DK157262B - Indretning ved varmemaaler til anbringelse paa en varmekilde - Google Patents

Description

DK 157262 B

Den foreliggende opfindelse angâr en indretning ved en varme-mâler til registrering og visning af en varmekildes varmeafgivelse base-ret pâ mâling af mindst en temperatur ved varmekildens overflade og som nærmere angivet i den indledende de! af patentkrav 1.

5 Màleren er særlig tiltænkt anvendelse til fastlæggelse af om- kostningsfordelinger mellem flere varmebrugere, der modtager og betaler en varmeydelse kollektivt.

Det anses i almindelighed for rimeligt og pnskeligt, at den enkelte bruger, som selv har mulighed for at bestemme over sit varmefor-10 brug og sâledes f.eks. kan spare pâ varmen i sîn bolig ved at acceptere en 1 avéré rumtemperatur, ogsà betaler en andel af de forbrugsafhængige kollektive udgifter, som svarer til hans faktiske forbrug, og hverken mere eller mindre.

Dette rejser behovet for registrering af varmeforbruget ved 15 den enkelte bruger. I nogle lande er der endog lovkrav om registrering af forbruget ved den enkelte bruger.

Varmeforbruget vil kollektivt ofte blive malt i fysiske enhe-der sâsom joule eller i andre enheder, der kræver forholdsvis komplice-ret màleudstyr, der f.eks. kan mâle den gennemstrommende mængde af var-20 memedium og eventuelt en eller flere temperaturer pâ varmemediet (ind-gangs- og udgangstemperaturer). Til fordeling af omkostningerne pâ de enkelte husstande behpver mâlingen dog ikke ske i fysiske enheder, men kan fuldt tilstrækkeligt udfpres i en eller anden form for fastlagte relative enheder, idet der jo alligevel periodisk skal ske en beregning 25 efter aktuelle varmepriser med videre.

Varmeforbruget i den enkelte husstand er desuden sædvanligvis sâ lille, at det ikke er pkonomisk forsvarligt at ofre varmemâlere, der kan mâle varmeforbruget i fysiske enheder.

En mâlertype, der takket være sin prisbillighed og en accep-30 tabel npjagtighed har vundet stor udbredelse, mâler blot et tidsintegra-le af et temperaturforl0b pâ et enkelt sted, idet der da monteres en mà-lerenhed pâ hver enkelt varmekilde, sâsom hver enkelt radiator. Den in-tegrerede værdi aflæses periodisk, f.eks. en gang om âret, hvorpâ mâle-ren nulstilles.

35 Idet en sâdan mâler kun registrerer temperatur og tid, mâ vis se forhold naturligt inddrages i beregningerne.

For det fprste forefindes radiatorer og andre varmeoptagende indretninger i mange forskellige stprrelser, ogsâ indenfor det samme 2

DK 157262 B

kollektive anlæg, og for hver varmemâler ma der derfor fastlægges en faktor, der svarer til den effekt, der afgives ved visse standardiserede temperaturforhold. For radiatorer angives f.eks. den effekt, der afgives ved indgangstemperatur 90°C og udgangstemperatur 70°C pâ varmemediet og 5 rumtemperatur 20°C, som normeffekt.

For det andet vil mâlestedets temperatur ikke være identisk med radiatorens middeltemperatur, men den kan ligge et sted imellem ra-diator-middeltemperaturen og rumtemperaturen, som afhænger af radiatorens konstruktion og af mâlerens placering og montering.

10 Det er derfor hensigtsmæssigt at indlægge en faktor, som tager hdjde for disse to forhold i mâleren, sâledes at disse forhold ved af-læsningen allerede er indregnet.

