DK170599B1 - Bladfjedermekanisme og elektrisk afbryder med en sådan bladfjedermekanisme, samt en fremgangsmåde til fremstilling af sådanne bladfjedermekanismer - Google Patents

Description

i DK 170599 B1

Opfindelsen angår en bladfjedermekanisme, især til påvirkning af i det mindste et legeme, hvormed drives eller hvori indbefattes én eller flere kontakter i en elektrisk afbryder, med en bundplade og i det mindste én bladfjeder, 5 som kan påvirke det i det mindste ene legeme, og hvor blad-fjedermekanismen indbefatter en støtteramme, i hvis rammeåbning optages i det mindste én bladfjeder, som understøttes i den ene ende, medens der i rammeåbningen mellem den fremspringende frie ende af bladfjederen og kanten af støtteram-10 men - placeret modsat denne ende - kan placeres det i det mindste ene legeme, som skal påvirkes ved fjedervirkningen. Opfindelsen angår også bladfjedersammensætninger til anvendelse i elektriske afbrydere, som er tilvejebragt med sådanne bladfjedermekanismer, samt en fremgangsmåde til fremstilling 15 af sådanne bladfjedermekanismer.

Den nærmeste kendte teknik er omtalt i FR-A-1 276 830, som omtaler en afbryder med en bladfjeder placeret i en udsparing af rammen med et aktiveringsorgan anbragt mellem kanten af rammeudsparingen og den udragende frie ende på 20 bladfjederen.

I elektriske afbrydere er forskellige afbryderfunktioner fuldstændig eller delvis afhængige af en fjedermekanisme. For eksempel anvendes fjedermekanismer for tilvejebringelse af den kraft, hvormed kontaktstykkerne holdes mod 25 hinanden (kontakttryk), for at kunne opfylde visse betingelser, hvorunder kontaktstykkerne skal kunne åbnes eller lukkes (tærskelværdier), til opnåelse af en udpeget omskiftningshastighed, osv. Udpegningen af fjedermekanismen påvirker i vid udstrækning såvel afbryderens arbejdsmåde, som afbryde-30 rens udformning.

I de fleste kendte fjedermekanismer anvendes skrueformede tryk- eller trækfjedre. Disse fjedre virker med den ene ende på det legeme, som skal påvirkes, f.eks. en kontaktarm, medens den anden ende er fastgjort til huset eller 35 bundpladen i afbryderen. De kræfter, som udøves med disse fjedre, påvirker også fastgørelsen af fjedrene til huset DK 170599 B1 2 eller bundpladen. Især når der skal udøves relativt store kræfter, skal denne fastgørelse, og dermed huset eller bundpladen, være opbygget tilstrækkelig kraftig til at kunne » optage sådanne store kræfter.

5 Tillige arbejder en fjeder til opnåelse af en udpeget funktion, f.eks. til frembringelse af kontakttrykket, ofte dårligt, dvs. på produktionsmæssig uheldig vis for tilvejebringelse af en anden afbryderfunktion, såsom f.eks. kontaktstykkernes åbningshastighed. For at holde virkningen af 10 denne mindre gode driftsform på et minimum, kræves det ofte yderligere, at fjedermekanismens drift skal være degressiv.

Dette betyder, at påvirkningen fra f.eks. kontakttryksfje-deren ved iværksættelse af en anden afbryderfunktion, f.eks. åbning af kontaktstykkerne, skal aftage meget hurtigt, og i 15 visse tilfælde endog skal antage en modsat påvirkningsretning. For at gøre det muligt at opfylde et sådant krav, skal fjederens påvirkningspunkt på det legeme, som skal påvirkes, fjederens fastgørelsespunkt på huset eller bundpladen og omdrejnings- eller hængselpunktet på det legeme, 20 som skal påvirkes, være således indstillet i forhold til hinanden i den samlede opbygning, at en aftagende kraftpåvirkning eller endog en kraftpåvirkning i den modsatte retning frembringes. Imidlertid kræver en sådan løsning en forholdsvis indviklet opbygning af fjedre og vægtstænger, 25 således som eksempelvis omtalt i Europa patentansøgning EP-A-127.784.

Et indviklet fjedersystem er også nødvendigt, hvis en lineær bevægelse af f.eks. en kontaktarm skal udøves, i stedet for en drejende bevægelse. For at opnå en degressiv 30 virkning skal der også her gøres brug af vægtstangssystemer og lignende. I tilknytning til sådanne indviklede opbygninger gælder det også, at hvis man, for at opnå så kompakt en opbygning som mulig, ønsker at nedsætte størrelsen af momentarmen på det legeme, der skal påvirkes ved fjedervirkningen, 35 skal den kraft, som frembringes ved fjederen forøges, medens den samlede kraftpåvirkning forbliver uændret. Konsekvensen DK 170599 B1 3 af dette er igen, at selve fjederen skal gøres stærkere og således større, således at en del af den forudsete størrelsesreduktion falder væk. Yderligere skal påvirkningspunkteme og således også huset eller bundpladen udformes til denne 5 større kraftpåvirkning.

Den fjedermekanisme, som omtales i det tidligere nævnte FR-A-1 276 830 har også den ulempe, at den spænding, som udøves på huset eller bundpladen i den elektriske afbryder ved bladfjederen, påvirker og forårsager slid i blad-10 fjederens hængselpunkter eller på det legeme, som påvirkes ved bladfjederen, som er placeret i huset eller på bundpladen. Eftersom huset eller bundpladen i almindelighed er udformet i plastmateriale, kræver disse hængselpunkter stor opmærksomhed og skal være særligt udformet og/eller til-15 vejebragt i et sammensat materiale, især i tilknytning til udøvelse af relativt store kræfter fra bladfjederen.

I fransk patentskrift 2.057.181 omtales også en blad-fjedermekanisme, som skal påvirke kontaktindretningen i en elektrisk afbryder. Bladfjederen kan bringes i en spændt 20 stilling ved hjælp af en styreknap og en forbindelsesstang, hvilken forbindelsesstang føres frem langs med et styr. I den spændte stilling udøver bladfjederen en kraft på kontaktindretningen, såvel som på styreknappen, især på fastgørelsesindretningerne eller hængselpunkterne på huset eller på 25 afbryderens bundplade.

Naturligvis må huset eller bundpladen være tilstrækkelig kraftig til at kunne modstå de kræfter som virker derpå fra bladfjederen. Af ovennævnte årsager anvendes blad-fjedermekanismer af denne art sjældent i elektriske afbry-30 dere, og kun, når der skal udøves relativt små kræfter.

Det er således formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en bladfjedermekanisme, hvormed de foran nævnte ulemper i kendte bladfjedermekanismer undgås, og hvori bladfjedermekanismen kan være enkelt og kompakt i 35 opbygning, og let kan tilpasses til den ønskede fjedervirkning i en udpeget anvendelse, samt hvor mekanismen indbefat- DK 170599 B1 4 ter eller kræver et minimum af dele eller hjælpemidler.

Formålet opfyldes ved den foreliggende opfindelse derved, at størrelsen af dette legeme i rammeåbningen er større, end afstanden mellem kanten på støtterammen og den 5 frie ende på den i det mindste ene bladfjeder, når denne er i placeret stort set i støtterammens plan, hvilken støtteramme understøttes stift af bundpladen.

Udtrykket "stift understøttet" betyder i nærværende ansøgning, at støtterammen bæres således af bundpladen, at 10 understøtningspunkterne for det i det mindste ene legeme, som skal påvirkes ved fjedervirkningen, og den i det mindste ene bladfjeder i støtterammen har indbyrdes faste placeringer. Dette kan f .eks. opnås ved understøtning af støtterammen på alle sider, eller ved at anvende en egnet udformet bund-15 plade til i det mindste at fastholde de nævnte støttepunkter.

