DK160836B - Fremgangsmaade til fremstilling af en hydrofil polymer i gelform til anvendelse ved fremstilling af bloede kontaktlinser - Google Patents

Description

i

DK 160836 B

Kontaktlinser kan enten være af den hårde eller den bløde art.

Hårde kontaktli nser fremstilles af polymerer med forholdsvis ringe hydrofil itet ved konventionelle fremstil!ingsmåder for formede genstande, som f.eks. presning i opvarmede forme.

5 I brug er hårde kontaktlinser ofte ubehagelige, fordi de irriterer øjet.

Bløde kontaktlinser fremstilles af polymerer med stor hydrofilitet, og ved fremstillingen kvældes de med vand til dannelse af en gel med mindst 30% og ofte mere end 70% vand. Sådanne bløde, gelatinøse linser 10 tilpasser sig yderst godt til øjet og er derfor mere behagelige i brug.

I USA patentet Reissue nr 27.401 beskrives en gruppe hydrogel er, der dannes ved, at 20-97% af en vandig væske geleres med en kun lidet krydsbundet copolymer, som er dannet ved, at en større mængde af en hydrofil monoester af akryl- eller metakrylsyre krydsbindes med en lille 15 mængde diester af en sådan syre. I handelen gående kontaktlinser bestående af sådanne hydrogel er synes at indeholde et polymernetværk dannet af en stor mængde hydroxyethylmetakrylat (HEMA) krydsbundet med små procentdele glykoldimetakrylat. Andre kendte hydrogeler indeholder akrylis-ke monomerer sammen med polymerer af vinylpyrrolidontypen, se f.eks. USA 20 patenterne nr 3.639.524 og 3.621.079. Yderligere beskriver f.eks. USA patent nr 4.067.839 en hydrogel, der er en copolymer af akrylsyreamid med et akryl at eller metakrylat.

De kendte fremgangsmåder til fremstilling af bløde kontaktlinser frembyder en række problemer, der gør linserne kostbare og også i nogen 25 grad har begrænset deres brug. Ifølge en kendt fremgangsmåde fremstilles linserne ved drejning på drejebænk af en cylindrisk stang af en egnet polymer med høj hydrofilitet. Problemerne opstår på grund af polymerernes ret bløde karakter, den store grad af nøjagtighed, der kræves, og de små dimensioner af den ikke-kvældede linse. I et senere procestrin skal 30 linserne derefter kvældes med vand, der bevirker, at de ændrer form og størrelse. Dette resulterer i, at de optiske egenskaber af hver linse må måles efter kvældningen.

En anden kendt fremgangsmåde indebærer støbning og polymerisation af egnet linsemateriale i en åben, roterende form. Ved denne støbeteknik 35 bestemmes linseformen af de centrifugal- og overfladespændingskræfter, der virker på linsematerialet under polymerhærdningen. Bagefter skal de formede linser kvældes med vand, hvorved samme problemer som ovenfor omtalt opstår.

DK 160836 B

2

Jo mere vand linserne indeholder, dvs. jo større kvældningsgraden er, desto behageligere er linserne i brug. Uheldigvis reduceres kontrollen af de endelige optiske egenskaber også desto mere, jo mere vand der optages ved kvældningen.

5 Linsernes mekaniske styrke er også proportional med polymerindhol det, så at de med større vandindhold har mindre mekanisk styrke. Desuden er linser med større vandindhold mere modtagelige for angreb af mikroorganismer, og der opbygges lettere et indhold af denaturerede proteiner og andre urenheder i gelen, hvilket kan føre til allergiske reaktioner 10 eller øjensygdomme.

De store omkostninger ved den kendte fremstilling af bløde kontaktlinser gør, at man ikke systematisk udskifter linserne, når de er blevet forurenede. I stedet må der for at opnå acceptabel hygiejne iværksættes et besværligt system med vask af linserne om natten og hyppig kogning.

