DK172974B1 - Immunoterapeutisk, fast oral interferondosisform samt fremgangsmåde til fremstilling heraf - Google Patents

Description

• i DK 172974 B1

Den foreliggende opfindelse vedrører generelt en forbedret metode til behandling af sygdomme af immunpatologisk ætiologi i mennesker under anvendelse af interferon i lave orale doser. Denne opfindelse vedrører ligeledes anvendelsen af interferon i lave orale doser til at forstærke sygdomskorrigerende immunreaktioner i mennesker, som er 5 ramt af immunresistenssygdomme, der er karakteriseret ved en tilsyneladende hyperaktiv eller hypoaktiv immunsystemfunktion.

"Interferon" er et udtryk, der generisk omfatter en gruppe hvirveldyrsglycoproteiner og proteiner, som vides at have forskellige biologiske virkninger, såsom antiviral, antiproli-ferativ, og immunautomodulatorisk aktivitet i i det mindste den dyreart, hvorfra sådanne 10 stoffer hidrører. Den følgende interferondefinition er blevet accepteret af en international komite, som er blevet samlet for at anvise et system til den korrekte nomenklatur af interferoner: "For at opfylde betingelserne for at være et interferon, må en faktor være et protein, der udøver virus-ikke-specifik, antiviral aktivitet i det mindste i homologe celler gennem cellulære metaboliske processer, der involverer syntese af både RNA og 15 protein", Journal of Interferon Research, 1, side vi (1980). "Interferon", som det anvendes heri til at beskrive den foreliggende opfindelse, skal anses for at have denne definition.

Siden de første beskrivelser af interferon af Isacs og Lindeman (se Proc. Roy. Soc.

London (Ser. B), bind 147, side 258 et seq. (1957) og US-patentskrift nr. 3.699.222), 20 har interferon været emnet for intensiv forskning på verdensbasis. Litteraturen er fuld af publikationer vedrørende syntesen af interferon, dets foreslåede molekylære karakteriseringer, dets kliniske anvendelser og foreslåede mekanismer for dets antitumoraktivitet, antivirale aktivitet og immunsystemaktivitet.

På grund af intensiteten og de forskellige oprindelser af forskning vedrørende interferon 25 og dets karakteristika og anvendelser er der en væsentlig mangel på ensartethed i sådant materiale som klassifikation af interferontyper. Der er også talrige, til tider modstridende teorier vedrørende interferons virkningsmåde til fremkaldelse af kliniske virkninger.

DK 172974 B1 2

Skønt interferon oprindeligt blev isoleret fra celler af aviær oprindelse (kyllingeallantoin-celler), er der blevet observeret interferonproduktion i celler af alle klasser hvirveldyr, e herunder pattedyr, amfibier, fugle og krybdyr. Interferonproduktion i hvirveldyrsceller er sjældent spontan, men den "induceres" ofte nemt ved behandling af celler (in vivo 5 eller in vitro) med forskellige stoffer, herunder vira, nucleinsyrer (omfattende dem af viral oprindelse samt syntetiske polynucleotider), lipopolysaccharider og forskellige antigener og mitogener.

Interferoner er generelt blevet navngivet ud fra den art af dyreceller, som producerer stoffet (f.eks. human, murin, eller bovin), typen af involveret celle (f.eks. leukocyt, 10 lymfoblast, fibroblast) og til tider typen af inducerende materiale, som er ansvarlig for interferonproduktion (f.eks. virus, immun). Interferon er løseligt blevet klassificeret af nogle forskere i overensstemmelse med induktionsmåden som enten type I eller type II, idet den første klassifikation omfatter virak induceret og nucleinsyreinduceret interferon og sidstnævnte klasse omfatter det materiale, der produceres som en lymfokin gennem 15 induktion ved hjælp af antigener og mitogener. For nylig har den internationale komité, som anviser et ordnet nomenklatursystem for interferon, klassificeret interferon i typer på basis af antigene specificiteter. I denne nyere klassifikation er betegnelserne a, β og γ blevet anvendt til at svare til de tidligere betegnelser henholdsvis leukocyt-, fibroplast-og type II (immun)-interferoner. a- og β-interferoner er sædvanligvis syrestabile og 20 svarer til, hvad der er blevet kaldt type I-interferoner. γ-interferoner er sædvanligvis syrestabile og svarer til, hvad der er blevet kaldt type Π-interferoner. Den internationale komités nomenklaturanbefalinger gælder kun for humane og murine interferoner, Journal of Interferon Research, 1 side vi (1980).