For det tredie og mâske mere overraskende viser erfaringen, at der hyppigt onskes ændringer i fordelingsndglerne. Sâdanne ændringer kan 15 f.eks. være begrundet i dnsket om at kompensere for erfaringsmæssigt konstaterede forskelle i de forskellige boligers termiske forhold. En bolig med mange ydervægge vil f.eks. ved en bestemt indendorstemperatur hâve stdrre varmeforbrug end en bolig, hvor flere vægge grænser op til andre opvarmede rum. Vindforhold og klimaforhold kan ogsâ vise sig at 20 pâvirke forskellige boliger forskelligt. I andre tilfælde dnskes fakto-rerne ændret af rent sociale grunde. Der viser sig derfor erfaringsmæssigt med tiden at opstâ dnsker om ændringer pâ de oprindeligt forventede skalaforhold.

En kendt mâleindretning af den type, som blot mâler tem- 25 peraturforhold pâ et enkelt sted, udnytter et foroven âbent gennemsig- tigt rdr, hvori der fyldes en langsomt fordampende væske. Fordampnings-hastigheden stiger med stigende temperaturer, og ved aflæsning af væske-sdjlens hdjde kan der derved opnâs et udtryk for varmeforbruget i den varmekilde, som væskesdjlen er anbragt i umiddelbar nærhed af. Denne mâ-30 1er har kunnet fremstilles billigt og fungerer pâlideligt, og nyder derfor stor udbredelse, uagtet den dog ogsâ har væsentlige ulemper. Hâler-væskens djeblikkelige afdampningshastighed er sâledes en funktion, som omtrent svarer til en eksponentialfunktion af mâlervæskens absolutte temperatur, mens den af en radiator djeblikkeligt afgivne effekt vil 35 fdlge en potensfunktion af differencen mellem radiatortemperatur og lo-kaletemperatur. Det er derfor ikke muligt at opnâ perfekt propor-tionalitet mellem en radiators varmeafgivelse og visningen af en derpâ anbragt mâler af den beskrevne art. Et forhold, som navnlig vækker irri- 3

DK 157262 B

tatiôn hos brugerne, er, at mâleren udviser tomgang, sâledes at der régi streres forbrug og dermed opkræves forbrugsafgift selv for en radia-tor, der si et ikke er i brug. Den beskrevne mâler har endvidere dârlig aflæsningsnpjagtighed, og nulstillingen af mâleren, der i princippet 5 sker ved pâfylding af et kemikalium med en passende fordamp- ningshastighed, er omstændelig, ligesom det et upnskeligt at pâfpre mil -jpet sâdanne kemikalier. Behovet for at kunne hâve mâlere med for- skellige faktorer, som nævnt ovenfor, tilgodeses i disse mâlere ved at anvende uskiftelige aflæseskalaer. En meget anvendt mâler findes sâledes 10 med 98 udskiftelige skalaer, der er kodet med tal fra 3-100 i trin pâ 1, og som anvendes sâledes, at ét trin svarer til et spring i radiator- effekt pâ 50 watt ved standardomstændighederne. Udskiftningen af skala-erne er imidlertid ikke let, og dette i forbindelse med det store antal skalaer, som mâ lagerfpres, gor, at ændring af mâlefaktorerne for sâdan-15 ne mâlere ikke rationelt kan udfores pâ mâlestedet.

Der kendes elektroniske varmemâlere af tilsvarende art, dvs. de er indrettet til anbringelse pâ en radiator og mâler i det væsentlige temperaturen pâ monteringsstedet. Disse mâlere kan vise deres résultat med stprre oplosning og npjagtighed, og der kan opnâs særdeles god sik-20 kerhed mod tomgang, f.eks. ved anvendelse af to varmefpleelementer, hvor det ene sidder mod radiatoren og det andet sidder længst væk fra ra-diatoren, sâledes at der kan régistreres en temperaturgradient hen over mâleren, hvorved det kan fastlægges entydigt, om radiatoren leverer var-me eller ej, uafhængigt af temperaturforholdene i evrigt. I de elektro-25 niske mâlere, som kendes, mâ mâlefaktorerne indlægges f.eks. i en mi-kroprocessor, hvilket er vanskeligt at foretage, henholdsvis at ændre pâ mâlestedet og vanskeligt at kontrollere. Der kendes elektroniske mâlere, hvor en faktor kan indlægges pâ stedet ved overklipning af elektriske forbindelser, hvilket er let at gpre pâ stedet, men er uheldigt, dersom 30 faktoren senere skal ændres, hvilket jo i sagens natur kan være umuligt eller kræve omstændigt arbejde og éventuelt udskiftning af komponenter, hvilket af pkonomiske grunde er uacceptabelt for sâdanne mâlere.

