DK158433B - Fremgangsmaade og anlaeg til sikret udsendelse og modtagelse af videoinformation, isaer til fjernsyn - Google Patents

Description

i

DK 158433B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til tilvejebringelse af sikret transmission mellem en sender og en modtager af et videosignal bestående af flere i en første forudbestemt sekvens ordnede dele. Den finder 5 navnlig anvendelse ved subskriptions-TV og andre lignende videoanvendelser, hvor et videoprogram kun skal ses af berettigede seere.

Med den stigende interesse for og aktivitet inden for videotransmission af alle typer mod subskription 10 eller betaling, f.eks. subskriptions-TV gennem udsendelser eller pr. kabel, langdistancetransmission pr. satellit, fjernsynstransmission af tekstinformation osv., er der stigende behov for bedre sikret transmission af højkvalitet videoinformation. Til dette formål er der ud-15 viklet mange videokodnings- eller scramblingsmetoder, hvoraf nogle nu er i brug, især i udsendelsessystemer, hvor der ikke er kontrol over, hvem der modtager signalerne, og hvor signalerne derfor skal kodes for at forhindre uautoriseret brug af de modtagne signaler.

20 Et subskriptions-radiofjernsynssystem, der nu an vendes i Los Angeles, Californien, USA, udsender et videosignal, der er således moduleret af et sinussignal, at slukke- og synkroniseringsniveauerne ikke kan genkendes i en normal fjernsynsmodtager. Uden dekodning er 25 fremvisningen således uforståelig eller i hvert fald meget generende for en seer. Det har imidlertid vist sig, at ikke-abonnerede seere nemt kan overkomme problemet ved hjælp af relativt enkle midler, som man kan købe i de fleste forretninger, der sælger elektronisk udstyr.

30 Da publikum efterhånden har fået kendskab til dette forhold, vokser antallet af uberettigede seere, medens incitamentet til at betale for tjenesteydelsen falder.

Dette har igen den virkning, at producere af videoprogrammer ikke længere ønsker at give tilladelse til brug 35 af deres programmer, især hvis de får betaling i afhængighed af sådanne berettigede seere eller fra de ved 2

DK 158433 B

abonnement indsamlede beløb.

Andre løsninger på scrambling af fjernsynssignaler har vist sig at være mere sikre og kan faktisk gøre det praktisk taget umuligt at "descramble" videosignalerne 5 uden yderst sofistikeret og dyrt udstyr. Den ene løsning går ud på at reversere linjer eller delbilleder af videoinformation efter et eller andet mønster, som kan genskabes hos abonnenten med henblik på fremvisning af et normalt billede. Eksempelvis går et kendt system ud på 10 at invertere skiftende dele af videoinformationen, og en dekoder hos abonnenten foretager inversion af de inverterede dele med henblik på genskabelse af det oprindelige videosignal. Et andet kendt system går ud på at invertere delbilleder af videoinformation på tilfældig basis og 15 sammen med det scramblede videosignal at sende en kode, der giver dekoderen besked om, hvordan det modtagne videosignal er blevet inverteret.

Sikkerheden er ved at være god i de løsninger, hvor der foretages scrambling af videosignalet, og hvori vi-20 deoinformationen på tilfældig basis inverteres , og en sikret kode udsendes sammen med videoinformationen, således at dekoderen kan foretage den korrekte geninverte-ring, men der opstår, imidlertid vanskeligheder i forbindelse med billedkvaliteten. Eksempelvis kan inverteringer 25 og geninverteringer af videosignaler føre til, at det genskabte videosignal har et jævnstrømsniveau, der varierer fra linje til linje eller fra delbillede til delbillede. På grund af denne variation er der flimren eller andre- generende forstyrrelser i det billede, der fremvi-30 ses, hvilket virker generende for seeren.

Man har brugt forskellige mere eller mindre succesfulde foranstaltninger for at afhjælpe eller i hvert fald reducere dette problem. En fiksering af videosignaler til det samme jævnstrømsniveau virker ret godt, men der er 35 stadig generende forstyrrelser. Dertil kommer, at de yderligere kredse, der kræves til at undertrykke eller reducere de generende virkninger af den type scrambling gør dekoderen mere kostbar og indviklet. Man har fore-

DK 158433B

3 slået mindre kostbare og muligvis mere effektive løsninger, såsom en mindre hyppig inversion, men de ser ud til at have tendens til at nedsætte transmissionssikkerheden og kan kun tjene til at reducere forstyrrelser-5 ne uden at afhjælpe dem.

Fra beskrivelsen til US patent nr, 4.070.633 (DE. patentskrift nr. 2.635.039) kender man et system, hvor analog videoinformation først omdannes til digital form. En linie af digitaliseret videoinformation 10 deles op i tre afsnit, hvoraf det første afsnit er signalets synkroniseringsdel, medens det andet afsnit og det tredie afsnit svarer til henholdsvis den forreste del og den bageste del af videoinformationen. De digitale data aflæses så i den rækkefølge: 1. afsnit, 3.

15 afsnit, 2. afsnit, dvs. der foretages permutering mellem 2. og 3. afsnit. Det således kodede signal konverteres tilbage i analog form og udsendes. Hos modtageren finder den omvendte procedure sted. Information i det udsendte signals vertikale interval til-20 kendegiver over for modtagerens dekoder hvor signalets 2. afsnit begynder, således at den korrekte rækkefølge kan genoprettes.

Den således kendte teknik udnytter altså en cyklisk permutering, hvor den eneste variable er det 25 punkt, hvor dekoderen skal påbegynde aflæsningen af linieinformationen. Den sikring man opnår ved denne kendte teknik beror således alene på placeringen af det pågældende punkt og kan derfor næppe anses for at være fyldestgørende.

30 Opfindelsen tager sigte på en fremgangsmåde til scrambling eller kodning af fjernsyrssignaler, hvor vanskelighederne ved den ovenfor nævnte kendte teknik er afhjulpet.

Med henblik herpå er fremgangsmåden ifølge op-35 findelsen ejendommelig ved, at der foretages sekventiel oplagring af dele af videosignalet på en første lagerplads, at der før påbegyndelsen af sekventiel op-

DK 158433B

4 lagring af en ny del af videosignalet foretages overføring af de oplagrede dele til en anden lagerplads, at de overførte dele udlæses fra den anden lagerplads i en anden sekvens end førstnævnte, forudbestemte se-5 kvens, til dannelse af et kodet videosignal bestående af i sekvens i forhold til nævnte første, forudbestemte sekvens på determinerbar måde omorganiserede dele, og at det kodede signal udsendes, og hos modtageren udsættes for de samme operationer i omvendt række-10 følge. Herved opnås der en meget høj grad af sikkerhed, idet kodningen er tilstrækkelig til at gøre et kodet fjernsynssignal uforståeligt eller i hvert fald yderst generende at se på, og det dekodede videosignal udviser ikke generende forstyrrelser.

