DK160022B

DK160022B - Udstyr til frembringelse af en pseudomaalsky, navnlig en infraroedt straalende pseudomaalsky

Info

Publication number: DK160022B
Application number: DK257885A
Authority: DK
Inventors: Wolfgang Badura; Gerhard Grau; Axel Widera; Kurt Adamek
Original assignee: Buck Chem Tech Werke
Priority date: 1984-06-12
Filing date: 1985-06-07
Publication date: 1991-01-14
Also published as: EP0164732B1; NO163652B; DK257885A; NO852348L; CA1276835C; EP0164732A1; IN165136B; DE3568865D1; AU4332385A; ATE41513T1; US4621579A; DE3421708A1; BR8502806A; DK257885D0; NO163652C; DK160022C

Description

DK 160022B

Opfindelsen angår udstyr til frembringelse af en pseudomålsky, navnlig en infrarødt strålende pseudomål-sky, ved hjælp af granater, som er ladet med er bluffmiddel til dannelse af den ønskede pseudomålsky, spe-5 cielt en lyssats til dannelse af en infrarødt strålende pseudomålsky, hvilke granater affyres fra et affyringsrør, hvor affyringsrøret indeholder flere granater, hvor alle granater er opbygget praktisk taget identisk, og hver af dem indeholder et bluffmiddel samt en aksialt 10 gennem midten af hver granat forløbende, selvstændig antændelses- og fragmenteringsenhed til fragmentering af granaten, i givet fald samtidig antændelse af bluffmidlet, samt spredning af bluffmidlet til dannelse af pseu-domålskyen, hvor der ved bunddelen af hver granat er et 15 udkasterkammer, som indeholder en udkasterpatron med en udkasterladning, og hvor hver udkasterpatron gennem et særskilt, elektrisk aktiverbart tændkabel er forbundet med en fælles kommandostyret tændingsfordeler, der er tilforordnet den nederste granat.

20 Det er kendt, at mål, som udsender infrarød strå ling, f.eks. skibe, kan beskyttes mod missiler, der er udstyret med styrende søgehoveder, som er følsomme for infrarød stråling, ved at man over eller ved siden af målet, men i området for søgehovedets optik sætter et 25 infrarødt pseudomål, der har en højere infrarød strålingseffekt end det truede mål. Særlig egnet hertil er infrarøde pseudomålskyer, som dannes ved affyring af en med en pyroteknisk lyssats (flare) ladet granat, f.eks. fra sædvanlige granatkastere, fragmentering af granaten 30 i en bestemt afstand fra målet og samtidig antændelse og spredning af den brændende lyssats. Foruden disse pseudomålskyer kender man også infrarødt strålende fakler.

Disse er dog kun punktstrålere og derfor mindre egnet til vildledning end pseudomålskyerne, der udgør flade-35 strålere med stort volumen og høj strålingsintensitet, og som kun langsomt synker. Pseudomålskyerne foretrækkes derfor til indledning af afværgeforanstaltninger.

DK 160022B

2

Dannelsen af en enkelt infrarødt strålende pseu-domåisky eller flere - men funktionelt usammenhængende - pseudomålskyer er som regel helt tilstrækkelig som afværgeforanstaltning for mindre mål, eksempelvis hur-5 tigbåde, men ved større mål, eksempelvis store skibe såsom fregatter, rummer den ulemper og usikkerhedsfaktorer, der i det mindste til dels kan føres tilbage til virkemåden for de i de truende missiler anvendte søgeho-veder, der er følsomme for infrarødt.

10 Disse søgehoveder har en optik, som i begyndelsen af den såkaldte søgefase har forholdsvis store apertur-vinkler, der efter identifikation af målet og under missilets videre anflyvning mod målet, dvs. efter den såkaldt lock-on, stadig aftager. For at kunne aflede et 15 missil, som allerede er koblet ind på målet, må den hertil benyttede, infrarødt strålende pseudomålsky sættes i forholdsvis lille afstand over eller ved siden af målet, specielt det truede skib, for at pseudomålet overhovedet skal kunne opfattes af missilsøgehovedets optik. Et så 20 nært pseudomål er nok som regel tilstrækkeligt til virksom beskyttelse af et lille mål, eksempelvis en hurtigbåd , fordi det af målet og pseudomålet dannede strålingstyngdepunkt her ligger tilstrækkelig langt fra det truede mål, og fordi tyngdepunktet forskyder sig stadig 25 nærmere til pseudomålet, når missilet kommer nærmere.

For et større skib med tilsvarende større opbygninger er det derimod som regel utilstrækkeligt, da det af pseudomålet og et sådant skib dannede strålingstyngdepunkt i så fald ligger for nær ved skibet. Større mål, først og 30 fremmest også større skibe, kan derfor ikke beskyttes tilfredsstillende med de kendte indretninger til dannelse af infrarødt strålende pseudomålskyer.

I Revue Internationale de Défense 4/1983, side 475-477, beskrives en indretning til frembringelse 35 blandt andet af infrarødt strålende pseudomålskyer, i hvilken der i et affyringsrør er placeret syv granater,

DK 160022B

3 der alle er opbygget praktisk talt på samme måde, og hver har en udkastningsindretning ved sin bunddel, således at de syv datterlegemer kan antændes og affyres i rækkefølge, uafhængig af hinanden. På denne måde dannes 5 pseudomålskyer, såsom infrarødt strålende pseudomålsky-er, gennem hvilke angribende missiler lokkes stadig længere bort fra et truet mål.

