DK150758B - Anordning til selektiv regulering af energisystemer - Google Patents

Description

150758

Energireguleringsanlæg med et antal forbrugere, fx radiatorer, der hver har en lokal, temperaturafhængig regulator for regulering af forbrugerens energiafgivelse, og omfattende centrale reguleringsmidler til cirkulation af et energiover-5 førende medium og til styring af dettes fremløbstemperatur.

Til automatisk styring af et varmeanlægs fremløbstemperatur er det almindeligt at anvende udetemperaturen eller udekli-maet som styringsgrundlag. Sådanne styringer er baseret på den antagelse, at udeklimaet dominerer bygningens varmebe-10 hov, hvilket stort set er korrekt, når det drejer sig om bygninger, der er opført i overensstemmelse med gamle isoleringsnormer. Derimod vil varmebehovet i nye bygninger i langt højere grad være domineret af den gratisvarme, der tilføres eller frembringes i bygningens forskellige rum.

15 Disse omstændigheder betyder, at der må stilles nye krav til den automatiske kontrol af fremløbstemperaturen, således at der tages hensyn til udeklimaet, den gratisvarme, der tilføres eller frembringes i bygningen, samt bygningens varmeak-kumulerende egenskaber. Styringen af fremløbstemperaturen 20 bør altså bero på det aktuelle behov i hvert enkelt rum.

Pra beskrivelsen til USA-patent 4 192 455 (svarende til dansk patentansøgning 1292/78) kendes der et anlæg, hvor fremløbstemperaturen styres i overensstemmelse med det aktuelle behov. Dette anlægs lokale regulatorer er indrettet til 25 at frembringe et elektrisk signal, som repræsenterer regulatorens tilstand, og som via tilhørende ledninger overføres til centrale reguleringsmidler, der er indrettet til at sammenligne alle de modtagne signaler og på basis heraf at regulere fremløbstemperaturen således, at varmebehovet for det 30 mest forbrugende rum netop tilfredsstilles. Dette anlæg har den ulempe, at installationsomkostningerne er meget høje, idet der skal trækkes elektriske ledninger mellem hver af de lokale regulatorer og de centrale reguleringsmidler. Det er velkendt, at sådanne individuelle installationer er ufor- 2 150758 holdsmæssig dyre i nutidens byggeri til sammenligning med præfabrikerede enheder.

Fra dansk patentskrift 119 479 kendes der et anlæg, hvor ovennævnte ledningsforbindelser er undgået, idet anlægget 5 indeholder centrale midler til detektering af den afgivne varmemængde, fx på basis af temperaturdifferencen mellem fremløbs- og returmediet, hvorved der kan opnås en fremløbs-temperaturstyring i overensstemmelse med et gennemsnitsbehov. En sådan gennemsnitsstyring giver klart anledning til 10 fejl, hvis der fx om natten skrues ned for varmen i nogle af bygningens rum, men selv om der tages højde for dette, kan der ved denne gennemsnitsstyring ikke opnås en fremløbstem-peratur, som netop tilfredsstiller behovet i det mest varmeforbrugende rum, hvilket anses som et rimeligt krav til nu-15 tidens reguleringsanlæg.

Fra de britiske offentliggørelsesskrifter GB 2 043 305A og 2 023 805A kendes der et anlæg, hvor energikilden, fortrinsvis olie- eller gasfyrede kedler, samt cirkulationspumpen styres on/off på basis af den cirkulerende væskemængde i 20 varmesystemet. De centrale reguleringsmidler er indrettet til at stoppe energikilden og cirkulationspumpen, hvis den cirkulerende væskemængde er mindre end et forudbestemt niveau, og endvidere indrettet til med tidsmellemrum kortvarigt at starte cirkulationspumpen for at detektere, om cirkulati-25 onsmængden i varmesystemet i mellemtiden er blevet større end et forudbestemt niveau. Hvis dette er tilfældet, bibeholdes cirkulationspumpen startet, og energikilden aktiveres. Dette anlæg vil fortrinsvis forhindre kortvarige start/ stop-perioder af energikilden ved altid at sikre en vis mi-30 nimal væskecirkulation, når energikilden er aktiv. Derimod vil systemet ikke sikre lavest mulig fremløbstemperatur, idet denne driftstilstand kun kan opnås, hvis reguleringssystemet altid sikrer størst mulig væskecirkulation i den radiator, der er mest belastet. I lighed med reguleringssyste- 3 150758 met kendt fra dansk patentskrift 119 479 er reguleringssystemet i de britiske offentliggørelsesskrifter GB 2 043 205A og 2 023 805A baseret på måling af en tilstandsvariabel, som kun giver informationer om et gennemsnitsbehov. Disse regu-5 leringssystemer er således baseret på et gennemsnitsbehov og ikke på et lokalt energibehov.

