DK151544B - Isdannelsesdetektor - Google Patents

Description

151544

Opfindelsen angår en isdannelsesdetektor med en i et rørelement monteret isdannelsesprobe og et føleorgan til detektering af tilstedeværelse af is på isdannelsesproben.

Selvom isdannelsesdetektorer er kendte, eksisterer der et behov for isdannelsesdetektorer, som kan arbejde under stærkt varierende lufthastigheder i omgivelserne eller i tilfælde, hvor lufthastigheden er utilstrækkelig til at give en passende følsomhed. Sådanne detektorer anvendes f.eks. i høje konstruktioner som bygninger og tårne, i fartøjer, i stationære gasturbineinstallationer og i luftfartøjer til lodret start og landing.

I en helikopter er en isdannelsesdetektor af stor betydning, hvis helikopteren skal kunne udføre flyveoperationer i alle slags vejrlig, som følge af det store område af lufthastigheder, indenfor hvilket en helikopter kan arbejde. Den 2 151544 di rotorbladene som følge af deres forholdsvis ringe vægt og høje hastighed har en kraftig tilbøjelighed til dråbeindfangning, medens helikopterens ikke-roterende dele af modsatte årsager har en meget lav tilbøjelighed til dråbeindfangning, navnlig ved lave flyvehastigheder. En isdannelsesdetektor er derfor nødvendig for at give piloten tidligt varsel om begyndende isdannelse, således at han kan tage de nødvendige forholdsregler. Hvis helikopteren endvidere er udstyret med et system til beskyttelse af rotorbladene mod isdannelser, indgår en isdannelsesdetektor som en nødvendig komponent i et sådant system som følge af behovet for øjeblikkelig aktivering af systemet ved begyndende isdannelse og for en nøjagtig kontrol med den tilladelige islagstykkelse, hvor et sådant system arbejder efter et afisningsprincip. Til opnåelse heraf er det nødvendigt, at isdannelsesdetektoren har en høj følsomhed, dvs. er i stand til detektering af små ismængder, og reagerer hurtigt. Den angivelse af isdannelseshastigheden, soro frembringes af detektoren, skal være nært knyttet til hastigheden for isdannelse på rotorbladene, som kun i mindre grad er påvirket af flyvehastigheden på grund af rotorbladenes høje omdrejningshastighed.

De fleste eksisterende typer af isdannelsesdetektorer til såvel luftbåren som stationær anvendelse bygger på den naturlige relative hastighed mellem den dråbeladede luft og detektorens følsomme overflade, som følge af hvilken underafkølede vanddråber afsættes på denne overflade. Tilstedeværelsen af vand i enten flydende eller fast form på den følsomme overflade detekteres på forskellig måde.

Da hastigheden for dråbernes nedslag -på overfladen er en funktion af den relative hastighed, vil apparatets reaktionshastighed også være en funktion af den relative hastighed og aftage med aftagende hastighed. Visse typer af detektorer kræver endvidere et vist minimum af relativ hastighed til detektering af isdannelser.

Til isdannelsesdetektering i helikoptere anvendes idag flyisdannelsesdetektorer af standardtype monteret enten på understellet, i motoren eller i lufttilgangskanalen. Med disse indretninger har der ikke kunnet opnås en tilfredsstillende isdannelsesdetektering eller data for isdannelseshastighed, som er anvendelige til styring af isdannelsesbeskyttelsessystemer for rotorblade, fordi der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem den isdannelseshastighed, som affødes af isdannelsesdetektoren og den, som rotorbladene er udsat for. Endvidere er det ikke ønskeligt at montere en isdannelsesdetektor i motorens lufttilgangskanal på grund af risikoen for motorbeskadigelse forårsaget af is, som afkastes fra detektoren. Det har været foreslået at montere en isdannelsesdetektor på selve rotorbladet, altså anbringe den der, hvor der ønskes et- mål for isdannelsen. Dette forslag har imidlertid ikke vundet tilslutning på grund af de komplikationer med hensyn til glide-ringe og andre organer, som kræves til overføring af effekt og detektorsignaler mellem roterénde dele, og vanskelighederne ved at indkorporere detektoren i rotorbladskonstruktionen. De fleste eksisterende isdannelsesdetektorer er udformet 3 151544 til detektering af tilstedeværelsen eller fraværet af isdannelser, men ikke til frembringelse af et kvantitativt udtryk for omfanget af denne tilstand.

