 Fig. 11 og 12 viser, at indersiden af kappen omfatter akseparallelle føringslister 4 til at lede materialet i aksial retning. Det er med arrangementet i fig. 11 og 12 naturligvis også muligt at meje stående halmmateriale og at aflægge dette til siden i et skår.

10 Den i fig. 13 viste variant egner sig især til aftopning af flere rækker af roer. Det afskårne bladmateriale føres langs listerne (4) og afkastes til siden.

Fig. 14 og 15 viser en kort mejesnegl ti! aftopning afen roerække. Mejesneglen er omgivet af kappen (2), der på forsiden omfatter et føleorgan (6). På inder-15 siden er kappen forsynet med akseparallelle lister (4). Det afskårne bladmateriale kastes således ud til siden. Mejesneglen og hjelmen optages som enhed af et ledparallelogram (7, 8). Den nederste arm (7) er kortere end den øverste, således at mejesneglen (1) med føleren (6) svinger bagud, når disse hæves, så afstanden (a) mellem føleorganets (6) underkant og sneglens yderlinie og der-20 med aftopningstykkelsen bliver større, som ønsket.

Fig. 16-18 viser som tredie udførelseseksempel kombinationen mellem en mejesnegl ifølge opfindelsen og en hakkelsesmaskine.

25 Mejesneglen (1) afskærer halmstråene eller majsstænglerne og kaster dem ud foroven i et trug, der dannes af kappen (2) med den opad forløbende forlængelse (9). De aksialt arrangerede lister (4) leder høstmaterialet ind i hakkelses-maskinen (10). Det hakkede materiale afkastes ved hjælp af kastehjulet (11) (fig. 17 og 18).

Mejesneglens drejeretning i retning med uret bevirker, at materialet transporteres ud foroven og således optages. Der kan derefter let tilknyttes yderligere arbejdsprocesser, f.eks. sønderdeling eller en transport i en bestemt retning.

30 DK 173790 B1 6

Til mejnings- og jordtildækningsformål kan mejesneglen sprede høstmaterialet ud for neden og i givet fald, hvis den er udstyret med ekstra værktøjer, også sprede jord og således blande høstmaterialet med jorden.

5 Fig. 19 og de efterfølgende figurer viser et Ijerde udførelseseksempel af opfindelsen med et snegleskær, der er udformet, så det er specielt egnet til at afskære stort set vissent, fint græs- og halmmateriale i frit snit. Til dette formål kræves der høje snithastigheder, således at der til skæresneglen må anvendes et i akseretningen parallelt aftrappet skær for at holde sneglens omdrejningstal 10 relativt lavt. Imidlertid kan løse, visne græsstrå og fine halmstrå hænge fast på et sådant aftrappet skær.

Derfor er skæretrinnene ifølge opfindelsen udformet noget skråt i forhold til sneglens skråt eller akseparallelt forløbende periferi, som fig. 19 og 20 illustre-15 rer i en afbildning oven fra af mejesneglen 1. De fine halmstrå H elleret trævlet blad glider af på trinnet, der skråner med vinkelen β.

En bølgeslibning på sneglens skrå, henholdsvis akseparallelle snegleperiferi (fig. 21) egner sig til friskt skæremateriale, f.eks. til grønne, faste roeblade.

20 Skæret på en mejesnegl af større længde kan hvæsses under rotationen (fig.

19) ved hjælp af en fast slibesten (12), der bevæges frem og tilbage. Hvæsningen kan udføres på enkel måde, navnlig ved mindre sneglelængder, ved hjælp af en liste eller klap, der forløber over hele sneglens mejebredde, og som bærer en slibesten.

25

Figurerne 22-27 viser forskellige kombinationer af mejesnegl, føleorgan og efteraftopper.

Til foraftopning af flere rækker af blade er mejesneglen (1) fast anordnet på 30 stativet (13). De afmejede blade kan, som det tidligere er beskrevet, ledes ud til siden, eller som vist i fig. 22, med en fortandet mejesnegl spredes findelt ud på jorden i fuld bredde. De efter foraftopningen (afmejningen) af bladet (14) til- DK 173790 B1 7 bageblevne bladstubbe (15) overkøres med et føleorgan (16), der er koblet til en kniv (17). Aftopningsknivens (17) afstand (a) til føleorganet bestemmer efteraftopningens tykkelse. Den i fig. 22 viste løsning er en forenkling og et mere kompakt konstruktionsarrangement sammenlignet med de tidligere an-5 vendte fremgangsmåder til særskilt afstødning af bladet, sideværts transport og efteraftopning.

De i figurerne 23-27 viste løsninger angår aftapningen afen roerække ad gangen og egner sig for en tilstoppelsesfri arbejdsproces, også af større blad-10 mængder.