Uanset energikildens beskaffenhed er det et ønske at holde en tilpas lav, men tilstrækkelig fremløbstemperatur, fordi en for høj fremløbstemperatur medfører et større energitab i 10 fordelingsnettet og derved forringer effektiviteten i ethvert energiforsyningsanlæg. I tilfælde af at energikilden er en varmepumpe eller en solfanger, er det endvidere væsentligt at holde en så lav fremløbstemperatur som mulig for at opnå den størst mulige virkningsgrad for energikilden.

15 Formålet med opfindelsen er at angive et reguleringsanlæg, som medfører den lavest mulige fremløbstemperatur for en tilfredsstillende opvarmning af det mest varmeforbrugende rum, og som er driftsikkert og billigt at installere.

Dette formål opnås ved, at anlægget er udformet som angivet 20 i den kendetegnende del i krav 1, idet der herved opnås alle fordele fra den ovennævnte kendte teknik samtidig med, at ingen af den kendte tekniks ulemper forekommer. Afhængigheden af hvert enkelt rums varmebehov, som tages i betragtning ved den fra det nævnte USA-patentskrift kendte detektering 25 af de lokale regulatorers tilstand, kan ifølge opfindelsen nu opnås i forbindelse med et installationsvenligt anlæg, hvor energibehovsinformationen transmitteres via det energioverførende medium. Denne information fremkommer ved, at de lokale regulatorer har indstillinger, som indtages svarende 30 til forskellige reguleringsforløb, og som kun i ét reguleringsforløb kan indtage en indstilling i afhængighed af den lokale temperatur og til indtagelse af andre indstillinger må initieres af tilstandsændringer af varmemediet frembragt 4 150758 af de centrale reguleringsmidler. Herved er det, via de centrale reguleringsmidler, muligt at tvinge de lokale regulatorer til på et bestemt tidspunkt at starte deres reguleringsforløb, således at de centrale reguleringsmidler kan 5 overvåge tidsrummet mellem tilstandsændringerne hidrørende fra, at alle de lokale regulatorer har afviklet deres reguleringsforløb i forhold til det nævnte tidspunkt, og regulere fremløbstemperaturen op, hvis dette tidsrum overskrider en forudbestemt tid, og regulere fremløbstemperaturen ned, 10 hvis dette tidsrum er mindre end en forudbestemt tid.

Reguleringsanlægget ifølge opfindelsen fungerer bedst, når de lokale regulatorer som anført i krav 2 har diskrete reguleringstilstande. Fortrinsvis benyttes der on/off-ventiler som angivet i krav 3, idet disse ventiler er billige og gi-15 ver anledning til så kraftige ændringer i varmemedie-til-standen, at ændringerne let kan detekteres af de centrale reguleringsmidler.

Reguleringsproceduren i de centrale reguleringsmidler forenkles væsentligt, hvis de lokale regulatorer er indrettet 20 som angivet i krav 4. Specielt kan det danne grundlag for en funktionssikker gennemførelse af reguleringsprocedurerne, hvis de lokale regulatorer er indrettet som angivet i krav 5, idet de lokale regulatorer herved kan initieres ved et tilpas kortvarigt stop af cirkulationspumpen.

25 Indrettes de lokale regulatorer som angivet i krav 6, udvides reguleringsmulighederne væsentligt, idet en første gruppe af lokale regulatorer kan være afhængig af en første forudbestemt tilstandsændring, en anden gruppe af lokale regulatorer kan være afhængig af en anden forudbestemt til-30 standsændring osv.

