DK157145B - Fremgangsmaade til styring af lukkebevaegelsen af en hydraulisk aktiveret udstoedsventil i en marinedieselmotor samt udstoedsventil til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

DK 157145 B

Opfindelsen vedrorer en fremgangsmâde til styring af lukkebevægelsen af en hydraulisk aktiveret udstbds-ventil i en forbrændingsmotor, navnlig en totakts læng-deskyllet marinedieselmotor, hvor udstodsventilen omfat-5 ter et i en oliecylinder lejret aktuatorstempel, der ved tilf0rsel af hydraulikolie under tryk samvirker med et udstodsventillegeme med henblik pâ at tildele dette en âbnebevægelse, og hvor aktuatorstemplet i oliecylinderen afgrænser et arbejdskammer for hydraulikolie.

10 Opfindelsen vedrorer ogsâ en udstodsventil til brug ved udovelse af denne fremgangsmâde.

Som bekendt defineres den samlede virkningsgrad for en dieselmotor som produktet af motorens mekaniske og termiske virkningsgrader. Den mekaniske virkningsgrad 15 afhænger af motorens mekaniske forhold eller med andre ord af, hvor stor en del af motorens indicerede effekt der forbruges af selve motoren til drift af diverse hjælpeudstyr, sâsom pumper, generatorer og lignende, til ventilaktivering via kamaksler m.v., samt til overvin-20 delse af intern friktion i lejer og mellem stempler og cylinder m.v. Den termiske virkningsgrad er bl.a. et ud-tryk for, hvor ideelt den aktuelle forbrændingsproces forlober, og er i den forbindelse navnlig afhængig af de tryk- og temperaturforhold, hvorunder processen sker.

25 Forbedringer af den ene eller begge disse virk ningsgrader vil folgelig resultere i en bedre samlet virkningsgrad for motoren og dermed et lavere specifikt brændstofforbrug.

Som nævnt afhænger forbrændingsprocessen af de 30 aktuelle tryk- og temperaturforhold i motoren. Disse forhold er i en given motor nært knyttet til dennes kom-pressionsforhold samt til placeringen og varigheden af brændstofindsprojtningsperioden. Da en eventuel tryk- og temperaturstigning nodvendigvis mâ modsvares af tilsva-35 rende konstruktionsmæssige forholdsregler er det i prak-sis okonomiske hensyn til motorens fremstillingspris og

DK 157145 B

2 vægt, der - f.eks. udtrykt ved det maksimalt tilladelige forbrændingstryk - fastlægger balancepunktet for disse delvis modstridende hensyn.

Et givet maksimalt forbrændingstryk kan med for-5 del holdes konstant inden for visse motorbelastnings-grænser ved en afpasning af tidspunktet for brændstof-indsprojtning. Da motoren har fast kompressionsforhold og bl.a., hvad angâr trykspringet fra kompressionstryk-ket til forbrændingstrykket, er konstrueret med henblik 10 pâ at kore optimalt i omrâdet nær 100% last, vil der un-der dellast og lavlast optræde ganske store trykspring. Sâdanne trykspring er uonsket, da der i takt med stigen-de trykspring ogsâ er en stigende risiko for unormalt h0jt cylinderslid, stempelringskollaps, gennemblæsning 15 (blow-by) og brækkede stempelringe.

I moderne længdeskyllede totakts dieselmotorer lukker udstodsventilen senere end skylleportene. Det er derfor principielt muligt at variere motorens kompressionsforhold under drift ved at styre udstodsventilens 20 lukning.

Fremgangsmâden ifolge opfindelsen er i overens-stemmelse hermed ejendommelig ved, at volumenstrommen af. olie ud af arbejdskammeret i udstodsventilen bringes til at variere i afhængighed af motorens belastningstilstand 25 ved hjælp af ét eller flere mekanisk betingede faste drovletrin mellem aktuatorstemplet og cylinderen og/eller ved hjælp af et indstilleligt drovleorgan.