I dets tidligste anvendelser blev interferon udelukkende anvendt som et antiviralt middel, 25 og de mest succesfulde kliniske terapeutiske anvendelser til dato har været ved behandlingen af virale eller virusrelaterede sygdomstilstande. Det blev imidlertid klart, at exogent interferon til tider var i stand til at bevirke regression eller remission af forskellige metastatiske sygdomme.

i DK 172974 B1 3

Et overblik over nuværende kliniske forsøg med interferon som et antiviralt og antiproli-ferativt terapeutisk middel er indeholdt i Interferon: In Vivo and Clinical Studies, bind 4, Eds: N.B. Finter og R.K. Oldham, Academic Presse, New York, 1985.

Det kliniske middel, der for tiden vælges, er humant leukocytinterferon, der "massepro-5 duceres" ved hjælp af procedurer, der involverer opsamling og oprensning af store mængder humane "buffy coat"-leukocytter, induktion med virus og isolering fra dyrkningsmedier.

I det ovenfor beskrevne arbejde er interferon blevet administreret parenteralt, dvs. intramuskulært og intradermalt, idet der er blevet rapporteret om nogle heldige topiske 10 og intranasale anvendelser. Det er sjældent blevet administreret intravenøst på grund af væsentlige bivirkninger, der skyldes "forurenende stoffer" i rå og selv meget oprensede isolater.

Som diskuteret ovenfor er der blevet rettet en signifikant forskningsindsats mod udviklingen af terapeutiske virkninger af interferon til mange forskellige sygdomme, der har en 15 autoimmunpatologisk basis. Før ansøgers første rapport om heldig oral administration af interferon i dennes US-patentskrift nr. 4.462.985 var der ikke nogen erkendelse inden for området af den mulighed, der tilbydes ved oral administration af interferon. Den generelle mening var, at interferon ikke kunne overleve fordøjelsesbetingelserne i den øvre fordøjelseskanal.

20 Siden ansøgers første beskrivelse af den immunterapeutiske fordel, der kunne opnås ved oral administration af interferon i heterologe pattedyrsarter, har denne fortsat undersøgelse af effektiviteten af oralt administreret interferon. I US-patentskrift nr. 4.497.795 beskrev ansøger anvendelsen af interferon administreret oralt eller ved intravenøs administration til stimulering af appetit og fødeeffektivitet i bovine og porcine arter. For 25 nylig har ansøger i nu verserende US- patentansøgninger beskrevet anvendelsen af interferon i doser, som er mindre end ca. 11IU pr. kg legemsvægt til forøgelse af føde- DK 172974 B1 4 effektivitet og fødeudnyttelse i varmblodede hvirveldyr, til forhindring og behandling af shipping fever og til forøgelse af vaccineeffektivitet.

Humant a-interferon er blevet markedsført under handelsnavnet Agriferon® af Immuno-modulator Laboratories, Inc. ("IML") fra Stafford, Texas til veterinær brug i Texas 5 siden februar 1985. Produktet sælges til oral administration til kvæg for at fremme vækst og fødeeffektivitet og til at forhindre eller behandle virale respiratoriske infektioner.

IML begyndte at sælge et α-interferonprodukt til heste i 1986. Begge produkter sælges under licens fra ansøgers US-patentskrift nr. 4.462.985.