Indrettes de centrale reguleringsmidler som angivet i krav 7, opnås der en simpel og funktionssikker udførelse af den 5 150758 centrale styreanordning. Udvides de centrale reguleringsmidler med en anordning som angivet i krav 8, kan de centrale reguleringsmidler automatisk tilpasse sig de dynamiske forhold i energisystemet ved fx forsøgsvis at tilpasse tidsrum-5 met mellem de af de centrale reguleringsmidler frembragte tilstandsændringer til de dynamiske forhold i energisystemet. Anordningen ifølge krav 8 kan endvidere benyttes til at ændre forholdet mellem tidsmellemrummet og varigheden af de af de centrale reguleringsmidler frembragte ændringer. Af-10 hængigt af de nævnte forhold kan energiafgivelsen for de lokale forbrugere herved begrænses, hvilket er nødvendigt i forbindelse med fx natsænkning af rumtemperaturen i en bolig .

Ved at indrette de centrale reguleringsmidler som angivet i 15 krav 9 udvides reguleringsmulighederne væsentligt, idet disse foranstaltninger faktisk medfører, at de centrale reguleringsmidler kan regulere et antal grupper af lokale regulatorer på tidsdelingsbasis.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende be-20 skrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser et radiatoranlæg i overensstemmelse med en første udførelsesform af opfindelsen, fig. 2 og 3 viser foretrukne enkeltheder ved en regule-25 ringsventil ifølge opfindelsen til anlægget fra fig. 1, fig. 4 viser signalkredsløbsanordningen for den cen trale styring, fig. 5 viser en anden udførelsesform for et radiator- 30 anlæg ifølge opfindelsen, 6 150758 fig. 6 og 7 viser foretrukne enkeltheder ved en reguleringsventil ifølge opfindelsen til anlægget fra fig. 5.

Opfindelsen vil først blive nærmere forklaret i forbindelse 5 med det i fig. 1 viste to-strengede radiatoranlæg og vil senere blive forklaret i forbindelse med det i fig. 5 viste et-strengede radiatoranlæg. Det vil kunne forstås, at der i stedet for radiatorer kunne benyttes gulv- eller loftsvarme-flader, eller radiatorerne kunne erstattes af luft/vand-var-10 meflader for luftopvarmning eller andre former for varmefordelings-anlæg. Opfindelsen er fuldt ud effektiv i forbindelse med radiatoranlæg, som er det mest sædvanlige, og som derfor vil blive beskrevet i det følgende.

Det i fig. 1 viste radiatoranlæg er i venstre side forbundet 15 til en ikke vist energikilde, der afgiver varmt radiatorvand til en pumpe 1, som trykker vandet ud gennem en fremløbsledning 2, hvorfra radiatorvandet fordeles til et antal radiatorer, såsom de i figuren viste radiatorer 3, 4. Fra radiatorerne returnerer vandet dels til varmeenergikilden og dels 20 til fremløbsledningen gennem en shuntledning 5 i afhængighed af indstillingen af en shuntventil 6, der styres af en motor 7. Mellem pumpen 1 og radiatorerne er der i fremløbsledningen 2 indskudt en flowindikator 8, der er indrettet til at detektere, hvornår strømningsmængden pr. tidsenhed er mindre 25 end en forudbestemt værdi. Denne information overføres til et centralt styrekredsløb 9, der er indrettet til at styre motoren 7 og pumpen 1. Motoren 7 kører med en tilpas lav hastighed shuntventilen op eller ned afhængig af en op/ned-om-skifter, der styres af det centrale styrekredsløb 9. I for-30 bindelse med hver radiator findes der reguleringsventiler, såsom ventilerne 10, 11, der vil blive nærmere forklaret i forbindelse med fig. 2 og 3.