En støtteramme, som er tilstrækkelig stiv, kan f.eks. monteres på endestykkerne heraf.

En bladfjedermekanisme ifølge opfindelsen udgør for praktisk taget støtstedelens vedkommende et såkaldt lukket 20 kraftsystem, hvilket betyder, at den ved bladfjederen udøvede spænding stort set optages ved sammensætningen af bladfjeder, legeme og støtteramme. Dette betyder, at der stilles meget lavere styrkekrav til det hus eller den bundramme, hvori bladfjedermekanismen ifølge opfindelsen er monteret, sammen-25 lignet med kendte bladfjedermekanismer, hvilket medfører en mindre vægtykkelse og også en mindre produktionsnøj agtighed, eftersom der ikke skal stilles yderligere krav til placering og udformning af fastgørelsespunkterne.

Selv i afbrydere, hvor der skal udøves relativt store 30 kræfter af bladfjederen, kan bladfjedermekanismen ifølge opfindelsen fastgøres direkte i et hus, som f.eks. er fremstillet i et plastmateriale. Bladfjedermekanismen ifølge opfindelsen er både enkel i udformning og kompakt i opbygningen, således at dimensionerne for den afbryder, hvori 35 bladfjedermekanismen skal anvendes, kan være mindre, end for tilsvarende afbrydere med en fjederopbygning med vægt- DK 170599 B1 5 stangssystemer, skruefjedre og lignende.

Det skal bemærkes, at der i US patentskrift 2.685.007 er omtalt en bladfjedermekanisme til anvendelse i en elektrisk afbryder, som indbefatter en ramme, i hvis rammeåbning 5 er placeret en bladfjeder og et legeme, som skal påvirkes af bladfjederen. Imidlertid deltager rammen aktivt i fjedervirkningen i bladfjedermekanismen. Dette sker ved, at rammen er placeret bevægeligt for at kunne virke som en bøjelig fjeder til opnåelse af den udpegede omskiftervirkning.

10 I modsætning til den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte støtteramme, er rammen i denne kendte bladfje-dermekanisme ikke stift understøttet ved en bundplade, således at kun en kraftvirkning på tværs af rammeåbningen kan anvendes effektivt, dvs. en virkning i rammens bevægelses-15 retning. På grund af den stive understøtning af støtterammen ifølge den foreliggende opfindelse kan spændingen i bladfjederens længderetning anvendes f.eks. til opnåelse af et udpeget kontakttryk eller en udpeget afbryderhastighed. Spændingen i bladfjederens længderetning kan være et multi-20 plum af kraften i tværretningen.

I engelsk patentskrift 538.317 er også omtalt i blad-fjedermekanisme med en ramme, i hvis rammeåbning er placeret et legeme, hvorpå to bladfjedre virker. Denne ramme er imidlertid også bevægeligt understøttet til opnåelse af den 25 udpegede fjedervirkning. Denne udførelsesform afviger yderligere fra den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme derved, at legemet ikke er støttet på en kant af rammen, men ved de frie ender af de modstående bladfjedre. Selv ved stiv understøtning af rammen er det ikke muligt at 30 anvende bladfjedrenes bøjningskraft, idet der, når én bladfjeder bringes under spænding, tilvejebringes en udbøjning af den anden bladfjeder, hvorfor placeringen af understøtningspunktet på legemet for den anden bladfjeder bevæges.

Det skal yderligere nævnes, at der i DE patentansøg-35 ning 3.409.393 også omtales en fjedermekanisme og en elektrisk afbryder, hvori den ved fjederen udøvede kraft ikke DK 170599 B1 6 overføres direkte til huset eller til bundpladen i afbryderen. Dette er imidlertid ikke en bladfjedermekanisme, ej heller er det en bladfjedermekanisme som er tilvejebragt i ét stykke med en støtteramme, således som det er tilfældet 5 i den foreliggende opfindelse. Herudover ligger den kraft, som udøves af fjederen, ikke i støtterammens plan, således som er tilfældet med den foreliggende opfindelse. Deformation af støtterammen er derfor meget sandsynlig i den i den tyske patentansøgning omtalte mekanisme.

10 Understøtning af bladfjederen ved støtterammen til vejebringes i én udførelsesform af fjedermekanismen ifølge opfindelsen på en sådan vis, at den i det mindste ene bladfjeder i den understøttede ende er udformet i ét stykke med støtterammen og forløber fra denne ende ind i rammeåbningen.

15 I afhængighed af den udkrævede fjederkraft, længden af bladfjederen og dens udbøjning i forhold til rammeåbningen, kan der opstå så kraftige bøjningspåvirkninger på overgangen mellem bladfjederen og støtterammen, at der optræder revner eller fjedermaterialet overspændes endog ud over 20 flydegrænsen, hvilket medfører brud. Især i kompakte, forholdsvis små afbrydere med stort kontakttryk og/eller afbryderhastighed er det fordelagtigt at anvende en anden udførelsesform af den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme, hvilken udførelsesform er karakteristisk ved, at 25 i det mindste én bladfjeder er således støttet i rammeåbningen, at fjederen kan aftages.

Ifølge en anden udførelsesform af opfindelsen opnås denne fremgangsmåde ved understøtning på en sådan vis, at et støtteelement for aftagelig understøtning af den i det 30 mindste ene bladfjeder er placeret i rammeåbningen mellem enden af den i det mindste ene bladfjeder, som skal støttes på en yderligere kant på støtterammen, som er placeret modsat denne ende. Den bøjningskraft, som i støttepunktet påvirker bladfjederen, overføres nu til støtterammen gennem den som 35 et hængsel ophængte ende og støtteelementet, således at de bøjningspåvirkninger, som optræder i støttepunktet, er væ- i DK 170599 B1 7 sentligt nedsatte sammenlignet med den udførelsesform, hvori bladfjederen er tilvejebragt i ét stykke med støtterammen. Ifølge opfindelsen kan støtteelementet være et yderligere legeme i en elektrisk afbryder, som skal påvirkes ved fjeder-5 virkningen.

Med bladfjedermekanismen ifølge den foreliggende opfindelse er det temmelig simpelt at opnå den krævede degressive virkning. Hertil er det kun nødvendigt at foretage en indbyrdes afhængig egnet udpegning af påvirkningspunkteme 10 på endestykket af bladfjederen og på den modstående kant på støtterammen på det legeme, som skal påvirkes ved fjedervirkningen. Ved en egnet udpegning af påvirkningspunkter og gennem en egnet udpegning af legemets udformning er det muligt at frembringe enten en drejende eller en lineær bevæ-15 gelse af legemet, således at den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme kan virke i forskellige arter elektriske afbrydere. Størrelse og retning af den fra bladfjederen udøvede kraft på legemet kan også fastlægges på denne måde.

20 En udførelsesform af den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme med i det mindste ét legeme, som skal påvirkes ved den i det mindste ene bladfjeder, hvormed der er opnået en sådan degressiv virkning, at fjedervirkningen ændrer retning, er karakteristisk ved, at det i det mindste 25 ene legeme indbefatter en arm, som rager ud fra rammeåbningen, og som kan udøve en drejende bevægelse omkring den modstående kant på støtterammen, hvilken arm kan tilvejebringe en sådan bøjning af den i det mindste ene bladfjeder, at når armen bevæges imod fjedervirkningen ud over et over-30 gangspunkt, ændrer den derpå virkende fjedervirkning retning, og den i det mindste ene bladfjeder kan udøve en kraft på armen i denne modsatte bevægelsesretning.

En udførelsesform af bladfjedermekanismen ifølge den foreliggende opfindelse, som er fordelagtig ved praktiske 35 anvendelser i en elektrisk afbryder, er karakteristisk ved, at bladfjedermekanismen indbefatter to bladfjedre, som ud DK 170599 B1 8 fra en fælles rammedel til understøttelse af bladfjedrene strækker sig på linie med hinanden, således at de frie ender på bladfjedrene peger i indbyrdes modsatte retninger, idet hver af de frie ender på de pågældende bladfjedre kan virke 5 som en egnet arm.

