DK149747B

DK149747B - Fremgangsmaade og anlaeg til behandling af goedning

Info

Publication number: DK149747B
Application number: DK483880AA
Authority: DK
Inventors: Hans Milinko Arsovic
Original assignee: Saf Soc Agricole Fonciere
Priority date: 1979-03-14
Filing date: 1980-11-13
Publication date: 1986-09-22
Also published as: DK149747C; BR8007427A; CH636330A5; JPS56500325A; DK483880A; US4468463A; EP0017274B1; US4369194A; NO803429L; NO150476B; WO1980001922A1; ATE1953T1; NO150476C; DE3061245D1; EP0017274A1

Description

i o 149747

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til behandling af gødning af enhver art, især fra kvæg, får eller svin, ved hvilken man fortynder gødningen, indfører den fremkomne flydende blanding i en bioreaktor, således at der dannes biogas, skiller de 5 faste gødningspartikler fra væsken og tørrer de genvundne gødningspartikler i et tørreapparat med en brænder, der forsynes med biogassen, der afgives fra bioreaktoren, idet i det mindste en del af den fraskilte væske recirkuleres og anvendes til fortynding af gødningen, det hele på en sådan måde, at der fås re-10 manenser, der er rige på proteiner og kan anvendes som foder til kvæg, og remanenser, der kan anvendes som gødningsstoffer<

Et sådant anlæg er beskrevet i US patentskrift nr. 3.838.199. I dette anlæg må den flydende blanding, der indeholder mindst 10% fast stof, underkastes en opholdstid på 12 1/2 dag i bioreaktoren, 15 og al tilbageværende væske recirkuleres. Et sådant anlæg kan imidlertid kun fungere med meget ren gødning, dvs. gødning, der er fri for halm eller andre vegetabilske eller mineralske rester, hvilket er forhold, der imidlertid ikke mødes i praksis.

På den anden side er mængden af recirkuleret vand for høj 20 og fører hurtigt til en "kvælning" af anlægget med store mængder mineralsalte. Denne "kvælning" må indtræde efter ca. 15 dage. Desuden er opholdstiden i bioreaktoren for lang. Dette lange tidsrum kræver ikke blot en meget stor gasbeholder, men der dannes i bioreaktoren et flydende lag af døde bakterier, der blokerer syste-25 met. Endelig er det vigtige problem med behandlingen af ammoniakken ikke behandlet.

En lignende fremgangsmåde, men uden recirkulering af den tilbageværende væske, er beskrevet i US patentskrift nr. 3.973.043. Det angives ligeledes, at den flydende blanding indeholder mindst 30 10 vægt% fast stof. Opholdstiden i bioreaktoren er mindst 10 dage.

Det er nødvendigt at tømme bioreaktoren periodisk, hvilket nødvendiggør en standsning af anlægget. Det tilsigtes at anvende remanensen fra den anaerobe fermentering som den er til fodring af kvæg, hvilket udgør en risiko, da den ikke er steril. Det tilsig-35 tes ligeledes at anvende den tilbageværende væske som gødning som den er. Der er imidlertid risiko for, at denne væske medfører en 149747 2 o nitrifikation af jorden. Desuden er der ofte risiko for, at transport af væsken forbydes, da den ikke er steril.

En fremgangsmåde til nitrifikation/denitrifikation af vand er foreslået i FR patentskrift nr. 898.669. Denne frem-S gangsmåde kan imidlertid kun anvendes på drikkevand med ringe ammoniakindhold. I et anlæg som det, der er genstand for den foreliggende opfindelse, møder man imidlertid meget høje koncentrationer af ammoniak i den tilbageværende væske. I det kendte anlæg anvendes der et nitrifikationsapparat fyldt med 10 sand, der har den ulempe, at det tilbageholder dødt materiale og skal vaskes periodisk.

Det er den foreliggende opfindelses formål at foreslå en fremgangsmåde og et anlæg til gennemførelse deraf, der kan anvendes under faktiske driftsbetingelser, giver et højt udbyt-15 te, eliminerer enhver risiko for blokering eller "kvælning", idet opholdstiden i bioreaktoren formindskes, og giver steril og denitrificeret tilbageværende væske, der uden videre kan udledes i offentlige kanaler og ledningsnet.

