DK154598B - Digitalt ringekredsloeb til en telefon - Google Patents

Description

i

DK 154598 B

Opfindelsen angår et digitalt telefonringekredsløb, indrettet til at tilføre spænding til en elektro-akustisk omformer på basis af et kaldesignal, som kommer gennem en ledning fra en telefoncentral, hvilket kredsløb omfatter en tærskelværdi-de-5 tektor til at foretage en amplitudekontrol på kaldesignalet og en første tæller til at foretage en frekvenskontrol på kaldesignalet .

Telefontjenesten styres i øjeblikket enten af konventionelle 10 elektromekaniske eller elektroniske centraler. Der er visse forskelle mellem kaldesignalerne, der sendes fra de forskelligel centraler til abonnenterne: Konventionelle centraler sender i almindelighed et kaldesignal med en temmelig høj spænding (ca. 100 volt) ved en temmelig lav frekvens på mellem 20 15 og 30 Hz. I visse centraler er der også tilvejebragt et kaldesignal på 50 Hz. Som det er velkendt, kan disse signaler direkte påtrykkes en konventionel ringeklokke af elektromekanisk art.

20 Elektroniske centraler udsender derimod sædvanligvis et lav frekvenssignal, der ligger indenfor det overførte stemmefrekvensbånd, normalt mellem 400 og 500 Hz og med et spændingsniveau, som er meget lavere (nogle få volt), og som derfor ikke direkte kan påtrykkes den elektromekaniske ringeklokke. Følge-25 lig er der i telefonapparater, der er forbundet med elektroniske centraler indrettet et passende elektronisk ringekredsløb. Elektroniske ringekredsløb kan imidlertid ikke direkte påtrykkes kaldesignalerne fra elektromekaniske centraler.

30 Hvis telefonapparater kunne udstyres med ringekredsløb, som kunne tilpasses begge de ovenfor nævnte kaldesignaltyper, kunne man undgå dyre modifikationer i centralerne og/eller ved telefonapparaterne, som er forbundet til centralerne, når en elektromekaniske central skal erstattes med en ny elektronisk 35 central.

I US PS 4.154.989 er beskrevet et ringekredsløb af elektronisk type, som afprøver frekvens og varighed af kaldesignalet.

2

DK 154598 B

Disse afprøvningsorganer er imidlertid utilstrækkelige til at undgå forstyrrelser i talebåndet, fordi der ikke først udføres en afprøvning af amplituden af ka1 designa1 et.

5 I det nævnte patentskrift er kontrollen af det elektromekani-ske kaldesignal utiIfredsti 1lende, fordi der kun udføres et amplitudecheck og et utilstrækkeligt varighedscheck, som ikke kan frafiltreres støj på 50 Hz induceret af de elektriske kredsløb såvel som den støj, der forårsages af kaldeimpulser 10 fra parallelkoblede telefoner.

En anden ulempe ved det beskrevne ringekredsløb er, at det også kan aktiveres af talestemmen under opringning, eftersom der ikke forefindes nogen beskyttelsesorganer, som under sam-15 talen er i stand til at afbryde de kredsløb, som er konstruerede til at detektere kaldesignalerne fra de elektroniske centraler .

Størstedelen af de kendte telefonringekredsløb, som anvendes i 20 praksis, er af den analoge type. Som det er velkendt, medfører et analogt ringeudstyr en utilstrækkelig beskyttelse imod støj, høje fabrikationsomkostninger, eftersom ringeudstyret vanskeligt kan fremstilles med integreret teknologi, og store effekttab, når der ikke er noget kaldesignal.

25

Et eksempel på et analogt elektronisk toneringekredsløb er beskrevet i GB offentliggørelsesskrift nr. 2.000.660. Det viste kredsløb indeholder et analogt filter til at dæmpe amplituden af signaler, hvis frekvenser ligger uden for talebåndet og 30 dette filter efterfølges af et intergrationskredsløb og et tærskelkredsløb. Den væsentligste ulempe ved kredsløb af denne art, at filteret ikke måler den eksakte frekvensværdi af indgangssignalet. D.v.s. alle forstyrrelser i talebåndet når frem til integrations-kredsløbet. Hvis dette kredsløbs anvendes i 35 telefonapparater forbundet parallelt vil det ikke eliminere impulser fremkaldt ved hjælp af telefonapparatets nummerskive eller taster, og disse impulser vil også kunne aktivere ringe-kredsløbet. Et sådant kredsløb giver således ikke en effektiv beskyttelse i mod forstyrrelser og støj.

