DK151981B - Fremgangsmaade og apparat til sammenfoejning af et roer og et roerformet element - Google Patents

Description

DK 151981 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til sammenføjning af to rør fremstillet af plastmateriale, og specielt angår opfindelsen en fremgangsmåde, som muliggør gastæt sammenføjning af sådanne rør.

05 Opfindelsen kan udnyttes med særlig fordel til sammenføjning af rør af den art, som anvendes til gasledninger i et gasdistributionsnet, og opfindelsen beskrives i det følgende med særlig tilknytning til denne anvendelse. Det skal imidlertid bemærkes, at opfindelsen ikke er begrænset til anvendelse ved sammenføjning af 10 gasledninger.

For tiden fremstilles rør til brug som gasledninger almindeligvis ved ekstrudering af et plastmateriale, såsom nylon, polyethylen, polypropylen eller polyvinylchlorid. Et typisk rør til denne anvendelse og fremstillet af nylon har en yderdiameter på 70 mm samt en 15 vægtykkelse pi 2-3 mm. Denne metode er imidlertid også anvendelig i forbindelse med rør af andre plastmaterialer og/eller med andre dimensioner.

Rør af den aktuelle type adskiller sig fra slanger og rør fremstillet af gummi eller plastmaterialer ved, at rørene er stive og ikke-20 fleksible og ved, at rørene leveres i rette længder, mens slanger leveres i ruller. Rør af den aktuelle art er dog sædvanligvis mere fleksible end metalrør med tilsvarende dimensioner.

Metal rør er blevet sammenføjet ved at tvinge den ene rørende ind i en udvidet ende af det andet rør (jfr. USA patentskrift nr.

25 3.466.738), idet denne metode er baseret på, at det ene metalrør kan opretholde en udvidelse uden elastisk tilbagevenden, samt på det forhold, at tyndvæggede metalrør har større buestyrke end randstyrke. Sådanne metoder har ikke været anset som anvendelige til sammenføjning af gasrørledninger af plast.

30 Også i forbindelse med udformning af en dimensionsmæssig sta bil rørmuffe til sammenføjning af vandrørledninger af plast har det været anset som nødvendigt at indsætte et formeorgan, mens rørenden var opvarmet (jfr. britisk patentskrift nr. 1.389.079), og desuden har det været anset for at være hensigtsmæssigt at for-35 stærke formeorganet for at frembringe radialt forløbende ribber på inderrøret med henblik på trækstyrke i sammenføjningen med formeorganet, samt at tilvejebringe tætningsmidler for at hindre lækage,

DK 151981 B

2 når et andet rør indsættes i den således udformede muffe eller fatning.

Der har følgelig været rettet megen opmærksomhed mod forbedringer af fremgangsmåder til forbindelse af plastrør og især mod 05 fremgangsmåder, som gør det muligt at forbinde gasrørledninger, efter at den største del af et sådant rør er blevet begravet i jorden, således som det eksempelvis er tilfældet under anlæg af en ny rørledning eller ved udskiftning af et afsnit af en eksisterende rørledning.

10 En første fremgangsmåde til fremstilling af sådanne sammenføj ninger involverer anvendelse af gevindkoblinger, der klemmer fat på hver rørende, som skal forbindes, eller er i indgreb med flan- j ger, som er udformet ved eller tæt ved hver rørende. Sådanne kob- j linger indeholder sædvanligvis en O-ringtætning, og endvidere kan 15 sådanne koblinger være fastsvejst ved hjælp af opløsningsmiddel eller varme til rørene, efter at sammenkoblingen er udført, for at sikre en gastæt sammenføjning. Sådanne koblinger er omkostningskrævende at fremstille. De koblinger, som nødvendiggør, at røret skal være forsynet med flange, forøger også fremstillingsomkost-20 ningerne for rørene, der ellers kan fremstilles udelukkende ved ekstrudering. Endvidere forhindrer flanger, når disse er nødvendige, at rørene tilskæres i længde på anvendelsesstedet.

Nar rør installeres indvendigt i allerede eksisterende rørledninger, således som det undertiden udføres i forbindelse med ud-25 skiftninger i gasdistributionsnet i jorden, bevirker gevind koblinger

og/eller rørflanger endvidere en begrænsning af yderdiameteren for I

det indsatte inderste rør i en udstrækning, som er uhensigtsmæssig.