Dette formål opfyldes med en fremgangsmåde til behand-20 ling af gødning, hvorved man fortynder gødningen, indfører den fremkomne flydende blanding i en bioreaktor, således at der dannes biogas, fraskiller de faste gødningspartikler fra væsken og tørrer de genvundne gødningspartikler i et tørreapparat med en brænder, der forsynes med biogassen 25 fra bioreaktoren, idet i det mindste en del af den fraskilte væske recirkuleres og anvendes til at fortynde gødningen, det hele på en sådan måde, at der fås remanenser, der er rige på proteiner, der kan anvendes som foder til kvæg, og remanenser, der kan anvendes som gødningsstoffer, hvilken fremgangs-30 måde er ejendommelig ved, at man sønderriver gødningen fint, at man holder koncentrationen af blandingen af gødning og væske på en værdi på højst 4%, at man fra den flydende blanding skiller filamenterne, fibrene og andre faste stoffer udover gødningen før indføring af blandingen i bioreaktoren, at man aktiverer bio-35 reaktionen ved hjælp af varmeenergi fra vanddampen, der produceres ved tørringen, at man blander den ikke recirkulerede, til- 149747

O

3 bageværende væske fra tørringen med kondensatet af vanddampen fra tørringen og underkaster blandingen en nitrifikations/deni-trifikations-behandling ved bakteriel nedbrydning og oxygenering og fraskillelse af slammet ved dekantering, idet en del af den 5 dekanterede væske recirkuleres til den bakterielle nedbrydning og oxygenering, ved kontrolleret temperatur og pH-værdi, at den resterende del af den dekanterede væske, der er denitrificeret og steriliseret, bortledes eller efter behov delvis recirkuleres til udgangsblandingen for at formindske dens koncentration, og at 10 man genvinder det tilbageværende slam, der er rigt på proteiner.

Opfindelsen angår ligeledes et anlæg til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket anlæg er ejendommeligt ved, at det indeholder en universalmølle til sønderrivning af gødningen, et blandebassin, der forsynes med væske, en 15 første separator, der fraskiller de vegetabilske filamenter og fibre, der hidrører fra halmen, en bioreaktor, en anden separator, til hvilken den tilbageværende flydende blanding, der kommer fra bioreaktoren, føres, et tørreapparat indeholdende en brænder, der forsynes med methanen, der produceres af bioreaktoren, 20 et spiralrør, i hvilket vanddampen, der produceres af tørreappa-ratet, kondenseres, en ledning, der forbinder den anden separator med blandebassinet til forsyning af dette med væske ved hjælp af den recirkulerede tilbageværende væske, idet denne ledning har en forgrening, der sammen med det nævnte spiralrør ud-25 munder i et nitrifikations/denitrifikationsanlæg indeholdende mindst to enheder i serie, der hver især indeholder et oxidationsbassin og et dekanteringsbassin, der er forbundet indbyrdes således, at en del af den dekanterede væske kan recirkuleres til oxidationsbassinet, idet hvert oxidationsbassin indeholder anord-30 ninger til tilførsel af luft, hvor den første enhed behandler de organiske stoffer, og den anden enhed behandler ammoniakken.

Dette anlæg har fordelagtigt oxidationsbassiner udstyret med gitre, der forøger den effektive biologiske overflade, idet det herved bliver muligt at behandle vand med et meget højt 35 indhold af ammoniak.

O

4 umr

Kombinationen af en fin sønderrivning af gødningen, kontrol af blandingen, begrænsning af koncentrationen til højst 4% og genopvarmning af bioreaktoren med kondensatet gør det muligt at reducere opholdstiden i bioreaktoren til 4 dage og endog min-5 dre efter omstændighederne, og der kan med denne opholdstid på 3 4 dage opnås en gasproduktion på 200 cm /g, hvilket er et resultat, der svarer til 24 dage ifølge kurverne, der er opstillet af professor W. Baader, Braunschweig, og er offentliggjort i "Biogaz in Théorie und Praxis", KTBL. Methanproduktionen begyn-10 der allerede den første dag. Varmeenergien fra tørringen udnyttes direkte og dobbelt med vanddampen og kondensatet deraf, først i bioreaktoren og derefter i nitrifikations/denitrifika-tions-delen, hvori en tilførsel af varme synes nødvendig.

