DK155267B - Spaendingsregulator til frembringelse af en styret udgangsjaevnspaending - Google Patents

Description

i

O

DK 155267 B

Opfindelsen angår en kreds til levering af en styret jævnspænding fra en ikke-styret jævnspændingskilde som driftsspænding for et afbøjningskredsløb, hvilken kreds er af den i krav l's indledning angivne art.

5 Arbejdsforsyningsspændingen for det vandrette afbøjningskredsløb i en fjernsynsmodtager skal i almindelighed reguleres for at levere konstant energi til den vandrette afbøjningsvikling fra den ene afbøjningscyclus til den anden. Ændringer i forsyningsspændingen ændrer 10 størrelsen af afsøgningsstrømmen i afbøjningsviklingen og bevirker uønskede billedbreddevariationer. Det er endvidere almindeligt at uddrage ultorspændingen til billed-røret fra det vandrette afbøjningskredsløb ved at ensrette tilbageløbsimpulserne, der frembringes i den vand-15 rette udgangstransformator, i tilbageløbsperioden af hver afbøjningsperiode. En ændring af forsyningsspændingen vil ændre tilbageløbsimpulsens energi og følgelig ultorspændingen, hvilket resulterer i ændring af billedluminansen og yderligere ændring af billedbredden. Endvidere kan 20 arbejdsspændinger til andre dele af modtageren, såsom video- eller audiotrin også udtages fra det vandrette afbøjningskredsløb, og det er Ønskeligt, at disse spændinger også reguleres. Det er naturligvis kendt at anvende særskilte spændingsregulatorer til afbøjnings- og 25 andre kredsløb, men en sådan udvej er bekostelig og forøger modtagerens kompleksitet. Endvidere er det i økonomisk interesse ønskeligt at ensrette netvekselspændingen direkte uden at anvende effekttransformatorer til at transformere netspændingen op til levering af en ar-30 bejdsspænding med tilstrækkeligt højt niveau til afbøjningskredsløbet .

Fra tidsskriftet "Funk-Technik" 1967, side 891--892 kendes reguleringskredsløb, hvori der i tilfælde af en elektronisk reguleret netdel i stedet for de sæd-35 vanlige parallelkoblede transistorer anvendes thyristo-rer, der arbejder i fasesnitdrift.

2

O

DK 155267 B

Endvidere kendes fra tidsskriftet "Funk-Technik" 1970, hæfte 11, side 1074 en reguleret netdel for et fjernsynsapparat, idet fig. 4 i dette litteratursted viser et ensretterkredsløb til frembringelse af en re-5 guleret jævnspænding, hvor den af det forudkoblede sædvanlige ensretterkredsløb frembragte jævnspænding forøges ved hjælp af en i en selvinduktion induceret spænding.

Herved forbindes en parallelkoblet selvinduktion Ί0 med jernkerne periodisk med stel gennem en thyristor og opbygger i disse tidsrum sit magnetfelt. En efterkoblet lagerkondensator er i disse tidsrum ved hjælp af i spærreretningen forspændte dioder isoleret fra den gennem den ledende thyristor dannede kortslutning. Når thyri-15 storen, efter at spolefeltet er blevet tilstrækkeligt kraftigt, modtager en afbrydeimpuls fra en styrekreds, afbrydes spolestrømmen meget hurtigt, således at der induceres en induktionsspænding i selvinduktionen, som føres gennem de nævnte dioder og oplader kondensatoren 20 til en højere spænding end det normalt ville være tilfældet. Thyristorens afbrydetidspunkt afhænger af udgangsspændingens størrelse og vælges ved hjælp af styrekredsen til en sådan værdi, at udgangsspændingen holdes konstant.

25 Det er opfindelsens formål at anvise en kreds, som arbejder med en tillægsspænding til den normale ensrettede netspænding, hvilken tillægsspænding er afledet fra indkoblede impulser, hvilken kreds kan udformes på en billigere måde og især ikke kræver en dyr selvinduk-30 tion med jernkerne, der kan opbygge et kraftigt magnetfelt, og som heller ikke behøver en specialthyristor, der kan spærres med en triggeimpuls. Endvidere skal styrekredsen være udformet på en enklere måde, og der skal være mulighed for at anvende allerede eksisterende dele 35 i afbøjningskredsløbet.

