DK159093B - Middel med gametocid virkning og med stimulerende virkning paa blomsterdannelsen - Google Patents

Description

i

DK 159093 B

Den foreliggende opfindelse angår et middel med gametocid virkning og med stimulerende virkning på blomsterdannelsen, der som aktivt stof indeholder et nitroaryl-alkyl-sulfon-derivat med den nedenfor anførte formel I. Opfindelsen angår 5 tillige en fremgangsmåde til stimulering af blomsterdannelsen hos planter samt en fremgangsmåde til udvinding af hybridfrø. Endelig angår opfindelsen anvendelsen af nitroaryl-alkylsulfonylderivater med den nedenfor anførte formel I i midlet ifølge opfindelsen.

10 Nitroaryl-alkylsulfonderivaterne har den almene formel

°2N

E4°~\Z^>'S02R1 (I) hvori R^ betyder C^-C^-alkyl, R4 betyder hydrogen, en hydrazinium- eller ammoniumion eller gruppen -COR,., hvor Rj. betyder C^-C^-alhylr C^-C^-alkoxy, C^-C^-halogenalkyloxy, 15 C2”C^Q_alkenyl, C^-C^-halogenalkenyl, C^-Cg-cycloalkyl, phenyl, furyl, tetrahydrofuryl, nitrophenyl eller halogenphenyl.

Ved udtrykket alkyl selv eller som bestanddel af en anden substituent skal der alt efter antallet af de angivne 20 carbonatomer eksempelvis forstås følgende grupper: methyl, ethyl, propyl, butyl, pentyl, hexyl, heptyl, octyl, nonyl, decyl, undecyl eller dodecyl, samt de isomere deraf, såsom f.eks. isopropyl, isobutyl, tert-butyl, isopentyl osv.

Alkenyl betyder f.eks. vinyl, propenyl-(1), allyl, butenyl-25 (1), butenyl-(2), butenyl-(3) osv., samt kæder med flere dobbeltbindinger. Halogenalkyl består af en mono- til per-halogeneret alkylsubstituent, f.eks. CHCl2r CE^Cl, CCl^j CCF'3 og CH2CH2C1. Ved halogen skal her og i det følgende forstås fluor, chlor, brom eller iod, fortrinsvis chlor eller 30 brom. Cycloalkyl betyder f.eks. cyclopropyl, cyclobutyl, 2

DK 159093 B

cyclopentyl/ cyclohexyl eller cycloheptyl, fortrinsvis cyclo-pentyl og cyclohexyl. Halogenalkenyl og halogenalkoxy betyder en med halogen mono- eller polysubstitueret alkenyl-eller alkoxygruppe, idet der som halogen fortrinsvis forstås 5 chlor og brom, især chlor.

Ammonium- og hydraziniumsaltene med formlen I er hidtil ukendte forbindelser, som er højaktive, og som udgør en særlig fordelagtig del af opfindelsen.

Som eksempler på ammoniumioner kan nævnes: NH^, NH(alkyl)3, 10 NH2(alkyl)^ og NH3(alkyl), såsom NH(CH3)3, NH(C2H3)3, NH2 (CH3) 2, NH2 (c3H7-n) 2 , NH3CH3 og N^C^Hg-n, eller kvaternære ammoniumioner, såsom tetraethyl-, tetrapropy1-, tetrabutyl-, tetrapentyl-, tetrahexyl-, tetraheptyl-, tetraoctyl-, tetra-nonyl-, tetradecyl-, methyltributyl-, dimethyldibutyl-, tri-15 methylbutyl-, methyltrioctyl-, benzyltrimethyl-, benzyltri-ethyl-, benzyltripropyl-, benzyltributyl-, benzyldimethyl-hexadecyl-, benzyldiethylhexadecyl-, diisobutyl-cresoxyethyl-dimethylbenzyl-, trimethylphenyl-, diphenyldimethyl-, butyl-tripropyl-, tributylphenyl- eller tricaprylmethylammonium.

20 Som eksempler på hydraziniumioner kan anføres usubstituerede og substituerede hydraziniumforbindelser, såsom NH2N(alkyl)3, N^NH (alkyl) 2 og NH2NH2(alkyl).

Blandt ammoniumkationerne foretrækkes foruden NH. især sådan- + 4 ne af typen NH^_a^ (lavalkyl)a, hvor a = 1, 2, 3, 4, og 25 blandt disse først og fremmest tetraalkylammoniumioner, så- somN(CH3)J, N(C2H5)^, N(C4H9-n)^, NtCHj)2(CjHj)+, N(C3H7-n>4 og N(C3H7-i)+.

Forbindelserne med formlen I er ved stuetemperatur stabile olier, harpikser eller overvejende faste stoffer, som udmær-30 ker sig ved meget værdifulde mikrobicide og plantevækstregulerende egenskaber. De anvendes derfor fortrinsvis indenfor agrarsektoren eller beslægtede områder til målrettet indvirkning på blomsterdannelsen hos planter, og de er endvidere egnede til bekæmpelsen af fytopatogene mikroorganismer.

3

DK 159093 B

Særligt foretrukne er virksomme forbindelser med formlen I, hvori betyder methyl/ og R^ betyder hydrogen eller fortrinsvis en hydraziniumion, især en ammoniumion.

Typiske eksempler på forbindelser med formlen I er følgende 5 forbindelser: 4-Hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-(3-chlor-n-propylcarbonyloxy)-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon-tetra(n-butyl)-ammoniumsalt, 5 4-acetyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-cyclopropylcarbonyl-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-hydroxy-3-nitrophenyl-ethylsulfon/ 4-acryloxy-3-nitropheny1-methylsulfon, 4-trichloracryloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon/ 10 4-n-propylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-ethylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-phenylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-methoxymethylcarbonyoxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-cyclohexylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 15 4-chlormethylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon og 4-methoxycarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon.

Forbindelserne med formlen I fremstilles ved, at man hydrolyserer et arylhalogenid med den nedenfor anførte formel II 20 i nærværelse af en base til en aromatisk alkohol med den anførte formel III og, om ønsket, acylerer den phenoliske OH-gruppe med et reaktionsdygtigt derivat, fortrinsvis anhydridet, især syrechloridet eller syrebromidet, af syren med formlen RgCOOH (IV) på i og for sig kendt måde til O-substituerede 25 produkter med formlen I eller omdanner den sure OH-gruppe ved neutralisation med en base til et salt med formlen I og isolerer det dannede produkt på sædvanlig måde.

4 °2n o2n

DK 159093 B

Hal-<^I>-S02Rl tSt* H°-^I>-S02R1 (II) (III) I formlerne II, III og IV har substituenterne , R^ og R^ de under formlen I anførte betydninger. Hal betyder halogen.

Egnede baser er eksempelvis vandige hydrazinium- eller ammo-5 niumhydroxidderivater.

Ved acyleringsreaktionen kan der anvendes reaktionsindifferent opløsnings- eller fortyndingsmidler. Der kan eksempelvis anvendes aliphatiske og aromatiske carbonhydrider, såsom benzen, toluen, xylener og petroleumsether, halogenerede 10 carbonhydrider, såsom chlorbenzen, methylenchlorid, ethylen-chlorid, chloroform, carbontetrachlorid og tetrachlorethylen, ethere og etheragtige forbindelser, såsom dialkylethere (di-ethy lether, diis opr opy lether, tert-bu ty lmethy lether osv.) . anisol, dioxan og tetrahydrofuran, nitriler, såsom aceto-15 nitril og propionitril, Ν,Ν-dialkylerede amider) såsom di-methylformamid, dimethylsulfoxid, ketoner, såsom acetone, diethylketon eller methylethylketon, og blandinger af sådanne opløsningsmidler. I mange tilfælde kan acyleringsmidlet selv anvendes som opløsningsmiddel.

20 Ved O-acyleringsreaktionen kan tilstedeværelsen af en reaktionskatalysator, såsom dimethylformamid, være fordelagtigt.

Reaktionstemperaturerne ligger sædvanligvis mellem 0 og 180°C, fortrinsvis mellem 0 og 150°C eller ved kogepunktet for det anvendte opløsningsmiddel eller den anvendte opløs-25 ningsmiddelblanding. I mange tilfælde er det fordelagtigt at anvende syrebindende midler eller kondensationsmidler.

Som sådanne kan anvendes organiske og uorganiske baser, f.eks. tertiære aminer, såsom trialkylaminer, f.eks. tri-methylamin, triethylamin, tripropylamin osv.), pyridin og 5

DK 159093 B

pyridinbaser, såsom 4-dimethylaminopyridin, 4-pyrrolidinyl-aminopyridin osv., oxider og hydroxider, carbonater og hydro-gencarbonater af alkalimetal- og jordalkalimetaller, samt alkalimetalacetater.

5 Dannet hydrogenhalogenid kan i mange tilfælde også fjernes fra reaktionsblandingen ved gennemledning af indifferent gas, f.eks. nitrogen, eller det kan fjernes fra reaktionsblandingen ved tilsætning af molekylsigter.

Det er kendt, at der findes biologisk aktive nitroaryl-alkyl-10 sulfon-derivater. Således hører forbindelserne med formlen I til en gruppe nitroarylalkylsulfoner, der er kendt fra beskrivelsen til GB patentskrift nr. 1.128.217 som herbicider til bekæmpelse af skadelige planter. 5-brom-4-hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon og 5-iod-4-hydroxy-3-nitrophenyl-15 methylsulfon er specifikt anført i ovennævnte patentbeskrivelse, og de øvrige forbindelser med formlen I er omfattet af de almene formler. Fremstillingen af 4-hydroxy-3-nitro-phenyl-methylsulfon samt dens kemiske og fysiske egenskaber er kendt fra Chem-abstr. 5_3, 3110d (1959) , og fremstillingen 20 af 4-acetyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon samt dens kemiske og fysiske egenskaber er kendt fra Zhr.Obsh.Khim. 3J3, 3064-3072 (1960) .