15 Opfindelsen angår også et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket anlæg omfatter en kilde for et videosignal bestående af flere i en første, forudbestemt sekvens ordnede dele, og er ejendommeligt ved en første lagerkreds til sekventiel 20 oplagring af signaler, der repræsenterer dele af videosignalet, midler til simultan overføring af de oplagrede dele fra den første lagerkreds til en anden lagerkreds, og midler til udlæsning af de oplagrede signaler fra den anden lagerkreds i en anden sekvens 25 end nævnte forudbestemte sekvens, til dannelse af et kodet videosignal bestående af i sekvens i forhold til nævnte første, forudbestemte sekvens på determinerbar måde omorganiserede dele, samt midler til udsendelse af det kodede videosignal.

30 Opfindelsen forklares i det følgende under hen visning til den skematiske tegning, hvor

Fig. 1A og IB viser formen af farvefjernsynssignaler efter USA-standard, fig. 1C og ID billeder, der repræsenterer skanderin-35 gen af to successive delbilleder af videoinformation på en TV-skærm i overensstemmelse med signalerne i fig. 1A og IB,

DK 158433 B

5 fig. 2-6 billeder, der repræsenterer en TV-skærm med linjer, der skanderes med signaler, som kodes i henhold til forskellige udførelsesformer for opfindelsen, fig. 7 et blokdiagram over en udførelsesform for 5 opfindelsen, fig. 8 et blokdiagram over en mere specifik udførelsesform for en koder i henhold til opfindelsen, hvori delbilleder af videoinformation omorganiseres, fig. 9 og 10 blokdiagrammer over udførelsesformer 10 for en koder ifølge opfindelsen, hvori linjer af videoinformation omorganiseres, fig. 11 et blokdiagram over en kodestyrekreds til brug i opfindelsen, fig. 12 et blokdiagram over en udførelsesform for 15 en portkreds til brug i forbindelse med opfindelsen, fig. 13 et blokdiagram over en udførelsesform for en koder i henhold til opfindelsen, hvor linjer af videosignalet kodes i forbindelse med den oprindelige oplagring, og 20 fig. 14 et blokdiagram over et anlæg med koder og dekoder i henhold til opfindelsen.

Fig. 1A og IB viser et standard eller normalt farvefjernsynssignal, inden det overlejres på en bærebølge med henblik på udsendelse (eller efter demodulering).

2^ Det viste signal er efter USA-standard, men det skal bemærkes, at dette fjernsynssignal i andre lande kan have en anden form. Derfor viser fig. lA og IB kun ét af et muligt antal standardsignaler. Som det fremgår af fig.

1A, består dette standard-farvefjernsynssignal af succes-30 sive delbilleder, der hvert omfatter synkroniserings-. signaler og videosignaler, som overfører krominans-og luminans-informationen. Hvert delbillede begynder mad et vertikalt slukkeinterval bestående af udligning s impuls er, vertikale synkroniseringsimpulser og horisontale synkroniseringsimpulser. I TV-modtageren tjener dette vertikale slukkeinterval (dvs. slukkeimpulserne) til at afbryde bundtet fra katodestrålerøret, når

DK 158433B

6 det flyttes fra bunden til toppen af fremvisningsfladen, dvs. TV-skærmen, medens de horisontale skanderingskredse stabiliseres i synkronisme med de horisontale synkimpulser inden ankomsten af den første horisontale videoinfor-5 mationslinje.

Ved afslutningen af det vertikale slukkeinterval angiver en horisontal synkimpuls begyndelsen af skanderingen af en videoinformationslinje fra den ene kant af TV-skærmen eller billedrøret til den modsatte kant, normalt 10 fra venstre mod højre, når man står foran billedrøret.

Videosignalinformationen modulerer elektronbundtet (eller bundterne, hvis der er tale om et farvesystem), efterhånden som bundtet skanderer skærmen. En horisontal slukkeimpuls undertrykker elektronbundtets tilbageløbsspor 15 fra højre til venstre, og en horisontal synkimpuls angiver besyndelsen af den næste videoinformationslinje.

Fig. IB viser to successive linjer af videoinfomation : (faktisk 11/2 linje af et andet delbillede af videoinformation) .

20 Fig. IC og ID viser det resultat af en skandering af de successive delbilleder af videoinformation, som seeren ser på billedskærmen. Som det fremgår af fig. 1C, skanderes skærmen på katodestrålerøret med videoinformation begyndende i det øverste venstre hjørne og sluttende 25 i det nederste højre hjørne af skærmen. Da de 21 første s horisontale synkimpulser benyttes til at stabilisere de horisontale- synkroniseringskredse under den vertikale slukning, er den første synlige linje på det første delbillede linjen 22 (L22). Med henblik på linjespring med 30 det andet delbillede er den sidste linje i det første delbillede i øvrigt kun en halv linje. Derfor vil det første delbillede for forståelighedens skyld anses for at omfatte linjerne 22 til 262 1/2. Det andet delbillede har samme opbygning bortset fra, at det af hensyn til 35 linjespring er den allerførste linje, der er en halv linje, medens den sidste linje er en komplet linje. Derfor

DK 158433 B

7 vil det andet delbillede omfatte linjerne 22 1/2 til 263.

Til en bedre forståelse af opfindelsen betegnes begyndelsen og enden af hver horisontal skanderingslinje i fig.

1C og ID ved henholdsvis B og E.

5 I overensstemmelse med opfindelsen kodes eller "scrambles" det normale TV-videosignal på en sådan måde, at hvis det kodede signal blev fremvist i et almindeligt TV-apparat uden dekodning, ville det resulterende billede, der vises for seeren, omfatte dele, der har fået en 10 ny sekvensopstilling i forhold til deres normale position i skanderingssekvensen. De omordnede dele kan være individuelle skanderingslinjer (f.eks. sekvensen af skanderingslinjer i et delbillede), delbillederne eller andre dele af videosignalet, såsom separate afsnit af en skan-15 deringslinje. Det er klart, at denne omorganisering af en sekvens af dele af et videosignal fører til et billede, der er uforståeligt eller i hvert fald temmelig generende at se på.

Til forståelse af opfindelsen illustrerer fig. 2-6 20 den måde, hvorpå videoinformationen, som kodes i henhold til opfindelsen, ville se ud på en TV-skærm uden passende dekodning.

Fig. 2 viser et billede, der er resultatet af kodningsteknikken i henhold til opfindelsen, hvor sekvensen 25 af individuelle horisontale linjer af videoinformation på bestemmelig måde er omorganiseret i forhold til den normale sekvens af linjer i et delbillede af videoinformation. Normalt ville den første linje, der forekommer ved toppen af videobilledet, være linjen 22 (eller 22 1/2) 20 og den sidste linje 262 1/2 (eller 263). I henhold til en udførelsesform for opfindelsen, som skal beskrives mere detaljeret nedenfor, omorganiseres de individuelle horisontale linjer således, at hvis de blev fremvist uden dekodning, ville de ses i en anden sekvens end den nor-35 male. Således ville linjen 201 (L201) eksempelvis skanderes først på' toppen af TV-skærmen. Denne ville blive

DK 158433B

8 efterfulgt i rækkefølgen af linjen 202, linjen 28, linjen 22 osv., jf. fig. 2. Det resulterende billede ville være uforståeligt, medmindre linjerne omorganiseres i deres normale sekvens, inden de fremvises.