3

DK 154598 B

Disse ulemper undgås ved den digitale ringeklokke ifølge nærværende opfindelsen, som angivet i den kendetegnede del af krav 1, hvis drift ikke kræver et skift i polariteten på abonnentens sløjfe, men er beskyttet imod utilsigtede skift i po-5 laritet. Den strømforsynes direkte fra sløjfen og er indrettet til at begrænse strømforbruget fra linien således, at der kan tillades indførelsen af mindst fem parallelle ringekreds-løb. Ved at kunne genkende amplitude, frekvens og varighed af kaldesignalet er den beskyttet imod støj på linien, den kan 10 tilvejebringe en ringning, hvis karakter er uafhængig af kaldesignalet, den er let at fremstille som et integreret kredsløb, eftersom den er digital og derfor billig op pålidelig, og den har uafhængige kredsløb til både at arbejde med signaler af den koventionel le type og med signaler, som kommer fra 15 elektroniske centraler, således at de pågældende kredsløb ikke utilsigtet kan sættes ud af funktion.

Ringekredsløbet kan ved simple modifikationer indrettes til at genkende kaldefrekvenser, som afviger fra de ovenfor nævnte.

20

Opfindelsen foreklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram af ringeklokken, og 25 fig. 2 et blokdiagram af en detalje i fig. 1, blokken mærket CR.

I fig. 1 betegner GP et kredsløb, som beskytter imod skiftende 30 polaritet, f.eks. i form af en diodebro, der kan beskytte de øvrige kredsløb imod utilsigtede polaritetsskift, som kan opstå på abonnentens sløjfe, som er betegnet med L. Blokken GP modtager kaldesignalet fra linien L og udsender på udgangen på ledningen mærket 1 et signal, hvis polaritet aldrig skifter.

Et mellemled II tilpasser spændingsniveauerne af signalerne, 35 4

DK 154598 B

der kommer fra linien L og er til stede på ledningen 11 til niveauer, som passer til de efterfølgende kredsløb. Mellemleddet II udsender endvidere på udgangen et impulssignal af samme frekvens som det signal, der modtages på indgan-5 gen.

Mellemleddet II virker kun, hvis spændingen af det signal, som er til stede på indgangen, overskrider en forudgiven tærskel, f.eks. 200 mV peak-to-peak. Derved opnås en beskyttelse imod støj fra tale på meget lave niveauer, f.eks.

10 krydstale.

Opbygningen af mellemleddet II er ikke et problem for fagfolk.

Referencen IN betegner en sædvanlig signaldetektor, som på udgangen på ledningen 3 kan udsende et signal, når der er 15 et signal til stede på dets indgang, der er forbundet til II igennem ledningen 2.

Referencen RS betegner en almindelig tærskeværdidetektor, som på udgangen på ledningen 4 kan udsende et logisk signal, når et signal med en amplitude, der overstiger en forudbe-20 stemt tærskel, er til stede på dens indgang, der er forbundet til ledningen 1. Denne tærskel er valgt i overensstemmelse med den mindste acceptable værdi af kaldesignalet fra en elektromekanisk telfoncentral.

Referencerne Al og A2 betegner to konventionelle spændings-25 reguleringer af serietypen, som er i stand til at stabilisere spændingen, som kan stabilisere den spænding, der er til stede på ledningen 1, og som kommer fra ledningen L, således at den passer til de spændinger, som kræves til at forsyne visse blokke i ringekredsløbet. 1

Al tilvejebringer på udgangen en DC-spænding, som er indrettet til at drive et konventionel udgangsovergangsled 5

DK 154598 B

10, som igen er indrettet til at drive en elektroakustisk omformer, f.eks. en telefonkapsel CP, som anvendes til at frembringe ringetonen. Overgangsleddet 10 modtager således som det vil fremgå fra ledningen 7 det signal, som skal gen-5 gives af kapslen CP.

A2 modtager fra Al gennem ledningen 5 en DC-spænding, som allerede er stabiliseret og udsender på udgangen på ledningen 6 en DC-spænding, som er reduceret i forhold til spændingen på indgangen, netop når indgangsspændingen er under 10 en forudbestemt værdi. Ellers frembringer den på udgangen et spændingsniveau på omtrent 0. Denne opførsel af A2 opnås simpelthed ved at indføre et tærskelsystem, f.eks. en zener-diode på dens indgang.

