DK158970B

DK158970B - Hygiejnebind eller trusseindlaeg

Info

Publication number: DK158970B
Application number: DK144383A
Authority: DK
Inventors: Leif Urban Roland Widlund; Stig Stefan Nedestam
Original assignee: Moelnlycke Ab
Priority date: 1982-04-01
Filing date: 1983-03-29
Publication date: 1990-08-13
Also published as: ATE26917T1; ES271245Y; NO157046C; DK144383D0; DK158970C; EP0091412A2; EP0091412B1; EP0091412B2; FI831011L; FI77976B; EP0091412A3; DE91412T1; MX158080A; FI77976C; FI831011A0; NO831162L; DK144383A; SE8202090L; NO157046B; DE3371280D1

Description

Den foreliggende opfindelse angår et hygiejnebind eller trusseindlæg, i hvilket der indgår en absorptionskerne, der er udformet forholdsvis stiv, enten gennem tilstrækkelig tykkelse og/eller gennem at være kompri-5 meret, samt en absorptionskernen omsluttende kappe, som omfatter et i produktets anvendelsesstilling nærmest brugeren beliggende væskepermeabelt lag og et på absorptionskernens modsatte side, bagsiden, anbragt væske-im-permeabelt lag, hvilket væske-impermeable yderlag stræk-10 ker sig uden for absorptionskernens sidekanter med partier, der i det mindste i produktets midterparti har en udstrækning uden for absorptionskerne på i det væsentlige 1,5 gange dennes tykkelse, hvorhos nævnte partier er oprejste omkring absorptionskernens sidekanter, hvil-15 ket hygiejnebind eller trusseindlæg er ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

Ved anvendelse af hygiejnebind har mange haft problem med lækage i sideværts retning. Dette problem har foreligget ved alle slags bind, både af ældre typer, 20 dvs. tykke og brede bind, og ved mere moderne typer, for eksempel såkaldte kropsformede bind, der har varierende tykkelse i længderetningen og forholdsvis lille bredde i midterpartiet, hvor de er tykkest.

Bind af de ældre typer af ensartet tykkelse bliver 25 ofte kraftigt deformerede ved anvendelsen, fordi de simpelthen er for store og ikke er tilpasset til menneskekroppens form. Sædvanligvis bliver de sammenklemte i midten og bøjes derved efter en langsgående akse, således at den mod brugeren vendende side, forsiden, bli-30 ver konveks med dele af det væskepermeable lag vendt ud ved siderne, samtidigt med at det væske- impermeable bagsidelag bliver mere eller mindre sammenbøjet med deraf følgende mindre effektiv, væskespærrende overflade. Dette medfører, at væske fra bindene kan trænge ud 35 gennem det udbøjede væskepermeable forsidelag på begge sider af det sammenbøjede væske-impermeable bagsidelag.

2

Dette problem er forsøgt løst ved at udforme de moderne hygiejnebind således, at de ved anvendelse bedre følger menneskekroppens form og har deres største absorptionskapacitet, hvor behovet er størst, dvs. ved 5 at udforme dem med forholdsvis tykke midterpartier, inden for hvilke de samtidigt er forholdsvis smalle i tværgående retning. Som følge af denne udformning deformeres de moderne bind ikke særligt meget ved anvendelsen, hvilket gør, at kantlækage bliver mindre udpræget end ved de 10 ældre typer brede bind af ensartet tykkelse. Trods dette er imidlertid sidelækage fortsat et væsentligt problem selv ved de kropsformede bind. I tilfælde, hvor væskeafgivningen er stor, viser erfaringen nemlig, at ikke al væske når at blive absorberet, men at en del fortsat kan 15 trænge ud i sideværts retning og over de langsgående bindkanter.

Udviklingen i de senere år har imidlertid medført, at bindene bliver stadig tyndere. Dette er muliggjort dels gennem komprimering af absorptionsmaterialet og 20 dels ved anvendelse af højabsorberende materiale. Eksempel på sådanne meget tynde og tilpasselige bind er de såkaldte trusseindlæg som er tænkt anvendt i kombi nation med tamponer eller i stedet for bind af ældre tykkere typer.