Interferon, som bringes i kontakt med mund- og/eller svælgslimhinden i mængder på 10 mindre end 11 IU/kg legemsvægt pr. dag, er vedvarende effektiv til at forstærke sygdomskorrigerende immunreaktioner i hvirveldyr, som er ramt af immunresistenssygdomstilstande karakteriseret ved tilsyneladende hyperaktiv eller hypoaktiv immunsystemfunktion. Behandling som omhandlet heri har vist sig at bevirke remission af neoplastisk sygdom, hyperallergenicitet, immunreststente eller immunsvækkende virale infektioner 15 og autoimmune sygdomme, der er karakteriseret ved kronisk vævsdegenerativ betændelse.

Det kliniske middel, der vælges til brug i den foreliggende opfindelse, er humant leuko-cytinterferon (humant α-interferon), der "masseproduceres" ved procedurer, der involverer opsamling og oprensning af mængder af humane "buffy coat"- leukocytter, induk-20 tion af interferonproduktion med virus og isolering af dyrkningsmedier. (Se "Fremstilling af humant a-interferon" nedenfor). Også acceptable til brug i forbindelse med den foreliggende opfindelse er humane α-interferonprodukter, der produceres ved rekombi-nant DNA-teknologi, og som nu er kommercielt tilgængelige fra Schering-Plough (som Intron®) og Hoffmann-LaRoche (som Roferon®) og godkendt af FDA til behandling 25 (parenteral) af hårcelleleukemi hos mennesker. Sådanne rekombinante interferonprodukter menes at være særligt effektive ved brug i kombination, γ-interferon er også tilgængelig ved rekombinantteknologi og undergår for tiden kliniske forsøg af Genentech og i DK 172974 B1 5 andre. Fibroblast-interferon (β-interferon) kan fremstilles i overensstemmelse med eksempel 1 i ansøgers US-patentskrift nr. 4.462.985, hvis beskrivelse inkorporeres heri ved denne henvisning.

Interferon af human oprindelse og museoprindelse er kvantificeret inden for fagområdet 5 udtrykt i internationale enheder ("IU"). Anvendt heri, skal en "enhed" interferon (til adskillelse fra "IU") betyde den reciprokke værdi af en fortynding af interferonholdigt materiale som, bestemt ved analyse, inhiberer halvdelen af antallet af plaquer af et angrebsvirus, idet angrebsviruset er det vesikulære stomatitisvirus ("VSV"). Således kvantificeret findes en "enhed" interferon rutinemæssigt til at være ca. en tiendedel af 10 den interferonmængde, som repræsenteres af en "IU". Med andre ord, er en enhed, med det formål at definere den foreliggende opfindelse, ca. = 0,1 IU.

Den foreliggende opfindelse vedrører en forbedret metode til behandling af immunresistente sygdomstilstande med interferon. Den foreliggende opfindelse er rettet mod behandlingen af sygdomme i mennesker, især visse sygdomme, som immunsystemet i 15 mange arter er dårligt udstyret til at håndtere, vist ved enten en mangel på sygdomsbe-kæmpende reaktion og/eller en tilsyneladende fejlrettet immunreaktion, der resulterer i en kronisk vævsdegenerativ betændelsestilstand eller andre fysiske komplikationer. Selv om der er blevet rettet en signifikant forskningsindsats mod anvendelsen af interferon til behandling af sådanne sygdomme, er de rapporterede resultater, skønt de totalt er 20 positive, uoverensstemmende. Hovedårsagen til en sådan uoverensstemmelse er, i lyset af ansøgers seneste forskningsindsats, at tidligere forskere har fejlet i forbindelse med at definere optimal dosis og interferonadministrationsvej.

Den foreliggende opfindelse er baseret på ansøgers opdagelse af, at interferon kan anvendes som et vedvarende effektivt terapeutisk middel til behandling af sygdomme, 25 der har en immunpatologisk basis, karakteriseret ved en utilstrækkelig immunreaktion og vedvarenhed af sygdommen eller ved en tilsyneladende hyperaktiv immunreaktion, der resulterer i vævsdegenerative betændelsestilstande og beslægtede fysiske manife DK 172974 B1 6 stationer. Ansøger har fundet, at interferon, der bringes i kontakt med mund- og svælgslimhinden i mængder på fra ca. 0,022 til ca. 11 lU/kg legemsvægt pr. dag, vedvarende er effektiv til behandling af sygdomme, over for hvilke immunsystemet i mennesker ikke reagerer effektivt.