15 Der er nu udviklet en ny fremstil!ingsmåde, som. muliggør let og nøjagtig produktion af bløde kontaktlinser, der er i høj grad komfortable i brug og kombineret med stor optisk præcision samt til en pris, der tillader udskiftning til nye linser med korte mellemrum, såfremt dette måtte ønskes. Linserne har et vandindhold på mindst omkring 30%. Ved 20 højere vandindhold på 70-75% kan linserne forblive påsat dag og nat i længere tidsrum, op til 14 dage, medens linserne med lavere vandindhold bør aftages om natten.

Opfindelsen angår således en fremgangsmåde til fremstilling af en hydrofil polymer i gelform til anvendelse ved fremstilling af bløde 25 kontaktlinser, ved hvilken man polymeriserer en eller flere akryl- eller metakrylmonomere under i det væsentlige vandfri betingelser i nærvær af en med vand fortrængelig diluent, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at diluenten er en ester af borsyre og en eller flere polyhydroxyl-forbindelser, hvor vægtforholdet mellem borsyre og polyhydroxylforbin-30 delse(r) er mellem 10:90 og 45:55 og borsyreesteren eller -estrene udgør mindst 30 volumenprocent af monomer/esterblandingen. Ved behandling af polymerisatet med vand sker der udskiftning af borsyreesteren med vand.

Fremgangsmåder til fremstilling af hydrofile polymerer til anvendelse som kontaktlinser, ved anvendelse af vand-fortrængelige diluenter, 35 er kendte. Ifølge US patentskrift nr. 3.822.089 kan den vand-fortrænge-lige substans f.eks. være glycerol. Kontaktlinsen fremstilles udfra en i det væsentlige vandfri hyfrofil copolymer af en hydrofil monomer (såsom akryl- og metakrylsyre) i nærvær af et vand-fortrængeligt opløsningsmid- 3

DK 160836 B

del såsom glycerol. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen adskiller sig væsentligt herfra ved, at der anvendes en anden diluent. Mens der ved kendte fremgangsmåder dannes delvis uklare geler, som efter vask er meget svage og geleagtige, resulterer fremgangsmåden ifølge opfindelsen 5 i fuldstændig klare linser med god mekanisk styrke, som er lette at håndtere for brugere.

Opfindelsen muliggør anvendelse af et hvilket som helst af de kendte polymerisationssystemer, idet polymerisationsblandingen i det væsentlige er vandfri, og idet der i stedet for vandet i blandingen 10 indeholdes en med vand fortrængelig ester af borsyre og en forbindelse med tre eller flere hydroxyl grupper.

Efter dannelse af hydrogelen fortrænges borsyreesteren med vand, der optages i gelen til et indhold på mindst 30%, fortrinsvis mindst 50% og endnu mere foretrukket mindst 70%. Linser, der skal bæres længe, vil 15 i almindelighed have et vandindhold på 70-75%.

Eksempelvis kan det i USA Reissue patent nr 27.401 omhandlede akry-liske eller metakryliske monomersystem, der er en kombination af en akryl- eller metakrylsyremonoester med et mindre indhold af en diester af akryl- eller metakrylsyre, finde anvendelse ifølge den foreliggende 20 opfindelse. På tilsvarende vis kan polymerisationssystemer, i hvilke vinyl-, akryl- eller metakrylmonomerer er copolymeriserede med f.eks. hydroxyethylakryl at, vinyl pyrrol idon eller akrylamider anvendes. Som eksempler kan nævnes, at hydroxyethylmetakrylat, metylmetakrylat, hydro-xypropylakryl at, glycidylmetakrylat, di acetoneakryl amid eller vinylace-25 tat kan anvendes i kombination med akryl syreamid, hydroxyethylakryl at, akrylsyre, glycerylmetakrylat eller dimetylaminoethylakryl at.

