DK159300B - Anordning til temperaturmaaling paa pattedyr - Google Patents

Description

DK 159300 B

Den foreliggende opfindelse angår temperaturmåling på hunpattedyr.

Husdyropdrættere, specielt kvægavlere, anser det for en af deres vigtigere anliggender at være i stand til at maksimere befrugt-5 ningsgraden for deres hundyr.

Mejerifolk har i årevis vidst, at koens kropstemperatur er i stand til at forudsige begyndelsen af brunst såvel som tilstande af dårligt helbred, som f.eks. yver betændelse og andre feberfremkaldende sygdomme. De har også vidst, at en kos temperatur varierer stærkt 10 med de omgivende forhold og absolut ikke er den samme fra det ene dyr til det andet selv under identiske forhold. Det er derfor blevet erkendt, at en langtidstemperaturhistorie for en bestemt ko i tilknytning til ændringen i omgivelsernes forhold vil være meget nyttig ved detektering af de små abnormiteter i tem peraturp rofil en for et 15 givet dyr, som er nødvendige for en pålidelig forudsigelse af brunst eller en febersygdom. Hidtil har der ikke været en effektiv måde at opnå denne information på.

Implantationer af temperatursonder i ørekanalen eller rectum har ikke vist sig effektive for opnåelse af tilstrækkeligt nøjagtige tempe-20 raturafiæsninger, som er nødvendige for den pålidelige forudsigelse af brunst eller dårligt helbred. Det er blevet konstateret, at kun temperaturmålinger, der tages dybt inden i kroppen, er tilstrækkeligt fri for omgivende klimatiske faktorer og andre ydre indvirkninger i et omfang, hvor den nødvendige grad af nøjagtighed er opnåelig under 25 kvægdriftsbetingelser. Rent praktisk er endvidere relativt langvarige implanter nødvendige, da ejeren af hjorden ikke kan overkomme arbejdsomkostningerne ved at skulle tage den dybe kropstemperatur af hvert enkelt dyr for sig i det mindste én gang om dagen og fortrinsvis på samme tidspunkt.

30 Den bedste mulighed for en sand dyb kropstemperatur aflæsning, der er i det væsentlige upåvirket af ydre forhold, synes at være vaginal kanalen til trods for forsøg på mennesker, som har vist det modsatte. Vanskeligheden med sonder, som er implanteret i vaginal kanalen er, at muskelvirkningen har tendens til at udstøde 35 sonden relativt hurtigt.

US patentskrift nr. 4.091.807 omhandler en anordning, som er bestemt til at indsættes i vagina i et hunpattedyr og tilbageholdes deri over et langt tidsrum for at forbedre kvaliteten og mængden af kød produceret af dyret. Denne anordning omfatter flere stjerner el- 2

DK 159300 B

ler "edderkopper11, hvis ender er kugleformede og er rettet mod cervix. Det er meningen, at de kugleformede ender skal blive Indlejret i vaginal væggen for at tilbageholde anordningen i vagina. Stilken p§ denne anordning strækker sig forbi stjernerne eller edderkopperne 5 og er forsynet med en rundtgående cervikal ring, som er bestemt til at omgive dyrets fremstående cervix. Det har vist sig, at denne anordning, selv om den er egnet til sit tilsigtede formål, ikke tilbageholdes i vagina i et tilstrækkeligt langt tidsrum til at muliggøre overvågning af den dybe kropstemperatur over en længere periode.

10 Ifølge opfindelsen opnås dette med en anordning til intra- vaginal implantation i et hunpattedyr omfattende et aksialt rettet nav omgivet af mindst to ringe af radialt rettede fjedrende pigagtige fingre, der samvirker med navet til dannelse af en flertakket stjerne, og som er ejendommelig ved, at en respektiv stjerne er anbragt ved 15 hver af de modstående ender af navet, hvilket nav er uden nogen udragende del, som er tilgængelig for vaginalvæggens muskulatur, og at et temperaturføleorgan er anbragt på navet i indsat beskyttet stilling blandt fingrene.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvis-20 ning til tegningen, hvor fig. 1 viser placeringen af en udførelsesform for en sonde og et anker for denne ifølge opfindelsen i et dyrs vaginal kanal, fig. 2 et perspektivisk billede af sonden og ankeret, 25 fig. 3 en modificeret form af ankeret, og fig. 4 til 9 kurver, der viser det intravaginale langtids- temperaturforløb for forskellige arter af hunpattedyr.

