DK159778B - 6,7-dihydro-5,8-dimethyl-9-fluor-1-oxo-1h,5h-benzooeijaa-quinolizin-2-carboxylsyre eller et derivat deraf, farmaceutisk praeparat indeholdende en saadan forbindelse og fremgangsmaade til inhibering af vaeksten af mikroorganismer in vitro - Google Patents

Description

DK 159778 B

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte derivater af det heterocycliske system, der er kendt som benzo[ij]~ quinolizin. Mere specielt angår den 8-substitueret 6,7-di-hydro- 5-methyl-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-car-5 boxylsyre og derivater deraf. Anvendelsen af de omhand lede forbindelser som antimikrobielle midler, og farmaceutiske præparater indeholdende forbindelserne er også omfattet af den foreliggende opfindelse.

US patentskrift nr. 3 896 131 beskriver en bred klasse 10 6,7-dihydro-5-methyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]- quinolizin-2-carboxylsyrer til brug som antimikrobielle midler. Patentskriftet omhandler specifikt flere forbindelser substitueret med halogen og/eller methyl i benzoringen. Forbindelsen 6,7-dihydro-9-fluor-5-methyl-15 1-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-carboxylsyre (nu kendt som flumequin), som er omhandlet i det nævnte patentskrift, har været genstand for den største opmærksomhed på grund af dens antimikrobielle aktivitet. Det har nu vist sig, at den tilsvarende hidtil ukendte 8-methyl-9-fluorfor-20 bindelse udviser langt større antimikrobiel aktivitet.

US patentskrift nr. 4 301 289 beskriver forbindelserne 6-fluorquinaldin, 6-fluor-l,2,3,4-tetrahydroquinaldin og dialkyl-2-[N-(6-fluor-l,2,3,4-tetrahydroquinaldinyl]-methylenlmalonater.

25 Den foreliggende opfindelse angår forbindelsen 6,7-di- hydro-5,8-dimethyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quino-lizin-2-carboxylsyre og dens carboxylatderivater. Opfindelsen angår også den farmakologiske anvendelse af disse forbindelser som antibiotica og farmaceutiske præpa-30 rater omfattende disse forbindelser.

Opfindelsen angår specifikt den hidtil ukendte forbindelse 6,7-dihydro-5,8-dimethyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-ben- 2

DK 159778 B

zo[ij]quinolizin-2-carboxylsyre med formlen

O O

IT J

eller et derivat deraf i form af syrechloridet, en al-kylester med 1-4 carbonatomer i alkylgruppen^ en dial-kylaminoalkylester med 1-4 carbonatomer i hver alkyl-5 gruppe eller et farmaceutisk acceptabelt carboxylat deraf. Disse forbindelser er nyttige antimikrobielle stoffer.

De omhandlede forbindelser har et optisk aktivt carbon-atom i 5-stillingen. Alle sådanne optisk isomere er 10 omfattet af den foreliggende opfindelse.

Det er velkendt i teknikken, at farmaceutisk acceptable salte, såsom alkalimetal-, jordalkalimetal-, aluminium-, jern-, sølv- og andre metalsalte og aminsalte af farmaceutisk aktive syrer, er ækvivalente med syrerne i hen-15 seende til aktivitet, og i nogle tilfælde kan de endog frembyde fordele ved absorption, formulering og lignende. Farmaceutisk acceptable carboxylatsalte af de frie syre-forbindelser ifølge opfindelsen fremstilles let ved omsætning af syren med en base og påfølgende inddamp-20 ning til tørhed. Basen kan være organisk, f. eks. natrium- methoxid eller en amin, eller uorganisk, f. eks. natriumhydroxid. Alternativt kan kationen af et carboxylatsalt, f. eks. natrium, erstattes med en anden kation, såsom calcium eller magnesium, når saltet af den anden kation 25 er mere uopløseligt i et valgt opløsningsmiddel.