Ved den foreliggende opfindelse tilsigtes det at frembringe en detektor, som uafhængigt af den relative lufthastighed i omgivelserne har en høj følsomhed, og hvis reaktionshastighed er upåvirkelig af lufthastigheden i omgivelserne, således at detektoren på pålidelig måde er i stand til at angive isdannelsesforholdene i omgivelserne.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at der ved rørelementets ene ende er udformet et overtryksrum, hvorhos der findes midler til tilførsel af en gasart under tryk til overtryksrummet og i tilknytning til rørelementets indre er anbragt et med overtryksrummet kommunikerende primært dyseorgan til injektion af en sekundær omgivelsesluftstrøm over isdannelsesproben. Den gennem rørelementet med høj hastighed inducerede luftstrøm er i det væsentlige konstant uafhængigt af lufthastigheden i omgivelserne, således at der i rørelementet opnås en høj vanddråbef luks. Isdannelsen sker ved, at proben rammes af underafkølede vanddråber. Ved periodisk fjernelse af den resulterende isdannelse ved opvarmning af proben, når der er dannet en forud bestemt ismængde, opnås en isdannelses/afisnings-cyk-lus, som udnyttes til frembringelse af enten diskrete isdannelsessignaler eller et kvantitativt mål for isdannelseshastigheden. Da lufthastigheden i rørelementet er omtrent konstant, vil isdannelseshastigheden på proben være en direkte funktion af indholdet af underafkølede vanddråber, der derfor kan benyttes til måling af den betydningsfulde isdannelsesparameter. Endvidere har den forøgede hastighed gennem rørelementet som følge af temperatufaldet en afkølende virkning, således at der opretholdes konstant enthalpi. Som følge heraf har føleorganet en stærkere tilbøjelighed til isdannelse end det luftfartøj eller anden konstruktion, hvortil det er knyttet.

Den inducerede luftstrøm gennem rørelementet kan på passende måde opnås ved hjælp af et ejektionsorgan. Hvis der som primær strøm i ejektionsorganet benyttes en opvarmet gasart, kan denne udnyttes til afisning af detektorkonstruktionen. Primærdysen for den opvarmede gasart må anbringes således, at opvarmning af isdannelsesproben eller den omgivende luft, der kommer i berøring med proben, undgås.

Til den periodiske smeltning af isdannelser på proben kan der findes midler til opvarmning af denne, hvilke opvarmningsmidlers aftivering og afaktivering styres af føleorganet. Ved isfjernelse på denne måde er det vigtigt at undgå, at isfjerne.lsen på den del af proben, hvor føleorganet detekterer is, sker hurtigere end på probens øvrige dele, idet der ellers vil være risiko for en sådan vækst i den efter opvarmningsmidlernes afaktivering tilbageblevne isdannelse på disse øvrige dele, at der opstår blokering af rørelementet og deraf følgende fejlfunktion.

4 151544

Ved en udførelselform for isdannelsesdetektoren ifølge opfindelsen undgås den nævnte risiko, således at en pålidelig og fejlfri funktion opretholdes ved, at probeopvarmningsmidlerne udgøres af et elektrisk modstandselement, hvoraf en del, ved hvilken der detekteres is, har formindsket elektrisk resistans i forhold til isdannelsesprobens øvrige dele. Herved vil opvarmning af den del af proben, pa hvilken der detekteres is, ske en smule langsommere end i resten af proben med deraf følgende langsommere fjernelse af isdannelsen på den nævnte del, hvorigennem det sikres, at isdannelsen fjernes på hele proben inden opvarmningen afbrydes.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et snit af en del af en isdannelsesdetektor ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit efter linien II-II i fig. 1, fig. 3-5 snitbilleder af forskellige andre udførelsesformer for detektoren, fig. 6 et snit efter linien VI-VI i fig.5, fig. 7-10 diagrammer for forskellige udførelsesformer af det elektriske kredsløb i detektoren og, fig. 11 en grafisk afbildning til til illustration af isdannelsescyklen.