Der skal først henvises til fig. 1. Den ved fremgangsmåden 30 anvendte temperaturfølesonde er konventionel, og den består af en batteridrevet sender, som indeholder en temperaturaffølende termistor, der udsender et pulserende signal, hvis hastighed svarer til temperaturen af senderen og også den dybe kropstemperatur af dyret, når den er implanteret i dets vaginalkanal 12. Senderen er vist 35 uden detaljer, men med tilnærmelsesvis sin virkelige størrelse i forhold til en voksen kos vagina 12. Det resulterende signal afføles på et i afstand beliggende sted uden for dyrets krop. Placeringsstedet for modtageren er valgfrit afhængigt af dens følsomhed og styrken af det frembragte signal, idet nogle modtagere kan modtage signaler,

DK 159300B

3 som kommer fra sendere kilometer borte. Valg af signalstyrke og modtagerføisomhed overlades til fagmanden og vil afhænge i betydelig grad af flere ydre faktorer, som størrelsen af hjorden, udstyrets evne til at skelne mellem de forskellige dyr, den eventuelle grad af 5 hjordens begrænsning og andre lignende parametre.

Det modtagne signal optegnes og analyseres i et forud valgt tidsrum, f.eks. fem minutter, på det samme eller tilnærmelsesvis det samme tidspunkt hver dag. Eksempelvis ved kvæg er det velkendt, at de laveste kropstemperaturer på dagen forekommer tidligt om morgenen 10 mellem ca. klokken fem og klokken syv. Basislinien, i forhold til hvilke spidsværdierne er tydeligst, fastlægges passende i løbet af dette tidsrum. I det mindste for kvæg foretages målingerne derfor fortrinsvis i løbet af dette minimumsbasislinietemperaturinterval.

For små afgrænsede hjorde er afstemmelige modtagere unød-15 vendige, forudsat at det udsendte signal er relativt svagt. Under denne omstændighed anbringes modtageren i lille afstand fra den pågældende sender, hvis temperatursignal skal dekodes for således at frasortere andre uvedkommende signaler. På den anden side skal der udvises omhu for ikke at ophidse dyret og således frembringe en 20 falsk spidsværdi.

Den batteridrevne radiosender, som indeholder den temperaturfølsomme termistor, implanteres ved mundingen af cervix 14, hvor den med henblik på at udføre pålidelige og nøjagtige forudsigelser skal forblive i mindst én fuldstændig brunstperiode og fortrins-25 vis 50 dage eller længere. Som følge af de af stress forårsagede variationer i temperaturen skal baksning med dyret minimeres. En 50 dages test udført på det korrekte tidspunkt vil imidlertid tillade dyret at falde til ro, samtidig med at der tilvejebringes gode basislinietem-peraturdata, i forhold til hvilke spidsværdierne bliver lette at detek-30 tere, som det straks vil ses. Til trods for langtidsimplantationen af radiosenderen forbliver den let tilgængelig for service, reparation og udskiftning af batterier, alt sammen uden at skulle ty til kirurgisk indgreb i dyret eller kræve bistand af en dyrlæge.

Selve implantationen er simpel og kan udføres af ufaglært 35 personale ved anvendelse af standardteknik og instrumenter som f.eks. et trocharrør og en stødstang eller et stempel inden i dette. Problemer opstår ikke i forbindelse med placeringen af sonden, men snarere med hvorledes den holdes på plads. Muskel kontraktionerne og -afslappelserne af vaginalvæggene er således, at de hurtigt udstøder 4

DK 159300 B

et eventuelt fremmedlegeme, såsom sonden. Problemet løses ved hjælp af en udvidelig forankringsanordning, der indføres i vagina, og som giver efter under indflydelse af vaginalmusklerne, når de trækker sig sammen, og forhindrer således disse i at få et tilstrækkeligt greb 5 til at udstøde enten ankeret eller senderen fastgjort dertil bagud gennem vulva. En edderkoplignende form af ankeret, som er blevet anvendt med gode resultater, er vist i fig. 1 og betegnet med 10.

Ankeret 10 er implanterbart ved anvendelse af velkendt teknik i vagina 12 i et hunpattedyr ved mundingen af cervix 14, 10 hvor den på tegningen viste anatomi er for en ko eller kvie, selv om dyret lige så vel kan være en so, en hoppe eller et hunfår. Implantationsmetoden består simpelt hen i at sammenfolde de radialt rettede edderkoplignende ben 16, som udgår fra navet 18 af hver stjerne 20 forud for dennes anbringelse i et ikke vist speculumrør.