Referencen CR betegner et kredsløb, som kan udføre genken-15 delsen af kaldesignalet. Kredsløbet CR, som vil blive gennemgået i detaljer i forbindelse med fig. 2,modtager: en forsyningsspænding fra blokken A2 gennem ledningen 6, det signal, der skal genkendes fra blokken II gennem ledningen 2, et startsignal, som iværksætter operationerne.fra blok-20 ken IN gennem ledningen 3, og et andet startsignal fra blokken RS gennem ledningen 4. Dette signal skal som forklaret i det følgende anvendes til indenfor kredsløbet CR at overføre et signal, som indikerer den eventuelle genkendelse af et kaldesignal.

25 CR udsender på udgangen på ledningen 7 imod blokken 10 det ringesignal, som skal gengives af lydgiveren CP.

Referencen G i fig. 2 betegner et kredsløb af kendt type, som kan halyere frekvensen af det impulssignal, som kredsløbet modtager på sin indgang gennem ledningen 2, således at det 50 på sin udgang på ledningen 8 udsender et signal, som i forhold til det signal, der er til stede på ledningen, har den halve frekvens og dermed en duty cycle på 50%.

6

DK 154598 B

Referencen OS betegner en konventionel oscillator, som er indrettet til på ledningen 9 at generere et impulssignal med en frekvens FB, der,som det vil blive forklaret i det følgende, kan måle frekvensen af kaldesignalet, som er til 5 stede på ledningen 8.

Referencen PI er sædvanligvis den OG-port, som er indrettet til at modtage de to impuls- eller indgangssignaler, som er til stede på ledningerne 8 og 9, og til på udgangen på ledningen 1Q at udsende det logiske OG af de to signaler, 10 der i det væsentlige består af et signal med frekvensen fb, der varer så længde som impulssignalet på ledningen 8, har den logiske værdi "1".

For at bestemme frekyensen af kaldesignalet på ledningen 8 vil det på denne måde være tilstrækkeligt at tælle an-15 tallet af perioder af signalet med frekvensen fb, som er indeholdt i en halvperiode af det samme kaldesignal.

Referencen CL betegner et almindeligt forsinkelseskredsløb, som er indrettet til ved udgangen på ledningen 11 at udsende et tilbagestillingsignal efter et forudgivet tidsinter-20 val, eftersom niveauet af det logiske signal, som modtages på indgangen på ledningen 8, har nået den logiske værdi "0".

Referencen CM betegner en almindelig tæller, som kan tælle antallet af signalperioder med frekvensen fb, og som modtages af PI gennem ledningen 10, CM, som er tilbagesat af 25 det signal, den modtager fra CL gennem ledningen 11, udsender på udgangen på forbindelsen 12 det binære signal, der svarer til den udførte tælling,

Referencen LD betegner et lukket kredsløb, som er i stand til efter modtagelsen af startsignalet fra ledningen 3 da 50 at genkende det binære tal, som modtages fra CM gennem forbindelsen 12, Denne genkendelse gentages, når signalet, som er til stede på ledningen 8, har det logiske niveau "1", 7

DK 154598 B

hvilken betingelse detekteres af kredsløbet LD gennem det signal, der er til stede på ledningen 11 ved udgangen af CL.

LD består i det væsentlige af to kombinatoriske logiske kredsløb RF1, RF2, to OG-porte P4 og P5 samt en inverte-5 ringskreds I.

Begge de kombinatoriske logiske kredsløb RFl og RF2 modtager på indgangen fra forbindelsen 12 det binære signal udsendt af CM svarende til værdien af kaldesignalets frekvens. RFl er tilvejebragt med det formål at genkende frekvensen af kal-10 designaler af den konventionelle type, og RF2 er beregnet til genkendelse af signaler af den elektroniske type.

Hvis det binære signal på ledningen 12 svarer til et kalde-signal af den konventionelle type, udfører RFl genkendelsen og udsender på udgangen en impuls mod porten P4, medens RF2 15 forbliver i hviletilstanden, dvs. ikke er aktiveret. Hvis det binære tal, som er til stede på forbindelsen 12, derimod svarer til et kaldesignal af den elektroniske type, udfører RF2 genkendelsen ved at udsende en impuls på udgangen imod porten RP5, medens RFl forbliver i hviletilstand.

20 RFl og RF2 påvirkes til at udføre genkendelsen af et signal på ledningen 3, hvilket signal som nævnt kun er til stede, når et signal er til stede på ledningen L (fig. 1). Endvidere gentager kredsløbene RFl og RF2 (fig. 2) genkendelsesprocessen, når som helst et signal på ledningen 8 har 25 det logiske niveau "1", hvilket er muligt, fordi kredsløbene RFl og RF2 er genindstillede til genkendelsen af "tilbagestillingssignalet" fra ledningen 11, som så tidligere nævnt afhænger af det logiske niveau på ledningen 8.