Sønderrivningen af udgangsmaterialet i universalmøllen 15 har ikke blot den virkning, at den forøger materialets overflade og således sikrer et bedre angreb af bionedbrydningsorganismerne, men også og først og fremmest den virkning, at den tillader en øjeblikkelig absorption af overskudsvand, således at der kan fås en homogen pasta, der kan passere et gitter. Denne 20 homogene pasta har en meget gunstig virkning på funktionen af bioreaktoren, da der i denne ikke dannes affaldsprodukter, som flyder ovenpå, under indvirkning af gasbobler (affaldsprodukter, som flyder ovenpå, danner et lag, hvis nedbrydning er overordentlig energikrævende). På denne måde løses et meget 25 væsentligt og frygtet problem, som man støder på i alle kendte anlæg. Denne flydende homogene pasta har ligeledes den virkning, at den i meget stort omfang formindsker sedimentation. Endvidere gør den det muligt at arbejde uden ydre tilførsel af vand, hvilket ikke er tilfældet ved anlæggene ifølge kendt teknik, heller 30 ikke den fra US-patentskrift nr. 3.838.199 kendte, ved hvilken det trods en recirkulering er nødvendigt at tilsætte vand i overskud i en andel på 40-50%. Hvad den ydre tilførsel af vand i anlæggene ifølge kendt teknik angår, må man være opmærksom på, at i et stort anlæg bliver de nødvendige vandmængder bety-35 delige. Dette vand skal genopvarmes, hvilket kræver tilførsel af energi. Hvad der desuden er væsentligt er, at det tilførte 5 148747 o vand ikke er forurenet og derfor har den virkning, at det fortynder blandingen på uheldig måde. I modsætning hertil sikres der i anlægget ifølge opfindelsen en hurtig rekontaminering.

Desuden sker opvarmningen af bioreaktoren uden, at der anvendes 5 forbrænding af methan, idet der anvendes genvindingsvarme.

Endvidere er fjernelsen af vegetabilske fibre før tilførslen til bioreaktoren et af de særlige træk ved den omhandlede fremgangsmåde, eftersom denne fjernelse bevirker en aflastning af bioreaktoren, at opholdstiden i denne formindskes, og at enhver 10 risiko for blokering eller "kvælning" elimineres. De organiske materialer, der er fjernet af separatoren skal ikke nedbrydes eller steriliseres separat, men kan anvendes direkte som foderstof. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at nedbryde proteinerne, der findes i dette foder. En sterilisation kommer heller 15 ikke på tale på baggrund af, at foder aldrig er sterilt. Desuden udgør proteinerne en nitrogenform, der ikke deltager i dannelsen af methan, og fjernelsen af dem har derfor en gunstig virkning på funktionen af bioreaktoren.

De fremkomne produkter, nemlig fine tørre gødningspartik-2o ler, filamenter og fibre samt slam, kan sælges hver for sig eller blandede efter ønske.

En foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden beskrives i det følgende ved et eksempel under henvisning til den vedføjede tegning.

25 Fig. 1 på tegningen viser skematisk anlægget til gennem førelse af fremgangsmåden og et diagram for de forskellige bestanddele, der indgår i fremgangsmåden.

Fig. 2 viser skematisk det tilsluttede nitrifikations/de-nitrifikations-anlæg.

30 Gødningen, der kommer direkte fra landbrugsdrift og hus dyrbrug udhældes i en forrådsbeholder 1. Den formales derefter fint i en specialmølle 2, fortrinsvis en Bremey 31-universalmøl-le fremstillet af Meyer Miihlenbau AG, Soleure (Schweiz), der har den fordel, at den ikke overskærer, men overriver og sønderflæn-35 ger materialet, hvilket bevirker, at dets overflade forøges, og der således sikres et bedre angreb af bionedbrydningsorganismerne. Den formalede gødning mæskes i et blandebassin 3, hvortil der o 6 149747 sættes væske, f.eks. vand, således at der fås en flydende blanding indeholdende maksimalt 4% fast stof, fortrinsvis 2-3%, hvilket er en betingelse for en gunstig bioreaktion i bioreaktoren.

