DK166374B - Fremgangsmaade til formering af begonie-arter - Google Patents

Description

DK 166374 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til formering og dyrkning af bambuslignende og trælignende arter, og hybrider og mutanter deraf, af den botaniske slægt Begonia.

5 Denne fremgangsmåde gør det muligt at - opnå planter med nye former af de pågældende arter, - opnå planter med standardiseret højde, - opnå planter, som blomstrer oftere og tidligere, og som bærer flere blomster, 10 - opnå energibesparelser, idet mere end 50% af dyrkningen kan udføres i varme egne, og - reducere distributionsomkostningerne og lette transporten (yderst anvendelig til postordresalg).

Bambuslignende, trælignende og busklignende arter, som ofte 15 stammer fra Andesbjergene, og/eller hybrider deraf kan nå overraskende højder (2-3 meters højde, jfr. fig. 1).

De bambuslignende og trælignende Begoniaarter formeres ved stiklinger ligesom mange arter, hvis kønnede formering er vanskelig eller giver et lavt udbytte.

20 Stiklingerne dannes ud fra græsagtige plantedele med en længde på 5-10 cm, som i almindelighed kaldes græslignende begyndelsesstiklinger (fig. 2a), stiklinger med ét (fig.

2b) eller to (fig. 2c) stængelled. Disse stiklinger har et tværsnit på 5-6 mm. Under sædvanlige dyrkningsbetingelser 25 formerer enhver fagmand planterne på denne måde.

Efter rodfæstelse nederst kan den således dannede unge plante omplantes i en potte eller på friland (fig. 3a og 3b). Denne plantes forgrening og vækst fører den i løbet af nogle måneder til en maksimal højde på 20-50 cm. De grene, 30 som bæres af begyndelsesstiklingen, gør det ikke muligt hurtigt at få en plante med begyndelseshøjden (2 m) .

2

DK 166374 B

Dette kan kun lade sig gøre (fig. 4) efter fremkomsten af rodskud (a) nederst på planten (b), hvilket under vore klimabetingelser kræver næsten ét års dyrkning. Disse rodskud danner rør, som alt efter dyrkningsbetingelserne 5 kan nå en højde på over 3 m.

Blomstringen sker først efter veddannelse til træ, først på de små grene, der dannes nederst på begyndelsesstiklingen (fig. 4c).

Blomstring sker først på rørene, når de har nået en vis 10 modenhed (levetid 4-6 måneder).

Høje, blomstrende planter dyrkes meget lidt, om overhovedet, er meget langsommelige at producere og kræver i vort klima megen energi, selv i drivhuse.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til 15 formering og dyrkning af bambuslignende og trælignende arter, og hybrider og mutanter deraf, af den botaniske slægt Begonia, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der som formeringsmateriale anvendes stykker af forved-dede og modne rør med akselknopper.

20 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i at anvende forveddede stængler med betydeligt tværsnit, som i almindelighed kaldes rør, som plantemateriale til formering og reproduktion i stedet for de sædvanligvis anvendte rankebærende dele med lille tværsnit.

25 Allerede ved forvedning og modning af rørene afskæres disse, frigøres for deres blade og skæres i stykker, der kan have en længde på fra nogle få centimeter til tre meter, afhængig af den ønskede størrelse af den fremtidige plante. Gennemskæringen foretages altid mellem to led.

30 Efter forvedningsstadiet, som svarer til fremkomsten af de første blomster på rørene, har røret sædvanligvis den ønskede modenhed.

3

DK 166374 B

Ud fra denne tilstand betinger valget af den alder, ved hvilken rørene plukkes, den fremtidige form af planten. Fx passer et meget gammelt rør bedre til at danne et træ med stamme, og et ungt rør passer bedre til at danne en søjle.

5 På et gammelt rør er det faktisk vanskeligt at genoplive det sovende meristemvæv på akselknopperne, hvis disse altså forekommer.

De som ovenfor beskrevet vundne rør eller rørstykker kan lagres i adskillige måneder under sædvanlige lagringsbe-10 tingelser for frugt og vegetabilier (fx i et koldt rum ved 4° C) uden at ændre rodfæsteisen. Rørene kan let pakkes og transporteres.

På et tidspunkt, som kan ligge flere måneder efter høsten, kan rørene plantes for at slå rod. Til dette formål be-15 skæres stykkerne, dvs. at man skærer den øverste del af røret i højde med et øje (knop) og en smule skråt.

Den nederste del skæres 1 cm fra leddet. Snittene skal være ubeskadigede og udføres således, at røret ikke knuses.

På den del af røret, som skal ned i jorden, bortskæres 20 knopperne eller det sovende meristemvæv i højde med træoverfladen, således at man fuldstændigt eliminerer forplantningslaget, som ville danne knopper, der igen ville give jordstængellignende stængler.

På denne måde elimineres enhver mulighed for tilbagevenden 25 til en buskagtig fremtræden, og den trælignende form bevares med sikkerhed.

Efter beskæring af stykkerne plantes røret i jorden i en dybde på mindst 5 cm. Rørene skal plantes i den rigtige retning. Øjet skal befinde sig oven over og i vertikal 30 retning i forhold til bladarret på bladstilken, som blev taget af ved høsten.