For øjeblikket er det at foretrække, at akrylmonomeren er hydroxyethylmetakrylat (HEMA) og endnu hellere en kombination af en større mængde HEMA med en mindre mængde af en anden monomer, der fortrinsvis er 30 hydroxyethylakryl at (HEA).

En lille mængde af et krydsbindingsmiddel med en funktional itet på 2 eller mere kan sættes til monomeren eller monomerblandingen. Som eksempel på et sådant middel kan nævnes ethylenglykoldimetakrylat.

Ved tilsætning af et krydsbindingsmiddel forøges linsens formstabi-35 litet, men samtidig formindskes brudstyrken. Det har vist sig, at polymerisation i nærværelse af borsyreesteren i sig selv fører til bedre formstabilitet, og at mængden af krydsbindingsmiddel således kan holdes meget lav. Med nogle af de i handelen gående monomerer kan man endog

DK 160836 B

4 opnå de ønskede egenskaber uden tilsætning af krydsbindingsmiddel.

Polymerisationen gennemføres i det væsentlige uden vands tilstedeværelse. Det har nemlig vist sig, at tilstedeværelse af vand sædvanligvis fører til ufuldstændig polymerisation og meget ringe styrke. Klare 5 linser med bedre mekaniske egenskaber har kunnet opnås ved at gennemføre polymerisationen i nærværelse af vandopløseligt materiale, som ikke reagerer under processen, og som kan erstattes med vand, f.eks. ethylengly-kol, diethyl englykol eller glycerol. Metoden er imidlertid forbundet med ulemper, da der med det ønskede lave forbrug af krydsbindingsmiddel ikke 10 er nogen direkte relation melTem den anvendte mængde vandopløseligt materiale og den mængde vand, som findes i hydrogelen efter vask (der repræsenterer en erstatningsprocedure). Der er heller ikke tilstrækkelig forligelighed med polymeren med højt vandindhold, hvilket resulterer i mælkede eller uklare linser. Dette er en alvorlig ulempe, når der ønskes 15 fremstillet en linse med stort slutindhold af vand. Det har vist sig muligt at reducere tendensen til uklarhed ved at anvende en blanding af glycerol og et opløsningsmiddel som f.eks. 2-ethoxyethanol, men derved bliver linserne mekanisk dårligere, idet de bliver svage og skøre.

Desuden er det vanskeligt at fjerne 2-ethoxyethanol fra linsen.

20 Ifølge opfindelsen undgår man både uklarhed og dårlig mekanisk styrke ved at anvende f.eks. glycerol i form af et reaktionsprodukt med borsyre som opløsningsmiddel, fortyndingsmiddel eller strækmiddel under polymerisationen. Desuden opnås kontrol af vandindholdet i den færdige linse og at producere linser med samme form og størrelse som den form-25 hulhed, hvori de produceres.

Reaktionsproduktet eller esteren fremstilles på normal måde f.eks. ved opvarmning i vakuum af borsyre og en polyhydroxylforbi ndel se med 3 eller flere hydroxyl grupper, f.eks. glycerol, trimetylolpropan eller glykose eller en blanding af sådanne polyhydroxylforbi ndel ser med for-30 bindeiser med 2 hydroxyl grupper, f.eks. propyl englykol, di ethylenglykol eller butandiol, og fjernelse af ved reaktionen dannet vand. Borsyre kan også omsættes med blandinger af to eller flere polyhydroxylforbi ndel ser, såsom glycerol og sorbitol, eller der kan anvendes blandinger, som indeholder mere end to polyhydroxylforbi ndel ser. Vægtforholdet mellem bor-35 syre og hydroxyl forbi ndel se eller -forbindelser er fra 10:90 til 45:55.

Fortrinsvis er vægtforholdet mellem borsyre og den totale mængde hydroxyl forbi ndel ser fra omkring 20:80 til 45:55 og mellem borsyre og polyhydroxylforbi ndel se fra omkring 15:85 til 40:60.