De tunge partikler, især sandet, fraskilles ved dekantering under 5 mæskningen i beholderen 1.

Den flydende blanding, der kommer fra blandebassinet 3, indeholder en stor mængde vegetabilske filamenter og fibre, der hidrører fra halmen, samt andre lette faste stoffer ud over gødningen. Disse materialer fjernes i en separator 4 på kendt måde, 10 f.eks. ved centrifugering, mekanisk dekantering eller en flydefremgangsmåde . En langsomtgående Archimedesskrue kan ligeledes være egnet. De faste stoffer, der således fjernes ved 5, indeholder ca. 20% proteiner. De filamentagtige bestanddele indeholder i sig selv 70% albumin, der kan fortæres af kvæg. Væsken, 15 der stadig indeholder fine gødningspartikler samt filamenter og andre, ikke fraskilte partikler, føres til en i sig selv kendt bioreaktor 6 til produktion af biogas, dvs. methan 7. I hidtil kendte anlæg regner man med en opholdstid på 10 dage i bioreaktoren til produktion af methan. Takket være tilstedeværelsen af 20 carbonelementer har det imidlertid været muligt at reducere denne opholdstid betydeligt ved samme produktion af gas.

Hidtil har en reduktion af passagetiden på 60% kunnet opnås. Væsken og dens suspenderede materialer, der kommer ud fra bioreaktoren ved 8, føres derefter til en separator 9, f.eks. en 25 separator analog med separatoren 4, for at fjerne alle de faste stoffer, der tørres i et tørreapparat 10, fortrinsvis et plade-tørreapparat fra firmaet Stord Bartz AS, Bergen (Norge), der indeholder en brænder 11, der forsynes med methanen, der produceres af bioreaktoren 6. I separatoren 9 opsamles endnu en vis 30 mængde filamenter 12, der har et proteinindhold på ca. 5%. Disse filamenter består af ikke diger erede fibre med meget små celler, der flyder let. Den fraskilte væske 13, der stadig indeholder salte og ikke digererede organiske materialer, recirkuleres til blandebassinet 3, hvor den udgør den nødvendige tilførsel 35 af væske til at holde koncentrationen af den flydende blanding på en værdi på højst 4%. Den ikke anvendte væske 14 føres til et 149747

O

7 nitrifikations/denitrifikations-anlæg for spildevand 15. Dette anlæg beskrives detaljeret senere i det følgende i forbindelse med fig. 2.

Vanddampen 16, der produceres af tørreapparatet 10, kon-5 denseres i et spiralrør 17, der er monteret i bioreaktoren 6. Denne vanddamp afgiver altså den varmemængde, der er nødvendig for at bringe reaktorens indhold op på en temperatur, der er optimal for en god funktion. Kondensatet 18, der indeholder ammoniak, udhældes i nitrifikations/denitrifikationsanlægget 15.

10 Den tørre remanens, der fås fra tørreapparatet 10, forma les på ny fint i en mølle 19, der er identisk med møllen 2, og blandes derefter eventuelt i en blander 20, f.eks. en skrueblander, med kemiske tilsætningsstoffer 21, der har til formål at forbedre kvaliteten af de fremkomne gødningsstoffer. En del af 15 af fibrene og filamenterne, der er fraskilt i forvejen, kan ligeledes sættes til blandingen ved 22.

Metoden til neutralisation af ammoniak ved nitrifikation/-denitrifikation, der anvendes på den ikke recirkulerede, tilbageværende væske, kan anvendes generelt på alt spildevand. Det har 20 vist sig, at koncentrationer af ammoniak på over 200 mg/liter hindrer den normale destruktionsproces i anlæg til behandling af spildevand. På den anden side betragtes nitrit inden for vandrensningsteknikken som en gift. Det er derfor hensigtsmæssigt at neutralisere ammoniak og nitrit ved omdannelse. Denne operation 25 gennemføres ved bakteriel nedbrydning eller biosynose, dvs. ved indvirkning af bakterier. Nitrifikationsbakterierne er autotrofe organismer, der udelukkende udnytter uorganiske stoffer til deres metabolisme. Slægten Nitrosomonas nedbryder ammoniumbindinger (NH^+) og omdanner dem til nitriler, medens slægten Nitrobac-30 ter oxiderer nitriterne til nitrater. Disse biologiske reaktioner er optimale ved en temperatur på 30°C og en pH-værdi på 7,5.