For at undgå behovet for koblinger, der forøger omkostning-30 erne samt yderdiameteren for rørledningen som helhed, har der været anvendt forskellige fremgangsmåder baseret på varme eller opløsningsmiddel.

Eksempelvis har man bragt en endedel af et første rørs lysning til at smelte, og en tilsvarende del af den udvendige overflade pi 35 et forbindelsesstykke med lidt større yderdiameter end inderdiame- teren for røret bringes fig^ledes til smeltning. Forbindelsesstykkets udvendige overflade bliver indsat i den blødgjorte lysning i røret, i 3

DK 151981 B

mens de respektive overflader endnu er smeltede, hvilket resulterer i en sammensmeltet forbindelse efter afkøling. Den anden ende for bindelsesstykkets sammenføjes derefter på lignende måde med et andet rør.

05 Ifølge en anden lignende fremgangsmåde forsynes et første rør med en trådspole, der er indlagt eller indstøbt i den indvendige periferi i rør lysningens endedel. Dette rør skydes derefter ind over et andet rør eller et forbindelsesstykke med mindre yderdiameter.

En elektrisk strøm sendes derefter igennem spolen fra tilslutnings-10 klemmer, som er indsat i det første rørs udvendige overflade for at fremkalde en smeltning af den indvendige overflade i nærheden af spolen for derved at frembringe en svejst sammenføjning.

I begge tilfælde er transportable effektkilder samt komplekse styreapparater nødvendige for at frembringe sammensmeltning af de 15 respektive rørender, der sammenføjes, samtidigt med at smeltningen styres således, at der på den ene side opnås en tilstrækkelig svejsning, og på den anden side ikke sker en uønsket formindskelse af rørvægtykkelsen med heraf følgende formindsket styrke i sammenføjningen.

20 Det har også vist sig, at fremgangsmåder til sammenføjning af rør, og som involverer termisk sammensmeltning, ikke frembringer tilstrækkeligt gode sammenføjninger, når rørene er fremstillet af et plastmateriale, som adsorberer fugtighed på overfladen, eksempelvis nylon.

25 I forbindelse med svejsemetoder med brug af opløsningsmidler eller kemikalier har der også været anvendt et forbindelsesstykke, ligeledes af plastmateriale. I dette tilfælde skydes lysningen af et første rør ind over en studs ved den ene ende af forbindelsesstykket, mens en studs ved forbindelsesstykkets anden ende indsættes i 30 lysningen i et andet rør.

For at muliggøre forbindelsesstykkestudsens indsættelse er studsens yderdiameter gjort mindre end den naturlige inderdiameter for det rør, hvortil der ønskes en tilslutning. For at opnå en gastæt tætning påføres et klæbemiddel eller et opløsningsmiddel på for-35 bindelsesstykkets studs før dennes indsættelse, og efter en hærdning (eller en tørring, når der er tale om et opløsningsmiddel) bevirker dette en svejsning af forbindelsesstykket til røret. Denne

DK 151981B

4 fremgangsmåde er behæftet med de ulemper, at det er vanskeligt at fremstille forbindelsesstykkets studser samt rørlysningerne med de tolerancer, som kræves til en glidepasning. Ofte opnås der en meget dårlig adhæsion imellem forbindelsesstykket og rørene, idet de 05 fine tolerancer, når disse er opnået, bevirker en udstødning eller afskrabning af klæbemidlet eller opløsningsmidlet fra overfladerne, som skal sammenbindes, under delenes sammenskydning, hvilket resulterer i en dårlig mekanisk binding eller i gaslækager.

Det er følgelig et formål for opfindelsen at tilvejebringe en 10 fremgangsmåde til sammenføjning af rør af plastmaterialer under afhjælpning af ulemperne ved de ovenfor beskrevne fremgangsmåder, og som kan tages i anvendelse i marken, hvis det foretrækkes.

Foretrukne udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen opfylder dette formål og muliggør sammenføjning af to rør, 15 der er ekstruderet af plastmateriale, uden behov for rørflanger eller gevindkoblinger, og uden at resultere i en samling med væsentlig større diameter end de rør, som sammenføjes.

Sådanne udførelsesformer nødvendiggør ikke anvendelse af sammensmeltning og kan derfor tages i anvendelse med simpelt ud-20 styr i marken og uden behov for en transportabel effektforsyning eller omhyggelig varmestyring. Fremgangsmåden resulterer pålideligt i en gastæt samling med tilstrækkelig styrke til at sammenføje gas-hovedledninger, og samlingerne kan fremstilles med lave omkostninger.