5 Sygdomstilstande, der behandles i forbindelse med den foreliggende opfindelse, omfatter tilsyneladende autoimmune sygdomme, der er karakteriseret ved en kronisk vævsdegenerativ betændelsestilstand. Sygdomme, der karakteriseres således, omfatter multipel sklerose, rheumatoid arthritis, stomatitis og lupus erythematosus. Behandling af sådanne sygdomme i forbindelse med den foreliggende opfindelse omfatter administration af 10 interferon i en dosis på 0,022 til ca. 11 IU/kg pr. dag i en dosisform, som er tilpasset til at fremme kontakt mellem denne interferondosis og patientens mund- og svælgslimhinder. Interferondosen er fortrinsvis fra 0,22 til ca. 8,8 IU/kg pr. dag, mere foretrukket 1,1 til ca. 3,3 IU/kg legemsvægt pr. dag. a-inlerferon hidrørende fra vævskultur eller fra rekombinante DNA-teknikker, er et foretrukket terapeutisk middel 15 i forbindelse med denne opfindelse.

oc-interferon kan administreres alene eller i kombination med β-interferon eller γ-interfe-ron.

Det er afgørende, at interferonet administreres i en dosisform, som er tilpasset til at sikre maksimal kontakt mellem interferonet i dosisformen og mund- og svælgslimhindeme i 20 patienten, der undergår behandling. Kontakt mellem interferon og slimhinderne kan forøges ved at maksimere opholdstiden for behandlingsopløsningen i mund- eller svælghulen. De bedste resultater ser således ud til at blive opnået i mennesker, når patienten bedes om at holde interferonopløsningen i en mund i et tidsrum. Kontakt mellem interferon og mund- og svælgslimhinderne og derefter med lymfesystemet i patienten er 25 utvivlsomt den mest effektive metode til administration af immunterapeutiske interferon-mængder.

DK 172974 B1 7

En anden sygdomstilstand, der reagerer på behandling i forbindelse med den foreliggende opfindelse, er neoplastisk sygdom. Således kan administrationen af interferon i overensstemmelse med den ovenstående beskrivelse, alene eller i kombination med andre lægemidler eller behandlinger, hjælpe med til at bevirke remission af cancerformer, 5 såsom malignt lymfom, melanom, mesotheliom, Burkitt-lymfom og nasopharyngeal carcinom og andre neoplastiske sygdomme, især dem, der er kendt eller mistænkt for viral ætilogi. Baseret på de til dato observerede resultater menes det, at den ovenfor beskrevne metode til behandling samtidig vil hjælpe med til at bevirke remission af Hodgkin's sygdom og leukæmi.

10 Andre sygdomstilstande, der reagerer på behandling i forbindelse med den foreliggende opfindelse, er infektiøse sygdomme af viral oprindelse i mennesker. Hvad der er signifikant er, at en virusinfektion, som typisk udviser vedholdende resistens mod behandling, har vist en dramatisk reaktion på behandling med interferon i lave doser ved kontakt med mund- og svælgslimhinderne i inficerede patienter.

15 Eksempler på humane virusinfektioner, der viser bemærkelsesværdig reaktion på behandling i forbindelse med den foreliggende opfindelse, er infektioner med humant rhinovirus (almindelig forkølelse), herpes simplex I virus (forkølelses- sår) og humant papovavirus (vorter). Baseret på behandlingsresultater til dato forventes det, at kontakt mellem interferon i lav dosis og mund- og svælgslimhinden vil give en effektiv behand-20 ling af erhvervet immundefektsyndrom (AIDS) og sygdomstilstande, som skyldes herpes simplex Il-viruset. En patient, som var i en tilstand af viral myocarditis, har reageret gunstigt på den foreliggende behandling. Vorter opløses ofte i løbet af 6-8 uger efter indledende behandling i overensstemmelse med denne opfindelse.

