DK170689B1 - Evighedskalender - Google Patents

Description

i DK 170689 B1

Opfindelsen angår en evighedskalender, der kan fremkalde et ønsket års kalender med korrekt placerede uge-, søn-og helligdage i en form lignende en normal vægkalender. Evighedskalenderen er af den art, der korrigerer til 5 ønsket hundredeår ved at forskyde en bevægelig plade vertikalt, indtil det ønskede hundredeår er placeret udfor en markør på en fast plade, idet det ønskede hundredeår vælges i den relevante af tre tabeller ( å 7 linier ), der er påskrevet pladen. Af de tre tabeller 10 angår de to henholdsvis de lige og ulige tusindår i gregoriansk tidsregning og har hundredeårene 000 til 900 placeret på den relevante linie i tabellen, mens den tredie tabel angår juliansk tidsregning med hundredetal-lene 000 til 2100 placeret på tabellens relevante li-15nie .

Fremdeles er evighedskalenderen af den art, der korrigerer for det enkelte år indenfor et hundredeår ved at forskyde en større bevægelig plade vertikalt bag et transparent midterfelt i førnævnte, mindre bevægelige 20plade. På det tranparente midterfelt på den forreste, mindre, bevægelige plade findes 4 kolonner å 13 linier med eencifrede tal, der relevant placeret står for 10'erne i et årstal. På et felt af den større, bagvedliggende bevægelige plade findes tilsvarende 4 kolonner 25å 41 linier med eencifrede tal, der relevant placeret står for l'erne i et årstal og kolonnerne er placeret på pladen, så de under bevægelse fremtræder umiddelbart bag de tilsvarende kolonner i den foranliggende plades transparente felt. Når pladerne er indbyrdes placeret, så 30de tilsammen fremviser det ønskede tocifrede endetal i ønsket årstal er korrektionen fuldført.

Endvidere er evighedskalenderen af den art, at en cirkulær, drejelig skive kan oplyse påskefuldmånedatoen som et nødvendigt udgangspunkt for indstilling af 35kalenderen med bevægelige helligdage korrekt placeret.

2 DK 170689 B1

Skiven er inddelt i 19 lige store cirkeludsnit svarende til den 19-årige månecyklus og i en række ringe, hvori relevant placerede transparente eller udskårne ruder gør * det muligt at aflæse påskefuldmånedatoer, der relevant 5 placeret er påskrevet den bagvedliggende faste plade. I * een ring, der er reserveret juliansk tidsregning, findes en rude i hvert af de 19 cirkeludsnit ( virkeområdet for juliansk tidsregning er fra år le. Kr. til år 2099 e.Kr). Et antal andre ringe er reserveret for gregoriansk 10 tidsregning, idet den enkelte ring rummer relevant placerede ruder for århundreder med samme epakt. Ved hver eneste af disse ruder er det markeret, hvilket århundrede ruden står for. Virkeområdet angående gregoriansk tidsregning afgøres følgeligt af antallet af ringe - 1200 15 år kan altid dækkes af 5 ringe. Prototypen med 6 ringe dækker årene 1582 til 2899.

Skiven indstilles ved hjælp af en ring, der rummer 10 transparente felter relevant placeret og i første halvdel hver især påskrevet et ciffer, der står for 10'eren i 20 årstallet. Gennem denne rings transparente ruder ses encifrede tal, der står for l'eren i årstallet og er ( relevant placeret ) påskrevet den bagvedliggende, faste plade i bagerste halvdel af hver sit af 10 på hinanden følgende felter. Når skiven drejes, så det ønskede 25 årstals tocifrede endetal fremstår i en af de sidstnævnte tranparente ruder, kan påskefuldmånedatoen umiddelbart aflæses i det relevante århundredes rude på skiven.

Endelig er evighedskalenderen af den art, at den bagerste og største af de to bevægelige plader øverst er 30 påskrevet uge-, søn- og helligdage i 14 lodrette kolonner i svarende til de to skudmåneder og de tolv normalmåneder.

Af de 14 kolonner kan et udsnit betragtes gennem 14 % ruder, der er relevant placeret i en foranliggende fast plade og idet den enkelte rudes højde er = et antal 35 linier svarende til den pågældende månedes antal dage, kan ruden akkurat rumme og fremvise månedens kalender.

3 DK 170689 B1

Den enkelte kolonne rummer et antal linier = den tilsvarende månedes antal dage + 34, så der ialt kan ' fremvises 34+1=35 forskellige kalendere svarende til de 35 mulige datoer for påskedag og dermed alle bevægelige 5 helligdages placering. Den enkelte af de 14 kolonner er påskrevet ugedage relevant placeret, idet de relevante ugedage i kolonnerne dog altid erstattes af de bevægelige søn- el. helligdage, der kan forekomme i den pågældende månede . Idet den faste plade foran ruderne har påtrykt 10 månedens datoer korrekt placeret, er der korrigeret for dag og månede.

Det er kendt at fremstille evighedskalendere, der ved at placere bevægelige plader og/eller skiver i forhold til 15 faste plader eller i forhold til hinanden, fremkalder en kalender. Nogle kan bestemme en enkelt datos ugedag, andre kan fremkalde en bestemt månedes kalender og enkelte et års kalender . Ingen af de hidtil kendte kan dog umiddelbart fremkalde en kalender i ubegrænset tid.

20 De virker alle indenfor en trods alt begrænset periode og kan kun ved tabel opslag eller en mellemliggende beregning gå ud over denne periode.

Det er endvidere kendt, at fremstille evighedskalendere, der fremviser påskedatoen og evt. andre af påsken 25 afhængige helligdages placering . Det kan ske ved hjælp af en bevægelig plade eller skive, hvorpå forud beregnede påskedatoer i en periode er relevant placeret. GP-patent nr. i 222 556 fra 1971 kan for perioden til og med 2299 fremvise påskedatoen, efter at man med en bevægelig plade 30 har placeret årstallets tocifrede endetal i den relevante af 27 ruder og efter at man i en anden rude har aflæst søndagsbogstavet for året til afgørelse mellem 7 mulige påskedatoer.