Nitrifikations/denitrifikationsanlægget, der er vist skematisk i fig. 2, består i det væsentlige af to hinanden lignende enheder I og II, der har identisk funktion. Enheden I omfat-35 ter et oxidationsbassin 24 og et dekanteringsbassin 25, der fungerer i lukket kredsløb. Den specifikke overflade af oxidationsbassinet 24 forøges kunstigt ved tilføjelse af gitre 26, o 8 149747 der danner et underlag, hvorpå forskellige bakterier og alger kan udvikle sig, og således forøger bassinernes biologiske overflade. Bassinet kan opvarmes ved hjælp af varmeelementer 27.

Vandet, der skal behandles, opsamles i en forrådsbeholder 28, 5 fra hvilken det ved hjælp af en pumpe 29 pumpes til oxidations-bassinet 24. Oxygenet, der er nødvendigt for den bakterielle nedbrydning i bassinet 24, tilføres ved hjælp af en pumpe 30, en ledning 31 og en diffusor 32. Endvidere findes der for at homogenisere mediet en omrører 33, der drives af en motor 34.

10 Bunden af oxidationsbassinet 24 er forbundet med indløbet til dekanteringsbassinet 25 ved hjælp af en ventil 35, en ledning 36 og en pumpe 37, der sikrer cirkulation af væsken. Tilbageføringen fra dekanteringsbassinet 25 til oxidationsbassinet 24 foregår ved hjælp af en ledning 38 efter forbundne kars princip.

15 En termostat 39, der er anbragt på ledningen 36, styrer varmeelementerne 27, således at der holdes en temperatur af størrelsesordenen 27-30°C i oxidationsbassinet 24, idet denne temperatur er optimal for nitrifikationen. Dekanteringsbassinet 25 tjener til adskillelse af vandet og slammet, der er dannet af algerne 20 og bakterierne, som har udviklet sig ud fra de forskellige forureningskilder. Dekanteringsbassinet 25 har kendt udformning.

Det har to hvilezoner, hvori vandets cirkulationshastighed og bevægelserne er praktisk taget nul, den ene i den nedre del 40 af bassinet og den anden i den øvre del 41 mellem bassinets cylin-25 driske ydervæg og en nedsænket cylindrisk væg 42. Slammet afsættes i zonen 40, medens det er i zonen 41, der også kaldes klaringszonen, at vandet opsamles adskilt fra slammet ved overløb til en ringformet kanal 43. Det dekanterede slam kan opsamles i en sam-lebeholder 45 ved hjælp af en ventil 44, medens det ved 43 opsam-30 lede vand løbet frit over i en intermediær forrådsbeholder 46, i hvilken det pumpes med en pumpe 47 og føres til oxidationsbassinet 48 i den anden enhed. Oxidationsbassinet 48 er identisk med oxidationsbassinet 24. Ligeledes er dekanteringsbassinet 49 identisk med dekanteringsbassinet 25. Den anden enhed II adskiller 35 sig kun fra den første enhed I ved tilstedeværelsen af en anordning til måling af pH-værdien 50, der er forbundet med tilbageløbsledningen 51 og sluttet til et registreringsapparat 52, der registrerer pH-værdien kontinuerligt, og tilstedeværelsen af en 9 149747 o forrådsbeholder med natriumhydroxid 53 med en ventil 54, der muliggør tilsætning af natriumhydroxid til bassinet 48 til regulering af pH-værdien. Ventilen 53 kan hensigtsmæssigt styres automatisk af anordningen til måling af pH-værdien 50.

5 Slammet, der er dannet i dekanteringsbassinet 49, er me get let, og en del af dette slam er tilbøjeligt til ved flydning at blive ført med til den øvre del af bassinet. Dette slam fjernes i et andet dekanteringsapparat 55, og det behandlede vand opsamles i en samlebeholder 56, hvorfra det udledes i en kanal 57.