Portene P4 og P5 aktiveres af det signal, som er til stede 30 på ledningen 4, til at overføre signalet, som kan være til stede på udgangen af RFl og RF2 til ledningerne 13 og 14.

Hvis signalet på ledningen 4 er et logisk "0", er porten P4 8

DK 154598 B

spærret, medens porten P5 er åben på grund af virkningen af inverteringskredsen I. Hvis signalet på ledningen 4 er et logisk "0", er der intet signal på ledningen 13 på udgangen af P4, uanset om en genkendelse kan udføres af kreds-5 løbet RFl. Omvendt kan et signal være til stede på ledningen 14 på udgangen P5, hvis RF2 har udført genkendelsen svarende til et kaldesignal af den elektroniske type i (400-500 Hz).

Omvendt, hvis signalet på 4 er et logisk "1", kan intet sig-10 nal være til stede på ledningen 14 på udgangen P5, medens et signal kan være til stede på ledningen 13 på udgangen P4, hvis RFl har udført genkendelsen svarende til et kaldesignal af den elektromekaniske type (20-3Q Hz; 50 Hz).

Referencen Cl betegner en almindelig tæller af den type, 15 der kan forud indstilles, og som fra ledningen 13 kan modtage impulser fra LD i forhold til et opkald af elektromekanisk art for på basis af startsignalet modtaget fra ledningen 8 at tælle et vist antal impulser fastsat under forudindstillingen og på udgangen på ledningen 15 at ud-20 sende et signal for genkendelse af et kaldesignal af den elektromekaniske type. Signalet på ledningen 15 varer så længe,som signalet modtaget fra Cl fra ledningen 16 har det logiske niveau "1".

Referencen C2 betegner en konventionel tæller ligesom Cl, 25 men forudindstilles på et andet grundlag, som udfører de samme funktioner vedrørende de impulser, som kommer på ledningen 14 fra LD angående et kaldesignal af elektron niske type. C2 udsender på udgangen på ledningen 17 et signal,for,at der er sket en genkendelse af et signal af 3Q den elektroniske type, hvis varighed i analogi til, hvad der fandt sted ved Cl afhænger af det logiske "1" for det signal, som modtages fra ledningen 16.

Referencen P2 betegner en konventionel logisk port af ELLER- 9

DK 154598 B

typen, som er indrettet til på udgangen på ledningen 18 at overføre et af de signaler for opståede genkendelse, som modtages på indgangene fra ledningerne 15 og 17, og hvoraf det ene udelukker det andet.

5 Referencen GSC betegner et kredsløb, hvis struktur vil blive nærmere omtalt i det følgende, og som er indrettet til på ledningen 7 at generere det aktuelle ringesignal, som skal udsendes til ID (fig. 1), og gengives af kapslen CP.

GSC modtager fra ledningen 9 et signal af frekvensen fb gene-10 reret af OS og fra ledningen 18 startsignalet, som er beregnet til at udsende ringesignalet på ledningen 7. GSC udsender på ledningen 16 et signal, som ifølge passende kriterier, der vil blive gennemgået i det følgende, skal afbryde generering af ringesignalet.

15 Kredsløbet GSC er også beregnet til at tilpasse formen og varigheden af ringetonen til specifikationerne.

F.eks. er ringesignalets frekvens ifølge specifikationerne for Italien 1 kHz eller 500 Hz moduleret med 20 Hz og varer 1 sek.

20 Kredsløbet GSC er med det formål at opfylde de italienske specifikationer forsynet med blokkene DV1, DV2, DV3 og P3, som vist i fig. 2,

Referencen Dyi betegner en frekvensdeler, som kan meddele frekvensen fb, som modtages fra ledningen 9,for at opnå en fre-25 kvens på 1 kHz på udgangen på ledningen 19,. så længe kredsløbet modtager igangsætningssignalet på ledningen 18.

Referencen DV2 betegner en frekvensdeler, som er analog med DV1, som er indrettet til at konvertere signalet på 1 kHz (500 Hz), som modtages fra DV1 gennem ledningen 19 til et 3Q signal på 20’Hz, som kredsløbet udsender på udgangen på 10

DK 154598 B

ledningen 20 i al den tid, hvor kredsløbet modtager igangsætning s signalet fra ledningen 18.

Referencen DV3 betegner en frekvensdeler analog med frekvensdelerne DVl og DV2, som kan modtage signalet på 20 Hz fra 5 DV2 gennem ledningen 20, og som på udgangen på ledningen 16 udsender et signal med det logiske niveau "0" netop 1 sek., at efter/det allerede observerede igangsætningssignal fremkommer på ledningen 18.