4 DK 170689 B1

Det særegne for opfindelsen ligger i midlerne til de 3 væsentlige korrektioner: Korrektionen for århundredet og korrektionen for året i århundredet samt demonstrationen af påskefuldmånedatoen.

5 Særegent er først opfindelsens middel til korrektion for > hundredetallet. Erkendelsen af en 2000-årig cyclus for ugedage i det gregorianske system gør det muligt at placere de 10 hundrede-år i det enkelte tusind-år i kun 2 tabeller med disse 10 hundrede-år placeret på 7 linier 10 svarende til de 7 muligheder for udgangspunkt i ugedagsrækken : Een tabel er således gældende for alle lige og een er gældende for alle ulige tusindår. Virkeområdet er således uendeligt.

At det julianske system er cyclisk ( cyclus 700 år ) er 15 derimod en velkendt sag. Hundredeårene kan herudfra placeres i en tilsvarende 3. tabel med 7 linier. Idet de 3 tabeller anbringes på linie med hinanden kan korrektionen for et hvilketsomhelst hundrede-år derfor efter opfindelsen opnås blot ved en forskydning af en plade 20 ( der er påtegnet med de 3 tabeller ), således at linien med det relevante hundredeår står udfor en fast markør.

Som noget særegent for opfindelsen sker endvidere korrektionen for året i hundredeåret ikke ( som det normalt er tilfældet ) udfra en forudberegnet position / 25 korrektion for det enkelte år i århundredet, men ved indbyrdes forskydning af 2 bevægelige plader, hvoraf den ene i 4 lodrette kolonner rummer enkeltcifre, der står for 10'eren i årstallet og den anden i 4 tilsvarende kolonner enkeltcifre, der står for l'eren i årstallet .

30 Når cifrene fra en kolonne fra hver af de 2 plader danner % det ønskede årstals tocifrede endetal er korrektionen fuldbragt.

Som noget særegent sker demonstrationen af påskefuld-månedatoen blot ved en enkelt drejning af en cirkulær 35 skive anbragt på kalenderens forplade. I en cirkulær ring på skiven ( f.ex. den yderste ) findes 10 transparente

-V

5 DK 170689 B1 felter relevant placeret . I forreste halvdel af disse felter er påskrevet enkeltcifre, der står for 10’eren i årstallet. Gennem disse felter ses på den bagvedliggende faste plade i bagerste halvdel af 10 felter andre 5 enkeltcifre, der står for l'eren i årstallet. Når skiven er drejet så det ønskede årstals tocifrede endetal fremtræder, kan påskefuldmånedatoen umiddelbart aflæses på skiven i den rude, der er markeret med det ønskede års hundredetal.

10 Korrektionen for måneden sker ( gennem de 3 ovennævnte operationer/korrektioner ) automatisk, idet pladen, der rummer de 4 kolonner med enkeltcifre svarende til l'eren i årstallet længere oppe på pladen rummer 14 kolonner, svarende til de 14 måneder ( 12 normalmåneder og januar 15 og februar i skudår ) . Disse 14 kolonner rummer relevant placeret de uge-,søn og helligdage der kan forekomme i de pågældende måneder og resultatet fremtræder i 14 ruder i en foranliggende fast plade, idet den enkelte rudes størrelse netop kan fremvise det korrekte antal dage for 20 den pågældende månede og datoerne er, relevant placeret, påskrevet foran den enkelte månedes rude.

Nærværende opfindelse kan således, i modsætning til tidligere kendte evighedskalendere, umiddelbart fremkalde et års kalender med korrekte ugedage uden tidsmæssig 25 begrænsning blot ved indstilling på det relevante årstal og opfindelsen kan endvidere demonstrere påskefuldmånedatoen blot ved at dreje en skive til årets tocifrede endetal fremtræder i en relevant rude - herudfra kan kalenderen lynhurtigt indstilles og fremtræder nu ikke 30 blot med påskedagen, men med samtlige søn- og helligdage korrekt placeret.

I en særlig udførelsesform for kalenderen udelades skiven til demonstration af påskefuldmånedatoen og de 14 kolonner med uge-, søn og helligdage forkortes, så den 35 enkelte kolonne kun indeholder et antal linier = antallet 6 DK 170689 B1 af dage i den enkelte månede + 6 og samtidig indeholder de 14 kolonner kun ugedagsnavne. Kalenderens størrelse formindskes herved og den kan kun oplyse korrekte ugedage, men samtidig bliver dens virkeområde umiddelbart 5 uendeligt fra år 1 e. Kr.

Kalenderen kan også opbygges fuldt funktionsdygtig med de i opfindelsen benyttede rækker af informationer på linier, i kolonner eller inddelte ringe anvendt i samme rækkefølge, men med et andet relevant udgangspunkt for 10 den enkelte række eller i modsat rækkefølge.

Kalenderen kan også fungere med en opbygning, hvor de bevægelige plader forskydes horisontalt.

Endelig kan den todimensionale opbygning tænkes overført til andre rumlige former som kugler, ringe, cylindre 15 eller bevægelige bånd.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende med henvisning til tegningerne:

Kalenderen ifølge opfindelsen består af et fladt hylster dannet af en større fast for- og bagplade A og B af samme 20 format ( forpladen A : fig.2. Snit: fig.4 - den samlede kalender:fig.l). På forpladen A (fig.2) er anbragt en mindre forplade C (fig.5) således at denne med en del af pladen A som bagplade danner endnu et fladt hylster og ydermere er der på forpladen A (fig. 1) anbragt en 25 drejelig skive D (fig.7 og 8). Mellem pladerne A og B findes en forskydelig plade E (fig.3), der kan forskydes vertikalt. Mellem den faste plade C og den bag denne værende del af A (fig.5 og fig.l) findes en bevægelig plade F (fig.6- forstørret fig.13), der kan forskydes « 30 vertikalt.

Nogle af delene har påtrykt relevante data og nogle dele er udført med div. udskårne eller transparente ruder.

