DK157284B - Fremgangsmaade til fremstilling af et elektrisk varmestraalingselement - Google Patents

Description

DK 157284 B

Opfindelsen angàr en fremgangsmâde til fremstilling af et elektrisk varmestrâ1ingselement, ved hvilken fremgangsmâde en som trâdspiral udformet varmemodstand nedsænkes i et fiberhol-digt isolerende materiale indeholdende en isolerende bærer, 5 der derefter hærdes eller torres.

Norsk patentskrift nr. 69.901 viser en ubetydelig indtrykning af varmespirâler i en isolerende bærer bestàende af et kera-misk hærdet materiale. Varmeviklingerne indtrykkes kun sâ me-10 get, at de fastholdes til materialet. Varmeviklingerne kan imidlertid frigores som folge af de forskellige varmespændin-ger i iso1erings1egemet og varmespira 1 en.

Formâ1 et med opfindelsen er at anvise en f remgangsmâde til 15 fremstilling af et udstrâlende varmee 1 ement, der pâ en for-holdsvis enkel mâde og uden yderligere fastgorelseselementer muliggor en sikker befæstigelse af de elektriske varmemod-stande i isolationsbæreren, og hvor de elektriske modstande har gode udstràlingsegenskaber og lang levetid.

20

Dette formâl er ifolge opfindelsen opnàet ved, at trâdspiralen over en de! af sin hojde indtrykkes i en forberedt plastisk deformerbar isolerende bærer med en i det væsentlige pladefor-met overflade og i en sàdan grad, at det isolerende materiale 25 kun i mindre mængde trænger ind i mellemrummene mellem vindin-gerne af trâdspiralen og i vid udstrækning kun omslutter trâ-dene og i vid udstrækning frilægger det frie indre af trâdspiralen fra isolationsmaterialet.

30 Trâdspiralen fastgores derved direkte til isolationsbæreren uden yderligere fastgore1sesmid1er sàsom kit, trâdstifter eller lignende, hvorved fremgangsmâden vil kunne gennemfores pâ forholdsvis kort tid. Trâdspiralen er desuden sikret mod ind-flydelsen af varmeudvide 1sen.

Indtrykningen kan med fordel foretages under presningen af isolationsbæreren. Derved spares et yderligere procestrin. De 35 2

DK 157284 B

enkelte vindinger af trâden virker ogsà som et gitter, der i overvejende grad tilbageholder de fiberholdige materia 1er , sâ-ledes at kun bindemiddel eller korte fibre vil kunne trænge ind i det indre af spiralen. Spiralerne er ogsâ kun i et nedre 5 omrâde omsluttet af isolationsmateriale, men ogsà i dette om-ràde bliver den evrige de! af spiralens indre holdt fri, sâ-leaes at der i dette omrâde dannes en fordybning i isolations-bæreren. Derved er det indre af trâdspiralen ikke forhindret i at blive bestrâlet, og den udstràlende flade er overfor en 10 ikke-indlejret trâdspiral kun afdækket i ganske ringe grad og kun ved den flade, der vender mod den side, ser skal opvarmes.

Det er fortrinsvis kun en lille del af h ver vikling af trâdspiralen, der er indlejret, idet det evrige omrâde af spira-15 lens omrâde holdes fri.

Det isolationsmateriale, hvoraf isolationsbæreren bestâr, inde-holder fibre, der fortrinsvis er forsynet med bindemiddel. Trâdspiralen indpresses, medens isolationsbæreren endnu er 20 bled henholdsvis plastisk deformerbar, hvorefter der foretages en terring eller hærdning henholdsvis brænding t i 1 fasthol-delse af trâdspiralen.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det folgende under hen-25 visning t i1 tegningen, hvor f i g. 1 viser et snit gennem en varmestrâlingsenhed i et glas-keramik-kogeapparat, 30 fig. 2 en isolerende bærer, fig. 3 den del, der i fig. 1 er omgivet af en cirkel III, i stort mâlforhold, 35 fig. 4 en variant af den i fig. 1 illustrerede fremstillings-metode, 3

DK 157284 B

fig'. 5 en varmeenhed, hvor der med stiplede linier er antydet en alternativ udformning, fig. δ den i fig. 5 viste varmeenhed, set i snit efter linien 5 VI-VI, fig. 7 den i fig. 5 viste varmeenhed, set i snit efter linien VII-VII, 10 fig. 8 et snit svarende til snitferingen i fig. 7 i stort mà 1 -forho 1d, fig. 9 en variant af den i fig. 6 viste snitf0ring, 15 fig. 10 en detalje af en anden udformning og fig. 11 et snit efter linien XI-XI i fig. 10 i stort màlfor-ho 1 d.