O

3

DK 155267 B

Det angivne formål opnås med en kreds af den indledningsvis angivne art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i krav 1's kendetegnende del angivne udformning. I stedet for den højinduktive selvinduktion 5 med jernkerne anvendes i kredsen ifølge opfindelsen et enkelt, væsentligt billigere overføringskredsløb. Endvidere kræver den kun en sædvanlig thyristor, der tændes ved en triggeimpuls. Ikke kun disse billige kredsløbskomponenter har gunstig indflydelse på kredsens pris, det 10 gælder også forenklingerne i den styrekreds, som styrer thyristoren.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et skematisk diagram, delvis i blok-15 diagramform, for et afbøjningsanlæg, der omfatter opfindelsen, fig. 2 grafisk afbildning af jævnspændingen i to punkter i det i fig. 1 viste kredsløb som funktion af netspændingen, 20 fig. 3 A-3G normaliserede bølgeformer opnået i forskellige punkter i det i fig. 1 viste diagram, og fig. 4 skematisk diagram af en anden udførelsesform for et reguleringskredsløb ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser et skematisk diagram, delvis i blok-25 form, af et afbøjningsanlæg 10, der indeholder opfindelsen. Med undtagelse af regulatorkredsløbet, der skal beskrives senere, er det vandrette afbøjningskredsløb af den tilbageløbsdrevne type magen til det i US-patent-skrift nr. 3.452.244 beskrevne. Dette kredsløb indehol-30 der en kommuterende kobler 11, der består af en styret siliciumensretter 12 og en modsat polet dæmperdiode 13, der er forbundet mellem en vikling 27a på en indgangsdrossel 27 og jord. Med henblik på forklaringen af afbøjningskredsløbet må den anden ende af viklingen 27a 35 betragtes som værende forbundet med en kilde for positiv jævnspænding. Kommuteringskobleren 11 er gennem en

O

4

DK 155267 B

kommuteringsspole 22 og en kondensator 23 forbundet med en fremløbskobler 14. Fremløbskobleren 14 omfatter en styret siliciumensretter 15 og en modsat polet dæmperdiode 16. En kondensator 24 er forbundet mellem forbin-5 delsespunktet mellem spolen 22 og kondensatoren 23 og jord. Fremløbskobleren 14 er gennem en serieforbindelse af en vandret afbøjningsvikiing 17 og en S-formningskon-densator 18 forbundet med jord, og gennem en primærvikling 19a på en vandret udgangstransformator 19 og en 10 kondensator 20, der spærrer for jævnstrøm, forbundet med jord.

En sekundær- eller højspændingsvikling 19b på transformatoren 19 giver i tilbageløbsperioden for hver afbøjningscyklus tilbageløbsimpulser med forholdsvis 15 stor amplitude. Disse impulser føres til et højspændingsmultiplikator- og ensretterkredsløb 21 til tilvejebringelse af en høj jævnspænding af størrelsesordenen 27 kilovolt til anvendelse som slutanodespænding for et ikke vist fjernsynsbilledrør.

20 En vandret oscillator 25 er koblet til portelek troden på den kommuterende styrede siliciumensretter 12 og frembringer en impuls under hver afbøjningscyklus u-middelbart før slutningen af fremløbsintervallet for at gøre den styrede siliciumensretter 12 ledende til påbe-25 gyndelse af kommuteringsintervallet. Et bølgeformningsnetværk 26 er forbundet mellem et udtag på indgangsdrosselviklingen 27a og portelektroden i den styrede frem-løbssiliciumensretter 15 til dannelse af et signal, der sætter den styrede siliciumensretter 15 i stand til at 30 lede under den anden halvdel af fremløbsintervallet.

I afbøjningsanlæggets regulatordel ensrettes en netvekselspænding ved hjælp af en ensretterdiode 28 og filtreres ved hjælp af et filternetværk 29. Jævnspændingen, der fås fra filternetværket 29, føres gennem en 35 diode 30 og en strøbegrænsningsmodstand 31 til en klemme på en ladekondensator 32, hvis anden klemme er jordet.

O

5

DK 155267 B

Forbindelsespunktet mellem modstanden 31 og kondensatoren 32 er forbundet med en klemme på indgangsdrosselen 27's vikling 27a til levering af jævnstrømsarbejdspo-tentialet til afbøjningskredsløbet.

5 En vikling 27b på indgangsdrosselen 27 har gen nem en selvinduktion 33 en ende forbundet med en spændingsregulerende styret siliciumensretter 34's anode.

Den styrede siliciumensretter 34's katode er forbundet med kondensatoren 32. Forbindelsespunktet mellem viklin-10 gen 27b og selvinduktionen 33 er gennem en kondensator 38 en modstand 27, en modstand 39 og en modstand 40 forbundet med basis i en styretransistor 35. Transistoren 35's emitter er forbundet med portelektroden i den styrede siliciumensretter 34, og dens kollektor er gennem 15 modstanden 36 forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 37 og 39. En klippende zenerdiode 43 har sin katode forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 37 og 39 og sin anode forbundet med den ene klemme på kondensatoren 32. En integrationskondensator 42 er 20 forbundet mellem forbindelsespunktet mellem modstandene 39 og 40 og kondensatoren 32.