DE-OS 34 47 130 viser sâledes et eksempel pâ en varmemâler, hvor en parameter kan vælges og/eller indstilles ved enten afbrækning af 35 stykker af printet, hvor der er indrettet passende lederbaner eller ved indsætning af skruer i spalter i printet med det formâl at danne elek-trisk forbindelse mellem lederbaner pâ den ene og den anden side af en sâdan spalte. Denne lpsning kan dog ikke anses for teknisk særlig hen- 4

DK 157262 B

sigtsmæssig, idet afbrækningen af stykker af printpladen med det elek-troniske kredslpb næsten uundgâeligt medfprer fare for utilsigtede be-skadigelser af printet, ligesom indsætning af skruer, som det er vel-kendt, indebærer yderst nærliggende risiko for kraftpâvirkninger, der 5 kan beskadige printet. For 10s iskruning vil give utilfredsstillende kontakt, mens for hârd iskruning kan knuse omrâder af printet eller kan pdelægge den selvskærende skrues indgreb i spalterne i printpladen. Re-sultatet er, at den pnskede forbindelse ikke umiddelbart kan etableres med de værktpjer, som montdren normalt vil medbringe, sâledes at han mâ-10 ske vælger at kassere hele varmemâleren, idet réparation næppe vil kunne betale sig. André farer for beskadigelser kan der ligge i det tilfælde, at der vælges forkerte stprrelser af skruer, hvilket altid vil være en nærliggende risiko. Endelig kan det nævnes, at skruerne typisk vil være udfprt af andre métal1er end printbanerne pà printpladen, sâledes at der 15 opstâr nærliggende risiko for galvanisk tæring af enten printbanerne eller af skruerne med nærliggende fare for forringelse og til sidst 0de-læggelse af den elektriske forbindelse.

Ifplge opfindelsen tilvejebringes en indretning ved en varme-mâler af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig ved, at mâ-20 1eparameteren kan vælges eller ændres efter, at varmemâleren er opsat ved indsætning, henholdsvis udskiftning, af et udskifteligt cifferprint, som vælges blandt et sæt af cifferprint, som definerer forskellige cif-re, idet ethvert cifferprint har et antal kontaktpunkter i et mpnster, som er ens for aile cifferprint, hvilke kontaktpunkter kan bringes i 25 kontakt med tilsvarende kontaktpunkter, som er fast indbygget i varmemâleren, og idet forskellige cifre defineres ved forskellige elektriske forbindelser pâ cifferprintene.

Herved opnâs en meget bekvem mulighed for at ændre mâle-parameteren, idet de nyudviklede cifferprint kan udfpres meget enkelt og 30 med smâ dimensioner, sâledes at en operatpr let kan medbringe komplette sæt af cifferprint og derved pâ stedet indstille eller ændre pâ de ind-lagte parameterværdier. Ændring af parameterværdierne kan foretages meget let og uden fare for beskadigelser af komponenterne i varmemâleren. Endvidere opnâs en fuldstændig ndjagtig og stabil indstilling af para-35 meterværdien, idet den indstilles digitalt gennem de elektriske forbindelser, og idet der ikke er fare for, at forbindelserne forringes med tiden.

Ifplge en hensigtsmæssig udfprelsesform af opfindelsen etable- δ

DK 1S7262 B

res kontakten mellem kontaktpunkterne pâ cifferprintet og kontaktpunk-terne i varmemâleren ved anbringelse af en elastomer gummistrimmel med tværgâende kulstofbaner. Herved opnâs, at den dnskede kontakt etableres let og fungerer meget pâlideligt, uanset forstyrrende pâvirkninger sâsom 5 rystelser, fugt etc.