Referencen P3 betegner en sædvanlig OG-port, som på udgangen 10 på ledningen 7 kan afgive det logiske OG af de to signaler, som modtages på indgangen fra ledningerne 19 og 20. Det er et signal, som består af efter hinanden følgende 1 kHz impulstog af en varighed på 25 msek.

Det er klart, at for at opfylde specifikationer, der ad-15 skiller sig fra det italienske, må kredsløbet GSC have en anden struktur, som er indrettet til formålet. I hvert fald er den praktiske udformning af kredsløbet GSC ikke noget problem for fagmanden.

I det følgende skal virkemåden af ringetoneapparatet ifølge 20 opfindelsen beskrives nærmere.

Kaldesignalet, som kan være til stede på linien L (fig, 11, består, som det er velkendt, af det rene kaldesignals alternerende spænding overlejret med en DC-forsyningsspænding fra centralen.

25 GP (fig. 11 overfører kaldesignalet, som det modtager fra L, til ledningen 1, således at polariteten på ledningen 1 kan forblive uændret, f.eks. positiv i forhold til jordpotentialet.

Spændingen, som er til stede på ledningen 1, stabiliseres 30 méd spændingsregulatoren Al og omformes til en DC-spænding,

DK 154598 B

11 der udsendes på ledningen 5 og er beregnet til at spændingsforsyne telefonkapslen, dvs. lydgiveren CP, gennem mellemleddet 10.

Denne DC-spænding, som er til stede på ledningen 5, redu-5 ceres i blokken A2, således at der på ledningen 6 er en DC-spænding, der kan forsyne blokken II og blokken CR, dog kun når DC-spændingen på ledningen 5 er højere end en forudbestemt værdi (f.eks. højere end 20 volt). Hvis dette ikke er tilfældet genererer A2 på udgangen på ledningen 6 et spændingsniveau i nærheden af 0, således at driften af blokkene II og CR forhindres.

På denne måde udnyttes det faktum, at efter afløftning af hørerøret falder DC-spændingen på ledningen L betragteligt, således at under samtalen kan talesignalet ikke simulere 15 kaldesignalet på den elektroniske type og derved aktivere ringetoneapparatet. Det er værd at bemærke, at driften af blokkene GP, Al, A2, 10, CP og OS (figurerne 1 og 2) er fuldstændig uafhængig af tilstedeværelsen eller fraværelsen af kaldesignaler på linien L.

20 Det er det samme for kredsløbet GSC, som kun har til opgave at tilvejebringe den krævede bølgeform af det ringesignal, som skal udsendes igennem ledningerne 7 og 10 til CP,når først de logiske kredsløb foran GSC har detekteret tilstedeværelsen af kaldesignalet på ledningen og har identificeret 25 signaltypen, Når kredsløbet GSC én gang er blevet aktiveret af startsignalet fra P2 igennem ledningen 18 udsender dette kredsløb. på udgangen gennem ledningen 16 imod kredsløbene Cl og C2 et signal, som nødvendigvis har det logiske niveau ' 50 "1" og i en kort periode falder til det logiske niveau'O" nøjagtigt forsinket 1 sek. fra det øjeblik, hvor kredsløbet GSC fra P2 har modtaget igangsætningssignalet. Det logiske 0, som udsendes gennem ledningen 16, tilbagestiller tællerne 12

DK 154598 B

Lad os se bort fra tilstedeværelsen af støj på ledningen Lfog lad os antage, at der ikke er noget kaldesignal på ledningen L.

Under disse betingelser er kredsløbet fig. 1 i hovedsagen 5 beregnet til at genkende et muligt kaldesignal af den elektroniske type.

Eftersom der ikke er noget signal på ledningen 1, er kredsløbet RS ikke aktiveret og opretholder på udgangen på ledningen 4 det logiske niveau "0", som afbryder porten P4 10 (fig. 1), der er forbundet til ledningen 13, og åbner porten P5, som er forbundet til ledningen 14. Kredsløbet II modtager heller ikke noget signal og opretholder på sin udgang, der er forbundet til ledningen 2 derfor det logiske niveau "0". Som følge heraf opretholder kredsløbet IN det dermed 15 forbundne kredsløb LD (fig. 2) afbrudt og dermed ude af stand til at foretage nogen genkendelse igennem ledningen 3.

Endvidere medfører fraværelsen af et signal på ledningen 2, at kredsløbet G på ledningen 8 genererer et logisk "0".