5 Fig. 3 viser det billede, man opnår ved kodning i henhold til en anden form for opfindelsen. I fig. 3 skanderes linjerne i deres normale sekvens, dvs. hver horisontal videolinje transmitteres og modtages i sin normale rækkefølge, men videosignalet eller informationsindholdet 10 i valgte horisontale linjer reverseres på bestemmelig måde, således at den videoinformation, der normalt forekommer ved enden af linjen, placeres først og nu forekommer ved begyndelsen af linjen. De valgte linjer vil derfor ses vendt om på skærmen, og når de så blandes sammen 15 med normalt skanderede linjer, opnår man et "scramblet", uforståeligt billede, medmindre der foretages selektiv reversering, inden billedet fremvises.

Fig. 5 illustrerer en yderligere fonn for opfindelsen, hvor sekvensen af skanderingslinjer af videoinfor-20 mation er normal, medens det er rækkefølgen af delbilleder, der er omorganiseret. Nærmere betegnet udsendes et komplet delbillede af information ude af rækkefølgen i forhold til sin normale sekvens, således at man for eksempel modtager og fremviser det tredje delbillede før 25 det første og det andet delbillede. Som det skal forklares mere detaljeret nedenfor, kan en omorganisering af delbilleder på denne måde omfatte et antal delbilleder i en hvilken som helst ønsket omorganisering.

På grundlag af det foregående og af den efterfølgen-30 de beskrivelse vil man kunne se, at der til kodning af TV-signalet kan anvendes andre omorganiseringer af dele af videosignalet. For eksempel kan man tilsammen eller skiftevis anvende kombinationer af linjereversering og delbilledreversering. Endvidere kan mindre dele af video-35 signalet, f.eks. dele af horisontale linjer, omorganiseres med henblik på kodning af TV-videosignalet.

DK 158433B

9

Fig. 6A viser et eksempel på et normalt TV-billede, hvor de enkelte horisontale skanderingslinjer er delt op i et antal afsnit, f.eks. 256 afsnit. Som det skal forklares nærmere nedenfor, kan de individuelle horisontale 5 linjer, der normalt ikke deles op i afsnit på denne måde, nemt deles op ved en passende analog eller digital samplingsteknik. Denne sampling, der foretages, tilvejebringer afsnittene i en given rækkefølge, og hvis man under hele udsendelses- og modtagelsesforløbet opretholder den-10 ne rækkefølge, vil det viste billede være det samme som med et almindeligt fjernsynssignal. I henhold til en udførelsesform for opfindelsen kan man imidlertid omorganisere afsnittene i forhold til deres normale rækkefølge, inden der foretages udsendelser eller overføring på anden 15 måde, jf. fig. 6B og 6C.

Fig. 6B viser én måde at omorganisere afsnittene på, forskelligt fra skanderingslinje til skanderingslinje.

Som det fremgår af fig. 6C, kan omorganiseringen af afsnittene af den horisontale linje, når den først er ble-20 vet etableret for den første skanderingslinje, opretholdes over et hvilket som helst antal skanderingslinjer indbefattende alle de linjer, der udgør ét eller flere delbilleder.

Alle de i det foregående under henvisning til fig.

25 2-6 omtalte kodningsmetoder indebærer en forsinkelse af dele af et videosignal i forhold til andre lignende dele, således at de forskellige dele ved udsendelsen omorganiseres i sekvens og giver et unormalt billede, hvis ikke der foretages en passende dekodning. Det er klart, at 30 den måde, hvorpå delene omorganiseres, er bestemmelig, enten i den forstand, at den er kendt på forhånd og kan reverseres ved en ligeledes fastlagt dekodningsteknik, eller i den forstand, at den varierer i afhængighed af en identificerbar kode, der meddeles dekoderen. Derfor 35 vil en dekoder, der foretager den omvendte operation, i begge tilfælde· kunne genskabe det oprindelige signal på basis af de omorganiserede dele.

DK 158433B

10

Det skal endvidere forstås, at medens det normale eller standard TV-videosignal ofte betegnes fuldstændigt fjernsynssignal omfattende både synksignaler og videoinformation, skal det her anvendte udtryk videosignal 5 henføres til den videoinformation, der bestemmer billed-indholdet og dermed til en given linje eller et givet delbillede, medmindre andet indikeres. Når man derfor taler om omorganisering af en del af videosignalet, er det meningen, at de synkimpulser eller andre TV-signalkompo-10 santer, der ikke er knyttede til en given linje eller et givet delbillede, ikke er omfattede af dette udtryk.

Det skal imidlertid også forstås, at disse andre signal-komposanter for bekvemmeligheds skyld eller af andre årsager også kan omorganiseres udover eller i tilknytning 15 til den omtalte omorganisering af videosignalet, uden at man herved afviger fra opfindelsens hovedtanke.

Forskellige udførelsesformer for opfindelsen med forsinkelse og omorganisering af dele af videosignalet skal beskrives nærmere nedenfor under henvisning til fig.

20 7-11. Den måde, hvorpå opfindelsen udøves, er generelt baseret på omorganisering af sekvensen af dele af det normale videosignal ved hjælp af en passende mekanisme, der på styrbar måde forsinker videosignaldelene. Til opnåelse af en sådan styrbar forsinkelse kan man anvende 25 et lagermedium, såsom en digital lagerkreds, en sample-og holdekreds eller andre digitale eller analoge lagerelementer.

Der henvises til fig. 7. Det normale TV-videosignal tilføres en passende lagerkreds 100, hvori det oplagres 30 på givne lagerpladser. Disse pladser kan f.eks. være sekventielle pladser i den forstand, at adresserne for oplagrede sekventielle dele af videosignalet er sekventielle. En adressegenerator 102, der får tilført taktsignaler fra en tidsstyrekreds 104, aflæser de oplagrede 35 dele af TV-videosignalet fra lagerkredsen 100 og overfører de oplagrede signaler til indgangsterminalen til en konventionel multiplekser 106 i synkronisme med de

DK 158433B

11 normale tidsstyresignaler, dvs. synkroniseringssignaler, for videosignalet med henblik på gendannelse af et TV-signal, der har normalt udseende i den forstand, at tidsplaceringen af linjer og delbilleder overalt er normal.

5 De fra adressegeneratoren 102 hidrørende adresser er dog således opstillede, at de oplagrede signaler aflæses i en anden sekvens end den, hvormed signalerne er blevet oplagrede. Eksempelvis kan adressegeneratoren 102 tilvejebringe en anden sekvens af adresser end den sekvens 10 af lageradresser, hvori det normale TV-videosignal oprindeligt blev oplagret, således at videoinformationen aflæses fra lageret i en sekvens, der afviger fra den normale sekvens. Derfor vil videoindholdet i TV-signalet på udgangsterminalen fra multiplekseren, omend det indehol-15 der den samme information, forekomme i en anden sekvens end den normale.