Et spændingsdelernetværk omfattende serieforbundne modstande 44 og 45 og et potentiometer 46 er forbundet over kondensatoren 32. En zenerdiode 47 har sin anode 25 forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 44 og 45, og dens katode er forbundet med basis i transistoren 35.

Ved begyndelsen af fremløbsintervallet har afbøjningsstrømmen i afbøjningsviklingen 17 maksimal nega-30 tiv amplitude og aftager lineært efterhånden som strømmen ledes gennem dioden 16 og viklingen 17 til opladning af kondensatoren 18. Omtrent ved midten af fremløbsintervallet passerer afbøjningsstrømmen nul og vender, dæmperdioden 16 afskæres nu, og den styrede sili-35 ciumensretter 15, der under den første halvdel af fremløbet er gjort ledende ved hjælp af en positiv trigger- o 6

DK 155267 B

impuls fra bølgeformningsnetværket 26, leder nu og skaber gennem viklingen 17 en vej til jord for den energi, der er oplagret i kondensatoren 18, der også tjener som en S-formningskondensator. Det skal bemærkes, at gennem-5 snitsspændingen over kondensatoren 18 er af størrelsesordenen 50 volt, og at kondensatoren er tilstrækkelig stor til, at den under hver afbøjningscyklus kun lades og aflades delvis omkring den nominelle 50 volts gennemsnitsladning.

10 I fremløbsintervallet er kommuteringskobleren 11 åben, og kondensatorerne 23 og 24 lades parallelt gennem kommuteringsspolen 22 ved hjælp af den energi, der er lagret i indgangsdrosselen 27's vikling 27a. Umiddelbart før slutningen af fremløbet gør en positiv triggerimpuls 15 fra den vandrette oscillator 25 den styrede siliciumensretter 12 ledende, og denne indleder kommuteringsperio-den. På dette tidspunkt dannes et første og et andet resonanskredsløb, hvoraf det første omfatter den styrede siliciumensretter 12, spolen 22 og kondensatoren 24, og 20 det andet omfatter den styrede siliciumensretter 12, spolen 22, kondensatoren 23 og den styrede siliciumensretter 15, der nu leder en strøm i to retninger. Resonansstrømmen fra kondensatoren 23 gennem den styrede siliciumensretter 15 tiltager hurtigere end den voksende af-25 bøjningsstrøm, og når den førstnævnte overskrider den sidstnævnte spærres den styrede siliciumensretter 15.

På dette tidspunkt skifter strømmen til dioden 16, men når resonansstrømmen fra kondensatoren 23 vender, afbrydes dioden 16 og afbryder afbøjningsstrømvejen og af-30 slutter fremløbsintervallet og indleder tilbageløbsintervallet. Under tilbageløbsintervallet, der er helt indeholdt i kommuteringsintervallet, leveres energi gennem kobleren 11, spolen 22 og kondensatorerne 23 og 24 gennem afbøjningsviklingen 17 til supplering på konden-35 satoren 18, og fra kobleren 11, spolen 22 og kondensatorerne 23 og 24 til supplering af energien i den pri-

O

7

DK 155267 B

mære vikling 19a på den vandrette udgangstransformator 19.

I energiudvekslingstilbageløbsintervallet gøres den styrede siliciumensretter 12 og dioden 13 ikke ledende, da resonansspændingen skiftevis forspænder hvert 5 organ, der åbner kobleren 11, i spærreretningen. Når resonansstrømmen nedsætter forspændingen i spærreretningen over dioden 16, leder denne atter og påbegynder det næste fremløbsinterval.

Kommuteringsintervallet slutter kort efter begyn-10 delsen af fremløbsintervallet, når strømmene i kondensatorerne 23 og 24 nærmer sig nul, og dioden 13, der har været ledende i et andet tidsrum under kommuteringsintervallet, afskæres. I kommuteringsintervallet, når kobleren 11 er sluttet, er viklingen 27a anbragt mellem arbejds-15 potentialkilden og jord og leder følgelig en lineært voksende strøm. Ved slutningen af kommuteringsintervallet, når kobleren 11 åbner, oplader den i viklingen 27a lagrede energi atter kondensatorerne 23 og 24 til forberedelse af det næste kommuteringsinterval.