Det har overraskende vist sig, at nitroaryl-alkylsulfon-derivater med formlen I eller midler, som indeholder disse 25 virksomme forbindelser, først og fremmest udmærker sig ved, at de på målrettet vis griber ind i planternes fysiologi.

Et sådant indgreb i de fysiologiske processer i planteudviklingen gør de virksomme forbindelser med formlen I anvendelige til forskellige formål, f.eks. til sådanne, der har 30 forbindelse med udbytteforøgelsen hos nytteplanter og især med arbejdsbesparelsen ved dyrkning og produktion af hybridsåsæd.

Ifølge de hidtidige erfaringer med anvendelsen af vækstregulerende forbindelser forholder det sig således, at de virk- 6

DK 159093 B

somme forbindelser kan fremkalde en eller flere forskellige virkninger i planterne. Disse forskelligartede virkninger afhænger i det væsentlige af anvendelsestidspunktet, dvs. frøenes fysiologiske tilstand eller plantens udviklings-5 tilstand, anvendelsesmåden samt især de anvendte koncentrationer. Sådanne virkninger er igen forskellige alt efter plantearten.

Det har vist sig, at anvendelsen af forbindelserne med formlen I gør det muligt at påvirke plantevæksten i ønsket ret-10 ning.

Ved anvendelse af nitroaryl-alkylsulfon-derivaterne med formlen I eller agrokemiske midler, der indeholder disse forbindelser som virksom stof, er det muligt at regulere den generative vækst af en hel række enkimbladede og to-15 kimbladede planter, idet den vegetative vækst påvirkes positivt indenfor brede koncentrationsområder for kulturerne. Ved anvendelse af meget store mængder kan der optræde fytotoksiske virkninger. Påvirkningen af den generative plantevækst giver sig forskelligt til kende afhæn-20 gigt af plantekulturen.

En fremtrædende form for reguleringen af den generative vækst beror på den særlige egenskab ved de her omhandlede nitroaryl-alkyl-sulfon-derivater, at de udviser en game- · tocid virkning på forskellige kulturplanter,· især ved' 25 anvendelse i enkimbladede planter, såsom hvede, rug, byg, havre, ris, majs, hirse, fodergræsser osv., men også ved andre planter, såsom solsikke og bomuld. Denne fører til en hankønsstérilitet hos planterne, uden at frugtbarheden af de hunkønnede blomsterdele påvirkes kendeligt. Hos 30 talrige kulturplanter kan der samtidig iagttages en tilvækst i biomsteransætningen og/eller dannelsen af parthenokarpe frugter, f.eks. ved tomater. Hankønssteriliteten viser sig enten ved en aktuel hankønssterilitet, dvs. at de hankønne-de blomsterdele overhovedet ikke danner eller ved at 35 blomsterpollenet er sterilt, eller det viser sig ved en funktionel hankønssterilitet, ved hvilken de hankønnede 7

DK 159093 B

blomsterdele ganske vist dannes, men ikke er i stand til at fremkalde en befrugtning. De virksomme forbindelser med formlen I kan derfor også fremkalde protogyni, dvs. at der på et tidligt tidspunkt dannes befrugtningsdygtige hun-5 kønnede biomsterdele, eller at udvoksningen af de hankønne-de blomsterdele er så forsinket, at en fremmedbestøvning med udvalgte blomsterpollen kan gennemføres.

Disse gametocide virkninger anvendes især med fordel ved dyrkning og markproduktion af hybrid-såsæd. Hybrid-såsæd 10 spiller en betydlig rolle ved hovedernæringsnytteplanterne og prydplanter. Hybrider er sædvsnligvis mere vitale end de rene arter og giver højere udbytter end de mest udbyttegivende stamsorter.

Ved hybridiseringen krydser planteavleren to eller flere 15 omhyggeligt udvalgte indavlslinier i et eksperimentelt fastlagt program og får på denne måde hybridsåsæd, hvoraf de udviklede planter udviser forøget vækstevne og udbytte.

Med de sambo-synosiske majsplanter kan en hybridisering også gennemføres på konventionel måde, da hankønnede 20 og hunkønnede blomsterdele dannes på forskellige steder på planten (dikline blomster). Støvbladene, som danner pollen, udgør toppen af majsplanterne, medens de kolbeformede blomsterstande med hårtrådene dannes under plantens midte.

Til dyrkning af F,-hybrider udplantes sædvanligvis skiften-25 de rækker af majsplanter af sorterne eller de homozygote linier AA og BB. For at sikre, at AA-majsen ikke danner pollen, aftoppes AA-planterne manuelt eller maskinelt i god tid inden fuldstændig udvikling af hanblomsterstandene, hvorefter der foretages bestøvning med en BB-majs-sort, 30 hvorved der på AA-planterne dannes såsæd af en AB-hybrid (F1).Den hertil nødvendige arbejdsproces er ikke blot tidsrøvende og kostbar, men den fører naturnødvendigt også til en beskadigelse af planterne og især ved maskinel fjernelse af hanblomsterne til en uønsket udbytteformindskelse hos 35 de som hunstamplanter (frøbærere) tjenende linier/sorter.

8

DK 159093 B

Ved sambo-synoniske planter, såsom majs, kan hybridiserin-gen stadig gennemføres på nogenlunde økonomisk måde under anvendelse af den ovenfor beskrevne, almindelige fremgangsmåde. Det er imidlertid væsentligt vanskeligere at 5 gennemføre denne proces med småkornede halmfrugter, især med sådanne, som har tvekønnede blomster, og hvor der normalt forekommer selvbestøvning; men også krydsbestøvning, såkaldt fremmedbefrugtning. I disse tilfælde er den gængse fremgangsmåde særdeles tidsrøvende, arbejdsintensiv og 10 uøkonomisk, og den kræver først og fremmest særligt uddannet arbejdskraft. Småkornede halmfrugthybrider kan kun avles, når selv- og krydsbestøvningen undertrykkes fuldstændigt i moderlinien. I praksis må man derfor i god tid åbne alle de bitte små blomster med håndkraft og 15 omhyggeligt fjerne alle støvknappene og derefter beskytte blomsterne mod uønsket fremmedbestøvning.

Hos nogle kornsorter, såsom hvede, byg, hirse samt majs og ved tokimbladede planter anvendes desuden en anden hy-bridiseringsmetode. Ved denne fremgangsmåde går man ud fra 20 cytoplasmatisk hansterile planter og foretager fremmedbestøvning. Disse cytoplasmatisk sterile planter begrænser sig til moderlinier, som har samme cytoplasma. Ved denne metode overføres cytoplasmatisk nedarvede svagheder eller fejl, f.eks. manglende resistens mod en bestemt sygdoms-25 fremkalder eller følsomhed overfor frost og lignende, naturnødvendigt til alle hybrider, som stammer fra denne moderlinie. Desuden kræver hybridiseringen med cytoplasmatisk hankønssterile linier, især ved småkornede halmfrugter, men også ved dicotyle kulturer, omfattende og van-30 skelige foranstaltninger.

Uafhængigt af metoden forudsætter dyrkningen af hybridsåsæd altid frembringelse af hankønssterile og hunkønsintakte planter. Anvendelsen af kemiske steriliseringsmidler (gametocider) er en enkel, praktisk gennemførlig 35og økonomisk løsning til fremstilling af en selektiv hankønssterilitet. Nitroaryl-alkylsulfon-derivater med formlen I udviser særdeles gode hankøns-gametocide egen-

DK 159093 B

9 £ skaber og er derfor egnede til dette og beslægtede formål. Anvendelsen af disse forbindelser i nytteplantekulturer bevirker, at de fleste problemer, som er knyttet til de gængse hybridiseringsmetoder, slet ikke optræder.

5 Ved frembringelse af hankønssterile planter og dermed til udvinding af hybrid-såsæd kan man nærmere betegnet gå frem på følgende måde: De to forældreplanter, som skal krydses med hinanden, plantes i f.eks. alternerende rækker. Den som frøbærer eller moderplante udvalgte linie 10 behandles ved blomsterdannelsens begyndelse, men endnu inden dannelsen af hankønnede blomsterdele, med en virksom forbindelse med formlen I. På denne måde får man en række hankøns s teriley men frugtbare hunmoderplanter. Den anden række behandles ikke og tjener som pollenafgiver. Disse 15 planters hankønsdele udvikles fuldstændigt og giver pollen til bestøvning af moderplanterne eller frøbæreren. De af moderplanterne dannede frøkorn udgør hybrid-såsæden og kan høstes på konventionel måde. Kornene fra hankøns-forældreplanterne høstes separat og udnyttes på anden måde.

20 Den beskrevne fremgangsmåde til frembringelse af hankønssterile planter heholdsvis til udvinding af hybrid-såsæd er omfattet af den foreliggende opfindelse.

De virksomme forbindelser med formlen I har også andre vækstregulerende virkninger, f.eks. en tidsmæssig regule-25 ring af blomsterdannelsen og som følge deraf en kontrolleret frø- eller frugtmodning. Denne type blomstringsstimulering har især økonomisk interesse ved sådanne plantesorter, der samtidig blomstrer og bærer frugter. Således kan eksempelvis behandlingen af avocado- og bomuldsplanter 30 med forbindelser med formlen I på den ene side medfører en fordelagtig forøgelse af antallet af blomsterstande, og på den anden side kan blomstrings- og modningsprocessen underkastes en reguleret rytme. På denne måde kan man ikke blot opnå en udbytteforøgels^ men tillige en mere rationel 35 udformning af indhøstningen og således en gunstigere markedsføring. Denne form for stimulering af blomsterdannelsen

DK 159093 B

10 spiller også en afgørende rolle ved frugtdannelsen. Ved frugtavl iagttager man nemlig sædvanligvis en årlig skiften mellem gode år og dårlige år, betinget af genetiske eller ydre faktorer. Denne skiften er et resultat af et misfor-5 hold mellem driftvæksten og biomsteranlæggene, idet ernæringen af frugterne på planten kræver for mange assimila-ter på bekostning af dannelsen af blomsterknopper. De konventionelle foranstaltninger til forbedring af frugtkvaliteten består i en tidsrøvende mekanisk udtømning 10 af helt unge frugter samt af vækstregulerende afskæring af de såkaldte vildskud. Dette fører dog nødvendigvis til en beskadigelse af træerne og til mindre udbytter. Ved anvendelse af nitroaryl-alkylsulfon-derivaterne med formlen I kan driwæksten i vid grad undertrykkes til fordel 15 for den generative vadest, således at vækstkraften i større grad bidrager til blomster- og frugtdannelsen. På denne måde kan man ikke blot forbedre frugtkvaliteten, men der kan også opnås en udbytteforbedring og en faseforskydning i vekselvirkningen.