Dette kendte udstyr har dog den mangel, at det ikke besidder en i sig selv ønskværdig håndteringssik-10 kerhed, både under fremstillingen og i den færdige tilstand, og at det under anvendelsen, som følge af de frembragte forholdsvis store brudstykker, kan resultere i en beskadigelse af det mål, der skulle beskyttes. Dette udstyr er yderligere forholdsvis kompliceret opbyg-15 get, da det ikke i enhver henseende består af i det væsentlige ens byggeelementer, hvorved det yderligere ikke er muligt i nødstilfælde at samle de enkelte datterlegemer til en fælles sammenhængende blok.

Det er opfindelsens opgave at tilvejebringe et 20 nyt udstyr til frembringelse af en pseudomålsky, især en infrarødt strålende pseudomålsky, hvilket udstyr ikke har manglerne ved det kendte udstyr, og som fremfor alt udmærker sig ved at det som følge af en kombination af et på bestemt måde udformet og opbygget mekanisk sik-25 ringselement, en bestemt opbygning af de enkelte granater, og en bestemt udformning og indretning af udstødskamrene der forbinder de enkelte granater, råder over en høj håndteringssikkerhed under fremstillingen, i færdig tilstand og under anvendelsen. Et sådant udstyr til af-30 fyring af granater, gør det på grund af sin specielle opbygning og sin funktion muligt at affyre flere granater i rækkefølge og på kontrollabel måde fra det truede mål, navnlig fra et skib og først og fremmest fra et større skib, på en sådan måde, at der opstår en kæde af 35 successive yderligere nye infrarødt strålende pseudomålskyer, som forplanter sig bort fra den først dannede 4

DK 16GG22B

pseudomålsky, hvorved der dannes et pseudomål, som bevæger sig stadig længere væk fra det truede mål. Et sådant udstyr skal desuden være plads- og vægtbesparende, have høj sikkerhed ved manipulering både under dets fremstil-5 ling og i færdig tilstand, bestå af få og så vidt muligt ens komponenter og ved sin indsats kun fragmenteres i forholdsvis små brudstykker, som ikke fører til nogen beskadigelse af det mål, som skal beskyttes. Udstyret skal i nødsfald også kunne affyres som en samlet og 10 sammenhængende blok, uden at dette truer det mål, som skal beskyttes. Desuden skal udstyret være så variabelt, at de enkelte pseudomål også altid kan dannes på samme sted og således enten føre til et stillestående pseudomål med længere brændetid eller et pseudomål med kortere 15 brændetid, men til gengæld større areal.

Et udstyr af den indledningsvis nævnte art er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at hver granat ved sin bunddel har et til antændelses- og fragmenteringsenheden hørende særskilt perkussionsbranrør, som er ind-20 rettet til at aktiveres ved mekanisk frigivelse af sit sikringselement, så at frigivelsen af sikringselementet kun sker efter tænding af den tilhørende udkasterpatrons ladning med åbning af det tilhørende udkasterkammer, og efter at granaten har forladt affyringsrøret, samt ved 25 acceleration af granaten, og at hver granat har et tyndvægget, dåseformet inderhylster, som indeslutter bluffmidlet gastæt, og som er tæt omsluttet af et tykvægget yderhylster, ved hvis bunddel perkussionsbrandrøret er fikseret, samt at en med en rundgående flange udformet, 30 skålformet bund er placeret ved yderhylsterets bunddel og ved hjælp af gevindtappe forbundet med et skålformet låg linder dannelse af udkasterkammeret.

Foretrukne udførelsesformer for dette udstyr fremgår af underkravene 2-12.

35 Den stabellignende opbygning af de enkelte grana ter, som er anbragt i affyringsrøret, har den fordel, at

DK 160022 B

5 tryk- og stødbelastningen på affyringsrøret er stærkt reduceret. Herved muliggøres indsats af et forholdsvis tyndt og letvægget affyringsrør. De til opbygning af udstyret nødvendige enkelte granater forarbejdes først så-5 ledes, at hver granat ved sin forende indeholder det skålformede låg, medens den skålformede bund er anbragt ved bunddelen af samme granat, og først efter fuldstændig færdiggørelse af hele granaten indsættes udkasterpatronen med dens ladning udefra i den skålformede bunds 10 excentriske boring.

Perkussionsbrandrøret, som er anbragt i det skålformede lågs kammer ved en sådan granats bunddel, kan derfor, inklusive sit til sikring tjenende sikringselement og alle yderligere komponenter, herunder for-15 sinkersats, antændelses- og fragmenteringsenhed og bluffmiddel, ligeledes monteres på engang, før de enkelte færdige granater efter den afsluttende indsætning af udkasterpatronen nu blot skal stables oven på hinanden i en enkel afsluttende arbejdsgang. Taget under ét medfø-20 rer alt dette således en ganske væsentlig forøgelse af håndteringssikkerheden ved såvel fremstillingen som brugen af udstyret ifølge opfindelsen.

Indbygningen af bluffmidlet i det tyndvæggede in-derhylster af aluminium muliggør en simpel gastæt bert-25 ling af dette hylster med et ligeledes tyndvægget dåselåg af aluminium. Det uden om inderhylsteret anbragte tykvæggede yderhylster giver granaten og aggregatet af flere sådanne granater høj styrke mod de ved affyringen optrædende belastninger, hvorved de i yderhylsterets 30 yderside værende noter udfører en fordelagtig dobbeltfunktion, nemlig muligheden for optagelse af de nødvendige tændkabler og den samtidige legemliggørelse af brudanvisninger, hvor det tykvæggede yderhylster derefter lettere fragmenteres. Samtidig dannes der ved en så-35 dan fragmentering ingen store brudstykker, men der optræder en udbredt fordeling til alle sider af mindre brudstykker med tilsvarende lavere hastighed.

