DK166229B - Ventilationssystem - Google Patents

Description

i

DK 166229B

Den foreliggende opfindelse angår et ventilationssystem omfattende en luftindblæsningskilde og en luftudsugningskilde, som er forbundet med rum eller zoner, der skal ventileres, hvor et første spjæld er indkoblet mellem udsugningskilden og en udsugningskanal, som er forbundet med rummet/rummene eller zonen/zonerne, og et andet spjæld er indkoblet mellem indblæsningskilden og en indblæsningskanal, som er forbundet med rummet/rummene eller zonen/zonerne.

I ventilationssystemer af forskellig art, såsom luftkonditionerings-og udsugningssystemer i arbejdslokaler, opholdsrum, laboratorier o.s.v., kræves der indblæsning og udsugning af tilnærmelsesvis lige store, men varierende luftmængder for at opretholde luftbalancen i rummene eller "zonerne", der kan omfatte flere lokaler, rum, skabe o.s.v.

I luftkonditioneringssystemer indblæses der således luft med en ønsket temperatur gennem regulerbare indblæsningsarmaturer, idet luftmængden styres af rumtemperaturregulatorer i afhængighed af behovet for luft, hvilket oftest vil sige behovet for køling. I et kendt luftkonditioneringssystem forsyner en fælles trykstyret indblæsningskanal de enkelte indblæsningsarmaturer, og udsugningen fra de enkelte rum sker fra en ikke trykstyret kanal. Når der kun er tale om små luftmængder, er det ofte ikke nødvendigt at styre udsugningsluftmængden præcist i de enkelte rum. Ved hjælp af ensartet styrede spjæld i indblæsningen og udsugningen er det imidlertid kun muligt at drøvle de samlede indblæsnings- og udsugningsluftmængder således, at udsugningsluftmængden bliver nogenlunde den samme som indblæsnings!uftmængden. En præcis luftmængdestyring med enten overtryk, undertryk eller luftbalance kan derimod ikke opnås med den kendte konstruktion. 1 laboratorier og andre rum, hvor arbejdsprocesser kræver luftudsugning fra stinkskabe og fra afgrænsede arbejdspladser i rummet og eventuelt generel udsugning fra rummet, er det bl.a. af sikkerhedsmæssige grunde vigtigt at kunne styre lufthastigheden i udsugningen og trykforholdene eller luftbalancen i rummet. Da der kan være behov for meget betydelige luftmængder i udsugningen, og da luften tages fra rummet, er der brug for en til udsugningen tilnærmelsesvis svarende luftindblæsning i rummet for at opretholde den nævnte

DK 166229B

2 luftbalance, idet uønskede store over- eller undertryk kan medføre stærke trækgener i tilstødende rum, korridorer, elevatorskakte osv. og vanskeliggøre åbning og lukning af døre og vinduer. Det kan dog i visse situationer være ønskeligt at arbejde med et mindre over-• 5 eller undertryk i rummet.

Afhængigt af de arbejdsprocesser, der udføres i stinkskabene eller laboratoriet i øvrigt, er de krævede udsugningsluftmængder meget stærkt varierende, og der er derfor naturligvis behov for at kunne 10 regulere såvel de samlede udsugnings- som indblæsningsluftmængder inden for et stort interval og samtidigt.

Hvis der kun er tale om et enkelt udsugningssted, f.eks. et stinkskab, kan en tilsluttet udsugningsventilator og en indblæsningsven-15 tilator styres direkte fra skabet ved hjælp af lågepositionsfølere eller af lågen regulerede potentiometre, som trinvist eller kontinuerligt regulerer de pågældende ventilatorer i afhængighed af lågeåbningen. Sådanne følere kan også anvendes til at omskifte reguleringsspjæld i udsugningen og indblæsningen mellem flere 20 stillinger.