25 Opfindelsen angår en fremgangsmåde til sammenføjning af et rør og et rørformet element, såsom en del af et samlestykke, en del af en rørfitting eller en del af et andet rør, hvilken fremgangsmåde omfatter: en udvælgelse af røret og det rørformede element på en sådan 30 måde, at elementets yderdiameter er større end rørets inderdia-meter, når rørets og elementets vægge er upåvirkede eller spæn-dingsfrie, en konisk udvidelse af en ende af røret, og en inddrivning af en endedel af det rørformede element kon-35 centrisk i rørets koniske udvidede ende på en sådan måde, at rørendedelen bringes til at overlappe og klemme fat omkring elementets endedel.

DK 151981B

5

Fremgangsmåden er ejendommelig ved: at røret vælges til at være et plastmateriale, som er elastisk strækbart ved omgivelsernes temperatur i en sådan grad, at rørendedelens lysning kan udvides til en inderdiameter, der er større 05 end det rørformede elements naturlige yderdiameter, og i en sådan grad, at rørendedelen kan udvides til elastisk strækning af rørvæggen i omkredsretningen, og at det rørformede element vælges til at være af et elastisk komprimerbart plastmateriale, således at der, når rørendedelen er bragt til at overlappe det rørformede elements 10 endedel, frembringes et elastisk indgreb, hvori den elastiske trækspænding i rørendedelens væg er i det væsentlige lig med den elastiske trykspænding i det rørformede elements væg, og at nævnte inddrivning af det rørformede elements endedel i rørets udvidede ende udføres, mens væggen i den udvidede rørendedel fortsat er 15 strakt i omkredsretningen.

Tidligere er fleksible og tyndvæggede slanger og rør blevet forbundet ved hjælp af metalsamlestykker, som er forholdsvis stive, og ikke kompressible i sammenligning med de rør, som er aktuelle i forbindelse med opfindelsen. En ende af en sådan tyndvægget slan-20 ge eller rør kan med håndkraft skydes ind over en studs pi samle-stykket, men en fremgangsmåde i lighed med den her beskrevne har ikke været påtænkt i forbindelse med rør af den her aktuelle art. I forbindelse med slanger eller tyndvæggede rør, som er forbundet med en studs på et samlestykke, er en klemme eller et spændebånd 25 sædvanligvis nødvendig rundt om samlingen, eller ribber er nødvendige udvendigt på samlestykkestudsen, eller begge foranstaltninger er nødvendige for at opnå en mekanisk forbindelse, der giver en gastæt samling. Denne fremgangsmåde har endvidere kun været anvendt til fleksible slanger eller rør med lille diameter, og 30 hvis lysning kan skubbes ind på samlestykket med håndkraft, idet kun et lille tryk er nødvendigt for at udvide slangens eller rørets diameter i kraft af det forholdsvis lille endevægstværsnitsareal, hvorpå en skubbende kraft kan virke.

I modsætning hertil anvendes den foreliggende opfindelse til 35 rør, der har en sådan endevægstværsnitsdiameter, at kun en utilstrækkelig kraft kan udøves med hånden til at skubbe det ene rør ind i det andet.

DK 151981B

6 I det følgende vil udførelsesformer for opfindelsen blive beskrevet under henvisning til tegningen, hvor: fig. 1 viser et sidebillede af et apparat til anvendelse i forbindelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 05 fig. 2 viser et planbillede af apparatet fra fig. 1, fig. 3 viser et snitbillede af rør og et rørformet element under et trin af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 4 svarer til fig. 3, men viser et senere trin, fig. 5 svarer til fig. 4, men viser et senere trin, 10 fig. 6 viser et delvist snit gennem en klemmekæbe i apparatet fra fig. 1, fig. 7 viser et samlestykke til brug ved en anden udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 8 viser et rør og et samlestykke under et trin af den 15 anden udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 9 svarer til figur 8, men viser et senere trin, og fig. 10 viser den færdige samling udført ifølge den anden udførelsesform af opfindelsen.

I en første udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfind-20 elsen anvendes et apparat, hvori der er indrettet et stativ eller en ramme, som indeholder to adskilte ender 1, 2, som i længderetningen er forbundet af to parallelle førestænger 3 med gevindender og fastholdt af møtrikker 4.