Ved pà denne màde at styre udstodsventilens luk-kebevægelse - og dermed udstodsventilens totale âbne 30 période - er det sàledes gjort muligt at variere det ef-fektive kompressionsforhold trinlost under motorens drift. Dette er særdeles gunstigt, da det dels àbner mu-lighed for i aile belastningstilfælde at holde trykspringet pâ det optimale, hvad angâr virkningsgrad og 35 cylindertilstanden, dels gor det muligt at oge kompres-sionsforholdet under lavlast og dellast med deraf fol-

DK 157145 B

3 gende bedrede driftsforhold i disse belastningssituatio-ner.

I praksis opnâs de nævnte fordele ved at kombine-re den omtalte hydrauliske styring med en hensigtsmæssig 5 afpasnïng af "længden" af kamakselprofilen pâ oliepum-pens kamaksel. Da det ikke er hensigtsmæssigt at lukke udstodsventilen hurtigere end svarende til konturen af kamakselprofilens nedlobsside, udformes kammen som en traditionel kam, der blot er sa "kort", at dens kontur 10 svarer til det maksimalt onskede kompressionsforhold for den aktuelle motor. Ved at styre udstodsventilens lukke-bevægelse, som ovenfor anfort, sâ denne ikke længere folger kamakselprofilen, udskydes ventilens lukning med deraf folgende nedsat kompressionsforhold.

15 Dette udnyttes i motorens ovre belastningsomrâde til at holde kompressionstrykket konstant, og - i kraft af det i dette belastningsomrâde ligeledes konstante forbrændingstryk - derfor ogsâ det tidligere nævnte trykspring.

20 Da motorens kompressionsforhold ved 100% last (MCR) ait andet lige skal være uændret i forhold til en konventionel motor med fast kompressionsforhold, reduce-res motorens kompressionsvolumen, dvs. volumenet over stemplet i TDC. Dette medforer, at motorens ekspansions-25 forhold oges ved aile belastninger med deraf folgende forbrugsforbedringer, da udstodsventilens âbningstids-punkt ikke ændres.

En forste udforelsesform for en udstodsventil til brug ved udovelse af fremgangsmâden ifolge opfindelsen 30 adskiller sig fra kendte ventiler ved, at den del af cy-linderen, der afgrænser arbejdskammeret, har to aksialt adskilte drovlekanter, at den side af aktuatorstemplet, der afgrænser arbejdskammeret har form af en aksialt forlobende tap med varierende diameter i længderetnin-35 gen, fortrinsvis med tre aksialt adskilte drovleafsnit, der er indrettet til at samvirke med drovlekanterne i

DK 157145 B

4 cylinderen, at cylinderens dr0vlekanter og aktuator-stemplets drovleafsnit er sâledes afpasset efter hinan-den, at det fjernest fra aktuatorstemplet liggende, pri-mære dr0vleafsnit samvirker med den primære dr0vlekant i 5 cylinderen, nâr aktuatorstemplet indtager en position svarende til fuldt âben udstodsventil, og det nærmest aktuatorstemplet liggende sekundære drovleafsnit samvirker med den sekundære drovlekant i cylinderen, nâr aktuatorstemplet indtager en position svarende til lukket 10 udstodsventil, at den bort fra aktuatorstemplet vendende del af arbejdskammeret, der afgrænses ved samvirke mel-lem det primære drovleafsnit og den primære drovlekant er forbundet direkte til afgangen for olie, og at den del af arbejdskammeret, der er beliggende mellem den 15 primære og den sekundære drovlekant i cylinderen er forbundet til afgangen for olie via en kanal med en ind-stillelig drovleventil.