15 Efter indsætning af et sådant rør gennem vulvaåbningen 22 og udstødning af ankeret fra røret ved hjælp af en stødstang eiler lignende (ikke vist) er anbringelsen af enheden afsluttet. Passende forholdsregler tages naturligvis for at sikre, at der ikke sker nogen beskadigelse af det sarte væv i vaginalområdet, og at hele proceduren 20 udføres under antiseptiske forhold.

Såsnart ankeret 10 forlader trocharrøret, fjedrer dets arme 16 ud til åben stilling og antager den ikke foldede eller udvidede funktionstilstand vist i alle tre figurer. Som vist i fig. 1 og 2 med fuldt optrukne linier og med punkterede linier i fig. 3 er ankeret 10 25 en del af en enhed 24, der som tidligere indbefatter en sædvanlig batteridrevet radiosender 26, som indeholder en temperaturfølsom termistor, der udsender et pulserende signal, og et eller andet organ 28 til fastgørelse af senderen til navene 18 mellem stjernerne 20 p§ disses modstående ender. Speculumrøret skal have en sådan størrelse, 30 at det kan optage hele enheden, samtidig med at det skal være tilstrækkeligt lille til let at passere gennem vulvaåbningen.

Fig. 1 og 2, som der herefter detaljeret skal henvises til, viser begge den tostjernede version af ankeret, hvor ens stjerner 20 ligger i en indbyrdes aksial afstand på ca. 1,9 cm med et aksialt ret-35 tet stilkorgan 30, der anvendes til at forbinde de hule nav 18 af de to stjerner. Som vist i fig. 2 omfatter fastgørelsesorganet 28 et kort stykke af steril snor eller suturmateriale, som binder senderen til den frie midterdel af stilken. Den tostjernede version af ankeret 10 har vist sig helt tilfredsstillende til anvendelse i kvier og små køer.

5

DK 159300 B

Den firestjernede version af ankeret vist i fig. 3 omfatter to yderligere stjerner 20C og 20D, der er indskudt mellem stjerner 20A og 20B, som findes i både den tostjernede og den firestjernede version. Til hovedparten af kvier og køer er den firestjernede ver-5 sion helt tilstrækkelig og skulle resultere i i det væsentlige 100% tilbageholdelse over et langt tidsrum, f.eks. 50 dage og længere. I ekstreme tilfælde, såsom en gammel tung ko, vil det foretrukne anker være en ikke vist seksstjernet version. En tostjernet enhed har vist sig helt tilstrækkelig som forankringsorgan til at holde små genstande 10 i vaginaen i køer, kvier og hopper i den formeringsdygtige alder, selvom den firestjernede version for at være på den sikre side foretrækkes til anvendelse i de ældre hundyr.

Det anvendte anker ligner en vaginalanordning, der anvendes til at stimulere vækst og er beskrevet i USA patentskrift nr.

15 4.09I.807. Denne anordning omfatter et antal stjerner eller edderkop per og en udragende kegle og stilkdel, som strækker sig bagud fra den bageste stjerne. Anordningen i denne form har tendens til at blive udstødt efter et tidsrum, der, selv om det er tilstrækkeligt til at fremkalde vækst (svulst), er utilstrækkeligt til at muliggøre, at 20 der tages langtidstemperaturaflæsninger. Det har pi overraskende måde vist sig, at hvis den udragende stilk og kegledel fjernes, siledes at kun stjernerne og forbindelsesdelen af stilken derimellem efterlades, kan der opnås praktisk taget 100% tilbageholdelse over lange tidsrum (50 dage eller mere).

25 Længden af armene 16 i den ovennævnte kendte enhed målt mellem de modstående ender synes i gennemsnit at være lidt større end 6 cm. Ansøgeren har fundet, at til mindre hunpattedyr, som f.eks. søer og hunfår, har en yderligere modificeret enhed med stjerner med en radius pi kun ca. 3,5 cm vist sig passende, selvom 30 det foretrækkes, at radius er mindst 3,5 cm, og den samlede aksiale længde af anordningen ca. 4 cm. Rent faktisk var den tostjernede modificerede enhed i fuld størrelse tilsyneladende for stor til at indsættes hele vejen til mundingen af cervix, da den forblev klart synlig ved vulvalbningen.