20 I fig. 1 er der vist en glaskeramikplade 11, der danner koge-fladen af et ikke vist elektrisk komfur. Under glaskeramikpla-den 11 er der anbragt en varmeenhed 12, der fortrinsvis er trykket mod undersiden af glaskerami kpladen 11 ved hjælp af ikke viste fjederelementer. Varmeenheden 12 har en bæreskâl 13 25 af plade bestàende af en nedre pladedel 14 i form af en flad skâl med jævn bund 16 og en evre pladedel 15 i form af en ring med Z-formet tværsnit. Pladedelene er forbundet indbyrdes ved deres mod hinanden liggende ringformede flanger.

30 Bæreskâlen 13 er beklædt med isolerende materiale bestàende af to parallelt med bæreskâlens bund 16 liggende isolationslag eller -skiver 17, 18 samt en isolationsring 19. Disse isola tionslag kan være opbygget af flere materialer. Da varmeisola-tionsegenskaberne af hojtemperaturbestandige isolationsmateri-35 aler normalt aftager med stigende mekanisk styrke, kan der til isolationslagene 17, 18 anvendes et materiale med en forholds-vis ringe mekanisk styrke og gode varmeisolationsegenskaber, 4

DK 157284 B

eftersom isolationslagene i praksis ikke belastes særligt me-get. Det nedre lag 17 kan bestâ af et ikke eller kun svagt komprimeret beskyttelsesmateriale (eksempelvis tint fordelt kiselsyre) eller et materiale med en mindre varmebestandig-5 hed, eftersom dette sted er det "koldeste" af varmenheden.

Derimod skal den isolerende underst0tningsring 19 hâve en noget hejere mekanisk styrke. Den kan f.eks. bestâ af et trævlet isolationsmateriale, eksempelvis af aluminiumoxidfibre, som under tilsætning af et passende bindemiddel sammenpresses til 10 dannelse af en papagtig struktur. Et sàdant materiale markeds-fsres under betegnelsen "Fiberfrax". André mineralske fibre kan dog ogsâ komme pâ taie.

Pâ det .ovre iso 1 at ions 1 ag 18 og inde i isolationsr ingen 19 dog 15 indesluttet i en ringformet udskæring af isolationsringen, ligger der en isolerende bærer 20 i form af en cirkulær skive. Ved almindelige varmelegemer til et glaskeramikkomfur er ski-ven af storrelsesordenen 15 cm i diameter og 5 mm i tykkelse. Denne isolerende bærer 20 bestâr ligeledes af et presset trev-20 let isolationsmateriale med en meget hoj varmebestandighed og bærer pâ oversiden en efter en spiral forlobende og af trâd-spiraler bestâende varmemodstand 21, hvorved der tilvejebrin-ges et cirkulært varmeomrâde, hvor kun midterzonen 22 ikke er opvarmet.

25

Varmemodstandene 21 ligger over storstedelen af deres udstræk-ning pâ isolationsbærerens 20 overflade 23 eller en smule der-over. Fra den i det væsentlige plane overflade 23 er der nogle radiært udragende fremspring 24, 25. Fremspringene 24 forlober 30 fra yderranden til den uopvarmede midterzone 22, medens frem-springene 25 kun udstrækker sig ca. den halve vej. Afstandene imellem fremspringene ligger sâledes indenfor et bestemt om-râde. Fremspringene er fremstillet ved prægning af den isolerende bærer 20 under dennes fremstilling ved presning af den 35 med bindemiddel forsynede fibermasse. Derved indpresses varmemodstandene 21, sâledes at de gennemtrænger fremspringene 25 og fastholdes i disse. Som det fremgâr af fig. 2 og 3, er var- 5

DK 157284 B

memodstandene 21 i omrâdet af fremspringene 25 fortrinsvis indlejret med noget mere end halvdelen af deres omkreds, hvor-ved deres ovre bukning og nærmere bestemt næsten hele den ovre halvdel samt det indre af vindingen forbliver fri.