7 DK 170689 B1 I en stor fast forplade A (fig.2) er der , svarende til de 14 måneder ( 12 normalmåneder og januar og februar i skudår ) udskåret 14 ruder (RI til R14 på fig.2). Bag denne bevæges vertikalt en bevægelig plade E (fig.3), 5 der på sin øverste del har 14 kolonner af relevante ugedage placeret, så de under lodret bevægelse netop fremtræder i de 14 nævnte ruder i pladen A (fig.2). Rudernes højde er tilpasset, så man i den enkelte rude altid kan se et antal linier i den tilsvarende kolonne af 10 ugedage på E (fig.3) - et antal svarende til antallet af dage i den pågældende månede. Idet kolonnerne øverst på fig. 3 ( udsnit fig.19 ) begynder med : Torsdag, søndag, fredag, mandag, mandag, torsdag, lørdag, tirsdag, torsdag, søndag, onsdag, fredag, mandag, onsdag er der 15 hermed altid korrigeret for de enkelte måneders indbyrdes divergens i ugedage på en bestemt dato i de forskellige måneder. Ved at føre den bagvedliggende plade op eller ned skiftes der begyndelsesugedag for samtlige måneder parallelt .

20 Idet påskedagen ( og dermed alle andre bevægelige søneller helligdage ) kan indtræffe på 35 successive datoer i året, må der kunne fremvises 35 forskellige kalendere og de 14 ovennævnte kolonner med ugedage må følgelig hver især indeholde et antal linier = antallet af dage i 25 måneden + 34. For at kalenderen kan fremvise de bevægelige søn- og helligdage erstattes de relevante ugedage i den enkelte kolonne med navnene på de i den pågældende månede mulige af de bevægelige søn- og helligdage - alt relevant placeret.

30 Det afgørende er nu, hvordan den korrekte korrek tion for et bestemt årstal udvirkes .

Korrektionen for århundredet sker ved hjælp af en mindre bevægelig plade F (fig.6), der kan bevæges vertikalt mellem en mindre forplade (fig.5) og et område 35 på den nederste del af pladen A ( fig.2), der på denne måde danner bagplade for et lille fladt hylster 8 DK 170689 B1 ( jvf. den samlede kalender i fig.l). På den bevægelige plade F (fig.6 - forstørret udgave fig. 13) er påtrykt 3 tabeller A,B og C med de forskellige hundredeår, idet tabellen C gælder for den julianske tidsregning , 5 tabellen A for ulige årtusinder i gregoriansk tidsregning og tabellen B for lige årtusinder i gregoriansk tidsregning. I forpladen C (fig.5) findes de udskårne ruder VI og V3, hvis størrelse og placering muliggør, at tabellerne A,B, og C på den bevægelige plade F (fig.6) 10 altid er synlige under bevægelsen - A kan ses i ruden VI, B og C i ruden V3. Korrektionen er fuldført, når den bevægelige plades linie med det pågældende hundreår står udfor markøren M på den faste forplade (fig.5).

Placeringen af de enkelte hundredeår under juliansk 15 tidsregning på tabel C (fig.6 og 13) indeholder intet specielt nyt. I den julianske tidsregning er der ingen undtagelser fra reglen om, at hvert fjerde år er skudår.

Et juliansk hundredeår rummer følgelig altid ( 100*365 + 25 ) dage = 36525 dage = 5218 uger - 1 dag. For hvert 20 hundreår rykker udgangspunktet for ugedagene følgelig 1 dag tilbage og systemet er cyklisk - gentager sig efter 700 år. Som det fremgår af tabel C (fig.6 & 13 ) placeres hundredetallene i denne tabel kontinuerligt i baglæns rækkefølge med 000 placeret på 7. linie. Tabel C (fig. 6 25 og 13 ) indeholder 3 kolonner med 21 hundredetal; men i henhold til det cykliske system gælder en linie for et bestemt hundredetal også for dette hundredetal plus et hvilket som helst multiplum af 7 . Virkeområdet fremover er derfor uendeligt.

30 Nyt er derimod erkendelsen af et cyklisk system for den gregorianske tidsregning, der muliggør, at kalenderen for denne tidsregning umiddelbart kan indstilles på et hvilketsomhelst hundredeår uden begrænsning for tidsperioden.

35 i den gregorianske tidsregning sker der for hver 400-årsperiode bortfald af 3 skuddage i forhold til juliansk DK 170689 B1 s tidsregning , idet et årstal, der er deleligt med 100, kun vil være skudår, hvis det også er deleligt med 400.

Hvis der ikke sker bortfald af skuddag i et gregoriansk hundredeår er det ( som et juliansk hundredeår ) = 5218 5 uger - 1 dage; men ellers er et gregoriansk hundredeår 1 dag kortere; - med andre ord er det = 5218 uger - 2 dage og dette har hidtil hindret opstilling i et cyklisk system.

Nu er det så heldigt, at går man 400 år frem i den 10 gregorianske tidsregning, vil de 4 hundredeår ialt bevirke, at man i ugedagsrækken må gå henholdsvis 1, 2, 2 og 2 dage tilbage, hvilket sammenlagt giver 7 dage = 1 uge. Ugedagsrækken gentager sig med andre ord efter 400 år, men en periode på 400 år kan ikke cyclisk indpasses 15 i et system bygget på 10'talssystemet . Dette problem er i opfindelsen lost ved at anvende en periode på 5*400år = 2000 år og derudfra placere hundredeårene i ulige årtusinder i een tabel ( A på fig.6 & 13 ) og lige årtusinder i en anden ( B på fig. 6 & 13 ) . Som det er 20 forklaret ovenfor er der ulige store spring angående ugedagsrækken for de forskellige hundredeår i den gregorianske tidsregning, idet et hundredeår normalt bevirker en tilbagegang på to dage; men hundredeår, der er delelige med 400, kun en tilbagegang på 1 dag.

25 Indenfor henholdsvis lige eller ulige årtusinder vil imidlertid hundrede-år , der er delelige med 400 ( og følgelig kun bevirker en tilbagegang på 1 dag), altid placere sig på samme hundredetal indenfor tusind-året, nemlig i ulige tusind-år på 200 og 600 ( exempel: 1200 og 30 1600 ) og i lige tusind-år på 000, 400 og 800 ( exempel: 2000, 2400 og 2800 ). Dette muliggør placering af de 10 hundredetal på hver sin relevante linie (svarende til en bestemt korrektion) i een tabel, der gælder for samtlige ulige tusind-år ( A på fig. 6 & 13 ) eller i en anden 35 tabel, der gælder for samtlige lige tusind-år ( B på fig.