Er der derimod tale om flere stinkskabe og/eller andre udsugningssteder, som har en fælles udsugningskilde, er ovennævnte løsning ikke anvendelig. Man kan da f.eks. ved hjælp af indstillelige spjæld 25 regulere udsugningsluftmængden de enkelte steder, men dette medfø rer, dels at det til rådighed værende trykfald på et givet udsugningssted vil variere afhængigt af luftforbruget ved de andre steder, og dels at spjældene på tidspunkter med stort samlet luftforbrug vil skulle optage det hertil svarende meget store trykfald 30 ved udsugningssteder med lille forbrug på det pågældende tidspunkt.

Dette er spjældene normalt ikke i stand til i praksis, men det ville bl.a. også medføre store støjproblemer.

For at undgå udslip af giftige luftarter osv. fra stinkskabe eller 35 punktudsug må lufthastigheden ikke blive for lille, når skabslågen åbnes, eller andre udsugningssteder benyttes. Omvendt vil en for stor lufthastighed, når skabslågen delvis lukkes, eller når andre udsugningssteder standses, ligeledes være uakceptabel. De forskellige stinkskabe eller punktudsug eller andre udsugningssteder i

DK 166229 B

3 rummet må således ikke kunne influere på hinanden selv ved meget store variationer i den krævede samlede udsugningsluftmængde.

Man kunne forestille sig at basere reguleringen af udsugnings- og 5 indblæsningsluftmængderne på en måling af lufttrykket i rummet eller rummene, men dette er ikke praktisk muligt, da der er tale om særdeles små trykdifferenser mellem rummet eller rummene og omgivelserne, især i tilfælde af at en dør eller et vindue åbnes.

10 Ved at måle den totale luftmængde i udsugningen vil det være muligt korrekt at indstille indblæsningsluftmængden og derved opnå den ovennævnte luftbalance i rummet. Måling af luftmængde pr. tidsenhed (m/h) sker normalt ved trykmåling over måleblænder. Et eksempel herpå er vist i EP-A1 040086. Da trykfaldet over en måleblænde er 15 proportionalt med kvadratet på luftmængden pr. tidsenhed, og da der ved anvendelse af f.eks. stinkskabe og andre udsug som tidligere nævnt er tale om meget store luftmængder og luftmængdevariationer, f.eks. fra en meget lille værdi, når skabslågen er næsten lukket, til f.eks. en tyve gange større værdi, når lågen er åbnet til 20 arbejdsstillingen, er måleblænder uegnede til at give blot nogenlunde korrekte måleværdier over hele det krævede variationsområde af trykfaldet. Der er således tale om den samme begrænsning i anvendelsen som ved reguleringsspjæld, og hvis de skulle anvendes over et så stort reguleringsområde, som det er påkrævet, ville det medføre 25 helt uakceptable energitab ved stort luftmængdebehov.

Fra WO-A 90/08293 kendes et luftkonditioneringssystem, hvor indstillelige lufttilgangs- og afgangsspjæld styres vha. en computer efter forudfastlagte styreprogrammer på grundlag af bl.a. tryk- og 30 temperaturmålinger, spjældpositionssignaler og luftmodstandskoeffi cienter. Bortset fra at målefølere i luftkanaler almindeligvis ikke fungerer korrekt i længere tid, bl.a. som følge af tilsmudsning, kræver dette kendte system en kompliceret elektronik, ligesom det er driftsmæssigt kompliceret og derfor let udsat for fejl og forstyr-35 reiser.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et ventilationssystem af den indledningsvis angivne art, som er i stand til at opfylde de ovennævnte behov under undgåelse af de angivne

DK 166229B

4 ulemper ved den kendte teknik, og ifølge opfindelsen opnås dette ved, at det første og andet spjæld er identisk ens, at det ene spjæld er styret af en første regulator, som er indrettet til at holde trykket tilnærmelsesvis konstant i den til det pågældende 5 spjæld sluttede kanal, at de to spjæld er styret således, at deres åbninger altid er ens, og at et tredie spjæld er indkoblet i serie med det andet af de to spjæld og styret i afhængighed af forskellen mellem trykfaldene over det ene og det andet spjæld.