25 Ved sådanne tynde bind eller trusseindlæg er sidelækage et endnu større problem end ved de kropsformede bind. Da de sædvanligvis er meget tynde, skal de nemlig være forholdsvis brede selv i midten. Dette medfører, at de kan blive meget kraftigt deformerede ved 30 anvendelsen,, hvilket desværre ofte medfører kantlækage selv ved denne type bind.

Hidtil har det også på forskellig måde været forsøgt at eliminere fremkomsten af sidelækage. Et eksempel herpå består i ved tynde bind og trusseindlæg at an-35 bringe et antal langsgående komprimerede områder i absorptionskernen med det formål hurtigt at sprede væske i dennes længderetning. Disse komprimerede områder er dog langt fra tilstrækkelige til på tilfredsstillende måde at eliminere kantlækage.

3

Det er også sædvanligt at forlænge det væske-impermeable bagsidelag i sideværts retning og bøje det mod bindets sidekanter. Eksempelvis kendes fra US patentskrift nr. 2.745.405 en omhyldning til et hygiejne-5 bind, hvilken omhyldning består af et væske-impermeabelt materiale, og i hvilken en adsoberende kerne lægges, således at omhyldningen omslutter kernens bagside og strækker sig op langs dennes sidekanter. Ved disse kendte udførelsesformer, hvor de oprejste dele af yderlaget 10 ligger an mod absorptionskernens sidekanter, forhindres ganske vist i høj grad, at væske fra absorptionskernens indre trænger ud i sideværts retning, men væske kan fortsat trænge ud over den mod brugeren vendende side, forsiden, af bindet og således ud på ydersiden af det 15 omkring bindsidekanterne opbøjede væske-impermeable bagsidelag.

Det er også kendt at forlænge det væske-impermeable bagsidelag yderligere i sideværts retning, for at det foruden at dække bindets bagside og sidekanter 20 også skal strække sig et stykke ind over den ved bindets anvendelse mod brugeren beliggende forside. Ved en sådan udformning bliver væske, der allerede er opsamlet i absorptionskernen, ganske vist indesluttet effektivt, men i stedet fremkommer den væsentlige ulempe, at det 25 over forsiden indbøjede væske-impermeable bagsidelag kan komme til at dække større dele af den mod brugeren vendende bindside, da bindet ved anvendelsen deformeres, hvorved menstruationsvæske kan trænge direkte ud af bindet uden på de over bindets forside indbøjede par-30 tier af bagsidelaget.

Dansk fremlæggelsesskrift nr. 137.623 angår en-gangsbleer af den såkaldte "alt-i-et-type" og viser i fig. 4 og 7 udførelsesformer med "oprejste sidekanter". Disse oprejste eller ombøjede sidekanter har imidlertid 35 ingen relation til ønskede væskebarrierekanter på hygiejnebind, men skal tjene det helt andet formål at tilvejebringe en tættende tilslutning til lår og sæde på brugeren af engangsbleer. De i fremlæggelsesskriftet viste 4 elastiske tætninger er bentætninger, der kan trækkes sammen omkring brugerens ben og bagdel.

Det er således ikke hidtil lykkedes ved hygiejnebind eller trusseindlæg at løse problemet med sidelækage 5 på tilfredsstillende måde. Formålet for den foreliggende opfindelse har derfor været at tilvejebringe et forbedret hygiejnebind eller trusseindlæg, ved hvilken mulighederne for sidelækage er reduceret i så høj grad, at dette lækageproblem er blevet i det mindste i det væ-10 sentlige undertrykt.