En sådan opbygning med to arme kan også med fordel opnås derved, at det yderligere legeme indbefatter en tilsvarende arm, idet afstanden mellem de to legemer i rammeåbningen er mindre, end længden af den i det mindste ene blad-10 fjeder, når denne er placeret stort set i støtterammens plan. Bladfjederen er her fastgjort ved et hængsel i rammeåbningen mellem de to arme. De to arme kan springe frem i den samme retning eller i modsatte retninger fra rammeåbningens plan.

15 I stedet for drejelige arme kan der eksempelvis anven des bevægelige kontaktblokke i rammeåbningen som et legeme.

Ifølge endnu en anden udførelsesform af den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme opnås dette derved, at i det mindste ét legeme med et hængsel er forbundet med den 20 frie ende af den i det mindste ene bladfjeder, og at dette er bevægeligt i en retning vinkelret på den modstående kant af støtterammen.

En sådan fjedermekanisme kan ifølge opfindelsen yderligere opbygges på en sådan måde, at det i det mindste ene 25 legeme, som påvirkes af den i det mindste ene bladfjeder, kan indtage en første stilling, hvori legemet er fjernet fra den modstående kant på støtterammen, og en anden stilling, hvori legemet hviler under fjedertryk mod den modstående kant på støtterammen.

30 For at nedsætte de mekaniske påvirkninger som virker i bladfjederens støttepunkt, og/eller for at opnå en forud fastlagt fjedervirkning, kan bladfjederen udformes i overensstemmelse med det krævede, idet den kan afvige fra den rektangulære grundform. Til nedsættelse af de mekaniske 35 påvirkninger i understøttelsespunktet kan bladfjederen gøres bredere mod den ende, som skal understøttes, idet den f.eks.

DK 170599 B1 9 kan være trapezformet. Den frie ende på den bladfjeder, som påvirker legeme, kan tilvejebringes i en bredere form til sikring af en god fordeling af kræfterne i legemets påvirkningspunkt. Den i det mindste ene bladfjeder kan af hensyn 5 hertil også indbefatte flere fjederstrimler, som er indbyrdes forbundne i den ene ende.

En kompakt opbygning af en elektrisk afbryder med en bladfjedermekanisme ifølge opfindelsen, hvori tillige indgår et minimalt antal dele, opnås tillige derved, at bladfjederen 10 kan belastes til brudgrænsen, således at der med denne bladfjeder kan udøves store kræfter, hvilket gør det muligt at vælge en lille momentarm, således at opbygningen af afbryderen kan være kompakt i en vis udstrækning. Ved den stort set lukkede kraftopbygning i fjedermekanismen kan huset 15 eller bundpladen, som understøtter støtterammen, fortsat være let opbyggede.

Bladfjederen og støtterammen kan udformes fra en strimmel fjedermateriale ved udhugning, udstansning, gnistskæring eller ætsning.

20 Et antal udførelsesformer af opfindelsen forklares i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 er en plan afbildning af en bladfjedermekanisme ifølge opfindelsen, som indbefatter en bladfjeder og en støtteramme udformet som én enhed, 25 fig. 2a-c anskueliggør et tværsnit langs linien II-II i den i fig. 1 viste fjedermekanisme, med en drejelig arm, som kan bevæges i den ved pilen angivne retning i forskellige stillinger, fig. 3 viser (i et ukorrekt indbyrdes forhold) dele 30 af de kræfter, som virker i fjedermekanismen i fig. 2, fig. 4a viser i grafisk form i ikke korrekt indbyrdes forhold kurven for en kraftkomposant som ved bladfjederen påvirker den drejelige arm i fig. 2, som en funktion af udbøjningen af den drejelige arm i forhold til støtterammens 35 plan, fig. 4b viser i grafisk form i ikke korrekt indbyrdes DK 170599 B1 10 forhold en kurve over det moment, som påvirker den frie ende af den drejelige arm i fig. 2, som en funktion af udbøj -ningen af den drejelige arm i forhold til støtterammens plan, fig. 5a-d viser skematisk et antal udførelsesformer 5 af den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme, hvori støtterammen og bladfjedrene er udformede i et sammenhængende stykke, fig. 6a-c viser skematisk et antal udførelsesformer af den ved opfindelsen tilvejebragte bladfjedermekanisme, 10 hvori bladfjederen understøttes ved støtterammen gennem et støtteelement, fig. 7 viser skematisk en mulig udførelsesform af et elektromagnetisk dreven afbryder med en fjedermekanisme udformet med skruefjedre, idet en yderligere udførelsesform 15 er vist med punkterede linier, fig. 8 viser skematisk en mulig udførelsesform af en fjedermekanisme til en manuelt styret afbryder, som er tilvejebragt med skruefjedre og vægtstænger, hvori en yderligere udførelsesform er vist med punkterede linier, 20 fig. 9 viser af anskuelighedsårsager et tværsnit af en udførelsesform af en elektromagnetisk dreven afbryder, hvori er anvendt en fjedermekanisme ifølge fig. 5d, hvilken afbryder er omtalt i dansk patentansøgning nr. 7325/88, benævnt elektromagnetisk afbryder, 25 fig. 10 viser af anskuelighedsårsager en udførelses form af en manuelt styret elektrisk afbryder med en bladfje-dermekanisme, hvilken afbryder er omtalt i dansk patentansøgning nr. 7324/88 benævnt afbryder især til anvendelse som automatisk afbryder, 30 fig. 11 viser et tværsnit af en udførelsesform af en bladfjedermekanisme ifølge opfindelsen med en arm, som er hængslet til bladfjederen, og som kan udøve en lineær bevægelse i den ved pilen angivne retning.

Fig. 1 viser skematisk en bladf jedermekanisme 1 ifølge 35 opfindelsen, hvori en enkelt bladfjeder 2 er fastgjort i den ene ende til en støtteramme 3, som fuldkomment omgiver DK 170599 B1 11 bladfjederen 2. Bladfjederen 2 strækker sig ind i rammeåbningen 4 fra siden 5 af rammen, til den modstående rammeside 6, idet det er muligt at placere et legeme mellem den frie ende 7 på bladfjederen 2 og den indvendige kant 8 på den 5 modstående 6 på rammen, hvilket legeme skal påvirkes ved bladfjederen. Bladfjederen 2 og støtterammen 3 er fortrinsvis udformet i det samme elastiske plademateriale, og i hvile, dvs. uden legeme, vil bladfjederen 2 ligge i samme plan som støtterammen 3.

10 Bundpladen til stiv afstøtning af støtterammen er ikke vist. Som allerede tidligere nævnt, kan støtterammen være fastgjort på en særlig bundplade, eller den kan være fastgjort til afbryderhuset. Dette afhænger også af form, dimension og mekaniske karakteristika for støtterammen og 15 for den afbryder, hvori den anvendes. Det er imidlertid vigtigt, at støttepunkterne for den i det mindste ene bladfjeder og det i det mindste ene legeme under drift er placeret fast i forhold til hinanden.

Fig. 2a viser et tværsnit langs linien II-II i fig.

20 1, hvori det legeme, som skal påvirkes, er udformet som en drejelig arm 9 og er fastgjort mellem kanten 8 på den modstående rammeside 6 og den frie ende 7 på bladfjederen 2. Den drejelige arm 9 kan dreje omkring påvirkningspunktet på den indvendige kant på rammesiden 6 i de ved pilen angivne 25 retninger. Den fastholdte del af den drejelige arm 9 har på begge sider en kærv 10 og 11, hvori den indvendige kant 8 og den frie ende 7 på bladfjederen 2 er i indgreb. Da som vist i fig. 2a området mellem den frie ende 7 på bladfjederen 2 og den indvendige kant 8 på støtterammen 3 er mindre end 30 størrelsen af den drejelige arm i rammeåbningen vinkelret på den modstående rammeside 6, tilvejebringes der en dobbelt udbøjning af bladfjederen 2 i de viste stillinger, ved hvilke bøjninger den frie ende 7 på bladfjederen 2 vil udøve en kraft på den drejelige arm 9 gennem kærven 11.