DK 160022 B

6

En yderligere fordel ved udstyret ifølge opfindelsen består i, at man i en nødsituation kan nøjes med at tænde den nederste granat, som er koblet til den kommandostyrede tændingsfordeler. Det samlede aggregat af 5 de enkelte granater kan skydes ud af affyringsrøret, uden at der forekommer en i givet fald farlig tænding af udkasterladningerne i de andre granater eller aktivering af disses perkussionsbrandrør med initiering af antændelses- og fragmenteringsenhedens ladning, eftersom de 10 enkelte granater ikke udskydes adskilt fra hinanden, men sammenhængende som en stabel. Det er således kun den nederste granat, som fragmenteres, medens de øvrige granater ikke kommer i funktion og f.eks. blot falder i havet. Det i udstyret ifølge opfindelsen indgående og spe-15 cielt konstruerede sikringssystem er således forbundet med en række ganske væsentlige fordele.

En af de væsentlige fordele ved anvendelsen ifølge opfindelsen af et enkelt affyringsrør, som indeholder alle de granater, der skal afskydes, ligger i, at læng-20 den af føringen i affyringsrøret vokser i takt med affyringen af de enkelte granater. Som følge heraf vokser træfsikkerheden og rækkevidden for de senere affyrede granater, så der opstår den til dannelse af en voksende kæde af på hinanden følgende yderligere infrarødt strå-25 lende pseudomålskyer nødvendige, relativt præcist forløbende ret linie. Den længere accelerationsvej medfører desuden i ikke uvæsentligt omfang en udligning af den ellers nødvendige forøgelse af udkasterladningens længde ved de længere rækkevidder. Dette fører som helhed igen 30 til en formindskelse af rekylen og af den dermed forbundne belastning på våbenet.

Eftersom det er nødvendigt at danne en voksende kæde af på hinanden følgende yderligere nye infrarødt strålende pseudomålskyer for at frembringe et pseudomål, 35 som stadig vandrer længere bort fra det truede mål, må hver følgende ny infrarødt strålende pseudomålsky dannes

DK 16C G 2 2 B

*T

i i en sådan kadence, og de tilhørende granater må affyres med sådanne intervaller, at der hver gang opnås en overlapning på ca. 1-2 s med den forud dannede infrarødt strålende pseudomålskys brændetid. Længere overlapnings-5 tider skader ikke. Dog bør som regel overlapningen ikke overskride 2/3 af de enkelte pseudomålskyers brændetid, fordi der så er mere end tre skyer, som stråler samtidig, hvorved indtrykket af et pseudomål, som bevæger sig bort, udviskes for stærkt. Dette gælder analogt også 10 for den stillestående pseudomålsky. Denne pseudomålsky er dog kun en bibetingelse i den til grund for opfindelsen liggende opgave, til hvis realisation det kun er nødvendigt at ændre de aktuelle mængder af udkasterladning og forsinkersatsernes forsinkelsestider, og det er 15 derfor ikke nødvendigt at komme nærmere ind herpå.

Den optimale brændetid og dermed levetiden for et enkeltmål ligger, med hensyntagen til en tilstrækkelig varighed af den samlede afværgeforanstaltning og den nødvendige overlapningstid, mellem 9 og 15 sekunder.

20 Bluffmidlets brændetid skal derfor mindst andrage 9 sekunder og bør ikke overstige 15 sekunder. Desuden må dets synkehastighed være meget lav, fordi afstanden til den næste sky ellers eventuelt kunne blive så stor, at den følgende sky ikke opfattes af missilets styresøge-25 hoved, eller at de to skyer i det mindste ligger så langt fra hinanden, at de ikke mere udgør et samlet pseudomål. Disee betingelser opfyldes af en pyroteknisk lyssats, som er beskrevet i BE-PS 874 835.

Her drejer det sig om et bluffmiddel baseret på 30 brændbare tynde blade, hvis brændeegenskaber i det væsentlige er bestemt af et langsomt brændende lag af en brandpasta baseret på rødt phosphor og påført ensidigt eller dobbeltsidigt. Bærematerialet for disse blade kan være en plastfolie, en metalfolie, som f.eks. aluminium-35 folie, eller papir, og papir foretrækkes som bæremateriale. Bærematerialets fladevægt kan med fordel være op

DK 160022B

8 til ca. 60 g/m3. De brugsfærdige, dvs. med brandpasta belagte blade kan have en fladevægt op til ca. 400 g/m3.

Såanne blade har i forhold til et strimmelformet bluffmiddel generelt den fordel, at de på grund af deres 5 større overflade svæver bedre og derfor kun langsomt synker.

I en foretrukket udførelsesform drejer det sig om cirkelsektorformede blade, specielt blade med form som en cirkelsektor med en vinkel på ca. 120°. Foruden den 10 førnævnte fordel opnås derved den yderligere fordel, at sådanne blade kan anbringes radialt i granaten omkring en central antændelses- og fragmenteringsenhed, hvilket sørger for hurtig og ensartet tænding af det brandbare bluffmiddel og samtidig medfører den ønskede regulære 15 fragmentering af granaten med dannelsen af en praktisk taget kugleformet, infrarødt strålende pseudomålsky. En således sammensat og opbygget lyssats i form af cirkelsektorformede blade har den ønskede lange brændetid på f.eks. mellem ca. 9 og 15 s.

20 I en foretrukket udførelses form danner de som bluffmiddel indsatte cirkelsektorformede blade en ved hjælp af forbindelsesbroer sammenhængende cirkelflade. Sådanne blade kan stables lettere, og de er desuden let antændelige ved deres broer.

