DK165508B - Beslag - Google Patents

Description

i

DK 165508B

Opfindelsen angår et beslag til endevis, især forskydnings-kraftbelastbar og overkantflugtende forbindelse af en træbjælke, f.eks. en tagbjælke eller en tagås, med en på tværs af træbjælken forløbende, især ligeledes af træ bestående bære-5 konstruktion, f.eks. en hoveddrager eller tværdrager, hvor et forbindelsesstykke af beslaget med sin ene anlægsflade kan bringes i anlæg mod endefladen af træbjælken, og hvor der fra anlægsfladen vinkelret på den med længderetningen af forbindelsesstykket overensstemmende forskydningskraftretning frem-10 står mindst én flig, som er forbundet med træbjælken, og hvis bort fra forbi ndel sesstykket vendte frie endeafsnit kan forbindes med træbjælken med mindst ét i hovedsagen vinkelret på fligen forløbende fastgørelsesorgan, der dog er således udformet, at der med dette endeafsnit praktisk taget ikke kan over-15 føres nogen forskydningskræfter, men kun trækkræfter, hvorhos fligen i afstand fra forbindelsesstykket har en svækkelse.

Et beslag af den ovenfor beskrevne art kendes fra tysk patentskrift nr. 31 30 445. Ved dette forud kendte beslag fremkommer 20 den i hovedsagen forskydningskraftoverføringsfrie udformning af det bort fra forbindelsesstykket vendende frie endeafsnit af fligen derved, at tykkelsen af fligen i det frie endeafsnits område er udformet (væsentligt) tyndere end i det afsnit af fligen, der ligger umiddelbart op mod forbindelsesstykket.

25

Tysk patentskrift nr. 31 30 445 åbenbarer ganske vist yderligere andre udførelseseksempler på et sådant beslag, ved hvilke nemlig fligen (fligene) helt hen til den frie ende er udformet med samme tykkelse, og hvor der følgelig med henblik på opta-30 gelse og overføring af trækkræfter findes mindst én af fligen (fligene) særligt udformet og lokalt adskilt anbragt og i forhold til fligen (fligene) parallel tynd metallask, som kan forbindes med henholdsvis forankres i træbjælken; dog falder denne yderligere udførelsesform ifølge tysk patentskrift nr.

35 31 30 445 ikke ind under den art beslag, der her er tale om, som i mellemtiden også allerede har vundet heldigt indpas på markedet.

DK 165508 B

2

Tysk patentskrift nr. 31 30 445 går på sin side ud fra en kendt teknik, som er blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift "Progressive Architecture", oktober 1969, side 250, nemlig fra et beslag, hvis i indbygget tilstand i almindelig-5 hed lodret forløbende forbindelsesstykke - som ved det beslægtede beslag - med sin ene anlægsflade ligger an mod endesiden af den tilstødende træbjælke, hvorved der såvel ved den øvre som også ved den nedre ende af beslaget eller dettes forbindelsesstykke vinkelret på forbindelsesstykket og dermed vand-10 ret fremstår en gennemhullet eller en gennemhul 1 el i g flig, som med bolte, skruer eller lignende organer kan fastgøres til en til træbjælken hørende, inden for rammerne af den ovenfor givne artsbeskrivelse med tagkonstruktion betegnede bygningsdel, hvorhos træbjælken ved den i sin tid allerede forud kendte be-15 slagudformning bliver skubbet ind mellem de to vandrette flige ind til anlægsfladen med forbindelsesstykket og bliver forankret ved hjælp af skruer, bolte, stifter eller lignende organer, som strækker sig gennem huller i de vandrette flige.