Ved den ene ende 1 af rammen er der fast monteret en første 25 rørklemmemekanisme 5, hvormed en længde af et plastrør 6 uden at blive beskadiget kan gribes på en sådan måde, at en nærliggende fri ende 7 af røret rager et stykke ud forbi klemmekanismen imod den anden rammeende 2 og er indspændt frithængende med røraksen parallel med førestængerne 3.

30 Imellem den første rørklemmemekanisme 5 og den modstående rammeende 2 er en anden rørklemmemekanisme 8 monteret forskydeligt på førestængerne med henblik på bevægelse i de to førestængers længderetning. Den anden rørklemmemekanisme 8 er indrettet til at gribe et andet rør 9 (vist stiplet) med en fri ende 10 ragende et 35 stykke ud imod den frie ende 7 af det rør 6, som er grebet af den første klemmemekanisme 5, og med de to frie rørendedele 7, 10 liggende aksialt på linie.

DK 151981B

7

En pressemekanisme 11 er indrettet til at kunne drive den anden klemmemekanisme 8 imod den første kiemmeindretning 5. I det foreliggende eksempel indeholder pressemekanismen en håndpumpe-betjent hydraulisk cylinder 12, der er monteret på rammeenden 2, 05 og pressestemplet passerer igennem en åbning i rammeenden 2.

I en udførelsesform for apparatet indeholder hver af klemme-mekanismerne 5, 8 klemkæber til indgreb med et rør, et beslag til at støtte klemkæberne samt et armsystem 13 til at spænde klemkæberne sammen og stift mod beslaget.

10 Idet der henvises til figurerne 1, 2 og 6, består klemkæberne i apparatet fortrinsvis af en aluminiumblok med en cylindrisk boring, og hvor blokken er opdelt langs et vandret plan (se fig. 1).

En øverste del 20 er hængselmonteret ved 25 på en nederste del 26.

I boringen 21 i blokken er der indskåret flere rundtgående spor 22, 15 som hver især bærer en ring af et gummimateriale 23, som rager lidt indad fra boringens overflade. Gummimaterialet i hver ring er fortrinsvis et stykke kilerem med trapezformet tværsnit, og de ind-skårne spor har et tilsvarende trapezformet tværsnit samt en større bredde ved deres yderdiameter end ved boringens overflade. Kile-20 remsmaterialet kan indsættes i sporene i længder svarende til boringens halve omkreds, mens kæbehalvdelene er adskilt, således at der dannes ringe, når kæbehalvdelene er sat sammen.

Klemmemekanismerne 5, 8 indeholder fortrinsvis et beslag monteret på rammen og indrettet til at bære den nederste kæbehalvdel 25 med dennes boringsside liggende øverst. På beslaget er der indrette endestop for at forhindre langsgående bevægelse af kæbehalvdelene i retning bort fra den anden rammeende under presseoperationen.

Et armsystem 13 er indrettet til at klemme den øverste kæbedel mod den nederste kæbehalvdel.

30 Fortrinsvis muliggør klemmemekanismerne, at et sæt af klemkæ ber hurtigt kan udskiftes med et andet sæt, således at der kan anvendes kæber, hvis indvendige boring er afpasset efter yderdiameteren for et rør, som skal fastklemmes. I kraft af de indadragende og adskilte ringe 23, som forløber rundt i boringen 21, bliver et 35 fastklemt rør svagt deformeret til en korrugeret overfladeform, hvilket giver et let greb på røret imod aksial bevægelse i forhold til kæberne uden beskadigelse af røret.

8

DK 151981 B

Boringen 21 i kæberne er fortrinsvis fra 10 til 15 cm lang og er helst fra 14 til 16 cm, og boringen bærer i den mindste 5 og fortrinsvis i det mindste 10 ringe 23.

Med henvisning til figur 1 og som et eksempel pi fremgangs-05 måden ifølge opfindelsen er en længde af et første rør 6 fastklemt i den første klemmemekanisme, således at en endedel 7, eksempelvis pi 10 eller 15 cm, rager frem mod den anden klemmemekanisme 8.

En længde af et andet rør 9 er fastklemt af den anden klemmemekanisme 8 med en lignende endedel 10 ragende frem mod den 10 første klemmemekanisme. De to frie rørender 7, 10 er adskilt, eksempelvis 10 cm.

Som eksempel kan hvert rør være ekstruderet af nylon og have en nominel yderdiameter på 75 mm samt en nominel inderdiameter på 70,5 mm. Når rørene er fastklemt på den ovenfor beskrevne måde, 15 ligger de mod hinanden ragende rørender koaksialt på linie.