25 Intervallerne mellem affyringen af de enkelte granater fra det fælles affyringsrør samt deres fragmentering og dertil hørende antændelse og spredning af den indesluttede lyssats afhænger af afstanden til det missil, som skal afledes, og missilets hastighed, af 30 størrelsen, sejlretningen og hastigheden af det objekt, som skal beskyttes, samt af den enkelte pseudomålskys brændetid, i hvilken beskyttelsen varer. Normalt vælges intervallerne således, at der tidligst efter 3 sekunder og senest efter 13 sekunder dannes endnu en ny infrarød 35 pseudomålsky som en del af den voksende kæde af nye infrarøde pseudomålskyer. I undtagelsestilfælde kan et

DK 160022B

9 kortere interval være muligt, f.eks. ned til 1 sekund og mindre.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 5 fig. 1 er et sidebillede, delvis i snit af et midterstykke i en udførelsesform for udstyret ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit, delvis i sidebillede, af udstyrets agterende, 10 fig. 3 et tilsvarende snit, delvis i sidebillede, af udstyrets forende, og fig. 4 et oversigtsbillede, delvis i snit, af det samlede udstyr indbefattende de i fig. l, 2 og 3 viste delelementer.

15 Fig. 1 viser mere detaljeret en granat C, som ved sin agterende støder op til en granat D, hvoraf kun en del ses, og som ved sin forende støder op til en anden granat B, hvoraf også kun en del ses. Alle tre granater B, C og D er anbragt i et affyringsrør 1. Af-20 fyringsrøret 1 er et forholdsvis tyndvægget rør af aluminium, som normalt har en vægtykkelse på ca.

1,5-2 mm. Den i affyringsrøret siddende granat C består af et tykvægget yderhylster 2 og et af yderhylsteret 2 tæt omsluttet tyndvægget, dåseformet inder-25 hylster 3. Både yderhylsteret 2 og inderhylsteret 3 består i deres helhed af aluminium, hvorved hylsteret 2 som regel har en vægtykkelse på ca. 1,5-2 mm, medens hylsteret 3 har en vægtykkeise på ca. 0,2-0,4 mm. Begge hylstre er fortrinsvis trukne aluminiumdåsekroppe.

30 I den udvendige periferiflade af granaten C's yderhylster 2 (og i de andre granaters udvendige flader) er der udformet akseparallelle noter 4, som dels tjener til optagelse af tændkabler 5, dels udgør brudanvisninger for yderhylsteret 2's fragmentering. An-35 tallet af noter 4 svarer til antallet af de granater, som samtidig findes i et affyringsrør l minus én gra-

DK 160022 B

10 nat, da en direkte på en kommandostyret tændingsfordeler stående granat forsynes direkte med det nødvendige og tilhørende tændkabel 5 fra fordeleren. De yderligere tændkabler til de andre granater må derimod føres til de 5 enkelte granater gennem tilhørende noter 4 i de enkelte yderhylstre 2's udvendige sideflader. I et udstyr ifølge opfindelsen, hvor affyringsrøret er ladet med f.eks. syv granater, nemlig granater A,B,C,D,E,F og G er der således i alt seks akseparallelle noter 4 i de 10 enkelte yderhylstre 2's overflade. Ved et således dimensioneret udstyr slutter de enkelte tændkabler skrueformet, hver gang forsat en vinkel på 60°.

Ved hjælp af en bertling 6 er inderhylsteret 3 lukket gastæt med et dåselåg 7, der ligeledes er tynd-15 vægget og består af aluminium.

I inderhylsteret 3' s forstærkede bund 8 er der en central boring 9, hvori der er indsat en antændelses- og fragmenteringsenhed 10, som går praktisk taget gennem hele inderhylsteret 3 til dåselåget 7.

20 Antændelses- og fragmenteringsenheden 10 består i detaljer af en styretap 11, der er indsat med tæt pasning i boringen 9, og hvortil der er bertlet et tyndt aluminiumhylster 12, som ved sin mod dåselåget 7 vendende ende er lukket med en aluminiumhætte 13. I det indre af 25 antændelses- og fragmenteringsenheden 10's styretap 11 er anbragt en forsinkersats 14, som samvirker med en tændsnor 15, der går centralt gennem aluminiumhylsteret 12. Tændsnoren 15 er omgivet af antændelses-og fragmenteringsenhedens sprængsats 16, som udfylder 30 hele det resterende indvendige rum i hylsteret 12, og som i området for hætten 13 er lukket med en plastprop 17.

I det indre af inderhylsteret 3 er der rundt om antændelses- og fragmenteringsenheden 10 anbragt et 35 bluffmiddel 18, som udfylder hylsterets indre fuldstændig. I den viste udførelsesform er bluffmidlet 18 en

DK 160M2B

1 1 ^ Jl lyssats 18 til frembringelse af en infrarødt strålende pseudomålsky. Lyssatsen 18 danner en rundt om antændelses- og fragmenteringsenheden 10 i radiale flader anbragt stabel af cirkelsektorformede tynde blade 18, 5 som er overtrukket med et brandlag. Bladene har form som cirkelsektorer med en vinkel på ca. 120°, og de kan eventuelt være sammenholdt ved hjælp af forbindelsesbroer, således at de danner en ved hjælp af forbindelsesbroerne sammenhængende cirkeiflade.

10 Granaten C's yderhylster 2 er ved sin forende lukket med et skålformet låg 21, som ved hjælp af skruer 22 er forbundet med yderhylster 2's svøb. I givet fald kunne denne forbindelse også blot være en simpel stikforbindelse eller en klæbning.