5

Derved opnâs en ualmindelig god fastholdelse af varmemodstan-dene 21, uden at varmeudstrâlingen hæmmes. I omràdet mellem fremspringene 25 kan udstrâ1ingen fra varmemodstandene 21 uhindret finde sted, og i omrâdet ved fremspringene 25 er kun 10 udstrâlingen fra den nedre vindingsbue hæmmet. Derved tilveje-bringes et meget virksomt varmeelement med de bedste udstrâ-lingsforhold i opadgâende retning.

Den isolerende bærer 20 kan ved et passende materialevalg el -15 1er ved en stærkere komprimer i ng af materialet fà en sterre mekanisk styrke end den evrige isolering. Den er derfor udfor-met som en skive, der dog altid har en papagtig struktur, og som er let at hândtere under fremsti11ing, montering og repe-ration. Varmemodstandene sidder sà godt fast pâ denne bærer, 20 at der ikke er risiko for, at de pâ en eller anden mâde fri-gores ved rystelser eller varmeudvidelser.

Prægningen til dannelse af fremspringene 24, 25 giver anled- ning til, at der pâ isolationsbærerens underside dannes for-25 dybninger 26. Oversiden af det ovre isolationslag 18 kan lige-ledes være forsynet med indskæringer 27, sàledes at disse eventuelt krydsende indskæringer danner et hulrum til forbed-ring af isoleringen. Den elektriske tilslutning til spiralen fores fortrinsvis gennem isolationsbæreren nede fra, sàledes 30 at tilslutningslederne f.eks. kan forlobe i en af fordybnin-gerne 26. De tilsvarende ti1 s 1utningsstifter eller tunger kan under sammenpresningen trykkes gennem det endnu blode materia-le af iso1ationsbæreren. Isolationsbæreren udsættes efter sammenpresni ngen for en torrings- eller brændingsproces.

Varmeenheden monteres ved at isolations 1agene 17, 18 hældes ind i den nedre pladedel 14 eller indlægges, hvis det drejer 35 6

DK 157284 B

s ig om f orud pressede skiver, hvorefter isolationsbæreren 20 indlægges. Ti1 siutningslederne 28 fores ud til siden via en udskæring 29 i omràdet ved skillelinien mellem pladedelene 14 og 15. Derefter pâsættes isolationsringen 19, og varmeenheden 5 færdiggores ved pâsætning og fastgorelse af den ovre pladedel 15. Isolationsringen 19 har ogsâ en opdadvendt ringformet de! 30, der ligger an mod undersiden af g 1askeramikp1aden 11.

I fig. 1 er der anvendt en temperaturbegrænser henholdsvis en 10 temperaturregulator 31 omfattende en stavformet temperaturfo-ler 31, der er fort diamentralt gennem strâlingsrummet 33 mellem varmemodstanden 21 og undersiden af glaskeramikpladen 11. Temperaturfoleren er fort gennem en âbning i pladedelen 15 og isolationsringen 19. Ved denne udformning mà temperaturfoleren 15 31 isoleres elektrisk som folge af, at der ogsâ kræves bero- ringssikkerhed i tilfælde af brud af glaskeramikpladen 11, hvilken isolering eksempelvis kan foretages ved overtrækning med et kvartsror. Af denne ârsag kan temperaturregulatoren 31 i udformningen i fig. 4, der i ovrigt er opbygget pâ samme 20 màde, vare sâledes anbragt, at den lige!edes gâr gennem skillelinien mellem de to pladedele 14 og 15 og ligger i indskæ-ringen i undersiden af iso1eringen 19 og pâ oversiden af i so-lationslaget 18. Ogsâ den isolerende bærer 20 har en diamen-tral indskæring 34 for temperaturfoleren 32, sâledes at denne 25 vil kunne affole opvarmningstemperaturen, eftersom den isolerende bærer pâ grund af den hojere mekaniske styrke og ringere termiske isolationsvirknirig meget hurtigt antager opvarmnings-temperaturen.

30 Ved denne udformning bliver strâlingsrummet 33 i stor udstræk-ning frigjort, og der kan indfores et jordforbundet gitter 35, sâledes at det hviler pâ en skulder af isoleringen 19', og kort under glaskeramikpladen 11 danner en beroringsbeskyttelse mod de under spænding stâende varmemodstande 21.