35 Ansøgeren har følgelig modificeret den i handelen værende vækstfremkaldelsesanordning for således at omforme denne til et forankringsorgan, der kan holde små genstande på plads i vaginaen i hunpattedyr af forskellige arter og størrelser over lange tidsrum, samtidig med at den efterlader deres normale forplantningsfunktioner usvækkede.

6

DK 159300 B

Når temperaturføl esond en først er på plads som vist, kan driftsbestyreren eller en anden undersøgelsesperson begynde at indsamle data med det formål at konstatere, når dyret er i stand til at undfange eller alternativt ikke ovulere og ikke kan befrugtes. De 5 samme data vil være i stand til at indikere begyndelsen af en febersygdom, noget før eventuelle åbenlyse kliniske tegn bliver synlige. Resultaterne af virkelige dybe kropstemperaturmålinger i tre arter af hunpattedyr af husdyr danner indholdet af graferne, som er vist i fig. 4 til 9, som der nedenfor skal henvises detaljeret til. Før dette 10 sker, er det imidlertid hensigtsmæssigt at forklare noget mere om, hvornår sonden skal implanteres, og hvorfor den skal holdes på plads i et længere tidsrum.

Køer og andre hundyr vides at have cykliske variationer i basal kropstemperatur, hvilken cyklus har relation til brunstperioden.

15 Denne cyklus har vist sig at afvige en hei del fra kvindens cyklus.

En hovedforskel er, at kvinder udviser et næsten konstant temperaturmønster fra menstruation til menstruation, hvorimod kvæg og andre dyr ikke gør det. Forholdet er det, at husdyr udviser et varierende temperaturmønster, som synes i nogen grad at afhænge i det mindste 20 af klimaet og årstiden. Eksempelvis kan det påvises, at basisiinien for den normale kropstemperatur udviser en stigning i langstrakte tidsrum med koldt vejr og et fald, når det er varmt. Det er derfor væsentligt, at en temmelig langvarig historie på ikke mindre end en fuldstændig brunstperiode og fortrinsvis endnu længere, f.eks. 50 25 dage, optages og anvendes som basis for detektering af eventuelle signifikante ændringer, såsom dem, der indikerer ovulation eller begyndelsen af febersygdom.

Til trods for det konstante temperaturmønster mellem menstruationer kan ovulation baseret på afvigelser fra dette mønster ikke 30 detekteres pålideligt hos kvinder, ikke desto mindre og i modsætning til, hvad man kunne forvente, forekommer der hos husdyr let detek-terbare temperaturspidser, som indikerer ovulation. Selvom basisli-nietemperaturen varierer med årstiden og omgivelsernes forhold, har man fundet, at ovulation kan konstateres pålideligt, forudsat at der 35 findes en tilstrækkelig temperaturhistorie, som fører frem til anomalie eller spidsværdien. Beviset er naturligvis, at dyr, som bedækkes ved \ en sådan spidsværdi, bliver drægtige, medens de, som bedækkes på andre tidspunkter, ikke bliver det.

Mere specifikt angivet er brunstperioden således, at en ud- 7

DK 159300 B

talt spidsværdi af størrelsesordenen 0,8°C bemærkes på brunstdagen hos en ko f.eks., medens et ligeså fremtrædende dyk i temperatur finder sted den forudgående dag og igen den efterfølgende dag, når ovulation sker. Dette cykliske mønster optræder hos køer med såkald-5 te “stille brunstperioder" såvel som hos køer med normale brunstperioder. Denne 0,8° spidsværdi varer kun 1 dag, og den detekteres ved måling af den i forhold til den gennemsnitlige kropstemperatur gennem den forudgående 10 dages periode eller deromkring.

I f.eks. en malkekvægsbestand produceres en kos største 10 mælkeydelse, såfremt den insemineres inden for 90 dage efter fødsel. Statistikker viser dog, at ca. 1/3 af alle malkekøer mister dette mål som følge af, at over 40% af disse køer aldrig har en brunstperiode, som registreres inden for de første 60 dage, efter at de har kælvet, og yderligere 12% eller deromkring går over 90 dage. Selv efter at 15 den første brunstperiode efter kælvning registreres, overses ca. en af hver seks derefter. Alene af disse grunde er det af største betydning, hvis omkostningseffektiv malkekvægsdrift skal opnås, at hver af disse brunstperioder og fortrinsvis den første detekteres pålideligt.