Et hygiejnebind eller trusseindlæg ifølge den foreliggende opfindelse, der er af den indledningsvis anførte type, er ejendommeligt ved, at det væske-imper-meable yderlag ikke ligger tæt an mod absorptionskernens 15 sidekanter, således at der dannes væskebarrierer mod sidelækage på en sådan måde, at ved produktets anvendelse menstruationsvæske, som absorptionskernen momentant ikke kan absorbere, men som strømmer sideværts over produktets væskepermeable lag, kan løbe ned langs absorp-20 tionskernens sidekanter inden for nævnte væskebarrierer, og at to langstrakte elastiske organer er anbragt i hovedsagen i produktets længderetning i nævnte partier, således at hvert af disse organer i det mindste inden for et midterparti af produktet er beliggende i en 25 sådan afstand fra absorptionskernens sidekant, at i det mindste midterdelen af nævnte partier er i en noget sammentrukket tilstand og holdes i sin oprejste stilling af de ved produktets anvendelse uspændte elastiske organer .

30 Ved hjælp af de sideflige med elastik, der frem kommer i de uden for absorptionskernens sidekanter udstrakte yderlagspartier, danner det væske-impermeable bagsidelag ved det omhandlede bind eller indlæg en skållignende form, der omgiver absorptionskernen. De som 35 væskebarrierer mod sidelækage tjenende sideflige befinder sig ved anvendelsen af bindet eller indlægget altid på afstand af sidekanten af absorptionskernen, hvilken medfører, at eventuel væske, som i sideværts retning 5 trænger over bindets forside og følger absorptionskernens sidekanter, opfanges af væskebarrieren. Væske, som ikke omgående absorberes af absorptionskernen, opsamles nemlig i de af yderlagets sideflige dannede lommer på 5 begge sider af absorptionskernen og bliver efterhånden optaget af absorptionskernen.

Til forskel fra, hvad der er tilfældet ved de beskrevne kendte bind med partier af det væske-imperme-able bagsidelag anbragt omkring bindets sidekanter, er 10 de af sidefligene på det omhandlede bind dannede væskebarrierer altid beliggende på afstand af såvel absorptionskernens overside som dens sidekanter. Dette er tilfældet, selv når bindet ved anvendelsen er sammentrukket eller på anden måde deformeret. Sidefligene 15 bøjes nemlig af elastikken, hvorfor der ikke for disse sideflige bliver tale om nogen tæt liggen an mod absorptionskernens sidekanter.

Opfindelsen beskrives i det følgende nærmere under henvisning til to på tegningerne viste udførelseseksemp-20 ler, idet

Pig. 1 perspektivisk viser en første udførelsesform for et ifølge opfindelsen udformet hygiejnebind, som er forholdsvis tykt,

Fig. 2 viser et tværsnit langs linien II-II i fig.

25 1,

Pig. 3 viser en anden udførelsesform for et tyndt bind ifølge opfindelsen, og

Fig. 4 viser et tværsnit langs linien IV-IV i fig. 3.

30 Som det fremgår af Fig. 1 og 2 omfatter et ifølge opfindelsen udformet hygiejnebind et væske-impermeabelt lag 1, et væskepermeabelt forsidelag 2 og en mellem disse to yderlag beliggende absorptionskerne 3. De to yderlag eller kappelag strækker sig omkring absorptions-35 kernen og et stykke uden for denne og er dér indbyrdes forenede. De herved fremkommende sideflige er på tegningen markeret henholdsvis 4 og 5. Mellem yderlagene 1, 2 er på sidefligene 4, 5 anbragt elastiske tråde 6 6, 7, der strækker sig på afstand af absorptionskernens sidekanter og i hovedsagen i bindets længderetning. Som det fremgår af Fig. 1, er elastikken kun virksom inden for bindets midterdel, hvor sidepartierne eller fligene 4, 5 5 er sanmentrukket og rejst i retning mod det væskepermeable forsidelag 2. På begge sider af absorptionskernen 3 dannes derved, som tydeligt vist i Fig.2, væskelommer 8, 9.

I Fig.3 og 4 er vist et tyndt hygiejnebind 10 eller et såkaldt trusseindlæg udført ifølge opfindelsen. Denne udførelsesform omfatter et væske-imperme-abelt bagsidelag 1', et væskepermeabelt forside lag 2* og en mellem disse beliggende absorptionskerne 3', der består af kraftigt komprimeret cellulosemasse.