Adressegeneratoren 102 kan være en hvilken som helst konventionel kreds, der afgiver en række af digitale ord eller andre passende adresser i en reproducerbar 20 sekvens, f.eks. en pseudotilfældig sekvens, i hvilket tilfælde dekoderen kun behøver at gengive denne samme kendte sekvens for igen at opstille delene af videosignalet i deres korrekte placering. Por sikkerheds skyld eller som et alternativ til nem dekodning kan et kodesig-25 nal fra en kodestyrekreds 108 styre sekvensen af adresserne fra adressegeneratoren 102, medens et ID-kodesig-nal til identifikation af adressegeneratorens arbejdsmode også leveres til multiplekseren 106 med henblik på transmission med de signaler, der aflæses fra lager-30 kredsen 100. I begge tilfælde danner signalerne fra multiplekseren 106 et kodet eller "scramblet” videosignal, hvoraf dele på determinerbar måde er omorganiserede i forhold til andre dele i deres normale sekvens.

Eksempelvis kan der i lagerkredsen 100 oplagres 35 flere komplette delbilleder af videoinformation i deres normale sekvens, hvorpå de med henblik på afgivelse fra multiplekseren 106 adresseres i en anden sekvens end

DK 158433B

12 den, man har anvendt til oplagring. Medens delbilleder af videoinformation aflæses fra lagerkredsen, foretages der i lagerkredsen kontinuerlig oplagring af det ankommende normale TV-videosignal, således at der ikke er no-5 gen information, der går tabt. Kodestyrekredsen kan ændre ID-signalet med henblik på ændring af sekvensen af adresser fra adressegeneratoren 102 ved afslutningen af et forudbestemt antal delbilleder eller på en anden basis i synkronisme med video-synkinf orma tionen, således at se-10 kvensen af delbilleder ændres periodisk. På lignende måde kan linjer af videoinformation eller andre dele af videosignalet oplagres i lagerkredsen 100 og under taktsty-ring aflæses i en anden sekvens end den, hvormed de er blevet oplagrede.

15 Det skal forstås, at det normale TV-videosignal kan oplagres i lagerkredsen 100 i en anden sekvens af lagerpladser end successive lagerpladser, og at lagerpladserne i lagerkredsen 100 derefter kan aflæses i rækkefølge. Dette fører også til et udgangssignal, som har en 20 anden sekvens end sekvensen i indgangssignalet. I sidstnævnte arrangement foretages kodning af adresserne på indgangen til lagerkredsen i stedet for på udgangen fra denne kreds.

Fig. 8 viser en specifik form for opfindelsen, hvor 25 det normale TV-videosignal omdannes til digital form med henblik på oplagring og omorganisering, hvorpå det omdannes tilbage til analog form med henblik på udsendelse.

Den i fig. 8 viste udførelsesform er specifikt beregnet til opnåelse af den i fig. 2-4 viste form for linjeomor-30 ganisering, men det skal bemærkes, at man med tilføjelse af yderligere delbilledlagre er i stand til at foretage den delbilledomorganisering, der er genstand for den i fig. 5 viste udfør elsesf om.

Der henvises igen til fig. 8. Det vertikale synk-35 signal tilføres styreindgangen til en konventionel flipflop 110 (her kaldt vertikal synk-flip-flop), medens det binære "l" eller Q-udgangssignal fra flip-flop'en 110 tilføres en kodestyrekreds 112, en indgang til en OG-

DK 158433B

13 port 114 og en indgang til en OG-port 118 gennem en inverter 116. Udgangssignalet fra OG-porten 114 tilføres en indgang til en lagerkreds 120 af tilstrækkelig kapacitet til oplagring af et komplet delbillede af vi-5 deoinformation. Udgangssignalet fra OG-porten 118 tilføres dataindgangen til et lignende delbilledlager 122. Udgangsterminalerne fra delbilledlagrene 120 og 122 er forbundet med de respektive indgange til en ELLER-port 124, hvis udgangssignal tilføres indgangen til en digital-10 analog-omsætter 126.

Det normale TV-videosignal omdannes til digital form i en analog-digital-omsætter 128, og det digitaliserede TV-videosignal tilføres den anden indgang til OG-portene 114 og 118. Et TV-synksignal (enten det horisontale el- 15 ler det vertikale synksignal) tilføres en synkroniseret > » taktgenerator 130, der tilvejebringer taktsignaler til analog-digital-omsætteren 128, delbilledlagrene 120 og 122, adressegeneratoren 132 og en digital-analog-omsæt-ter 126.

20 Under driften omdannes det normale TV-videosignal på konventionel måde til digital form ved hjælp af analog-digital-omsætteren 128. Eksempelvis kan man med omsætteren 128 skelne 16 forskellige niveauer af videosignalet-mellem sort og hvidt og foretage kodning til digitale ord 25 på fire bit. Eksempelvis kan informationen svarende til hvidt niveau repræsenteres af kodesignalet med fire nuller (0000). Informationen svarende til sort niveau repræsenteres af fire ettere (1111) t De mellemliggende niveauer på de' 14 mellemliggende trin kan repræsenteres·af 30 andre kombinationer af nuller og ettere. Det antages, at man tager ca. 256 sampler af videoinformationsniveauerne, og at de repræsenteres af et digitalt ord for hver horisontal linje af videosignalet, eftersom tallet 256 er hensigtsmæssigt i forbindelse med digitale funktioner og 35 anses for at være tilstrækkeligt til at give en hensigtsmæssig opløsning. Det skal imidlertid bemærkes, at man for den digitale omsætning også kunne anvende et andet

DK 158433B

14 antal niveauer af videosignal, f.eks. 32, og at der kan tages et større antal sampler på hver enkelt linje, f.eks.

512).

Under et første delbillede af den ankommende TV-vi-5 deoinformation befinder flip-flop'en sig i den ene eller den anden binærtilstand (enten set eller reset), og det første delbillede oplagres i et af delbilledlagrene 120 eller 122. Umiddelbart forud for det nævnte delbillede af videoinformation skifter flip-flop'en 110 tilstand, og 10 det næste delbillede af videoinformation oplagres i det andet lager 120 eller 122. Samtidigt udtager adressegeneratoren 132 information fra det første fyldte del-billedlager, dvs. foretager aflæsning af indholdet i det første delbilledlager til ELLER-porten 124 , i en se-15 kvens, der er fastlagt af kodestyrekredsen 112. Medens denne information tages ud fra delbilledlageret, går den gennem ELLER-porten 124 til digital-analog-omsætteren 126 med henblik på om omsætning til analog form og udsendelse af det kodede videosignal.

20 Når hele delbilledinformationen er blevet aflæst fra det første delbilledlager, indeholder det andet delbilledlager et andet delbillede af videoinformation. Synkro-niseringsflip-flop'en 110 skifter tilstand og bevirker, at det næste delbillede, der ankommer, oplagres i det 25 lager, hvorfra der netop er foretaget aflæsning, medens det andet fyldte lager nu aflæses.