20 Ved denne allerede i sin tid kendte teknik påpeges i tysk patentskrift nr. 31 30 445 rigtigt som en ulempe, at ved denne såvel de tidligere som senere nævnte og som forskydningskræfter betegnede lodrette belastningskræfter som også de fra den tvangsmæssigt excentriske kraftoverføring resulterende på 25 tværs af belastnings- eller forskydningskræfterne resulterende trækkræfter bliver optaget af de (horisontale) flige, som -hvad der i tysk patentskrift nr. 31 30 445 bliver anset for at være overordentlig uheldigt - over deres samlede længde har en af de efter montagen opstående belastningskræfter (= forskyd-30 ningskræfter) forud given konstant tykkelse.

I tysk patentskrift nr. 31 30 445 anses det deri kendte beslag med sine i hele længden lige tykke flige bl.a. og især også derfor som uheldig, fordi fligen i hele sin længde har den af 35 de ventede forskydningskræfter (='belastningskræfter) bestemte samme tykkelse, hvad der ifølge opfindelsen i tysk patentskrift nr. 31 30 445 kræver unødigt meget materiale til beslå-

DK 165508 B

3 get og forøger dets vægt unødigt, da fligen med henblik på en optagelse af forankringsskruer og lignende må være udformet væsentligt længere, end dette faktisk var nødvendigt med henblik på optagelse af belastningskræfterne (= forskydningskræf-5 terne). Derved bliver - ifølge tysk patentskrift nr. 31 30 445, spalte 2, linie 22 - belastningstyngdepunktet fjernet mere end nødvendigt fra anlægsfladen for forbindelsesstykket, hvad der igen nødvendiggør en yderligere (altså supplerende) fortykkelse (ud over den af belastningskræfterne givne dimen-10 sionering) af fligen og dennes indspænding i forbindelsesstyk ket. Efter opfattelsen i tysk patentskrift nr. 31 30 445 fik de vandrette flige dermed en sådan tykkelse, at de nu kun kunne bearbejdes med rene metalværktøjer.

15 Følgelig er formålet med tysk patentskrift nr. 31 30 445 med udgangspunkt i den teknik, der kendes fra det amerikanske tidsskrift "Progressive Architecture" at anvise et beslag, som kan tåle store belastninger, og som er brandbestandigt, til forskydningskraftbelastbar forbindelse med endesiden af træb-20 jælker, og hvortil de forud beskrevne formodede ulemper ikke er knyttet, og som især er enkelt at fremstille, og som kan fastgøres til bjælkeendesiden med enkle midler, hvilket som anført ved hjælp af forslaget i tysk patentskrift nr. 31 30 445 er blevet løst ved hjælp af en med fligene parallel tynd 25 metal lask, som kan forankres i træbjælken.

Selv om det ikke skal bestrides, at der med tysk patentskrift nr. 31 30 445 er blevet opnået et til arten svarende beslag, der udmærker sig i forhold til de dengang kendte beslag og 30 følgelig også har fundet en tilsvarende genklang på markedet, bør det ikke overses, at udredningerne i tysk patentskrift nr.

31 30 445 om den daværende kendte teknik ifølge det amerikanske tidsskrift "Progressive Arcitechture" og dermed især, hvad angår et træbjælke-forbindelses-beslag med flige med konstant 35 tykkelse, beror på fejlslutninger eller faglige fordomme, når man i den tilsvarende udformningsbedømmelse ikke alene indfletter overvejelser vedrørende teknikkens stade ifølge det

DK 165508B

4 amerikanske tidsskrift "Progressive Arcitechture", men derudover bl.a. overvejelser, som netop ligger til grund for tysk patentskrift nr. 31 30 445, men som dog af den pågældende fagverden hidtil ikke er blevet erkendt eller er blevet forkert 5 bedømt.

I forbindelse med dette skal der - ligeledes som udgangsovervejelse - først og fremmest henvises til, at det som bekendt principielt og dermed som regel altid er (væsentligt) enklere 10 at fremstille en eller anden profil med (i det mindste vidtgående) samme tykkelse for de enkelte afsnit end profiler, som har afsnit med (især væsentlig) forskellig tykkelse. Dette gælder ikke kun for støbemetoder, men også f.eks. strenpres-ningsmetoder og - skønt ud fra fuldstændigt andre synspunkter 15 - især som bekendt også, når med udgangspunkt i større vægt tykkelser - bestemte afsnit ved spåntagende bearbejdning skal omarbejdes til afsnit med ringere vægtykkelse.