20 Denne logiske "Q" overføres gennem ledningen 8 til kredsløbet CL, hvis udgangssignal på ledningen 11 medfører en tilbagestilling af tælleren CL og en aktivering af kredsløbet LD, som gøres parat til en ny genkendelse.

Idet vi stadig ser bort fra støj på ledningen L, antager 25 vi nu, at der på ledningen er et kaldesignal, som kommer fra en central af den elektroniske type.

Kredsløbet RS forbliver uaktiveret på grund af det lave amplitudeniveau af signalet på ledningen 1.

Kredsløbet II forstærker signalet, den modtager, fra led-30 ningen 1, og sender det igennem ledningen 2 til kredsløbet IN og G (fig. 2).

13

DK 154598 B

Kredsløbet IN (fig. 1} udsender, efter at have erkendt til-stedeværelsen af et indgangssignal, på udgangen på ledningen 3 en spænding svarende til det logiske niveau "1", som gør det muligt for kredsløbene RFl og RF2 i LD at udføre 5 genkendelsen.

Kredsløbet G udsender på udgangen på ledningen 8 et impulssignal med en frekvens, der er lig med det halve af frekvensen af signalet på ledningen 1 og 2. Når som helst det logiske niveau på ledningen 8 har den logiske værdi "1” kan 10 tællerne Cl og C2 tælle,og PI kan overføre det frekvens-• signal fb, som modtages fra OS over ledningen 9 til udgangen på ledningen 10 over til tælleren CM.

Tælleren CM tæller impulserne i signalet med frekvens fb og videregiver resultatet af denne tælling i binær kode på 15 forbindelsen 12 til kredsløbet LD, som dekoder oplysningen.

Hvis den genkendte værdi ligger indenfor de forudbestemte grænser (f.eks, imellem 400. og 450 Hz)., udsender kredsløbet LD på ledningen 14 i retning af tælleren C2 en impuls, hver gang niveauet af signalet på ledningen 8 svarer til et lo-20 gisk niveau "1",

Inden signalet når frem til kredsløbet C2, er der foretaget en afprøvning af frekvensen. I kredsløbet C2 sker der til gengæld en afprøvning af varigheden af signalet.

Som det allerede er vist, er der på ledningen 14 på udgangen 25 fra kredsløbet LD en impuls til stede, når som helst et tog af impulser med frekvensen fb på ledningen 10 er genkendt som en del af et kaldesignal, Sekvensen af disse impulser på ledningen 14 tælles af tælleren C2, indtil opnåelse af' en værdi, som er forudbestemt ved apparatets konstruktion.

30 Derefter udsender tælleren C2 på ledningen 17 et signal, som gennem porten P2 og ledningen 18 overføres til GSC som et igangsættelsessignal, der muliggør overførelsen af 14

DK 154598 B

ringesignalet til abonnenten.

Dette ringesignal vil vare 1 sek., eftersom et tilbagestillingssignal efter 1 sek. vil blive udsendt til tælleren C2 fra kredsløbet GSC på ledningen 16.

5 Vi antager stadig, at der ikke er nogen støj til stede på ledningen L, og at der på ledningen er et kaldesignal fra en elektromekanisk central.

Dette signal genkendes af kredsløbet RS, eftersom det har en amplitude, som er tilstrækkelig stor i forhold til en · 10 nærmere fastsat tærskelværdi. Som følge heraf udsender kredsløbet RS et logisk "1" til kredsløbet LD (fig. 2) over ledningen 4 for at afbryde porten P5 og dermed udgangen, der er forbundet til ledningen 14, hvorimod porten P4 åbnes, således at udgangssignalet for RFl kan overføres 15 til ledningen 13.

Hvad der er anført for det elektroniske kaldesignal gælder også for dette tilfælde, den ene forskel er, at tælleren Cl udfører tællingen i stedet for tælleren C2.

Der er tilvejebragt to separate tællere (Cl og C21 til de 20 to signaltyper af følgende årsag: Eftersom frekvensen af det elektroniske kaldesignal ligger indenfor talebåndet, udføres en mere omhyggelig afprøyning af det aktuelle sig-nals varighed. På denne måde kan tælleren C2 forud indstilles til en tælleværdi, som er langt højere end tælleværdien 25 til tælleren Cl, f.eks. kan den være 10 gange højere.