3

DK 159778 B

Andre nyttige derivater af forbindelsen ifølge opfindelsen omfatter acylchloridet, estrene og alkylamino-alkylestersaltene deraf. I acylchloridderivatet er hy-droxyldelen i carboxylsyregruppen fjernet og erstattet 5 med chlor. I esterderivaterne er hydrogendelen i carboxyl syregruppen erstattet med en eventuelt substitueret alkylgruppe, foretrukkent en alkylaminoalkylgruppe.

Estere og acylchloridet af forbindelsen ifølge opfindelsen kan opnås som mellemprodukter under fremstillin-10 gen af den sure forbindelse. I nogle tilfælde kan estrene fremstilles direkte under anvendelse af standardiserede syntesemetoder. Disse estere og acylchloridet udviser antimikrobiel aktivitet, men de er primært af interesse som syntesemellemprodukter, skønt hydrolyserbare 15 eller saltdannende estere i nogle tilfælde kan være af interesse som terapeutiske midler. Særligt foretrukne er alkylaminoalkylestere, såsom dimethylaminoethylestere, som danner salte, f. eks. hydrochlorider.

Esterderivater fremstilles let ved at omsætte den frie 20 syre med formlen I med thionylchlorid til tilvejebringelse af det hidtil ukendte acylchloridderivat. Acylchloridet omsættes med den passende alkohol til tilvejebringelse af den ønskede ester.

Den antimikrobielle aktivitet af forbindelserne ifølge 25 opfindelsen kan vises ved den kendte standardpladefortyn- dingsmetode til afprøvning for bakteriel følsomhed for vanskelige mikroorganismer over for antibiotica, sulfonamider og andre kemoterapeutiske midler. Tryptonsojaagar (oxoid) med følgende sammensætning er dyrkningmediet: 4

DK 159778 B

Oxoid trypton 15 g

Oxoid sojapepton 2 g

Natriumchlorid 5 g

Oxoid agar-agar nr. 3 15 g

Vand 1 liter

Under anvendelse af denne prøve har forbindelserne ifølge opfindelsen vist sig at have en bredspektret aktivitet over for Gram-positive og Gram-negative mikroorganismer .

5 Forbindelserne ifølge opfindelsen er aktive over for mikroorganismer enten i fravær af eller nærværelse af 10¾ hesteserum.

Den anvendte prøveprocedure til bestemmelse af aktiviteten som anvendt i forbindelse med den foreliggende 10 opfindelse giver information om den mængde af en forbin delse, som giver fuldstændig inhibering, delvis inhibering eller ingen inhibering af den mikrobielle vækst på agar-pladerne. I forsøget sættes den valgte forbindelse til agarmediet for at opnå koncentrationer på 0, 1, 10 og 15 100 mg pr. liter. En række plader med disse koncentra tioner fremstilles. 10¾ hesteserum sættes til en række af sådanne plader. Aliquoter af kultur af vilkårlige af 12 arter mikroorganismer podes på agarpladerne indeholdende forbindelsen i forskellige koncentrationer. Plader-20 ne inkuberes ved 37 °C i en 10?i's carbondioxidatmosfære i 18 - 24 timer. Den mikrobielle vækst på hver plade aflæses visuelt, og de minimale inhiberende koncentrationer ( for delvis eller hel inhibering) optegnes.

Nogle af de mikroorganismer, der er blevet anvendt i 25 dette forsøg, er: 5

DK 159778 B

1. Staphylococcus aureus 2. Bacillus subtilis 3. Escherichia coli 4. Pseudomonas aeruginosa 3 5. Streptococcus sp.* 6 . Aspergillus niger 7. Candida albicans 8. Acinetobacter lwoffi 9. Acinetobacter anitratum 10 10. Klebsiella pneumoniae 11. Streptococcus fecaelis 12. Serratia marcescens * Stammer isoleret fra dental caries i rotter eller hamstere ved National Institute of Dental Health og 15 dyrket i PFV eller APT agar.

Forbindelserne ifølge opfindelsen har antimikrobiel aktivitet over for en eller flere af ovennævnte mikroorganismer. Af særlig betydning er det høje aktivitets niveau af forbindelsen med formlen I og dens salte over 20 for Pseudomonas aeruginosa, en særlig vanskelig art forbundet med mange topiske infektioner. Denne type aktivitet er meget usædvanlig i antimikrobielle stoffer af benzoquinolizin-typen.