20 Af den ovenstående beskrivelse af afbøjningskreds løbets funktion forstås det, at enhver ændring i det jævn-strømsarbejdspotential, der føres gennem viklingen 27a til kredsløbets kommuteringsdel, vil ændre størrelsen af den genvundne energi til primærviklingen 19a og konden-25 satoren 18 og følgelig bevirke uønskede ændringer i slut-anodespænding og billedbredde.

Fig. 2 viser en grafisk afbildning, der angiver forholdet mellem netvekselspænding, abeisse, og jævn-strømsarbejdspotential, ordinat, der frembringes af strøm-30 forsyningen og regulatordelen af det i fig. 1 viste afbøjningsanlæg. Kurven 48 viser jævnstrømsudgangspotentialet for ensretteren 28 og filternetværket 29 som funktion af netspændingen. Når netspændingen ændres fra 105 til 135 volt, ændrer jævnspændingen sig fra 130 til 170 35 volt. Da disse netspændingsændringer omkring de nominelle 120 volt jævnligt kan forekomme, er det klart, at vis-

O

8

DK 155267 B

se reguleringsforanstaltninger er af betydning. Endvidere er det Ønskeligt at betjene afbøjningskredsløbet med en konstant jævnspænding omkring 170 volt som vist ved kurven 49 i fig. 2, hvilket ligger over det potential, der 5 kan tilvejebringes ud fra ensrettet netspænding med undtagelse af en meget høj netspænding. Funktionen af det i fig. 1 viste afbøjningsanlægs regulatordel er at forøge den ensrettede netspænding og at regulere den til det forøgede niveau, når netspændingen ændrer sig. For at op-10 nå dette tilføjer forøgelses-regulatorkredsløbet den spænding, der repræsenteres af forskellen mellem kurverne 48 og 49, til den ensrettede netspænding.

Fig. 3A-3G viser normaliserede spændings- og strømbølgeformer, der fås i forskellige punkter af det i fig.

15 1 viste kredsløb, og som der skal henvises til den i føl gende beskrivelse af kredsløbets regulatordel. Bølgeformernes tidskordinat og relative amplituder er med henblik på en forenkling af tegningen ikke målrette. For nemheds skyld er de punkter i det i fig. 1 viste kredsløb, 20 i hvilke de i fig. 3A-3G viste bølgeformer opnås betegnet med A-G.

Ved kredsløbets begyndelsesfunktion, der optræder, når fjernsynsmodtageren tændes, føres den ensrettede netspænding gennem dioden 30 og strømbegrænsningsmodstan-25 den 31 til indgangsdrosselviklingen 27a for at indlede afbøjningskredsløbets funktion som ovenfor beskrevet. Når afbøjningskredsløbet betjenes, frembringes den i fig. 3A viste spændingsbølgeform 50 over kommuteringskobleren 11.

Kommuteringsintervallet er repræsenteret ved bølgeformen 30 50's del ved nul volt. Denne bølgeform føres ved trans formatorvirkning til indgangsdrosselen 27's vikling 27b og optræder inverteret som bølgeform 51 i fig. 3B i forhold til jord ved forbindelsespunktet mellem viklingen 27b, kondensatoren 38 og selvinduktionen 33. I den i fig.

35 1 viste udførelsesform er det den positive del eller kom- muteringsintervaldelen af bølgeformen 51, der ensrettes

O

9

DK 155267 B

af den styrede siliciumensretter 34, der skal lægges til den ensrettede netspænding, der optræder over kondensatoren 32. Ved denne indretning tages der kun energi fra afbøjningskredsløbet i kommuteringsintervallet, og virk-5 ningen på afbøjningskredsløbets funktion i fremløbsinter-vallet er følgelig meget lille.

Bølgeformen 51 føres også gennem kondensatoren 38 og modstanden 37 til katoden i zenerdioden 43, hvis anode er forbundet med Vq-forsyningspunktet. Zenerdioden 43 er 10 valgt til at klippe den positive del af bølgeformen 51 således, at der altid står en "spids til spids"-spænding over den, uanset ændringer i det positive spidsniveau af bølgeformen 51. Den faste, klippede bølgeform over zenerdioden 43 er vist ved spændingsbølgeformen 52 i fig. 3C.

15 Bølgeformen 52 føres gennem en modstand 36 til levering af arbejdspotential til styretransistoren 35's kollektor. Bølgeformen 52 integreres ved hjælp af modstanden 39 og kondensatoren 42 til dannelse af en savtandspænding med konstant spænding fra spids til spids, og som derpå fø-20 res gennem en modstand 40 til forspænding af transistoren 35's basis.