Under hensyntagen til disse overvejelser ville det derfor 20 fremsti 11 ingsteknisk være i og for sig bedre (da det ville være væsentligt billigere), hvia man kunne udforme eller udvikle tilsvarende konstruktionsdele - og dermed også de på tale værende beslag - således at de enkelte afsnit af et beslag har i hovedsagen samme vægtykkelse. Det i tysk patent-25 skrift nr. 31 30 445 bl.a. anførte synspunkt med i sig selv unødvendige materialeomkostninger passer ganske vist kvalitativt, dog træder det som bekendt i forhold til fremstillingsomkostningerne kvantitativt ganske væsentligt i baggrunden. Desuden er fremstillingsomkostningerne for indskæringen af to 30 forskelligt brede slidser større end den omkostning, som en enkelt bredere slids forårsager, så meget mere som den skjulte indbygning også er mulig med de i dag til rådighed værende slidsfræsere, uden at slidsåbningerne bagefter må limes til.

35 Nu er forfatteren til tysk patentskrift nr. 31 30 445 imidlertid på den anden side enig i, at beslag ifølge det amerikanske tidsskrift "Progressive Arcitechture", altså sådanne beslag

DK 165508B

5 med flige med konstakt tykkelse, i deres funktion ikke er optimale, så meget mere som den i tysk patentskrift nr. 31 30 445 omtalte flytning af belastningstrykpunktet ligesom i form af en tilbagekobling falder ud som en yderligere nødvendig 5 forstærkning af fligetykkelsen, når man udformer beslagene ifølge det amerikanske tidsskrift "Progressive Arcitechture".

Et beslag af den foran beskrevne art er endvidere kendt fra tidsskriftet "Holz als Roh- und Werkstoff", hæfte 8, 1983, 10 side 347-349. Ved dette kendte beslag sker den i hovedsagen forskydningskrafoverføringsfrie udformning af det bort fra forbindelsesstykket vendte frie endeafsnit af fligen således, at tykkelsen af fligen i området ved det frie endeafsnit er udformet væsentligt tyndere end i det afsnit af fligen, der 15 ligger umiddelbart op mod forbindelsesstykket.

Fremstillingen af sådanne profiler, ved hvilke afsnittene har en væsentlig forskellig tykkelse giver dog vanskeligheder. Dette gælder ikke kun for støbemetoder, men også f.eks. ved 20 strengpresningsmetoder, og som bekendt især også når man med udgangspunkt i større vægtykkelser skal bearbejde bestemte afsnit ved spåntagende bearbejdning til afsnit med mindre vægtykkelse.

25 Desuden er bearbejdningsomkostningerne for indskæringerne til to forskelligt brede slidser højere end de omkostninger en ensartet bred slids forårsager.

Formålet med opfindelsen er at anvise en forbedring af besla-30 get af den i indledningen beskrevne art, således at det først og fremmest kan fremstilles med optimalt ringe fremstillingsomkostninger, hvorved de i tysk patentskrift nr. 31 30 445 nævnte, ovenfor angivne ulemper imidlertid alligevel skal kunne undgås, og et nyt beslag skal kunne tilvejebringes, som 35 især er egnet til en høj styrkeklasse, hvorhos der med hensyn til det nye beslag desuden bliver tilstræbt en relativ ringe størrelse og en forøget brandbeskyttelse, og det nye beslag

DK 165508 B

6 trods tilstræbte relativt ringe dimensioner især også skal være egnet til relativt tunge træbjælker som f.eks. trælim-bjælker af større dimension.