Idet der henvises til figur 3, indsættes en massiv konisk dorn 30 med større diameter end det første rør 6 i lysningen i det første rør 6, og pressen 11 aktiveres således, at den anden rørende 10 støder an mod en flad del 33 ved den modstående ende af dornen, 20 hvorved der udøves en kraft pi eksempelvis 500 Ibs på dornen 30. Periferien i lysningsåbningen i det første rør bliver derved strakt, og rørlysningens munding bliver konisk udvidet som vist i figur 3. Kraftens opretholdes i en periode hensigtsmæssigt på 30-60 sekunder.

25 Dornen 30 er fortrinsvis forsynet med en studs eller tap 32, der forløber aksialt ud fra det flade område 33 og er af mindre diameter end lysningen i rørenden 10. Studsen 32 medvirker til at holde dornen og rørlysningerne på linie under udvidelsen, og endvidere muliggør studsen 32, at dornen monteres i rørenden 10, før 30 denne rørende drives imod rørenden 7, hvorved udvidelsens udførelse gøres lettere.

Trykket aflastes derefter, og dornen 30 fjernes, hvorefter pressen 11 igen aktiveres, således at det andet rør bringes mod mundingen i det første rør, før dette helt har genantaget dets na-35 turlige eller ikke-strakte periferi som vist i figur 4. I dette tilfælde opretholdes kraftudøvelsen, og ydersiden af den anden rørende 10 drives et stykke ind i det første rør som vist i figur 5. Dette styk- 9

DK 151981 B

ke kan variere, eksempelvis fra 1 til 10 cm eller mere om ønsket. Under dette trin bliver væggen i det yderste rør 7 strakt elastisk, og det antages, at væggen i det inderste rør 10 bliver elastisk komprimeret i omkredsretningen.

05 Den kraft, som kræves til udvidelsen og til inddrivningen, afhænger af de materialer, hvoraf røret er fremstillet samt af rørets radiale dimensioner. Kræfter i intervallet fra 1000 til 4000 Ibs er almindeligvis nødvendige. Når trykket er aflastet, og apparatet er fjernet fra rørene, griber rørene fat om hinanden, således at de ø-10 ver modstand mod at blive trukket fra hinanden. Den kraft, som kræves til at trække rørene fra hinanden, er i visse tilfælde større end trækstyrken for hvert rør. Samlingen er gastæt, men om ønsket kan den ene eller begge rørender belægges med lim eller opløsningsmiddel før inddrivningen, eller rørene kan senere svejses termisk 15 eller kemisk ved den frie rørende eller ved at opvarme det overlappende område, eksempelvis ved induktionsopvarmning.

Den ringformede rørkant, som vil befinde sig på samlingens yderside, er fortrinsvis afrejfet bagud fra rørmundingen mod rørets indvendige periferi, og/eller den rørkant, som vil befinde sig på 20 samlingens inderside, er afrejfet bagud fra rørenden mod rørets udvendige periferi.

Ifølge en anden udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen fastklemmes et første rør i den første klemmemekanisme 5 ligesom i den første udførelsesform. Et rørformet element eller sam-25 lestykke som det i figur 7 viste indeholder et rørstykke med en yderdiameter, der er større end inderdiameteren i det første rør, og fortrinsvis er rørstykkets yderdiameter af lignende størrelse som yderdiameteren for det første rør. Dette samlestykke fastklemmes i den anden klemmemekanisme. Samlestykkets forkant 41 er fortrinsvis 30 skråt affaset bagud fra spidsen til den udvendige periferi 40. Dét er også hensigtsmæssigt, at samlestykket har en rundtgående stopflange 42, som er anbragt udenvendigt imellem enderne og rager et stykke udad, som eksempelvis er lig med det første rørs vægtykkelse, således at flangen virker som et stop.

35 Samlestykket drives derefter ind i det første rør som tidligere beskrevet, idet et passende endestykke 44 er monteret på klemme-mekanismen 8 (figur 8). Hvis samlestykket har en stopflange, fort 10

DK 151981 B

sættes indpresningen, indtil en flade pi flangen støder an mod rørenden som vist i figurerne 8 og 9. Hvis samlestykket eller røret er affaset, kan det være unødvendigt at strække mundingen i det første rør før inddrivningen, idet affasningen udfører denne funktion.