Spændingsdeleren bestående af seriemodstande 44, 45 og et potentiometer 46 afføler enhver ændring i Vq--forsyningsspændingen. En zenerdiode 47, der er forbundet 25 mellem basis i transistoren 35 og forbindelsespunktet mellem modstandene 44 og 45, tilvejebringer en vej med variabel ledning, der ændrer basisdrivstrømmen, der leveres til transistoren 35, og følgelig den tid, den styrede siliciumensretter 34 er gjort ledende under hver afbøj-30 ningscyklus.

Ved en tilstand med lav netspænding vil jævnspændingen Vq også have tendens til at aftage til et mindre positivt niveau. Dette bevirker et mindre spændingsfald over modstanden 44. Med mindre positiv spænding ved ze-35 nerdioden 47's anode, kan spændingen ved dens katode stige tilsvarende, før zenerdioden 43 leder. Savtandspændin- o 10

DK 155267 B

gen fra kondensatoren 42 forsyner således kun transistoren 35's basiskredsløb, og hele strømmen fra kondensatoren 42 driver strømforstærkeren 35's basis. Spændingen ved transistoren 35's emitter trigger derpå den styrede sili-5 ciumensretter 34 ved tidspunktet Tq, begyndelsen af kom-muteringsintervallet, der er vist ved den fælles tidslinie for alle figurerne 3A-3G, og sætter den styrede siliciumensretter 34 i stand til at lede indtil tidspunktet T2/ der optræder kort efter slutningen af kommuterings-10 intervallet. På denne måde oplades lagerkondensatoren 32 med en maksimal energimængde, og følgelig vokser VQ-po-tentialet. Savtandspændingsbølgeformen, der føres til transistoren 35's basis under tilstanden med lav netspænding, er vist ved bølgeformen 53 i fig. 3D. Strømbølge-15 formen for den styrede siliciumensretter 34's hovedledningsvej under disse forhold er vist ved bølgeformen 55 i fig. 3F. Modsat har Vg-forsyningsspændingen under forhold med høj netspænding tendens til at blive mere positiv, og der forekommer et forøget spændingsfald over spæn-20 dingsdeleren og modstanden 44. Dette hæver zenerdioden 47's katode- og anodepotential. Zenerdioden 47 begynder da at lede på et tidligere tidspunkt langs tidsaksen for savtandspændingen over kondensatoren 42 og tilvejebringer derved en afledningsvej igennem modstanden 45 og poten-25 tiometeret 46 for strømmen fra kondensatoren 42, der ellers ville forsyne transistoren 35's basis. Savtandspændingen må da stige til et mere positivt niveau, før transistoren 35, og følgelig den styrede siliciumensretter 34, leder. Dette afkorter det interval inden for kommute-30 ringsintervallet, i hvilket der føres energi til kondensatoren 32, og sænker følgelig Vq-spændingen.

Modstanden 45 og potentiometeret 46 ligger i afladningsvejen for kondensatoren 42, når først zenerdioden 47 leder, og bestemmer følgelig graden af fjernelse af 35 savtandsforspændingen på transistoren 35. Potentiometeret 46 indstilles til at fastlægge den spænding, ved hvilken regulering påbegyndes.

11

DK 155267 B

o

Under forhold med ekstremt høj netspænding, når den styrede siliciumensretter 34 overhovedet ikke gøres ledende, ledes afbøjningsanlæggets arbejdsstrøm gennem dioden 30. I dette tilfælde forhindrer strømbegrænsnings-5 modstanden 31 en stor forøgelse af spændingen, når strømmen skifter fra den styrede siliciumensrettet 34 til dioden 30.

Selvinduktionen 33 i serie med den styrede siliciumensretter 34 er valgt til at styre strømstigningshas-10 tigheden og afbryder følgelig den styrede siliciumensretter 34 ved tidspunktet T£ efter slutningen af kommuterings intervallet. Størrelsen af selvinduktionen 33 kan vælges således, at den styrer den maksimale energimængde, der føres gennem den styrede siliciumensretter 34 og 15 oplagres i kondensatoren 32. Energien fra selvinduktionen 33 og drosselen 27's spredningsselvinduktion, der føres til kondensatoren 32, kan ses som det positive udsving af bølgeformen 50 i fig. 3A i perioden T^-T2*

Eftersom V0~forsyningen reguleres, når den føres 20 til indgangsdrosselen 27, vil hjælpe-effektforsynings-kredsløb, der forbindes med hjælpeviklinger på drosselspolen 27 eller med viklinger på den vandrette udgangstransformator 19, såsom et ensretterkredsløb til forsyning af fjernsynsmodtagerens videokredsløb med arbejds-25 spænding eller en forsyning til aktivering af billedrø-rets glødetråde, også blive reguleret.