Det vil blive forstået af fagmanden på området, at de 25 anvendte arter er repræsentative indikatorarter, da det ville være upraktisk at prøve over for alle bakterier.

Det vil være velkendt i teknikken, at bredspektret aktivitet kan forudsiges på basis af aktivitet udvist over for udvalgte repræsentative bakteriearter.

30 Forbindelserne ifølge opfindelsen er aktive over for mikroorganismer in vitro. In vitro aktivitet er nyttig som sådan, da antimikrobielle midler kan anvendes til 6

DK 159778 B

desinficering og sterilisering, f. eks. af medicinsk og dentalt udstyr, som bestanddele i desinfektionsmidler.

Den akutte orale toxicitet af forbindelserne ifølge opfindelsen er almindeligvis moderat til lav sammenlignet 5 med den effektive orale dosis, og de har et acceptabelt terapeutisk forhold (LD^g/ED^g) på over 80.

Den sure forbindelse ifølge opfindelsen er et hvidt krystallinsk materiale, når det er renset. Det er i alt væsentligt uopløseligt i vand, lavere alkoholer 10 eller carbonhydrider og er mere opløseligt i halogenerede opløsningsmidler, N,N-dimethylformamid og lignende.

Saltene, specielt alkalimetalsaltene, har værdsat opløselig i vand og lavere alkoholer.

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan formuleres ved 15 inkorporering deraf i konventionelle farmaceutiske bærer- materialer, enten organiske eller uorganiske, som er egnede til oral eller intraperitoneal anvendelse. Til anvendelse in vitro kan enkle vandige opløsninger eller suspensioner mest hensigtsmæssigt anvendes. Til dette 20 formål er koncentrationer af størrelsesordenen 100 dele pr. 1 000 000 op til ca. 5 dele pr. 1 000 egnede, og formuleringen anvendes ved at neddykke genstande, der skal behandles, deri eller ved påføring på et område, der skal desinficeres.

25 Den mængde af en forbindelse, der skal anvendes til behandling, f.eks. af en mikrobiel urinvejsinfektion ved oral administrering, vil være en effektiv mængde under den toxiske mængde. Den mængde, der skal administreres for at kontrollere eller bekæmpe en infektion, 30 vil afhænge af arterne, kønnet, vægten, den fysiske tilstand og mange andre faktorer, men denne bedømmelse ligger inden for fagmandens område i medicinen. Sæd-

DK 159778 E

7 vanligvis vil mængden være mindre end 100 mg pr. kg pr. dosis. Denne administreres hensigtsmæssigt i form af de sædvanlige farmaceutiske præparater, såsom kapsler, tabletter, emulsioner, opløsninger og lignende. Exci-5 pienser, fyldstoffer, overtræk, etc. anvendes i forbindelse med tabletter eller kapsler, som det er velkendt i teknikken.

Det er kendt i teknikken, at antimikrobielle midler anvendes som vækstpromotorer for forskellige dyre- og 10 fuglearter. Skønt endnu ikke verificeret, sluttes det ud fra deres enestående antimikrobielle aktivitet, at forbindelserne ifølge opfindelsen også kan anvendes til dette formål.

Den sure forbindelse ifølge opfindelsen kan fremstilles 15 som beskrevet i følgende reaktionsskema: 8

DK 159778 B

IV

f'C* m <ν·ν·> C00H COOH -

11 III

- (2> VI rrV ,^γ“γεΗ3 F^rv^ AJk^·

CtI3 · CH2OH

V

(4) alk-0-CH=C/C°2Rl vil nco2r1

HC=C{C02R^·) 2 Q

V^3 , c, FVi^X^A^COORl

VIII Γ _£)_> TllT

F/\Ay/ A, JL J

ch3 \ J

polyphosphorsyre ° Εγ^γ^γ€00Η (6) ch3AA.hJ k/' ^CH3 hvor alk og hver gruppe R3 uafhængigt af hinanden betegner alkylgrupper med 1-4 carbonatomer, foretrukkent 1-2 carbonatomer.