6 & 13 ) ( for yderligere at lette brugen ang. de 10 DK 170689 B1 nærmeste hundrede-år er hundredetallene 1600 til 2300 indskrevet med 4 cifre i to særlige kolonner i tabellerne A & B; men dette er ikke nødvendigt - kun en lettelse). I tabel A (fig. 6 og 13 ) placeres de 10 hundredetal 5 med relevante indbyrdes spring i baglæns rækkefølge og i 3 kolonner med 000 placeret på 5. linie - i tabel B (fig.6 & 13) placeres tilsvarende de 10 hundredetal med relevante indbyrdes spring; men med 000 på linie 2.

Korrektionen for hundredeåret i årstallet er, som 10 ovenfor nævnt, fuldført, når den bevægelige plade P (fig.6 & 13) er placeret , så linien med det relevante hundredetal står udfor markøren H på den faste forplade C (fig.5).

Korrektion for de to sidste cifre sker ved en bevægelse 15 af den bevægelige plade E (fig.3), der kan bevæges vertikalt bag den faste plade A (fig.2 - jvf. den samlede kalender fig.l) og dermed samtidig bag den bevægelige plade F ( fig. 6 og 1 ).

I et transparent 13 linier højt felt D midt på den be-20 vægeiige plade P ( fig.6 & 13) er der indskrevet encifrede tal i forreste halvdel af 4 kolonner å 13 linier . Disse tal repræsenterer 10'erne i årstallet . 7 af de 13 linier kan altid betragtes gennem en 7 linier høj rude V2 på den faste forplade C (fig.5 & fig.l). De 13 25 linier (7+6) muliggør, at der foruden udgangspositionen kan korriges m. 6 linier - altså ialt 7 positioner svarende til de 7 mulige udgangspunkter for ugedagsrækken. Direkte bag ruden V2 i pladen C ( fig. 5 & 1 ) er der i samme format udskåret en rude (V5 i fig.2) 30 i den faste plade A (fig.2 & 1) så man igennem V2 og V5 kan betragte et 7 linier højt område af den bevægelige plade E (fig.3) - nærmere bestemt af et felt med 41 beskrevne linier nederst på pladen E (fig.3). For disse linier gælder det: 35 De 41 linier er delt i 4 kolonner, der under bevægelsen bevæger sig akkurat bag de 4 kolonner i feltet D på 11 DK 170689 B1 pladen F (fig. 6). De 4 kolonner i feltet nederst på pladen E (fig.3) er i bagerste halvdel beskrevet med cifre, der repræsenterer l'erne i årstallet ( udsnit: fig.18). Når pladen E bevæges, vil et hvilketsomhelst 5 tocifret tal på et tidspunkt fremstå i ruden V2 ( fig.5 & 1 ) ved kombination af cifrene i kolonnerne på det transparente midterfelt af pladen F(fig.6) og af cifrene i kolonnerne nederst på pladen E(fig.3) og når på denne måde et bestemt års tocifrede endetal fremtræder, er 10 kalenderen endeligt korrigeret til det pågældende år. Den nærmere baggrund er følgende :

Som bekendt rykker man efter forløbet af et normalår 1 dag frem i ugedagsrækken, men efter et skudår 2 dage frem og grundet disse ulige spring kan man ikke umiddel-15 bart danne en generel cyclus svarende til springene. Går man 10 år frem fra et skudår træffer man ikke et nyt skudår; men det gør man, hvis man går 20 år frem. Derfor deles årtierne op i lige og ulige, idet cifrene i de to første kolonner i feltet D (fig. 6 og 13) står for de 20 ulige års 10'ere og cifrene i de to sidste kolonner de lige års 10'ere ( det vil ses , at de to første kolonner, hvad de påskrevne cifre angår, er indbyrdes identiske og ligeledes de to sidste - det drejer sig med andre ord egl. kun om to kolonner, der blot er dublerede på grund 25 af, at samme 10’er i flere tilfælde må kombineres med to forskellige l'ere). Indenfor et udsnit af 7 linier af den enkelte kolonne placeres cifret for et ulige/lige årti altid 4 linier højere end cifret for det foregående ulige/lige årti, idet man efter 1. linie altid fortsætter 30 på 7. linie ( 7 linier svarer til de 7 mulige udgangspunkter for ugedagsrækken) - dette svarer til, at 20 år altid rummer 5 skudår og følgelig rykker 20+5= 25 dage frem i ugedagsrækken, hvilket er det samme som 25 - 7*3 dage (3uger) = 4 dage frem. Som udgangspunkt placeres 35 henholdsvis cifrene 3 & 2 på linie 13 ( D på fig.6&13).

I sidste halvdel af kolonnerne på feltet nederst på 12 DK 170689 B1 pladen E (fig.3) (udsnit:fig,18) placeres cifrene, der repræsenterer l'erne i årstallene - i de to første kolonneer svarende til ulige 10'ere - i de to sidste svarende til lige 10'ere. Indenfor et udsnit af 7 linier 5 af de to første kolonner ( der svarer til ulige årtier ) placeres cifrene 0 til 9 på relevant linie i liniernes rækkefølge, således at springet normalt er = 1 linie; men før 2 og 6 er springet = 2 linier ( dvs. før skudårene),-og således, at man efter linie 7 fortsætter på linie 1.

10 Tilsvarende placeres cifrene 0 til 9 på relevant linie indenfor et udsnit af 7 linier af de to sidste kolonner; men således at springet her er 2 linier før 0,4 og 8 (skudårene) ( det vil ses, at to forskellige l'ere ofte optræder på samme linie i de to første eller de to sidste 15 kolonner - dette er grunden til, at det er formålstjenligt med 4 istedet for 2 kolonner i feltet nederst på E (fig.3) og i det transparante felt D på fig.6 og fig.13).