Detektoren 1 i fig. 1 indeholder et rørformet element 2 med et overtryksrum 3 udformet i sin forreste ende. Overtryksrummet åbner sig bagtil ind i det rørformede element gennem en ringformet promærdyse 4, gennem hvilken en gasart dirigeres bagud langs rørelementet 2's indvendige overflade 5. Med primærgassen induceres en forøget luftstrøm gennem rørelementet 2, og hvis primærgassen er opvarmet, holdes rørelementet herigennem fri for is. Gassen tilføres overtryksrummet 3 gennem en tilførselsledning 6, der er forbundet til en passende kilde som f.eks. en kompressor.

På tværs i rørelementet er monteret en isdannelsesprobe 7. Til smeltning af den på proben dannede is findes passende elektriske opvarmningsorganer.

Proben 7 og primærdysen 4 har en sådan indbyrdes beliggenhed, at opvarmet luft for primærdysen ikke opvarmer proben eller den omgivelsesluft., som kommer i berøring med den. Ved hjælp af.-passende spærreorganer 11 afbøjes primærluftstrømmen omkring proben 7, således at den opvarmede gas forhindres i at opvarme proben 7. ..

Rørelementet 2 omfatter tre sektioner, nemlig en indgangssektion 13 med aerodynamisk glat udformning, en kort blandesektion 14 og en diffusionssektion 15. Det forhold, at der anvendes ingen eller kun en ringe blandemængde foran diffusionssektionen, medfører at strømningsforøgelsen bliver uvirksom. San følge heraf opnås en næsten konstant hastighed af sekundærluften i vidt område af omgivelsesluf thastigheder.

5 151544 I rørelementet 2 er monteret en strålingskilde 8 og et føleorgan 9 som. samvirker med isdannelsesproben 7 til detektering af tilstedeværelsen af is under udelukkelse af direkte stråling fra strålingskilden 8 til føleorganet 9. Til detektering af tilstedeværelsen af is på proben skærer forbindelseslinien mellem.strålingskilden og føleorganet rørelementets længdeakse i en afstand foran probens fremadvendende del svarende tilnærmelsesvis til den halve bredde af et strålebundt. Fortrinsvis skærer forbindelseslinien den nævnte længdeakse under en stor vinkel, f.eks. 45° eller mere.

Ved anbringelse af strålingskilden og -føleorganet umiddelbart bag dysen 4 holdes vinduerne 18 og 19 fri for urenheder af den med høj hastighed udstrømmende primære gasstrøm.

Da overtryksrummet 3 tilføres opvarmet luft og er beliggende ved rørelementets forreste ende, tjener det til at holde denne del af røreleaæntet fri for is.

Som vist i fig. 1 kan rørelementet på sin udvendige overflade have en diskontinuitet 12. Herved forhindres vand i at løbe tilbage fra den opvarmede forende til rørelementets udgang, hvilket under visse- betingelser kunne bevirke opbyggelse af et islag omkring bagkanten og ind i rørelementets indre. Diskontinuiteten 12 bevirker, at det meste af det vand, der løber tilbage langs siden, blæses væk ved denne diskontinuitet.

I fig. 1 og 2 er proben rørformet og har en plan flade omkring midtpunktet af den fremadvendende side. Denne plane flade sikrer detektering af enhver form for isdannelse, medens der med en cylindrisk probe under visse atmosfæriske forhold kunne dannes is ved cylinderens ender, medens den fremadvendende side forblev fri for is. Dette ville optræde i et område af lufttemperaturer umiddelbart under ligevægtsfrysepunktet fra vand som følge af den varierende varmebalance omkring en cylinder. Under disse forhold ville isdannelsen ikke brede sig fremefter i tilstrækkeligt omfang for detektering. Ved at udforme probens fremadvendende side med en plan flade, ved den høje dråbeindfangningsevne og det høje konvektionsvarmetab ved kantén af den plane flade resulterer i isdannelse på dette sted, hvorved der.muliggøres detektering af isdannelse ved temperaturer, son ligger nærmere 0° C end muligt med en cylindrisk probe.