I fig. 2 er der vist en sådan reguleringsventil, som er ud- 150758 7 formet som en on/off-ventil, og som kun kan åbne, når fjederkraften fra fjederen 16 kan overvinde trykkraften forårsaget af trykforskellen mellem membranrummet 17, der har samme tryk som indløbet 22 via udligningsspalten 21 og ud-5 ligningsdysen 15, og membranrummet 18, der har samme tryk som udløbet 23 via udløbsåbningen 19. Reguleringsventilen i fig. 2 er vist i off-stilling, hvor trykket i membranrummet 17 og dermed også i indløbet 22 er så meget højere end trykket i membranrummet 18 og dermed også i udløbet 23, at den 10 nedadgående trykkraft på membranen 20 forårsaget af trykforskellen er større end fjederkraften forårsaget af fjederen 16. Når trykket mellem indløbet 22 og udløbet 23 og dermed også trykket mellem membranrummene 17 og 18 udlignes, fx ved at stoppe cirkulationspumpen 1, vil membranen 20 ikke være 15 påvirket af nogen trykkraft forårsaget af trykforskelle, og fjederen 16 vil løfte membranen i on-stilling som vist i fig. 3.

Fig. 3 viser et udsnit af reguleringsventilen i on-stilling, hvor varmemediet strømmer gennem indløbet 22, ventilspalten 20 24 til membranrummet 18 og videre gennem udløbsåbningen 19 til udløbet 23. Som vist vil reguleringsventilen i on-stilling nu udligne trykket i membranrummet 17 og trykket i membranrummet 18 gennem udligningsdysen 15 og udligningsspalten 21, således at trykket i membranrummene 17 og 18 er det sam-25 me, og fjederkraften forårsaget af fjederen 16 vil holde membranen 20 i on-stilling. En nedadgående påvirkning af trykstiften 12 vil via medbringeren 13 bevæge membranen 20 mod ventilsædet, og dermed vil udligningsspalten 21 og udligningsdysen 15 udligne trykket i membranrummet 17 med 30 trykket i indløbet 22, således at en nedadgående trykkraft, forårsaget af trykforskellen imellem det høje tryk i membranrummet 17 og det lavere tryk i membranrummet 18 bevæger membranen 20 i off-stilling som vist i fig. 2. Den nedadgående påvirkning af trykstiften 12 foretages af en ikke vist 35 og i og for sig kendt temperaturafhængig aktuator, fx en ra- 8 150758 diatortermostat, som monteres på reguleringsventilen via koblingsflangen 14.