I en anden udforelsesform er udstodsventilen ejendommelig ved, at aktuatorstemplet i den side, der 20 afgrænser arbejdskammeret har en aksial boring, der ud-gor en del af arbej dskammeret, at cylinderen har en efter boringen afpasset cylindrisk tap, der er indrettet til at gâ i tæt indgreb med boringen under en forudbe-stemt del af aktuatorstemplets bevægelse, at der i tap-25 pen er en drovlekanal indeholdende en indstillelig drovleventil, at drovlekanalen pâ den ene side af drovleven-tilen udmunder i tappens mod aktuatorstemplet vendende endeflade, at drovlekanalen pâ den anden side af drovleventilen udmunder i tappens cylinderflade i en 30 forudbestemt aksial afstand fra tappens endeflade, og at denne aksiale afstand er sâledes afpasset efter aktuatorstemplets vandring, at drovlekanalens udmunding i tappens cylinderflade spærres af stemplet, nâr dette indtager en position svarende til lukket udstodsventil.

35 I det folgende forklares opfindelsen nærmere un der henvisning til tegningen, hvor 5

DK 1 57 145 B

fig. 1 viser et delvis skematisk tværsnit gennem en hydraulisk aktiveret udstodsventil if0lge opfindelsen med tilherende aktiveringssystem, fig. 2 i storre skala et snit gennem den 0verste 5 del af udstodsventilen i fig. l, fig. 3 en skematisk fremstilling af den i fig. 2 viste udstodsventils âbningskarakteristik, fig. 4 et snit som i fig. 2, men gennem en anden udf0relsesform for udstodsventilen ifolge opfindelsen, 10 og fig. 5 en fremstilling som i fig. 3, men gældende for den i fig. 4 viste udferelsesform for udstodsventi-len.

Den i fig. l viste hydrauliske udstodsventil l 15 omfatter et ventilhus 2 med et bundstykke 3 og en oliecylinder 4. Udstodsventilen er indrettet til med bundstykket 3 at monteres i cylinderdaekslet overst i en cylinder i en længdeskyllet totakts marinedieselmo-tor. Centrait i udst0dsventilen er pâ konventionel mâde 20 lejret et aksialt forskydeligt ventillegeme 5 i form af en tallerkenventil. Ventillegemet pâvirkes ved hjælp af en i oliecylinderen 4 arrangeret luftfjeder 6 opefter, sâledes at to samhorende, ringformede tætnings-flader pâ henholdsvis ventiltallerkenen og bundstykket 25 3 i ventliens lukkede tilstand er i indbyrdes anlæg og derved afspærrer cylindrens indre fra en udstodskanal 7.

Den ovre ende af ventillegemet 5 samvirker med et i en boring 8 i oliecylinderen 4 lejret aktuator-30 stempel 10, hvis bort fra ventillegemet 5 vendende side via en rorledning 11 star i forbindelse med et hydraulisk aktiveringssystem 12 i form af en konventionel kamakseldrevet pumpe.

Som det tydeligere fremgâr af fig. 2, er aktua-35 torstemplet 10 udfort med en i retning bort fra ventillegemet 5 vendende aksial tap 15. Denne tap har

DK 157145 B

6 tre aksialt adskilte partier, henholdsvis et primært drovleafsnit 16, et mellemafsnit 17 og et sekundært drovleafsnit 18. Aktuatorstemplet 10, der er delvis huit, omslutter den overste ende af ventillegemet 5 og 5 passer med snæver pasning i boringen 8 i oliecylinde-ren 4.

0verst i oliecylinderen 4 er monteret en ind-sats 20, der strækker sig et stykke ned i boringen 8. Indsatsen danner et indre hulrum 21, der via to borin- ' 10 ger 22 og 23 i henholdsvis indsatsen 20 og oliecylinderen 4 stâr i forbindelse med det i fig. 1 viste hydrauliske aktiveringssystem 12. I den mod aktuatorstemplet 10 vendende ende har indsatsen 20 to radiait indadrettede, fremstâende drovlekanter, henholds-15 vis en primær drovlekant 25 og en sekundær drovlekant 26. Et af disse kanter afgrænset relativt lille rum 27 er gennem en kanal 28, hvori der er indskudt en ind-stillelig drovleventil 29, forbundet til hulrummet 21.