5

DK 160836 B

Som et enkelt eksempel kan en egnet ester fremstilles ved at opvarme 160 vægtdele glycerol og 40 vægtdele borsyre i vakuum til 80°C og af-destiliere 33 vægtdele vand.

I forhold til vand har borsyreesteren forholdsvis høj viskositet, 5 mindst 500 mPa.s og fortrinsvis omkring 2000 mPa.s. Borsyreesterens viskositet er en vigtig faktor i processen, idet den tilsyneladende kontrollerer styrken af den færdige polymergel og desuden bestemmer det tidspunkt, hvor linsen, der fremstilles i formen, skal afskæres fra monomertilførsel. Yderst nyttige borsyreestre med viskositet på omkring 10 20000 mPa.s kan fremstilles af borsyre, glycerol og 1,2-propandiol og med viskositet på omkring 30000 mPa.s af borsyre, sorbitol og 1,2-propandiol. Valget af den borsyreester, der skal anvendes, beror på den akryl- eller vinylmonomer eller kombination af to eller flere copolymeriserbare monomerer, der skal polymeri seres. Monomererne skal 15 helst være forligelige med esteren under hele polymerisationen, hvilket let kan afgøres ved simple prøver.

Som hovedregel udgør borsyreesteren omkring 30-90 volumenprocent og fortrinsvis 45-80 volumenprocent, beregnet på det samlede rumfang af monomer og borsyreester.

20 Uden ønske om at være bundet af denne teori er det muligt, at virkningen af borsyreesteren beror på dens høje viskositet og egenskaber som opløsningsmiddel. Det kan således tænkes, at esteren fremkalder en gelvirkning på et meget tidligt stadium af reaktionen, så at de reagerende polymerkæder forhindres i at bevæge sig og derved ved indbyrdes reaktion 25 afslutte polymerisationen, så at kun monomererne kan bevæge sig i reaktionsblandingen og opbygge lange kæder med stor hastighed og kun sporadisk afslutning. Vand og andre hidtil kendte fortyndingsmidler virker mere som opløsningsmidler, der bevirker, at de reaktive polymerkæder frit kan bevæge sig og derved ved indbyrdes reaktion oftere afslutter 30 deres polymerisation og giver en polymer med lavere molekylvægt. På den anden side kan det også tænkes, at borsyreesteren bibringer hydrogel en stereoregularitet. Uanset reaktionsmekanismen er det en stor fordel, at borsyreesteren trods sin høje viskositet let udvaskes af linserne og erstattes med vand. I vand spaltes esteren i sine bestanddele, f.eks.

35 borsyre og glycerol, der har små molekyler og er letopløselige, så de nemt fjernes fra linsen.

Polymerisationen kan katalyseres på de hidtil kendte måder. Selvom der kan anvendes konventionel, termisk induceret polymerisation, har det

DK 160836B

6 vist sig, at denne proces er tilbøjelig til at føre til indre spændinger i og nedsat homogenitet af linserne. I de anvendte systemer foretrækkes det derfor at iværksætte polymerisationen ved hjælp af ultraviolet lys.

Følgelig kan der om ønsket eller nødvendigt til polymerisationssystemet 5 sættes en i forbindelse med ultraviolet lys virkende katalysator. Denne fotokatalysator kan være en hvilken som helst af de kendte katalysatorer, der er tilstrækkelig opløselig i monomerblandingen til at bevirke en i det væsentlige fuldstændig polymerisation. Typiske eksempler er de i handelen gående UV-katalysatorer, der sælges under betegnelserne 10 Darocur® 1173 og 1176. Da katalysatorfragmenterne bliver integrerende dele af polymeren, kan katalysatoren udvælges, så den giver en ønsket lysfiltervirkning.