Lad os herefter se på, hvorledes det beskrevne ringekreds-løb fungerer i virkeligheden under tilstedeværelsen af støj og almindelige forstyrrelser på ledningen L, forstyrrelser som kan simulere f.eks, et kaldesignal. 1

Iblandt den støj, som kan være til stede på ledningen L, 15

DK 154598 B

er den almindeligste og farligste brum på 50 Hz overført fra de elektriske spændingsforsyningskredsløb.

Til eliminering af denne støj ville det være tilstrækkeligt, hvis kredsløbet LD afviste signaler på 50 Hz. Men det er 5 i almindelighed umuligt, fordi frekvensen 50 Hz anvendes som kaldesignal i et stort antal centraler indenfor mange telefonnet, blandt andet indenfor det italienske.

Med ringetoneapparatet ifølge opfindelsen er det lykkedes at eliminere problemerne med støj på 50 Hz på følgende måde.

10 Det er klart, at det aktuelle kaldesignal ved 50 Hz adskiller sig fra støjen ved samme frekvens af to hovedgrunde: Amplituden, som for støjens vedkommende næpper overskrider en værdi på 60 volt peak-to-peak, svarende til den tærskelværdi, der indføres i kredsløbet RS, og varigheden, som 15 ved et aktuelt kaldesignal er af størrelsesordenen 1 sek.

medens en støjimpuls ved en frekvens på 50 Hz ikke let kan opretholde en amplitude med en værdi, der overskrider 60 volt i nær ved 1 sek.

I vores tilfælde vil støj på frekvensen 50 Hz og med en am-20 plitude mindre end tærskelværdien på 60 volt blive blokeret i kredsløbet LD, eftersom det ikke anerkendes af kredsløbet RS,idet, således som det ses, at porten P4 ikke er åben, og ved at der ikke er noget signal på udgangen på ledningen 13. Hvis amplituden var højere end tærskelværdien, kunne støjen 25 nå tælleren Cl gennem ledningen 13, men den ville blive standset her, fordi dens varighed næppe ville kunne blive så stor, at tælleren Cl, når den er passende forudindstillet ville udsende et udgangssignal på ledningen 15.

Alle andre former for støj, som kan være til stede på led-30 ningen L, har enten en utilstrækkelig amplitude eller en utilstrækkelig varighed og bortfiltreres på nøjagtig samme måde som støj ved 50 Hz.

16

DK 154598 B

Det skal påpeges, at ringetonekredsløbet ifølge opfindelsen også bortfiltrerer alle former for støj, der afledes fra andre ekstra telefoner, der er parallelforbundne med den kaldende telefon, som f.eks. støj på grund af påvirkning 5 af telefonens skrive (eller tastatur) og afløftning eller pålægning af telefonrøret.

Denne form for støj svarer i hovedsagen til en sekvens af impulser ved 10 Hz, og som sådan filtreres den bort af frekvens identif ikatorerne' RF1 og RF2 i kredsløbet LD.

10 En variation af det netop beskrevne ringetoneapparat består i at udstyre frekvensdeleren DV3 (fig, 2) i kredsløbet GSC med et simpelt tællermodul 2, således at frekvensdeleren DV3 kan diskriminere den første ringeimpuls, som følger efter signalets fremkomst på ledningen 8 i forhold til de 15 resterende ringeimpulser.

På denne måde er det muligt kun på den første impuls at sende tilbågestillingssignalet på ledningen 16 til tællerne Cl og C2 netop et halvt sekund efter fremkomsten af signalet på ledningen 18 i stedet for efter 1 sek.

20 Det vil have den virkning, at ringetonen, som gengives af lydgiveren CP (fig. 11, vil være kortere i ethvert tilfælde. Fordelen er klar: I tilfælde at en støjimpuls skulle slippe igennem det ovenfor gennemgåede frekvens- og varighedsprøver, vil der kun forekomme et reduceret ringesignal, som let vil 25 kunne opfattes som støj, Det vil imidlertid være meget usædvanligt for sådanne støjformer at følge den ene efter den anden med den samme rytme som et kaldesignal.

Claims (6)

17 DK 154598 B Patentkrav.

1. Digitalt telefonringekredsløb, indrettet til at til føre 5 spænding til en elektro-akustisk omformer på basis af et kal-designal, som kommer gennem en ledning fra en telefoncentral, hvilket kredsløb omfatter en tærskelværdi-detektor (RS) til at foretage en amplitudekontrol på kaldesignalet og en første tæller (CM) til at foretage en frekvenskontrol på kaldesigna-10 i@t, kendetegnet ved, at den første tæller (CM) tæller antallet af perioder af et forudbestemt frekvenssignal (fb), som er indeholdt i et forudbestemt afsnit af kaldesig-nalsperioden, og på basis af antallet af talte perioder, aktiverer forskellige uafhængige kredsløb, omfattende en anden 15 (Cl) eller en tredie (C2) tæller, indrettet til at foretage en varighedsprøve på kaldesignalet, forudindstillet til forskellige tærskelværdier, og på skift aktiveret af tærskelværdie-detektoren (RS), når kaldesignalet henholdsvis overskrider eller ikke overskrider detektorens (RS) tærskel værdi, hvilken 20 anden (Cl) eller tredie (C2) tæller, når den pågældende varighedstærskel er overskredet, tilfører et signal for en gennemført identifikation af et kaldesignal fra henholdsvis en elektromekanisk eller en elektronisk central.