I fig. 4 er signalkredsløbsanordningen for den centrale styring vist, hvor cyklusgeneratoren 25 fortløbende genererer 5 et spændingssignal a med en periode med lav spænding L og en periode med høj spænding H. Fra terminal 26 føres spændingssignalet a til Flip-Flop 46, terminal 55 og til relæspolen 27. Ved lav spænding på terminalen 26 vil relæspolen 27 være strømløs, og en relækontakt 29, der gennem terminalerne 28 10 og 30 via ledninger forbinder varmesystemets cirkulationspumpe 1 med cirkulationspumpens driftsspænding, vil være afbrudt, hvorved cirkulationspumpen er stoppet. Høj spænding på terminal 26 vil strømføde relæspolen 27 og aktivere kontakten 29, hvorved varmesystemets cirkulationspumpe via ter-15 minalerne 28 og 30 og kontakten 29 vil blive tilført driftsspænding og starte. Afhængig af flowindikatoren 8, der via ledninger er tilsluttet terminaler 33 og 35 indikerer "tilstrækkeligt flow" ved åben kontakt og "ikke-tilstrækkeligt flow" ved en sluttet kontakt, kan der via Flip-Flop 46 fore-20 tages tre beslutninger, der indikeres med et spændingssignal på terminal 49. Hvis der, når varmesystemets cirkulationspumpe sættes i drift, dvs. når spændingen på terminal 26 bliver høj, ikke er tilstrækkelig væskecirkulation, vil flowindikatorens kontaktfunktion forblive sluttet, og via 25 terminal 48, 35, flowindikatorens sluttede kontakt, terminal 33 og modstanden 32 føres høj spænding til schmidt-trigge-rens 42 indgangsterminal 41, hvorved også spændingsniveauet på terminal 43 og 44 er høj, således at spændingsniveauet på terminal 49 vil forblive uændret, og relæet 40 forbliver i 30 sin tidligere tilstand. Hvis der er tilstrækkelig væskecirkulation i varmesystemet, når terminal 26 er på høj spænding, og cirkulationspumpen er startet, vil flowindikatorens kontaktfunktion åbne og afbryde forbindelsen mellem terminal 33 og 35, hvorved kondensatoren 31 vil blive afladet gennem 35 modstanden 34 og give lav spænding på terminal 41, hvorved 9 150758 schmidt-triggerens udgangsterminal 43 og terminal 44 vil gå på lav spænding. Denne tilstandsændring fra høj spænding til lav spænding på terminal 44 vil ifølge funktionsdiagrammet b ikke ændre tilstanden på terminal 49. Ophører cirkulationen 5 i varmesystemet, før terminal 26 er faldet tilbage på lav spænding, og cirkulationspumpen er stoppet, vil flowindika-torens kontaktfunktion slutte forbindelse mellem terminal 33 og 35, og høj spænding 48 vil via terminal 35, flowindikato-rens sluttede kontakt, terminal 33 og modstanden 32 oplade 10 kondensatoren 31, således at schmidt-triggeren 42 ændrer spændingstilstand på terminal 43 fra lav til høj spænding, hvorved terminalen 49 enten vil bibeholde en høj spænding eller ændre tilstand fra lav til høj spænding og dermed strømføde relæet 40, der aktiverer kontakten 38, og give 15 forbindelse mellem terminal 36 og 39, der via ledningsforbindelser til blandingsventilens motor 7 driver ventilmotoren til med tilpas lav hastighed at åbne for ventilporten med retur-varmemediet og lukke for ventilporten med varmeme-diet fra varmeforsyningskilden. Schmidt-triggerens 42 til-20 standsændring fra lav til høj spænding vil samtidig bevirke, at der i kredsløbsanordningen 51, 52 og 53 genereres en positiv spændingsimpuls på AND-gatens 54 ene indgangsterminal, og høj spænding vil via terminal 26 være tilført AND-gatens anden indgangsterminal, hvorved der afgives en positiv spæn-25 dingsimpuls på AND-gatens udgangsterminal og dermed på cyklusgeneratorens preset-terminal 56, der aktiverer cyklusgeneratoren 25 til at påbegynde en ny cyklus med en periode med lav spænding på terminal 26 efterfulgt af en periode med høj spænding. Hvis flowindikatoren indikerer cirkulation i 30 varmesystemet under hele terminalens 26 høje spændingsperiode og dermed under hele cirkulationspumpens driftsperiode, vil flowindikatoren under hele perioden afbryde forbindelsen mellem terminal 33 og 35, hvorved schmidt-triggerens 42 indgangsterminal 41 og dens udgangsterminal 43 samt Flip-Flop'-35 ens terminal 44 dermed er på lav spænding, vil relæet 27, når terminal 26 og dermed terminal 55 og AND-gatens 54 ene 10 150758 indgangsterminal går på lav spænding, bryde kontakten 29, og cirkulationspumpen vil stoppe. Når cirkulationspumpen er stoppet, vil flowindikatoren indikere "ingen cirkulation" ved at slutte forbindelse mellem terminal 33 og 35, og en 5 høj spænding 48 vil nu gennem modstanden 32 oplade kondensatoren 31, og schmidt-triggerens udgang 43 vil ændre tilstand fra lav til høj spænding og bevirke samme tilstandsændring på terminal 44, der aktiverer Flip-Flop'ens udgangsterminal 49 til at bibeholde en lav spænding eller ændre tilstand fra 10 høj til lav spænding, hvorved relæet 40 bliver strømløst, og kontakten 38 vil slutte forbindelse mellem terminalerne 37 og 39, der via ledningsforbindelser til blandeventilens motor driver ventilmotoren til med tilpas lav hastighed at åbne for ventilporten med varmemedie fra varmeforsyningen og 15 lukke for ventilporten med retur-varmemediet.