10 Idet der således anvendes identiske reguleringsspjæld på udsugnings-og indblæsningssiden, som altid indtager samme åbningsgrad, vil indblæsningen/udsugningen let kunne bringes til at følge udsugnin-gen/indblæsningen i det ønskede omfang, idet det tredie spjæld da kun skal regulere på forskellen mellem de to trykfald, hvilken 15 forskel indstilles til en værdi på nul eller forskellig fra nul afhængigt af, hvilken luftbalancetilstand der ønskes i rummet. Ved at opretholde et konstant tryk i udsugningskanal en er det endvidere muligt umiddelbart at koble flere udsugningssteder, stinkskabe, punktudsug og grundudsug til udsugningskanalen, uden at de influerer 20 på hinanden. Opfindelsen medfører endvidere, at der kan arbejdes med relativt små trykfald over de enkelte spjæld, hvorfor de er i stand til at foretage en korrekt regulering inden for deres normale arbejdsområde.

25 Ved en udføre!sesform for ventilationssystemet til luftkonditione ring, hvor indblæsningsluften tilføres indblæsningsarmaturer, som er styret af rumregulatorer, regulerer en trykregulator ifølge opfindelsen på i og for sig kendt måde det andet spjæld således, at trykket i indblæsningskanalen holdes tilnærmelsesvis konstant.

30

Ved en udførelsesform for ventilationssystemet til udsugning fra stinkskabe og andre udsugningskrævende steder er stinkskabet eller -skabene og de udsugningskrævende steder ifølge opfindelsen forbundet til udsugningskanalen, en trykregulator regulerer det første 35 spjæld således, at trykket i udsugningskanalen holdes tilnærmelsesvis konstant, og indblæsningskanalen er forbundet med rummet, hvori stinkskabet eller -skabene og de udsugningskrævende steder findes.

En hensigtsmæssig udførelsesform for ventilationssystemet ifølge

DK 166229B

5 opfindelsen er ejendommelig ved, at en tryktransmitter er indkoblet over det ene spjæld for at måle trykfaldet over dette og dermed ved en given spjældåbning udsugningsluftmængden i udsugningskanalen henholdsvis indblæsningsluftmængden i indblæsningskanalen, og at en 5 anden trykregulator er indkoblet over det andet og tredie spjæld, hvilken anden regulator er koblet til tryktransmitteren og indrettet til dels at måle trykfaldet over det andet spjæld og dermed ved en given spjældåbning indblæsningsluftmængden henholdsvis udsugningsluftmængden og dels at regulere det tredie spjælds åbning i afhæn-10 gighed deraf og i afhængighed af signalet fra tryktransmitteren.

Denne konstruktion er fordelagtig ved, at spjældene foruden at udføre reguleringen også kan anvendes som måleblænder på grund af de relativt begrænsede, men varierende trykfald over dem.

15 Den anden regulator kan ifølge opfindelsen være manuelt indstillelig, således at forholdet mellem udsugnings- og indblæsningsluft-mængderne kan indstilles, hvorved man er i stand til at vælge mellem fuldstændig neutral luftbalance eller et over- eller undertryk i rummet.

20

Ved en særligt fordelagtig udførelsesform ifølge opfindelsen er spjældene pneumatiske, og det første og andet spjælds trykluftforbindelser er sammenkoblet. Herved til sikres det på yderst simpel måde, at der altid er en fuldstændigt ens åbning af spjældene.

25

Ifølge opfindelsen kan hvert stinkskab være forbundet med udsugningskanalen over et regulerbart spjæld, som er styret af en regulator med én i en åbning i skabet anbragt lufthastighedsføler. Da systemet kan arbejde med et forholdsvis begrænset, men konstant tryk 30 i udsugningskanalen, kan spjældet uden vanskelighed behandle de varierende luftbehov afhængigt af lågeåbningens størrelse. Lufthastighedsføleren afføler fronthastigheden i åbningen, uanset hvor føleren er placeret, og uanset om lågeåbningen måtte blive delvis blokeret af laboranten eller af andre grunde. Der til sikres således 35 altid den ønskede fronthastighed i skabets åbning ved hjælp af regulatoren, som kan være indstillelig. Indflydelse fra andre udsugningssteder er som tidligere nævnt udelukket, da hvert stinkskab er en selvstændig reguleringskreds.