15 Mellem inderhylsteret 31 s dåselåg 3 og yder hylsteret 2's skålformede låg 21 er der anbragt en isoleringsskive 23 af plast. Skiven tjener til udligning af måltolerancer og til sikring af fast pasning mellem inderhylsteret 3 og yderhylsteret 2.

20 I det skålformede låg 21's kant er der gevind tappe 24, som går gennem lågkanten, og hvormed en skålformet bund 25 på den efterfølgende granat er løsbart forbundet med låget. I den viste udførelsesform griber de i låget 21's kant siddende gevindtappe 24 ind i 25 en ringnot 26 på den følgende granat B’s skålformede bund 25, hvorved granaten C s låg 21 sammen med granaten B's bund 25 danner et udkasterkammer 27, som åbnes ved overklipning af gevindtappene 24 under påvirkning af trykket af de forbrændingsgasser, som ud-30 vikles af en udkasterladning 29. Udkasterladningen 29, som er indbygget i en udkasterpatron 28, tændes gennem et ikke vist tændkabel 5, der er styret i en ligeledes ikke vist not 4, fra den kommandostyrede tændingsfordeler i udstyret.

35 Granaten B's skålformede bund 25 har en flan ge 31, som ved hjælp af skruer 32 er fastgjort til en

DK 160022 B

12 forstærket bunddel 33 af granaten B's yderhylster 2. På den udvendige periferiflade af granaten B's bund 25 er der anbragt en ved hjælp af skruer fastgjort styreplade 35, hvori et sikringselement 36 er drejeligt 5 fikseret. Sikringselementet 36 går tværs gennem en boring i yderhyisteret 2' s svøb og står i forbindelse med et fjederpåvirket sikringshoved i et underliggende perkussionsbrandrør. Sikringselementet 36 har en føringsnot 37, hvori der indgriber en låsetap 38, som er 10 fikseret i kanten af det skålformede låg 21 på den forudgående granat C eller på den næste forudgående granat D. Føringsnoten 37 i sikringselementet 36 går ved sin ene ende over i en udløsningsnot 39, som strækker sig gennem sikringselementet 36's yderflade, 15 og hvormed sikringselementet kan frigives ved drejning, indtil låsetappene 38 indgriber i udløsningsnoten 39.

For at lette denne aktivering er der på sikringselementet 36's hoved udformet en kærv 40.

På samme måde som inderhylsteret 3's forstærke-20 de bund 8 har også den forstærkede bunddel 33 i granaten C s yderhylster 2 en central boring 45, gennem hvilken et perkussionsbrandrør 47, som er fikseret ved hjælp af skruer 46, står i funktionel forbindelse med forsinkersatsen 14.

25 I bunddelen 33's ydervæg er der en ringnot 48, hvori en O-ring 49 er styret. O-ringen 49 udfylder to funktioner. Dels tjener den til tæt afspærring af granaten C (og de andre granater) i affyringsrøret, dels fastholder den tændkablerne 5 i noterne 4.

30 På bunddelen 33 af granaten C s yderhylster 2 er der endvidere anbragt den skålformede bund 25, som er fastgjort langs sin flange 31 ved hjælp af skruer 32. Det af bunddelen 33 og den skålformede bund 25 dannede kammer 50 tjener dels til optagelse 35 af perkussionsbrandrøret 47, dels til delvis optagelse af udkasterpatronen 28.

13 DK 16Π0^2Β

Perkussionsbrandrøret 47 er et sædvanligt per-kussionsbrandrør, der kun kan bringes i tændfunktion ved en kombination af udløsning af sikringselementet 36 og en samtidig udløsning af en yderligere sikring fremkaldt 5 ved den pågældende granats acceleration. Brandrøret består af et plasthus 53, hvori der findes en fænghætte 54, som funktionelt samvirker med forsinkersatsen 14, og som kan aktiveres via en fjederbelastet slagstift 55 med en fjeder 52. Slagstiften 55 er sikret og udløse-10 lig gennem en i og for sig sædvanlig sikringskæde bestående af en dobbeltsikret skyder 56, hvis første sikring består af et fjederbelastet sikringsled omfattende en udløserfjeder 57 og en sikringshætte 58, medens skyderen 56's anden sikring er et ligeledes fjederbeia-15 stet sikringsled, som imidlertid kun reagerer på acceleration, og som består af en vægtfjeder 59, en vægt 63 og en i skyderen 56 styret spændestift 64. Det fjederbelastede sikringsled står i forbindelse med sikringselementet 36, som går gennem en boring 65 i si-20 devæggen af den skålformede bund 25, og som styres af den på sidevæggen fastgjorte styreplade 35. Sikringselementet 36 holdes i sikringsstilling deis af den i elementets føringsnot 37 siddende låsetap 38, som er fikseret i kanten af den forudgående granat D's skål-25 formede låg 21, deis ved hjælp af affyringsrøret 1.

Ved åbning af udkasterkammeret 27, som dannes af granaten D's skålformede låg 21 og granaten C s skålformede bund 25 (og dermed af hvert par af successive granater), bliver låsetappen 38 siddende på låget 21 30 og frigiver dermed føringsnoten 37, som udgør sikringselementet 36's første sikring. Sikringselementet 36 løsnes dog først fra sin stilling, som danner den anden sikring, når sikringselementet 36 forlader affyringsrøret 1, hvorved sikringshætten 58's udløserfjeder 35 57, som står i forbindelse med skyderen 56, kan aflastes. Først en yderligere frigivelse af skyderen 56

DK 160022 B

14 ved det ekstra sikringsled, som reagerer på acceleration, og som består af fjederen 59, vægten 63 og spændestiften 64, medfører en forskydning af skyderen 56 med frigivelse af den fjederbelastede slagstift 55.