Som udgangspunkt for kolonnerne nederst på pladen E (fig.3) findes på første linie i de fire kolonner 20 henholdsvis cifrene ; 5,5,9 og 9 ( se udsnit fig.16 ).

De 41 linier (7+34) i feltet nederst på pladen E (fig.3) muliggør, at der foruden udgangspositionen kan korrigeres til 34 andre positioner; altså ialt 35 positioner svarende til de 35 mulige datoer for påskedag og de deraf 25 følgende 35 forskellige kalendere.

Når der er korrigeret for hundredeåret som ovenfor beskrevet , og når pladen E (fig.3) er placeret, så man igennem ruden V2 (fig.l) mindst eet sted ( måske to ) ser det relevante tocifrede endetal i årstallet er der 30 korrigeret for det relevante årstal hvad ugedage angår.

Pør kalenderen kan fremkaldes med korrekt placering af samtlige uge- søn- og helligdage må man imidlertid kende * datoen for årets påskefuldmånedag. Hertil tjener den cirkulære, drejelige skive D (fig.8), der er placeret på 35 kalenderens forplade ( se fig.l).

Efter en enkelt drejning af skiven D (fig.8 -se også 13 DK 170689 B1 fig.l) kan man i en relevant rude i skiven umiddelbart aflæse datoen for påskefuldmånen i perioden år 1 e. Kr. til år 2899 e. Kr.(dette gælder prototypen, men perioden kan vilkårligt foreges ved en større skive med flere 5 ringe - 5 ringe kan dække 1200 år). Baggrunden for dette er følgende:

Som hovedregel gentager påskefuldmånedatoerne sig cyklisk hvert 19. år svarende til den 19-årige månecyclus og de enkelte års deraf afhængige Gyldental fra 1 til 19.

10 Dette gælder uden undtagelse i den julianske tidsregning; men i den gregorianske tidsregning korrigeres datoerne ved visse århundredeskifter, idet epakten ( tal for månens alder ved årsskiftet ) forhøjes eller formindskes med 1.

15 Svarende til den 19-årige månecyklus er skiven inddelt i 19 lige store cirkeludsnit og disse deles igen i et antal ringe, hvoraf een ring (på fig. 8 den inderste) reserveres for den julianske tidsregning, mens en række andre ringe (på fig.8: 6 ringe) reserveres for en 20 række perioder i gregoriansk tidsregning med hver sin korrektion af epakten og dermed af påskefuldmånedatoerne.

I disse reserverede ringe findes udskårne eller transparente ruder, hvorigennem man kan aflæse påskefuld-månedatoer noteret på den faste bagplade A (fig.2) i en 25 cirkel Dl (fig.2 og 9 ), der er placeret direkte bag den bevægelige skive (fig.l og fig.8) og inddelt i cirkeludsnit og ringe nøjagtigt som den bevægelige skive og i samme format. I cirklens inderste ring ( se fig.9)( svarende til juliansk tidsregning) indskrives fra venstre 30 mod højre påskefuldmånedatoerne : 5.april, 25.marts, 13.april, 2.april, 22.marts, 10.april, 30.marts, 18. april, 7.april, 27.marts, 15.april, 4.april, 24.marts, 12.april, 1.april, 21.marts, 9.april, 29.marts og 17.april.

35 I andre ringe på cirklen Dl (fig. 9)( ringe, der hver især repræsenterer en periode med en bestemt 14 DK 170689 B1 korrektion af epakten under gregoriansk tidsregning ) indskrives korrekt placeret i hver enkelt ring en tilsvarende række påskefuldmånedatoer, idet den enkelte række er dannet udfra rækken med påskefuidmånedatoer i 5 juliansk tidsregning, men med den korrektion af den enkelte dato, der svarer til korrektionen af epakten under den pågældende periode i gregoriansk tidsregning (fig.9).

Den inderste ring på den bevægelige skive (fig.8 og 10 fig.l) er transparent og igennen de 19 felter på ringen kan man aflæse de 19. julianske påskefuldmånedatoer på den inderste ring på cirklen på den bagvedliggende faste plade A (fig.2 og 9). På ringen umiddelbart udenom denne transparente ring på skiven er indskrevet tallene 0 til 15 20 relevant placeret til markering af , for hvilke(t) hundredeår datoen i det enkelte felt af den transparente ring gælder (fig.8).

I de ringe, der på skiven svarer til de relevante gregorianske perioder, er der udskåret cirkelrunde, 20 relevant placerede ruder, hvorigennem man kan aflæse påskefuldmånedatoer på de tilsvarende ringe på cirklen Dl på forpladen A (fig.l, fig.2 og fig.9). Foran hver enkelt af disse ruder er det markeret, hvilket hundredeår den enkelte rude svarer til ( fig.8 ).

25 Placeringen af ruder markeret med århundredetal i den enkelte af de ovennævnte ringe på skiven D (fig.8) skal nøje modsvare placeringen af rækken af påskefuldmånedatoer på den tilsvarende ring på cirklen Dl (fig.9 & 2 ).

Idet de 19 cirkeludsnit svarer til de 19 Gyldental, 30 svarer en drejning af skiven på et cirkeludsnit til, at * man går et Gyldental frem/tilbage ,- igen svarende til, at man går et år frem/tilbage. Skiven kunne således håndteres ved at markere de 19 cirkeludsnit med Gyldentallene i til 19 og derefter indstille udfra det på-35 gældende års Gyldental. Dette kræver imidlertid, at man først udregner Gyldentallet eller aflæser det i en 15 DK 170689 B1 relevant tabel. Dette undgås imidlertid totalt ved følgende metode og praktiske udførelse:

Efter 19 år indtræffer samme Gyldental - følgelig indtræffer efter 20 år det samme Gyldental + 1.