35 Den måde, hvorpå fjedervirkningen påvirker den dreje lige arm 9's bevægelse, er stort set fastlagt ved placeringen DK 170599 B1 12 af påvirkningspunktet for støtterammen og påvirkningspunktet for bladfjederen på den drejelige arm 9, dvs. den indbyrdes placering af kærvene 10 og 11. Den grad til hvilken bladfjederen 2 udbøjes har næppe nogen virkning på størrelsen af 5 den ved bladfjederen udøvede kraft, således at de ovenfor v omtalte størrelser af den roterende arm 9 i rammeåbningen i forhold til længden af bladfjederen 2 ikke vil være kritisk.

Den ved bladfjederen udøvede kraft på den drejelige arm vil derfor antage en konstant (høj) størrelse inden for et rela-10 tivt stort dimensionsområde.

Fig. 3 viser skematisk (og ikke i korrekt indbyrdes forhold) de kræfter, som kan optræde momentant i f.eks. en fjedermekanisme ifølge fig. 2. Støttepunktet 10' modsvarer den placering, hvor støtterammen er i indgreb med kærven 10 15 på den drejelige arm 9, medens påvirkningspunktet 11' modsvarer det punkt, hvor bladfjederen 2 er i indgreb med kærven 11 på den drejelige arm 9. Enden 12 på den drejelige arm 9 repræsenteres med et punkt i fig.

Den kraft K, som udøves ved bladfjederen på den dreje-20 lige arm, kan antages at blive opløst i en kraft P, som repræsenteres ved vektoren 14, parallel med linien III-III i støtterammens plan, og en kraft D, som repræsenteres ved vektoren 15, og som står vinkelret på P og på støtterammens plan.

25 Længden r af forbindelseslinien 13 modsvarer størrel sen af den drejelige arm målt mellem kærvene 10, 11. Vinklen ot mellem forbindelseslinien 13 og midtlinien III-III (fig.

2a) i støtterammen fastlægges ved den øjeblikkelige stilling af den drejelige arm 9 i forhold til midtlinien III-III.

30 Herefter betragtes kraftmomenterne i forhold til støttepunktet 10 1 .

Kraften P i den i fig 3 viste situation med en længde på momentarmen, som er r sin ce, tilvejebringer et moment, som virker med uret (positivt) i forhold til støttepunktet 35 10 1 i tegningens plan. Momentarmens længde r sin o; er afstan

den målt vinkelret på støtterammens plan fra linien III-III

e DK 170599 B1 13 til påvirkningspunktet 11'. Kraften D tilvejebringer i den i fig. 3 viste retning med en momentarm med længden r cos a et mod uret (negativt) drejende moment i forhold til støttepunktet 10' . Længden af armen r cos α er afstanden målt 5 parallelt med linien III-III mellem støttepunktet 10' og påvirkningspunktet 11'. Ifølge vægtordiagrammet i fig. 3 påvirkes den drejelige arm af et resulterende moment således, at den drejelige arm udøver en bevægelse med uret omkring støttepunktet 10' i tegningens plan, og således at den dreje-10 lige arm føres ind i den første hvilestilling. Indtil denne første hvilestilling er indtaget, vil en kraft F være til stede ved enden 12 af den drejelige arm, hvormed en vis af bryder funkt ion kan udøves. Hvis den drejelige arms bevægelse ikke er begrænset, vil armen indtage den første stilling, 15 hvori bladfjederen er let udbøjet, som vist i fig. 2b. Den resulterende kraft F, som påvirker enden 12 på den drejelige arm, er her lig med nul.

Når den drejelige arm herefter bevæges fra denne første hvilestilling mod uret omkring støttepunktet 10' mod 20 fjederkraften, vil bladfjederen yderligere blive bøjet (spændt), og der vil indtræde en situation, hvori de momenter, som udøves ved kræfterne P og D og disses respektive momentarme, netop udbalancere hinanden, vil det medfører, at bladfjederen ikke udøver nogen kraft på enden 12 på den 25 drejelige arm. Dette er en såkaldt (neutral) stilling eller et overgangspunkt. Når den drejelige arm bevæges forbi dette overgangspunkt, vil bladfjederen udøve en kraft, som virker i bevægelsesretningen på den drejelige arm, og som vil bevæge denne ind i en anden hvilestilling, hvori bladfjederen er 30 bøjet som vist i fig. 2c.

I den situation, hvor bladfjederen påvirker den drejelige arm i overensstemmelse med, hvad der er vist med den punkterede linie i fig. 3, kan kraften K også opløses i de respektive kræfter D og P.

35 Inden for fjedermekanismens anvendelsesområde kan det antages, at kraften P er konstant. Frembringelsen af DK 170599 B1 14 kraften D i forhold til vinklen a er vist på grafisk form, men ikke i korrekt målestoksforhold, ved kurven 16 i fig.

4a. Fra en maksimal størrelse, hvori vinklen a er lig med nul, aftager kraften D indtil kraftens størrelse ved over- 5 gangspunktet 17 er faldet til nul. På den anden side over gangspunktet tiltager D igen, men med en påvirkningsretning, som er modsat den i fig. 3 viste.

Frembringelsen af momentet M ved bladfjederen, som påvirker den drejelige arm, som en funktion af vinklen ot er 10 anskueliggjort i en graf, som ikke er korrekt målestoksforhold, i fig. 4b. I denne graf er stykkerne 18, 18' stort set fastlagt ved bladfjederens karakteristiske egenskaber, nemlig dette, at en let bøjning allerede frembringer en stor kraft. En lille drejning af den drejelige arm vil såle-15 des frembringe en hurtig forøgelse af kraftpåvirkningen på den drejelige arm. Stykket 20 på grafen fastlægges stort set ved de øjeblikkelige momentarme, eftersom kraften inden for anvendelsesområdet må anses for at være konstant.

Et moment, som svarer til en bevægelse med uret, er 20 vist i den øverste halvdel 19 af grafen, medens et moment, som modsvarer en bevægelse mod uret, er vist i den nederste halvdel 191. I hvilestillingerne a og c er det resulterende moment, som påvirker den drejelige arm, lig med nul, ligesom i overgangspunktet b. Maksimums- og minimumspunkterne d og 25 e i grafen i fig. 4 modsvarer de stillinger, hvori udbøjningen af bladfjederen går fra de to yderste hvilestillinger a eller c til overgangspunktet b. Form og placering af kurven afhænger af et antal faktorer, som kan påvirkes, såsom den indbyrdes placering af støttepunktet 10' og påvirkningspunk-30 tet 11' (eller kærvene 10,11) på den drejelige arm, og dimensionering og materialeegenskaber for selve bladfjederen.

Det vil således være indlysende, at den forudsete degressive virkning af bladf j edermekanismen som en helhed kan indstilles til den foreliggende anvendelse.

35 Fig. 5 viser skematisk et antal yderligere udførelses former af bladfjedersammensætninger ifølge opfindelsen.

* DK 170599 B1 15

Fig. 5a viser i perspektiv en støtteramme 21 med to rektangulære bladfjedre 22 som strækker sig ind i rammeåbningen i modsatte retninger, og som er udformet i ét stykke hermed. Fig. 5b viser i perspektiv en sammensætning med to fjeder-5 mekanismer ifølge fig. 1, som er udformet i ét stykke med støtterammen 23, og hvori bladfjedrene 24, 25 også har indbyrdes afvigende dimensioner.