? DK 159778 B

I det første trin i reaktionsskemaet omsættes 5-amino-2-fluorbenzoesyre med formlen II med det viste croton-aldehyd med formlen III eller et forstadie for crotonalde-hyd, som danner corotnaldehyd under de sure reaktionsbe-5 tingelser. Egnede forstadier for crotonaldehyd, der kan anvendes i trin (1) , omfatter acetaldehyd, acetal eller paraldehyd. Produktet fra trin (1) er den hidtil ukendte forbindelse 5-carboxy-6-fluorquinaldin med formlen (IV). Reaktionen udføres i nærværelse af en fortyndet 10 vandig syre, såsom svovlsyre eller saltsyre, idet saltsyre foretrækkes. Reaktionen udføres ved en temperatur mellem ca. 50 °C og refluxtemperaturen for reaktionsblandingen.

Det er fordelagtigt at udføre reaktionen i nærværelse af et reagenspar bestående af et svagt oxiderende middel 15 og et svagt reducerende middel. Egnede oxiderende mid ler omfatter alkalimetal- eller jordalkalimetalsalte af den organiske syre meta-nitrobenzensulfonsyre. Natrium-og kaliumsaltene foretrækkes. De frie syrer kan også anvendes som oxiderende midler. Egnede reducerende mid-20 ler omfatter ferrosulfat, ferrisulfat, ferrichlorid og lignende. Det for tiden foretrukne reagenspar er natriumsaltet af m-nitrobenzensulfonsyre som det oxiderende middel og ferrosulfat som det reducerende middel. Anvendelse af i det mindste omtrent teoretiske mængder 25 af det oxiderende middel og reducerende middel (dvs.

mindst 0,25 mol af hver pr. mol af aminobenzoesyren med formlen II) foretrækkes. Hvis der anvendes katalytiske mængder af det reducerende middel, skrider reaktionen fremad, men ved lavere hastighed.

50 Trin (2) og (3) i reaktionsskemaet involverer reduktion af carboxylgruppen i mellemproduktet med formlen IV. Mellemproduktet med formlen IV reduceres i trin (2) til tilvejebringelse af det hidtil ukendte mellemprodukt 1,2-dihydro-6-fluor-5-hydroxymethylquinaldin med form-35 len V. Denne reduktion udføres under anvendelse af 10

DK 159778 B

diboran i et egnet opløsningsmiddel, såsom tetrahydro-furan. Blandingen opvarmes ved tilbagesvaling i flere timer.

I trin (3) reduceres 1,2-dihydro-6-fluor-5-hydroxymethyl-5 quinaldinen med formlen V til tilvejebringelse af det hidtil ukendte mellemprodukt 6-fluor-5-methyl-l,2,3,4-ttetrahydroquinaldin med formlen VI. Denne reduktion udføres under anvendelse af hydrogengas og en blanding af palladium på kul og platin på kul. Alternativt kan 10 reduktionen udføres i to på hinanden følgende trin, hvor det første trin involverer anvendelsen af én katalysator og det andet trin en anden. I hvert tilfælde udføres reduktionen i et opløsningsmiddel, såsom ethanol, under anvendelse et Paar-apparat.

15 6-fluor-5-methyl-l,2,3,4-tetrahydroquinaldinen med form len VI kondenseres med et dialkylalkoxymethylenmalonat med formlen VII i trin (4). Det foretrukne dialkylalkoxymethylenmalonat er diethylethoxymethylenmalonat, da det er det lettest tilgængelige. Kondensationsreak-20 tionen kræver opvarmning af reaktanterne, indtil reak tionen er fuldstændig som bestemt ved chromatografisk analyse. Reaktionen udføres i fravær af opløsningsmiddel ved en temperatur på 100 - 200 °C i flere timer. Det foretrækkes, at reaktionen udføres ved en temperatur 25 på 140 - 150 °C i 2 timer. Alternativt kan reaktionen udføres i nærværelse af et inert organisk opløsningsmiddel, som danner en azeotrop blanding med den dannede alkohol efter kondensation af dialkylalkoxymethylenmalonat (f. eks. ethanol, hvor diethylethoxymethylenmalonat 30 er anvendt i trin (4)). Reaktionsblandingen opvarmes ved sin refluxtemperatur, og den azeotrope blanding omfattende alkoholen og det organiske opløsningsmiddel samles, f. eks. i en Dean-Stark-fælde. Frisk organisk opløs- 11