5 Dette er baggrunden for, at der i den vderste ring på skiven er indskrevet cifrene 0 til 9 på 10 transparente ruder (fig.8). De 10 cifre står for det næstsidste ciffer i årstallet. De lige cifre er indskrevet på forreste halvdel af 5 på hinanden følgende 10 felter (i rækkefølge med uret) - ligeså de ulige cifre. Idet to på hinanden følgende ulige tier-cifre eller to på hinanden følgende lige tier-cifre netop står for en tidsforskel på 20 år, kan man udvirke den korrekte korrektion for 20 år på +1 ved at placere to sådanne 15 cifre på to på hinanden følgende felter ( regnet med uret) . De to grupper af felter med cifre må sluttelig placeres, så der altid (regnet med uret) er 10 felters afstand mellem et ulige/lige ciffer og det nærmest følgende lige/ulige ciffer svarende til en tiårsperiodes 20 forøgelse af Gyldentallet med +10. Denne placering korrigerer for næstsidste ciffer i et årstal.

For det sidste ciffer i årstallet korrigeres der udfra 10 på hinanden følgende felter i yderste ring på cirklen Dl på den faste plade A (fig. 2 og fig. 9). I disse 10 25 felter er cifrene 0 til 9 indskrevet i rækkefølge mod uret på felternes bagerste halvdel. En drejning på et cirkel-udsnit korrigerer for Gyldentallets forøgelse med + 1 for hvert år man går frem - følgelig kan denne placering korrigere for ændringen af Gyldentallet 30indenfor det enkelte årti.

Felterne med 10'er-cifre på skiven (fig.8 ) og l'er-cifre på cirklen ( fig.9) må naturligvis placeres relevant i forhold til ruderne på skiven (fig.8) og påskefulamånedatoerne på cirklen ( fig.9 ).

35 Nu kan man korrigere for et bestemt tocifret årstal, blot ved at dreje skiven, indtil det relevante tocifrede 16 DK 170689 B1 årstal fremtræder i eet af de transparante felter på denne ydre ring på skiven ( D på fig. 8) dannet af et tierciffer på skiven (fig.8) og et enerciffer på cirklen (fig.9).

5 Derefter kan man umiddelbart aflæse påskefuldmåneaato-er i alle skivens øvrige ruder - og markeringerne ved den enkelte rude vil fortælle, hvilket hundredetal ruden gælder for . Man har med andre ord umiddelbart påskeful dmånedatoen for det ønskede år .

10 Efter konstatering af påskefuldmånedatoen kan kalenderen for det ønskede år fremkaldes ved maksimalt 3 operationer: 1: Pladen F (fig.6 el. 13 - se også fig.l) placeres bag forpladen C (fig.5 og fig.l), så linien med det relevante 15 hunareår står udfor den faste markør M ( fig.5).

2: Den bevægelige plade E (fig.3) placeres bag forpladen A( Fig.l og fig.2) så påskedagen fremtræder bag påskeful dmånedagens dato i den relevante månedes rude ( fig.l øverst).

20 3; Den bevægelige plade E (fig.3) trækkes nedad, indtil årets tocifrede endetal første gang fremtræder et sted i ruden V2 på fig. 1. ( Denne korrektion korrigerer påskedagens placering fra påskefuldmånedatoen til første søndag efter påskefuldmåne - med andre ord til påskeda-25 gens dato). Nu fremtræder kalenderen korrekt med ugedage og de bevægelige søn- og helligdage.

De resterende søndage i året ( adventssøndage og søndage i helligtrekongerstiden ) bestemmes af de faste helligdage juledag og nytårsdag og markeres på forpladen 30A (fig.l og fig.2) ved at grænserne for den periode ( 1 uge), hvori den bestemte søndag kan indtræde, markeres umiddelbart foran de relevante datoer ved de pågældende * ruder på pladen A (fig.2). Den søndag, der i kalenderen fremtræder indenfor den således afgrænsede periode, er da den således bestemte søndag i kirkeåret ( jvf. mar- 17 DK 170689 B1 keringerne af periode-grænser på udsnittet i fig. 17).

Kalenderen vil hermed fremvise samtlige søn- og helligdage i året.

I en særlig og forenklet form for evighedskalenderen 5 fremviser kalenderen kun korrekt placerede uge-dage, men til gengæld er virkeområdet altid uendeligt fra år i.e.Kr.

I denne form er skiven til fastsættelse af påskefuid-månedatoen udeladt . Endvidere er den største af de 2 10 bevægelige plader formindsket, så den nu fremtræder som El ( fig.12 ). De 14 kolonner overst på pladen El indeholder nu kun et antal linier = den enkelte,ti Ιέ varende månedes antal dage + 6 og de 14 kolonner rummer nu kun ugedage. Endvidere rummer de 4 kolonner med 15 enkeitcifre i feltet nederst på El (fig.12) kun 7+6 linier - 1.linie af kolonnerne rummer cifrene: 5,5,9 og 9. Endelig er dimensionen af forpladen A (fig.2 og fig.l) tilsvarende, relevant formindsket,så den nu fremtræder som Al ( fig.11 ). Disse ændringer affødes af, at 20 kalenderen nu kun skal demonstrere 7 forskellige kalendere (svarende til de 7 ugedage ) mod de 35 kalendere, evighedskaienderen skal kunne demonstrere, når den skal placere de bevægelige søn- og helligdage.

De øvrige dele af kalenderen er identiske i de to 25 udgaver.

Den forenklede kalender instilles på et hviiketsom-helst år fra år 1 e. Kr. ved kun to operationer : 1: Den bevægelige plade F ( fig. 6 & 13 - se fig.10 ) placeres bag forpladen C (fig.5 og fig.10), så linien med 30 det relevante hundredetal står udfor den faste markør M på forpladen C (fig.5).

2: Den bevægelige plade El (fig.12) bevæges bag forpladen Al (fig.10 og fig.11), indtil det pågældende årstals tocifrede endetal første gang fremtræder mindst 35 eet sted i ruden V2 på forpladen C (fig.5 og fig.10).

18 DK 170689 B1

Nu er kalenderen indstillet og fremtræder øverst på 5 Al ( fiq.io )._

Kalenderen kan fremstilles i et hvilketsomhelst tyndt og stift materiale ( karton, plastik, metal osv. ) blot udførelsen sker med stor akkuratesse. Materialet må blot være holdbart og så stift, at en større plade ikke slår 10 sig.