I tilfælde hvor isdannelse ved relativ høj temperatur har ingen eller kun ringe virkning, kan strålebundtet orienteres aksialt langs forkanten af en cylindrisk probe, således at der kun detekteres is, senn dannes netop på forkanten af stilstandsområdet.

Proben er indrettet til at blive afiset ved hjælp af elektrisk .strøm. Da varmen afkobles ved fjernelse af den is, som ligger i banen for strålebundtet, er der en risiko for, at der hvis is i dette område fjernes inden is på probens 151544 j 6 øvrige dele, i løbet-af et antal isdannelses/afisnings-cykler kunne ske en vakst ' i denne tilbageblevne isdannelse, hvilket kunne forårsage blokering af rørelementet og resulterer i fejlfunktion. For at undgå dette er probens-centrale område ved den plane flade udformet således, at opvarmningen her sker en smule langsommere end i resten af proben, således at isen i føleområdet fjernes sidst. Dette kan opnås; gennem en let reduktion af den elektriske resistans i probens midte ved anvendelse af en tynd ringformet metalplettering.

I fig. 3-6 er vist andre udformninger af primærdysen. Fig. 3 viser diskrete primærdyseorganer 34, der står i forbindelse med overtryksrummet gennem kanaler i rørelementet 32. Ligesom i udførelsesformen i fig. 1 og 2 indeholder detektoren en isdannelsesprobe 37 og et føleorgan 38. I fig. 4 er vist en enkelt primærdyse 44 anbragt koaksialt i rørelementet 42 med tilførsel af primærgas fra overtryksrummet 43. I fig. 5 og 6 forløber en ringformet primær-. dyse 54 ved sin udmunding parallelt med rørelementet 52's akse i stedet for at konvergere som vist i fig. 1. Dette resulterer i en mindre turbulent strømning af luft med høj hastighed forbi vinduerne 58 og 59, hvorved virkningen med hensyn til forhindring af aflejringer af snavs på vinduerne forbedres.

I fig. 5 og 6.er illustreret en andén mulighed for afbøjning af primærstrømmen omkring proben 57 ved forlængelse af de isolerende bøsninger 55, hvis primære funktion er at isolere proben 57 fra rørelementets væg, med et stykke i det væsentlige lig med primærdysens tykkelse.

________De jl^ fig. 1 og 5 viste -ringformede primær dysa: er mere effektive end diskrete vægdyser som vist i fig* 3 eller en central dyse som vist i fig. 4, fordi primærstrømmen, der har høj energi, overalt er i kontakt med væggen, således at der ikke kræves nogen blandet længde før diffusionen, og der også muliggøres anvendelse af en mere vidvinklet og dermed kortere diffusionssektion. Den højere virkningsgrad er imidlertid som anført ovenfor en ulempe, som afbalanceres med muligheden for en kortere diffusionssektion,- der resulterer i en mindre og lettere enhed. Endvidere vil vand, som løber tilbage i rørelementet fra den opvarmede forende, blive brudt op af primærdysen uden at komme i kontakt med rørelementets væg,. hvorved risikoen for isdannelse inde i rørelementet og dermed behovet for eventuel yderligere opvarmning i rørelementet fjernes.

Det har vist sig, at en passende strålingskilde og -detektor udgøres af en infrarødt lys udsendende diode og en fototransistor. Ved anvendelse af en fototransistor med-bredt spektralsvar kan der foran føleorganet anbringes et for infrarød stråling gennemsigtigt, men for synligt lys ugennemsigtigt filter. San en anden mulighed eller i tilgift kan den udsendte stråling moduleres for at muliggøre afvisning af omgivelsesstrålingen.