Der skal nu henvises til grafen i fig. 4, hvor hoppe I 20 udviste fire spidser A, B, C og D, som overskred en tærskellinie (spidsen angiver ca. 3/4°C over middel). Disse spidser er fordelt med regelmæssige mellemrum, som falder sammen med det forventede tidspunkt mellem ovulationer. Spidserne A, B og D var også knyttet til brunst. Hoppen blev ikke ægget i perioden omkring spidsværdien C, 25 så at brunststatus ikke er kendt. Hvert datapunkt repræsenterer en aflæsning en gang daglig taget ca. klokken 7,30 om morgenen mellem • 9. maj og 12. august 1979. Ordinatskalaen er i radiotællinger pr. fem minutters periode.

Hoppe II, for hvilken der er tegnet en kurve i fig. 5, 30 udviste fire væsentlige temperaturspidser (af størrelse ca. 3/4°C over middel), som strækker sig op over tærskellinien. Spidserne B og D forekom den sidste dag af brunstperioden. Hoppen blev ikke ægget i tidsrummet omkring spidsen A, så dens receptivitet er ikke kendt. Spidsen C forekom i midten af brunstperioden, og mærkeligt nok op-35 trådte der ikke nogen spids under den efterfølgende brunstperiode.

Hvert datapunkt (prik) repræsenterer en aflæsning en gang daglig taget ca. klokken 7,30 om morgenen mellem 1. juni og 10. august 1979. Den venstre sideskala er i radiotællinger pr. fem minutters periode.

8

DK 159300 B

Den intravaginale temperaturgraf i fig. 6 blev taget på en so I stedet for en hoppe. Soen udviste to brunstperioder af to dages varighed, hvilket er karakteristisk for søer. Der var temperaturspidser (A og C) hen mod enden af hver brunstperiode. Soen blev tilfæl-5 digt bedækket den anden dag efter spidsværdien C og blev drægtig. Spidserne A og C var 19 dage fra hinanden, hvilket passer nøjagtigt med det normale ovulationsinterval for søer. Spidsen B var ganske høj og indikerer en feber af kort varighed, som udmærket kunne skyldes en muginfektion, som en virus kunne forårsage.

10 Der skal herefter henvises til fig. 7, hvor en kvie 1474 indledningsvis udviste tre normale brunstperioder, og der blev registreret temperaturspidser A og B som vist. Senderen var ikke im-planteret i kvien i tidsrummet afmærket xxx. Spidsværdien C var ikke ledsaget af stående brunst, men intervallet var normalt til den forud-15 gående spidsværdi, og kvien blev bedækket. Det antages, at den blev drægtig og derpå aborterede, fordi den kom i brunst 28 dage senere med en spidsværdi, som optræder den efterfølgende morgen. 29 dages intervallet var for langt for normaltilstanden. Kvien blev endelig bedækket igen under en brunst- og spidsværdiperiode, og den blev 20 drægtig.

Fig. 8, hvortil der nu skal henvises, viser temperaturmønsteret for en anden kvie. Kvie 1494 udviste spidser A, B og C under sin testperiode. Den var netop ved at nå puberteten, da den blev anvendt til eksperimentet. Den udviste kun brunst én gang, og 25 den var ledsaget af spidsværdien B. Ikke desto mindre havde den normale intervaller mellem de tre signifikante spidsværdier. Efter spidsværdien C udviste den ikke nogen brunstadfærd eller spidsværdier under en periode med meget varmt vejr. Endelig kom den i brunst og havde en mindre spidsværdi. Den blev bedækket og blev drægtig.

30 Endelig blev under henvisning til fig. 9, en ko 690 udvalgt på grund af dens ufrugtbarhed som et emne for undersøgelse af spidsværditilstande under kendt forplantningsinsufficiens. Der var to meget høje spidser uden ledsagende brunst. Den havde en tvivlsom brunst én gang og en afgjort stående brunst hen mod enden af obser-35 vationsperioden. Koen blev bedækket ved spidsværdien B og blev ikke drægtig. Tilsyneladende er koen fysiologisk ude af fase, og der var ingen normal periodicitet i dens registrering i det hele taget.

Dette eksempel viser tydeligt værdien af fjernaffølingstemperaturmeto-den ifølge den foreliggende opfindelse ved detektering af acyklicitet 9

DK 159300 B

og sandsynlig ovulationssvigt.