Andre lidelser, som reagerer på kontakt med interferon i lav dosis, er hyperallergene 25 tilstande, såsom astma. En "bivirkning", der bemærkes af patienter, som behandles i overensstemmelse med denne opfindelse, er forbedret hududseende. Indgift af interferon DK 172974 B1 8 i doser på ca. 0,022 til ca. 11 IU/kg legemsvægt pr. dag er således effektiv til behandling af specifikt acne og generelt til forbedring af menneskehudsudseendet.

*

Desuden menes det, at stimulering af immunsystemet ved oral kontakt med interferon i lav dosis understøtter legemet i at bekæmpe bakterieinfektion. Behandling i forbindelse 5 med denne opfindelse alene eller i kombination med terapeutiske mængder antibiotika kan være særligt effektiv til at slå infektioner af antibiotikumresistente mikroorganismer ned med.

Administration af interferon i forbindelse med den foreliggende opfindelse fortsættes fortrinsvis, indtil symptomerne på den sygdomstilstand, der behandles, aftager. Dette 10 kan række fra en periode på en dag f.eks., hvor det sygdomsforårsagende middel er et humant rhinovirus, til en periode på op til seks måneder til behandling af neoplastisk sygdom. Patienter med rheumatoid arthritis er smertefrie i løbet af 2 til 10 dage efter behandlingsindledning i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse. Behandling af denne sygdom udføres imidlertid fortrinsvis ved administration af interferon i op til 15 ca. tre måneder.

Den daglige interferondosis kan administreres som en enkelt dosis eller opdeles fortrinsvis og administreres i en daglig flerdosiskur. En forskudt kur, f.eks. en til tre dages behandling pr. uge eller måned, kan anvendes som et alternativ til kontinuert, daglig behandling.

20 Interferon administreres i overensstemmelse med denne opfindelse i fast dosisform, såsom pastiller, som er tilpasset til at blive opløst ved kontakt med spyt i munden med eller uden hjælp ved tygning. Sådan en enhedsdosisform formuleres til at frigive ca. 1 til ca. 1500IU interferon efter opløsning i munden til kontakt med mund- og svælgslimhinden. Således kan en enhedsdosisform af interferon i overensstemmelse med denne 25 opfindelse fremstilles ved inden for fagområdet kendte teknikker til dannelse af komprimerede tabletter, såsom tyggelige vitaminer. Tilsvarende kan interferon inkorporeres i »"* SFB 1 : i DK 172974 B1 9 stivelsesbaserede gelformuleringer til dannelse af en pastil, der vil opløse og frigive s interferon til kontakt med mundslimhinden, når den holdes i munden. Faste enhedsdosis former af interferon til brug i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse kan fremstilles under anvendelse af inden for fagområdet kendte dosisformuleringsteknikker.

5 pH-værdien i sådanne formuleringer kan variere fra ca. 4 til ca. 8,5. Naturligvis skal man ved bearbejdning af sådanne enhedsdosisformer undgå opvarmning af en præ-dosis-formformulering efter tilsætning af interferon til over ca. 50°C.

Fremstilling af humant «-interferon

Humant α-interferon kan fremstilles ved hjælp af følgende fremgangsmåde, der sædvan-10 ligvis omtales som Cantell-proceduren. Fremgangsmåden begynder med pakker af humane Ieukocytter, i dette tilfælde opnået fra Gulf Coast Regional Blood Center,

Houston, Texas. De "buffy coats" i disse pakker samles i centrifugeflasker og fortyndes derefter med 0,83% ammoniumchlorid. Blandingen inkuberes i 15 min. med periodisk tilbagevendende omrystning og centrifugeres derefter i 20 min. ved 2000 o/m. Supema-15 tanten kasseres, og cellepellets gensuspenderes med et minimalt volumen sterilt, phosphatpufret saltvand (PBS). Blandingen fortyndes derefter med ammoniumchlorid og centrifugeres. Supematanten kasseres igen, og de resterende cellepellets gensuspenderes med et minimalt volumen vævskulturmedium såsom Minimal Essential Medium (MEM), der fås fra KC Biological. Cellekoncentrationen bestemmes med et Coulter-tælleapparat.