5 Til løsning af denne opgave er beslaget ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at den i retning af forbindelsesstykket målte tykkelse af fligen er konstant, og at svækkelsen er udformet som en relativt tynd, f.eks. smal, slidsformet indskæring, hvorhos den som en smal, slidsformet indskæring udfor-10 mede svækkelse virker ligesom et hængsel imellem de to afsnit af fligen og derfor bevirker, at kun det umiddelbart op til forbindelsesstykket liggende afsnit af fligen er i stand til at overføre forskydningskræfter (og følgelig også momenter), medens det på den anden side af svækkelsesstedet liggende frie 15 endeafsnit af fligen ikke er i stand hertil, men (i hovedsagen kun) optager og overfører trækkræfter, som forløber vinkelret på forskydningskræfterne og dermed på belastningen.

Svækkelsen ifølge opfindelsen af den i hele sin længde i det 20 mindste i hovedsagen lige tykke flig strækker sig fortrinsvis over hele bredden af fligen. Den forløber formålstjenligt og derfor hensigtsmæssigt foretrukken fra oversiden hen imod undersiden af fligen. En svækkelse udformet ifølge opfindelsen kan, allerede på grund af det relativt ringe spånvolumen, der 25 skal skaffes bort, uden besvær og følgelig tilsvarende billigt tilvejebringes i den i det mindste i hovedsagen lige tykke flig på grundlag af statiske beregninger, som uden videre kan opstilles under hensyntagen til de forventelige belastningskræfter.

30

En sådan udformning er, som det vil være klart, ikke alene mulig ved beslag, der består af letmetal eller en letmetallege-ring, men især også ved beslag af stål eller‘ 1 ignende, altså af materialer med relativt høj styrke, som på grund af deres 35 styrkeværdi kræver tilsvarende mindre dimensioneringer (ved samme krav), hvorhos der ifølge opfindelsen især til en udførelsesform af stål som fastgørelseselementer er regnet med stavformede dyveler.

DK 165508B

7

For fagmanden på området kan det uden videre forstås, at der ved et beslag ifølge opfindelsen også kan forekomme to eller flere flige.

5 I øvrigt består en yderligere udformning ifølge opfindelsen deri, at der oven over en af fligene eller fligen kan være anbragt en oplægningsflig, der strækker sig i den modsatte retning bort fra forbindelsesstykket, således at beslaget følgelig har en i hovedsagen Z-formet form, og oplægningsfligen 10 altså f.eks. kan af lejres på en hoveddrager, f.eks. med henblik på at realisere en overkantf 1ugtende forbindelse af den pågældende træbjælke med denne.

Yderligere udformninger ifølge opfindelsen er beskrevet i un-15 derkravene.

Opfindelsen beskrives i det følgende nærmere ved hjælp af et udførelseseksempel og under henvisning til tegningen, hvor 20 fig. 1 viser et snit gennem et beslag ifølge opfindelsen, med hvilket en tagbjælke er forbundet med en hoveddrager i monteret tilstand, og fig. 2 i forstørret målestok den med en stiplet cirkel II ind-25 rammede detalje i fig. 1, som bl.a. indeholder svækkelsen i fligen og vist i naturlige proportioner.

Tegningen viser et som helhed med 1 betegnet beslag til forbindelse af en med en stiplet linie antydet træbjælke 2, nær-30 mere betegnet en tagbjælke, med en på tværs af træbjælken 2 forløbende ligeledes af træ bestående hoveddrager 3, som på tegningen er antydet med en stiplet linie, og nærmere bestemt er træbjælken 2 med sin ene endeside 4 forbundet med hoveddrageren 3 flugtende med overkanterne, som de med hinanden 35 flugtende oversider 6 henholdsvis 7 af træbjælken 2 henholdsvis hoveddrageren 3 i fig. 1 viser. Derved kan forbindelsen af træbjælken 2 belastes med den optrædende forskydningskraft Q, således som det er forklaret nærmere nedenfor.