05 Om ønsket kan en separat udvidelse imidlertid udføres pi røret ved hjælp af en dorn, før samlestykket inddrives.

Hvis der skal anvendes binding ved hjælp af opløsningsmiddel eller klæbemiddel, er samlestykket som vist i figur 7 hensigtsmæssigt forsynet med et spiralspor på den udvendige overflade eller, 10 hvad der foretrækkes, med flere adskilte rundtgående spor 43, hvori opløsningsmidlet bliver opfanget under inddrivningen. Visse opløsningsmidler og klæbemidler har vist sig at virke som smøremidler under denne inddrivning i tillæg til dannelsen af en stærk binding efter tørring eller hærdning.

15 ~ Efter at samlestykket er forbundet med det ene rør på den ovenfor angivne mide, kan den anden ende 45 af samlestykket i figur 7, der er affaset på lignende måde, sammenføjes med en anden rørende 10, som er fastholdt i klemmemekanismen 8 på lignende måde. Figur 9 viser samlestykket i figur 7 indsat i rørenden 7, 20 mens rørenden 10 netop bliver presset mod den affasede ende 45 på samlestykket, og figur 10 viser den færdige samling.

Om ønsket kan samlestykket indeholde rørfittings og lignende, eksempelvis en T-forbindelse, hvortil et tredie rør kan forbindes, eller samlestykket kan have endedele med forskellige yderdiametre 25 med henblik på tilslutning af rør med forskellig inderdiameter. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen synes at være mest effektiv, når de anvendte rør (eller samlestykker) udvælges på følgende måde:

Det andet rør skal i upåvirket tilstand have en yderdiameter, som er større end inderdiameteren for det første rør i upåvirket til-30 stand.

Det første rør skal fortrinsvis have en væg, som ved rørmundingen er elastisk strækbar i omkredsretningen, i det mindste således at den naturlige yderdiameter for det andet rør kan omsluttes uden at passere flydepunktet.

35 Det andet rør bør fortrinsvis være elastisk komprimerbart i omkredsretningen, helst i et omfang i lighed med det første rørs strækbarhed, og rørene er hensigtsmæssigt af samme materiale og

Claims (5)

25 Fremgangsmåden har være anvendt med held til rør med yder- diametere fra 20-100 mm, og det antages, at fremgangsmåden kan anvendes til rør af enhver dimension.

1. Fremgangsmåde til sammenføjning af et rør og et rørformet element, såsom en del af et samlestykke, en del af en rørfitting eller en del af et andet rør, hvilken fremgangsmåde omfatter: en udvælgelse af røret og det rørformede element på en sådan måde, at elementets ydercjiameter er større end rørets inderdia-35 meter, når rørets og elementets vægge er upåvirkede eller spændingsfrie, DK 151981B en konisk udvidelse af en ende af røret, og en inddrivning af en endedel af det rørformede element koncentrisk i rørets koniske udvidede ende på en sådan mide, at rørendedelen bringes til at overlappe og klemme fat omkring elementets 05 endedel, KENDETEGNET ved, AT røret vælges til at være af et plastmateriale, som er elastisk strækbart ved omgivelsernes temperatur i en sådan grad, at rørendedelens lysning kan udvides til en inder-diameter, der er større end det rørformede elements naturlige yder-10 diameter, og i en sådan grad, at rørendedelen kan udvides til elastisk strækning af rørvæggen i omkredsretningen, AT det rørformede element vælges til at være af et elastisk komprimerbart plastmateriale, således at der, når rørendedelen er bragt til at overlappe det rørformede elements endedel, 15 frembringes et elastisk indgreb, hvori den elastiske træk spænding i rørendedelens væg er i det væsentlige lig med den elastiske trykspænding i det rørformede elements væg, og AT nævnte inddrivning af det rørformede elements endedel i rørets udvidede ende udføres, mens væggen i den udvidedp rør-20 endedel fortsat er strakt i omkredsretningen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT plastmaterialet til røret vælges med en større strækbarhed i om- + kredsretningen end plastmaterialet til det rørformede element.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved,

25 AT vægenden af enten røret eller elementet eller begge affases skråt på en sådan måde, at udvidelsen udføres sideløbende med og som resultat af inddrivningen.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, KENDETEGNET ved, AT det rørformede elements yderdiameter vælges til at 30 være i det væsentlige den samme som rørets yderdiameter.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-4, hvor det rørformede element har et eller flere rundtgående spor i den udvendige overflade, KENDETEGNET ved, AT det rørformede elements udvendige overflade belægges med et klæbemiddel eller et opløs- 35 ningsmiddel før nævnte inddrivning.