7 151544

Da den hastighed, hvormed tværsnitsarealet af det infrarøde strålebundt afskæres mellem 25% og 75% afskæring, med god tilnærmelse er en lineær funktion af isdannelseshastigheden på proben, kan afskæringshastigheden inden for dette vindue benyttes til opnåelse af et udtryk for isdannelseshastighedert på proben.

En med afskæringshastigheden proportional spænding kan opnås ved elektronisk differentiation af udgangsspændingen fra det infrarøde- føleorgan og tilførsel af det differentierede signal til et måleinstrument eller et andet udlæsnings- eller registreringsapparat i den tilnærmelsesvis lineære midterdel af-afskæringsområdet. Uden for denne del spærres udlæsningen eller fastholdes på den sidst indtagne værdi.

Afskæringshastigheden kan benyttes til bestemmelse af vandindholdet, når lufthastigheden forbi proben holdes konstant. Ved at indføre en luftstrøm med høj hastighed i forhold til hastigheden af omgivelsesluften i rørelementet vil lufthastigheden blive holdt i det væsentlige konstant, således at der ud fra afskæringshastigheden kan opnås et godt mål for indholdet af underafkølét vand.

Som vist i fig. 7 drives den infrarøde strålingskilde af en passende spændingskilde 75. Om ønskes kan der være tilføjet en modulator 74 til frembringelse af pulseret stråling. Isdannelsesproben 77 er anbragt således i forhold til strålekilden 78 og føleorganet 79, at is opbygget på proben 77 progressivt vil spærre for overføringen af infrarød stråling med et heraf følgende fald i signalniveauet. Dette signal afføles og forstærkes i en forstærker Al, hvorefter det sammenlignes med to referencesignaler fra.forstærkere Ag og A^ i spændingskomparatorer A^ og A^, der er dimensioneret-til dannelse-af en vinduesdetektor. Komparatorernes udgangssignalniveau afhænger af indgangssignalets størrelse i forhold til vinduesdetektorens lysåbning og er bestemmende for tilstanden af en flip-flopkreds F^. Denne styrer effekttilførslen til et opvarmningsorgan 76 for detektorproben og en signallampe 71 over et opvarmningsstyreorgan 72. Isdetekteringscykien er illustreret i fig. 11.

Medens signallampen 71 giver en simpel isdetektering, kan et mål for probens isdannelseshastighed eller vandindholdet opnås på følgende måde« I fig.

11 repræsenterer et punkt a begyndelsen af isdannelsen og strålebundtafskæringen. Mellem punkter b og c behandles udgangssignalet fra A^ i et puffertrin Ag og differentieres i A^,.hvorved der opnås et med isdannelseshastigheden på proben proportionalt udgangssignal, der aflæses ved hjælp af et passende måleinstrument 73. Under tilbagestilling mellem punkterne c og d isoleres måleinstrumentet 73 af et éksemplerings- og holdeorgan. Måleinstrumentet gengiver derfor udgangssignalet fra differentiatoren A^ i isdannelsesperioden inden for vinduesåbningen mellem punkterne b og c og fastholder den sidst målte værdi under cyklens tilbagestillingsværdi.

Claims (18)