20 Interferoninduktion Finder sted i glas- eller plastflasker. Induktionsmediet indeholder MEM, 75 mM Hepes (fås fra Calbiochem), 75 mM Tricine (fås fra Sigma Chemical Co.), humant γ- serum (18 mg/ml) og gentamycinsulfat (fra M.A. Bioproducts, 50 μ£/πι1). Cellerne sættes til induktionsbeholderne i en slutkoncentration på ca. 5 til 10 millioner celler pr. ml. Induktionsbeholderen inkuberes i et vandbad på 37°C, og in-25 terferon-α tilsættes som en primer.

DK 172974 B1 10

Efter to timers forløb sættes Sendai-virus til induktions- blandingen. Dette forårsager, at der produceres α-interferon i supematanten af leukocytteme. Efter en inkubationstid på 12-18 timer centrifugeres induktionsblandingen. Cellerne kasseres, og supematanten oprenses derefter.

5 Det rå interferon afkøles til 10°C eller derunder i et isbad. Fem molært kaliumthiocyanat tilsættes til opnåelse af en slutkoncentration på 0,5 M. Denne opløsning omrøres i 15 min, og derefter sænkes dens pH-værdi til 3,3 ved tilsætning af saltsyre. Blandingen centrifugeres derefter ved 2800 o/m i 30 min., og supematanten kasseres.

Pellets gensuspenderes i 95% ethanol og omrøres i 15 min. Denne suspension centrifu-10 geres ved 2800 o/m i 20 min., og pellets kasseres. Supematantens pH-værdi justeres derefter til 5,8 med natriumhydroxid. Blandingen omrøres i 10 min. og centrifugeres derefter ved 2800 o/m i 20 min. Pellets kasseres. Supematantens pH-værdi justeres derpå til 8 med natriumhydroxid. Denne opløsning omrøres i 10 min., efterfulgt af centrifugering ved 2800 o/m i 20 min. Supematanten kasseres, og pellets gensuspenderes 15 med 0,5 M kaliumthiocyanat i en 0,1 M natriumphosphatpuffer. Denne suspension omrøres ved 4°C.

Derefter centrifugeres suspensionen ved 2800 o/m i 20 min., og pellets kasseres. Super-natantents pH-værdi justeres til 5,3 med saltsyre. Efter omrøring i 10 min. og centrifugering justeres supematantens pH-værdi til 2,8 med saltsyre, efterfulgt af yderligere 20 omrøring i 20 min. Denne blanding centrifugeres ved 2800 o/m, og den resulterende pellet er oprenset humant a-interferon.

Pellet gensuspenderes med 0,5 M kaliumthiocyanat i 0, IM natriumphosphatpuffer, som har en pH-værdi på 8,0. Den dialyseres derefter mod PBS ved 4°C med to skift af PBS.

Denne blanding centrifugeres derpå, og præcipitatet kasseres. Det resterende oprensede 25 α-interferon steriliseres ved filtrering gennem et 0,2 μτη filter. Et humant a-interferon fremstilles i overensstemmelse med denne procedure af Immuno Modulators Laborato- DK 172974 B1 11 ries Inc., Stafford, Texas og sælges under handelsnavnet Agriferon® til brug i kvæg og Equiferon® til brug i heste.

Andre fremgangsmåder, som er kendte for fagfolk inden for området, er tilgængelige til fremstilling af interferoner, såsom humant α-interferon og humant γ-interferon.