5 ved siden af perkussionsbrandrøret 47 er udka sterpatronen 28 anbragt, og patronen går gennem en boring i bunden af den skålformede bund 25 og griber herved ind i det udstøderkammer 27, som dannes af den pågældende granat C s bund 25 og den foregående gra-10 nat D's låg 21. Den nøjagtige udformning og indretning af udstøderpatronen fremgår af fig. 2 og 3.

Fig. 2 viser detaljeret affyringsrøret 1 med en granat G, hvoraf kun en del er vist, siddende i røret. Granaten G er opbygget nøjagtig som den ovenfor details jeret beskrevne og i fig. 1 viste granat C.

Den består således af et tykvægget yderhylster 2 og et af yderhylsteret 2 tæt omsluttet, tyndvægget og dåseformet inderhylster 3. I ydersiden af granaten G's yderhylster 2 er der igen akseparallelle noter 4, 20 hvori tændkablerne 5 er styret, og som samtidig danner brudanvisninger. I inderhylsteret 3’s forstærkede bund 3 er der en central boring 9, hvori antændelses- og fragmenteringsenheden 10 er sat ind, og af denne enhed ses styretappen 11 med aluminiumhylsteret 12, forsin-25 kersatsen 14, tændsnoren 15 og enhedens sprængsats 16. Indvendig i yderhylsteret 3 er bluffmidlet 18 anbragt.

Den skålformede bund 33 er anbragt på yderhylsteret 2's forstærkede bunddel og fastgjort til denne 30 ved sin flange 31 og ved hjælp af skruerne 32. I det af bunddelen 33 og den skålformede bund 25 dannede kammer 50 sidder perkussionsbrandrøret 47, hvoraf kun plasthuset 53, fænghætten 54, slagstiften 55 og boltefjederen 52 ses i fig. 2. I bunddelen 33's ydervæg 35 findes ringnoten 48, hvori O-ringen 49 er styret. Endvidere ses i bunddelen 33 den centrale boring 45,

DK 160022B

IS

hvori en del af perkussionsbrandrøret 47 indgriber. På den skålformede bund 25 ses ringnoten 26, hvori et skålformet låg 66, der i flere henseender svarer til det under fig. 1 beskrevne skålformede låg 21, er fik-5 seret med de til overklipning bestemte gevindtappe 24.

Ved hjælp af skruer 67 er låget 66 forbundet med et mellemlåg 68, som allerede udgør en komponent af den kommandostyrede tændingsfordeler 69.

I det af den skålformede bund 25 og det skål-10 formede låg 66 dannede udstøderkammer 27 sidder udstøderpatronen 28, som gennem en boring 75 i bunden af den skålformede bund 25 indgriber i og går tværs gennem det af den skålformede bund 25 og af yderhylsteret 2's bunddel 33 dannede kammer 50. Til opta-15 gelse af udstøderpatronen 28 og til tæt afspærring i forhold til det af perkussionsbrandrøret 47 optagne rum er der i boringen 75 en styrebøsning 76, som strækker sig til yderhylsteret 3's bunddel 33 og indgriber i en radial udsparing i denne. I den mod bund-20 delen 33 vendende ende af bøsningen 76 er der en stikdåseindsats 77, hvori en detonator 78 er fikseret centralt. Gennem tændkablet 5 og en stikprop 79 står detonatoren i forbindelse med det tilhørende og fra tændingsfordeleren 69 kommende tændkabel 5. Udstøderpa-25 tronen 28 består af en tyndvægget aluminiumdåse 80 med en ringformet kammerbund 81 til optagelse af detonatoren 78 samt af den i det indre af dåsen 80 anbragte udkasterladning 29. På kammerbunden 81 er udstøderladningen 29 lukket i forhold til detonatoren 30 78 med en sædvanlig tændvindue-dækskive 82. Med denne konstruktion opnås den specielle fordel, at udkasterpatronen først kan indsættes på enkel måde i styrebøsningen 76 fra bunden af den skålformede bund, når den pågældende granat allerede er færdigmonteret.

35 Den kommandostyrede tændingsfordeler 69 består i detaljer af mellemlåget 68 og en skålformet anker-

DK 160022B

16 flange 84, som ved hjælp af skruer 83 er forbundet med låget 68, og i hvis centrale boring 85 en af plast fremstillet kabelvifte 86 er anbragt og tætnet med en O-ring. Kabelviften 86 har ikke viste noter til 5 styring og fordeling af tændkablerne ril de enkelte granater .

Til forbindelse af affyringsrøret 1 med tændingsfordeleren 69 tjener en støttering 88, som ligger mod et bryst på ankerflangen 84, og som gennem en 10 svejsesøm 89 er fast forbundet med affyringsrøret 1. Støtteringen 88 er fastgjort ril ankerflangen 84 via en bundring 90 og med skruer 91 og den er tætnet med en O-ring 92. Bundringen 90 tjener samtidig til fastgørelse af yderligere sædvanlige komponenter i tændings-15 fordeleren 69, som ikke er angivet nærmere her.

Pig. 3 viser i detaljer affyringsrøret 1 med den i røret siddende granat A og den kun delvis synlige granat B. Granaten A er opbygget nøjagtig som den under omtalen af fig. 1 beskrevne granat C med den 20 undtagelse, at dens skålformede låg 95 ved forenden ikke har nogen gevindtappe 24, fordi låget i modsætning til det skålformede låg på alle de forudgående granater ikke mere skal forbindes med den skålformede bund 25 i en følgende granat.