DK 159778 B

ningsmiddel sættes almindeligvis til reaktionsblandingen, efterhånden som opløsningsmidlet bruges under destillationen. Fjernelse af alkoholen fra reaktionsblandingen driver kondensationsreaktionen til i alt væsentligt 5 fuldendelse og forøger udbyttet. Produktet fra trin (4) er det hidtil ukendte mellemprodukt med formlen VIII. Dette mellemprodukt kan isoleres, f. eks. som en olie eller et fast stof, eller produktet fra trin (4) kan anvendes direkte i trin (5) uden isolation af 10 mellemproduktet.

Alternativt kan et N-cycloisopropylidenylalkoxymalonat med formlen °\ >ch3 alkOCH=/ \ζ > o/^Ch3 hvori alk er en alkylgruppe med 1-4 carbonatomer, anvendes som diesteren af alkoxymethylenmalonsyre i 15 trin (4) i stedet for det viste dialkylalkoxymethylenmalo- nat med formlen VII.

I trin (5) ringsluttes mellemproduktet med formlen VIII til dannelse af esteren med formlen IX. Ringslutningstrinnet udføres ved opvarmning af mellemproduktet med 20 formlen VIII i nærværelse af polyphosphorsyre. Reak tionstemperaturen er foretrukkent 150 - 160 °C. Alternativt udføres ringslutning af mellemproduktet med formlen VIII i nærværelse af phosphoroxychlorid ved tilbagesvaling i flere timer, afdampning af overskud af phosphor-25 oxyehlorid og tilbagesvaling i nærværelse af vand.

Esteren med formlen IX forsæbes i trin (6) på konventionel måde til tilvejebringelse af 6,7-dihydro-5,8-dime-thyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-carboxyl- 12

DK 159778 B

syre med formlen I.

Når ovennævnte N-cycloisopropylidenylalkoxymalonat anvendes i trin (4), resulterer trin (5) almindeligvis direkte i dannelsen af 6,7-dihydro-5,8-dimethyl-9-fluor-1-5 oxo-!H,5H-benzo[ij]quinolizin-2-carboxylsyre, og der kræves intet separat hydrolysetrin.

Opfindelsen forklares ved hjælp af de efterfølgende eksempler.

EKSEMPEL 1 10 Fremstilling af 5-carboxyl-6-fluorquinaldin

En blanding af 95,2 g 5-amino-2-fluorbenzoesyre (0,60 mol), 74,3 g (0,33 mol) natrium-meta-nitrobenzensulfonat, 46,2 g (0,17 mol) ferrosulfat-heptahydrat og 660 ml 9 N saltsyre blev opvarmet til 90 - 95 °C. Crotonalde-15 hyd (96%), 77 g (1,0 mol), blev tilsat dråbevis i løbet af 2,5 timer under kraftig omrøring, idet temperaturen blev holdt lige under refluxtemperaturen. Efter omrøring yderligere 1/2 time blev den varme opløsning filtreret gennem en glasuldsprop. Filtratet blev afkø-20 let til 30 °C, behandlet med affarvende kul og filtreret.

Det klare filtrat blev afkølet på is under omrøring til tilvejebringelse af et gult fast stof. Det faste stof blev fraskilt ved filtrering, vasket med acetone og tørret. Det faste stof blev derpå opløst i 400 ml 25 varmt vand, og en opløsning af 50 g natriumacetat i 100 ml vand blev sat dertil. Produktet var 58,2 g cremefarvede krystaller af 5-carboxyl-6-fluorquinaldin. Strukturen blev bekræftet ved infrarød analyse og kernemagnetisk resonansspektralanalyse.