0a den samlede isolation 17, 18, 19 og den isolerende bærer 20 kun skal komprimeres sâ meget, som det er pâkrævet af hensyn 35 7

DK 157284 B

tiTden mekaniske styrke, kan iso1ationsdelenes overflade ved ber0ring udvise nogen slitage. Af denne ârsag kan man behandle iso1ationsdelenes overflade ved f.eks. at oge tilsætningen af bindemiddel eller sprojte dern med en varmebestandig lak. Det 5 er endvidere fordelagtigt at forsyne isolationsbærerens over-side med en sort lak for derved at forbedre varmeudstrâlingen i opadgâende retning.

Varmeenheden er normalt cirkulær. Iso1ationsbæreren kan derfor 10 med fordel ogsà være cirkulær. Til opnâelse af en bedre t i 1 -pasning til den normale fire-anbringe1 se af kogeplader kan det imidlertid være en fordel at anvende firkantede eller kvadra-tiske varmeenheder. I dette tilfælde kan isolationsringen til overvindelse af en ydre firkantet og indre rund form hâve en 15 rund isolationsbærer.

I tilfældet med en firkantet iso1ationsbærer henholdsvis iso-lationsring ved runde varmeringsomràder, kan der i overophe-dede hjorner være overvâgriings- eller affolingsanordninger til 20 overvâgning af temperaturen. Et styrtgodsagtigt isolationsma-teriale i omrâdet af iso1ations1agene 17, 18 til opnâelse af en stor varmeiso1ationsevne muliggores ved at anbringe varme-elementet pâ en mekanisk fast og forholdsvis tyk afslutnings-dannende isolationsbærer . Til andre netspændinger eller var-25 meeffekter mâ der kun fremstilles en anden isolationsbærer eller anvendes andre varmemodstande, medens de almindelige varmeenheder er uændrede og kan være seriefremsti1lede. Dette er ogsà muligt i forbindelse med lagring og reperation. Varmemod-standsspira 1 en kan udformes dobbelt svarende til, at begge en-30 derne ligger ved periferien, og de spira 1formede modstande danner to parallelle strenge, der forlober ind mod midten.

Varmemodstandene pâ isolationsbæreren udgcres normalt af spi-raler, der er lagt i cirkelrunde trâdviklinger. Det kan dog 35 ogsà være fordelagtigt at gore trâdviklingen oval, nærmere be-stemt med den mindste udstrækning i retning af glaskeramik-pladen. Derved kan strâ1ingsrummet ogsâ ved storre viklinger

DK 157284 B

8 fâ en betydelig storrelse, hvilket under visse omstændigheder er nodvendigt af hensyn til gennems1agsstyrken. Det er dog al-tid vanskeligt trods god isolation og fornaden gennems1ags-styrke at fremstille varmeenheden i en ringe tykkelse, samti-5 digt med at varmeenheden pâ undersiden har en lav temperatur af hensyn til éventuelle tilstadede brændbare dele.

I en yderligere ikke vist variant kan spiralen enkelte steder være anbragt noget dybere i iso1ationsbæreren, eksempelvis for 10 at give plads for en stavformet temperaturfaler. Ved denne fordybning kan den nadvendige isolatoinsafstand opnâs, uden at hele strâîingsfladen ligger dybere.

I det beskrevne udfare!seseksempel har hver varmeenhed en sær-15 lig bæreskâl, der er pâtrykt pâ g 1 askeramikp 1 aden . Ved et af flere enheder bestâende kogeapparat er det dog ogsâ muligt at najes med én bæreskâl, i hvilken der ligger en isolering, der afgrænser skâlforinenes indskæringer til optagelse af isola-t i onsbæreren.

20

Den i fig. 5-9 viste varmeenhed 111 har en isolationsbærer 112 med en firkantet form og fortrinsvis en kvadratisk flad skâl med en bund 113 og kanter 114, der er fremstillet af isola-tionsmateriale, eksempelvis et ved presning formet og ved 25 hjælp af bindemiddel fastgjort fiberagtigt isolationsmateriale.

Den mod skâlens indre 116 vendende side 115 af bunden 113 er s i k-sak-f ormet, sâledes som det især fremgâr af fig. 7 og 8.

30 Den bestâr af parallelt forlabende balgeformede fremspring og forsænkninger, hvoraf toppunktet 117 er forholdsvis skarpt.

Sik-sak-formen er forholdsvis flad.

