DK157646B - Akustisk transmissionssystem - Google Patents

Description

i

DK 157646 B

Opfindelsen angår et akustisk transmissionssystem til akustisk tilkobling til en tilhørende transducer og tilvejebringelse af en relativt jævn frekvenskarakteristik, især til høreapparater, hvilket system omfatter et første lydoverføringsrør, hvis ene ende er akustisk koblet til transduceren, og hvis anden ende er åben, hvilket første rør har en første akustisk impedans.

Der kendes elektroakustiske apparater, hvor den tilhørende transducer er anbragt i et hus, og lydudgangen eller lydindgangen over egnede akustiske kanaler eller rør er koblet til hørekanalen eller lydkilden. En almindelig anvendelse er som komponenter i hovedtelefonsæt, som bæres af telefonister. En anden anvendelse er som transducere, dvs. mikrofoner og lydgivere i høreapparater, hvor transduceren er anbragt i høreapparathuset. Ved anvendelse af transduceren som en høreapparatlydgiver strækker en akustisk passage sig fra lydgiveren gennem en del af høreapparatet og er forbundet med et stykke bøjeligt rør, der er forbundet med et ørestykke, som i det væsentlige lukker tæt til en del af høreapparatkanalen. Ørestykket skaber et reelt lukket kammer til at overføre lyden fra lydgiveren til trommehinden. En kanal kan også anvendes til at føre lyd til mikrofonen.

Lydpassagen, der almindeligvis omfatter en kanal eller gang, kan bestå af et enkelt rørstykke, men sædvanligvis omfatter kanalen flere rørstykker, der kan have forskellige tværsnitsarealer, og som kan forbindes til opnåelse af den nødvendige kanallængde.

En almindelig længde af kanaler, som anvendes i høreapparater til dannelse af lydkanalen fra lydgiveren til kammeret i nærheden af øret, er f.eks. af størrelsesordenen 5 til 7,5 cm. Rør af den foregående længde har resonanstilstande indenfor frekvensområdet for normal hørelse, og disse resonanser skaber varierende impedans- og transmissionsparametre, som kan samvirke med impedans- og transmissionsparametrene for lydgiveren til dannelse af en ujævn transmissionskarakteristik for transmissionssystemet.

Dæmpningselementer eller -materialer er tidligere blevet anvendt i kendte systemer for at dæmpe amplituden af disse variationer. Der er adskillelige steder, hvor indsætningen af et dæmpningselement i den

DK 157646 B

2 akustiske vej er blevet anset for at være funktionelt akceptabel. Et sådant sted er i eller i nærheden af lydgiveren, hvor dæmpningselementerne faktisk kan danne en del af lydgiveren. Et andet brugbart sted i et høreapparat til anvendelse bag øret er der, hvor det bøjelige rør er fastgjort. I en lydgiver til et sådant bag øret anbragt'høreapparat er det mest effektive sted for anbringelse af dæmpningselementet ved enden af kanalen, hvor den er forbundet med kammeret i nærheden af trommehinden. På dette sidstnævnte sted kan et dæmpningselement med rigtig impedans frembringe en jævn transmissionskarakteristik. Når et dæmpningselement anvendes i en mikrofon, er dæmpningselementet ligeledes hensigtsmæssigt anbragt i nærheden af lydindgangen til kanalen. Imidlertid medfører anbringelsen af dæmpningselementet for lydgi versystemet ved enden af kanalen i nærheden af trommehindekammeret eller anbringelse af dæmpningselementet ved lydindgangen til mikrofonsystemet praktiske problemer, navnlig af de nedenfor omtalte grunde.