151544 Måleinstrumentet 73 kan være kalibreret til at give et udgangssignal på passende form, f.eks. isdannelseshastighed på proben, isdannelsens -omfang eller et nøjagtigt mål for vandindholdet for begrænsede eller specificerede arbejdshastigheder. I fig. 8-10- er illustreret tre andre muligheder til opnåelse af et mål for probens isdannelseshastighed eller vandindholdet baseret på middelhældningen i udgangssignalet fra forstærkeren A^. mellem punkterne b og ..c i fig. 11, idet disse udførelsesformer er specielt-.beregnet på høje isdannelseshastigheder. I udførelsesformen i fig. 8 føres en serie taktimpulser fra en generator 80 i perioden mellem punkterne b og c i fig. 11 gennem en OG-kreds 81. Disse impulser integreres i en kreds 82 til opnåelse af en med tidsintervallet A t mellem punkterne b og c- proportional spænding. Et divisionsorgan 83 udfører den-matematiske operation k/A t, hvor k er en kalibreringskonstant til.kalibrering af udgangssignalet i enheder for vandindhold. En eksemplerings- og holdeenhed 84 fastholder måleinstrumentvisningen ved 88 indtil ajourføring. Også i udførelsesformen i fig. 9 føres taktimpulser til en OG-kreds 91, og disse impulser optælles af en tretrins dekadetæller 95. En styreenhed 96 overfører det samlede tal til en LSI-regnekreds 97 som udfører den nødvendige division til kalibrering med hensyn til resulterende vandindhold, som gengives ved. 98. Styreenheden 96 tilbagestiller herefter tælleren 95 til en tilstand, hvor den er klar til modtagelse af næste eksempleringsprøve. I udførelsesformen i fig. 10 benyttes en tabelopsøgningsteknik, idet vandindholdsværdier er oplagret i et programmerbart, såkaldt ROM-lager 107, dvs. et kun til udlæsning bestemt lager. Den korrekte adresse opnås ved hjælp af taktimpulser, der føres gennem en portkreds på samme måde som i de to foregående eksemp-_ler. Den opnåede værdi gengives af en cifferindikatorenhed 108.

1. Isdannelsesdetektor med en i et rørelement (2, 32, 42, 52) monteret is-dannelsesprobe (7, 37, 47, 57, 77) og et føleorgan (9, 59, 79) til detektering af tilstedeværelse af is på på isdannelsesproben, kendetegnet ved, at der ved rørelementets (2, 32, 42, 52) ene ende er udformet et overtryksrum (3, 33, 43), hvorhos der findes midler (6) til tilførsel af en gasart under tryk til overtryksrummet og i tilknytning til rørelementets indre er anbragt et med overtryksrummet kommunikerende primært dyseorgan (4, 34, 44, 54) til injektion af en sekundær omgivelsesluftstrøm over· isdannelsesproben.

2. Isdannelsesdetektor ifølge krav 1,kendetegnet ved, at rørelementet (2) indeholder en indgangssektion (13) med aerodynamisk glat form ved den nævnte ene ende, en kort blandesektion (14) og en diffusionssektion (15), og 151544 at det primære dyseorgan er anbragt i det væsentlige ved overgangen mellem indgangssektionen (13) og blandesektionen (14).

3. Isdannelsesdetektor ifølge krav 1,kendetegnet ved, at det primære dyseorgan udgøres af i rørelementet (32) udformede, med overtryksrummet (33) kommunikerende forbindelsesveje (34), som åbner sig ind i rørelementets indre.

4. Isdannelsesdetektor ifølge krav 1,kendetegnet ved, at det primære dyseorgan udgøres af en ringformet, bagudvendende åbning (4) fra overtryksrummet (3), hvilken åbning er udformet til at dirigere primærluft bagud langs rørelementets (2) indvendige overflade.

5. Isdannelsesdetektor ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der i tilknytning til det ringformede dyseorgan (4) findes spærremidler (11) til at forhindre primærluft i at komme i berøring med isdannelsesproben (7).

6. Isdannelsesdetektor ifølge krav 5,kendetegnet ved, at spærremidlerne omfatter ringformede isolationsorganer (11), som er anbragt omkring isdannelsesproben (7) og rager et stykke ind fra rørelementets (2) indvendige overflade svarende i det væsentlige til tykkelsen af primærdysen (4).

7. Isdannelsesdetektor ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at overtryksrummet (3, 33, 43) tilføres opvarmet luft for at forhindre isdannelse på rørelementet (2, 32, 42).

8. Isdannelsesdetektor ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at der på rørelementets (2, 32, 42, 52) udvendige side er udformet en diskontinuitet (12) for at nedsætte tendensen til isdannelse ved rørelementets bageste ende.