Det vil ses, at adressegeneratoren 132 kan styres til at føre information ud fra delbilledlagrene på mange forskellige måder. Eksempelvis kan adressegeneratoren 30 foretage aflæsning af de horisontale linjer fra lageret linje efter linje eller på pseudotilfældig måde, idet begyndelsen af en pseudotilfældig adressesekvens styres af styrekredsen 112. Den resulterende kodede videoinformation ville i så fald være opstillet som vist i fig. 2.

35 Som en anden mulighed kan adressegeneratoren foretage aflæsning af hele delbilledet af information fra delbilled-

DK 158433B

15 lageret linje efter linje i omvendt rækkefølge i forhold til indlæsningen, dvs. efter princippet første linje ind, sidste linje ud, således at man opnår et billede som vist i fig. 4. En yderligere kodning kan opnås ved reversering 5 af begyndelsen og enden af hver linje, dvs. ved først at aflæse det sidste afsnit, der er blevet oplagret, og ved at fortsætte i denne omvendte sekvens, således at delbilledet fremvises på hovedet og bagfra, medmindre der foretages en passende dekodning. Ved at styre denne re-10 versering af delbilleder således, at visse delbilleder reverseres og andre ikke, er en normal modtagning umulig, hvis ikke man har kendskab til tilstedeværelsen af reverseringerne og den måde, hvorpå de forekommer, hvilken information er givet af ID-kodesignalet eller i en forud-15 bestemt, fast orden.

Det skal også bemærkes, at man ved aflæsning af linjerne af videoinformation ud fra delbilledlagrene i den normale linjesekvens, men med determinerbar reversering af linjebegyndelse og -ende (f.eks. reversering af rækken 20 af afsnit eller blanding af afsnitsorden på determinerbar måde), kan opnå en anden form for kodning, som f.eks. vist i fig. 3, ved hjælp af den i fig. 8 viste kreds. Endvidere kan videosignalet oplagres som et antal sampler af hver horisontal linje, hvilke sampler eller afsnit om-25 organiseres på individuel basis til opnåelse af en kodning som vist i fig. 6. Som det vil ses senere, behøver komplette delbilleder af videoinformation naturligvis ikke at oplagres til opnåelse af linjereversering eller linjeafsnitskodning.

30 Hvis den måde, hvorpå videosignalsekvensen omorga niseres, er fast og kendt på forhånd, behøver dekoderen hos abonnenten ikke at modtage kodeinformation for på passende måde at kunne genoprette videoinformationen i sin normale sekvens. Hvis videosignalsekvensen imidlertid * *r * 35 er omorganiseret på basis af et kodesignal, der bestemmes hos senderen, skal dette kodesignal overføres til abonnenten. I så fald kan koden udsendes sammen med 16

DK 158433 B

fjernsynssignalet eller separat gennem f.eks. en telefonlinje eller pr. post eller en kombination af sådanne midler. En beskrivelse af teknikken til opnåelse af kode-information til "descrambling" af fjernsynssignaler fin-5 des beskrevet i US PS nr. 4.025.948 og 4.068.264.

Fig. 9 og 10 viser udførelseseksempler på opfindelsen, hvori de dele af videosignalet, der omorganiseres, er afsnit af horisontale skanderingslinjer. I den i fig.9 viste kobling omorganiseres afsnit af horisontale linjer 10 således, at linjerne selektivt reverseres som vist i fig.

3. I den i fig. 10 viste kobling omorganiseres afsnittene af en horisontal linje af videoinformation således, at de enkelte afsnit indenfor en horisontal linje befinder sig i en anden sekvens end deres normale, jf. fig.

15 6B eller 6C.

Der henvises igen til fig. 9. Det normale TV-video-signal tilføres dataindgangen til en passende konventionel serial-in/parallel-out-lagerkreds 140. Der foretages seriel indlæsning af afsnit af en horisontal linje af vi-20 deoinfomation, f.eks. 256 afsnit eller niveausampler, inden i lagerkredsen 140 og under styringen fra et taktsignal, der hidrører fra en konventional synkroniseret taktgenerator 142.

Når afsnittene af en komplet linje af videoinforma-25 tion er blevet oplagret i lagerkredsen 140, åbner den horisontale synkimpuls læseindgangen PE til en konventionel parallel-in/serial-out-lagerkreds 144. En konventionel forsinkelseskreds 146 forsinker synksignalet og resetter lagerkredsen 140, som således står klar til at 30 modtage den næste horisontale linje af videoinfomation.

Medens den næste horisontale linje af video inf omation modtages og indføres i lagerkredsen 140, foretages der aflæsning af den video inf omation, der er oplagret i lagerkredsen 144. En kodestyrekreds 148 afgiver et 35 forward/reverse-signal til forward/reverse-indgangen til

DK 158433B

17 lagerkredsen 144, og i afhængighed af værdien af dette signal skiftes det i lagerkredsen oplagrede videosignal i retning fremad fra det sidste trin Q256 eller i retning tilbage fra det første trin Ql. En ELLER-port 150 får 5 tilført signalerne fra henholdsvis det første trin Ql og det sidste trin Q256 i lagerkredsen 144 og får således tilført det ene eller det andet af de kodede videosignaler.

Hvis kodestyrekredsen 148 afgiver forward-styre-10 signalet til FWD/RVS-indgangen til lageret, er det det først oplagrede afsnit SI, der tages først ud, efterfulgt af afsnittene 2 til 256. Derfor vil sekvensen af afsnit i videoinformationslinjen være identisk med den normale sekvens, dvs. den oprindelige sekvens til lageret. Hvis 15 FWD/RVS-indgangen imidlertid får tilført reverse-styre-signalet, er det det afsnit af denne linje af videoinformation, der blev oplagret sidst, som nu tages ud først, efterfulgt af de efterfølgende afsnit fra det næstsidste til det første. Reverse-styresignalet føres således til 20 transmission af linjen af videoinformation i omvendt rækkefølge, jf. f.eks. linje L23 i fig. 3.

Ved skiftning af forward/reverse-signalet fra den ene tilstand til den anden kan de normale ©g reverserede linjer sammenblandes på en måde, som er determinerbar i 25 henhold til ID-kodesignalet. ID-kodesignalet kan bestemme reverseringerne linje for linje i et ønsket mønster, f.eks. tilfældigt eller forudbestemt, eller bestemme reverseringerne med en lavere hyppighed, f.eks. delbillede pr. delbillede, ved specificering af et særligt mønster 30 for reverseringerne i et komplet delbillede. I begge tilfælde vil transmissionen af ID-kodesignalet sammen med TV-signalet eller gennem en anden passende kommunikationskanal give mulighed for hos abonnenten at foretage dekodning af TV-videosignalet, forudsat at dekoderen i 35 modtageapparatet er i stand til at reagere på korrekt måde overfor de modtagne kodesignaler.