Skønt de bløde kontaktlinser kan fremstilles på en hvilken som helst af de tidligere nævnte og kendte måder, foretrækkes det at gennem-15 føre direkte polymerisation i et formhulrum af i det væsentlige samme størrelse og form som den endelige linses. Formhulheden skal således svare til formen af det med vand kvældede slutprodukt og have et rumfang på mellem 60 og 125%, fortrinsvis mellem 95 og 105%, og endnu mere fortrukket på omkring 100% af slutproduktets rumfang.

20 Det er velkendt, at der optrædér en negativ volumenændring under polymerisationen af de her omhandlede monomersystemer. For at undgå ka-vitation og lette åbningen af formen uden at udøve en skadelig påvirkning af den bløde linse, må den ene formpart være tynd og elastisk, hvilket kunne føre til komplikationer ved formningen a-Minserne. Det 25 har nu vist sig, at der i det væsentlige kan kompenseres, for krympningen, ved at der sørges for tilstedeværelse af en lille mængde monomer i kontakt med polymerisationssystemet i formhulrummet* Denne monomermængde tjener som et reservoir, hvorfra monomer kan suges ind i formhulrummet som resultat af det undertryk, krympningen skaber.

30 Kanten af kontaktlinsen skal være tynd og alligevel glat uden uregelmæssigheder, der kunne irritere øjenlåg eller conjunctiva. At fremstille en egnet kant ved mekanisk bearbejdning efter støbningen er praktisk talt umuligt. Det har imidlertid vist sig, at hvis formen har en egnet udførelse, kan det ringe undertryk, der opstår som følge af krymp-35 ningen, anvendes som middel til afskæring af kanten i et senere stadium af hærdningen og som middel til at tilføre monomer til formen til kompensering af krympningen.

Tegningen viser i skematisk tværsnit en udførelsesform for en stø- i j i i

DK 160836 B

7 beform til brug ved fremstilling af kontaktlinserne.

Støbeformen 1 har en overdel eller et låg 2, der er forholdsvis tyndt, og en underdel 3 af mere kompliceret form. Overfladerne udenfor et i underdelen 3 udformet støbehulrum 4 har en sådan form, at der kun 5 er kontakt mellem formdelene 2 og 3 over en ringformet kant 5 omkring støbehulrummet 4, mens i øvrigt afstanden mellem de mod hinanden vendende overflader af delene 2 og 3 udenfor kanten 5 tiltager jævnt i alle radiale retninger bort fra formens centrum. Mere specielt har underdelen 3 en konkav overfladedel 6 med en relativt skarp kantdel 7 i ring om-10 kring den konkave overflade 6. Låget 2 har en konveks overflade-del 8, og når låget 2 placeres på underdelen 3, definerer den konkave overflade 6 og den konvekse overflade 8 tilsammen et hulrum 4 af kontaktlinseform, når kantdelen 7 kommer i berøring med den konvekse overflade 8 i en ring omkring denne. Den konvekse og den konkave formoverflade omsluttes peri-15 fert af skørtpartier 9 og 10 med en indbyrdes afstand, der tiltager bort fra kantdelen 7. Det hulrum, der defineres af skørtdelene 9 og 10 udnyttes som et reservoir for monomer under polymerisationen. Efterhånden som denne skrider frem, vil krympningen skabe et lille undertryk, og derved suges der en tilstrækkelig mængde monomer ind i formhulrummet 4 20 til at kompensere for krympningen, hvorefter låget 2 igen indstiller sig korrekt over formhulheden 4. På et senere stadium af polymerisationen er den polymere opløsnings viskositet forøget, og tilstrømningen af monomer aftagende, hvilket resulterer i, at undertrykket forøges, hvorved den forholdsvis skarpe kant 7 presses slagagtigt mod låget 2 langs begræns-25 ningen ved 5 af den konvekse overfladedel 8 til dannelse af en ren, veldefineret kontaktlinsekant, der i det væsentlige er fri for uregelmæssigheder, hvorefter den afsluttende krydsbinding i polymeren finder sted.