15 De to yderlag 1 *,2' er rundt om absorptionskernen forlænget et stykke uden for denne og ar dér indbyrdes forbundne. Langs de derved dannede sideflige 4',5' er anbragt elastiske tråde 6*,7' mellem de to yderlag og på afstand af absorptionskernen. Disse tråde er anbragt 20 i forspændt tilstand og er virksomme i en midterdel af trusseindlægget I dette tilfælde dannes ingen egentlige lommer på begge sider af den tynde absorptionskerne 3', men de oprejste sideflige 4',5' danner i stedet, som vist i Fig.4, nærmest en kant på begge sider af ab-25 sorptionskernen, hvilken kant ved produktets anvendelse hindrer væske i at lække sideværts i trusseindlægget.

Tilvirkningen af de to ovenfor beskrevne udførelsesformer foregår hensigtsmæssigt på følgende måde.

En bane af væske-impermeabelt materiale fø- 30 res forbi en klistervalse. Denne er udformet således, at der kun overføres klister på hertil beregnede partier af nævnte materiale. På den væske-impermeable bane anbringes derefter elastiktråde i banens længderetning, hvilke tråde holdes spændt under bindenes tilvirkning.

35 Absorptionskernerne til bindene formes og påføres med ensartet indbyrdes afstand på en bane af et væskepermeabelt materiale. Over denne bane og absorptionskernerne anbringes derefter den af det væske-imperme- 7 able materiale bestående bane med de påførte elastiktråde, hvorefter enheden passerer en klemvalse.

De to baner, dvs. den væske-impermeable og den væskepermeable, samt elastiktrådene sammenbindes ved 5 klemningen mellem valserne, idet sammenbindingen sker ved hjælp af det tidligere påførte bindemiddel, der hensigtsmæssigt udgøres af smeltelim. Efter klemvalsen føres den sammenhængende streng videre til en station, hvor den opskæres til dannelse af de enkelte bind.

10 Som ovenfor nævnt, kan bindemiddel ved hjælp af klistervalsen anbringes på passende partier af det væske-impermeable lag, og eksempelvis således, at bindemiddel på langsgående lagpartier, der ligger, hvor elastiktrådene senere skal anbringes, kun påføres inden 15 for afgrænsede områder, der er beregnede til at udgøre midterdele i de respektive bind. Elastiktrådene kommer derved kun til at udøve elastisk effekt inden for det færdige binds midterdel.

Den ovenfor beskrevne fremstillingsmetode er sim-20 pel. Da begge yderlag eller kappelag strækker sig uden for absorptionskernen rundt om denne, kan kappen lukkes, uden at lagene behøver at bøjes. Absorptionskernerne kan også for-formes til en noget bøjet form, hvilket medfører, at de sidepartier af yderlagene, der strækker sig 25 uden for kernen, bøjes i retning mod det væskepermeable lag, når adskillelsen af de enkelte bind er foretaget, og elastikken er blevet virksom. Takket være elastikken rejses da nævnte sidepartier af yderlagene under dannelse af væskebarrierer, der forhindrer sidelækage fra både 30 absorptionskernens indre og fra bindets forside. Ved tidligere kendte bind har det ved tilvirkningen været nødvendigt at foretage en mere eller mindre omfattende op-eller ombøjning af det væske-impermeable lag om kring absorptionskernen for at tilvejebringe, en barriere, 35 der imidlertid kun beskytter mod lækage fra absorptionskernens indre, og hvilken bøjning komplicerer bindtilvirkningen betydeligt.

8

De elastiske organer behøver ikke blot at være fæstnet i midten af bindet, men kan også være forbundne med yderlaget langs hele bindets længde. Opfindelsen kan endvidere også tilpasses alle typer bind og trusseindlæg uan-5 set disses form.

Absorptionskernerne behøver heller ikke at være for-formede til bøjet form, men kan være udformet på flere andre måder. I visse tilfældet kan det dog være nødvendigt med bøjeorgan for før opskæringen af den sammen-10 hængende streng af bind at opbøje de sideflige, der strækker sig uden for absorptionskernen, således at væskebarrieren kommer til at ligge på den rette side af bindet, når elastikken bliver virksom.