9. Isdannelsesdetektor ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at isdannelsesproben (7, 37, 47, 57) er cylindrisk med en affladet del på anstrømningssiden og er anbragt i det væsentlige på tværs af rørelementets længdeakse.

10. Isdannelsesdetektor ifølge et eller flere af de foregående krav, hvor der til periodisk smeltning af isdannelser på isdannelsesproben (77) findes midler (76) til opvarmning af denne, og hvor aktiveringen og afaktiveringen af nævnte probeopvarmningsmidler styres af nævnte føleorgan, kendetegnet ved, at probeopvarmningsmidelerne (76) udgøres af et elektrisk modstandselement, hvoraf en del, ved hvilken der detekteres is, har formindsket elektrisk resistans i forhold til isdannelsesprobens øvrige dele. 11. .Isdannelsesdetektor ifølge krav 10, kendetegnet ved, at føleorganet (9, 79) er et strålingsfølsomt føleorgan, som sammen med en strålingskilde (8, 78) er monteret i rørelementet til detektering af isdannelser på isdannelsesproben (7, 77) gennem afskærmning af strålingen fra strålineskilden (8. 78) til føleorganet (9. 79). hvorhos føleorganet er for- 151544 to bundet til midler (Al) til frembringelse af et af størrelsen af den modtagne stråling afhængigt signal, og der findes midler (A2, A3, A4, A5, Fl) til aktivering af de nævnte probeopvarmningsmidler (76) ved et forud bestemt nedre signalniveau og afaktivering af probeopvarmningsmidleme ved et forud bestemt signalniveau samt til de nævnte signalfrembringelsesmidler (Al) forbundne midler (A6, A7) til bestemmelse af hastigheden for signalændringen mellem'det øvre og nedre niveau og et på denne signalændringshastighed reagerende indikatororgan (73) til'frembringelse af en kvantitativ angivelse af isdannelsésforholdene i omgivelserne.

12. Isdannelsesdetektor ifølge krav 11, kendetegnet ved, at strålingen fra strålingskilden moduleres.

13. Isdannelsesdetektor ifølge krav 9 og krav 11 eller 12, kendetegnet ved, at forbindelseslinien mellem strålingskilden (8) og føleorganet (9) skærer isdannelsesprobens (7) længdeakse under en stor vinkel og ligger i en afstand foran isdannelsesprobens fremadvendendé del svarende i det væsentlige til de halve bredde af strålebundtet fra strålingskilden.

14. Isdannelsesdetektor ifølge krav 11, kendetegnet ved midler (80, 81, 82) til måling af tidsintervallet mellem det øvre signalniveau og det nedre signalniveau og et på dette itdsinterval reagerende indikatororgan (88) til frembringelse af en kvantitativ angivelse af isdannelsesforholdene i omgivelserne.

15. Isdannelsesdetektor ifølge krav 14, kendetegnet ved, at midlerne til måling af tidsintervallet mellem det øvre signalniveau og det nedre signalniveau omfatter en impulsgenerator (80) en portkreds (81) for passage af impulserne i det nævnte tidsinterval og et integrationsorgan (82) til frembringelse af et med tidsintervallet proportionalt udgangssignal.

16. Isdannelsesdetektor ifølge krav 15, kendetegnet ved, at udgangssignalet fra integrationsorganet (82) inverteres i et analogt organ (83) til frembringelse af et mål for vandinholdet i omgivelserne.

17. Isdannelsesdetektor ifølge krav 15, kendetegnet ved, at integrationsorganet omfatter et digitalt organ (95) til tælling af de gennem portkredsen passerede impulser og et digitalt beregningsorgan (97) til omformning af det opnåede tal til et udgangssignal, der angiver vandinholdet i omgivelserne.

18. Isdannelsesdetektor ifølge krav 15,kendetegnet ved, at integrationsorganet omfatter et digitalt organ til tælling af de gennem portkredsen passerede impulser med henblik på frembringelse af en adresse for et organ (107) til oplagring af en tabel over vandindholdsværdier.