20 I mange tilfælde bevirker anvendelsen af forbindelser med formlen I en tydelig forlængelse af blomstringsperioden, hvorved man opnår en større mulighed for bestøvning af alle blomster. En tidsmæssig forlængelse af blomstringsfasen er også ønsket hos et stort antal prydplanter, især hos 25 blomster.

Ved en lang række forskellige kulturplanter iagttager man efter behandling med virksomme forbindelser med formlen I parallelt med hankønssteriliseringen en positiv indvirkning på hunblomsterne. På denne måde opnås ofte en forøgelse 30 af antallet af hunblomster pr. blomsterstand eller pr.

plante, hvorved der således også opnås en udbytteforøgelse. Sådanne virkninger er også konstateret hos småkornede halmfrugter, såsom byg, agurkeplanter, solsikkeplanter, bælgfrugter, såsom soja, træagtige vækster og prydplanter, så-35 som kompositer. I nogle tilfælde optræder andre, beslægtede vækstregulerende virkninger. Tillige kan der ved visse 11

DK 159093 B

plantesorter også konstateres en formindsket følsomhed overfor frost og en forøget resistens overfor sygdomsfremkaldere .

Den foreliggende opfindelse angår således også anvendelsen 5 af nitroaryl-alkylsulfon-derivater med formlen I eller af midler, som indeholder disse forbindelser som aktiv stof, til regulering af plantevæksten, især til opnåelse af en sterilisering af hankønnede blomsterdele, anvendelse som gametooid og/eller til at begunstige de hunkønnede 10 blomsterdele og alle deraf resulterende sekundæreffekter, såsom f.eks. udbyttestigning, forlængelse af blomstringstiden, forøget blomsterdannelse, regulering af frugtdannelsen eller modningsprocessen og lignende.

Det har endvidere vist sig, at forbindelser med formlen I 15 har et til praktiske formål særdeles gunstigt mikrobicid-spektrum mod fytopatogene svampe og bakterier. De har således fordelagtige kurative, præventive og systemiske egenskaber og kan anvendes til beskyttelse af kulturplanter. Med de virksomme forbindelser med formlen I kan man 20 hæmme eller udrydde mikroorganismer, som optræder på planter eller plantedele (frugter, blomster, løv, stængler, knolde, rødder) af forskellige nyttekulturer, idet også senere udvoksende plantedele er beskyttet mod sådanne mikroorganismer. Forbindelserne med formlen I er især 25 virksomme mod svampesygdomme, såsom rust, skurv, ægte meldug og mod fungi imperfecti, f.eks. Puccinia, Rhizotoc-tonia, Venturia, Erypsiphe og Cercospora, samt mod bakterier af familien Pseudomonadaceae, især Xanthomonasarter.

De kan endvidere anvendes som bejdsemiddel til behandling 30 af planteformeringsmateriale (frugter, knolde, korn) og plantestiklinger til beskyttelse mod bakterie- og svampeinfektioner samt mod andre i jorden optrædende fytopatogene mikroorganismer.

DK 159093 B

12

Som målkulturer for de heri anførte indikationsområder gælder indenfor rammerne af opfindelsen eksempelvis følgende plantearter: Korn/ såsom hvede, byg, rug, havre, ris, durra og beslægtede kornsorter, roer, såsom sukkerroer og 5 foderroer, kerne-, sten- og bærfrugter, såsom æble, pærer, blomme, fersken, mandel, kirsebær, jordbær, hindbær og brombær, bælgfrugter, såsom bønner, linser, ærter og soja, olieplantekulturer, såsom raps, sennep, valmue, oliven, solsikke, kokos, ricinus, kakao og jordnødder, agurkeplan-10 ter, såsom græskar, agurker og meloner, fiberplanter, såsom bomuld, hør, hamp og jute, citrusfrugter, såsom appelsiner, citroner, grapefrugt og mandariner, grøntsater, såsom spinat, hovedsalat, asparges, kålarter, gulerødder, løg, tomater, kartofler og paprika, laurbærplanter, såsom 15 avocado, kanel og kampher, eller planter såsom majs, tobak, nødder, kaffe, sukkerrør, te, vindruer, humle, banan- og naturkautjukplanter, samt prydplanter (kompositer).

Nitroaryl-alkylsulfon-derivater kan anvendes pre- eller postemergent. Fortrinsvis foretages imidlertid posternergent 20 anvendelse, dvs. efter planternes spiring.

Anvendelsesmængderne afhænger af den ønskede vækstregulerende eller mikrobicide virkning og skal fordelagtigt bestemmes ved forsøg afhængigt af plantearten og udviklingsstadiet, dvs. afhængigt af applikations tidspunktet., 25 Ved de forskellige indikationsområder gælder følgende tommelfingerregler: Til vækstregulering, især til opnåelse af en gametocid virkning, ligger anvendelsesmængderne sædvanligvis fra 0,05 til 12, fortrinsvis fra 0,5 til 8, især fra 1 til 4 kg virksom forbindelse pr. ha pr. applika-30 tion. Gunstige applikationstidspunkter især ved kornkulturer, er perioden efter spiringen, men før aksdannelse og dannelse af støvdragere henholdsvis 5 1/2-bladsstadiet eller den begyndende blomsterdannelse.

Hvis man ønsker at forøge antallet af blomsterstande el-35 ler at forlænge blomstringsfasen, f.eks. ved solsikke, bomuld, agurkeplanter, såsom græskar, agurker og meloner,

DK 159093 E

13 bælgfrugter, såsom bønner, linser, ærter og soja, eller prydplanter, ligger fordelagtige doseringer ved 0,5-4 kg as/ha, idet applikationen nødvendigvis skal foretages inden blomstringens begyndelse, især inden begyndende knopdannelse.

5 Ved planter, som f.eks. bomuld, hvor blomsterne og frugterne optræder samtidigt, er såkaldt splitapplikation hensigtsmæssig, dvs. applikationen gentages periodisk, fortrinsvis med små anvendelsesmængder. Sædvanligvis afhænger anvendelsesmængderne også af applikationsmåden og ligger 10 ved den enkle bladapplikation fortrinsvis mellem 2 og 6 kg as/ha, ved splitapplikation mellem 2 og 4 kg as/ha, og ved jordapplikation (drench) fra 3 til 12 kg as/ha, alt efter jordtypen.

Ved såsædbejdsning ligger anvendelsesmængderne fra ca. 0,02 15 til ca. 1 kg as pr. 100 kg såsæd. Når forbindelserne med formlen I anvendes som mikrobicider, er de fordelagtige anvendelsesmængder fra 0,5 til 5 kg pr. ha. Anvendelseskoncentrationen afhænger i praksis dog af sværhedsgraden af det mikroorganismeangreb, som kan bekæmpes.

20 De beskrevne anvendelsesmængder og applikationsmåder udgør en del af foreliggende opfindelse.

Virksomme forbindelser med formlen I anvendes sædvanligvis i form af præparater og kan samtidig eller efter påføres på overflader eller planter, som skal behandles, sammen med 25 andre virksomme forbindelser. Disse andre virksomme forbindelser kan være gødningsmidler, midler indeholdende sporelementer eller andre præparater til påvirkning af plantevæksten. Det kan også være selektive herbicider, insekticider, fungicider, baktericider, nematodicider, mollusci-30 cider eller blandinger af flere af disse præparater sammen med eventuelt andre indenfor formuleringsteknikken almindeligt anvendte bærerstoffer, tensider eller andre applikationsfremmende tilsætningsstoffer.

DK 159093 B

14

Egnede bærerstoffer og tilsætningsstoffer kan være faste eller flydende og svarer til de ved den pågældende formulerings teknik anvendte hensigtsmæssige stoffer, såsom f.eks. naturlige eller regenererede mineralstoffer, opløs-5 ningsmidler, dispergeringsmidler, fugtemidler, hæftemidler, fortykningsmidler, bindemidler eller gødningsmidler.

En foretrukken fremgangsmåde til påføring af en virksom forbindelse med formlen I eller et agrokemisk middel, som indeholder mindst én af disse virksomme forbindelser, er 10 påføring på løvet (bladapplikation). Anvendes denne fremgangsmåde rettidigt i forhold til blomstringens begyndelse, kan der på denne måde opnås en særdeles selektiv hankønssterilitet. De virksomme forbindelser med formlen I kan imidlertid også via jorden gennem rodnettet trænge ind i 15 planterne (systemisk virkning), idet man mætter planternes voksested med et flydende præparat eller inkorporerer stofferne i fast form i jorden, f.eks. i form af et granulat (jordapplikation). Forbindelserne med formlen I kan imidlertid også påføres på frøkorn (coating), idet man enten mæt-20 ter kornene med et flydende præparat indeholdende den virksomme forbindelse eller overtrækker den med et fast præparat. Desuden er det i særlige tilfælde muligt at foretage andre former på påføring, f.eks. målrettet behandling af plantestængelen eller knopperne.