Låget 2 og underparten 3 kan være udført af et hvilket som helst 30 egnet formmateriale. Da det imidlertid foretrækkes, at hærdningen af polymeren sker med ultraviolet lys, bør idet mindste en af formdelene, fortrinsvis låget 2, være udført af et materiale, der er transparent for ultraviolet lys. Det foretrukne materiale er i øjeblikket polyetyl-penten, men også andet kan anvendes, f.eks. polystyren.

35 Efter støbningen af kontaktlinseemnet behandles dette med vand eller med vand med små tilsætninger, f.eks. salt eller bakteriostatiske midler, i et tidsrum, der er tilstrækkeligt til at erstatte hele mængden af borsyreester med vand.

DK 160836B

δ

Det har yderligere vist sig, at den beskrevne fremgangsmåde til fremstilling af bløde kontaktlinser ifølge opfindelsen frembyder så nøjagtig kontrol af linsedimensionerne, at der kan fremstilles nye ultra-tynde bløde kontaktlinser. F.eks. kan der på reproducerbar måde frem-5 stilles linser med negativ dioptri og en tykkelse i det centrale optiske felt på mindre end 0,1 mm, typisk på 0,07 mm og ofte endda helt ned til 0,04 mm.

Linsernes ringe tykkelse gør dem ualmindeligt behagelige i brug og giver desuden forbedret oxygengennemgang. Det levende øje fordrer ti 1 -10 gang af en vis mængde oxygen, idet der ellers kan udvikles betændelse af conjunctiva og hornhindeødem. Den fornødne mængde oxygen varierer fra person til person, og nogle forbrugergrupper kan kun anvende de hidtil kendte kontaktlinser en kort tid ad gangen. Oxygentransmissionen gennem en kontaktlinse er i nogen grad omvendt proportional med tykkelsen, og 15 de nye, ultratynde linser ifølge opfindelsen giver derfor nye persongrupper mulighed for at bære kontaktlinser i. længere tid ad gangen.

Forbedringen i oxygentransmission har i praksis vist sig så stor, at behagelige linser med tilstrækkelig gennemtrænge!ighed for oxygen kan fremstilles med så lavt vandindhold som f.eks. 30% vand. Sådanne linser 20 kan f.eks. fremstilles af hydroxymetylakrylat kombineret med en lavpolær monomer som f.eks. vinylacetat, metylmetakrylat eller akrylonitril.

De efterfølgende eksempler tjener til nærmere belysning af opfindelsen. Det skal her understreges, at medmindre andet er angivet, er overalt i beskrivelse og krav dele og procentangivelser efter vægt. Ved 25 fremstillingen af linserne ifølge eksemplerne er anvendt en støbeform som den ovenfor beskrevne.

Eksempel 1 30 160 g glycerol blandes med 40 g borsyre og opvarmes til 80°C i vakuum. Der afdestilleres 30 g vand, og den resulterende ester opnås.

Til fremstilling af en linse med ca 75% vand fremstilles to stam-opløsninger A og B af monomer-borsyreester, der hver indeholder omkring 75 rumfangsprocent borsyreester.

35

DK 160836 B

9 A, gram B, gram

Borsyreester 55 55

Hydroxyethylmetakrylat (HEMA) 15

Hydroxyethylakryl at (HEA) 15 5 Ethylenglykoldimetyl akryl at (EDMA) 0,05 0,05

Darocur® 1173 (2-hydroxy-2-metyl-l-fenylpropan-l-on) 0,1 0,1

Hver af de to stamopløsninger polymeri seret alene vil give en blan-10 ding, der indeholder 0,25 g polymer pr milliliter, idet det resterende rumfang er borsyreester. Vasket med en 0,9% vandig natriumkloridopløsning, vil A krympe og B ekspandere. Ved et par forsøg fandt man, at 2 dele B plus 3 dele A giver en linse, der efter vask har samme rumfang som formhulrummet, og som indeholder 75 volumenprocent vand. Ved afpas-15 ning af mængden af borsyreester kan linser med andre vandindhold fremstilles.