Dæmpningselementer skal for at være anvendelige hovedsageligt bestå af akustisk modstand. Kendte metoder til opnåelse af modstand i akustiske veje (i det frekvensområde, hvor hovedtelefonsystemet skal fungere) omfatter tilvejebringelse af små passager eller huller for at sikre, at modstands- eller tabskomposanten af den samlede impedans er mere effektiv end inertanskomposanten af impedansen. Når dæmpningselementet, som omfatter små passager, anvendes ved en lydgiver i et høreapparat, bliver passagerne imidlertid let tilstoppet af de udsondringer, som normalt findes i øret, eller når et lignende dæmpningselement anvendes ved en mikrofon, såsom ved hovedtelefoner, kan dæmpningselementet blive forurenet eller tilstoppet af fugt og støv. Konstruktørerne har følgelig hidtil forsøgt at opnå et kompromis mellem placering af dæmpningselementerne på et sted, hvor elementet er mest effektivt, men meget udsat for fejlfunktion, og anbringelse af dæmpningselementet på et sted, hvor det er delvist effektivt og rimeligt frit for fejlfunktion.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et akustisk transmissionssystem, ved hvilket dæmpningselementerne kan anbringes der, hvor der er minimal sandsynlighed for fejlfunktion, samtidig med at de stadig har maksimal effektivitet. Det er yderligere opfindelsens formål at tilvejebringe et akustisk

DK 157646 B

3 transmissionssystem, som tilvejebringer en væsentlig reduktion af amplituden af fluktuationer af transmissionsegenskaberne indenfor arbejdsfrekvensområdet. Det er desuden opfindelsens formål at tilvejebringe et akustisk transmissionssystem, som muliggør anbringelse af dæmpningselementerne på et andet sted end ved enden af en akustisk kanal, samtidig med at dæmpningselementerne alligevel har en høj effektivitet.

Ifølge opfindelsen opnås disse formål ved hjælp af et andet lydoverføringsrør, som er i det væsentlige tilsvarende det første rør, hvilket andet rørs ene ende er akustisk forbundet med det første rør, et første akustisk dæmpningsorgan, der er anbragt i det andet rør på et sted i nærheden af det andet rørs forbindelse med det første rør, hvilket første akustiske dæmpningsorgan har det andet rørs karakteristiske impedans, hvorhos den anden ende af det andet rør, som vender bort fra det første rør, er akustisk spærret, og det andet rør og det første dæmpningsorgan frembringer en akustisk impedans, som er komplementær til den første akustiske impedans.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et isometrisk billede af en hovedtelefon med en udførelsesform for transmissionssystemet ifølge opfindelsen, fig. 2 en graf over den akustiske følsomhed i forhold til frekvensen, som er anvendelig ved forklaring af hovedideerne ved den foreliggende opfindelse, fig. 3 en anden graf, som er anvendelig ved forklaring af nogle grundideer ved den foreliggende opfindelse, fig. 4 en udførelsesform ifølge opfindelsen i et høreapparat til anbringelse bag øret visende et foldet rørarrangement, fig. 4a et relativt forstørret billede af et forbindelsesstykke med tre udgange, som anvendes i visse udførelsesformer ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 5 en udførelsesform ifølge opfindelsen anvendt ved en mikrofon i et høreapparat af brilletypen, fig. 6 en udførelsesform ifølge opfindelsen anvendt ved en lydgiver i et høreapparat af brilletypen, fig. 7 en udførelsesform ifølge opfindelsen i et høreapparat til

DK 157646 B

4 anbringelse bag øret med en grenkanal, fig. 8 en udførelsesform ifølge opfindelsen i et høreapparat til anbringelse bag øret med parallelle kanaler, fig. 9a,b og c skitser, der er anvendelige ved forklaring af opfindelsens ide, og fig. 10 en yderligere skitse, der ligeledes er anvendelig ved forklaring af opfindelsens ide.

I fig. 1 er vist en hovedtelefon med akustiske transducere, dvs. med både..en mikrofon og en lydgiver. I fig. 1 omfatter høretelefonsystemet 1 et hovedstykke 2, et hus 3, en mikrofon 4 vist med punkterede linier og en lydgiver 5, der også er vist punkteret. Mikrofonen 4 er forbundet med en kanalenhed 6, der er udført i overensstemmelse med opfindelsen som forklaret nedenfor.