DK 165508B

8

Beslaget 1 har et i monteret tilstand lodret forløbende forbindelsesstykke 8 med konstant vægtykkelse, hvorved træbjælken 2 med de udtagne tilbagelagte afsnit 4' af dens endeside ligger an mod den ene anlægsflade 9 på forbindelsesstykket 8, me-5 dens den anden anlægsflade 11 af forbindelsesstykket 8 ligger an mod den ene sideflade 12 af hoveddrageren 3, som det fremgår af fig. 1.

Den allerede antydede forskydning af de to endesideafsnit 4 og 10 4' af træbjælken følger af den omstændighed, at denne i ind bygget tilstand ikke skal være synlig fra undersiden, så at den i endesideafsnittet 4' er udtaget svarende til tykkelsen s af forbindelsesstykket 8.

15 En yderligere udtagning strækker sig vinkelret herpå, nemlig til optagelse af en vinkelret på forbindelsesstykket 8 forløbende flig 13 af beslaget 1, som er udformet ud i ét med forbindelsesstykket 8 og ved det viste udførelseseksempel som dette består af stål.

20

Også denne yderligere udtagning i træbjælken 2 er især forudset med henblik på, at man ikke skal kunne se beslaget 1 nedefra, hvilket fremgår af det viste udførelseseksempel, hvor der under fligen 13 befinder sig yderligere træmateriale af tyk-25 kelsen h.

Som det fremgår af tegningen, er tykkelsen d af fligen 13 konstant, men med undtagelse af en som en smal slidsformet indskæring udformet svækkelse 14, som på den ene side er anbragt 30 med en afstand m fra anlægsfladen 9 på forbindelsesstykket 8 og på den anden side med en afstand n fra den frie ende 16 af fligen 13, samt med undtagelse af boringer 17 til optagelse af fastgørelsesorganer, som i det foreliggende tilfælde fortrinsvis består af stavformede dyveler, som på tegningen kun er an-35 tydet med deres længdeakse 18.

Den ifølge opfindelsen planlagte svækkelse 14 af fligen 13 har til følge, at denne kun på sit op mod forbindelsesstykket 8 9 liggende, over længden m strækkende afsnit 13' er i stand til at optage belastninger, dvs. at overføre forskydningskræfter, medens den på sit over længden n strækkende frie endeafsnit 13", i hvilket boringen (boringerne) 17 til optagelse af den 5 (de) gennem dens (deres) længdeakse 18 antydede fastgørelsesorgan (her stavformede dyvel) befinder sig, efter bestemmelsen kun er i stand til at optage henholdsvis at overføre markante trækkræfter Z.

10 For fuldstændighedens skyld skal der yderligere henvises til, at beslaget 1 derudover har endnu en oplægningsflig 21, som ligesom fligen 13 i monteret tilstand strækker sig vandret og dermed vinkelret på forbindelsesstykket 8, dog i modsat retning, og ligger på hoveddrageren 3, nærmere sagt i en udtag-15 ning 22 i hoveddrageren 3, hvis længde svarer til længden af oplægningsfligen 21, og hvis dybde svarer til den største tykkelse af oplægningsfligen 21, som befinder sig ved den nærmest forbindelsesstykket liggende ende af oplægningsfligen 21.

20 Medens forberedelsen af træbjælkerne 2,3 for fagmanden på området i det mindste efter kendskab til ovenstående udførelsesformer og med et blik på den vedføjede tegning uden videre burde være indlysende, så meget mere som det principielt er bekendt fra tysk patentskrift nr. 31 30 445 på ganske lignende 25 måde, består bl.a. det nye deri, at udtagningen i træbjælken 2 til optagelse af fligen 13 med henblik på dennes udformning i de to kan have et konstant tværsnit og som følge deraf er væsentlig enklere at fremstille end dette ved et sammenligneligt beslag ifølge tysk patentskrift nr. 31 30 445 kan være til-30 fældet.