25 Forbindelserne med formlen I anvendes, i uforandret form eller fortrinsvis sammen med de indenfor formuleringsteknikken almindeligt anvendte hjælpemidler og forarbejdea på i og for sig kendt måde, f.eks. til emulsionskoncentrater, strygefærdige pastaer, sprøjteklare eller fortyndelige opløsnin-30 ger, fortyndede emulsioner, sprøjtepulvere, opløselige pulvere, støvmidler, granulater, samt indkapslinger i f.eks. polymere stoffer. Anvendelsesfremgangsmåderne, såsom sprøjtning, tågedannelse, forstøvning, ustrøning, påstrøning eller udhældning, vælges på samme måde som 35 midlets art under hensyntagen til de tilstræbte resultater og de givne forhold.

15

DK 159093 B

Præparaterne, dvs. midlerne indeholdende den virksomme forbindelse med formlen I og eventuelt et fast eller flydende tilsætningsstof, fremstilles på kendt måde, f.eks. ved grundig blanding og/eller formaling af de virksomme for-5 bindeiser med strækkemidler, som f.eks. opløsningsmidler, faste bærestoffer og eventuelt overfladeaktive forbindelser (tensider). I de tilfælde, hvor et salt med formlen I skal bringes på præparatform, kan man undlade at isolere saltet, da også den vandige opløsning af phenol 10 med formlen I, som forinden er blevet neutraliseret med en base, direkte kan blandes med andre formuleringshjælpestoffer.

Som opløsningsmidler kan eksempelvis anvendes aromatiske carbonhydrider, fortrinsvis Cg-C^"carlxmhydriderf såsom 15 f.eks. xylenblandinger eller substituerede naphthaiener, phthalsyreestere, såsom dibutyl- eller dioctylphthaiat, aliphatiske carbonhydrider, såsom cyclohexan eller paraffiner, alkoholer og glycoler samt deres ethere og estere, såsom ethanol, ethylenglycol, ethylenglycolmonomethyl-20 eller -ethylether, ketoner, såsom cyclohexanon, stærkt polære opløsningsmidler, såsom N-methyl-2-pyrrolidon, dimeth-ylsulfoxid eller dimethylformamid, samt eventuelt epoxy-derede planteolier, såsom epoxyderet kokosolie eller sojaolie, eller vand. Tilsætningen af mineralske olier eller 25 vegetabilske olier er især fordelagtigt ved præparater, som skal anvendes ved bladapplikation.

Som faste bærestoffer, f.eks. til støvmidler og disperger-bare pulvere, anvendes i reglen naturlige stenmel, såsom calcit, talkum, kaolin, montmorillonit eller attapulgit.

30 Til forbedring af de fysiske egenskaber kan der også tilsættes højdispers kiselsyre eller højdisperse, absorberende polymere. Som kornformigt absorberende granulatbæremate-riale kan anvendes porøse typer, såsom f.eks. pimpsten, knuste teglsten, sepiolit eller bentonit, og som ikke-ab-35 sorberende bærematerialer, f.eks. calcit eller sand. Desuden kan der anvendes et stort antal forgranulerede materialer af uorganisk eller organisk natur, såsom især dolomit eller findelte planterester.

DK 159093 B

16

Som overfladeaktive forbindelser kan der alt efter arten af den virksomme forbindelse med formlen I, som skal formuleres, anvendes ikke-ionogene, kationaktive og/eller anionaktive tensider med gode emulgerings-, dispergerings-5 og befugtningsegenskaber. Ved tensider skal også forstås tensidblandinger.

Egnede anioniske tensider kan være såvel såkaldte vandopløselige sæber som vandopløselige syntetiske overfladeaktive forbindelser.

10 Som sæber kan eksempelvis anvendes alkalimetal-, jordalka-limetal- eller eventuelt substituerede ammoniumsalte af højere fedtsyrer (ciq-C22^· som f*eks. Na- eller K-saltene af olie- eller stearinsyre, eller af naturlige fedtsyreblandinger, som eksempelvis kan udvindes fra kokosolie 15 eller talgolie. Der kan endvidere også anvendes fedtsyre-methyllaurinsalte.

Ofte anvendes imidlertid såkaldte syntetiske tensider, især fedtsulfonater, fedtsulfater, sulfonerede benzimidazol-derivater eller alkylarylsulfonater.

20 Fedtsulfonaterne eller fedtsulfaterne foreligger i reglen som alkalimetal-, jordalkalimetal- eller eventuelt substituerede ammoniumsalte og indeholder en alkylgruppe med 8-22 carbonatomer, idet alkyl også omfatter alkyldelen af acylgrupper, f.eks. Na- eller Ca-saltet af ligninsulfon-25 syre, af dodecylsvovlsyreester eller af en af naturlige fedtsyrer fremstillet fedtalkoholsulfatblanding. Hertil hører også saltene af svovlsyreestrene og sulfonsyrerne af fedtalkohol-ethylenoxid-addukter. De sulfonerede benz-imidazolderivater indeholder fortrinsvis 2-sulfonsyregrup-30 per og en fedtsyregruppe med 8-22 carbonatomer. Alkylarylsulf onaterne er f.eks. Na-, Ca- eller triethanolamin-saltene af dodecylbenzensulfonsyre, af dibutylnapthalen-sulfonsyre eller af et naphthalensulfonsyre-formaldehyd-kondensationsprodukt.

17

DK 159093 B

Endvidere kan der også anvendes tilsvarende phosphater, f.eks. salte af phosphorsyreesteren af et p-nonylphenol-(4-14)-ethylenoxid-addukt.

Som ikke-ioniske tenisder anvendes i første række polygly-5 coletherderivater af aliphatiske eller cycloaliphatiske alkoholer, mættede eller umættede fedtsyrer og alkylphe-noler, som kan indeholde 3-30 glycolethergrupper og 8-20 carbonatomer i den (aliphatiske) carbonhydridgruppe og 6-18 carbonatomer i alkylgruppen i alkylphenolerne.

10 Andre egnede ikke-ioniske tensider er de vandopløselige, 20-250 ethylenglycolethergrupper og 10-100 propylenglycol-grupper indeholdende polyethylenoxidaddukter med poly-propylenglycol, ethylendiaminpolypropylenglycol og alkyl-polypropylenglycol med 1-10 carbonatomer i alkylkæden.

15 De nævnte forbindelser indeholder sædvanligvis 1-5 ethylen-glycolenheder pr. propylenglycolenhed.

Som eksempler på ikke-ioniske tensider kan nonylphenolpoly-ethoxyethanoler, ricinusoliepolyglycolethere, polypropylen-polyethylenoxid-addukter, tributylphenoxypolyethoxyethanol, 20 polyethylenglycol og octylphenoxypolyethoxyethanol.

Endvidere kan der også anvendes fedtsyreestere af polyoxy-ethylensorbitan, såsom polyoxyethylensorbitan-trioleat.

De kationiske tensider er først og fremmest kvaternære ammoniumsalte, der som N-substituent indeholder mindst én 25 alkylgruppe med 8-22 carbonatomer og som yderligere substi-tuenter lavere, eventuelt halogenerede alkyl-, benzyl-eller lavere hydroxyalkylgrupper. Saltene foreligger fortrinsvis som halogenider, methylsulfater eller ethylsul-fater, f.eks. stearyltrimethylammoniumchlorid eller benzyl-30 di (2-chlorethyl) ethylammoniumbromid.

De i formuleringsteknikken almindeligt anvendte tensider er bl.a. beskrevet i følgende publikationer:

DK 159093B

18 "McCutcheon1s Detergents and Emulsifiers Annual" MC Publishing Corp., Ringwood New Jersey, 1980 Sisely og Wood, "Enclyclopedia of Surface Active Agents", Chemical Publishing Co., Inc., New York, 1980

De agrokemiske præparater indeholder i reglen 0,1-99, især 5 0,1-95% virksom forbindelse med formlen I og 99,9-1, især 99,8-5% fast eller flydende tilsætningsstof. Det er fordelagtigt, at tilsætningsstoffet indeholder 0-25, fortrinsvis 0,1-25% tensid.

Medens der som handelsvare sædvanligvis foretrækkes koncen-10 trerede midler, anvender slutforbrugeren i reglen fortyndede midler.

Midlet kan også indeholde andre tilsætninger, såsom stabilisatorer, skumdæmpningsmidler, viskositetsregulerende midler, bindemidler, hæftemidler samt gødningsmidler og 15 andre virksomme forbindelser til opnåelse af særlige virkninger.

Sådanne agrokemiske midler er omfattet af den foreliggende opfindelse.

Opfindelsen illustreres nærmere ved hjælp af de følgende 20 eksempler. Procenter og dele er på vægtbasis.

19

DK 159093 B

Fremstillingseksempler a) Fremstilling af

0oN

\ HO-<^V-S02CH3 (2.1) 4-Hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon 5 Til 4 kg 30%'s natriumhydroxidopløsning sættes langsomt under omrøring 25,6 kg 4-chlor-3nitro-phenyl-methylsulfon, og blandingen fortyndes kontinuert med vand, indtil rumfanget udgør ca. 50 liter. Reaktionsblandingen opvarmes til 90°C, og i løbet af 3 til 4 timer tilsættes yderligere 10 29 kg 30%'s natriumhydroxidopløsning under omrøring. Der på opvarmes blandingen i 90 minutter til 103°C. Efter afkøling til ca. 60°C indstilles opløsningen med 16%'s svovlsyre på en pH-værdi på ca. 1,5. Derved udfælder produktet, som frafiltreres, vaskes og omkrystalliseres fra ethanol.

15 Udbytte: 24 kg farveløse krystaller. Smp. 166-168°C.

b) Fremstilling af

0oN

O \_ ~V.-S02CH3 (1.14) 4-Cyclopropylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon 32,6 g 4-hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon suspenderes i 20 250 ml tetrahydrofuran, og der tilsættes 21 ml triethyl- amin. Til den dannede gule opløsning sættes dråbevis 15,7 g cyclopropancarboxylsyrechlorid under omrøring. Når den svagt eksoterme reaktion er stilnet af, omrøres blandingen i yderligere 3 timer ved stuetemperatur, hvorefter dannet 25 triethylammoniumchlorid frafiltreres, og filtratet inddampes.