5 F.eks. beskrives i US-patentskrifterne nr. 4.376.821 og 4.460.685 fremgangsmåder til fremstilling af humant γ-interferon. En fremgangsmåde til fremstilling af bovint fi-broplast (P)-interferon er beskrevet i ansøgers US-patentskrift nr. 4.462.985.

Kliniske undersøgelser

Human behandling med exogent humant cc-interferon 10 Menneskepatienter blev behandlet med humant α-interferon i behandling af akut rheumatoid arthritis, multipel sclerose, astma, acne, malignt lymphom, mesotheliom og stomatitis aphthosa. Behandlingen bestod af oral administration af 1,5 IU pr. kg legemsvægt to gange dagligt, en gang om morgenen og en gang om aftenen. Ingen af patienterne bemærkede nogen feber eller anorexi forbundet med administrationen af a-interferon.

15 Interferon blev administreret i en pufret opløsning i en sådan koncentration, at en enkelt dosis kunne administreres i et volumen på ca. 1 til ca. 20 ml væske. Hver patient bibeholdt generelt interferonopløsningen i munden i et tidsrum på op til ca. 1 minut. Efter dette tidsrum blev opløsningen enten slugt eller udtømt fra patientens mund.

To patienter, der led af rheumatoid arthritis, blev behandlet - en hvid mand på 44 år og 20 en hvid kvinde på 44 år. Den mandlige patient var smertefri i løbet af 7 dage og kvinden var smertefri i løbet af 10 dage. De fortsatte begge på den orale interferonbehandling i 21 dage i alt og er forblevet uden symptomer.

Det har vist sig, at genfremkomst af en behandlet arthritistilstand kan minimeres, hvis den omhandlede behandling fortsættes over en periode på op til ca. 3 måneder.

DK 172974 B1 12

En 30 år gammel hvid kvindelig sygeplejerske, som led af multipel sclerose, og som havde fået en omfattende neurologisk undersøgelse ved City of Hope Hospital i Los Angeles, modtog den omhandlede behandling i 21 dage. Patienten har ikke haft nogen genfremkomst af de neurologiske symptomer i de sidste ni måneder.

5 En 42 år gammel hvid mand, som var diagnosticeret til at have et malignt lymphom, havde fuldendt kemoterapi med dårlige resultater og ansås for at være på det sidste. Han blev behandlet i tre uger med oralt interferon. Seks måneder efter behandlingsstart blev han sluppet ud af sin oncolog som fri for sygdommen.

En 82-år gammel hvid kvinde blev diagnosticeret til at have mesotheliom. For tiden er 10 der ikke nogen effektiv behandling for denne sygdom, og der forudsiges en gennemsnitlig overlevelsesrate på kun 9 måneder. Under hendes behandling med humant a-interfe-ron fik hun thoracocentese ved to lejligheder til pleural udtømning. Ellers har patienten været aktiv og har overlevet i 43 måneder.

En 32 år gammel asiatisk mand med stomatitis aphthosa blev behandlet i to uger med 15 humant α-interferon i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse. Der har ikke været nogen genfremkomst af ulcera i de seneste seks måneder efter behandlingsafslutning.

BKC er en 29 år gammel hvid kvinde og KKJ er en 20 år gammel hvid kvinde. Begge lider af acnelignende hudpletter på tidspunktet for deres månedlige menstruationscyklus.

20 Oralt humant α-interferon givet med ca. 2,2 enheder/kg legemsvægt i 3 dage før deres cyklustidspunkt reducerer alvoren og antallet af hudpletter.

Behandling af vorter i menne.sker.med bovint «-interferon MAH, en 38 år gammel hvid kvinde, havde 7 vorter på den midterste finger på højre hånd. Efter 9 måneders varighed søgtes medicinsk behandling, og flydende nitrogen blev DK 172974 B1 13 tilført af en dermatolog. Kun en vorte på fingeren gik tilbage efter behandling. Tre vorter flød sammen til dannelse af et stort vorteområde, som i løbet af det næste år fik en kvadratisk form på ca. 12 mm. Oral behandling med bovint α-interferon blev startet i en dosis på 6 ml dagligt på 6 på hinanden følgende dage. a-interferonkoncentrationen 5 var 30 enheder/ml. Det hidrørte fra næsesekretioner af kvæg inficeret med infektiøst bovint rhinotracheitisvirus. Alle vorterne gik fuldstændig tilbage i løbet af 6 uger efter den første interferondosis.