10 Arbejds- og anvendelsesbetingelserne for dette nitrifika- tions/denitrifikationsanlæg afhænger først og fremmest af naturen af vandet, der skal behandles, især af indholdet af organiske stoffer og indholdet af ammoniak.

Hvis indholdet af organiske stoffer er betydeligt, tje-15 ner den første enhed for en stor del til nedbrydning af disse.

Først efter at de organiske stoffer er forbrugt, begynder nedbrydningen af ammoniak. Alt efter indholdet af ammoniak bør man da enten tilføje en tredie enhed, der er identisk med de to første, eller vælge en ringere væskestrøm.

20 Hvis indholdet af organisk materiale er ringe, foregår nedbrydningen af ammoniak uden besvær i den første enhed, hvis bakterierne er tilpassede. Man kan da vælge væskestrømmen gennem anlægget efter koncentrationen af ammoniak eller, hvis denne er meget høj, tilføje en tredie enhed, der er. identisk med de 25 to første.

Forsøg, der er gennemført i laboratoriet med et anlæg, giver følgende værdier:

Oxidationsbassinets rumfang: 12 liter

Dekanteringsbassinets rumfang: 1,5 liter 30 Det andet dekanteringsbassins rumfang: 1,5 liter Væskestrøm gennem anlægget ved en koncentration af ammoniak på ca.

1 g/liter: 6-8 liter/24 timer

Ydelse af pumper i lukket kredsløb: 20 liter/time 35 Ydelse af oxygeneringspumper: ca. 30 liter/time

Dette nitrifikations/denitrifikations-anlæg adskiller sig fra kendte anlæg ved den meget høje belastning, hvormed det kan o 10 149747 arbejde. Endvidere er den anvendte temperatur på 35-40°C meget lav i forhold til temperaturerne i kendte anlæg. Denne temperatur nødvendiggør ikke ydre energitilførsel og fremmer desuden funktionen af nitrifikationsbakterierne (nitrobacter og nitro-5 somonas, som hhv. oxiderer nitrit til nitrat og omdanner ammonium til nitrit). Omdannelsen af nitrogen i nærværelse af store mængder svovl fremmes ligeledes af miljøet og temperaturen. Der fås en samtidig bionedbrydning af nitrogen og svovl. Oxidationen og reduktionen af svovlbindinger finder sted i det samme 10 miljø og har en nær vekselvirkning. Den skyldes til dels virkningen af sulfitreducerende og thiooxiderende bakterier. Hvad carbon angår, behandles der først og fremmest fordampningsvand uden carbon. Det tilbageværende carbonholdige materiale nedbrydes af særlige bakterier, nemlig kolonier af pseudomonas 15 (især aeruginosa). Dette er vigtigt, fordi nitrifikationen ikke kan begynde før nedbrydningen af carbon. Hvis man sammenligner med US-patentskrift nr. 3.973.043, konstateres det, at der ifølge dette patentskrift indføres SOj ved (25), hvilket betyder, at der ikke sker nogen nitrifikation eller i 20 hvert fald ikke fås andet end ammoniak. Det tilbageværende slam er sammensat af proteiner, der kan anvendes som foder til kvæg.

For den samlede fremgangsmåde til behandling af gødning har følgende værdier kunnet måles:

Med frisk gødning indeholdende 17% fast stof, dvs. med 25 en fugtighedsgrad på 83%, er der i suspensionsvæsken, der kommer til bioreaktoren, 6,7% tørstof i suspension tilbage. Tørstoffet, der forbliver i opløsningen på 7%, kan teoretisk omdannes mikrobiologisk til 4,83%. Analyseresultater viser, at 63% af dette tørstof omdannes til gas, idet resten, nemlig 37%, bli-30 ver tilbage i væsken 8, der kommer ud fra bioreaktoren. I denne væske finder man 0,35% proteiner svarende til et indhold af proteiner på 19,8% i tør tilstand.