I figurerne 23 og 24 mejer sneglen (1) roebladet ned til stubbene (15). Meje-sneglen (1) er i det bageste område omgivet afen kappe (2), der på indersiden * bærer akseparallelle lister (4). På bagsiden af kappen (2) er der anbragt føle-15 organer (18), der griber fremad igennem bladstubbene (15), hvorved de glider over hovedet (19) af det i jorden faststående roelegeme. I praksis rager 3-4 fingre ud i en afstand på omtrent 3 cm for at afføle roetoppen. Aftopningskniven (17) er forbundet med føleorganet (18), hvilken aftopningskniv er fast eller styret ved hjælp af ledkvadranter. Afstanden (a) mellem underkanten på føle-20 organet (18) og aftopningskniven (17) bestemmer efteraftopningens tykkelse.

Den i figurerne 23 og 24 viste løsning udmærker sig ved en sikker afføling af roetoppen, hvorved også et stærkt roeblad kappes af uden uregelmæssigheder.

25

Også med løsningen ifølge fig. 25 opnås der en tilstoppelsesfri afmejning af roebladet. Føleorganerne (20) griber foran mejesneglen (1) gennem hele bladet (16), og mejesneglen kører imod uret, og således afstryges føleorganet bestandigt for afmejede blade. Knivens (21) skæreplan ligger lavere i forhold til 30 føleorganernes (20) underkant med afstanden (a). Føleorganerne (20) kan indstilles i højden svarende til den ønskede aftopningstykkelse (a), mens kniven (21) kan drejes om mejesneglen 1.

DK 173790 B1 8 I løsningen ifølge fig. 26 og 27 overtager mejesneglen (1) også selv affølingen af roetoppen (19). Mejesnegiens (1) gennemløbende skær (22) er afbrudt ved sektionerne Si og S2, der ikke er hvæssede, og som radialt rager ud over skæret (22) med afstanden b. Sektionerne Si og s2 afstøtter således sneglen (1) på 5 roetoppen (19) under rotationen. Da støttesektionerne Si og s2 ikke udviser nogen eller kun en lav negativ stigning i forhold til snegleskæret, afbrydes den samlede skæreflade praktisk taget ikke ved støttesektionerne. Skæresneglen samvirker med kniven (21). Den aftopper roerne svarende til den indstillede afstand a, hvorved den aftoppede skive gribes afskæresneglen og findeles.

10 Med løsningen ifølge fig. 26 og 27 forenes således på mindst mulig plads en sikker tilstoppelsesfri mejning afbladet og en nøjagtig aftopning.

Fig. 28 og de følgende figurer viser som sjette udførelseseksempel anvendelse· af høstapparatet ifølge opfindelsen som meje- og bjergningsmaskine for halm-15 materiale.

For at fremskynde tørringen af mejet halmmateriale er det kendt at bearbejde halm og blade ved knækning, kvasning eller sønderrivning. En endnu mere intensiv mekanisk bearbejdning opnås ved hjælp af selve skæresneglen i sam-20 virke med en listebelægning på den indvendige side af kappen (23) (fig. 28). Skæresneglen (1) hæver det mejede materiale (2) og transporterer det i det øverste område af kappen forbi mejesnegiens listebelægning (4), hvorved materialet findeles og kvases. Den tilknyttede listebelægning (24) har en lavere profildybde. Det på forhånd sønderdelte materiale findeles i dette listeområde i 25 trævler og males. Sneglen (1) kaster derefter det findelte trævlede materiale (25) ind i spalten mellem glidebuen (5) og valsen (26). Den profilerede valse (26) transporterer materialet bagud under fladetryk og komprimerer det til en måtte (27). Valsens (25) periferi bevæges med en vis overhastighed, således at den pressede halmmaterialemåtte aflægges i bølgeform på stubbene. Der- 30 ved kan der let komme luft ind under måtten fra siden, så den også tørres fra undersiden. Efter en fuldstændig eller delvis tørring af måtten (27) kan denne eller et halmmaterialeskår igen optages af sneglen (1). Sneglen (1) fungerer således som en halmmaterialetransportsnegl, hvilket er muligt på grund af DK 173790 B1 9 sneglens relativt lave stigning (fig. 29). Til sneglen (1) er der tilsluttet en blæser, som det er blevet beskrevet i det foregående under henvisning til fig. 17.

For at optage et løst, porøst halmmaterialeskår opklappes beskyttelseshjelmen 5 (28) og kappesektionen forsynet med listerne (4). Det løse halmmateriale kan let og uden opstuvning flyde aksialt ind i transportblæseren langs de opklap-pede vægflader (fig. 29).

I fig. 30 er listesektionerne (23) og (24) (indløbssektion og yderligere sektion) til 10 mejningen løftet eller klappet op. Disse variable arrangementer, som de vises i fig. 28 og 29, kan også anvendes som mejnings- og optagelsesorgan til lastvogne. I fig. 31 optager en transportvalse (29) halmmaterialet fra sneglen (1) og stryger det hen over kniven (30).

Claims (22)

1. Høstapparat til afskæring af alle former for strå i frit snit og med en mejesnegl, der roterer med høj periferihastighed og på sin radiale yderkant har 5 en skæreflade, kendetegnet ved, at tværsnittet af skærefladen indeholdende sneglens akse forløber med en vinkel γ skråt i forhold til sneglens akse.

2. Høstapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skærefladen har trin, hvis skæringslinie danner en vinkel (β) med snegleaksen.

3. Høstapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skærefladen har en bølgeformet slibning.

4. Høstapparat ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at mejesneglen omgives 15 af en kappe (2).

5. Høstapparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at kappen (2) på den side, der vender mod mejesneglen, er belagt med lister (4), der er arrangeret skråt eller akseparallelt, idet sneglens stigningsvinkel (a) er mindre end høstmate- 20 rialets glidefriktionsvinkel.

6. Høstapparat ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at sneglen (1) i det øverste område er omgivet af en kappe, der i indløbssektionen (23) er forsynet med lister, der slutter sig til en yderligere sektion, som sammenlignet med de fore- 25 gående er finere profileret.

7. Høstapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at listerne (4) er udformet akseparailelt og listebelægningen (24) V-formet. 30

8. Høstapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at kappen består af to separate dele, indløbssektionen (23) og en yderligere sektion (24), idet indløbssektionen (23) kan hæves i vejret, og den yderligere sektion (24) kan klappes op.

9. Høstapparat ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at der bag ved meje- sneglen (1) er arrangeret en afprelnings- og ledeflade (5) henholdsvis en af- løbsbue (5). DK 173790 B1 5

10. Høstapparat ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at mejesneglens (1) stigning på begge sider fører ind mod midten, og at der bag ved mejesneglen (1) med kappen (2) er anbragt en opsamlingskurv (3).

11. Høstapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der bag ved sneglen (1) 10 er arrangeret en profileret valse (26), der sammen med afløbsbuen (5) danner en spalte for det findelte materiale (25), der flyder ud mellem snegl og listebelægning (26).

12. Høstapparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at valsen (26) ligger dre-15 jende under tryk mod halmmaterialet (25) og kører rundt med en omdrejnings- hastighed, der er højere end kørehastigheden, som det er nødvendigt for en bølgeformet aflægning af det komprimerede halmmaterialetæppe (27).

13. Høstapparat ifølge krav 6 og 7, kendetegnet ved, at beskyttelseshjel-20 men (28) og den forreste indløbssektion (23) kan klappes op, og at der til sneglen (1) er tilsluttet en transportblæser eller en mekanisk transportør som optagelsesorgan.

14. Høstapparat ifølge krav 1-13, kendetegnet ved, at der på den samme 25 akse er arrangeret en hakkelsesmaskine (10) og et afkastningshjul (11), der er tilsluttet i transportretningen.

15. Høstapparat ifølge krav 1 -14, kendetegnet ved, at kappen (2) videreføres opad ved en ledevæg (9), således at der i det bageste område i forhold til 30 mejesneglen dannes et transporttrug. DK 173790 B1

16. Høstapparat ifølge krav 1-15, kendetegnet ved, at kappen (2) foran bærer et føleorgan (6), og at høstapparatet er optaget afen ledkvadrant, hvis nederste styrestang er kortere end den øverste. 5

17. Høstapparat ifølge krav 1-16, kendetegnet ved, at der bagved den i et maskinstativ (13) fast anbragte mejesnegl (1) er arrangeret en aftopningsind-retning bestående af føleorgan og aftopningskniv.

18. Høstapparat ifølge krav 1-17, kendetegnet ved, at der ved mejesneg-10 len, der drejer med uret, og bagtil er omgivet af en kappe (2), er arrangeret et føleorgan (18), der griber fremad under mejesneglene, og i kørselsretningen er afbøjet medeformet opad, og bagved hvilket der ligger en aftopningskniv (17), på en sådan måde, at denne er forskudt nedefter med en afstand (a) i forhold til underkanten af det på roetoppen liggende føleorgan. 15

19. Høstapparat ifølge krav 1-18, kendetegnet ved, at der foran meje-sneglen (1), der kører mod uret, er arrangeret føleorganer (20), hvis underkant ligger med afstanden (a) højere end mejesneglens (1) underkant.

20 20. Høstapparat ifølge krav 1-19, kendetegnet ved, at mejesneglens (1) skær (22) er afbrudt ved støttesektionerne (si, S2), der i radial retning rager ud over skæret med en lille størrelse (b) og forløber uden stigning (som skivesegment vinkelret på aksen), og yderligere at der overfor sneglen er arrangeret en undergribende kniv (21), der er forskudt nedefter med aftopningskivetykkelsen 25 (a).

21. Høstapparat ifølge krav 1-20, kendetegnet ved, at der radialt i forhold til den roterende mejesnegl er arrangeret en slibesten (12), der kan bevæges frem og tilbage aksialt på en stang. 30

22. Høstapparat ifølge krav 1-21, kendetegnet ved, at mejesneglen (1) drives ved hjælp af en elektrisk motor 12’, der er indbygget i mejesneglen som kerne.