Fig. 5c viser set oppefra en yderligere udførelsesform af en bladfjeder ifølge fig. 1, hvor bladfjederen 2 til 10 indstilling af fjedervirkning indsnævres trapezformet fra forbindelsespunktet med støtterammen 3 mod bladfjederens ende. Den mekaniske spænding i fjederen kan herved nedsættes i forbindelsespunktet, medens fjederkarakteristikken også kan indstilles efter ønske. Det vil kunne indses, at andre 15 former også er mulige for tilvejebringelse af karakteristiske egenskaber for fjederen på optimal vis i forhold til kravene.

Det kan også ses i fig. 5c, at bladfjederen 2 i virkeligheden indbefatter to parallelle dele 26, 26'. Dette betyder, at bladfjederen ved forskellig udbøjning af de paral-20 lelle dele også kan bevæges en smule til siden i forhold til rammeåbningen 4, hvilket eksempelvis kan være nødvendigt ved anvendelse i en elektrisk afbryder f.eks. for ved ujævn kontaktslid at kunne virke med et kontakt s tykke, som indtager en forkert stilling, og som er forbundet med bladfjederen, 25 i hvilket kontaktstykke trykket holdes på stort set samme størrelse over hele fjederens bredde.

I stedet for i to dele er det muligt at tilvejebringe en bladfjeder, som indbefatter flere parallelle dele eller strimler, hvilke parallelle strimler, som tidligere nævnt, 30 kan være rektangulære, trapezformede eller antage en anden form i afhængighed af anvendelsen. Hvis en fjederstrimmel tilvejebringes med en anden længden, end de øvrige fjederstrimler, kan bladfjederen forspændes på en sådan måde, at den har én eller flere foretrukne udbøjningsstillinger i 35 forhold til rammeåbningen. En bladfjeder opbygget på en sådan vis, kan være fordelagtig ved anvendelse i situationer, DK 170599 B1 16 hvori fjederen automatisk skal bevæge sig tilbage fra en udpeget låst stilling til dens foretrukne stilling.

Fig. 5d viser en foretrukken udførelsesform med en støtteramme 27 med to bladfjedre 28, 29 som ligger på linie 5 indbyrdes, og som udgår fra en fælles rammeside 30, således at de frie ender af bladfjedrene hver især peger i modsatte retninger, og hver virker på en drejelig arm 31 henholdsvis 32, som er fastholdt mellem den frie ende af bladfjederen og den modstående rammeside. Denne foretrukne udførelsesform 10 kan anvendes i en afbryder af den senere omtalte art under henvisning til fig. 7 og 9.

Det vil umiddelbart kunne indses, at det er muligt at tilvejebringe flere udførelsesformer af den i fig. 5 viste art, med en sammensætning i ét stykke af støtterammer 15 og bladfjedre ifølge opfindelsen, hvori én eller flere rammesider er fælles.

Det er allerede nævnt indledningsvis at der i relativt korte bladfjedre kan optræde sådanne store mekaniske påvirkninger, f.eks. i meget kompakte afbryderopbygninger, og/eller 20 hvor der er tilvejebragt stor fjederkraft f.eks. som krævet i afbrydere, som skal kunne bære eller afbryde store kortslutningsstrømme på afbryderkontakterne, ved overgangen mellem bladfjederen og støtterammen, at en fast forbindelse mellem bladfjederen og støtterammen er uønsket set fra et 25 praktisk synspunkt som følge af den store risiko for revner og træthed i fjedermaterialet. Fjederkraften vil i sådanne tilfælde også være vanskelige at forudsige.

Fig. 6a-c viser uden en bundplade et antal udførelsesformer af bladfjedermekanismer ifølge opfindelsen, hvori 30 bladfjederen støttes således i rammeåbningen på støtterammen, at den kan udtages. Bladfjedermekanismen, som vises i plan afbildning i fig. 6a, modsvarer stort set bladfjedermekanismen ifølge fig. 1, og dele med indbyrdes modsvarende virkninger er anført med samme henvisningstal. Den enkelte blad-35 fjeder 2 støttes i et støtteelement 33 ved rammesiden 5 i DK 170599 B1 17 støtterammen 3. Et legeme, som skal påvirkes af bladfjederen, kan være tilvejebragt med den frie ende 7 på bladfjederen 2 og den indvendige kant 8 på den modstående ramme 6 på samme vis, som anskueliggjort eksempelvis i fig. 2.

5 Fig. 6b viser et tværsnit langs linien VI-b-VI-b i fig. 6a. Støtteelementet 23 er på to modstående sider udformet med kærve 34, 35, med hvilke rammesiden 5 henholdsvis enden af bladfjederen 2, som skal understøttes, er i indgreb. Som følge af hængselovergangen mellem bladfjederen 2 og 10 støtterammen 3, som er opnået ved støtteelementet 33, kan denne fjedermekanisme udformes til større kræfter, end fjedermekanismen 1 i fig. i.

Det indses, at støtteelementet 33, som er vist udformet som en kasseformet blok, også kan være udformet cylin-15 drisk, H-formet eller være tilvejebragt med en anden egnet geometrisk form, eller den kan være fremstillet af flere dele. Det er også muligt at fastgøre støtteelementet til f.eks. bladfjederen 2 eller rammesiden 5 på en sådan vis, at bladfjederen 2 kan dreje omkring overgangen til støtte- 2 0 rammen 3.

Fig. 6c viser i perspektiv en udførelsesform af en bladfjedermekanisme med en drejelig arm 31, hvori støtteelementet 33 også er udformet som en drejelig arm, således at der er tilvejebragt en lignende fjedermekanisme, som vist i 25 fig. 5d. Ved bortfaldet af en fast forbindelse mellem bladfjederen og støtterammen 3 er denne udformning særdeles egnet til de anvendelser, hvori kræves forholdsvis store kontakt og/eller afbryderkræfter.

Fjedermekanismer, hvori bladfjederen støttes af støt- 3 0 terammen således, at fjederen kan udtages, kan også frembrin ges i mange udførelsesformer i overensstemmelse med de fjedermekanismer, som er vist i fig. 5, i afhængighed af den særlige anvendelse heraf. Sammensætninger af bladfjedre, som er således understøttede, at de kan udtages, og faste 35 bladfjedre ifølge opfindelsen, som er udformet i ét stykke DK 170599 B1 18 med støtterammen, er også mulige.

Som allerede indledningsvis nævnt kan fjedermekanismen ifølge opfindelsen, som eksempelvis vist i fig. 5d, være fordelagtig ved anvendelse i elektriske afbrydere. Til an-5 skueliggørelse heraf viser fig. 7 skematisk en mulig udførelsesform af en fjedermekanisme, som er udformet med skruefjedre, til en elektromagnetisk drevet afbryder. En sådan afbryder anvendes i sådanne tilfælde, hvor afbryderen skal virke automatisk og ikke manuel, f.eks. i et elektricitets-10 værk. Afbryderen skal i så tilfælde være i stand til at åbne kontaktstykkerne automatisk under visse betingelser, f.eks. i tilfælde af en kortslutningsstrøm, og afbryderen skal eksempelvis være i stand til at lukke kontaktstykkerne igen automatisk, når disse betingelser ikke længere eksiste-15 rer, såsom når kortslutningsstrømmen er forsvundet.