Enden af kanalenheden 6 er indstillelig for at modtage lyd fra brugerens mund. Lydgiveren 5 er forbundet med en anden lignende kana'lenfiéd 7 som enheden 6, og enden af enheden 7 er koblet til en øreindsats 8 og derfor med det akustiske kammer dannet i brugerens øre. Elektriske ledninger angivet generelt ved 9 forbinder strømkilden og signalindgang og -udgang med øretelefonsystemet.

Den foreliggende opfindelse er anvendelig ved transducere i almindelighed, dvs. ved både mikrofoner og lydgivere, og den følgende forklaring, der for nemheds skyld vedrører en lydgiver i høreapparater, er således også gyldig for mikrofoner og i almindelighed for hovedtelefonsystemer.

Der skal herefter omtales nogle praktiske forhold vedrørende anbringelsen af dæmpningselementer i de akustiske transmissionssystemer ifølge opfindelsen.

Der betragtes et punkt for indsætning af et dæmpningselement langs lydvejen i nærheden af lydgiveren, så at en betydelig del af lydvejen forbliver mellem dette punkt og ørekammeret eller -hulrummet. Længden af kanalen omfattende et rør eller rørsystem, som er forbundet med ørekammeret, er lang nok til at give beskyttelse for dæmpningselementet og er anbragt på et hensigtsmæssigt sted i mekanisk henseende. Hulrummet, som dannes i øret, kan til nærmes ved

DK 157646 B

5 6 fi en akustisk elasticitet med en værdi mellem 0,3 x 10 og 1,5 x 10 egs enheder. Da de fleste forstyrrende impedansvekselvirkninger, som iagttages i praksis, har vist sig at forekomme ved 1000 Hz og derover (se fig. 2), afsluttes røret eller rørsystemet med en negativ akustisk reaktans på mindre end 530 ohm. Diametrene eller boringerne i rørene eller kanalerne, som har vist sig at være akceptable, har sædvanligvis karakteristiske impedanser større end 900 ohm, sædvanligvis over 1500 ohm. De karakteristiske impedanser for et rør til nærmes ved en akustisk modstandsværdi Z , hvor o’ ZQ = e c = Massefylde af luft x lydhastighed A Tværsnitsareal af rørboring

Ved referencepunktet af forbindelsen mellem lydgiveren og røret er impedansen set fra lydgiveren ind i røret og mod øret modstanden af en akustisk transmissionslinie, som afsluttes i en lav impedans. Indgangsimpedansen for en sådan linie ved de frekvenser, hvor linien er et ulige antal kvarte bølgelængder lang, vil være høj, i det mindste mange gange den karakteristiske impedans for røret. Tilfredsstillende dæmpningsimpedanser har normalt værdier af størrelsesordenen som den karakteristiske impedans af røret, og hvis de indsættes på dette sted, vil de have meget lille virkning ved disse frekvenser.

Et dæmpningselement anbragt på et sted kan med andre ord frembringe en ønskelig effekt ved én frekvens, men kan ved en anden frekvens være ineffektiv. Der kan være steder for indsætning af dæmpnings-elementerne, sædvanligvis fundet empirisk, som for en given lydgiver og et givet rørsystem frembringer mere nyttige resultater end andre steder.

Et sådant sted og en sådan værdi af dæmpningselementet kan ikke arbejde lige tilfredsstillende ved en række forskellige rørlængder, og der opstår et problem, da længden af rørsystemet sædvanligvis varierer, fordi det indstilles til at passe den pågældende person, som skal bære høreapparatet.

DK 157646 B

6

Ifølge opfindelsen foreslås et akustisk transmissionssystem, som tilvejebringer et udgangssignal, der er i det væsentlige jævnt og frit for høje spidser i arbejdsfrekvensområdet. En hovedide ved opfindelsen er tilvejebringelsen af et ekstra hulrum eller en lydgren, der fungerer som en del af et akustisk transmissionssystem som vist i skitserne i fig. 9a,9b og 9c.