Ifdlge en hensigtsmæssig udfprelsesform har hvert cifferprint to kontaktpunkter til définition af to binære tilstande, kaldet hen-holdsvis H og L, og en række kontaktpunkter til aflæsning, idet ethvert aflæsningspunkt i et cifferprint er forbundet med i printet fast indlagio te forbindelser til enten H-punktet eller L-punktet, og idet forbindelse til H-punktet aflæses som logisk 1 og forbindelse til L-punktet aflæses som logisk 0. Herigennem opnâs en sikker aflæsning af de indkodede vær-dier, idet en mangelfuld kontakt kan detekteres ved aflæsningen og ikke medfdrer fare for at blive fortolket som et forkert ciffer.

15 Ifdlge en hensigtsmæssig udfdrelsesform er en varmemâler ind- rettet med to ens cifferprint, som aflæses i kombination. Der opnâs herved et særlig stort antal muligheder for parameterværdier udfra et be-grænset antal cifferprint, idet der f.eks. med 16 forskellige muligheder for cifferprint, hvilket kan opnâs ved 4 aflæsningspunkter, vil kunne 20 opnâs i ait 256 forskellige værdier.

I en praktisk udfdrelsesform anvendes kun cifrene fra 0 til 9, og der opnâs da med to cifferprint mulighed for at indlægge enhver para-meterværdi fra 0 til 99. Herved opnâs en praktisk lettelse, idet cifrene anvendes som decimaltal, og der opnâs kompatibilitet med de ovenfor 25 nævnte kendte varmemâlere (bortset fra at cifret 100 ikke findes).

I det fplgende forklares opfindelsen nærmere ved foretrukne udfprelsesformer og under henvisning til tegningen. Herpâ viser fig. 1 et længdesnit igennem en komplet varmemâler i henhold til opfindelsen, 30 fig. 2 et ciffeprint og udformninger svarende til forskellige parameterværdier, fig. 3 et snit igennem varmemâleren langs linien 3-3 pâ fig.

1, fig, 4 et planbillede af det elektroniske print i varmemâleren 35 med de faste kontaktpunkter, fig. 5 en elastomer gummileder til forbindelse mellem kontaktpunkterne, fig. 6 et stærkt forenklet forbindelsesdiagram for de væsent- 6

DK 157262 B

ligste i varmemâleren indgâende komponenter.

Pâ den radiator (ikke vist i figurerne), hvor varmemâleren skal opsættes, monteres der en varmeledende plade 35 (fig. 1) ved f.eks. skruer 36, ved svejsning eller pâ anden passende mâde, sâledes at pladen 5 er i god varmeledende kontakt med radiatoroverfladen. Pâ denne plade 35 kan der pâsættes en aftagelig varmemâler, der er indbygget i varmemâler-huset 30 og er fikseret pâ den varmeledende plade 35 ved hjælp af en plombe 32, sâledes at varmemâlerens indre komponenter er beskyttet af huset 30, og der ikke er nogen adgang til indgreb i disse komponenter, 10 uden at plomben 32 brydes. En autoriseret operatpr har herved let adgang til varmemâlerens indre, idet operatpren kan bryde plomben og normalt medbringer udstyr til at genetablere en plombe.

Varmemâleren omfatter et sædvanligt elektrisk batteri 34, en printplade 12 med forskellige elektroniske komponenter, generelt antydet 15 ved 15, en termof0ler 37, der holdes i varmeledende anlæg mod den varmeledende plade 35, eventuelt en yderligere termofoler 38 ved husets for-side, et display 16, som kan iagttages gennem et vindue 31 i huset 30, to kodningsbrikker eller cifferprint 1 ifdlge opfindelsen, der har e-lektrisk forbindelse til kontaktpunkter pâ printpladen 12 gennem en e-20 lastomer gummiforbindelse 21. De indre dele fastholdes af en skematisk antydet holder 17 og af passende holdefremspring 33 i huset.