Man får 42 g sej olie, som efter digerering med petroleums-ether giver 40,5 g lysegult, krystallinsk produkt.

Smp. 114-116°C.

DK 159093 B

20 c) Fremstilling af

" "T

°2^ 0-<^ V-S02CH3 N(C4H9-n)4 (2.20) 4-Hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon-tetra(n-butyl)ammoniumsalt__ 5 Til en opløsning af 13,5 g 4-hydroxy-3-nitrophenyl-methyl-sulfon i 100 ml ethanol sættes 41 g 40%'s vandig tetra-butylammonium-hydroxidopløsning. Den dannede dybgule opløsning inddampes på en rotationsfordamper til tørhed. Man får 28 g af en gul krystalmasse, smp. 98-100°C.

10 På tilsvarende måde fremstilles også forbindelserne anført i de efterfølgende tabeller 1 og 2.

Tabel 1: Forbindelser med formlen

DK 159093 B

21 S °2\_.

VC“°" \ y "S02R1 (V) • =s· ------.-

R R

^orb-nr. 1 5 Fysisk konstant Λ

1.1 C2H5 CC1=CC12 smp. 89-91° C

1.2 CH3 CC1=CC12 Smp. 129-131°C

1.3 c H (n) CC1=CC12 Harpiks 1.4 C3H7(i) CC1=CC12 Harpiks

1.5 CH3 CH3 Smp. 139-141°C

1.6 C3H7(n) CH3 1.7 C3H7(i) CH3

1.8· C2H5 CH3 Smp. 87-90,5°C

1.9 CHo C0Hc Smp. 88-90^ J Z j

1.10 CH3 C3H7(n) Smp. 83-85 “C

1.11 CH3 c3h7 (i) Smp. 77-7933

1.12 C0Hc 0oHc Smp. 79-82C

2 5 2 5

1.14 CH3 Cyclopropyl Smp. 114-116°C

1.15 CH3 Cyclobutyl

1.16 CH3 Cyclopentyl I

1.17 CH3 Cyclohexyl Smp. 110-112°C

1118 CH3 Cycloheptyl

1.19 CH C H (n) Smp. 63-65° C

3 4 9

1.20 CH3 CH2C(CH3)2CH3 Smp. 89-91° C

1.21 C2H5 C4Hg(n) 1.22 C2H5 CH2C(CH3)2CH3 itmt urifir»wimi-n--im_mimjijl· iiwiu- j-n___t.....i. . _ .1

Tabel 1: (fortsat) 22

DK 159093 B

^ J

Forb.nr. 1 5 ' fysisk konstant

1.23 CH3 (CH2)10CH3 Smp. 84-87°C

1.24 CH3 CH=CH2 Smp. 114-117° C

1.25 C2H5 CH=CH2 1.26 : C3H7(n) CH=CH2

1.27 C2H5 CII=CHCH3 . Smp * 71-75 °C

1.28 CH3 CH=CHCH Smp. 100-102° C

1.29 C2H5 CH=C(CH3)2 1.30 c2h5 c(ch3)=chch3 1.31 CH3 CH=C(CH3)2 Smp.88-90eC ....

1.32 CH3 C(CH3)=CHCH3 Smp.87-89°C

1.33 CH3 CH2C1 Smp. 108-110° C

1.34 CH3 C2H4C1 Smp. 123-125° C

1.35 C2H5 CH2C1 Smp.69-72°C

1.39 CH3 (CH=CH)2CH3 Smp.112-114°C

1.40 C2H5 (CH=CH)2CH3 Smp. 88-93°C

1.41 CH„ (0Ho) CH=CH„ Smp.56-58°C

ό L o l 1.42 : C3H?(i) CC1=CHCH3

1.43 CH3 CC1=CHCH3 Smp. 120-122° C

1.44 CH3 0CH3 Smp.163-165° C

I1.45 C2H5 0CH3 1-46 C3H7(n) 0CH3 1.47 CH3 0C2H5 1.48 CH3 OC3H7(i)

1.49 CH3 CH2Br Smp.98-100° C

1.50 CH3 CH2J

1.51 CH3 CF3

1.52 CH3 0(CH2)3C1 Smp.87-89°C

23

Tabel 1: (fortsat)

DK 159093 B

i-1—:—r i-1 [Forb.nr. 1 5 [fysisk konstant 1.53 CH3 0C2H4C1 1.54 CH, OC.H Br 3 42 1.55 CH3 CC1=CHC1 Smp .129-130¾ 1.56 C2H5 CC1=CHC1

1.57 CEL CH,0C„H

O l l o 1.58 CH3 (CH2)20CH3

1.59 CH3 CH20CH3 Smp. 91-92° C

1.60 C2H5 CH20CH3 1.61 C„H, C,H, 2 5 6 5

1.62 CH3 C6H5 Smp. 142-'l44°C

1.63 CH, C H (4-C1) 3 6 4 1.64 CH, C,H,(3-C1) 3 6 4 1.65 CH, C,H.(2-C1) 3 6 4 1.66 C2H5 C6H4(4-C1)

1.67 CH CrH;(4-NO,) Smp. 205-208°C

3 6 4 ‘ . . . 1.68 CH, C,HQC1_(2,4) 3 o il.

1.69 CH3 C6H4(4-F) Smp. 157-159°C

1.71 C H C H (4-NO ) 2 5 6 4 2 1.72 CH3 C6H3(N02)2(2,4)

1.73 CH3 CH=CHC6H5 Smp. 152-155° C

1.74 2-Tetrahydrofuryl Harpiks 1.75 CH3 2-Tetrahydro£uryl Harpiks 1.76 C2H5 2-Furyl

1.77 CH3 2-Furyl Smp. 173-175°C

1.78 CH3 (CH2)3C1 Smp. 83-85° C

1.79 CH3 CHBrCH3 Smp. 89-92° C

1.80 CH3 C(CH3)3 Smp. 117-119°C

" ' ——1 ' 1 - * 111 ..... .1 I I i T . ^ 24

DK 159093 B

Tabel 2; Forbindelser med formlen °2\ ·— · \°-< ;-so2Ri (I)

Forb.nr. R^ Fysisk konstant

2.1 CH3 H Smp. 166-168°C

2.2 C2H5 H Smp. 138°C

2.10 C3H7-n H

2.11 C3H7~i H

2.19 CH3 N(CH3)4+ Smp. 151-153°C

2.20 CH- N(C.H -n) „+ Smp. 98-100°C

2.21 CH3 N(C2H5)4 Smp. 130-137 C

2.22 CH3 N (CH3) 3CH2CgH,-+ Orangegul harpiks 2.23 CH3 N(CH3)3C^2H23 Orange harpiks 2.24 CH3 N(CH3)2N(CH3)3+ Orange harpiks 2.24 CH3 NH2NH3+

DK 159093 B

25

Formuleringseksempler for flydende virksomme forbindelser med formlen I (% = vægt-%)_ 1. Emulsionskoncentrater a) b) c)

Aktiv forbindelse fra tabel 1 eller 2 25% 40% 50% 5 Ca-dodecylbenzensulfonat 5% 8% 6%

Ricinusolie-polyethylenglycolether (36 mol ethylenoxid) 5% -

Tributylphenoyl-polyethylenglycolether (30 mol ethylenoxid) - 12% 4% 10 Cyclohexanon - 15% 20%

Xylenblanding 65% 25% 20%

Ud fra sådanne koncentrater kan der ved fortynding med vand fremstilles emulsioner af en vilkårlig ønsket koncentration.

2. Opløsninger a) b) c) d) 15 Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 80% 10% 5% 95%

Ethylenglycol-monomethylether 20% -

Polyethylenglycol 400 - 70% N-Methyl-2-pyrrolidon - 20%

Epoxideret kokosolie - - 1% 5% ' 20 Benzin (kogeområde 160-190°C) - - 94%

Opløsningerne er egnede til anvendelse i form af små dråber.

3. Granulater a) b)

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 5% 10%

Kaolin 94% 25 Højdispers kiselsyre 1%

Attapulgit - 90%

Den virksomme forbindelse opløses i methylenchlorid, hvorefter opæløsningen sprøjtes på bærestoffet^ og opløsningsmidlet fordampes derefter i vakuum.

26

DK 159093 B

4. Støvmidler a) b)

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 2% 5% Højdispers kiselsyre 1% 5%

Talkum 97% 5 Kaolin - 90%

Ved grundig blanding af bærestofferne med den virksomme forbindelse fås brugsfærdige støvmidler.

Formuleringseksempler for faste virksomme forbindelser med formlen I (% = væqt-%)_ 10 5. Sprøjtepulver a) b) c)

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 25% 50% 75%

Na-Ligninsulfonat 5% 5%

Na-Laurylsulfat 3% - 5%

Na-Diisobutylnaphthalensulfonat - 6% 10% 15 Octylphenylpolyethylenglycolether (7-8 mol ethylenoxid) - 2% - Højdispers kiselsyre 5% 10% 10%

Kaolin 62% 27% -

Den virksomme forbindelse blandes grundigt med tilsætnings-20 stofferne, og der foretages grundig formaling på en egnet mølle. Der fås et sprøjtepulver, som kan fortyndes med vand til suspensioner af en vilkårlig ønsket koncentration.

6. Emulsionskoncentrat

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 10% 25 Octylphenolpolyethylenglycolether (4-5 mol ethylenoxid) 3%

Ca-Dodecylbenzensulfonat 3%

Ricinusoliepolyglycolether (35 mol ethylenoxid) 4% 30 Cyclohexanon 20%

Xylenblanding 50%

Kokosolie 10%

Ved fortynding af koncentratet med vand kan der fremstilles emulsioner af en vilkårlig ønsket koncentration.