Det akustiske transmissionssystem i fig. 9a,9b og 9c omfatter en lydkanal eller hovedlydpassage, der akustisk er koblet til den tilhørende transducer. Som nævnt ovenfor er opfindelsen anvendelig til både lydgivere og mikrofoner, hvorfor det af hensyn til forklaringen, antages,, at transduceren i fig. 9a,9b og 9c er en lydgiver.

Det antages således, at lydkanalen fører lyd fra lydgiveren til brugerens øre. Det ekstra hulrum eller den ekstra lydgren anvendes i henhold til opfindelsen, og et dæmpningselement anbringes som vist i fig. 9a·,9b eller 9c. I fravær af det ekstra hulrum bliver den akustiske impedans af lydkanalen ved visse frekvenser meget høj, og der er derfor en meget lille volumenhastighed ved positionen af dæmpningselementet i lydkanalen, og indsætningen af et dæmpnings-element' Hår meget lille‘virkning. Indsætningan af et dæmpningselement således som vist ved forbindelsen mellem lydkanalen og det ekstra hulrum i fig. 9a har imidlertid en dæmpende virkning ved disse frekvenser. Det ekstra hulrum tilbageholder eller indespærrer lyden i det akustiske transmissionssystem.

Udformningen vist i fig. 9a vil frembringe nyttige resultater på steder og ved frekvenser, hvor et dæmpningselement anbragt i lydkanalen er ineffektivt. Denne nye konstruktion i fig. 9a kan derpå kombineres med dæmpningselementorganer anbragt i lydkanalen som i fig. 9b og 9c for at opnå endnu mere ønskelige resultater.

Fig. 2a viser i kurve a følsomheden af en lydgiver forsynet med et dæmpningselement således som vist i fig. 9a og i kurve b følsomheden af den samme lydgiver uden noget sådant dæmpningselement.

Fig. 3 viser i kurve a følsomheden for en mikrofon forsynet med dæmpningselementer således som vist i fig. 9a og i kurve b følsomheden for den samme mikrofon uden noget sådant dæmpningselement.

DK 157646 B

7

Det akustiske transmissionssystem ifølge opfindelsen omfatter et dæmpningselement med et hulrum dannet bag dæmpningselementet. En anvendelig udførelsesform for den opfinderiske ide fremgår af skitsen i fig. 10. I fig. 10 er en lydgiver over en fælles kanal eller lydgiverkanal R forbundet med en hovedkanal M og tillige med en ekstra kanal X. I skitsen i fig. 10 er længden af det ekstra rørstykke i det væsentlige lig med længden af hovedrøret. Det ekstra rør er blokeret eller tilproppet ved den bort fra lydgiveren vendende ende og ved enden nærmest lydgiveren forsynet med et dæmpningselement D. Et lignende dæmpningselement Dl er anbragt i røret, der fører til ørekanalen. Hovedkanalen M og den ekstra kanal X tilvejebringer alternative veje for lyden, når den kommer fra lydgiveren. Når dæmpningselementerne D og Dl er den karakteristiske impedans for kanalerne, er den akustiske impedans set fra lydgiveren mod forbindelsen mellem hovedrøret og det ekstra rør lig med den karakteristiske impedans af rørene undtagen ved meget lave frekven ser. Impedansen ved dette sted er således ikke længere betydeligt fluktuerende, men er relativt konstant, og overføringsimpedansen fra dette forbindelsespunkt til ørekanalen er tilnærmelsesvis lig med den karakteristiske impedans. Volumenhastigheden V, som flyder ind i ørekanal kammeret, er tilnærmelsesvis lydtrykket B ved forbindelsespunktet divideret med den karakteristiske impedans ZQ.

En anden måde at betragte det foregående på består i, at den akustiske admittans af hovedkanalen er komplementær til den akustiske admittans af den ekstra kanal. Når frekvensen varierer, vil den akustiske admittans af hovedkanalen ændre sig, og den akustiske admittans af den ekstra kanal vil også ændre sig i en lige så stor grad, men på en modsat eller komplementær måde. Resultatet er, at den kombinerede admittans af hovedkanalen og den ekstra kanal forbliver i det væsentlige konstant, og udgangskarakteristikken er en relativt jævn kurve som vist i fig. 2.