I inderrummet 116 og pâ overf1aden 115 er der en varmemodstand 35 118 bestâende af en balgeformet frem- og ti1bagegâende mod- standstrâd, idet pâ hinanden falgende afsnit 119 af varmemod-standene forlaber frem og tilbage ved siden af hinanden. De er 9

DK 157284 B

forbundet indbyrdes via U-formede omrâder 120, der eksempe1vis ved "trækning" (g 1astrækning) af den opvarmede vikling er ud-formet i det væsentlige som en glat og uviklet trâd. Disse forbinde1sesomrâder 120 er indlejret i forhojninger 121 af 5 isolat ionsbæreren, dvs. fortrinsvis indpresset inden isola-tionsbæreren haerdes. Forhojningerne kan hâve form som en eller flere sik-sak-formede bslger, sàledes at det indlejrede omrâde trods vidtgâende fastg0relse er indskrænket til et minimum.

10 Det ses at udstrækningen af de sik-sak-formede forhojninger 121 og de derimellem liggende fordybninger 122 forlofoer pâ tværs af udstrækningen af varmemodstandsafsnittene 119. Det fremgâr af fig. 8, at varmemodstandene i omràdet af toppunk-terne 117 er indlejret med fortrinsvis kun én og i aile til-15 fælde kum fâ vindinger ved indpresning inden hærdningen. Der-ved er af hver vinding kun en ringe de! af den mod overfladen 115 vendende deT indlejret, medens den 0vrige del af vindingen 1 igger fri.

20 Fig. 9 viser en variant, hvor der pâ tværs af forhejningen 121' og fordybningen 122' yderligere er indlejret en vinding, sâledes at varmeviklingen er indlejret i en ved forhajninger-nes skæringspunkter dannet spids 123.

25 Ved denne foranstaltning er varmeviklingen trods vidtgâende fastgorelse til i so 1 at i onsbeereren, der danner en let monterbar enhed, kun indlejret i et lille omrâde, sâledes at faren for lokal overophedning med risiko for gennembrænding er elimine-ret. Dertil bidrager ogsâ den omstændighed, at spiralen under 30 udvidelse tilpassses til den sik-sak-formede overflade, og derved ligger pâ overfladen, uden at der ved stodpâvirkninger sker en udbojning til siden. Hele varmeviklingens overside er fri, og udstràling vil derfor frit kunne finde sted. Den mean-derformede udformning muliggor en ret god procentuel varmefla-35 debelægning, hvortil kommer, at varmeviklingerne kan ligge forholdsvis tæt, dels som folge af den sik-sak-formede udformning, og dels som folge af at udbojningerne til siden forhin- 10

DK 157284 B

dres, hvorved risikoen for kortslutning reduceres. Dertil kom-mer, at en eventuel kortslutning ikke fâr store folger, efter-som spændingsforskellen mellem to enkelte afsnit 119 er meget Tille.

5 I forbindelsesomràderne 120 afgives der kun lidt varmeenergi, eftersom der anvendes ikke-viklet tràd. Dette er særlig vig-tigt, da der ved U-bojningerne er fare for varmeophobni ng, hvorfor en fastgorelse ved indlejring vil være nodvendig.

10 Pâ begge sider af de ydre varmemodstandsafsnit 119 ligger der temperaturfolere 125 af temperaturkoblingsorganer 126; enten i form af en temperaturbegrænser eller en temperaturregulator.

Det kan her dreje sig om en stavformet temperatur fol er be-15 stâende af en udvide!sesbælg og en deri liggende stav, der kun udvider sig forholdsvis lidt, hvilken foler udstrækker sig over hele isolationsbærerens indre kant og forlober i varmemod-standens plan mellem randen 114 og langs det ydre afsnit 119.

Den gâr gennem en udskæring 127 i randen 114, sâledes at ho~ 20 vedet, der bærer en omskifter, stikker uden for det opvarmede omrâde. Varmemodstandens 118 tilslutninger er ogsâ fort gennem dette omrâde, hvilke tilslutninger umiddelbart kan tilsluttes til omskifterhovedets tilslutning, sâledes at dette samtidigt danner tilslutningsdelen for varmemodstanden. I en temperatur-25 foleranordning er begge tilslutninger foretaget pâ begge sider ved hjælp af tiIslutningsorganerne, sâledes at særlige til-s1utningsdele ikke er nodvendige. Temperaturomskifterorganerne er dermed forbundet i sérié med varmemodstande, sâledes at varmemodstanden 118 vil kunne udkobles ved en temperaturfolers 30 me 11emkomst.