Fig. 4 viser et skematisk diagram for en anden udførelsesform for en regulator for hævet B+ til et afbøjningsanlæg ifølge opfindelsen. De kredsløbselementer 30 i fig. 4, der udfører lignende funktioner som de tilsvarende nummererede elementer i fig. 1 har samme henvisningstal som i fig. 1. For nemheds skyld er selve afbøjningskredsløbet udeladt i fig. 4. Det må imidlertid forstås, at et afbøjningskredsløb svarende til det i 35 fig. 1 viste kan anvendes sammen med den i fig. 4 viste udførelsesform. Regulatorkredsløbet for hævet B+ ifølge 12

DK 155267 B

o fig. 1 anvender en styret siliciumensretter 34 som halv-bølgeensretter for en vekselstrømsbølge, der udtages fra indgangsdrosselen 27. Foruden reguleringsegenskaben tilvej ebringer kredsløbet ifølge fig. 1 en B-hævning .således 5 at arbejdspotentialet Vq, der leveres til afbøjningskredsløbet, er af størrelsesordenen 170 volt. I den i fig. 4 viste udførelsesform anvendes en helbølgeensretteropstil-ling til tilvejebringelse af et endnu større reguleret potential, idet det hævede arbejdspotential er af stør-10 relsesordenen 200 volt. Som helhed er funktionen af regulatorkredsløbet, med undtagelse af helbølgeensretter-kredsløbsdelen, magen til funktionen af det i fig. 1 viste.

I fig. 4 ensrettes en netspændingsvekselstrøm ved 15 hjælp af en ensretterdiode 28 og filtreres ved hjælp af et filternetværk 29. Under modtagerens begyndelsesfunktion og under forhold med ekstremt høj netspænding leveres afbøjningskredsløbets arbejdspotential gennem en seriekombination af en diode 30, en strømbegrænsningsmod-20 stand 31 og gennem en vikling 27a på indgangsdrosselen 27 til kommuteringskobleren 11 i fig. 1.

Ved forhold med lav netspænding har arbejdspoten-tialet V'0 tendens til at aftage. I kommuteringsinterval-let for hver afbøjningscyklus føres den positive del af 25 bølgeformen 51 gennem en vikling 19c på den vandrette udgangstransformator i fig. 1 og selvinduktionen 33, og ensrettes af den styrede siliciumensretter 34. Strømmen gennem den styrede siliciumensretter 34 oplader kondensatoren 32. Dette giver over ladekondensatoren 32 en hø-30 jere spænding, der gennem viklingen 27a føres til forsyning af afbøjningskredsløbet.

Ligesom ved opbygningen ifølge fig. 1 optræder der ved forhold med lav netspænding lavere spænding over spændingsdelernetværket omfattende modstandene 44, 45 35 og potentiometeret 46, og følgelig frembringes der mindre spænding over modstanden 44. Dette sænker det posi-

O

13

DK 155267 B

tive potential, der optræder ved zenerfioden 47's anode, og følgelig tillades transistoren 35's basispotential at stige til en højere spænding, før zenerdioden 47 leder.

Dette tillader transistoren 35 at lede under hele koromute-5 ringsintervallet, når den integrerede savtandbølge er ført til basis i transistoren 35. Transistoren 35 trigger således den styrede siliciumensretter 34 ved begyndelsen af kommuteringsintervallet, og den styrede siliciumensretter fører strøm til ladekondensatoren 32 i hele kommuterings-10 intervallet og lidt ud over tidspunktet T^ og tilvejebringer herved en maksimal spændingshævning af den ensrettede netspænding. I denne udførelsesform er en vikling 19c på den i fig. 1 viste udgangstransformator tilføjet i serie med viklingen 27b på indgangsdrosselen. Selv om kredslø-15 bet kan arbejde uden tilføjelsen af viklingen 19c, giver tilføjelsen af viklingen en tilbageløbsimpuls, der optræder i kommuteringsintervallet, og hvis energi simpelt hen lægges til energien af kommuteringsimpulsen, der føres igennem af den styrede siliciumensretter 34. Denne opstil-20 ling forøger den energi, der kan lagres i kondensatoren 32 i løbet af kommuteringsintervallet.