Skønt fligen 13 i hele sin længde (m + n) har en konstant tykkelse d og som følge deraf selv er særlig enkel at fremstille (hvad der følgelig gælder for hele beslaget 1, da dette, som 35 det fremgår, alt i alt har en omtrent ensartet vægtykkelse), og selv om beslaget eller dettes flig 13 følgelig heller ikke kræver nogen spåntagende bearbejdning og/eller tilsvarende

DK 165508 B

10 trinvis udformet værktøj eller lignende, fører det tydeligt ikke til de i tysk patentskrift nr. 31 30 445 (se dér især spalte 2) omtalte formodede væsentlige ulemper, nemlig at f.eks. belastningstrykpunktet rykker længere bort fra anlægs-5 fladen 9 på forbindelsesstykket 8 end nødvendigt, hvad der under disse omstændigheder på grund af den hermed forbundne større bøjni ngsmomentbelastn ing ville føre til en nødvendi g fortykkelse af fligen 13 inklusive dennes forbi ndel sessted med forbindelsesstykket 8, da den som en tynd slidsformet indskæ-10 ring beregnede svækkelse 14 mellem de to afsnit 13' og 13" af fligen 13 forhindrer dette. Thi det resterende forbindelsesafsnit 23 mellem de to fligeafsnit 13' og 13", hvis højde t er dimensioneret således, at de optrædende trækkræfter Z kan overføres inden for rammerne af de tilladelige påvirknings-15 grænser, virker mellem de to fligeafsnit 13', 13", hvad angår de optrædende forskydningskræfter ligesom et hængsel, over hvilket der ikke kan overføres nogen momenter, så at de optrædende belastninger henholdsvis de heraf fremkomne forskydningskræfter praktisk taget udelukkende bliver optaget gennem 2o fligafsnittet 13', medens fligafsnittet 13" i hovedsagen udelukkende tjener til optagelse af den optrædende trækkraft Z.

Til brug herfor er som allerede påpeget fligafsnittet 13" forsynet med mindst én (ved det viste udførelseseksempel flere) boring 17, i hvilken en stavformet dyvel bliver inddrevet i 25 retning af pilen 24, altså nedefra, så at der via de optrædende friktionskræfter osv. er sikret en yderligere fastholdelse i træbjælken 2, og de optrædende trækkræfter Z kan optages og overføres.

30 Sammenlignet med de fra tysk patentskrift nr. 31 30 445 kendte beslag har beslaget ifølge opfindelsen desuden funktionsmæssigt de samme fordele og derudover især i fremsti 11ingsteknisk henseende yderligere ovenfor allerede delvis beskrevne fordele, medens den inden for rammerne af en åbenbar faglig for-35 dom formodede ulemper ved sådanne beslag med en flig med ensartet tykkelse på grundlag af det opfindelsesmæssige trick med tilvejebringelsen af en svækkelse 14 i hovedsagen ikke eksisterer her eller herved bliver ladet ude af betragtning.

DK 165508 B

π

Består beslaget ifølge opfindelsen som ved det viste udførelseseksempel ikke af et letmetal som f.eks. aluminium eller en aluminiumlegering, så kan der med det ikke blot opnås tilsvarende relativt ringe dimensioner, men der kan med det også 5 realiseres en i forhold til aluminiumbeslag eller lignende væsentlig højere brandbeskyttelse, hvorved der især kan indsættes og f.eks. også anvendes et sådant beslag ifølge opfindelsen, selv for den højeste styrkeklasse, når en tung trælim-bjælke skal forbindes med en tilsvarende bærekonstruktion.

10

Svækkelsen 14 ifølge opfindelsen behøver ikke nødvendigvis at strække sig over hele den på tværs af tegningsplanet gående bredde af beslaget 1, dog består der heri bl.a. allerede ud fra fremsti 11ingstekniske årsager en foretrukken udformning.