DK 159093 B

27 7. Støvmiddel a) b) c)

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 5% 8% 6%

Talkum 95% - 44%

Kaolin - 92% 50% 5 Der fås brugsfærdige støvmidler ved blanding af den virksomme forbindelse med bærestoffet og formaling på en egnet mølle.

8. Extruderet granulat

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 10% 10 Na-Ligninsulfonat 2%

Carboxymethylcellulose 1% - Kaolin 87%

Den virksomme forbindelse blandes med tilsætningsstofferne, hvorpå der formales og fugtes med vand. Blandingen extrude-15 res og tørres derpå i en luftstrøm.

9. Omhylningsqranulat a) b)

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 3% 5%

Polyethylenglycol 200 3% 3%

Kaolin 94% 92% 20 Den fintformalede virksomme forbindelse påføres ensartet på kaolin fugtet med polyethylenglycol i et blandeapparatur.

På denne måde fås støvfri omhylningsgranulater.

10. Suspensionskoncentrat

Virksom forbindelse fra tabel 1 eller 2 40% 25 Ethylenglycol 10%

Nonylphenolpolyethylenglycolether (15 mol ethylenoxid) 6% N-Ligninsulfonat 10%

Carboxymethylcellulose 1% 30 37%'s vandig formaldehydopløsning 0,2%

Silikoneolie i form af en 75%'s vandig emulsion 0,8%

Vand 32%

DK 159093 B

28

Den fintformalede virksomme forbindelse blandes grundigt med tilsætningsstofferne. Der fås således et suspensionskoncentrat, hvoraf man ved fortynding med vand kan fremstille suspensioner af en vilkårlig ønsket koncentration.

5 Formuleringstilsætninger, som forøger vedhæftningen af den virksomme forbindelse på planterne, såsom f.eks. mineralske eller vegetabilske olier, virker særdeles fordelagtig ved bladapplikation.

Biologiske eksempler 10 Eksempel 11: Gametocid virkning ved.småkornede halmfrugter a) Induktion af hankønssterilitet

Hvedeplanter sprøjtes ensartet ved blomstringens begyndelse, dvs. på ca. 5 1/2-bladsstadiet, med en sprøjtevæske (3000 ppm virksom forbindelse) fremstillet ud fra et sprøj-15 tepulver indeholdende den virksomme forbindelse. 2 til 4 uger efter applikationen, dog inden støvbladene er skudt frem, beskyttes hvert aks mod fremmedbestøvning ved tildækning. Bedømmelsen af den gametocide virkning foretages på høsttidspunktet ved optælling af antallet af dannede 20 korn pr. aks. Som sammenligning anvendes ubehandlede hvedeplanter .

b) Frugtbarhedstest (dannelse af hybridsåsæd)

En kontrolgruppe af hvedeplanter behandles som beskrevet ovenfor under a), tildækkes og holdes isoleret og fremmed-25 bestøves med blomsterpollen fra en anden hvedesort. Bedømmelsen af befrugtningsevnen foretages på høsttidspunktet ved optælling af antallet af dannede hybridkorn pr. aks. Til sammenligning anvendes ubehandlede hvedeplanter og behandlede, men tildækkede planter.

30 Nitroaryl-alkylsulfonderivaterne i tabel 1 og 2 udviser i ovenstående forsøg a og b en særdeles god gametocid virkning.

DK 159093 B

29

Forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.14, 1.17, 1.19, 1.20, 1.23, 1.24, 1.28, 1.31, 1.32, 1,33, 1.34, 1.39, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.52, 1.55,1.59, 1.62, 1.67, 1.69, 1.73, 1.77-1.79, 2.1, 2.2 og 2.19-2.21 reducerer dannelsen 5 af korn pr. aks ved 0-15%. Selv ved en koncentration af virksom forbindelse på 750 ppm undertrykker bl.a. forbindelserne nr. 1.2, 1.5, 1.14, 1.24,2.1 og 2.20 korndannelsen fuldstændig (ubehandlede kontrolplanter = 100% korn). De med de anførte forbindelser behandlede to kontrolgrupper 10 (forsøg b) udvikler sig efter fremmedbestøvning på samme måde som de ubehandlede planter. Antallet af høstede hybridkorn udgør 85 til 100%. Hos de med en af forbindelserne nr. 1.2, 1.5, 1.14, 1,24, 2.1 og 2.20 behandlede hvedeplanter ligger antallet af hybridkorn endda endnu 15 højere end ved den ubehandlede sammenligningsgruppe.

Sammenlignelige resultater iagttages ved analoge forsøg med byg og rug.

Eksempel 12; Gametocid virkning på majs a) Induktion af hankønssterilitet 20 Majsplanter sprøjtes ensartet ved blomsterdannelsen, dog før hanblomsterne er blevet synlige, med en suspension af den virksomme forbindelse (3000 ppm virksom forbindelse).

Kolbe og faner på de behandlede planter tildækkes omhyggeligt. Efter dannelse af hanblomsterdelen, dvs. ca. 3 uger 25 efter applikationen, bedømmes den gametocide virkning ved hjælp af fane- og støvbladsdannelsen, og pollensteriliteten konstateres ved hjælp af en selvbestøvning. Dertil overføres blomsterpollen, såfremt det er dannet, fra samme plante til kolbenes tråde (selvbestøvning), og på høsttids-30 punktet optælles antallet af majskorn pr. kolbe. Som sammenligning anvendes ubehandlet majs.

b) Frugtbarhedstest (dannelse af hybridsåsæd)

En kontrolgruppe af majsplanter behandles som beskrevet ovenfor under a), og hanblomsterdelene og hunblomsterdele-35 ne tildækkes omhyggeligt. Ca. 3 uger efter applikationen

DK 159093 B

30 fremmedbestøves kolberne på de behandlede planterne med biomsterpollen fra en anden udvalgt majssort. På høsttidspunktet bedømmes frugtbarheden ved optælling af antallet af hybridkorn pr. kolbe. Som sammenligning anvendes ube-5 handlede majs.

I de ovenfor beskrevne forsøg a og b fremkalder forbindelserne fra tabel 1 og 2 en næsten fuldstændig hankønssterilitet. Sålede medfører f.eks. behandlingen med forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.14, 1.17, 1.19, 1.20, 1.24, 10 1.28, 1.31 til 1.35, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.55, 1.59, 1.62, 1.69, 1.77, 1.78, 1.79, 2.1, 2.2 og 2.19-2.21 en reduktion af majskornene pr. kolbe på mindre end 20%. Ved en koncentration af virksom forbindelse på 2000 ppm undertrykker forbindelserne nr. 1.2, 1.5, 1.14, 1.24, 1.77, 2.1 15 2.2, 2.19 og 2.20 dannelsen af korn fuldstændig (ubehandlet kontrol = 100% korn). Ingen af forbindelserne har kendelig indflydelse på fremmedbestøvningen. Udbyttet af hybridkorn udgør 85 til 100%.

Eksempel 13: I Gametocid virkning på solsikke (bladappli-20 _kation)_ a) Induktion af hankønssterilitet

Solsikkeplanter af en selvbestøvende sort sprøjtes ensartet ca. 3 uger inden blomstringen med en emulsion af den virksomme forbindelse (3000 ppm virksom forbindelse). Blomster-25 knopperne på de behandlede planter beskyttes mod fremmedbestøvning ved omhyggelig tildækning, og på høsttidspunktet bedømmes den gametocide virkning ved optælling af antallet af dannede hele korn. Som sammenligning tjener ubehandlede solsikkeplanter.

30 b) Frugtbarhedstest (dannelse af hybridsåsæd)

En kontrolgruppe solsikkeplanter behandles som beskrevet ovenfor under a). Knopperne på de behandlede planter tildækkes omhyggeligt. Efter åbning af blomsterne foretages en fremmedbestøvning med blomsterpollen fra en anden 35 udvalgt solsikkesort. Til dette formål anbringes de intakte DK 1590938 31 blomsterpollen under tildækningen. Bedømmelsen af frugtbarheden foretages på høsttidspunktet ved optælling af antallet af dannede hybridkorn. Som sammenligningsgrundlag anvendes ubehandlede solsikkeplanter.

5 II Gametocid virkning på solsikke (jordapplikation) a) Induktion af hankønssterilitet

Solsikkeplanter af en selvbefrugtende sort udplantes i potter. 3-6 uger inden blomstringens begyndelse vandes jorden i potterne med en sprøjtevæske (0,006% virksom 10 forbindelse, beregnet på jordrumfanget), fremstillet ud fra et sprøjtepulver indeholdende den virksomme forbindelse. Der drages omsorg for, at overjordiske plantedele ikke befugtes. Knopperne på de behandlede planter tildækkes omhyggeligt, og på høsttidspunktet bedømmes den gametocide 15 virkning ved optælling af antallet af fuldstændige korn i sammenligning med ubehandlede solsikkeplanter.

b) Frugtbarhedstest (dannelse af hybridsåsæd)

En kontrolgruppe af solsikkeplanter udplantes og behandles som beskrevet ovenfor under a). Knopperne på de behandlede 20 planter tildækkes omhyggeligt. Efter blomstringens begyndelse foretages en fremmedbestøvning med blomsterpollen fra en anden, udvalgt solsikkesort. Til dette formål anbringes de intakte blomsterpollen under tildækningen. Bedømmelsen foretages på høsttidspunktet ved optælling af an-25 tallet af dannede hybridkorn. Som sammenligning tjener ubehandlede solsikkeplanter.

I ovenstående forsøg I og II udviser forbindelserne anført i tabel 1 og 2 en sammenligning gametocid virkning.

Efter behandling med en af de virksomme forbindelser nr.

30 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10 1.11, 1.14, 1.17, 1.19, 1.24, 1.28, 1.31, 1.32, 1.33, 1.34, 1.35, 1.39, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.52, 1.55, 1.59, 1.62, 1.67, 1.69, 1.73, 1.77-1.79, 2.1, 2.2 og 2.19-2.24 undertrykkes dannelsen af frøkorn i sammenligningmed ubehandlede planter til mindre end 35 15%. Forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.14, 1.24, 1.77,

DK 159093 B

32 2.1, 2.2 og 2.19-2.24 giver endog 100%"s hankønssterilitet, hvorved fremmedbestøvningen ikke påvirkes i kendelig grad og fører til et udbytte af hybridkorn på 80 til 100%.