Linserne er mekanisk stærke og kan meget lettere håndteres end linser, der er fremstillet uden anvendelse af borsyreester.

20

Eksempel 2 75 g glycerol blandes med 27 g borsyre, og vand fjernes ved 80°C under 10 mm Hg vakuum.

Den resulterende ester anvendes i følgende blanding: 25

Borsyreester 17,5 g HEMA 20 g EDMA 0,1 g

Darocur® 1176 (l-(4-isopropylfen-30 yl)-2-hydroxy-2-metyl-propan-1 - on) 0,1 g

Blandingen polymeriseredes i 5 minutter i en linseform med to Philips TL 40/09 ultravi olette lamper placeret 3,5 cm over formen. Efter 35 vask i isotonisk saltopløsning har linsen samme størrelse og form som formhulheden, indeholder omkring 40% vand og har gode mekaniske egenskaber.

DK 160836 B

10

Eksempel 3

Her repræsenterer 3-c opfindelsen, mens 3-a og 3-b tjener sammenligningsformål.

5 3-a 3-b 3-c HEMA 11 g 11 g 11 g HEA 4 g 4 g 4 g

Darocur® 1173 0,4 g 0,4 g 0,4 g

Ethoxyethanol 5 g 10 Triætanolamin (cokatalysator) 0,5 g

Glycerol op til 50 g 50 g

Borsyreester, fremstillet af 30 dele glycerol til 6 dele borsyre op til 50 g 15 Alle tre blandinger polymeriseres i 5 minutter under anvendelse af ultraviolet bestråling og af samme støbeform. Under polymerisationen bliver blandingen 3-a ugennemsigtig, mens 3-b og 3-c forbliver klare.

Efter vask er 3-a og 3-b meget svage, geleagtige, mens 3-c giver en fuldstændig klar linse med god mekanisk styrke og let at håndtere for 20 brugere.

Eksempel 4

Der støbes linser af følgende blandinger: 25 i-1_ 4J_ HEA 13 g 11 g

Metylmetakrylat 2 g

Di acetoneakryl amid 4 g 30 EDMA 0,05 g 0,05 g

Darocur® 1173 0,1 g 0,1 g

Borsyreglycerolester (25:75) 55 g 55 g

Polymerisationen iværksættes med ultraviolet lys som i Eks. 2.

35 Linserne forblev klare under hele processen. Efter vask svarede størrelse og form godt til formhulrummets, og linserne var lette at håndtere.

DK 160836 B π

Eksempel 5

Eksempel 4 blev gentaget under anvendelse af kompositionen 4-1, idet der i stedet for den dér nævnte borsyreester anvendtes 55 dele af en ester fremstillet af 123,5 dele borsyre, 184,2 dele glycerol og 106 5 dele diætylenglykol, hvor der under fremstillingen fjernedes 99,9 dele vand. Eksperimentet gav lignende resultater som i Eksempel 4.

Eksempel 6 10 Der støbes linser af følgende blanding: HENA 9 g

Vinylpyrrol idon 6 g EDMA 0,05 g 15 Darocur® 1173 0,1 g

Borsyreglycerolester (20:80) 50 g

Linserne forblev klare med korrekt størrelse og gode mekaniske egenskaber.

20

Eksempel 7

En linse støbes af følgende blanding: 25 Vinyl acetat 2 g HEA 13 g EDMA 0,05 g

Darocur® 1176 0,1 g

Borsyreglycerolester (25:75) 55 g 30

Efter vask er linsen 30% større i diameter end støbeformen, men har alligevel gode egenskaber.

Eksperimentet gentages med en blanding, i hvilken indholdet af Vinyl acetat er fordoblet. Denne gang svarer størrelsen nærmere til stør-35 reisen af støbeformen.