Cifferprintet 1 ifplge opfindelsen ses pâ fig. 2, hvor der er afbildet et cifferprint og skematisk antydet printbaneforbindelser i cifferprint for cifrene 0, 1, 2, 5 og 15. Det omfatter en sædvanlig e-25 lektronisk printplade 2 med et antal kontaktpunkter 3, som er arrangeret i et fastlagt mpnster. I den pâ figuren viste udfprelsesform er der seks kontaktpunkter, som er anbragt pâ en ret linie. Det viste cifferprint har et hul 5, der tjener til at definere printets orientering. Printet er endvidere udfprt med et antal printbaner 4, der forbinder forskellige 30 kontaktpunkter, hvorved der kan defineres forskellige talværdier. Tal-værdierne defineres pâ den mâde, at to kontaktpunkter, i figurerne de to pverste, anvendes til définition af de binære tilstande, betegnet hen-holdsvis H og L. De 0vrige fire punkter opfattes som aflæsningspunkter, og ethvert aflæsningspunkt er forbundet til enten kontaktpunkt H eller 35 kontaktpunkt L. Et aflæsningspunkt forbundet med kontaktpunkt H aflæses som logisk 1, mens et aflæsningspunkt forbundet med kontaktpunkt L aflæses som logisk 0. Cifferprintet kan sâledes definere et firecifret bi-nært ta! gennem passende udf0relse af printbanerne. I fig. 2 er som 7

DK 157262 B

nævnt vist de forskellige printbaner, der svarer til cifrene 0, 1, 2, 5 og 15. Det er for en fagmand kl art, hvorledes ethvert ciffer fra 0 til 15 kan indkodes i den illustrerede fire-cifrede binære kode.

Hovedprintet 11, som ses i fig. 1, 3 og 4, er forsynet med en 5 mikroprocessor og med passende sædvanligt kendte elektroniske komponen-ter generelt antydet ved 15 (fig. 1), og med et taldisplay 16, der som nævnt kan aflæses udefra. Hovedprintet er endvidere forsynet med et an-tal kontaktpunkter 13 (fig. 4) i et mdnster, der er præcis magen til mpnstret pâ cifferprintet. Det i fig. 4 viste hovedprint har to sæt kon-10 taktpunkter med seks kontaktpunkter i hvert sæt, sâledes at hovedprintet kan udnytte to indbyrdes uafhængige cifferprint. Samtlige kontaktpunkter er arrangeret pâ en ret linie af en grund, der vil fremgà senere.

Fig. 3 viser et tværgâende snit gennem varmemâleren, hvor det ses, hvorledes cifferprintet er anbragt parallelt med det elektroniske 15 print, idet samtlige kontaktpunkter ligger ndjagtigt overfor hinanden.

I henhold til en særlig hensigtsmæssig udf0relsesform af op-findelsen opnàs kontakten mellem cifferprint og hovedprintet ved en strimmel 21 (fig. 5) af elastomert materiale, ogsâ kaldet en gummikon-nektor. Strimmelen bestâr af elektrisk isolerende gummi 23, hvori der 20 gennem passende indstpbning af kulstofmateriale er indrettet et stort antal tværgâende elektriske forbindelser 22, idet forbindelserne 22 er isoleret fra hinanden, sâledes at gummistrimmelen giver tværgâende for-bindelse, men ikke langsgâende elektrisk forbindelse. Tætheden af de e-lektriske forbindelser kan f.eks. være fire stk. indbyrdes isolerede 25 kulstofbaner pr. mm længde af strimmelen. Kulstofmaterialet har en vis elektrisk modstand f.eks. af stdrrelsesorden 2000 ohm pr. kulstofbane, sâledes at aflæsningselektronikken indrettes, sâ den opfatter forbindelserne korrekt ved sâdanne impedansværdier. Idet kontaktpunkterne for to cifferprint ligger pâ samme rette linie, kan en enkelt strimmel 21 etab-30 lere kontakterne for samtlige punkter.

I fig. 6 er meget skematisk antydet, hvorledes de for opfin-delsen væsentlige komponenter i varmemâleren samvirker.