Bioreaktoren er i stand til at give mellem 80 og 120% af den energi, der er nødvendig til tørring, henholdsvis for-35 dampning af overskydende vand. Kondensationen af vanddamp fra tørreapparatet i bioreaktoren og opvarmningen af biomassen i o u 149747 bioreaktoren hæver temperaturen med 40% ved tørreapparatets indgang. Således kommer den kolde væske, der kommer ind i bioreaktoren, ud derfra med en temperatur på ca. 35°C. Den således sparede energi er betydelig.

5 Anlæggets energiproduktionsbalance er tilnærmelsesvis følgende: 1000 kg gødning indeholdende 17% tørstof producerer 100-120 kg filamenter indeholdende proteiner, der direkte kan centrifugeres, dekanteres eller sigtes.

3 I de tilbageværende suspensioner på 70 kg/m i 5,3%'s op-10 løsning fås ca. 80 kg materiale i form af filamenter, cellulose, mineraler og forskellige rester, albumin samt urenheder i sus- 3 pension. 30% af 70 kg/m i 5,3%'s opløsning omdannes biologisk til methan, CO2/ syrer, proteiner, vand og nitrogenforbindelser.

Efter passage i bioreaktoren er der ud over den tilbage-15 værende væske ca. 150-180 kg anvendeligt materiale, dvs. materiale som kan sælges, tilbage.

Forøgelsen, der konstateres mellem 150 kg genvundne stoffer pr. ton gødning og 150-180 kg anvendeligt materiale, er betinget af bionedbrydningen i bioreaktoren.

20 Slammet, der er genvundet ved 23 i nitrifikations/denitri- fikationsanlægget for spildevand 15, indeholder indtil 90% albumin, der kan fordøjes af kvæg. Dette slam kan sælges som foder med fibrene, der er fraskilt ved 5 og 12, eller blandet med det tørre produkt, der fås fra tørreapparatet, med det formål at opnå 25 et større volumen. Afhængigt af markedsbetingelserne kan man tilsætte de i forvejen fjernede cellulosepartikler eller filamenter. Det tørre produkt kan enten fyldes i sække eller opdynges og sælges.

Fremgangsmåden er altså karakteriseret ved en stor smi-30 dighed, hvorved ulemperne ved markedsfluktuationerne kan elimineres .

35

Claims

1. Fremgangsmåde til behandling af gødning, hvorved man fortynder gødningen, indfører den fremkomne flydende blanding 5. en bioreaktor, således at der dannes biogas, fraskiller de faste gødningspartikler fra væsken og tørrer de genvundne gødningspartikler i et tørreapparat med en brænder, der forsynes med biogassen fra bioreaktoren, idet i det mindste en del af den fraskilte væske recirkuleres og anvendes til at fortynde 10 gødningen, det hele på en sådan måde, at der fås remanenser, der er rige på proteiner, der kan anvendes som foder til kvæg, og remanenser, der kan anvendes som gødningsstoffer, kendetegnet ved, at man sønderriver gødningen· fint, at man holder koncentrationen af blandingen af gødning og væske på en vær-15 di på højst 4%, at man fra den flydende blanding skiller filamenterne, fibrene og andre faste stoffer udover gødningen før indføring af blandingen i bioreaktoren, at man aktiverer bioreaktionen ved hjælp af varmeenergi fra vanddampen, der produceres ved tørringen, at man blander den ikke recirkulerede, 20 tilbageværende væske fra tørringen med kondensatet af vanddampen fra tørringen og underkaster blandingen en nitrifika-tions/denitrifikations-behandling ved bakteriel nedbrydning og oxygenering og fraskillelse af slammet ved dekantering, idet en del af den dekanterede væske recirkuleres til den bakterielle 25 nedbrydning og oxygenering, ved kontrolleret temperatur og pH-værdi, at den resterende del af den dekanterede væske, der er denitrificeret og steriliseret, bortledes eller efter behov delvis recirkuleres til udgangsblandingen for at formindske dens koncentration, og at man genvinder det tilbageværende slam, 30 der er rigt på proteiner.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man blander i det mindste en del af de i forvejen fjernede fibre og filamenter med det tørrede faste produkt.

3. Anlæg til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge 35 krav 1 til behandling af gødning, hvorved man fortynder gødningen, indfører den fremkomne flydende blanding i en bioreaktor, således at der dannes biogas, fraskiller de faste gødnings-