Alt i alt afspejler de foregående kurver tydeligt de fysiologiske tilstande dag for dag af prøveemnerne. Når dets temperaturaflæsning ikke er mærkbart større end dets forudgående 10 dages gen-5 nemsnit og overstiger alle forudgående høje værdier under dette tidsinterval, er det sandsynligt, at det forbereder at ovulere, og det skal bedækkes enten på dagen for brunstspidsværdien eller tidligt den næste dag. Når det specielt drejer sig om køer, er det højst sandsynligt, at koen ovulerer, hvis den forudgående temperaturspids 10 falder i et 21 + 5 dages interval fra den forudgående spidsværdi.

Hvis spidsværdien imidlertid er ude af fase med den normale brunstcyklus, som angivet ovenfor, og har en størrelse et eller andet sted omkring tre gange størrelsen af forudgående spidsværdier, har dyret højst sandsynligt feber, og en sådan spidsværdi indikerer begyndel-15 sen af en eller anden febersygdom snarere end brunst, og på et tidspunkt et godt stykke forud for det, hvor der optræder symptomer, der kan erkendes klinisk. Den tilfældige forekomst af sådanne spidsværdier, deres størrelse og varighed (mere end 1 dag), tillader observationspersonen let at skelne mellem feberspidsværdien og brunst-20 spidsværdien. Det er også signifikant at bemærke, at manglende registrering af en spidsværdi er ligeså informativ, fordi den indikerer fravær af ovulation, hvilket er akkurat ligeså vigtigt at vide, som når dyret har normal ovulation (se fig. 9).

De foregående eksempler viser tydeligt, at medens tempe-25 raturcyklussen for forskellige arter af hunhusdyr længe har været anerkendt som effektive indikatorer for brunst, har der ikke hidtil været en pålidelig, praktisk og effektiv metode til bestemmelse af dyrs temperatur dybt i kroppen eller på anden måde på dagsbasis under kvægpasserbetingelser. Fremgangsmåden tillader langvarig 30 overvågning af den dybe kropstemperatur af et hunpattedyr uden at skulle bakse med det igen og igen. Dyret er naturligt på alle tidspunkter og behøver ikke at blive gjort uroligt, som det er tilfældet med de hidtidige fremgangsmåder til måling af temperaturen dybt i kroppen, hvor termometret eller anden form for temperaturmål esonde 35 gentagne gange indsættes og fjernes fra dets rectum eller vulva hver eneste dag. Dyret tager ikke skade på nogen måde eller bliver traumatiseret på anden måde, selvom det konstant forsyner observationspersonen med meget påkrævet information om dets fysiske tilstand, som ellers i det væsentlige er uopnåelig i marken.

10

DK 159300 B

Kort angivet løser den ovenfor beskrevne fremgangsmåde og anordning tre hidtil uløste problemer, nemlig 1) den tilvejebringer fjernaftastning og eventuelt også automatisk overvågning af et dyrs dybe kropstemperatur ved hjælp af en indre sonde, der er implanteret 5 uden kirurgi, 2) den tilvejebringer information om ovulation ved alle dyr både dem, der udviser aktiv brunst, og dem som ikke gør det, og 3) den detekterer febertilstande forud for klinisk sygdom.

10 15 20 25 30 35

Claims (4)

1. Anordning (24) til intravaginal implantation i et hunpattedyr omfattende et aksialt rettet nav (30) omgivet af mindst to ringe 5 (20A,20B) af radialt rettede fjedrende pigagtige fingre (16), der sam virker med navet (30) til dannelse af en flertakket stjerne, kendetegnet ved, at en respektiv stjerne (20A,20B) er anbragt ved hver af de modstående ender af navet (30), hvilket nav er uden nogen udragende del, som er tilgængelig for vaginalvæggens muskulatur, og at 10 et temperaturføleorgan (26) er anbragt på navet (30) i indsat beskyttet stilling blandt fingrene (16).

2. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at temperaturføleorganet (26) er en telemetrisk temperaturfølesonde, (26), der ikke er længere end navet (30).

3. Anordning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den samlede aksiale længde af den målt mellem navenderne (18,18) er væsentligt mindre end diameteren af hver stjerne (20A,20B).

4. Anordning ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at i det mindste en yderligere ring (20.C, 20 20D) af radialt rettede fjederagtige fingre (16) udgår fra navet (30) for at danne en yderligere stjerne beliggende imellem stjernerne (20A, 20B) på enderne af navet (30). 25 30 35