Da sammenføjningen af de to rør frembringer en kombineret impedans lig med den karakteristiske impedans af rørene, danner den også en passende afslutning for en yderligere længde af lydgiverkanalen R, som forbinder forbindelsespunktet mellem hovedkanalen og den ekstra kanal med lydgiveren. Impedansen, som frembydes overfor lydgiveren, er også den karakteristiske impedans af rørene, og værdien af

DK 157646 B

8 overføringsimpedansen forbliver lig med den karakteristiske impedans.

Med denne form af den opfinderiske konstruktion tilvejebringes den samme overføringskarakteristik ved anvendelse af betydelige længder af rør, som opnås ved at montere lydgiveren ved ørekanalen med et dæmpningselement anbragt ved udgangen af lydgiveren.

En vigtig fordel ved opfindelsen er, at overføringskarakteristikken forbliver i det væsentlige uændret uden hensyn til længden af den akustiske .hovedtransmissionskanal, så længe korrekte dæmpningselementer anvendes, og så længe de anvendes en passende ekstra kanal.

Fig. 4 viser et høreapparat 11 til anbringelse bag øret, i hvilken principperne - ifølge den foreliggende opfindelse er anvendt. Det viste høreapparat 11 omfatter et hus 13, der kan være udført af støbt plast. Som det er velkendt, indeholder huset 13 en lydgiver 15 med tilhørende signalbehandlingskredsløb og strømforsyning (ikke vist).Akustiske transmissionskanaler overfører lyden til et kammer, som er dannet i nærheden af trommehinden som forklaret nedenfor.

I den i fig. 4 viste konstruktion indeholder bag øret høreapparatet II en sædvanlig krogdel 17, som er udformet med henblik på at gå over det øverste af øret og understøttes derved. Enden af krogdelen 17 er over et passende bøjeligt rør 19, der er indsat på enden af delen 17, forbundet med et ørestykke 21, der er anbragt i brugerens øre på velkendt måde.

Som beskrevet ovenfor i forbindelse med skitsen i fig. 10 tilvejebringer konstruktionen ifølge opfindelsen· et forbedret akustisk koblingskanal system 27 indeholdende et forbindelsesstykke 25 med tre afgange for at overføre lyd fra lydgiveren 15 til ørehulrummet.

Nærmere angivet overfører en kanal eller et rør 23 lyd fra lydgiveren t-i-l-den

9 DK 157646 B

lodrette arm i et omvendt T-formet forbindelsesled 25 (se også fig. 4a).

I fig. 4a er akustiske dæmpningselementer 28 og 29 anbragt i de vandrette arme henholdsvis 26 og 36. Den vandrette arm 26 er over et rør eller en kanal 24 anbragt i krogdelen 17 forbundet med det bøjelige rør 19.

Den anden arm 36 af det T-formede forbindelsesled 25 er forbundet med et ekstra akustisk system omfattende et rør 31 og. ,en rør for længel se 33, der er afsluttet med en prop 35 og monteret i en tilbagefoldet stilling i forhold til røret 31.

Konstruktionen i fig. 4 fungerer på samme måde som beskrevet, under henvisning til skitsen i fig. lo. Som forklaret ovenfor er impedansen af den akustiske hovedkanal 27 set fra forbindelsespunktet ind i kanalen impedansen af en akustisk transmissionslinie, som afsluttes med en meget lav impedans. Den ekstra kanal 31 og forlængelsen 33 målt fra T-forbindelsesleddet 25 til den bortvendende ende eller proppen 35 er i det væsentlige lig med længden af hovedkanalen 27 målt fra T-forhindel-sesleddet 25 over rørene 24 og 19 til den åbne ende 3o af røret 19, som står i forbindelse med ørehulrummet. Dæmpningselementerne 28 og 29 har den samme karakteristiske impedans som det tilsvarende rør.