Afbryderen er til dette formål tilvejebragt med et magnetsystem 35, som indbefatter en fast del 36, en fast plade 37, en magnetiseringsvikling 38 og et organ (ikke vist), som kan bevæges i magnetiseringsviklingen, og som er 20 udformet med stiftformede ender 39, 40. Den stiftformede ende 40 er via en trækfjeder 41 forbundet med det hus eller den bundplade, hvorpå afbryderen er monteret. Den stiftformede ende 39 kan påvirke en kontaktarm 43, som er placeret i afstand fra enden 39, og som kan bevæges omkring et omdrej-25 ningspunkt 42. Et elektrisk kontaktstykke 44 er placeret på den frie ende af kontaktarmen 43 over for et fast kontaktstykke 45. Den bevægelige kontaktarm 43 er i den viste stilling med kontaktstykket 44 presset ved en trykfjeder 46 mod det faste kontaktstykke 45. Trykfjederen 46 udgør den så-30 kaldte kontakttryksfjeder, som skal sikre, at der udøves det nødvendige kontakttryk, medens trækfjederen 41 udgør den såkaldte tærskelfjeder, hvormed tærskelværdien for den gennem magnetiseringsviklingen 38 løbende strøm er fastsat, og over hvilken værdi det bevæge kontaktstykke aktiveres.

35 Både kontakttryksfjederen 46 og tærskelfjederen 41 virker her konstant i modsat retning af bevægelsen af magnetsystemet DK 170599 B1 19 35's organ, således at afbryderens arbejdshastighed altid påvirkes i ugunstig retning.

Fig. 8 viser skematisk en mulig opbygning af en fjedermekanisme med skruefjedre og vægtstænger til en manuelt 5 styret elektrisk afbryder. En trækfjeder 41' er fastgjort med den ene ende til huset eller bundpladen i afbryderen, og den anden ende er forbundet med en vægtstang 47, som kan bevæges i den ene ende omkring et fast hængselpunkt 49, og som i den anden ende hængslet er forbundet med enden på en 10 anden vægtstang 48, hvis anden ende er hængslet til en bevægelig kontaktarm 52, som er ophængt drejeligt ved en vægtstang 51 omkring et hængselpunkt 50. Et kontaktstykke 53 er fastgjort over for kontaktstykket 54 på den bevægelige kontaktarm 52. Vægtstængerne 47 og 48 udgør tilsammen en såkaldt 15 vinklet vægtstang, hvor det bevægelige kontaktstykke 54, ved påtrykning af en kraft - mod virkningen af trækfjederen 41', som virker som en tærskelfjeder - på hængselpunktet 58 for de to vægtstænger 47, 48, presses mod det faste kontaktstykke 53. Vægtstangssystemet 47, 48 kan endog presses 20 yderligere i den ved pilen angivne retning (fig. 8) efter at kontaktstykkerne er kommet i indbyrdes berøring, hvilket bevirker at det krævede kontakttryk bygges op.

En sådan afbryder anvendes f.eks. i de tilfælde, hvor der tilvejebringes kredsløbsslsutning manuelt og afbry-25 delse kun under visse betingelser, f.eks. automatisk. Det i tilknytning til den automatiske afbrydelse virkende magnet-system kan opbygges meget simpelt og let og skal kun frembringe en oplåsning. Sådanne afbrydere kan bl.a. anvendes sammen med en afbryder ifølge fig. 7 i elektricitetsværker.

3 0 De fjedermekanismer, som er vist i tilknytning til såvel den elektromagnetisk drevne afbryder ifølge fig. 7 og den manuelt aktiverede afbryder ifølge fig. 8, har et antal ulemper. For på den ene side i en vis udstrækning at ophæve kontakttryksfjederen 46's modsat rettede virkning, og på 35 den anden side tærskelfjederen 41's virkning, hvilket er DK 170599 B1 20 omtalt tidligere i tilknytning til den elektromagnetisk drevne afbryder i fig. 7, på organet i magnetsystemet 35, kan der overvejes forskellige løsninger med det formål at frembringe en degressiv fjedervirkning. Disse løsninger 5 indbefatter alle stort set en nedsættelse af momentarmen for det moment, som udøves ved kontakttryksfjederen 46 på den bevægelige kontaktarm 43.

En mulig løsning er vist med punkterede linier i fig. 7. I stedet for trykfjederen 46 til frembringelse af 10 kontakttrykket kan der gøres brug af en trækfjeder 55, som med den ene ende påvirker kontaktarmen 43, og som med den anden ende er fastgjort til et fastgørelsespunkt 56, som på tegningen ligger højere, end hængselpunktet 42 for den bevægelige kontaktarm 43. Trækfjederen 55's påvirkningspunkt på 15 den bevægelige kontaktarm 43 og placeringen af fastgørelsespunktet 56 for trækfjederen 55 er udpeget på en sådan måde, at momentarmen bliver mindre, når kontaktstykkerne 44, 45 er trukket væk fra hinanden. Efter passagen af et udpeget punkt kan det moment, som udøves ved trækfjederen 20 55, endog vendes om og medvirke til åbningen af kontakten.

I tilknytning til fjedermekanismen i fig. 8 kan der også tilvejebringes en lignende forbedring, som også er vist i fig. 8 med punkterede linier. Det bevægelige kontaktstykke 54 er her placeret på en yderligere kontaktarm 25 57, som er fastgjort til hængselpunktet 50, idet der er tilvejebragt en trykfjeder 46', som påvirker kontaktarmen 57 og vægtstangen 51. Kontaktarmen 52 er i dette tilfælde af denne årsag ikke forbundet med den yderligere kontaktarm 57, men er tilvejebragt med en bøjning som rager ud forbi 30 den yderligere kontaktarm 57, som vist med punkterede linier. Denne bøjning virker på den yderligere kontaktarm 57, når kontaktstykkerne 53, 54 fjernes fra hinanden.

Kontakttrykket frembringes nu ved trykfjederen 46', som virker som en kontakttryksfjeder. Kontakttrykfjederen 35 46' s ammen trykke s, når kontakt s tykkerne 53 og 54 berører hinanden, idet hængselpunktet 58 for vægtstangssysternet 47, DK 170599 B1 21 48 presses yderligere i den ved pilen viste retning, hvilket medfører, at det krævede kontakttryk bygges op. Når aflåsningen af vægtstangssystemet 47, 48 frigives, vil den energi, som er lagret i kontakttrykfjederen 46', også påvirke den 5 hastighed, hvormed kontaktstykkerne fjernes fra hinanden.

Fig. 9 viser for anskuelighedens skyld et tværsnit gennem en udførelsesform af en elektromagnetisk afbryder med et magnetsystem, af stort set samme art, som det i fig.

7 viste, men med en bladfjedermekanisme ifølge fig. 5d.

10 Denne afbryder er omtalt i dansk patentansøgning 7325/88, som er indleveret af nærværende ansøger samtidig med den foreliggende patentansøgning.

Den i fig. 9 viste afbryder kan stort set opdeles i et hus 59, et magnetsystem 60, kontaktstykkerne 63, 64 med 15 de dertil knyttede klemskruer 65, 66 og fjedermekanismen med støtterammen 27, bladfjedrene 28, 29 og drejelige arme 61, 62, som modsvarer den udførelsesform af opfindelsen, som er vist i fig. 5d.

Magneten 60 indbefatter en magnetiseringsvikling 68, 20 en fast plade 67 og et organ 69 med en stift 70. Fjedermekanismen er fastgjort på den faste plade 67, som udgør bundpladen for den stive understøtning af støtterammen 27. Den strøm, ved hvis virkning organet 69 vil blive tiltrukket og vil blive bevæget i den drejelige arm 62's retning, løber 25 gennem magnetiseringsviklingen 68 i magnetsystemet 60. Organet 69 er imidlertid i dette tilfælde holdt tilbage af den drejelige arm 61, som er forbundet med organet, idet den drejelige arm 61 påvirkes med en kraft fra bladfjederen 28, som er rettet modsat bevægelsesretningen. Afhængig af 30 den påvirkning, som bladfjederen 28 udøver på den drejelige arm 61, vil, når strømmen overskrider en vis størrelse, f.eks. i tilknytning til kortslutning, bladfjederen 28's fjederkraft blive overvundet af den magnetiske kraft på organet 69, hvorfor organet bevæges i den drejelige arm 35 62's retning. Eftersom organstiften 70 herefter rager mod den drejelige arm 62, vil den drejelige arm 62 blive bevæget DK 170599 B1 22 mod fjedervirkningen fra bladfjederen 29. Eftersom den drejelige arm er forbundet med det bevægelige kontaktstykke 63 i afbryderen, vil afbryderen åbnes.