I fig. 10, hvor man har anvendt de samme henvisningsbetegnelser for at betegne de samme bestanddele, op- 18

DK 158433 B

lagres de afsnit, der danner en linje af videosignalet, i lagerkredsen 140, og de overføres til lagerkredsen 144, inden den næste linje ankommer. Imidlertid overføres afsnittene gennem en åbningskreds 152, der styres af et 5 styreord CTW fra en kodestyrekreds 154. Dette styreord styrer åbningskredsen 152 på en sådan måde, at afsnittene SI til S256 oplagres i lagerkredsen 144 i en sekvens, som styreordet fastlægger.

På denne måde kan afsnittene oplagres i lagerkredsen 10 144 i vilkårlig rækkefølge, herunder også den oprinde lige sekvens. De oplagrede afsnit læses fra lagerkredsen 144 ved skiftning i én given retning - eller i én af to retninger, hvis man ønsker yderligere kodning -, og det kodede videoudgangssignal vil således være en sekvens af 15 afsnit i et andet determinerbart mønster end den oprindelige normale sekvens. ID-kodesignalet giver igen mulighed for hos abonnenten at genoprette den oprindelige sekvens.

Det skal forstås, at den ovenfor nævnte metode til omorganisering af afsnit af videosignalet kan realiseres 20 på analog eller digital basis. Til analog drift kan lagerkredsene 140 og 144 og åbningskredsene 150 og 152 udgøres af analoge kredse, såsom "bucket brigade", portstyrede sample- og holdekredse og analoge porte af konventionel udformning. Til digital realisering kan der 25 anvendes passende digitale OG-porte og ELLER-porte samt konventionelle digitale skifteregistre. Sådanne skifteregistre og porte er af i og for sig kendt art og velegnede til de her beskrevne anvendelser.

I en analog udformning kan videosignalet tilføres 30 i sin normale analoge form og samples med ønsket taktfrekvens til opnåelse af det ønskede antal sampler eller afsnit pr. horisontal linje. En genomdannelse til analog form forud for udsendelse er naturligvis ikke nødvendig.

I en digital udformning, hvor der for eksempel an-35 vendes binære skifteregistre, skal videosignalet først omdannes til digital form, inden der foretages oplagring og omorganisering af signalafsnittene. På grund af de krav, der stilles til transmissionsbåndbredde, er en

DK 158433B

19 genomdannelse til analog form med henblik på udsendelse imidlertid ønskelig. Genomdannelsen til analog form med henblik på udsendelse bevirker i øvrigt også, at man undgår tab af informationsbit, som kunne have en stor ind-5 flydelse på værdien af et givet afsnit, når der foretages dekodning og fremvisning.

Den digitale behandling af de enkelte af s nir. af en videolinje kan iøvrigt repræsenteres af flere bit i stedet for bare én bit. Eksempelvis kan hvert 10 afsnit repræsenteres af et binært ord på fire bit. Registrene skal i så fald være i stand til behandle flere bit, dvs. ord på flere bit, for hvert afsnit. Da der er genomdannelse til analog form forud for udsendelse, kan disse digitale ord behandles i konventionelle parallelle 15 datalagerkredse. Dette giver også mulighed for bedre at holde sig å jour med samtlige bit i et givet afsnit og for en nemmere omsætning fra analog til digital form og tilbage til analog form.

Åbningskredsen 152 kan være en hvilken som helst 20 konventionel åbnings- eller skiftekreds, der reagerer over for styreordet CTW for at dirigere afsnittene Sl-S256 i forskellige mønstre til terminalerne D1-D256 på lagerkredsen 144. Den ene måde, hvorpå dette kan gøres, går ud på at tilvejebringe et styreord på otte bit, der 25 giver op til 256 variationer, således at hvert enkelt afsnit kan oplagres på en hvilken som helst af de 256 lagerpladser D1-D256, naturligvis under den forudsætning, at der for en given kode ikke er dubletter. Ligeledes kunne man anvende et ord på fire bit, hvis man f.eks.

30 kun ønsker 16 forskellige lagermønstre.

Den nedenfor givne tabel I viser en mulighed for kodningsformat, hvor et kodeord på otte bit benyttes til at bestemme lagerpladserne for de individuelle afsnit.

Med det i tabel I givne eksempel fører åbningskrecsen af-35 snittene S1-S256 til de respektive pladser D256-D1, dvs. uden omorganisering, for samtlige nuller i kodesignalet (00000000), således at det første afsnit SI aflæses først, efterfulgt af afsnittet 2, dvs. S2, osv., når der

DK 158433B

20 foretages seriel aflæsning til lagerkredsen 144. Når kodesignalet er (11111111), som er den binære ækvivalens af decimalværdien 255, overfører åbningskredsen det sidste afsnit S256 til den sidste lagerplads D256, således 5 at det afsnit afsnit aflæses først, når der foretages seriel aflæsning fra lagerkredsen 144. For andre værdier af kodesignalet mellem yderværdierne på nuller og på ettere, dvs. decimalværdierne 1-254, vil afsnittene skifte plads i direkte afhængighed af kodeværdien.

10

TABEL I LAGERPLADS

KODE

15 (DECIMAL) Dl D2 D3 D4 D5 . . . D256

0 S256 S255 S254 S253 S252 . . SI

1 SI S256 S255 S254 S253 . . S2 2 S2 SI S256 S255 S254 . . S3 3 S3 S2 SI S256 S255 . . S4 20 • · · · · ♦ • · · · · · • · · · · · 255 S255 S254 S253 S252 S251 . . S256 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Den nedenfor givne tabel II viser en anden mulighed 2 for kodningsformat, hvori et kodeord på fire bit benyttes 3 til at bestemme pladserne for de enkelte afsnit i åt 4 blandt seksten mulige mønstre, idet et ord på fire bit 5 kan antage 16 forskellige værdier. Kodeordet, hvor samt- 6 lige bit er nuller, styrer åbnings kreds en 152 til op 7 stilling af afsnittene i lagerkredsen 144 i deres op 8 rindelige, uændrede sekvens som vist på den første linje 9 i tabel II. Kodeordet, hvor samtlige bit er ettere (1111), 10 dvs. den binære ækvivalens af decimalværdien 15, styrer 11 åbningskredsen 152 til opstilling af afsnittene i omvendt rækkefølge i lagerkredsen 144. Kodeordene svarende til decimalværdierne i-14 giver forskellige andre mønstre for lageromorganisering.

21

DK 158433 B

TABEL II LAGERPLADS

KODE

(DECIMAL) Dl D2 D3 D4 D5 . . . D256 0 S256 S255 S254 S253 S252 . . Si 5 1 SIO SI05 S203 S22 S8 . . . S100 2 S26 S123 S126 S98 S215 . . S226 • φ · · · · • « · · · « · • · · · · · · 10 16 SI S2 S3 S4 S5 . . . S256

Kodestyrekredsen 154 og åbningskredsen 152 kan opstilles til opnåelse af afsnitsomorganisering ved hjælp af kendt digitalteknik. Som vist i fig. 11 kan kodestyre-15 kredsen 154 eksempelvis være en tilfældig eller pseudo-tilfældig kodegenerator, der i en passende tidsperiode, f.eks. ved afslutningen af hver horisontal linje, frembringer et kodeord på flere bit med henblik på portstyring af den oplagrede videoinformation fra den ene lager-20 kreds til den anden i overensstemmelse med et mønster, der er fastlagt af koden.