Et hygiejnebind ifølge opfindelsen kan også 15 være udformet således, at det væskepermeable lag også omslutter absorptionskernens sidekanter samt i det mindste delvis den ved bindets brug fra brugeren bortvendte side af absorptionskernen. Ved denne udformning strækker kun det væske-impermeable lag sig sideværts uden 20 for absorptionskernen og danner dér væskebarriererne sammen med de elastiske organer.

De to yderlag kan også være indbyrdes forenede ved begge sidekanter af absorptionskernen, hvorhos partier af det væske-impermeable yderlag strækker sig læn- 25 gere ud sideværts end det permeable lag, således at væskebarriererne kun dannes af disse udløbende væske-impermeable yderlagspartier.

De elastiske organer behøver ikke at være fast forbundne med nogen af kappelagene over for eksempel hele bindets midterdel. Elastiske tråde eller lignende kan nemlig anbringes i specielle kanaler udformet ved ombøjning af det væske-impermeable bagsidelag, og det er da kun nødvendigt at forankre de elastiske trådes ender, hvilket medfører, at elastikken bliver bedre udnyt-tet, end hvis trådene er forbundet med yderlaget over hele deres længde.

Claims

10 PATENTKRAV

1. Hygiejnebind eller trusseindlæg, i hvilket der indgår en absorptionskerne (3), der er udformet forholdsvis stiv, enten gennem tilstrækkelig tykkelse og/eller gennem at være komprimeret, samt en 15 absorptionskernen omsluttende kappe, som omfatter et i produktets anvendelsesstilling nærmest brugeren beliggende væskepermeabelt lag (2) og et på absorptionskernens modsatte side, bagsiden, anbragt væske-iirperme-abelt lag (1), hvilket væske-impermeable yderlag (1) 20 strækker sig uden for absorptionskernens (3) sidekanter med partier (4, 5), der i det mindste i produktets midterparti har en udstrækning uden for absorptionskernen på i det væsentlige 1,5 gange dennes tykkelse, hvorhos nævnte partier (4, 5) er oprejste omkring 25 absorptionskernens (3) sidekanter, kendetegnet ved, at det væske-impermeable yderlag (1) ikke ligger tæt an mod nævnte sidekanter, således at der dannes væskebarrierer mod sidelækage på en sådan måde, at ved produktets anvendelse menstruationsvæske, som absorp-30 tionskernen momentant ikke kan absorbere , men som strømmer sideværts over produktets væskepermeable lag (2), kan løbe ned langs absorptionskernens sidekanter indenfor nævnte væskebarrierer, og at to langstrakte elastiske organer (6, 7) er anbragt i hovedsagen i 35 produktets længderetning i nævnte partier, således at hvert af disse organer i det mindste inden for et midterparti af produktet er beliggende i en sådan afstand fra absorptionskernens sidekant, at i det mindste mid- terdelen af nævnte partier (4, 5) er i en noget sammentrukket tilstand og holdes i sin oprejste stilling af de ved produktets anvendelse uspændte elastiske organer.

2. Hygiejnebind eller trusseindlæg ifølge krav 1, 5 kendetegnet ved, at begge kappelagene (1, 2) strækker sig uden for absorptionskernes (3) sidekanter og dér er indbyrdes forbundne.

3. Hygiejnebind eller trusseindlæg ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de elastiske or- 10 ganer (6, 7) udgøres af elastiske tråde eller lignende, som er anbragt forspændt.

4. Hygiejnebind eller trusseindlæg ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de elastiske organer (6, 7) udgøres af en smeltelim, der først i for- 15 bindelse med opvarmning bliver permanent elastisk.

5. Hygiejnebind eller trusseindlæg ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at de elastiske organer konvergerer i retning mod bindets ene ende og løber ind over absorptionskernen 20 mellem bindets midte og nævnte ene ende på den side af absorptionskernen, mod hvilken det væskepermeable lag ligger an, således at de elastiske organer i det mindste inden for midterdelen af bindet trækker de to yderlagspartier i retning mod det væskepermeable lag på bindets 25 forside.