En kanal 31, hvori der er indskudt en i retning mod hul-20 rummet 21 spærrende kontraventil 32, udmunder i indsatsen 20's mod ventillegemet 5 vendende endeflade og forbinder sâledes hulrummet 21 med et rum 35 mel-lem aktuatorstemplet 10 og indsatsen 20.

Virkemâden af den i fig. 2 viste udstodsventil 25 vil i det folgende blive forklaret nærmere under henvis-ning til fig. 3.

Nâr kamakselpumpen 12 styret af udstodsknast-akslens knastprofil begynder at levere olie under tryk gennem rorledningen il til tilgangen 23 i oliecylinde-30 ren 4, stiger olietrykket i rummet 21. Dette bevir-ker, at aktuatorstemplet 10 pâvirkes i aksial retning mod ventillegemet 5 som folge af oliens direkte tryku-dovelse mod aktuatorstemplets aksialt bort fra ventillegemet 5 vendende flader. Olien vil direkte pâvirke tap-35 pen 15's ovre endeflade 36 og det smalle, ringforme-de parti 37, der danner overgangen mellem det sekundære

DK 157145 B

7 dr0vleafsnit 18 og mellemafsnittet 17 pâ tappen 15.

Som f0lge af den snævre frigang mellem det sekundære dr0vleafsnit 18 og den sekundære drovlekant 26 i ventilens viste, lukkede tilstand, vil olien kun i min-5 dre grad ad denne vej kunne pâvirke aktuatorstemplets ringformede skulderparti 38. I stedet vil den~ Jkraftige trykstigning bevirke, at kontraventilen 32 âbner, hvorved olien via kanalen 31 bringes i kontakt med dette skulderparti pâ aktuatorstemplet. Efter en kort 10 nedadgâende forskydning af aktuatorstemplet 10 - sva- rende til en vis âbning af udstodsventilen 5 - vil det sekundære drovleafsnit 18 og den sekundære drovlekant 26 gâ fri af hinanden, hvorefter olien overvejende vil stromme langs mellempartiet 17, forbi drovlekanterne 15 25 og 26 og videre til skulderpartiet 38. Der vil dog stadig være en vis drovleeffekt, hvorfor der eventuelt stadig strommer en vis mængde olie gennem kontraventilen 32 og kanalen 31. Dette vil navnlig gælde ved slutnin-gen af forskydningen, hvor det primære drovleafsnit 16 20 gâr i indgreb med den primære drovlekant 25.

Ventillegemet vil under dette forlob f.eks. folge den i fig. 3 viste loftekurve 40, der i ait væsentligt svarer til udstodsknastens profil. Nèr ventilen er fuldt âben til tidspunktet t2, er ventilen âbnet stykket 25 h2 svarende til, at det primære drovleafsnit 16 pâ aktuatorstemplet 10's tap 15 stâr ud for den primære drovlekant 25 i indsatsen 20.

Nâr ventilen til tidspunktet t3 begynder at lukke sig, vil den i afhængighed af indstillingen af 30 drovleventilen 29 folge enten den fuldt optrukne kurve 40 svarende til knastprofilens nedlobsside eller en an-den faldende kurve, f.eks. en stort set parallelt hermed forlobende kurve, som 40a eller 40b.

Hvis ventilen 29 er fuldt âben - svarende til 35 minimal drovling - vil den olie, der som folge af luft-fjederens pâvirkning opefter af ventillegemet 5, près-