Anlægget i fig. 5 er et-strenget og indeholder foruden den allerede nævnte cirkulationspumpe 60 et antal radiatorer 66, 67, der hver er forbundet til fremløbsledningen via reguleringsventiler 64, 65 af den i fig. 6 og 7 viste art, svaren- 20 de til de i forbindelse med fig. 2 og 3 omtalte ventiler.

Anlægget indeholder endvidere en shuntventil 61, der er styret af en motor 58, og et centralt styrekredsløb 59, der er indrettet til at styre pumpen 60 og motoren 58 i afhængighed af temperaturdetektorer 62, 63 i henholdsvis fremløbslednin-25 gen og returledningen.

I fig. 6 og 7 er der vist en udførelsesform af en reguleringsventil til brug i forbindelse med det i fig. 5 viste et-strengede radiatoranlæg. Reguleringsventilen i fig. 6 og 7 er en, fx ved hjælp af en termostat, styrbar to-vejs-ven- 30 til, hvis virkemåde i stor udstrækning svarer til virkemåden af reguleringsventilen i fig. 2 og 3. Reguleringsventilen i fig. 6 og 7 adskiller sig fra reguleringsventilen i fig. 2 og 3 ved, at den er forsynet med en bypass-port 80. I åben tilstand (fig. 7) vil varmemediet strømme via tilgangen 78, 11 150758 ventilspalten 83, udløbsåbningen 75 og udløbet 79 til radiatoren, og bypass-porten 80 vil være lukket af ventilkeglen 81. En nedadgående påvirkning af trykstiften 68 vil lukke for membranventilen 77 og åbne bypass-porten 80, således at 5 varmemediet nu via tilgangen 78, bypass-porten 80 og bypass-udløbet 82 strømmer uden om radiatoren. I lukket tilstand (fig. 6) vil membranventilen være påvirket af samme tryktilstande som beskrevet i forbindelse med reguleringsventilen i fig. 2 og 3, således at membranventilen 77 kun kan åbnes, 10 når trykket udlignes mellem membranrummene 73 og 74.

Virkemåden for det centrale styrekredsløb 59 svarer i stor udstrækning til virkemåden for det centrale styrekredsløb 9 (fig. 1), hvis funktion fremgår af fig. 4. Den eneste ændring er, at flow-kriteriet fra fig. 4 er erstattet af et 15 temperatur-kriterium, der kan slutte en kontakt forbundet via ledninger til terminal 33 og 35, når temperaturforskellen mellem fremløbs- og returvandet bliver mindre end en forudbestemt værdi. Denne tilstand indikerer nemlig, at alle reguleringsventiler i anlægget er i omløbsstillingen, og at 20 der dermed ikke er cirkulation gennem radiatorerne.

De ovenfor beskrevne eksempler angiver en meget simpel anvendelse af princippet ifølge opfindelsen. Opfindelsen indebærer imidlertid muligheder for en meget differentieret regulering af et større antal lokale regulatorer, idet de lo-25 kale regulatorer kan initieres fra de centrale reguleringsmidler. Nedenfor vil der kort blive omtalt nogle mere avancerede anvendelser af opfindelsen.

Det centrale reguleringskredsløb fra fx fig. 1 kunne være indrettet således, at det for initiering af en første gruppe 30 af lokale regulatorer standser cirkulationspumpen som beskrevet ovenfor. En anden del af de lokale regulatorer kan være indrettet således, at de kun er følsomme over for et forudbestemt mønster af flere pumpestart/stop-operationer 12 150758 inden for et forudbestemt tidsrum. Derved er det muligt at initiere de lokale regulatorer gruppevis.

De cyklusperioder, der anvendes i det centrale styrekredsløb, fig. 4, behøver naturligvis ikke at være konstante, men 5 kan være manuelt eller automatisk indstillelige, fx i afhængighed af varmefordelings-anlæggets træghed.

Det vil kunne forstås, at anlægget ifølge opfindelsen til regulering af fremløbstemperaturen kunne kombineres med midler til beregning af energikildens nyttevirkning. Fremløbs-10 temperaturen kunne kombineres således, at fremløbstemperaturens nedre grænse er bestemt som ovenfor beskrevet, mens den optimale fremløbstemperatur er bestemt af beregningsmidlerne, hvis disse angiver en fremløbstemperatur, der er større end nævnte nedre grænse.