Hvis det nu sikres, at vinkel for skydningen af de 5 drejelige arme 61 og 62 tilvejebringes således, at summen af de momenter, som udøves ved de respektive bladfjedre 28 og 29, ikke skifter retning, vil de drejelige arme automatisk vende tilbage til deres oprindelige stilling, dvs. i den sluttede stilling i afbryderen i fig. 9, når den magnetiske 10 kraft på organet 69 bliver mindre end en vis størrelse. Eftersom det modsat rettede moment, som udøves ved bladfjedrene, vil aftage meget hurtigt i tilknytning til en lille flytning af organet 69, vil kontaktstykkerne i afbryderen blive fjernet fra hinanden hurtigere, når den tærskelværdi, 15 som er indstillet ved den drejelige arm 61, overskrides, end i tilknytning til en afbryder, som er opbygget ifølge fig. 7.

Som følge heraf, og som følge af den (også hurtige) automatiske tilbagevenden til den sluttede stilling, når 20 strømmen først er blevet mindre end den indstillede tærskelværdi igen, er der tilvejebragt en afbryder med stor kontakthastighed. Bladfjedermekanismen er især simpel og kompakt i opbygningen, medens både den tærskelværdi, som frembringes ved den drejelige arm 61, og det kontakttryk, som frembringes 25 ved den drejelige arm 62 kan fastlægges på simpel vis gennem det korrekte valg af understøtnings- og påvirkningspunkt for de respektive bladfjedre. Bladfjedermekanismen ifølge opfindelsen har også den fordel, at der kan frembringes afbrydere med indstillelige tærskelværdier med én og samme 30 bladfjederopbygning ved at påmontere andre drejelige arme, hvis understøtnings- og påvirkningspunkt for bladfjederen er placeret indbyrdes afvigende.

Som ses i fig. 9, og som det ligeledes er omtalt i førnævnte danske patentansøgning 7325/88 kan den ved opfin-35 delsen tilvejebragte bladfjedermekanisme simpelthen blive monteret på magnet sy s ternet, og det kan placeres som en enhed DK 170599 B1 23 i huset 59 i afbryderen, uden at fjedrene skal fastgøres specielt til huset 59, således at huset fortsat kan være tilvejebragt i en forholdsvis let konstruktion.

Fig. 10 viser for anskuelighedens skyld en udførelses-5 form af en manuelt styret afbryder ifølge fig. 8, hvori er vist en bladfjedermekanisme ifølge opfindelsen, således som f.eks. anskueliggjort i fig. 5c. Denne afbryder er omtalt i den tidligere nævnte danske patentansøgning 7325/88, som er indleveret samtidig med den foreliggende patentansøgning.

10 Når en sådan afbryder ikke er udformet til at afbryde en ubegrænset kortslutningsstrøm, men hvor denne kortslutningsstrøm i sin fulde størrelse løber gennem afbryderens kontaktstykker, indtil det øjeblik, hvor strømmen bliver begrænset og/eller afbrudt, skal kontaktstykkerne på denne afbryder 15 være i stand til at bære kortslutningsstrømmen i en udpeget (kort) periode. Dette kræver et stort kontakttryk, og dette krav kan på simpel vis opfyldes ved anvendelse af en bladfje-dermekanisme ifølge opfindelsen.

I fig. 10 indbefatter bladfjedermekanismen bladfje-20 deren 71 og støtterammen 72. En trådkonsol 73 er hængslet til den frie ende af bladfjederen 71, og den anden ende er hængslet til en kontaktblok 74. Kontaktblokken 74 bærer her det bevægelige kontaktstykke 75 i afbryderen, og er monteret således at den kan glide ved hjælp af en glider 76 i støtte-25 rammen 72's rammeåbning, og er forbundet med klemskruen 80. Det faste kontaktstykke 77 er placeret på rammesiden over for den frie ende af bladfjederen 71 i rammeåbningen på støtterammen, og er forbundet med klemskruen 81. Afbryderens hus danner bundpladen for den stive understøtning af støtte-30 rammen 72.

Hvis nu ved hjælp af den manuelt styrede knap 78 og den dertil fastgjorte arm 79 bladfjederen 71, som er bøjet opad og er i ikke aktiv tilstand, sammen med trådkonsollen 73 bevæges i retning af støtterammen 72, vil kontaktblokken 35 74 blive bevæget i retning mod det faste kontaktstykke 77, indtil begge kontaktstykker 75, 77 kommer i berøring med DK 170599 B1 24 hinanden. Hvis bladfjederen 71 nu presses endnu længere mod støtterammen 72, vil bladfjederen 71 bøjes yderligere, og vil derved udøve en yderligere kraft på de sluttede kontaktstykker. Som allerede tidligere nævnt vil en ringe udbøj -5 ning af bladfjederen 71 resultere i et stort kontakttryk, hvilket gør denne opbygning overordentlig egnet til førnævnte anvendelse.

Den viste opbygning, hvori bladfjederen 71 påvirker det bevægelige kontaktstykke over trådkonsollen 73, som 10 virker som en vægtstang, frembyder et antal fordele i forhold til en opbygning, hvor bladfjederen 71 direkte påvirker den bevægelige kontaktblok 74. Kontaktblokken 74 kan i den viste udførelsesform være tilvejebragt med små dimensioner, hvilke er en fordel for den kompakte opbygning. Herudover vil en 15 forholdvis lille vertikal kraft fra den manuelt påvirkede knap 78 muliggøre at udøve en forholdsvis stor horisontal virkende kraft på den bevægelige kontaktblok 74, hvilket især er af betydning i den foran nævnte anvendelse af afbryderen, for at holde afbryderen sluttet under kortslutnings-20 betingelser.

Den manuelt påvirkede afbryder 78 kan låses i den låsede stilling, og låsningen kan kun udløses automatisk under forud fastsatte betingelser. Naturligvis kan afbryderen også afbrydes på et hvilket som helst tidspunkt under anven-25 delse af den manuelt påvirkede knap 78. Angående yderligere detaljer i tilknytning til denne afbryders virkning henvises til den tidligere nævnte danske patentansøgning nr. 7324/88.

I fig. 11 er vist en anden udførelsesform af en fjedermekanisme ifølge fig. 2, hvori armen 82 udøver en lineær 30 bevægelse i stedet for en drejende bevægelse, og hvor bladfjederen også opfylder to fjederfunktioner. Dele i fig. 11, som opfylder samme funktioner, som i fig. 2, er angivet med samme henvisningsnumre. I den viste stilling danner bladfjederen 2 en vis vinkel med støtterammen 3. Den frie ende 7 35 på bladfjederen 2 er hængslet til armen 82 og fastholder armen i denne stilling. Hvis bladfjederen 2 bevæges i retning DK 170599 B1 25 mod støtterammen 3, vil armen 82 bevæges i retning mod rammekanten 8, eftersom enden 7 på bladfjederen bevæges i et styr 83, som er udformet som en fals, i armen 82. Ved sidefalse i armen 82 (ikke vist) som modsvarer de indvendige 5 sider i støtterammen 3, kan det sikres, at armen 82's bevægelse er retlinet i retning mod rammekanten 8, indtil armen hviler her imod. Gennem korrekt dimensionering vil bladfjederen 2 i denne stilling endnu ikke ligge fuldstændig i støtterammen 3's plan, og ved at presse bladfjederen 2 yder-10 ligere mod støtterammen er det muligt at udøve en vis kraft på rammekanten 8. Hvis den kraft, som har holdt bladfjederen 2 presset mod støtterammen 3 ophæves, vil armen 82 vende tilbage under påvirkning af fjedervirkningen til den viste stilling. Med én bladfjeder er således tilvejebragt to virk-15 ninger, nemlig kontakttryk og åbningskraft.