DK 157145 B

8 ses ud af rummet 35, frit kunne stromme gennem kanalen 28, forbi ventilen 29 og ud af til-/afgangen 23 i oliecylinderen 4. Der vil ikke optræde nogen dr0vling af betydning, og ventillegemet 5 vil som nævnt lukke 5 sig svarende til kurven 40. Da der er taie om, at ka-makslen 12's rulle folger nedlobssiden af knastprofi-len, vil der i dette tilfælde opnàs maksimal energigen-indvinding. Umiddelbart for ventilen er helt lukket, gàr det sekundære drovleafsnit 18 i indgreb med den sekun-10 dære drovlekant 26. Dette bevirker en vis anslagsdæmp-ning, idet den resterende olie, der befinder sig i rummet 35, nu kun kan nè afgangen 23 efter passage af den snævre spalte mellem de nævnte drovlebànd. Herved sænkes ventilens anslagshastighed. Det ses, at denne ef-15 fekt ingen forbindelse har med drovleventilen 29 og derfor altid vil indtræde, uafhængig af dennes indstil-ling. Dette er i fig. 3 illustreret ved de korte kurve-afsnit 41a, 41b og 41c.

Lukkes drovleventilen 29 helt - svarende til 20 maksimal drovling - vil den olie, der befinder sig i rummene 35 og 28, kun kunne nâ afgangen 23 gennem spalten mellem det primære drovleafsnit 16 og den pri-mære drovlekant 25. Denne drovling vil bevirke, at ventilen ikke vil kunne lukke efter knastprofilens nedlobs-25 side, men vil "slippe" denne og alene lukkes i takt med oliens returlob gennem denne spalte. Den herved opnâede forsinkelse af ventilens egentlige lukkebevægelse svarer i fig. 3 til tidsrummet t5 -t4. Nâr de primære drovle-bând gâr fri af hinanden, lukker ventilen langs kurven 30 40b i fig. 3. Lukkehastigheden bestemmes som for af klaringen mellem tappen 15's mellemafsnit 17 og de to drovlekanter 25 og 26. Til slut vil der som for ske en anslagsdæmpning.

Afhængig af drovleventilen 29's indstilling vil 35 der sâledes kunne opnâs en storre eller mindre forsinkelse af udstodsventilens lukning, og som indledningsvis

DK 157145 B

9 forklaret hermed en styring af motorens effektive kompressionsforhold.

Drovleventilen indstilles i afhængighed af den aktuelle motorbelastning, hvilket kan ske pâ en hvilken 5 som helst passende mâde, f.eks. ved at forbinde de en-kelte dr0vleventilers indstillingsarme til en fælles stangforbindelse og elektrisk eller pneumatisk forskyde denne i afhængighed af trykket i ladeluftreceiveren, som detekteres med en konventionel trykfoler.

10 Fig. 4 viser en anden udf0relsesform for udstods- ventilen ifolge opfindelsen. Aktuatorstemplet 50 er her udformet med en central hulhed 51, der ved sin bort fra ventillegemet 5 vendende munding har en radiait indadrettet ringkrave 52. Indsatsen 55 har en i ret-15 ning mod aktuatorstemplet 50 fremstâende central tap 56 med en central boring 57, hvori der er arrangeret en indstillelig drovleventil 58. Boringen 57 er ned-stroms for drovleventilens ventilsæde 59 ved hjælp af tværkanaler 60 forbundet til det omkring tappen belig-20 gende rum 62, som har umiddelbar forbindelse med olietil-/-afgangen 63 i oliecylinderen 4.

Nâr der i dette tilfælde ledes olie under tryk til tilgangen 63, vil aktuatorstemplet 50 - og dermed ventillegemet 5 - som for forskydes nedefter fra den i 25 fig. 4 viste stilling, der svarer til lukket ventil, som folge af oliens pâvirkning pâ aktuatorstemplet. Da olien her virker direkte pâ langt storstedelen af aktuator-stemplets effektive areal, er der ikke som for her behov for en kontraventilstyret oliekanal, der under ventilens 30 indledende âbningsbevægelse leder olie til den del af aktuatorstemplets areal, der ikke umiddelbart pâvirkes af det stigende olietryk. Afhængig af de aktuelle tryk-forhold kan det dog, f.eks. for at undgâ kavitation i hulheden 51, være hensigtsmæssigt at indfore en sâdan 35 kanal, der i sâ tilfælde udmunder i tappen 56's nedad-rettede ende og forbinder denne med rummet 62.