Dioden 60, hvis katode er forbundet med kondensatoren 61 og selvinduktionen 33, og hvis anode er forbundet med viklingen 27b, er polet modsat den styrede sili-25 ciumensretter 34 og muliggør ensretning af bølgeformen 51 i fremløbsintervallet for yderligere at bidrage til det hævede potential V'0· I fremløbsintervallet, når fremløbsdelen af bølgeformen 51 er negativ, ledes strømmen af dioden 60 og lagres i kondensatoren 61. Dette er analogt 30 med funktionen af et spændingsdoblerkredsløb, i hvilket kondensatoren 61 aflades under det næste kommuteringsinterval og derved føjer sin ladning, der i hovedsagen udgør en styring for hver cyklus, til ladningen på kondensatoren 32. Denne ladning tilføjes såvel under forhold 35 med høj netspænding som under forhold med lav netspænding, så længe den styrede siliciumensretter 34 leder.

DK 155267 B

O

14

Under forhold med høj netspænding er spændingsfaldet over spændingsdeleren og følgelig over modstanden 44 større og lægger et højere positivt potential på ze-nerdioden 47's anode. Zenerdioden 47 vil således som i 5 udførelsesformen ifølge fig. 1 lede på et tidligere tidspunkt i det tidsrum, hvor savtandspændingens rampe føres til transistoren 35's basis. Når zenerdioden 47 leder, afleder den basisdrivstrømmen fra transistoren 35, der derpå ikke leder før på et senere tidspunkt i savtand-10 rampeperioden. Følgelig trigges den styrede siliciumensretter 34 slet ikke eller kun i en lille del af kommute-ringsintervallet, og der føres mindre strøm gennem til ladekondensatoren 32, hvorved udgangsspændingen V'q vil sænkes. Som ovenfor nævnt vil dioden 60 stadig lede un-15 der fremløbsdelen af bølgeformen 51, medens spændings-reguleringen foretages af den styrede siliciumensretter 34 og dens tilhørende styrekredsløb.

I fig. 4 tilvejebringer et kredsløb 65 afføling af kommuteringskobleren 11's bølgeform 50 i fig. 3A for 20 at tilføje kredsløbet en strålestrømreguleringsfunktion. Bølgeformen 50, der fås fra anoden på den styrede siliciumensretter 12 i kobleren 11 i fig. 1, ensrettes af en diode 62, filtreres af kondensatoren 63 og føres gennem en modstand 64 til forbindelsespunktet mellem modstandene 25 44 og 45 i spændingsdeleren. En højere strålestrøm vil resultere i en lavere spidsspænding for bølgeformen 50 og følgelig sænke potentialet ved forbindelsespunktet mellem modstandene 44 og 45 og derved bringe regulatorkredsløbet til at kompensere og forøge spændingshævnin-30 gens størrelse som ovenfor beskrevet. Da følespændinger-ne for netspændingsvariationer og strålestrømsvariationer er modsatte, vælges værdierne af modstandene 44 og 64 til proportionering af reguleringsformerne. Strålereguleringskredsløbet kan også anvendes ved det i for-35 bindelse med fig. 1 beskrevne halvbølgeregulatorkredsløb.

Claims (10)

1. Kreds til levering af en styret jævnspænding fra en ikke-styret jævnspændingskilde (29) som driftsspænding for et afbøjningskredsløb, og omfattende en oplagrende 5 kondensator (32), der er indrettet til at oplades fra den ikke-styrede jævnspændingskilde og over hvis klemmer den styrede spænding udvikles, idet der over kondensatorens klemmer er forbundet en seriekombination af et første in-duktionsorgan (27a) og en ved afbøjningsfrekvensen periodisk 10 aktiveret kobler (11), og idet en af udgangsjævnspændingen afhængig andel af den i det første induktionsorgan inducerede spænding tilføres kondensatoren til yderligere opladning af denne, kendetegnet ved, at et andet induktions-organ (27b), der er serieforbundet med styrebare ensret-15 ningsorganer (34) for den nævnte inducérede spænding, er for bundet mellem den nævnte ikke-styrede spændingskilde og den oplagrende kondensator (32) og er magnetisk koblet med det første induktionsorgan (27a), idet indretningen er en sådan, at ensretningsorganernes koblingstid styres af en variabel 1 20 forspænding som reaktion på variationer i den styrede spænding.

2. Kreds ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de styrbare ensretningsorganer omfatter en thyristor (34), der er forbundet mellem det første (27a) og det an- 25 det (27b) induktionsorgan, samt en styrekreds, der er forbundet med den oplagrende kondensator (32) og thyristoren (34) og indrettet til at styre dennes ledende periode.