Eksempel 14; Blomsterstimulering hos bomuld 5 Bomuldsplanter sprøjtes ensartet inden blomstringens begyndelse med en vandig dispersion af den virksomme forbindelse (500 ppm virksom forbindelse), og applikationen gentages afhængigt af vækstraten med mellemrum på 1 til 3 uger. På høsttidspunktet bedømmes kapsel- og frødannelsen 10 i sammenligning med ubehandlede kontrolplanter.

Forbindelser fra tabel 1 og 2 har hos bomuld en udpræget stimulerende virkning på blomsterdannelsen. Efter gentagen •e behandling med en af forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.14, 1.17, 1.19, 1.28, 1.31, 1.32, 1.33, 1.34, 15 1.35, 1.39, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.52, 1.55,1.59, 1.62, 1.67, 1.69, 1.73, 1.77-1.79, 2.1, 2.2 og 2.19-2.21 forøges antallet af blomsterstande med 5-25% i sammenligning med ubehandlede planter. Planterne har et sundt udseende og har en kvalitativ normal kapsel- og frødannelse.

20 Eksempel 15; Gametocid virkning på tomater a) Induktion af hankønssterilitet

Tomatplanter sprøjtes ensartet inden blomstringens begyndelse med en sprøjtevæske indeholdende den virksomme forbindelse (1000 ppm virksom forbindelse), fremstillet 25 ud fra et sprøjtepulver, og applikationen af den virksomme forbindelse gentages med intervaller afhængigt af planternes vækstrate. Bedømmelsen af den gametocide virkning foretages på høsttidspunktet ved optælling af antallet af frø i de helt udviklede frugter pr. plante sammenlignet 30 med ubehandlede tomatplanter.

33

DK 159093 B

b) Frugtbarhedstest.

En gruppe kontrolplanter behandles som beskrevet ovenfor under a), idet der dog under blomstringen foretages fremmedbestøvning med udvalgte blomsterpollen fra en anden 5 tomatsort. Bedømmelsen af de behandlede planters befrugtningsevne foretages på høsttidspunktet ved optælling af antallet af frø i de fuldstændigt udviklede frugter pr. plante og i sammenligning med ubehandlede tomatplanter.

I ovenstående forsøg har forbindelser fra tabel 1 og 2 10 en særdeles god gametocid virkning i tomatkulturer. Efter behandling med en af de virksomme forbindelser nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.14, 1.17, 1.19, 1.24, 1.28, 1.31, 1.32, 1.33, 1.34, 1.35, 1.39, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.52, 1.55, 1.59, 1.62, 1.67, 1.69, 1.73, 1.77-1.79, 15 2.1, 2.2, 2.19, 2.20, 2.21 og 2.22 formindskes frugtstør relsen i sammenligning med ubehandlede planter, og det konstateres, at frugterne indeholder færre eller ingen frø. Ved behandling med en af forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.14, 1.24, 1.77 og 2.1 opnås en fuldstændig hankøns-20 sterilisering. Fremmedbefrugtningen påvirkes ikke i kendelig grad, hvilket ligeledes er tilfældet ved forbindelse nr. 2.19 og 2.20.

Eksempel 16: Gametocid virkning på leguminoser a) Induktion af hankønssterilitet (postemergent behandling) 25 Buskbønner af sorten "Mity" sprøjtes ensartet på blomsterknopstadiet med en suspension af den virksomme forbindelse (2000 ppm virksom forbindelse), hvorefter knopperne omhyggeligt tildækkes. Efter udvikling af blomsterne bedømmes pollendannelsen, og pollensteriliteten afprøves 30 ved krydsning med udvalgte, håndsteriliserede blomster fra ubehandlede kontrolplanter. Som kontrol foretages analoge krydsninger på ubehandlede planter. I et parallelforsøg foretages Drenchapplikation (udhældning i rodzonen af 4 kg/AS/ha) i stedet for bladapplikation.

DK 159093 B

34 b) Frugtbarhed

En kontrolgruppe buskbønner behandles som beskrevet ovenfor under a) , og blomsterknopperne tildækkes omhyggeligt. Efter blomsternes åbning bestøves blomsterne med pollen fra ube-5 handlede blomster, og befrugtningsraten sammenlignes med befrugtningsraten for krydsbestøvede, ubehandlede, håndsteriliserede blomster fra forsøg a).

I ovenstående forsøg fremkalder forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.14, 1.17, 1.19, 1.20, 1.23, 1.27, 10 1.28, 1.31-1.34, 1.39, 1.40, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.52, 1.55, 1.59, 1.67, 1.69, 1.73, 1,77-1.79, 2.1, 2.20 og 2.21 en pollenreduktion med 85-90% og en pollenstabilitet på 90-100% i sammenligning med ubehandlede kontrolplanter, hvis pollen er helt udviklede og intakte. Hos de behandle-15 de planter iagttages ingen kendelig påvirkning af hunblomsterdelene ved befrugtningen med ubehandlet fremmed pollen (90-100% frugtdannelse), dog udvikles der delvis partheno-carpe frugter.

Eksempel 17: Gametocid virkning på hør 20 a) Induktion af hankønsterilitet Hørplanter af sorten "Blaubluhender" sprøjtes ensartet på knopstadiet med en suspension af virksom forbindelse (500 og 100 ppm virksom forbindelse), hvorefter knopperne omhyggeligt tildækkes. Efter blomsternes udvikling,bedømmes pol-25 lendannelsen, og pollensteriliteten testes ved krydsning med udvalgte håndsteriliserede blomster fra ubehandlede kontrolplanter. Som sammenligning foretages analoge krydsninger med ubehandlede planter.

I. et parallelforsøg foretages Drenchapplikation (udhæld-30 ning i rodzonen af 3 kg/AS/ha) i stedet for bladapplikation.

b) Frugtbarhedstest

En kontrolgruppe af hørplanter behandles som beskrevet oven-

DK 159093 B

35 for under a), og blomsterknopperne tildækkes omhyggeligt.

Efter åbningen bestøves blomsterne med pollen fra ubehandlede blomster, og befrugtningsraten sammenlignes med raten for krydsbestøvede ubehandlede håndsteriliserede blomster 5 fra forsøg a).

I ovenstående forsøg fremkalder forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.17, 1.20, 1.23, 1.24, 1.27, 1.28, 1.31-1.34, 1.39, 1.40, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 1.52, 1.55, 1.59, 1.67, 1.69, 1.73, 1.77-1.79, 2.1, 2.2 og 2.19-2.21 10 en pollenreduktion på ca. 90% og i næsten fuldstændig sterilitet (95-100%) af pollen sammenlignet med ubehandlede kontrolplanter, hvor pollen er fuldstændigt udviklet og befrugtningsdygtigt. Hos de behandlede planter konstateres ingen kendelig påvirkning af hunblomsterdelene ved befrugt-15 ningen med ubehandlet fremmedpollen (95-100% frugtdannelse), dog udvikles til dels parthenocarpe frugter.

Eksempel 18; Virkning mod Cercospora arachidicola på jordnødplanter a) Residual-protektiv virkning 20 10-15 cm høje jordnødplanter sprøjtes med en sprøjtevæske (0,02% virksom forbindelse) fremstillet ud fra et sprøjtepulver indeholdende den virksomme forbindelse, og 48 timer senere inficeres planterne med en konidiesuspension af svampen. De inficerede planter inkuberes i 72 timer ved ca.

25 21°C og høj luftfugtighed, hvorefter de henstilles i et væksthus, indtil der indtræder typiske bladpletter. Bedømmelsen af den fungicide virkning foretages 12 dage efter infektionen og er bseret på antallet og størrelsen af de optrædende pletter.

30 b) Systemisk virkning

Til 10-15 cm høje jordnødplanter hældes en sprøjtevæske (0,006% virksom forbindelse, beregnet på jordrumfanget), fremstillet af et sprøjtepulver indeholdende den virksomme forbindelse. Efter 48 timers forløb inficeres de behand-

DK 159093 B

36 lede planter med en konidiesuspension af svampen, og der inkuberes i 72 timer ved ca. 21°C og høj luftfugtighed.

Derefter henstilles planterne i et væksthus, og efter 11 dages forløb bedømmes svampeangrebet.

5 I sammenligning med ubehandlede, men inficerede kontrolplanter (antal og størrelse af pletter = 100%), udviser jordnødplanter, som er blevet behandlet med virksomme forbindelser fra tabellerne 1 og 2, et kraftigt formindsket cercosporeangreb. Således forhindrer forbindelserne nr.

10 1.1, 1.2, 1.24, 1.31, 1.35, 1.43, 1.79, 1.80, 2.1 og 2.2 næsten fuldstændigt (0-10%) optræden af pletter i ovenstående forsøg.

Eksempel 19: Virkning mod Puccinia graminis på hvede a) Residual-protektiv virkning 15 Hvedeplanter sprøjtes 6 dage efter udsåningen med en sprøjtevæske (0,06% virksom forbindelse), fremstillet ud fra et sprøjtepulver indeholdende den virksomme forbindelse. Efter 24 timers forløb inficeres de behandlede planter med en uredosporesuspension af svampen. Efter en inkubationstid 20 på 48 timer ved en relativ luftfugtighed på 95-100% og temperatur på ca. 20°C anbringes de inficerede planter i et væksthus ved ca 22°C. Bedømmelsen af rustpusteludviklin-gen foretages 12 dage efter inficeringen.

b) Systemisk virkning 25 Til hvedeplanter hældes 5 dage efter udsåningen en sprøjtevæske (0,06% virksom forbindelse, beregnet på jordrumfanget) , fremstillet ud fra et sprøjtepulver indeholdende den virksomme forbindelse. Efter 48 timers forløb inficeres de behandlede planter med en uredosporesuspension af svampen.