DK 166229 B

6

For at opnå en hurtig og uafhængig verificering af udsugningens funktion kan en yderligere lufthastighedsføler være anbragt i en anden åbning i skabet, hvilken føler er koblet til et elektrisk overvågningskredsløb, som er indrettet til at afgive et synligt 5 og/eller hørbart signal, der indikerer lufthastigheden.

Ifølge opfindelsen kan et lyspanel i form af en lyskurv med grønne, gule og røde lamper være koblet til overvågningskredsløbet og indrettet til at indikere lufthastighedens størrelse. Herved bliver 10 laboratoriepersonalet alarmeret på en velkendt og i en nødsituation sikker måde.

Ved en yderligere udførelsesform for udsugningssystemet ifølge opfindelsen er en i tryklufttilførslen til det pneumatiske spjæld 15 foran stinkskabet indkoblet trevejsventil forbundet med det elektriske overvågningskredsløb og indrettet til, når den af den yderligere føler aftastede lufthastighed underskrider en bestemt værdi, at omskiftes til en stilling, hvor trykket fjernes fra spjældet, således at dette åbnes maksimalt. Herved udnyttes den særlige fordel 20 ved det pneumatiske spjæld, at det selv går til maksimalt åben stilling ved et svigt i trykluftforsyningen. Endvidere udnyttes overvågningssystemet samtidigt som aktivt sikkerhedssystem, hvis reguleringssystemet skulle svigte.

25 For at sikre at overvågningssystemet altid giver korrekt indikation af lufthastigheden ind i skabet, er den yderligere lufthastighedsføler ved en udførelsesform for systemet ifølge opfindelsen retningsafhængig, idet dens føleelement er afskærmet mod skabets indre af en plade, som hindrer en udadrettet luftstrøm i at påvirke 30 føleren. En sådan udadrettet luftstrømning kan forekomme i tilfælde af en varm proces i skabet uden fornøden luftudsugning.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 35 fig. 1 viser en udførelsesform for et luftkonditioneringssystem i følge opfinde!sen, fig. 2 et diagram over en udførelsesform for et luftudsugnings- og

DK 166229B

7 indblæsningssystem ifølge opfindelsen til et rum med flere stinkskabe og andre udsugningssteder, og fig. 3 et stinkskab med skematisk viste regulerings- og over-5 vågningssystemer ifølge opfindelsen.

På tegningen viser fig. 1 et rum eller en zone 55 omfattende flere rum, hvori luften skal konditioneres. Fra en indblæsningskilde 51 i form af en til en indblæsningsventilator sluttet indblæsningshoved-10 kanal føres luften gennem et pneumatisk spjæld 56 til en indblæs-ningskanal 57, som er fælles for alle indblæsningssteder 60 i zonen 55. Indblæsningsstederne, der som vist kan være i form af motoriserede indblæsningsarmaturer 60, reguleres af rumtemperaturregulatorer 61 i afhængighed af behovet for luft. I moderne, vel i soleret, tæt 15 byggeri er der normalt tale om indblæsningsluft med undertemperatur for opnåelse af en nødvendig køling.

En udsugningskilde 52 i form af en udsugningshovedkanal er over pneumatiske spjæld 53,59 forbundet med en udsugningskanal 54, der 20 suger luften ud fra zonen 55 gennem udsugningssteder 62.

En kanal tryksregulator 58, der som vist måler på trykket i kanalen 57 og trykket i zonen 55, tilføres trykluft over en ledning 63 og styrer i afhængighed af de målte tryk spjældet 56 over en trykluft-25 forbindelse 64, således at der altid tilnærmelsesvis opretholdes konstant, men indstilleligt tryk i indblæsningskanalen 57.