Det elektroniske kredslpb, generelt antydet ved den stiplede ramme, om-fatter en mikrocomputer 40, der blandt andet har et antal indgange til 35 aflæsning af parameterværdierne fra cifferprintene. I fig. 6 er vist tilslutning af to cifferprint, som defînerer cifrene 5 og 2, og der er skematisk vist et batteri 34 til elektrisk forsyning, to termofilere 37 og 38 og et taldisplay 16. Temperaturen mâles ved dels den termofoler

DK 157262 B

s 37, der er i varmel edende kontakt med pladen 35, og dels termofdleren 38, anbragt forrest i huset. Hvis temperaturen ved 38 er stprre end el-ler ligesâ stor som temperaturen ved 37, ma det antages, at radiatoren uanset temperaturerne ikke giver varme til rummet, og der telles derfor 5 ikke. Herved opnâs effektiv sikring mod mâlertomgang, dvs. fejlagtig régi strering af forbrug, nâr radiatoren er lukket.

Hvis temperaturen ved 37 er tydeligt stprre end temperaturen ved 38 med en mâleteknisk betinget tolérance, f.eks. 4 Kelvin, ma det antages, at radiatoren leverer varme.

10 Der tilstræbes ved mâleren at opnâ et tal, der sà npjagtigt som muligt er proportionalt med tidsintegralet af den af en radiator af-givne effekt malt i fysiske enheder. Der mà derfor iagttages en række fysiske forhold, der er undersdgt gennem omfattende eksperimentelt forskningsarbejde og mâling pâ et stort antal praktisk forekommende ra-15 diatorer. Her skal blot nævnes det, som er mest væsentligt for forstâel-sen af opfindelsens anvendelse.

Den effekt Q, som radiatoren afgiver, kan med god ndjagtighed beskrives som en funktion af formen Q = Konstant x (radiatortemperatur - rumtemperatur)^, 20 hvor p er en eksponent, der i praksis kan sættes til en fast værdi i intervallet 1,1 til 1,5. Rumtemperaturen sættes til en typisk værdi sâsom i intervallet 19°C til 24°C.

Radiatorens middeltemperatur kaldet TR kendes imidlertid kun med en vis tilnærmelse, idet temperaturen af termofpleren 37 vil antage 25 en værdi, der ligger imellem temperaturen pâ radiatorens overflade TR og rumtemperaturen TL. Temperaturen af termofpleren 37 kan da beskrives ved formlen T = TR - c * (TR - TL), hvor c er en konstant, der eksperimentelt er fundet at afhænge 30 af form og monteringsmetode for den varmeledende plade 35, men endvidere ogsâ af radiatorens konstruktive udformning. Mâlinger pâ et meget stort antal praktisk forekommende radiatorer har vist c-værdier fra 0,06 -0,48, hvor den mest typiske værdi vil ligge omkring 0,10. c-værdier malt for et antal praktisk forekommende radiatorer kan findes i et tabelværk.

35 I beregningen ma naturligvis indgâ radiatorstdrrelsen, der mâ les konventionsmæssigt og ofte opgives af radiatorfabrikanten som effek-ten afgivet i watt ved vandtilgangstemperatur 90°C, vandafgangstempera-tur 70°C og rumtemperatur 20°C. De to nævnte forhold angives i hen- 9

DK 157262 B

ί hold til en for varmemâlere sædvanlig anvendt konvention ved et dimensions! 0$t tal S beregnet som S = 0,018 Q / (1-c) I praksis bruges værdier fra 2-100, hvor 100 svarer til en ra-5 diatoreffekt pâ 5000 watt ved c-værdi 0,10.

Den elektroniske mâler beregner derfor ved hjælp af sin mi-kroprocessor 40 det mâletal, som den viser pâ displayet 16 i henhold til fplgende formel:

r Q l Γ T"TL IP

10 r(T) = Konstant · — - L 1-c J 60 Jdt hvor r (T) er det viste mâletal, og 15 den nævnte konstant fastlægges konventionsmæssigt, sâledes at der ikke forekommer stdrre mâletal end displayet kan vise.

Det er eksperimente!t fastslâet, at mâling i henhold til denne formel kan opfylde de normkrav om ndjagtighed af en sâdan mâling, der er fastlagt i de tyske normer DIN 4713 og 4714.