Kalenderen kan tænkes fremstillet i andre geometriske og rumlige former. F.ex. kan plade erstattes med skive og omvendt og den todimensionale udførelse med en udførelse på f.ex. cylindre eller bevægelige bånd._ > *

C

Claims (2)

19 DK 170689 B1 Patentkrav. 1: Evighedskalender til fremkaldelse af et års kalender med korrekt placering af samtlige uge-, søn- og helligdage efter såvel gregoriansk som juliansk kalendersystem 5 og med et virkeområde fra år 1 e. Kr. til år 2899 e. Kr. (dette gælder prototypen, men virkeområdet kan efter opfindelsen vilkårligt udvides), og af den art at korrektionen for århundrede sker ved vertikal bevægelse af en bevægelig plade bag en fast forplade så det 10 relevante hundredetal (indskrevet i een af 3 tabeller på den bevægelige plade) placeres udfor en fast markør på den faste forplade - og ydermere af den art, at korrektionen for året i århundredet sker ved vertikal eller horisontal bevægelse af 15 en bevægelig plade bag den forannævnte bevægelige plade (vedrørende hundredeårene) indtil man - igennem en rude udskåret i den forreste forplade og igennem en direkte bagved værende rude i den faste plade, der befinder sig mellem de to bevægelige plader - ser det ønskede årstals 20 tocifrede endetal fremtræde dannet ved kombination af et 10’erciffer i en af 4 kolonner i et tranparent midterfelt på den forreste bevægelige plade og et l'erciffer i en af 4* 4 kolonner i et felt nederst på den bagerste bevægelige plade - 25 og ydermere af den art, hvor den relevante påskefuld- månedato ( påskrevet en fast plade ) umiddelbart kan aflæses for det relevante år igennem en rude for det relevante hundrede-år i en cirkulær, drejelig skive, der er anbragt, så den akkurat dækker en tilsvarende cirkel, 30 der er påskrevet en fast bagplade. Aflæsningen kan ske efter en drejning af skiven, der fremkalder det relevante årstals tocifrede endetal i en transparant rude i en ring på skiven ved kombinering af et 10'erciffer påskrevet den transparante rude og et l'erciffer påskrevet den bagved værende faste plade. 20 DK 170689 B1 og endelig af den art, at der korrigeres for månede og dato ved at forannævnte, bagerste, bevægelige plade øverst på pladen har påtrykt ugedage og mulige, bevægelige søn- og helligdage i forudberegnet relevant 5 orden i 14 kolonner svarende til de 12 normalmåneder og januar og februar i skudår, idet der af disse kolonner altid ses et udsnit svarende til den enkelte månedes antal dage i 14 ruder, der er udskåret i en foranliggende fast plade. Ruderne repræsenterer hver især een af de 10 ovennævnte 14 måneder og de er placeret, så de viser et korrekt udsnit af uge-, søn- og helligdagskolonnerne. Foran ruderne er datoerne påtrykt samt grænserne for indtræden af de helligdage, der afhænger af de 2 faste helligdage : Juledag og nytårsdag .