15

Det skal yderligere fremhæves, at et beslag 1 ifølge opfindelsen principielt, som det kan ses, også kan have mere end én flig 13, altså f.eks. en anden, i fig. 1 med punkterede liniér antydet flig 13a, som ved det viste udførelseseksempel er ud-20 formet på identisk samme måde som fligen 13, og som forløber parallelt med og i afstand oven over denne og altså så ligeledes er indlagt i træbjælken 2 for på denne måde at kunne optage og overføre tilsvarende høje belastninger, uden at man må foretage en tilsvarende forøgelse af vægtykkelsen i fligen 13.

25

Som allerede antydet kan hele beslaget 1 i hovedsagen eller også fuldstændigt være indlejret i træet i trædragerne 2, 3 og følgelig også være smallere end træbjælken 2, hvilket uden videre er klart for fagmanden på området.

30

Forbindelsen mellem beslaget 1 og hoveddrageren 3 eller et lignende element behøver naturligvis ikke nødvendigvis at ske således, som dette er tilfældet ved det på tegningen viste udførelseseksempel, altså ved hjælp af én (eller flere) oplæg-35 ningsflige 21, men der kan f.eks. på den over for anlægsfladen 9 liggende yderligere anlægsflade 11 af forbindelsesstykket 8 findes en fortanding, hageformede takker eller lignende orga-

Claims (10)

1. Beslag (1) til endevis forskydningskraftbelastbar og især 10 overkantflugtende forbindelse af en træbjælke (2), f.eks. en tagbjælke eller en tagås, med en på tværs af træbjælken (2) forløbende - især ligeledes af træ bestående - bærekonstruktion (3), f.eks. en hoveddrager eller tværdrager, hvor et forbindelsesstykke (8) af beslaget (1), med sin ene anlægsflade 15 (9) kan bringes i anlæg med endefladen af træbjælken (2), og hvor der fra anlægsfladen (9) vinkelret på den med længderetningen af forbindelsesstykket (8) overensstemmende forskyd-ningskraftretning (Q) fremstår mindst én flig (13, 13a), som er forbundet med træbjælken (2), og hvis bort fra forbindel-20 sesstykket (8) vendte frie endeafsnit (16) kan forbindes med træbjælken (2) med mindst ét i hovedsagen vinkelret på fligen (13, 13a) forløbende fastgørelsesorgan (ved 18) og dog er således udformet, at der med dette endeafsnit (16) praktisk taget ikke kan overføres nogen forskydningskræfter (Q), men kun 25 trækkræfter (Z), hvorhos fligen (13, 13a) i afstanden (m) fra forbindelsesstykket (8) har en svækkelse (14), kendetegnet ved, at den i retning af forbindelsesstykket (8) målte tykkelse (d) af fligen (13, 13a) er konstant, og svækkelsen (14) er udformet som en relativt tynd eller smal slids-30 formet indskæring (14).

2. Beslag ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indskæringen (14) strækker sig over hele fligens (13, 13a) bredde.

3. Beslag ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at indskæringen (14) strækker sig fra oversiden til undersiden af fligen (13, 13a). 13 DK 165508 B

4. Beslag ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved en udformning af stål.

5. Beslag ifølge et eller flere af kravene 1-4, kende-5 tegnet ved, at fastgørelsesorganet (ved 18) er en stavformet dyvel.

6. Beslag ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved en oven over fligen (13, 13a) anbragt oplæg- 10 ningsflig (21), der i modsat retning af fligen (13) strækker sig vinkelret ud fra forbindelsesstykket (8).

7. Beslag ifølge krav 6, kendetegnet ved, at oplægningsfligen (21) ikke har nogen svækkelse (14). 15

8. Beslag ifølge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at det har mindst to flige (13, 13a).

9. Beslag ifølge krav 8, kendetegnet ved, at fli- 20 gene (13, 13a) er udformet ens.

10. Beslag ifølge et eller flere af kravene l-g, kendetegnet ved, at det er indrettet til at blive fuldstændigt indfældet i træbjælken (2) og/eller i bærekonstruktionen 25 (3). 30 35