Spjældet 56 anvendes foruden til at regulere trykket i kanalen 57 også som en måleblænde, idet en tryktransmitter 19 over slanger 19A 30 og 19B måler trykfaldet over spjældet 56. Tryktransmitteren 19 får tilført trykluft over en ledning 20 og afgiver over en ledning 21 et udgangssignal i afhængighed af den målte trykforskel over spjældet 56.

35 Signalet på ledningen 21 overføres til en anden trykregulator 22, som over måleslanger 23 og 24 måler trykfaldet over det pneumatiske spjæld 53, der er fuldstændigt identisk med spjældet 56 på indblæs-ningssiden, og som styres af regulatoren 58 på samme måde, således som det fremgår af fig. 1. De to spjæld er altså altid åbnet

DK 166229 B

8 nøjagtigt lige meget.

Regulatoren 22, der over en ledning 27 forsynes med trykluft, er indrettet til over en trykluftforbindelse 28 at styre et yderligere 5 pneumatisk spjæld 59 i afhængighed af forskellen mellem de målte trykfald over de kombinerede måleblændespjæld 53 og 56. Da disses åbninger som nævnt altid er ens, vil de indblæste og udsugede luftmængder være lige store, hvis trykfaldet over dem er ens. Spjældet 59, der er indkoblet mellem udsugningshovedkanalen 52 og 10 spjældet 53, sørger derfor ved luftbalance i zonen 55 for, at der gennem spjældet 53 udsuges nøjagtigt samme luftmængde, som der totalt indblæses gennem alle indblæsningsarmaturer 60. Trykregulatoren 22 kan være indstillelig, således at der i zonen 55 kan opretholdes et under- eller overtryk ved udsugning af mere hen-15 holdsvis mindre luft, end der indblæses.

I diagrammet i fig. 2 er vist en udsugningskilde 1 i form af en til en ikke vist udsugningsventilator sluttet hovedkanal, som eventuelt indgår i et større luftkonditioneringsanlæg i en bygning. En ti 1 -20 svarende til en ikke vist indblæsningsventilator sluttet indblæs-ningskilde 2 er vist som en indblæsningshovedkanal.

Over et pneumatisk spjæld 3 er en udsugningskanal 4 forbundet med hovedkanalen 2. Udsugningskanalen 4 er fælles for alle udsugnings-25 steder i et rum 5. I fig. 2 er således vist tre stinkskabe 6, et grundudsugningssted 7 og et punktudsug 8, som alle er forbundet med kanalen 4. Det vil forstås, at der kan forefindes et hvilket som helst antal af de forskellige udsugningssteder.

30 Stinkskabene 6 er tilsluttet den fælles udsugningskanal 4 over et pneumatisk spjæld 9, som er styret af en regulator 10 på hvert skab således som forklaret nærmere nedenfor. Grundudsuget 7 og punktudsuget 8 er koblet til udsugningskanalen 4 over et simpelt on-off spjæld 11 henholdsvis 12. Der er i figuren endvidere vist et indre-35 guleringsspjæld 13 i tilslutning til punktudsuget for én gang for alle at indstille luftmængden hertil.

På tilsvarende måde som fig. 1 viser fig. 2 endvidere en kanal -tryksregulator 14, der som vist måler på trykket i kanalen 4 og

DK 166229 B

9 rumtrykket via tilslutningsslanger 15 henholdsvis 16. Regulatoren 14 tilføres trykluft over en ledning 17 og styrer i afhængighed af de målte tryk spjældet 3 over en tryk!uftforbindel se 18. Regulatoren er således indrettet, at der altid opretholdes et konstant, indstille-5 ligt tryk i udsugningskanalen 4.

Spjældet 3 anvendes foruden til at regulere trykket i kanalen 4 også som en måleblænde, idet en tryktransmitter 19 over slanger 19A og 19B måler trykfaldet over spjældet 3. Tryktransmitteren 19 får 10 tilført trykluft over en ledning 20 og afgiver over en ledning 21 et udgangssignal i afhængighed af den målte trykforskel over spjældet 3.