3. Kreds ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den nævnte styrekreds indeholder et aktivt strømsty-30 rende organ (35), hvoraf en udgangselektrode er forbundet med en styre-elektrode i thyristoren (34) , et styrenetværk, der er forbundet med det andet induktionsorgan (27b) og med det aktive strømstyrende organ (35), samt en spændingsfølekreds, der er forbundet med den oplagrende 35 kondensator (32) og en styreelektrode i det aktive strømstyrende organ (35). DK 155267 B O

4. Kreds ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det aktive strømstyrende organ udgøres af en transistor, og at styrenetværket omfatter et forspændingsnetværk (36,37,38,43), der er forbundet med det andet induktionsorgan (27b), med transistorens (35) kollek-5 tor og med den oplagrende kondensator (32), samt et in-tegrationsnetværk (39,40,42), der er forbundet fra forspændingsnetværket til en styreelektrode i transistoren.

5. Kreds ifølge krav 3,kendetegnet 1Q ved, at spændingsfølekredsen indeholder en spændingsdeler (44,45,46), der er parallelforbundet med den oplagrende kondensator (32), samt en Zener-diode (47) , hvs ene elektrode er forbundet med et punkt på spændingsdeleren og hvis anden elektrode er forbundet med en styre-elektrode 15 i det aktive strømstyrende organ.

6. Kreds ifølge krav 2, kende tegnet ved, at de nævnte ensretningsorganer omfatter en energioplagringskreds (±9c,61), der er forbundet mellem det andet induktionsorgan (27b) og thyristoren (34), samt en 20 første diode (60), hvis ene elektrode er forbundet med forbindelsespunktet mellem det andet induktionsorgan (27b) og den nævnte jævnspændingskilde, og hvis anden e-lektrode er forbundet med den af thyristorens elektroder, der er forbundet med energioplagringskredsen, idet den 25 elektrode i den første diode, der er forbundet med thyristoren, har den modsatte polaritet af thyristor-elektroden .

7. Kreds ifølge krav 1, 2 eller 6, kendetegnet ved, at et tredje induktionsorgan (33) er 30 serieforbundet med det andet induktionsorgan (27b) og de nævnte ensretningsorganer.

8. Kreds ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at energioplagringskredsen omfatter en vikling (19c) i afbøjningskredsløbets vandrette udgangs- 35 transformator (19) med henblik på at tilføje tilbageløbsimpulsenergi til afbøjningskredsløbets energi til ensretning i de nævnte ensretningsorganer. O DK 155267 B

9, Kreds ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første kobler (11) omfatter en anden thyristor (12), der er antiparallelforbundet med en anden diode (13), idet en anden kobler (14) omfattende en tredje thy- _ ristor (15) og en tredje diode (16) er indrettet til at 5 forbindes med afbøjningsviklingen over en energikilde (18) under fremløbsintervallet i hver afbøjningscyklus, idet den første kobler (11) er indrettet til at tilføre ny energi til energikilden (18) under et kommuteringsinterval i 10 hver afbøjningscyklus, og idet den nævnte reguleringskreds omfatter a) det første induktionsorgan (27a) forbundet med den nævnte kilde for reguleret spænding og med den første kobler (11) med henblik på at levere driftsstrøm til den første 15 kobler (11), b) det andet induktionsorgan (27b) magnetisk koblet med det første induktionsorgan (27a) og ved en første klemme forbundet med den nævnte jævnspændingskilde og ved en anden og fjernt fra den første klemme beliggende anden klem- 2o me forbundet med de nævnte ensretningsorganer, idet der over det andet induktionsorgan (27b) udvikles en vekselspænding når den første kobler (11) skifter fra én tilstand til en anden under kommuterings- og fremløbsintervallerne i hver afbøjningscyklus, 2g c) en første energioplagringsindretning (32) forbundet fra den nævnte udgangsklemme til et punkt med referencepotential, d) første energioplagringsorganer (61,19c) forbundet fra det andet induktionsorgans nævnte anden klemme til de nævn- 30 te ensretningsorganer, hvis modsatte ende er forbundet med den nævnte udgangsklemme (+V ') og polrettet til at lede strøm under kommuteringsintervallet, samt e) et yderligere ensretningsorgan (60) forbundet fra det andet induktionsorgans (27b) nævnte første klemme til den 35 klemme på de første energioplagringsorganer (61,19c), der ligger fjernt fra det andet induktionsorgans (27b) nævnte DK 155267 B O anden klemme, polrettet til at lede under tilbageløbsintervallet i hver afbøjningscyklus.

10. Kreds ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den oplagrende kondensator (32) yderligere er for-5 bundet med den første kobler (11) gennem det første induktionsorgan (27a). 10 15 20 25 30 35