Bladfjederen med fastgørelsesrammen ifølge opfindelsen kan på simpel vis fremstilles fra flade fjederstrimler. Hertil kan fremstillingsfremgangsmåder, som sikrer en god tilvejebringelse af fjederegenskaberne, såsom f.eks. udstans-20 ning, udhugning, ætsning, udskæring med laserstråling eller ved gnistskæring anvendes.

Claims (22)

1. Bladf j edermekanisme (1) især til påvirkning af i det mindste ét legeme (9), som driver eller indbefatter ét eller flere kontaktstykker i elektriske afbrydere, med en 5 bundplade og i det mindste én bladfjeder (2) , som kan påvirke i det mindste et legeme, og hvor bladfjedermekanismen (1) indbefatter en støtteramme (3) i hvis rammeåbning (4) optages, støttet i den ene ende, i det mindste én bladfjeder (2) , medens der i rammeåbningen (4) mellem den fremspringende 10 frie ende (7) af bladfjederen (2) og kanten (8) af støtterammen (3) - placeret modsat denne ende (7) - kan placeres det i det mindste ene legeme (9) , som skal påvirkes ved fjedervirkningen, kendetegnet ved, at størrelsen af dette legeme (9) i rammeåbningen (4) er større, end af-15 standen mellem kanten (8) på støtterammen (3) og den frie ende (7) af den i det mindste ene bladfjeder (2), når denne sidste er placeret stort set i støtterammens (3) plan, hvilken støtteramme (3) af bundpladen er stift afstøttet.

2. Bladfjedermekanisme ifølge krav 1, kende- 20 tegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) i den ende, hvor den understøttes, er udformet i ét stykke med støtterammen (3) og rager fra denne ende ind i rammeåbningen (4) .

3. Bladfjedermekanisme ifølge krav 1, kende- 25 tegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) er understøttet således, at den kan udtages, i rammeåbningen (4) .

4. Bladfjedermekanisme ifølge krav 3, kende tegnet ved, at et støtteelement (33) til understøtning 30 af den i det mindste ene bladfjeder (2) således, at fjederen kan udtages, er placeret i rammeåbningen (4) mellem enden af den i det mindste ene bladfjeder (2) , som skal understøttes, og en yderligere kant - som er placeret over for denne ende-i støtterammen (3).

5. Bladfjedermekanisme ifølge krav 4, kende tegnet ved, at støtteelementet (33) er udformet som et 4 DK 170599 B1 yderligere legeme, som skal påvirkes ved fjedervirkningen.

6. Bladfjedermekanisme ifølge et eller flere af de foregående krav, som er tilvejebragt med i det mindste ét legeme, som skal påvirkes ved fjedervirkningen, kende- 5 tegnet ved, at i det mindste ét legeme indbefatter en arm (9) , som rager frem fra rammeåbningen (4) , og som kan udøve en drejebevægelse omkring den modstående kant (8) på støtterammen (3) , hvilken arm (9) kan tilvejebringe en sådan bøjning af den i det mindste ene bladfjeder (2) , at når 10 armen (9) bevæges mod fjedervirkningen ud over et overgangspunkt, (6) vendes fjedervirkningen på armen i en modsat retning, og den i det mindste ene bladfjeder (2) kan udøve en kraft på armen (9) i den modsatte bevægelsesretning.

7. Bladfjedermekanisme ifølge krav 6, kende-15 tegnet ved, at den del af armen (9) , som fastholdes mellem den frie ende (7) af den i det mindste ene bladfjeder (2) og den modstående kant (8) på støtterammen (3) på begge sider er tilvejebragt med kærve (10,11), hvori den frie ende (7) af den i det mindste ene bladfjeder (2) henholdsvis 20 kanten (8) på støtterammen (3) kan bringes i indgreb, medens påvirkningen af armen (9) ved den i det mindste ene bladfjeder (2) bestemmes ved afstanden mellem og placeringerne af kærvene (10,11).

8. Bladfjedermekanisme ifølge krav 6 eller 7, k e n-25 detegnet ved, at bladfjedermekanismen indbefatter to bladfjedre (28,29), som ligger på linie indbyrdes, og som forløber fra en fælles rammedel (3), hvor bladfjedrene (28,29) understøttes, på en sådan vis, at de frie ender af bladfjedrene (28,29) peger i indbyrdes modsatte retninger, 30 idet hver frie ende på de to bladfjedre (28,29) kan påvirke en egnet arm (31,32).

9. Bladfjedermekanisme ifølge krav 5, 6 eller 7, kendetegnet ved, at det yderligere legeme indbefatter en tilsvarende arm (33), idet afstanden mellem de 35 to arme (31,33) i rammeåbningen (4) er mindre, end længden af den i det mindste ene bladfjeder (2) , når denne er pla- DK 170599 B1 ceret stort set i støtterammens (3) plan.

10. Bladfjedermekanisme ifølge krav 8 eller 9, k e n-detegnet ved, at armene (31,33) rager ud i samme retning fra rammeåbningen (4).

11. Bladfjedermekanisme ifølge krav 8 eller 9, k e n- detegnet ved, at armene (31,33) rager ud i modsatte retninger fra rammeåbningen (4).

12. Bladfjedersystem ifølge et eller flere af kravene 1-5, tilvejebragt med i det mindste ét legeme, som skal 10 påvirkes ved fjedervirkningen, kendetegnet ved, at det i det mindste ene legeme (82) er hængslet til den frie ende (7) af den i det mindste ene bladfjeder (2) , og er bevægelig i en retning vinkelret på støtterammens (3) modstående kant (8).

13. Bladfjedersystem ifølge krav 12, kendeteg ne t ved, at det i det mindste ene legeme (82) under påvirkning af den i det mindste ene bladfjeder (2) kan indtage en første stilling, hvori legemet (82) er fjernet fra den modstående kant (8) på støtterammen (3) , og en anden stil-20 ling, hvori legemet (82) hviler under f jedertryk mod den modstående kant (8) på støtterammen (3).

14. Bladfjedermekanisme ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) er udformet rektangulært.

15. Bladfjedermekanisme ifølge et eller flere af de foregående krav 1-13, kendetegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (26,26') er udformet bredere i i det mindste den støttede ende.

16. Bladfjedermekanisme ifølge krav 15, kende-30 tegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (26,26') er udformet som et trapez.

17. Bladfjedermekanisme ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) er udformet med flere fjederstrim- 35 ler (26,26'), som er indbyrdes forbundne i den ene ende.

18. Fremgangsmåde ved fremstilling af bladfjeder- *»c DK 170599 B1 mekanisme ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) og støtteramme (3) er udformet ved udstansning eller prægning af et bånd af fjedermateriale.

19. Fremgangsmåde ved fremstilling af bladfjeder mekanisme ifølge krav 18, kendetegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) og støtterammen (3) er udformet ved gnistskæring fra et bånd af fjedermateriale.

20. Fremgangsmåde til fremstilling af bladfjeder-10 mekanisme ifølge krav 18, kendetegnet ved, at den i det mindste ene bladfjeder (2) og støtterammen (3) er udformet ved ætsning af et bånd af fjedermateriale.

21. Bladfjedersammensætning til anvendelse med en bladfjedermekanisme ifølge et af kravene 1-17, kende- 15 tegnet ved at indbefatte en støtteramme (3;21;23;27;72) med i det mindste én bladfjeder (2;22,-24,-25,-28;29;71) .

22. Elektrisk afbryder med en bladfjedermekanisme ifølge et af kravene 1-17.