30 Efter en inkubationstid på 48 timer ved en relativ luftfugtighed på 95-100% og ca. 20°C henstilles de inficerede planter i væksthus ved ca. 22°C. Bedømmelsen af rustpustel-udviklingen foretages 12 dage efter inficeringen.

37

DK 159093 B

Forbindelserne med formlen I har en god virkning mod puccinia-svampe. Ubehandlede, men inficerede kontrolplanter udviser en et pucciniaangreb på 100%. Blandt andre hæmmer forbindelserne nr. 1.33, 1.34, 1.35, 1.78, 1.79 og 1.80 5 svampeangrebet til 0-5%.

Eksempel 20; Virkning mod Erysiphe graminis på byg a) Residual-protektiv virkning

Ca. 8 cm høje bygplanter sprøjtes med en sprøjtevæske (0,02% virksom forbindelse), fremstillet ud fra et sprøj-10 tepulver indeholdende den virksomme forbindelse. Efter 3-4 timers forløb bestøves de behandlede planter med konidier af svampen. De inficerede bygplanter henstilles i et væksthus ved ca. 22°C, og svampeangrebet bedømmes efter 10 dages forløb.

15 b) Systemisk virkning

Til ca. 8 cm høje bygplanter hældes en sprøjtevæske (0,006% virksom forbindelse, beregnet på jordrumfanget), fremstillet ud fra et sprøjtepulver indeholdende den virksomme forbindelse. Der drages omsorg for, at sprøjtevæsken ikke 20 kommer i berøring med plantens overjordiske dele. Efter 48 timers forløb bestøves de behandlede planter med konidier af svampen. De inficerede bygplanter henstilles i et væksthus ved ca. 22°C, og svampeangrebet bedømmes efter 10 dages forløb.

25 Forbindelser med formlen I udviser en god virkning mod erysiphesvampe. Ubehandlede, men inficerede kontrolplanter udviser et erysipheangreb på 100%. Blandt andre hæmmer forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.24, 1.33, 1.34, 1.78, 1.79 og 1.80 svampeangrebet hos byg til mindre end 10%.

30 Eksempel 21; Virkning mod Xanthomonas oryzae på ris a) Residual-protektiv virkning

Risplanter af sorten "Caloro" eller "S6" sprøjtes efter 3

DK 159093 B

38 ugers dyrkning i et væksthus med forsøgsforbindelsen i form af en sprøjtevæske (0,06% virksom forbindelse). Efter 1 dags tørring af sprøjtevæsken anbringes planterne i et klimarum ved en temperatur på 24°C og en relativ luft-5 fugtighed på 75-85%, hvorefter de inficeres. Inficeringen foretages på den måde, at bladspidserne afklippes med en saks, der forinden er blevet neddyppet i en suspension af Xanthomonas oryzae. Efter 10 dages inkubation i samme rum visner de klippede blade, ruller sig sammen og bliver 10 nekrotiske. Omfanget af dette sygdomssymptom tjener til bedømmelse af forsøgsforbindelsens residualvirkning.

b) Systemisk virkning

Til risplanter af sorten "Caloro" eller "S6" hældes efter 6 ugers dyrkning i et væksthus en suspension af forsøgs-15 forbindelsen (0,006% virksom forbindelse, beregnet på jordrumfanget). 3 dage efter denne behandling henstilles planterne i et klimarum ved 24°C og en relativ luftfugtighed på 75-85%, hvorefter de inficeres. Inficeringen foretages på den måde, at bladspidserne afklippes med en saks, 20 som forinden er blevet neddyppet i en suspension af

Xanthomonas oryzae. Efter 10 dages inkubation i samme rum visner de klippede blade, ruller sig sammen og bliver nekrotiske. Omfanget af dette sygdomssymptom tjener til bedømmelse af forsøgsforbindelsens systemiske virkning.

25 Forbindelser fra tabel 1 og 2 udviser en god virkning mod xanthomonasbakterier. Således hæmmer ved residual-protek-tiv behandling af ris blandt andre forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.14, 1.19, 1.20, 1.23, 1.24, 1.28, 1.31, 1.32, 1.34, 1.35, 1.39, 1.41, 1.43, 1.44, 1.49, 30 1.52, 1.59, 1.69, 1.73, 1.77, 2.1 og 2.2 næsten fuldstæn digt (0-5%) forekomsten af nekrotiske pletter. Desuden udviser forbindelserne nr. 1.1, 1.2, 1.5, 1.9, 1.10, 1.11, 1.19, 1.20, 1.23, 1.24, 1.28, 1.31, 1.32, 1.34, 1.39, 1.41, 1.43, 1.49, 1.52, 1.59, 1.69, 1.73, 2.1 og 2.2 også ved 35 systemisk virkning en fuldstændig virkning (0-5% nekrose).

DK 159093 B

39

Ubehandlede, men inficerede risplanter (kontrolplanter) udviser en nekrose på 100%.

Eksempel 22: Virkning mod Xanthomonas vesicatoria på paprika a) Residual-protektiv virkning 5 Paprikaplanter af sorten "California Wonder" sprøjtes efter 3 ugers dyrkning i et væksthus med forsøgforbindelsen i form af en sprøjtevæske (0,06% virksom forbindelse). Efter 1 dags tørring af sprøjtevæsken anbringes planterne i et klimarum ved 26°C og en relativ luftfugtighed på 95-100%, 10 og de inficeres ved sprøjtning af bladundersiderne med en standardiseret suspension af Xanthomonas vesicatoria. Efter 6 dages inkubering i samme rum dannes der runde, i begyndelsen vandholdige, senere nekrotiske, lyse pletter på bladene. Omfanget af disse pletter tjener til bedømmelse af 15 forsøgsforbindelsens residualvirkning.

b) Systemisk virkning

Til paprikaplanter af sorten "California Wonder" hældes efter 3 ugers dyrkning i væksthus en suspension af forsøgsforbindelsen (0,006% virksom forbindelse, beregnet på 20 jordrumfanget). 3 dage efter behandlingen henstilles planterne i et klimarum ved 26°C og en relativ luftfugtighed på 95-100%, og de inficeres ved sprøjtning af blandundersiderne med en standardiseret suspension af Xanthomonas vesicatoria. Efter 6 dages inkubation i samme rum dannes 25 runde, i begyndelsen vandholdige, senere nekrotiske, lyse pletter på bladene. Udstrækningen af disse pletter tjener til bedømmelse af forsøgsforbindelsens systemiske virkning. Forbindelser fra de to tabeller forhindrer næsten fuldstændigt forekomsten af pletter.

Claims (9)

1. Middel med gametocid virkning og med stimulerende virkning på blomsterdannelsen, kendetegnet ved, at de.t sammen med et eller flere gængse bære- eller fortyn- 5 dingsstoffer som mindst én virksom komponent indeholder et nitroaryl-alkylsulfonderivat med formlen °2N R40-<t>S02Rl (I) hvori R^ betyder C^-C^-alkyl, betyder hydrogen, en hydrazinium- eller ammoniumion eller gruppen -COR,., hvor 10 R^ betyder C^-C-^-alkyl, C^-C^-alkoxy, C^-C^-halogenalkoxy, C2~Cio-alkenyl, C2-C3-halogenalkenyl, C3-Cg-cycloalkyl, phenyl, furyl, tetrahydrofuryl, nitrophenyl eller halogen-phenyl.

2. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, 15 at det som aktiv komponent indeholder mindst én forbindelse valgt blandt 4-hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-[3-chlor-n-propylcarbonyloxy]-2-nitrophenyl-methylsulfon, 4-hydroxy-3-nitrophenyl-methylsulfon-tetra(n-butyl)ammonium-20 salt, 4-acetyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-cyclopropylcarbonyl-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-hydroxy-3-nitrophenyl-ethyIsulfon, 4-acryloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 25 4-trichloracryloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-n-propylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-ethylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-phenylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-methoxymethylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methy1sulfon, 30 4-cyclohexylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon, 4-chlormethylcarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon og 4-methoxycarbonyloxy-3-nitrophenyl-methylsulfon. DK 159093 B

3. Fremgangsmåde til stimulering af blomsterdannelsen hos planter, kendetegnet ved, at planterne, plantedelene, deres frø eller deres voksested behandles med en forbindelse med formlen I ifølge krav 1-2. 5

4- Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at man behandler kulturplanter.

5·· Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at man behandler småkornede halmfrugtplanter, kornplanter eller fodergræsser.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 3-5, kendeteg net ved, at man anvender de aktive forbindelser med formlen I i en mængde på 0,05-12 kg virksom forbindelse pr. ha.

7. Fremgangsmåde til udvinding af hybridfrø, k e n -15 detegnet ved, at en som hunforældreplante udvalgt stamplante underkastes hankønsterilisation ved begyndelsen af blomsterdannelsen, men inden dannelsen af hanblomsterdele ved applikation af en forbindelse med formlen I ifølge krav 1 og fremmedbestøves med pollen 20 fra en udvalgt genetisk-lignende plante, og de modne hybridfrø høstes.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den virksomme forbindelse anvendes i en mængde på 0,05-12 kg virksom forbindelse pr. ha på hunforældreplan- 25 terne eller deres voksested.

9. Anvendelse af nitroaryl-alkylsulfonderivater med formlen 02n r4°_<>—(I) DK 159093 B hvori betyder C^-Cg-alkyl, betyder hydrogen, en hydr-azinium- eller ammoniumion eller gruppen -CORg, hvor Rg betyder .C^-C12-alkyl, C^-Cg-alkoxy, C^-Cg-halogenalkyloxy, C2-Cio“alkenyl, C2-Cg-halogenalkenyl, Cg-Cg-cycloalkyl, 5 phenyl, furyl, tetrahydrofuryl, nitrophenyl eller halogen-phenyl i midlet ifølge krav 1.