Signalet på ledningen 21 overføres til en anden trykregulator 22, 15 som over måleslanger 23 og 24 måler trykfaldet over et pneumatisk spjæld 25, der er fuldstændigt identisk med spjældet 3 på udsugningssiden og forbundet med dette over en trykluftslange 26, således at de to spjæld altid er åbnet nøjagtigt lige meget. Fra spjældet 25 føres indblæsningsluften gennem en indblæsningskanal 43 til rummet 20 5.

Regulatoren 22, der over en ledning 27 forsynes med trykluft, er indrettet til over en trykluftforbindelse 28 at styre et yderligere pneumatisk spjæld 29 i afhængighed af forskellen mellem de målte 25 trykfald over de kombinerede måleblændespjæld 3 og 25. Da disses åbning altid er ens, vil de udsugede og indblæste luftmængder være lige store, hvis trykfaldet over dem er ens. Spjældet 29, der er indkoblet mellem indblæsningshovedkanalen 2 og spjældet 25, sørger ved luftbalance i rummet 5 for, at der til spjældet 25 tilføres 30 nøjagtigt samme luftmængde, som der totalt udsuges fra alle til sluttede udsugningssteder 6,7 og 8. Trykregulatoren 22 kan være indstillelig, således at der i rummet kan opretholdes et under-ell er overtryk ved tilførsel af mindre henholdsvis mere luft, end der udsuges.

35 I fig. 3 er vist et stinkskab 6 med et reguleringssystem og et overvågningssystem. Ved 9 og 10 er vist det forannævnte pneumatiske spjæld og den tilhørende regulator. Skabets åbning 30 er vist delvis lukket af en låge 31. Den ved udsugning gennem spjældet 9 optrædende

DK 166229B

10 lufthastighed i lågeåbningen forekommer også ved åbninger andre steder i skabet. Der er således vist en pneumatisk lufthastigheds-føler 32 anbragt i en åbning 33 i skabets overside. Denne føler er forbundet med regulatoren 10, som i afhængighed af den målte luft-5 hastighed fører trykluft fra en trykluftledning 34 til spjældet over en styreledning 35 for at styre dette, således at der altid opretholdes en konstant værdi, som dog er indstillelig på regulatoren 10.

Det i fig. 3 viste overvågningssystem omfatter en i en boring 36 i 10 skabets overside anbragt lufthastighedsføler 37, som har et elektrisk føleelement 38, der i retning ind mod skabets indre er afskærmet af en plade 39, så at det ikke vil kunne påvirkes af en eventuel udadgående luftstrømning i tilfælde af svigt af udsugningssystemet. Denne føler 37, der ligesom føleren 32 kunne være 15 anbragt andre steder på skabet, måler ligesom føleren 32 og helt uafhængigt af denne hastigheden i skabsåbningen 30 uanset denne åbnings størrelse, og uanset om åbningen tildækkes mere eller mindre af laboranten eller på anden måde.

20 Føleren 37 er forbundet med et elektrisk overvågningskredsløb 40, der i afhængighed af den målte lufthastighed i skabet afgiver elektriske signaler dels til en lys- og lydindikator 41 anbragt på skabet 6 og dels til en i trykluftledningen 35 til reguleringsspjældet 9 indkoblet trevejsventil 42, som ved et signal fra kreds-25 løbet 40 omskiftes fra den på tegningen viste stilling til en anden stilling, hvor ledningen 35 til spjældet 9 forbindes med atmosfæren, således at spjældet går til sin maksimalt åbne stilling for umiddelbart at opnå maksimal udsugning. Dette signal til hurtig åbning af spjældet afgives af kredsløbet 40, når lufthastigheden kommer 30 under en fastsat værdi, hvor der kan være fare for udslip fra skabet.