25 Efter det skålformede låg 95 følger med en mel lemliggende isoleringsskive 94 et slutdæksel 96, der er tætnet i forhold til affyringsrøret 1 med en O-ring 97 og fikseret på egnet måde. Afslutningen af udstyret ifølge opfindelsen udgøres af en i affyringsrøret 1 30 fikseret bærestang 98.

Granaten A består af det tykvæggede yderhylster 2 og det af dette tæt omsluttede tyndvæggede, dåseformede inderhylster 3. I ydersiden af yderhylsteret 2 er udformet de akseparallelle noter 4, som dog ikke 35 mere styrer nogen tændkabler 5, da der ikke følger nogen granat efter granaten A. I den i fig. 3 ikke viste 17

DK 16 O O 2 2 B

centrale boring 9 i inderhylsteret 3's forstærkede bund 8 sidder antændelses- og fragmenteringsenheden 10, af hvilken kun aluminiumhyisteret 12, tændsnoren 15, sprængsatsen 16, aluminiumhætten 13 og piastprop-5 pen 17 ses.

Granatens inderhyister 3 er gennem serfiingen 6 tætsluttende lukket af bundiåget 7, og mellem dette låg og det skålformede låg 95 sidder isoleringsskiven 23. Det totale resterende rum i inderhylsteret 3 er 10 udfyldt af den cirkelsektorformede lyssats 18.

I ydervæggen af yderhyIsteret 2's bunddel 33 findes ringnoten 48, hvori O-ringen 49 er styret. På bunddelen 33 er desuden den skålformede bund 25 fastgjort via sin flange 31 og med skruerne 32. Yder-15 fladen af bunden 25 bærer den med skruerne 34 fastgjorte styreplade 35, i hvis boring sikringselementet 36, som indgriber i en dermed korresponderende boring i væggen af den skålformede bund 25, er anbragt. Sikringselementet 36 har indstiilingskærven 40, udløs-20 ningsnoten 39 og føringsnoten 37, hvori låsetappen 38, som sidder fast i kanten af det skålformede låg 21, indgriber.

I ydervæggen af yderhylsteret B (og af de andre yderhylstre) er der boringer 93, som tjener til opta-25 gelse af de i fig. 3 ikke viste skruer 22.

I det af granaten B's skålformede låg 21 og granaten A's skålformede bund 25 dannede udka sterkammer 25 findes udkasterpatronen 28, som er således opbygget og forbundet med tændkablet 25 som 30 allerede beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 2. Det skulle derfor være muligt at give afkald på en detaljeret beskrivelse af de tilhørende, yderligere tilstedeværende komponenter.

En detaljeret beskrivelse af fig. 4 skulle være 35 overflødig, da denne figur kun viser et totalbillede af udstyret ifølge opfindelsen inklusive de i fig. 1, 2 og 18

DK 16 0022 B

3 viste og allerede beskrevne bestanddele. De væsentlige komponenter i udstyret er den kommandostyrede tændingsfordeler 69, affyringsrøret 1 og de i alt syv granater A, 3, C, D, S, F og G, som er anbragt i røret 1.

5 Alle de enkelte byggeelementer i udstyret fremgår af ovenstående beskrivelse af fig. 1, 2 og 3.

Udstyret ifølge opfindelsen til frembringelse af en pseudomålsky, specielt en infrarødt strålende pseudo-målsky, indeholder i sit affyringsrør fortrinsvis i alt 10 syv granater (A,B,C,D,E,F og G), hvis respektive udkasterladninger i de tilhørende udkasterpatroner er dimensioneret således, at der ved den successive affyring af de i affyringsrøret siddende granater med passende tidsforskydning og ved fragmentering af granaterne, antæn-15 delse og spredning af den deri værende lyssats, begyndende med den af den første granat (granaten A) dannede infrarøde pseudomålsky, fremkaldes den ønskede kæde af successive yderligere nye infrarøde pseudomålskyer, som forplanter sig fra den forrige pseudomålsky og dermed 20 som helhed danner et pseudomål, der bevæger sig stadig længere bort fra det truede mål.

Den i affyringsrøret indeholdte serie af enkelte granater skal derfor affyres under dannelse af flyveparabler, som sørger for den heldige dannelse af det øn-25 skede bortvandrende pseudomål, så de enkelte granater under hensyntagen til sejlhastigheden for det aktuelle mål, specielt et skib, skal afskydes på længere og længere afstand. Dette kan opnås med forskellige foranstaltninger, hvormed fagmanden i og for sig er fortro-30 lig, og ved udstyret ifølge opfindelsen opnås det fortrinsvis ved, at mængden af udkasterladning i de enkelte granaters udkasterpatroner vokser fra forenden til agterenden .

Uafhængigt heraf eller parallelt hermed kan eller 35 skal fragmenteringen af de enkelte granater også styres ved hjælp af forsinkelsestiderne for de enkelte forsin- 19

DK 16D022B

kersatser for at opnå den ønskede rækkefølge og afstand.

Medens man i almindelighed, for at opnå det tilstræbte formål, forøger mængden af udkasterladning i de enkelte granaters udkasterpatroner fra forenden til agterenden, 5 vil man normalt også samtidig forøge de enkelte forsinkersatsers forsinkelsestider i samme retning, da den granat, som befinder sig ved affyringsrørets munding, skal fragmenteres efter en kortere flyvestrækning og en kortere tid end den granat, som sidder i bunden af affy-10 ringsrøret. I almindelighed vil man altså tage hensyn til den for dannelsen af den ønskede, bortvandrende pseudomålsky gældende betingelse, at de enkelte granater skal flyve stadig længere bort, inden de fragmenteres, ved en forøgelse af udkasterladningens mængde og forsin-15 kersatsernes forsinkelsestid.