DK 157145 B

10

Ventilens âbning vil som f0r i ait væsentligt f0lge knastprofilens opl0bsside. Dette er i fig. 5 sym-boliseret ved kurven 70. Efter en vis âbning vil aktua-torstemplet 50's hulhed 51 gà fri af tappen 56.

5 Nâr olietrykket falder og ventilen begynder at lukke sig, vil aktuatorstemplet 50 bevæge sig op mod tappen 56 med en hastighed, der til at begynde med svarer til, at oliepumpens rulle f0lger knastprofilens nedl0bsside. Pâ et tidspunkt vil tappen 56 gâ i ind-10 greb med hulheden 51, hvorefter ventilens videre lukke-bevægelse afhænger af drovleventilen 58's indstilling, fordi den i hulheden 51 indeholdte olie kun kan forla-de denne hulhed gennem kanalen 57 med drevieventilen 58 eller gennem den snævre spalte mellem ringkraven 52 15 og tappen 56's yderside. Er drovleventilen 58 helt lukket, skal hele den aktuelle oliemængde passere den nævnte spalte, hvorved der opnâs maksimal forsinkelse af udstodsventilens lukning. Dette forlob er i fig. 5 vist ved kurvestykket 70c. Er drovleventilen delvis âben, 20 vil ventilen lukke efter kurven 70b, medens ventilen ved helt âben drovleventil ogsâ her vil folge den fuldt optrukne kurve 70. Som det fremgâr af fig. 5, opnâs der uafhængig af drovleventilens indstilling dog ogsâ her en vis anslagsdæmpning umiddelbart for, ventilen er helt 25 lukket. Denne dæmpning indtræder, nâr aktuatorstemplet 50 har bevæget sig sâ langt op ad tappen 56, at ringkraven 52 dækker tværkanalerne 60's udmundinger i rummet 62, fordi den olie, der pâ dette tidspunkt be-finder sig i hulheden 51, sâ skal forlade hulheden gen-30 nem spalten mellem ringkraven 52 og tappen 56·s yderside.

/ Det indses, at det ved variation af tappen 56's længde er muligt at bestemme, hvor tidligt under ventilens lukning drovlingen skal indledes.

35

Claims (5)

11 DK 15 714 5 B

1. Fremgangsmâde til styring af lukkebevægelsen af en hydraulisk aktiveret udstodsventil (1) i en for-brændingsmotor, navnlig en totakts længdeskyllet marinedieselmotor, hvor udstedsventilen omfatter et i en 5 oliecylinder (4) lejret aktuatorstempel (10), der ved tilfersel af hydraulikolie under tryk samvirker med et udstedsventillegeme (5) med henblik pâ at tildele dette en âbnebevægelse, og hvor aktuatorstemplet (10) i olie-cylinderen (4) afgrænser et arbejdskammer for hydraulik-10 olie, kendetegnet ved, at volumenstrommen af olie ud af arbejdskammeret bringes til at variere i afhængighed af motorens belastningstilstand ved hjælp af ét eller flere mekanisk betingede faste drovletrin mel-lem aktuatorstemplet (10) og cylinderen (4) og/eller ved 15 hjælp af et indstilleligt drevleorgan.