1 så henseende kan kodestyrekredsen omfatte en monostabil multivibrator 200, der trigges af et passende signal blandt synksignalerne, alt efter hvor ofte infor- 25 mationen overføres. Når den anvendes i forbindelse med den i fig, 10 viste udførelsesform, kan den horisontale synkimpuls benyttes til at trigge multivibratoren.

Q-udgangssignalet (binært nul) fra multivibratoren styrer overføringen af impulser fra en frit løbende takt-30 signalgenerator 202 gennem en OG-port 204 og til taktstyreindgangen til en binær tæller 206. Udgangssignalet fra multivibratoren føres også til en inverter 208 og derfra videre til en port 210. Et udgangssignal fra de enkelte trin i tælleren 206 danner styreordet CTW, 35 hvilket signal overføres gennem porten 210 til dannelse af ID-kodesignalet.

DK 158433B

22

Under driften er multivibratorens udgangssignal normalt højt, dvs. binært 1, således at oscillatorsignalet kan overføres gennem OG-porten 204, På denne måde er tælleren i stand til, inden der ankommer en horisontal 5 synkimpuls, at tælle frit, og styresignalet CTW ændrer sig.

Når den horisontale synkimpuls ankommer, skifter multivibratorens udgangssignal til et lavt niveau i en periode, der er bestemt af multivibratorens tidskonstant.

10 Der spærres for taktsignalerne til den binære tæller 206, som herved holder op med at tælle, og dens udgang forbliver på samme værdi i hele den tid, hvor multivibratorens udgangssignal står på lavt niveau.

CTW-signalet tilføres porten 152 i fig. 10, og 15 ved valg af passende forsinkelser overføres videoinformationen gennem åbningskredsen, medens CTW-signalet har fast værdi. ID-kodesignalet samples enten direkte eller gennem porten 210 med henblik på transmission med det kodede videosignal.

20 Ved afslutningen af multivibratorens tidsperiode skifter Q-udgangssignalet til højt niveau, og tælleren 206 begynder igen at tælle impulserne fra oscillatoren.

Da der i dette tidsinterval ingen information er overført -gennem porten 152, har ændringerne i CTW-signalet ingen 25 modvirkning.

Portkredsen 152 kan bestå af en hvilken som helst egnet åbningskreds, der er i stand til at overføre signaler forskelligt fra sine indgange til sine udgange i afhængighed af et styreord. Fig. 12 viser en del af en mu-30 lig løsning, hvor ankommende afsnit S1-S256 kan aflæses over en hvilken som helst af de 256 datalinjer med henblik på oplagring i en hvilken som helst af de 256 lagerpladser D1-D256. Det vil ses, at der med en konventionel binær-til-decimal-dekoder 212 kan dannes op til 256 se-35 parate styresignaler på basis af et styreord CTW på otte bit. Ved at anvende et arrangement med OG- og ELLER-porte (som udvidelse af det viste arrangement' kan et hvilket som helst ankommende afsnit overføres til en hvilken som

DK 158433 B

23 helst dataindgangsterminal D1-D256 i henhold til det mønster, der bestemmes af portene.

Eksempelvis overføres afsnittet S256 til terminalen Dl, når udgangssignalet fra dekoderen er decimal "0".

5 Samtidigt overføres afsnittene S255-S1 til dataterminalerne henholdsvis D2-D256 for et udgangssignal decimal "0" fra dekoderen 212. I det viste arrangement skifter decimal 1 afsnittene én dataterminal til højre, men et hvilket som helst andet mønster for respons over for sty-10 reordet CTW kan nemt realiseres med denne teknik.

Da der ingen portkreds er i udførelsesformen ifølge fig. 9, og da der kun kræves to kodningstilstande, vil det ses, at man kan anvende en meget enkel kreds, såsom en styrbar bistabil flip-flop, for at genoprette den re-15 verserede linje. Det vil endvidere ses, at med et fast mønster for omorganisering af afsnit er der ikke behov for en kodestyrekreds eller en portkreds i den i fig. 10 viste udførelsesform. Portstyringen og kodningen kan således gøres så enkel eller så indviklet som ønsket, kun 20 begrænset af det antal afsnit, der kan omorganiseres.

Fig. 13 viser en udførelsesform for opfindelsen, hvori de valgte dele, dvs. linjeafsnit, af det normale TV-videosignal oplagres i den omorganiserede orden, der ønskes til udsendelse. Det normale TV-videosignal tilfø-25 res et antal OG-porte 220, idet der er én OG-port for hver indgangsterminal D til en passende, konventionel parallel-in/parallel-out-lagerkreds eller register 222. Q-udgangene fra registeret 222 er forbundet med tilsvarende indgange D til en konventionel parallel-in/seriel-30 out-lagerkreds eller register 224, hvis serieudgang afgiver det kodede videosignal.

De enkelte dele af det normale TV-videosignal oplagres i registeret 222 på lagerpladser, der er bestemt af den sekvens, hvormed OG-portene 220 åbnes. Fig. 13 35 viser en kobling til ændring af sekvensen af lagerpladser. I så henseende føres synksignalet, eksempelvis det horisontale synksignal, til en konventionel, synkroniseret taktsignalgenerator 226, til en kodestyrekreds 228,

DK 158433B

24 til preset-indgangen PE til en konventionel presetbar binær tæller 230 og til registeret 224's indgang PE for parallel aflæsning gennem en forsinkelseskreds 232.

Udgangssignalet fra taktgeneratoren 226 tilføres 5 taktstyreindgangen CL til tælleren 230 og indgangen til de enkelte OG-porte 220 gennem en forsinkelseskreds 234 og til styreindgangen til registeret 224. Udgangssignalerne fra tælleren 230 føres i parallel til en konventionel binær-til-decimal-omsætter 236, og 0-255-udgangs-10 signalerne fra omsætteren 236 tilføres de respektive indgange til OG-portene 220.

Under driften frembringer kodestyrekredsen 228 et binært kodeord (eksempelvis som tidligere beskrevet under henvisning til fig. 11), der som preset-signal tilføres 15 tælleren 230. I den viste udførelsesform er tælleren 230 en otte bit tæller, således at det binære ord fra kodestyrekredsen er et ord på 8 bit.

Kodeordet fra kodestyrekredsen 228 presetter tælleren 230 ved begyndelsen af en horisontal linje. Tæl-20 leren tæller så 256 bit af taktsignalet (såfremt der er 256 afsnit af videosignaler, der skal oplagres), idet tælleren starter fra det presatte tal. Under én horisontal linje skifter udgangssignalet fra binær-til-decimal-omsætteren fra dette presatte tal op eller ned til tallet 25 før eller efter det nuværende tal, alt efter om tælleren 230 tæller op eller ned.