20 I henhold til en hensigtsmæssig udfdrelsesform er der bagest i holderen 17 udfprt huiler 19 over for cifferprintene (fig. 1), og cif-ferprintene er mærket pâ bagsiden, sâledes at en operatdr, nâr huset 30 med varmemâleren er aftaget, uden yderligere demontering straks kan af-læse hvilke cifferprint, der ligger i varmemâleren. Herved kan kodevær-25 dien aflæses uden at bryde de elektriske forbindelser. Endvidere opnâs en praktisk lettelse ved tiândterîng og lagerfdring af cifferprintene etc.

Ifdlge den foretrukne udfprelsesform etableres kontakten mel-lem cifferprint og hovedprint med den nævnte elastomere gummistrimmel, 30 men det er klart, at andre fagmæssigt kendte Ipsninger vil kunne anven-des ligesâ godt. F.eks. kunne hovedprintet være indrettet med en række sædvanlige kontaktfjedre til berdring med kontaktpunkterne pâ cifferprintene.

Det er ogsâ klart, at cifferprintene kan udfdres med andre an-35 tal og mdnstre af kontaktpunkter.

Claims (8)

10 DK 157262 B

1. Indretning ved varmemâler til registrering og visning af en varmekildes varmeafgivelse baseret pâ mâling af mindst én temperatur ved 5 varmekildens overflade, og elektronisk intégration over tid af en funk-tion af den eller de mal te temperaturer, og med en nulstillingsmulighed, idet det mâletal, som vises, er afhængigt af en parameter, KENDETEGNET ved, AT den nævnte parameter kan vælges eller ændres ved indsætning af et udskifteligt cifferprint (1), som vælges blandt et sæt af ciffer-10 print, som definerer forskellige cifre, idet ethvert cifferprint har et antal kontaktpunkter (3) i et m0nster, som er ens for aile cifferprint, hvilke kontaktpunkter kan bringes i kontakt med tilsvarende andre kontaktpunkter (13), som er fast indbygget i varmemâleren, idet forskellige cifre defineres ved forskellige elektriske forbindelser i cifferprinte-15 ne.

2. Indretning ifplge krav 1, KENDETEGNET ved, AT kontakten mellem kontaktpunkterne pà cifferprintet og i varmemâleren tilvejebrin-ges ved en elastomer gummistrimmel (21) med tværgâende kulstofbaner 20 (22).

3. Indretning ifplge krav 1-2, KENDETEGNET ved, AT cif-ferprintene er mærket og fastholdt pâ en sâdan mâde, at cifret kan aflæ-ses visuelt, uden at cifferprintets elektriske forbindelser med hoved- 25 printet brydes.

4. Indretning if0lge krav 1-3, KENDETEGNET ved, AT hvert cifferprint har to kontaktpunkter til définition af to tilstande, kaldet henholdsvis H og L, og en række kontaktpunkter til aflæsning, idet et- 30 hvert aflæsningspunkt i cifferprintet er forbundet til enten H-punktet eller L-punktet, og idet forbindelse til H-punktet aflæses som logisk 1 og forbindelse til L-punktet som logisk 0.

5. Indretning ifdlge krav 1-4, KENDETEGNET ved, AT et ciffer-35 print har fire aflæsningspunkter og derved kan definere ethvert binært tal fra 0000 til 1111 svarende til de décimale cifre fra 0 til 15.

6. Indretning ifdlge krav 1-5, KENDETEGNET ved, AT den nævnte DK 1S7262B π parameter er en faktor, som udtrykker effekten af den radiator, der skal mâles.

7. Indretning ifpige krav 6, KENDETEGNET ved, AT den nævnte 5 parameter endvidere kan anvendes til kompensering for den af radiator- konstruktionen betingede sammenhæng mellem temperaturen ved varmemâle-rens mâlefpler og radiatorens middeltemperatur.

8. Indretning ifplge krav 1-7, KENDETEGNET ved, AT den er ind-10 rettet med et yderligere cifferprint svarende til det fprste, som aflæ- ses i kombination med det fprste cifferprint. 15 20