Som forklaret ovenfor er den akustiske impedans set ved dat forbundne par den karakteristiske impedans af kanalerne. Impedansen er relativt konstant, og overføringsimpedansen fra forbindelsen til ørehulrummet er tilnærmelsesvis lig med den karakteristiske impedans.

Da sammenføjningen af de to kanaler 24 og 19 og af røret 31 og forlængelsen 33 frembringer en kombineret impedans lig med den karakteristiske impedans af kanalerne, danner denne også en passende afslutning for den yderligere længde af kanalen 23, som forbinder forbindelsen med lydgiveren 15. Impedansen, som frembydes for lydgiveren 15, er også dan karakteristiske impedans af kanalerne, og overføringsimpedansen forbliver lig med den karakteristiske impedans.

Det skal bemærkes, at tværsnittene af kanalerne kan have forskellige diametre. F.eks. kan den ekstra kanal 31 have en anden diameter end hovedkanalen 27 omfattende rørene 19 og 24. De varierende diametre af de forskellige segmenter af kanalerne og længden af de forskellige segmenter kan være empirisk valgt for at tilvejebringe en ønsket afvigelse fra transmissionskarakteristikkerne, der kan opnås, når kanalerne er af de samme diametre.

I fig. 5 anvendes den foreliggende opfindelse ved en mikrofon i et høreapparat 4o af brilletypen. Brillestangen 51 er udført ved støbning af to sammenhørende halvdele 52 og 53 af brillestangen og efterfølgende sammenføjning eller limning af de to halvdele til dannelse af bril-

1o DK 157646 B

lestangen 51. Lydkanaler 27A og 31A er dannet som halvdele af cylindre i de to halvdele 52 og 53, og når de to halvdele forenes, dannes en passage for lyd.

Hovedlydkanalen 27A indeholder en åbning 55 ved den forreste ende af brillestangen 51 for at give adgang for lyd og lede lyden gennem kanalen 27A, og et forbindelsesled 23A med tre indgange til mikrofonen 4A.

I henhold til opfindelsen er et dæmpningselement 28 anbragt i nærheden af forbindelsen mellem kanalen 27A og det Y-formede forbindelsesled 23A. Den ene ende af en ekstra kanal 31 er forbundet med den anden indgang på forbindelsesleddet 23A, og den bortvendende ende af kanalen 31A er lukket, og det ekstra dæmpningselement 29 er anbragt i nærheden af forbindelsen mellem kanalen 31A og forbindelsesleddet 23A, Konstruktionen i fig. 5 fungerer på samme måde som beskrevet ovenfor, og følsomheden er i det væsentlige som vist i kurve A i fig, 3» I udførelsesformen i fig. 6 anvendes opfindelsen ved en lydgiver i et høreapparat 41 af brilletypen. I denne udførelsesform er en akustisk hovedkanal 27 over en passende fitting 42 forbundet med hovedkanalen 19, og det ekstra rør 31 strækker sig hen langs brillestangen 43, I denne konstruktion er forbindelsesleddet 45 også et led med tre udgange, der i det væsentlige har Y-form, og som forbinder hovedkanalen 27 og den ekstra kanal 31 med lydgiveren 15 over den fælles kanal 23. Konstruktionen i fig. 6 fungerer som beskrevet ovenfor.

En yderligere udførelsesform ifølge opfindelsen er vist i fig.

7, hvor en kanal 47 er dannet i en aftagelig krogdel 17A af høreapparathuset 13. Kanalen 47 er over et bøjeligt rør 23A forbundet med lydgiveren 15. Kanalen 47 indeholder en gren 49, som er dannet i nærheden af enden af krogdelen 17A, hvilken gren er forbundet med et ekstra rør 32, som er afsluttet med en prop 35. Et dæmpningselement 29 er anbragt i grenen 49 på et sted i nærheden af forbindelsen mellem grenen 49 og kanalen 47. Et andet lignende dæmpningselement 28 er anbragt i kanalen 47. Enden af krogdelen 17A er forbundet med det bøjelige rør 19, som igen er monteret i ørestykket 21.