13

DK 159778 B

EKSEMPEL 2

Fremstilling af det hidtil ukendte mellemprodukt 1,2-di-hydro-6-fluor-5-hydroxymethylquinaldin

Til en omrørt opslæmning af 20,0 g (97,6 mol) 5-carbo-5 xyl-6-fluorquinaldin i 400 ml tetrahydrofuran blev der dråbevis sat 300 ml 1 M diboran i tetrahydrofuran (0,3 mol). Opløsningen blev omrørt ved 20 °C i en time, opvarmet ved refluxtemperaturen i 2 timer og fik derpå lov at afkøle. En blanding af 150 ml vand og 100 ml tetrahy-10 drofuran blev tilsat, og blandingen blev omrørt i 30 minutter på et dampbad og afkølet. Det vandige lag blev mættet med natriumcarbonat ved trinvis tilsætning af saltet. Det organiske lag blev fraskilt, og det vandige lag blev ekstraheret med 200 ml diethylether. Ekstrakterne 15 blev kombineret med det organiske lag og tørret over magnesiumsulfat. Afdampning af opløsningsmidlet gav en olie, som blev opløst i en opløsning af 400 ml ethanol og 15 ml koncentreret saltsyre. Efter opvarmning af denne blanding ved tilbagesvaling i en time blev opløs-20 ningsmidlet afdampet til tilvejebringelse af et fast stof. Det faste stof blev opløst i 200 ml vand, og opløsningen blev gjort basisk med vandig natriumhydroxid til tilvejebringelse af et fast stof, som hovedsagelig var 1,2-dihydro-6-fluor-5-hydroxymethylquinaldin som 25 bestemt ved kernemagnetisk spektralanalyse. Andre isomere var også til stede.

EKSEMPEL 3

Fremstilling af det hitil ukendte mellemprodukt 6-fluor- 5-methyl-l,2,3,4-tetrahydroquinaldin 30 Et fast stof, som hovedsagelig var 1,2-dihydro-6-fluor- 14

DK 159778 B

5- hydroxymethylquinaldin (13,2 g), fremstillet ifølge eksempel 2, blev opløst i 300 ml ethanol og 10 ml koncentreret saltsyre. Til denne opløsning blev der sat 1 g 5%'s platin på kul og 3 g 5%'s palladium på kul.

5 Opløsningen blev hydrogeneret ved 50 psi ved ca. 20 °C på et Paar-apparat. Efter absorption af ca. 12 psi hydrogen (den teoretisk nødvendige mængde) blev opløsningen filtreret, og opløsningsmidlet blev fjernet ved afdampning til opnåelse af et fast stof. Kernemagnetisk 10 resonansspektralanalyse viste en lidt ufuldstændig reduktion. Derfor blev det faste stof opløst i 300 ml vandig (90?ό1 s) ethanol, hvortil der blev sat 2 g platin på kul, og opløsningen blev hydrogeneret ved 50 psi på Paar-apparatet i ca. 16 timer. Opløsningen blev 15 derpå filtreret, og opløsningsmidlet blev afdampet.

Det udvundne faste stof blev opløst i 50 ml vand. Denne opløsning blev gjort basisk med vandig natriumhydroxid og derpå ekstraheret med diethylether. Afdampning af etheren gav 6-fluor-5-methyl-l,2,3,4-tetrahydroquinal-20 din som en olie.

EKSEMPEL 4

Alternativ fremstilling af 6-fluor-5-methyl-l,2,3,4-tetrahydroquinaldin

Et fast stof, som hovedsagelig var 1,2-dihydro-6-fluor-25 5-hydroxymethylquinaldin, (7,0 g) blev opløst i 200 ml ethanol indeholdende 1 ml koncentreret saltsyre, 1,0 g 5%'s palladium på kul og 1,0 g 5æ's platin på kul, og blandingen blev hydrogeneret ved 50 psi ved 20 °C i 5 timer. Opløsningen blev filtreret, og filtratet 30 blev inddampet til opnåelse af et hvidt fast stof, der ifølge kernemagnetisk resonansspektralanalyse var 6- fluor-5-hydroxymethyl-l,2,3,4-tetrahydroquinaldin.