2. üdstodsventil til brug ved udovelse af frem-gangsmâden ifolge krav 1 og af den art, der omfatter et i en oliecylinder (4) lejret aktuatorstempel (10), der ved tilforsel af hydraulikolie under tryk samvirker med 20 et udstodsventillegeme (5) med henblik pâ at tildele dette en âbnebevægelse, og hvor aktuatorstemplet (10) i cylinderen (4) afgrænser et arbejdskammer (21, 27, 35) for hydraulikolie, kendetegnet ved, at den del af cylinderen (4), der afgrænser arbejdskammeret, 25 har to aksialt adskilte drovlekanter (25, 26), at den side af aktuatorstemplet (10), der afgrænser arbejdskammeret, har form af en aksialt forlobende tap (15) med varierende diameter i længderetningen, for-trinsvis med tre aksialt adskilte drovleafsnit (16, 17, 30 18), der er indrettet til at samvirke med dr0vlekanterne (25, 26) i cylinderen (4), at cylinderens (4) drovlekanter (25, 26) og ak-tuatorstemplets (10) drovleafsnit (16, 17, 18) er sâle-des afpasset efter hinanden, at det fjernest fra aktua-35 torstemplet (10) liggende, primære drevleafsnit (16) DK 157145 B 12 samvirker med den primære drovlekant (25) i cylinderen (4), nâr aktuatorstemplet (10) indtager en position sva-rende til fuldt âben udstodsventil, og det nærmest aktuatorstemplet (10) liggende sekundære drovleafsnit (18) 5 samvirker med den sekundære dr0vlekant (26) i cylinderen (4), nâr aktuatorstemplet (10) indtager en position svarende til lukket udstodsventil, at den bort fra aktuatorstemplet (10) vendende del af arbejdskammeret (21) der afgrænses ved samvirke 10 mellem det primære drovleafsnit (16) og den primære drovlekant (25) er forbundet direkte til afgangen (23) for olie, og at den del af arbejdskammeret (27), der er belig-gende mellem den primære (25) og den sekundære (26) 15 drovlekant i cylinderen ( 4 ) er forbundet til afgangen (23) for olie via en kanal (28) med en indstillelig drovleventil (29).

3. udstodsventil til brug ved udovelse af frem-gangsmâden ifolge krav 1 og af den art, der omfatter et 20 i en oliecylinder (4) lejret aktuatorstempel (50), der ved tilforsel af hydraulikolie under tryk samvirker med et udstodsventillegeme med (5) henblik pâ at tildele dette en âbnebevægelse, og hvor aktuatorstemplet (50) i cylinderen (4) afgrænser et arbejdskammer (51, 62) for 25 hydraulikolie, kendetegnet ved, at aktuatorstemplet (50) i den side, der afgrænser arbejdskammeret har, en aksial boring (51)> der udg0r en del af arbej dskammeret, at cylinderen (4) har en efter boringen (51) af-30 passet cylindrisk t_ap (56), der er indrettet til at gâ i tæt indgreb med boringen (51) under en forudbestemt del af aktuatorstemplets (50) bevægelse, at der i tappen (56) er en drovlekanal (57) inde-holdende en indstillelig drovleventil (58), 35 at drovlekanalen (57) pà den ene side af drovle- ventilen (58) udmunder i tappens mod aktuatorstemplet vendende endeflade, DK 157145 B 13 at dr0vlekanalen (57) pâ den anden side af drovleventilen (58) udmunder (60) i tappens cylinderfla-de i en forudbestemt aksial afstand fra tappens endefla-de, og 5 at denne aksiale afstand er sâledes afpasset ef- ter aktuatorstemplets (50) vandring, at dr0vlekanalens (57) udmunding (60) i tappens (56) cylinderflade spærres af stemplet (50), nâr dette indtager en position svaren-de til lukket udstodsventil.

4. udstodsventil ifolge krav 3, kendeteg- n e t ved, at den aksiale afstand mellem drovlekanalens (57) udmunding (60) i tappens cylinderflade og tappens endeflade er sâledes afpasset efter aktuatorstemplets (50) vandring, at udmundingen ikke pâ noget tidspunkt 15 under aktuatorstemplets (50) vandring spærres af dette.

5. Udstodsventil ifolge krav 3 eller 4, k e n -detegnet ved, at stemplet (50) kun er indrettet til at gâ i tæt indgreb med tappen (56) med et nær bo-ringens (51) munding beliggende ringformet parti (52) 20 med mindre diameter end selve boringen (51).