Lys- og lydindikatoren 41 er udformet som en lyskurv med grønne, gule og røde lamper, hvor den eller de grønne lamper lyser, når 35 lufthastigheden er på en korrekt sikker værdi. Hvis hastigheden falder, vil efterhånden de gule og røde lamper tændes som indikation for, at der kan være tale om farligt lave lufthastigheder.

Som eksempel anses en lufthastighed på ca. 0,5 m/s for passende i

DK 166229 B

11 lågeåbningen i et stinkskab, og de gule og røde lamper kan da tændes ved hastigheder på 0,4 og 0,2 m/s. Lydsignalet kan udløses ved den hastighed, hvor enten de gule eller røde lamper tændes, og trevejsventilen kan omskiftes ved en af disse hastigheder.

5

Det vil således ses, at der med de uafhængige regulerings- og overvågningssystemer er opnået en meget stor sikkerhed ved laboratoriearbejdet, da udsugningshastigheden ved alle udsugningssteder kan opretholdes konstant, uanset hvad der foregår ved de andre 10 udsugningssteder. Det vil bemærkes, at der ved grundudsuget 7 og punktudsuget 8 ikke kræves reguleringsspjæld, eftersom udsugningsluftmængden er konstant på grund af det konstante tryk i den fælles udsugningskanal 4.

15 Det skal bemærkes, at medens lågepositionsfølere ved nogle af de kendte stinkskabe er anbragt i frontåbningen, er denne ved det her omhandlede stinkskab fuldstændig friholdt, idet de nævnte lufthastighedsfølere anbringes på skabets overside eller sidevægge. Det skal endvidere bemærkes, at de anvendte pneumatiske spjæld har en 20 pæn lineær karakteristik i modsætning til f.eks. vippespjæld eller andre mekaniske spjæld, som kræver bevægelige stangtræk eller lignende, og som iøvrigt har den ulempe, at de forholdsvis let blokeres. De pneumatiske spjæld er endvidere særlig sikre, idet de automatisk åbner fuldstændigt i tilfælde af svigt af trykluftforsy-25 ningen, eller hvis styreluften af anden grund forsvinder fra systemet .

Det skal yderligere bemærkes, at der kun anvendes følere på en indadgående luftstrøm, hvorimod der ingen følere er i udsugnings-30 luftstrømmen, som kan indeholde aggressive dampe. Det skal endelig tilføjes, at det samlede udsugnings- og indblæsningssystem med den beskrevne regulering af udsugnings- og indblæsningsluftmængderne er helt uafhængigt af, om rummets døre eller vinduer åbnes eller lukkes, da der altid sørges for, at indblæsningsluftmængden nøje 35 følger udsugningsluftmængden.

Claims (11)

1. Ventilationssystem omfattende en luftindblæsningskilde (2,51) og en luftudsugningskilde (1,52), som er forbundet med rum eller zoner 5 (5,6,7,8,55,62), der skal ventileres, hvor et første spjæld (3,53) er indkoblet mellem udsugningskilden (1,52) og en udsugningskanal (4,54), som er forbundet med rummet/rummene eller zonen/zonerne (5,6,7,8,55,62), og et andet spjæld (25,56) er indkoblet mellem indblæsningskilden (2,51) og en indblæsningskanal (43,57), som er 10 forbundet med rummet/rummene eller zonen/zonerne (5,6,7,8,55,62), k endetegnet ved, at det første (3,53) og andet spjæld (25,56) er identisk ens, at det ene spjæld (3,56) er styret af en første regulator (14,58), som er indrettet til at holde trykket tilnærmelsesvis konstant i den til det pågældende spjæld (3,56) 15 sluttede kanal (4,57), at de to spjæld (3,25,53,56) er styret således, at deres åbninger altid er ens, og at et tredie spjæld (29,59) er indkoblet i serie med det andet (25,53) af de to spjæld og styret i afhængighed af forskellen mellem trykfaldene over det ene (3,56) og det andet spjæld (25,53). 20

2. Ventilationssystem ifølge krav 1 til luftkonditionering, hvor indblæsningsluften tilføres indblæsningsarmaturer (60), som er styret af rumregulatorer (61), kendetegnet ved, at en trykregulator (58) regulerer det andet spjæld (56) således, at 25 trykket i indblæsningskanalen (57) holdes tilnærmelsesvis konstant.