15

DK 159778 B

Det faste stof blev/ opløst i 350 ml ethanol indeholdende 3 ml koncentreret saltsyre og 3,0 g palladium på kul og blev hydrogeneret ved 50 psi natten over. Blandingen blev filtreret, og filtratet blev inddampet til opnåelse 5 af 6-fluor-5-methyl-l,2,3,4-tetrahydroquinaldin-hydro- chlorid som et fast hvidt stof. Den frie base blev fraskilt ved opløsning af faste stof i vand, hvorefter der blev gjort basisk med 10%'s vandig natriumhydroxidopløsning og ekstraheret med diethylether efterfulgt af 10 afdampning af etheren til tilvejebringelse af et gult fast stof.

EKSEMPEL 5

En blanding af 9,3 g 6-fluor-5-methyl-l,2,3,4-tetrahy-droquinaldin og 17 ml diethylethoxymethylenmalonat blev 15 opvarmet ved 150 - 160 °C i 3,5 timer og derpå afkø let til 100 °C. Til denne opløsning blev der sat 56 g polyphosphorsyre, og blandingen blev omrørt i 1 time under opvarmning på et dampbad. Blandingen blev derpå afkølet til stuetemperatur og fik lov at stå i ca. 72 20 timer. Til denne blanding indeholdende ethyl-1,2-dihydro- 5,8-dimethyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-carboxylat blev der sat 250 ml 20?å's vandig natriumhydroxid til at gøre opløsningen basisk. Opløsningen blev derpå opvarmet ved sin tilbagesvalingstemperatur 25 i 2 timer, afkølet og syrnet med koncentreret saltsyre.

Det faste stof blev fraskilt ved filtrering og omkrystalliseret fra vandig N,N-dimethylformamid. vask med ethanol efterfulgt af tørring gav 6,7-dihydro-5,8-dimethyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-carboxylsyre 30 som et off white fast stof, smp. 269 - 272 °C.

Analyse beregnet for: C^H^FNO^

Beregnet: C 65,4, H 5,1, N 5,1 Fundet: C 65,0, H 5,0, N 5,0.

16

DK 159778 B

EKSEMPEL 6

Den antibakterielle aktivitet af den frie syreforbindelse ifølge opfindelsen og aktiviteten af adskillige 6,7-dihydro-5-methyl-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-5 carboxylsyrer fra den kendte teknik blev bestemt under anvendelse af standardpladefortyndingsmetoden som beskrevet i det foregående. Forsøgene blev udført både i fravær (søjle A) og i nærvær (søjle B) af hesteserum som beskrevet i det foregående, og mængderne af det antimi-10 krobielle middel var som angivet. Resultaterne (optegnet som de minimale koncentrationer i mg af det aktive an-timikrobielle middel pr. liter, som gav delvis eller fuldstændig inhibering af væksten af de angivne mikro-15 organismer) er vist i følgende tabel:

DK 159778 B

17

CO I O O O o O CD

<C < CCl| 3 O O O O O

Z CO pH Γ—I I—I r—I I—I

O CD Λ Λ s: z

O IH O CD

o 3

LlJ CC

CO LlJ I

CL < <| O O O O O CD

pH O O O CD O

pH >H pH Ή pH

Λ Λ

<CC pH

Η I *·

X; CQ O pH pH pH O O

CJ pH CD

IH Ή

DC

LlJ IH X _l

CO O pH

LU CJ I "

I CD Ή i—1 —I CD CD

i—I i—I

CO

3 * CJ Ή

CJ I

O CO[CD O pH pH O O

i* 'i iH CD i—i

O pH pH

3 >- CO *

X 3 -H

□.LU

<C O! O O pH pH O O

I— X) I 1 2 3—i CD O

CO =C <C| Ή pH

CO

3

CJ I CD O O O CD O

CJ CO I pH O O O O CD

CD pH pH Ή pH pH

CJ

O CO

3 LU

Q_ IH

LU CJ

QC LU O O O O O O

I— Q_ .H O O O O O

LO LO pH pH Ή pH pH

<

OD

2 I *H F-l

I i—i >P I I I

Οι Ό 3 0 CO pH ·Η I

I ·ρΗ CD 4J C II I pH I pH pHI

i—I t—J Η OD *H i—I *H OD '—I O 3

>, O >> ED >< D EIX>pC 3D

r n co icr 3 cr ω 3 o o 3 3 u σ® 3 C pH lA i—i 3 i—i F-l F-l N O 4-> D CD i i f-i OD CD >. I '3 CD OD *Ή >»3CH CDCT E H >>