Medens tælleren 236 over alle sine udgange inkre-menteres fra dette presatte tal, åbnes OG-portene 220 én ad gangen i en tilsvarende sekvens. Når en OG-port åb-30 nes, oplagres det på det pågældende tidspunkt forekommende videosignal på den lagerplads i registeret 222, der nu har forbindelse med den pågældende OG-port. Ved enden af en horisontal linje skiftes den oplagrede videolinje ind i registeret 224, og den aflæses fra registeret til 35 dannelse af det kodede signal, der skal udsendes, medens den næste videolinje oplagres i registeret 222. ID-kode-signalet kan sammen med det kodede videosignal udsendes så ofte som nødvendigt, alt efter hvor ofte det ændres.

DK 158433B

25

Pig. 14 viser et fjernsynsanlæg, der er opstillet i overensstemmelse med opfindelsen. Det skal dog bemærkes, at andre sikrede videosystemer, såsom teletekst, CATV eller satellit, også kan iværksættes med den foreliggende 5 teknik og med det apparat, der er beskrevet her og er genstand for kravene, uden at man herved kommer uden for opfindelsens hovedtanke.

Der henvises igen til fig. 14. Synkroniserings- og slukkesignalerne samt det normale TV-videosignal tilføres 10 en videokoder 250, f.eks. en af de tidligere beskrevne kodere. Synk- og slukkesignalerne føres også til en passende, konventionel multiplekser 252 sammen med det kodede videosignal og ID-kodesignalet fra videokoderen 250.

Det multiplekserede signal fra multiplekseren 252 15 tilføres en passende, konventionel sender 254, der udsender det multiplekserede signal på en passende bærebølgefrekvens. Det udsendte signal modtages i dekoderen hos abonnenten og demoduleres ved hjælp af en konventionel modtager/demodulator 256. Udgangssignalet fra mod-20 tageren 256 er således det kodede videosignal med ID-kodesignalet og med synk- og slukkesignalerne i passende beliggenhed i det demodulerede signal.

En- detektor 258 foretager detektering af synk- og slukkesignalerne og af ID-kodesignalet i det demodulerede 25 videosignal. Der kan anvendes konventionelle TV-synk- og slukkekredse til detektering af synk- og slukkesignalerne, og da ID-kodesignalerne i det modtagne signal har en given placering i forhold til synk- og slukkesignalerne, kan dette ID-kodesignal detekteres på en hvilken som 30 helst konventionel måde som i f.eks. konventionelle TV-scrambling- og descrambling-systemer.

Det demodulerede videosignal fra modtageren 256 føres også til en videodekoder 260 sammen med det detekterede synksignal og ID-kodesignalet. Videodekoderen 35 gendanner det normale TV-videosignal på basis af synksignalerne og ID-kodesignaleme ved en proces, der er det omvendte af den kodningsproces, der blev foretaget på senderen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at hvis

Claims (10)

30 PÅTEN T K RAV

1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af sikret transmission mellem en sender og en modtager af et videosignal bestående af flere i en første forudbestemt sekvens ordnede dele, kendetegnet ved, 35 at der foretages sekventiel oplagring af dele af video- DK 158433 B signalet på en første lagerplads, at der før påbegyndelse af sekventiel oplagring af en ny del af videosignalet foretages overføring af de oplagrede dele til en anden lagerplads, at de overførte dele udlæses 5 fra den anden lagerplads i en anden sekvens end førstnævnte, forudbestemte sekvens, til dannelse af et kodet videosignal bestående af i sekvens i forhold til nævnte første, forudbestemte sekvens på determinerbar måde omorganiserede dele, og at det kodede signal ud-10 sendes og hos modtageren udsættes for de samme operationer i omvendt rækkefølge.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at overføringen finder sted ved, at de oplagrede dele overføres fra den første lagerplads til 15 den anden på en sådan måde, at sekvensen af de overførte dele i den anden lagerplads på determinerbar måde afviger fra sekvensen af oplagrede dele i den første lagerplads, og ved at udlæsningen sker ved, at de oplagrede dele udlæses i serie fra den anden lager-20 plads.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at overføringen sker ved, at de oplagrede dele overføres fra den første lagerplads til den anden i henhold til nævnte første, forudbestemte 25 sekvens, og at udlæsningen finder sted ved, at de oplagrede dele udlæses fra den anden lagerplads i henhold til en valgfri variabel sekvens.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved", at der tilvejebringes et kodesignal, der 30 identificerer den måde, hvorpå sekvensen af de overførte dele i den anden lagerplads bringes til at afvige fra nævnte første, forudbestemte sekvens, og ved at i hvert fald en del af kodesignalet udsendes sammen med det kodede videosignal.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at der tilvejebringes et kodesignal, der identificerer den sekvens der er valgt til udlæsning DK 158433B fra den anden lagerplads, og ved at i hvert fald en del af kodesignalet udsendes sammen med det kodede videosignal.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, ker. deteg-5 net ved, at dele af det i modtageren modzagne videosignal bibringes forsinkelse i forhold til andre dele af det modtagne videosignal med henblik på dannelse af et dekodet videosignal, hvoraf dele i ferhold til nævnte kodede sekvens, omorganiseres omvende i forhold 10 til nævnte determinerbare måde, således at det deko-dede videosignals dele ordnes tilbage i nævnte første, forudbestemte sekvens, hvorpå det dekodede videosignal tilføres en videomodtager.

7. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge 15 krav 1, og omfattende en kilde for et videosignal bestående af flere i en første, forudbestemt sekvens ordnede dele, kendetegnet ved, en første lagerkreds (140) til sekventiel oplagring af signaler, der repræsenterer dele af videosignalet, midler til 20 simultan overføring af de oplagrede dele fra den første lagerkreds til en anden lagerkreds (144), og midler (148) til udlæsning af de oplagrede signaler fra den-anden lagerkreds i en anden sekvens end nævnte forudbestente sekvens, til dannelse af et kodet video-25 signal bestående af i sekvens i forhold til nævnte første, forudbestemte sekvens på determinerbar måde omorganiserede dele, samt midler til udsendelse af det kodede videosignal.

8. Anlæg ifølge krav 7, kendetegnet 30 ved, at de oplagrede signaler fra den førsre lagerkreds overføres til den anden lagerkreds, således at den oplagrede sekvens af signaler i den ander, lagerkreds på valgfri måde afviger fra sekvensen af signaler i den første lagerkreds, og ved at midlerne oil aflæs-35 ning af de oplagrede signaler fra den ander, lagerkreds er således indrettet, at de udlæser de oplagrede signaler i serie. DK 158433 B

9. Anlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved midler til frembringelse af et kodesignal, der identificerer den måde, hvorpå delene af det kodede videosignal er omorganiserede i forhold til nævnte 5 første/ forudbestemte sekvens, samt midler til udsendelse af kodesignalet sammen med det kodede videosignal .

10. Anlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved, at aflæsningsnidlerne er således indrettede, at 10 de oplagrede dele aflæses fra den anden lagerkreds i en af kodesignalet betinget sekvens.