2. Digitalt ringekredsløb ifølge krav 1, kendeteg net ved, at tærskelværdien for detektoren (RS) fastsættes i afhængighed af den mindste acceptable værdi for et kaldesignal, som kommer fra elektromekaniske centraler.

3. Digitalt ringekredsløb ifølge krav 1 eller 2, kende tegnet ved, at den første tæller (CM) er indrettet til på sin indgang at modtage det logiske OG -produkt mellem det forudbestemte frekvenssignal (fb), som dannes lokalt og kaldesignalet, som frekvensdeles af en frekvensdeler (G), for at 35 tælle i en halvperiode af den neddelte frekvens, og på sin udgang, der sender tællerresultaterne, er forbundet til to kombinatoriske logiske kredsløb (RF1, RF2), hvoraf det første logiske kredsløb (RF1) er indrettet til at genkende tælleværdien 18 DK 154598 B svarende til frekvensen af kaldesignaler fra elektromekaniske telefoncentraler, og hvoraf det andet logiske kredsløb (RF2) er indrettet til at genkende kaldesignaler fra elektroniske telefoncentraler, hvilke logiske kredsløb, når den pågældende 5 genkendelse har fundet sted, på udgangen udsender en impuls i retning af henholdsvis en første (P4) eller en anden (P5) logisk port, hvilken første henholdsvis anden logiske port aktiveres af udgangssignalet fra tærskelværdi-detektoren (RS), når kaldesignalet overskrider henholdsvis ikke overskrider 10 tærskelværdien.

4. Digitalt ringekredsløb ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den anden tæller (Cl) er indrettet til at tælle impulserne, som kommer fra den første port (P4), og at den tredie 15 tæller (C2), der er forudindstillet til en tærskelværdi, der er større end tærskelværdien for den anden tæller (Cl), er indrettet til at tælle impulserne, som kommer fra den anden port (P5), og at den anden og den tredie tæller aktiveres af udgangssignalet fra frekvensdeleren (G). 20

5. Digitalt ringekredsløb ifølge krav 1, 3 eller 4, kendetegnet ved, at der til excitation af den elektro-akustiske transformer er tilvejebragt et kredsløb (GSC), som er i stand til at anvende det lokalt genererede impulssignal 25 (fb) for at udsende en ringetone med en forudbestemt varighed og form i retning af den elektro-akustiske omformer, på basis af det gennem en tredie port (P2) modtagne afprøvingssignal enten fra den anden (Cl) eller den tredie (C2) tæller.

6. Digitalt ringekredsløb ifølge krav 5, kendetegnet ved, at kredsløbet (GSC) består af en første frekvensdeler (DV1), som er indrettet til fra det første impulssignal (fb) at uddrage et signal med en frekvens på 1 kHz (eller 500 Hz) i ligeså lang tid, som den modtager et signal fra den tredie 35 port (P2), en anden frekvensdeler (DV2), som er indrettet til fra signalet med frekvensen 1 kHz (eller 500 Hz) at uddrage et signal med en frekvens på 20 Hz i alt den tid, hvori det modtager signalet fra den tredie port (P2), en fjerde logisk port DK 154598 B 19 (P3), som er indrettet til at frembringe ri nges igna1 et ved at udføre det logisk OG -produkt af de to signaler, som tilvejebringes af den første frekvensdeler (DV1) og den anden frekvensdeler (DV2), en tredie frekvensdeler (DV3), som er in-5 drettet til ud fra signalet med frekvensen 20 kHz, som er tilvejebragt af den anden frekvensdeler (DV2), at uddrage et signal, som antager den logiske værdi "0" nøjagtigt 1 sek., efter at den anden frekvensdeler {DV2) har modtaget et signal fra den tredie port (P2), hvilket logiske "0"-niveau anvendes 10 af den anden (Cl) og den tredie (C2) tæller som tilbagestil-1ingssignal. 15 25 1 35