DK 160836 B

12

Eksempel 8

En borsyreester til brug i nedenstående blanding fremstilles af 150 dele borsyre, 150 dele glycerol og 200 dele 1,2-propandiol ved 80°C og 10 mm Hg vakuum under fjernelse af 139,7 dele vand.

5 Til linsestøbningen bruges følgende blanding: HEA 13 g

Vinyl acetat 2 g

Metylmetakrylat 2 g 10 Polyethylenglykol 400 diakrylat 0,1 g Darocur® 1173 0,1 g

Polymerisationen gik meget hurtigt og gav en fuldstændig klar støbning, som efter vask med 0,9%'s vandig opløsning af natriumklorid havde 15 en størrelse og form, der svarede godt til støbeformens.

Eksempel 9

Der fremstilles en ester af 45 dele sorbitol, 30 dele borsyre og 75 20 dele 1,2-propandiol på tilsvarende måde som i Eks. 8. Esteren anvendes i følgende blanding: HEA 6 g HEMA 9 g 25 Di funktionel di akryl atester 0,05 g UV-katalysator 0,1 g

Borsyreester 55 g

Linser fremstillet af blandingen var klare, lette at håndtere uden 30 beskadigelse og havde nøjagtig samme størrelse som formhulrummet.

35 13

DK 160836 B

Eksempel 10

Der støbes af følgende blanding: HEMA 90 g 5 Metylmetakrylat 10 g EDMA 0,05 g UV-katalysator (Darocur® 1173) 0,05 g

Borsyreglycerolester (25:75) 58 g 10 Linsen støbes i en polystyrenform og hærdes i 10 minutter under ultraviolet lys.

Linsen vaskes først i varmt vand i 2 timer og anbringes derefter i en isotonisk opløsning af natriumklorid, hvor den henstår til næste dag.

I ligevægt med den isotoniske saltopløsning har linsen dimensioner, der 15 svarer nøje til støbehulrummets dimensioner. Linsen har en dioptri på -4, en tykkelse på kun 0,08 mm og et vandindhold på 30%.

20 25 30 35

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en hydrofil polymer i gel form til anvendelse ved fremstilling af bløde kontaktlinser, ved hvilken man po- 5 lymeriserer en eller flere akryl- eller metakrylmonomere under i det væsentlige vandfri betingelser i nærvær af en med vand fortrængelig diluent, hvorefter den dannede hyrofile polymer behandles med vand til fortrængning af diluenten, KENDETEGNET ved, at diluenten er en ester af borsyre og en eller flere polyhydroxylforbi ndel ser, hvor vægtforholdet 10 mellem borsyre og polyhydroxylforbindel se(r) er mellem 10:90 og 45:55, og hvor borsyreesteren eller -estrene udgør mindst 30 volumenprocent af monomer/esterblåndingen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at polyhydroxyl forbindelsen hovedsagelig er glycerol, og at vægtforholdet af borsyre til gly- 15 cerol er mellem 10:90 og 35:65.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, at der som akrylmonomer anvendes hydroxyethylmetakrylat, og at rumfangsforholdet mellem borsyreester og monomer er fra omkring 30:70 til 50:50.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, KENDETEGNET ved, at der polymeriseres 20 i en støbeform i kontakt med et reservoir af yderligere polymeriserbar blanding, og at den dannede hydrofile polymer behandles med vand til fortrængning af borsyreesteren og til optagelse af vand til et vandindhold på mindst 30 vol-%.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, KENDETEGNET ved, at der polymeriseres 25 ved hjælp af ultraviolet lys.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der som polyhydro-xylforbindel se anvendes glycerol, sorbitol, propyl englykol eller blandinger af disse.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der anvendes en 30 borsyreester med en viskositet på mindst 500 mPa»s.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der som monomer anvendes en blanding af hydroxyethylmetakrylat og en mindre mængde hydroxy et hyl a kry lat, vinyl pyrrol idon eller akrylonitril. 35