15 Opfindelsen er kendetegnet ved at pladen F (fig.6 & 13) rummer tabeller med hundredetal placeret på 7 linier, hvoraf de 2 tabeller ( A og B på fig.6 & 13) angår gregoriansk tidsregning, idet den ene (A på fig 6 & 13) gælder for alle ulige årtusinder og den anden (B på 20 fig.6 & 13) angår alle lige årtusinder. Tabel A (fig.6 & 13. rummer i linie 2 : 200 og 600, i linie 3: 100,500 og 900, i linie 5: 000,400 og 800 og i linie 7: 300 og 700. Tabel B (fig.6 & 13) rummer i 2.linie: 000,400 og 800, i 3. linie: 300 og 700, i 5. linie 200 og 600 og i 7. 25 linie: 100,500 og 900. Endvidere rummer pladen F (fig.6 & 13) i et transparent midterfelt D encifrede tal, der er placeret i første halvdel af 4 kolonner å 13 linier. De 2 første kolonner rummer på de 7 første linier samme cifre, nemlig: 9,5,1,intet,7,3 og intet. De to sidste 30 kolonner rummer ligeledes på de 7 første linier samme cifre, nemlig: 8,4,0,intet,6,2 og intet. Hver af følgende linier rummer samme cifre som linien 7 linier ovenover-yderligere ved, at et felt, der findes nederst på pladen * E (fig.3) rummer cifre i bagerste del af feltets 4 35 kolonner å 41 linier, således at de 7 første linier rummer cifrene : II. kolonne: 5,0,1,7,2,3 og 4 - i 2. 21 DK 170689 B1 kolonne: 5,0,6,7,8,9 og 4 - i 3. kolonne: 9,4,5,0,1,2 og 3 og i 4. kolonne: 9,4,5,6,7,2 og 8. Hver af de følgende linier i den enkelte kolonne rummer samme ciffer som linien 7 linier ovenover - 5 endelig ved at skiven D (fig.8) er inddelt i 19 lige store cirkeludsnit og et antal ringe. Een af ringene rummer 10 transparante felter, hvoraf 5 på hinanden følgende felter i første halvdel af felterne er påskrevet de lige cifre i. rækkefølge med uret og andre 5 på 10 hinanden følgende felter de ulige cifre i retning med uret. Disse 5+5 felter er ydermere placeret, så et iige/uiige ciffer følger et ulige/'lige ciffer på 10. efterfølgende felt i retning med uret. Af de øvrige ringe på skiven D (fig.8) repræsenterer een ring ( på tegningen 15 fig.8 den inderste ring ) juliansk tidsregning og rummer 19 transparente ruder - i ringen umiddelbart udenom markerer tallene 0 til 20 relevant placeret, hviike(t) hundredeår den enkelte af disse 19 ruder angår. De øvrige ringe på skiven D (fig.8) repræsenterer hver især en 20 periode med samme epakt-korrektion i gregoriansk tidsregning. De er hver især i nogle af den enkelte rings felter forsynet med relevant placerede ruder markeret med foranskrevne tal, der angiver, hvilket hundredeår den enkelte rude angår. Yderligere er cirklen Dl (fig.2 og 9) 25 inddelt og formatteret som skiven D (fig. 8) og den rummer i en ring svarende til juliansk tidsregning ( på fig. 9 den inderste ring) relevant placeret den julianske række af påskefulamånedatoer og i den enkelte af en række ringe, der (svarende til inddelingen af skiven D(fig.8)) 30 angår hver sin periode med samme epakt-korrektion i gregoriansk tidsregning, relevant placeret den pågældende periodes række af påskefuldmånedatoer og i cirkelens sidste ring korrekt placeret i forhold til cirkelens øvrige data 10 på hinanden følgende felter, hvori 35 cifrene 0 til 9 er indskrevet i sidste halvdel af hvert sit felt og i fortløbende rækkefølge mod uret. DK 170689 B1 •Stadår. ^ ~ ~ |Januar februar Januar jpetruar tørtsjlpril] Haj*]™^ juli fiugust {septcéer]oUeber|iroreaber|DeceBber uutliSE x-lihia outiiute "aiiijte -Zte Jthmw $555 .ι.ΗιηίΙ ~44ίϋΞ ‘^ΖΕ5ΖΓΉΕΞ. jJiaiiJ jISSST ΙΙΕϊϊΰ • *r tojtt · 5·5* Silii · J. lulu fAlinL J.ML ALlH 4·; Hot J» Bite -L i.i.tr i. μ» X. min . » miH i. mil. * jJi.fi.. x I 5(1¾1 -‘-f' bill ^ M“ 41 {‘ψ* 4> *“*“ $ tete Λ lulu Λ into A. uul. Λ 1AIL ΐ HiA A lulu. JiAlmiuJ £j>IuiL A. (Ulu |A fella A. lulu Alain Alim A uu A kul A mu. a. turn. .1 tete. ^Μα lUla.^S -ϊ^“ Mu yT·11* _*J. talk «A Mil A UUu AfeM A lulu A lata A Mu Amin A Uul aIuA a l1'·” . j ), iiiil. TjltoLgAtultl -ns; Mu i-ltete AM A 1ml Abtlu A Hut A Jail a Hub. AUh T Mu aSK- £&£□ . A lulu ΪΑ lulu ji A lulu ; A Hul A HuL A lulu A lull Alula AMa a Mu. A teA Alula j* iim. “v limil I A Mu JAM IA Mu i A Mu A M A lute Atete A tell A lulu aU- ί& A Hub A tete . ^Attetej 3. tete A tete :AUu j lM Atete A tell Atete Atete A tub ΐ tete. A tete. Atete i m.i. ".ItiXI δ* ΪΡΗ1 Ml 2 A Ml w‘ tete JL Jute A tete A Mu A tete 1L lute a tell. £ tete. £ llul £ Jute uH " A Jfte* Λ lute ^ a tete * a tete 11 tete A ML A Ml ii lute A Jtel a tete A tete a tela A tete . ·α tete 11> Mu g A tete Atete i^UJi A Kuli Atete A lute Atete. Atete A tete. A tete Atete AHub.iiiUiA _A tete j A LLb , π. Jute · A tete a Jute A tete A tete a Ml. A tell A 11,11 A tete A M« a mill . · a * A tote ·Η* Hu? SÅ £5“ J*JE ML A Ikte Atete A. MU A MU A Mu A late A Jute A lute A llul.. 111 Stev i A tete _A tete 1 A tete a Mu a tete A tete A UA A tell. A tete A Hut. A lute A Hull U tete.. 1A tala j A lulu A tete i A Jute A lute A ML £ lull A Hut A late . A lull A lute A tete. £ lute A mu »£ mi.. • 11 tete A teA m A M a Jute A lute A lute 11 lute A lute . A lute A teA A Hult A llul. 11 tete . _11 tete M A Ml A. tete M A Jute A Jute A tete A llul A. Bat A lun . A dal A tete A lute. A tete U. tete . TE Μα A tete A. tete a teA a UH A litei A tete A Bite A tete A kite A tela A Hal. A luA A Hub.. $A teA _A teA A Jill . A Jute a Jute A tete A luA A tete . A Ml A Uul A HuA A tela A Bite A Jute . * A Bite A Bite A. lute Atete a Ml A Hal Alltel Alltel. Alula Atete Alula A teA Atete ii mu. in. imi. * A tela AUal x a tete a lute Alute Atete Alute. A but Atete Α,ΠιΑ Alute A Hull H tela . *. A tote S A BM Atete £ A lulu h uni. AMU A Lull AUal. A tulu A lull Atete Atete Atete a mu. *». i.u·. i A late A but · a JBA A late A Hull A late A bite .Ute tela A lute A UA A Hub A ML u Mw M..i, ml.. i A UuL A bite » A tela A tete A tela A HaL A but. A Lite A ML a lute A late A lute a tela .blite bite ή A bite Atete « A teiL x. i.i » Audit Atete A bite, A ulu A Μα Atete A HaL A teA . it Hua Ibte HaL —A lull * A LUi A late A lute A till A Uul A tela. A HaL A Bill A tete. A bite A bite lute _. A bite x A bite A tote x A lulu u. Uni. A ti.x. A lute A Lite . A kite A lute A tete A teA. A late *11 Jiul ,3.A bul X A Inin A mwi. 1 A htm - A bite Alula Atete. A bul Atete A Ml Alute A Hub 'atete j A lulu f A uua 2 A mi" A m.. u, i-. fi A Ml._A lute A 1A1 A tela Allnlu A Ma ..Sulte)!· . 2 A Ulla I t a mu| L^JyjSjp MJrSiiil " lwHJiJiiitel > ΪΡΙΒΒ ii.UttitJ L-iLliiuiJ LTteJiuteJ • Ittmtltnl hi«!« v* I Ciuitliiri IilMlir I I fllttnUl I· , Ultulll lilulii J ^ JuyAj.» ..pill )1. .11. f 1, ISZ Hill lj«ltl[»i ;iu illl f - mZHEj: an, ?!; )Γ Sl. +.C fc? "^-Η!· Μ· 1 r _ .. .. .................... — — --—j - % ^1