Interferondosisformuleringer il) Pastil.

10 En stivelsesgelbaseret pastil indeholdende interferon fremstilles ved at kombinere 150 g saccharose, 550 ml phosphatpufret saltvand og 250 g af en i koldt vand opløselig stivelse såsom den, der er beskrevet i US-patentskrift nr. 4.465.702, opvarme denne blanding under omrøring til en temperatur på ca. 75°C, afkøle blandingen til ca. 30°C og derefter i den pastalignende masse blande 50 ml phosphatpufret saltopløsning PBS 15 indeholdende humant α-interferon i en koncentration på 250 IU/ml. Blandingen formes derefter til flere portioner på ca. 5 til ca. 10 g hver, der hærder ved henstand under tørringsbetingelser til en stivelseskandisgellignende konsistens. Pastillerne, der er fremstillet derved, kan administreres til en patient alene eller i kombination. Patienten instrueres om at holde pastillen i munden, indtil den er fuldstændigt opløst for at frigive 20 interferonkomponenten til kontakt med mundslimhinden.

En tyggelig vitaminformulering fremstilles f.eks. i overensstemmelse med beskrivelsen til US-patentskrift nr. 3.857.939 ved at belægge en eller flere komponenter deraf før tablettering med en interferonopløsning i en mængde, som er tilstrækkelig til at tilveje-25 bringe ca. 1 til ca. 1500 enheder interferon i hver tyggelig vitamintablet.

Claims (9)

1. Forbedret fast, immunterapeutisk dosisform af interferon til human brug, ^ kendetegnet ved, at dosisformen omfatter ca. 0,022 til ca. 11 IU/kg legemsvægt 5 og er formuleret til at blive opløst ved kontakt med spyt i munden til tilvejebringelse af interferon i spytopløsning til kontakt med mund- og svælgslimhinden til stimulering af i en immunterapeutisk reaktion.

2. Dosisform ifølge krav 1,kendetegnet ved, at interferonet er α-interferon eller β-interferon.

3. Dosisform ifølge krav 1 eller 2, ke nd e t e g n e t ved, at dosisformen omfatter fra ca. 0,22 til ca. 8,8 IU/kg α-interferon og en spytopløselig bærer.

4. Dosisform ifølge krav 1, kendetegnet ved, at interferonet er humant α-interferon, og at dosisformen omfatter fra ca. 1,1 til ca. 3,3 IU/kg interferon og en spytopløselig bærer.

5. Interferondosisform ifølge krav 1 eller 2,kendetegnet ved, at den foreligger i form af en pastil, som er tilpasset til at blive opløst ved kontakt med spyt i munden til tilvejebringelse af interferon i spytopløsning, hvilken pastil omfatter ca. 1 til ca. 1500 IU α-interferon eller β-interferon.

6. Tyggelig tablet ifølge krav I eller 2.

7. Immunterapeutisk dosisform ifølge krav 1,kendetegnet ved, at interferonet er α-interferon, og at dosisformen er formuleret til at tilvejebringe fra ca. 10 til ca. 1500 IU α-interferon pr. dosis til kontakt med mund- og svælgslimhinden. DK 172974 B1

8. Fremgangsmåde til fremstilling af et middel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at man kombinerer interferon og en farmaceutisk acceptabel spytopløselig bærer derfor til dannelse af interferonmidlet.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den farmaceutisk accep-5 table bærer er valgt således, at midlet er tilpasset til at blive holdt i patientens mund i et tilstrækkeligt tidsrum til at danne en spytopløsning af interferonet og bæreren og til at muliggøre kontakt mellem det opløste interferon og patientes mund- og svælgslimhinde. 10