I fig. 5 og 6 er der vist et temperaturomski fterorgan 126', der kan være udformet pâ samme màde som tidligere beskrevet.

Den respektive temperaturfoler 125' ligger noget under varme-35 modstandenes plan i en fordybning 128 af isolationsbæreren og gennembryder ribberne 121. Ogsâ her er temperaturfoleren an-bragt parallelt med afsnittene 119, og nærmere bestemt i umid- 11

DK 157284 B

delbar nærhed af to afstvit, sàledes at den har et gunstigt greb i varmemodstandenes temperatur. Temperaturanordningen pa-rallelt med varmemodstandene sorger for en effektiv regulering og begrænsning af temperaturen, og overtemperaturer i glaske-5 ramikpladen undgâs. Man undgâr derved, at der under tempera-turmodstandenes temperaturforleb og derved i glaskeramikmate-rialet opstàr temperaturer, der kan fore til beskadigelse af glaskeramikoverfladen. Opvarmningen kan ogsâ ske ved en hejere middelværdi, hvorved effektgennemgangen forbedres yderligere.

10

Varmeenheden 111'.i fig. 10 svarer med hensyn til isolatîons-bærerens udformning og med hensyn til udformningen og anbrin-gelsen af varmemodstandene til udformningen i fig. 5. Tempera-turomskifterorganet 126a er blot anbragt pâ en anden mâde. Den 15 tilhorende temperaturfizrl er 125a, der ligeledes er en stavfor-met foler, ligger som vist i fig. 11 i en dyb udskæring 130 i isolationsbærerens 112a bund 113a. Udskærîngen og dermed tem-peraturfoleren 125a forlober pâ tværs af de enkelte afsnit 119 af varmemodstandene 118. Eftersom foleren 125a ligger for-20 holdsvis tæt under varmemodstandene, er udskæringen 130 for- synet med en afdækning 131 i form af en kvartsskive. Det er ogsâ her muligt at forsyne foleren med en belægning af et hoj-temperaturbestandigt isolerende, men alligevel strâ1ingsgen-nemtrængeligt materiale.

25

De beskrevne udforelseseksempler vil kunne varieres pâ flere forskellige mâder. F.eks. kan der anvendes en sik-sak-formet form, hvor der i omrâdet mellem fordybningerne 122 er et fladt stykke. Ved modstandenes fastgærelse skal det frem for ait 30 sikres, at toppunkterne er forholdsvis spidse, hvorved det indlejrede omràde af varmeviklingen bliver forholdsvis lille.

I stedet for som beskrevet til opvarmning af en glaskeramikko-geplade, kan varmeenheden ogsâ indrettes til opvarmning af an-dre genstande, f.eks. i industriovne til opvarmning af metal-35 plader eller -vægge, eller til opvarmning af kar.

Forseg har vist, at der ogsâ opnâs en udmærket fastgorelse og gode udstrâlingsegenskaber, hvis varmespira1 en ikke kun er

Claims (3)

5 Patentkrav.

1. Fremgangsmâde til fremsti11ing af et elektrisk varmestrâ-1ingselement, ved hvilken fremgangsmâde en som tràdspiral ud- 10 formet varmemodstand (21, 118) nedsænkes i et fiberholdigt isolerende mater i ale indeholdende en isolerende bærer (20, 112), der derefter hærdes eller t0rres, kendetegnet ved, at trâdspiralen over en de! af sin h0jde indtrykkes i en forberedt plastisk deformerbar isolerende bærer (20, 112) med 15 en i det væsentlige pladeformet overflade og i en sàdan grad, at det isolerende materiale kun i mindre mængde tranger ind i me 11emrummene mellem vindingerne af trâdspiralen, og i vid ud-strækning kun omslutter trâdene og i vid udstrækning frilægger det frie indre af trâdspiralen fra isolationsmaterialet. 20

2. Fremgangsmâde if0lge krav 1, kendetegnet ved, at indtrykningen foretages under presningen af isolationsbæreren (20, 112).

3. Fremgangsmâde ifolge ethvert af de foregâende krav, k e n d e t e g n e t ved, at kun en lille de! af tràdspira-lens vinding indlejres, medens det evrige omrâde af spiralens periferi holdes fri. 30 35