15 Endvidere vil det kunne forstås, at den viste shuntventil i fig. 1 og 5 kan udelades, idet anlægget ifølge opfindelsen til regulering af fremløbstemperaturen lige så vel kan anvendes direkte på energikilden.

Claims (9)

150758

1. Energireguleringsanlæg med et antal forbrugere, fx radiatorer (3f 4? 66, 67), der hver har en lokal, temperaturafhængig regulator (10, 11? 64, 65) for regulering af forbrugerens energiafgivelse, og omfattende centrale re-5 guleringsmidler (6, 7, 8, 9? 58, 59, 60, 61) til cirku lation af et energioverførende medium og til styring af dettes fremløbstemperatur, kendetegnet ved, at de lokale regulatorer har indstillinger, der kan indtages efter hinanden i på hinanden følgende regulerings-10 forløb, at én indstilling kan ske i afhængighed af den lokale temperatur, og at andre indstillinger må initieres i afhængighed af en tilstandsændring hos varmemedi-et, at de centrale reguleringsmidler (6, 7, 8, 9; 58, 59, 60, 61) er indrettet til med tidsmellemrum at foran-15 dre varmemedie-tilstanden til at bevirke initiering af alle lokale regulatorer (10, 11? 64, 65) for tilbagestilling af disses reguleringstilstand til indledningen af et nyt reguleringsforløb, og at nævnte reguleringsmidler har tidsmåleorganer til registrering af tidsrum-20 met fra nævnte tilstandsændrings-optræden til det tids punkt, hvor alle lokale regulatorer har gennemført deres reguleringsforløb, og hvilke reguleringsmidler er indrettet til at regulere fremløbstemperaturen på grundlag af nævnte tidsrum.

2. Anlæg ifølge krav 1,kendetegnet ved, at de lokale regulatorer (10, 11? 64, 65) har et antal diskrete reguleringstilstande.

3. Anlæg ifølge krav 2,kendetegnet ved, at de lokale regulatorer (10, 11? 64, 65) er on/off-ventiler.

4. Anlæg ifølge krav 3,kendetegnet ved, at de 15075! lokale ventiler (10/ 11; 64/ 65) er indrettet til kun at kunne åbne ved en forudbestemt tilstand af varmemediet.

5. Anlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at de lokale ventiler (10, 11; 64, 65) kun kan åbne, når dif- 5 ferenstrykket over ventilerne er mindre end et forudbe stemt tryk.

6. Anlæg ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at de lokale regulatorer (10, 11; 64, 65) kan initieres i afhængighed af et flertal af tilstandsæn- 10 dringer, som er frembragt af de centrale reguleringsmid ler (6, 7, 8, 9; 58, 59, 60, 61).

7. Anlæg ifølge krav 1,kendetegnet ved, at de centrale reguleringsmidler (6, 7, 8, 9; 58, 59, 60, 61) er indrettet til kortvarigt at standse energisystemets 15 cirkulationspumpe i afhængighed af udløbet af et forud bestemt tidsrum siden sidste standsning af nævnte cirkulationspumpe eller i afhængighed af, at cirkulationen i energisystemets forbrugere er mindre end en forudbestemt værdi, og er indrettet til at øge fremløbstemperaturen, 20 hvis tidsrummet mellem nævnte cirkulationspumpes stop perioder er større end eller lig med et forudbestemt tidsrum og sænker fremløbstemperaturen, hvis tidsrummet mellem nævnte stop-perioder er mindre end et forudbestemt tidsrum.

8. Anlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved, at de centrale reguleringsmidler (6, 7, 8, 9; 58, 59, 60, 61) har en anordning, der er indrettet til automatisk eller manuelt at ændre både tidsmellemrummet og varigheden af de af de centrale reguleringsmidler (6, 7, 8, 9; 58, 59, 30 60, 61) frembragte ændringer af varmemedietilstanden.

9. Anlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved, at