Endnu en udførelsesform ifølge opfindelsen er vist i fig. 8, hvor hovedkanalen 27 og den ekstra kanal 31 er anbragt således, at de strækker sig side om side i huset 13 og krogdelen 17B. Tilpasningen af dette arrangement af parallelle kanaler til mikrofonanvendelsen, som vist i fig. 1, ligger lige for.

Det skal også bemærkes, at i denne udførelsesform ligesom i udførelsesformen i fig. 7 kan krogdelen 17B være aftagelig fra hovedhuset

11 DK 157646 B

13. Hovedkanalen 27 og den ekstra kanal 31 strækker sig gennem hele krogdelen 17B og gennem hele det bøjelige rør 19A. Længden af hovedkanalen 27, som har en åben ende, er den samme som længden af den ekstra kanal 31, der er tilproppet med proppen 35. Dæmpningselementer 28 og 29 er anbragt henholdsvis ved forbindelsen mellem hovedkanalen 27 og den fælles kanal 23 og mellem den ekstra kanal 31 og kanalen 23, Konstruktionen i fig. 8 fungerer på samme måde som beskrevet ovenfor for fig* 4.

Claims (6)

1. Akustisk transmissionssystem til akustisk tilkobling til en tilhørende transducer (15) og tilvejebringelse af en relativt jævn frekvenskarakteristik, især til høreapparater, hvilket system omfatter et første lydoverføringsrør (19,27), hvis ene ende er akustisk koblet til transduceren, og hvis anden ende (30) er åben, hvilket første rør har en første akustisk impedans, kendetegnet ved et andet lydoverføringsrør (19A,31,32), som er i det væsentlige tilsvarende det første rør (19,27), hvilket andet rørs ene ende er akustisk forbundet med det første rør, et første akustisk dæmpningsorgan (29), der er anbragt i det andet rør på et sted i nærheden af det andet rørs forbindelse med det første rør, hvilket første akustiske dæmpningsorgan (29) har det andet rørs karakteristiske impedans, hvorhos den anden ende af det andet rør, som vender bort fra det første rør, er akustisk spærret (ved 35), og det andet rør og det første dæmpningsorgan frembringer en akustisk impedans, som er komplementær til den første akustiske impedans.

2. Akustisk transmissionssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det første rør (19,27) og det andet rør (19A,31,32) er af i det væsentlige samme længde og tværsnit.

3. Transmissionssystem ifølge krav 1 eller 2, hvor den åbne ende af det første lydoverføringsrør er bestemt til at kobles til et ørehulrum, kendetegnet ved, at de to lydoverføringsrør (19,27,19A,31) er indrettet til over et fælles forbindelsesstykke (25,23) at kobles til transduceren (15), idet den lukkede ende af det andet lydoverføringsrør danner en højimpedansafslutning, og at et andet dæmpningsorgan (28) med en lignende impedans som det første dæmpningsorgan (29) er monteret i det første rør.

4. Transmissionssystem ifølge krav 3, kendetegnet ved, at forbindelsesstykket (25) er koblet til det første og andet lydoverføringsrør (19,27;19A,31) ved et forgreningssted, og at det andet dæmpningsorgan (28) er anbragt i området omkring forgreningsstedet mellem det første lydoverføringsrør og forbindelsesstykket.

5. Transmissionssystem ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet DK 157646 B 13 ved, at det andet dæmpningsorgan (28) sammen med det første lydoverføringsrør danner en akustisk impedans, som er komplementær til den akustiske impedans af det andet lydoverføringsrør (19A,31) med det første dæmpningsorgan (29) anbragt i det.

6. Transmissionssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det andet akustiske dæmpningsorgan (28) er anbragt i det første rør, hvilket andet dæmpningsorgan (28) har en lignende impedans som det første akustiske dæmpningsorgan (29) anbragt i det andet rør (19A,31,32) og har det første rørs karakteristiske impedans, og at det første rør og det andet dæmpningsorgan tilvejebringer en akustisk impedans, som er komplementær til den akustiske impedans af det andet rør og det første akustiske dæmpningsorgan anbragt deri.