DK 166374 B

4

Rodfæsteisen af disse rør sker uden vanskelighed. For visse arter fremskyndes rodfæsteisen ved befugtning af den del, som er gravet ned, i væksthormoner for rodfæstelse, fx valgt blandt auxiner og cytokininer eller blandinger deraf.

5 For at fremme rørets rodfæstelse og give en god forankring i jorden fjernes barkvævet på langs i en højde af 3-4 cm og en bredde på 3-7 mm på to eller tre steder, som er omhyggeligt fordelt i lige stor afstand.

Denne fremgangsmåde muliggør rodfæstelse ved overfladen og 10 stabilitet hos røret ved hjælp af overfladerødderne uden at forhindre den naturlige, mere dybtgående forankring og rodfæstelse, som sker i niveau med snittet i røret.

Højden af den plante, som er opnået ved den ovenfor beskrevne formeringsmetode, bestemmes fra begyndelsen af 15 rørets højde. Dette er en træstamme, som ikke har apikalt meristemvæv, og som er forveddet og derfor ikke kan vokse mere. Røret eller det oprindelige rørstykke bevarer, når først det er høstet og plantet ud igen som beskrevet ovenfor, sin begyndelseshøjde. Det er kun akselknopperne, som 20 giver planten en ny højde eller form. Imidlertid giver de akselknopper, som stammer fra et modent rør, aldrig anledning til et nyt rør i den øverste del af planten. Disse akselknopper giver altid mange fine, rankebærende stængler (sekundært træ), hvis udseende ofte er let hængende.

25 Disse sekundære træer er frugttræer og bærer mange blomster.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde muliggør standardisering af planterne. Hvis alle rørene fx skæres i stykker på 50 cm, vil alle de planter, som stammer herfra, få samme 30 størrelse under identiske dyrkningsbetingelser.

Blomstringen indtræder tidligt hos de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen vundne planter. Røret giver akselknopperne en del af sin modenhed, hvorved en foryngelse undgås.

DK 166374 B

5

Modningen af en plantes primære væv giver de sekundære væv, som findes nedenfor, en større evne til at blomstre, hvilket er et velkendt fænomen for fysiologer.

Akselknopperne forårsager sekundære forgreninger, hvis 5 størrelse og mekaniske (snit ved roden af stænglerne) eller kemiske ("off shoot") afnipninger gør det muligt at få alle mulige former for en given størrelse af udgangsrøret. Man kan fx også få flade, espalier formede, omvendt kegleformede eller kaskadeformede udformninger.

10 Fig. 5 og 6 viser som et eksempel udseendet af planter, som svarer til et rør på ca. 50 cm (fig. 5) og rør på 1,2 m og 50 cm (fig. 6).

Det rør, som er genstand for den foreliggende opfindelse, kan tjene som podestamme for enhver botanisk Begoniaslægt, 15 hvilket dækker alle arter og varianter af Begoniefamilien.

Podning ved knoppodning, ved spaltepodning, ved en skråt afskåret kant, ved parring, foroven, etc. gør det muligt at fastlægge og fuldkommengøre planternes form. Til dette formål podes der på den valgte rørstamme et øje, dvs. en 20 knop, som man påfører på det forinden præparerede rør.

Den ved den beskrevne fremgangsmåde vundne plante er meget modstandsdygtig over for tørke, kulde ned til lec og varme op til 45°C, og den er velegnet til dekoration af moderne lejligheder og verandaer.

25 Formeringsfremgangsmåden reproducerer den således formerede variant helt identisk. Den gør det derfor muligt at opfylde gartneriindustriens behov.

0·

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til formering og dyrkning af bambuslignen-de og trælignende arter og hybrider og mutanter deraf af den botaniske slægt Begonia. 5 kendetegnet ved, at der som formeringsmateriale anvendes stykker af forveddede og modne rør med akselknopper.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rørene straks efter forved-10 ning og modning afskæres, frigøres for deres blade og skæres ud i stykker, hvis længde svarer til den ønskede plantes højde.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det indledende snit i rørene 15 foretages mellem to led.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at rørene efter at være blevet skåret i stykker og efter eventuel lagring anbringes i 20 jorden efter beskæring af snittet i nærheden af leddet.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den del, der skal anbringes i jorden, i forvejen er bragt i kontakt med væksthormoner for rodfæstelse.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at rodfæstelseshormonerne er valgt blandt auxiner og cytokininer og blandinger deraf.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, 30 kendetegnet ved, at barkvævet fjernes på langs DK 166374B på den del, der skal anbringes i jorden, for at fremme rodfæsteisen ved overfladen.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, 5 kendetegnet ved, at de sovende knopper eller det sovende meristemvæv i højde med træoverfladen fjernes på den del, der skal anbringes i jorden.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, 10 kendetegnet ved, at planten efter anbringelse i jorden behandles med et produkt, som forhindrer dannelse af rodskud.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, 15 kendetegnet ved, at der efter rodfæsteisen udføres podning af rørstammerne med en anden variant af begoniefamilien.