Med hensyn til mængden af udkasterladning og den dermed forbundne rekyl har den fra granat til granat stadig voksende accelerationsvej i affyringsrøret den gunstige virkning, at man derved kan undgå en ikke uvæ-20 sentlig del af den ellers nødvendige forøgelse af udkasterladningens mængde. Mængden af udkasterladning i de enkelte granaters udkasterpatroner kan til det på tegningen viste udstyr, begyndende fra den første granat, nemlig granaten A, og sluttende med den syvende granat, 25 nemlig granaten G, f.eks. antage følgende omtrentlige værdier: 7,5 g; 6,5 g; 7,5 g; 8,0 g; 8,5 g; 9,0 g og 9,5 g. De tilhørende forsinkelsestider for de enkelte fors inker satser kan da f.eks. være følgende: 1,9 s; 2,1 s; 2,8 s; 3,2 s; 3,8 s; 4,2 s og 4,7 s. Med udgangs-30 punkt i disse serier kan man da kalkulere analoge serier for højere eller lavere mængder af udkasterladning eller længere eller kortere tider. Med den angivne serie af udkasterladningsmængder og forsinkelsestider for de enkelte forsinkersatser kan man ved hjælp af det på teg-35 ningen viste udstyr ifølge opfindelsen eksempelvis danne pseudomålskyer, som ligger i jævnt voksende afstande,

DK 160022 B

20 fra ca. 40 m til ca. 200 m, fra det aktuelt truede mål, eksempelvis et større skib.

Den samlede affyringsprocedure sker selvsagt kommandostyret via en tændingsfordeler i afhængighed af de 5 data, som er kalkuleret og indlæst i et tilknyttet datamat anlæg.

Udstyret ifølge opfindelsen fungeret på følgende måde:

Ved elektrisk aktivering af den i den første gra-0 nat A indbyggede stikdåseindsats initieres den deri værende detonator, hvorved den i den tilhørende udkasterpatron værende udkasterladning tændes. De herved dannede gasser undviger ved oprivning af udkasterpatronen ind i udkasterkammeret og fører herefter, ved overis klipning af gevindtappene, som forbinder udstøderkammerets låg og bund, til åbning af udstøderkammeret og udkastning af granaten A fra affyringsrørets munding. Allerede i det første øjeblik af løsrivelsen af den med granaten A forbundne bund af udkasterkammeret fra den 20 til den følgende granat B's yderhylster fastgjorte bund i samme udstøderkammer frigiver den i føringsnoten i granaten A's sikringselement siddende låsetap den mekaniske spærring af sikringselementet, da låsetappen forbliver fikseret i kanten af den efterfølgende granats 25 skålformede bund.

Sikkerhedselementet fastholdes dog stadig så længe i sikret stilling, indtil det efter at have forladt affyringsrørets munding frigives fuldstændigt af den på sikringselementet virkende fjeder til perkus-30 sionsbrandrøret, som derpå under den yderligere påvirkning af granaten A's acceleration er afsikret og træder i funktion. Brandrøret tænder da den følgende forsinkersats, efter hvis gennemreaktion til slut den i antændelses- og fragmenteringsenheden værende sprænglad-35 ning antændes. De herved dannede gasser fører til åbning af antændelses- og fragmenteringsenhedens aluminiumhyl-

Claims

2. Udstyr ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den skålformede bund (25) og det skålformede låg 35 (21) er anbragt ved henholdsvis bagenden og forenden af granaten, så hvert udkasterkammer (27) i den færdigmon-terede granatstabel dannes af to tilstødende granater. DK 160022 B
3. Udstyr ifølge krav l, kendetegnet ved, at både inderhyisteret (3) og yderhylster (2) er trukne aluminiumdåseiegemer.
4. Udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, 5 kendetegnet ved, at inderhyisteret (3} ved sin forende er gastæt lukket med et ved bertling (6) påsat dåselåg (7).
5. Udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at yderhylsteret (2) på sin 10 udvendige periferiflade har akseparallelle noter (4) til optagelse af tændkablerne (5).
6. Udstyr ifølge krav 5, kendetegnet ved, at noterne (4) samtidig udgør brudanvisninger for yderhylsteret (2).
7. Udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der i bunden af den skålformede bund (25) er en excentrisk boring (9) til optagelse af udkasterpatronen (28), som indeholder en udkasterladning (29), og at der radialt i forhold til borin- 20 gen (9) er en udsparing i bundens cylindriske vægdel til gennemføring af en stikdåseindsats (77) med en detonator (78).
8. Udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der i bundens (25) cylin- 25 driske vægdel er en yderligere boring (75) til optagelse af perkussionsbrandrørets (47) sikringselementer (36).
9. Udstyr ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der i den excentriske boring (9) er indsat en styrebøsning (76), som ved sin fra boringen (9) bortven- 30 dende ende er lukket af stikdåseindsatsen (77), og at det af boringen (9) og styrebøsningen (76) dannede kammer bærer den med stikdåseindsatsen (77) funktionelt samvirkende udkasterpatron (28) med deri værende udkasterladning (29). 10. udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at udkasterkammerets (27) DK 160022 B skålformede låg (21) har en med sikringselementet (36) til perkussionsbrandrøret (47) i den tilhørende granats (A,B,C,D,E,F,G) skålformede bund (25) korresponderende låsetap (38).
11. Udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at sikringselementet (36) fastholdes i en yderligere sikringsposition af affyringsrørets (1) indervæg.
12. Udstyr ifølge ethvert af de foregående krav, lOkendetegnet ved, at en forsinkersats (14) er placeret mellem perkussionsbrandrøret (47) og antændelses- og fragmenteringsenheden (10). i