E 3 X (C -HH E 3 CO I OD CO El—' 3 3 CO

3 10 O 1—* 3 i—i i—I 030 3 Ό CD 3 i—> 3 O

TD X 3 D O 03 3 O >s 3 I I 3 3 F-l I O >- C

I LA U p—I N i—I I N X »Ί N i i—iDhONX 3 CD^CO 3C>lOOCOC3DLAI CDN O CO 3 C O f-l

nX O I CD X »>(D3 *> »> C " N 3 ·> CD 3 CD

LA <—I I 0N3OtA3f-|LAX3uAC>LiA3f-l 3 IIAI 113 I I CD I p—I N I OD X I I CO 3 ω OOI O X H 0X0 0 13 030 0X0 3

CO F-l X C F-ilACO F-l LA I F-i03 013 HLAI C

3 30 3 TD~0 3»'AJ3X0 3XF-l3'''CM 3

CD >, I N >.X I >.X I >p O C >.LA CO >> X I

3 33 3 33<N33C3I3 3~0 33C CO

C 3 13 3 I I 3 I 3 3 3 D 3 X I 3 I 3 3 3 3 H O 30C30N3ICT33CVI30N > jQ IOC 1X3 1X3 131—> III 1X3 3

Fi t'- D 3 30N303[''->«‘rDI^0C1^03 CD

O «<30 *< I 3 ·> I O Λ3 3 X 3 »-ΙΟ 3 U. MDFl-CT Όι—li—I VO *—IC vO-pi—IVJDONMD3C * 18

DK 159778 B

Det ses, at forbindelsen ifølge opfindelsen udviser betydeligt større aktivitet end de til teknikkens stade hørende forbindelser.

EKSEMPEL 7 5 Til en opløsning af 0,17 g (4,25 mmol) natriumhydroxid i 75 ml vand blev der sat 1,3 g (4,73 mmol) 1,2-dihydro- 5,8-dimethyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]-quinolizin-2-carboxylsyre. Blandingen blev omrørt i ca. 30 minutter, og uopløst syre blev fjernet ved filtrering. Opløsnin-10 gen blev lyofiliseret til tilvejebringelse af 1,1 g hvidt fnugget fast natrium-l,2-dihydro-5,8-dimethyl-9-fluor-l-oxo-lH,5H-benzo[ij]quinolizin-2-carboxylat.

Analyse beregnet for C^^H^^FNONa.0,5 HgO Beregnet: C 58,8, H 4,6, N 4,6.

15 Fundet: C 58,9, H 4,6, N 4,4.

Claims (5)

1. Benzoquinolizinderivat med formlen O O An. J! h3c ch3 eller et derivat deraf i form af syrechloridet, en al-kylester med 1-4 carbonatomer i alkylgruppen, en dialkyl-5 aminoalkylester med 1-4 carbonatomer i hver alkylgrup- pe eller et farmaceutisk acceptabelt carboxylat.

2. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at carboxylatet er alkalimetal- eller jordalkali-metalcarboxylat.

3. Farmaceutisk præparat indeholdende en forbindelse ifølge krav 1 eller 2 og en farmaceutisk acceptabel bærer.

4. Fremgangsmåde til inhibering af væksten af mikroorganismer in vitro, kendetegnet ved, at man 15 kontakter mikroorganismerne med en forbindelse ifølge krav 1 eller 2.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4 til inhibering af væksten af bakterier in vitro, kendetegnet ved, at man kontakter bakterierne med en forbindelse ifølge 20 krav 1 eller 2.