3. Ventilationssystem ifølge krav 1 til udsugning af stinkskabe (6) og andre udsugningskrævende steder (7,8), kendetegnet ved, at stinkskabet eller -skabene (6) og de udsugningskrævende 30 steder (7,8) er forbundet til udsugningskanalen (4), at en trykregulator (14) regulerer det første spjæld (3) således, at trykket i udsugningskanalen (4) holdes tilnærmelsesvis konstant, og at indblæsningskanalen (43) er forbundet med rummet (5), hvori stinkskabet eller -skabene (6) og de udsugningskrævende steder (7,8) findes. 35

4. Ventilationssystem ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegne t ved, at en tryktransmitter (19) er indkoblet over det ene spjæld (3,56) for at måle trykfaldet over dette og dermed ved en given spjældåbning udsugningsluftmængden i udsugningskanalen (4) DK 166229B 13 henholdsvis indblæsningsluftmængden i indblæsningskanalen (57), og at en anden trykregulator (22) er indkoblet over det andet og tredie spjæld (25, 29,53,59), hvilken anden regulator (22) er koblet til tryktransmitteren (19) og indrettet til dels at måle trykfaldet over 5 det andet spjæld (25,53) og dermed ved en given spjældåbning indblæsningsluftmængden henholdsvis udsugningsluftmængden og dels at regulere det tredie spjælds (29,53) åbning i afhængighed deraf og i afhængighed af signalet fra tryktransmitteren (19).

5. Ventilationssystem ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den anden regulator (22) er manuelt indstillelig, således at forholdet mellem udsugnings- og indblæsningsluftmængderne kan indstil les.

6. Ventilationssystem ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at spjældene (3,9,25,29,53,56,59) er pneumatiske, og at det første og andet spjælds (3,25,53,56) trykluftforbindel ser er sammenkoblet.

7. Ventilationssystem ifølge et hvilket som helst af kravene 3-5, kendetegnet ved, at hvert stinkskab (6) er forbundet med udsugningskanalen (4) over et regulerbart spjæld (9), som er styret af en regulator (10) med en i en åbning (33) i skabet anbragt lufthastighedsføler (32). 25

8. Ventilationssystem ifølge et hvilket som helst af kravene 3-7, kendetegnet ved, at en yderligere lufthastighedsføler (37) er anbragt i en anden åbning (36) i skabet, hvilken føler er koblet til et elektrisk overvågningskredsløb (40), som er indrettet 30 til at afgive et synligt og/eller hørbart signal, der indikerer lufthastigheden.

9. Ventilationssystem ifølge krav 8, kendetegnet ved, at et lyspanel (41) i form af en lyskurv med grønne, gule og røde 35 lamper er koblet til overvågningskredsløbet (40) og indrettet til at indikere lufthastighedens størrelse.

10. Ventilationssystem ifølge krav 7,8 eller 9, kendetegnet ved, at en i tryklufttilførslen (35) til det pneumatiske 14 DK 166229B spjæld (9) indkoblet trevejsventil (42) er forbundet med det elektriske overvågningskredsløb (40) og indrettet til, når den af den yderligere føler (37) aftastede lufthastighed underskrider en bestemt værdi, at omskiftes til en stilling, hvor trykket fjernes 5 fra spjældet (9), således at dette åbnes maksimalt.

11. Ventilationssystem ifølge krav 8,9 eller 10, kendetegnet ved, at den yderligere lufthastighedsføler (37) er retningsafhængig, idet dens føleelement (38) er afskærmet mod skabets indre 10 af en plade (39), som hindrer en udadrettet luftstrøm i at påvirke føleren. 20 25 30 35