DK149679B - Kobling til modtagelse af enkeltstroems- og dobbeltstroemstelegrafitegn - Google Patents

Description

149679

Opfindelsen angår en kobling til modtagelse af enkeltstrøms- og dobbeltstrømstelegrafitegn med forstærkerelementer, som udviser en tærskelfunktion, og som bedømmer den spænding, der ligger over en i en telegrafi-5 ledning indeholdt modstand.

Modtagekoblinger til telegrafitegn bedømmer sædvanligvis den over telegrafiledningen forløbende strøm ved hjælp af relæer. Til deres drift kræves der ledningskompletteringsmodstande, og til drift i enkelt-10 strømstelegrafikredse kræves der balanceringsmodstande, hvis dimensionering afhænger af telegrafistrømkredsenes individuelle egenskaber. Ændringer af ledningsegenskaberne nødvendiggør derfor som regel en nyindstilling af modtagekoblingen. Dette føles navnlig som en ulempe, 15 hvis der kræves en modtagekobling, som er tilkoblelig til et stort antal telegrafiledninger. Som eksempel kan nævnes tilkobling af en medlæseindretning til telegrafi ledninger. Sådanne indretninger finder anvendelse i telegrafiteknikken, navnlig til overvågning af abon-20 nent- eller centralforbindelsesledninger. Det er således kendt at forsyne disse indretninger med en højohfflsk indgang, med hvilken en i telegrafiledningen liggende lavohmsk modstand er parallelforbundet, hvorved der i-midlertid kan forekomme forvrængninger og støjimpulser.

25 Der kendes en støjimpuls-undertrykkelseskobling (tidsskriftet "Electrical Design News", Vol. 18, nr.

21, 5. november 1973, Denver, siderne 75 og 76, A.S. Bozorth: "Pulse verification yields good noise immunity"), i hvilken signaler, som eventuelt indehol-30 der støjimpulser, dels føres direkte over et første differentiationsled dels føres på inverteret form over et andet differentiationsled til indgangene på et NAND-led, som styrer et monostabilt kipled, som på udgangssiden over et tredje differentiationsled er forbundet 35 med taktindgangen på et bistabilt kipled. Dette bistabile kipled får på sine signalindgange tilført det nævnte signal direkte hhv. inverteret. På det pågældende bistå- 149679 2 bile kipleds udgang kan der aftages et udgangssignal, som er frit for støjimpulser.

Omend den i det foranstående betragtede støjimpulsundertrykkelseskobling i og for sig medfører en effektiv 5 støjimpulsundertrykkelse, ville en forsøgsvis anvendelse af denne kendte støjimpuls-undertrykkelseskobling i en til modtagelse af enkeltstrøms- og dobbeltstrømstelegra-fitegn tjenende kobling af den indledningsvis omhandlede art ikke kunne tilfredsstille, hvis man tager hensyn til, 10 at telegrafitegnene forekommer med forskellige og varierende spændings- hhv. strømniveauer. I et sådant tilfælde kan det da nemlig uden videre forekomme, at den pågældende kobling arbejder fejlagtigt.

Der kendes også en kobling til galvanisk adskillel-15 se med optoelektroniske koblingselementer (DE-A 2 423 463), i hvilken et indgangssignal over en indgang tilføres en første hhv. en anden tærskelforstærker, over hvis udgang der overføres et udgangssignal. I denne kendte kobling overføres data fra indgangen til udgangen. Efter 20 hver af de to tærskelværdiforstærkere, som udgør en vinduesdiskriminator, er der indkoblet et optoelektro-nisk koblingselement, som på sin udgang afgiver et første hhv. et andet signal, så længe indgangssignalet overskrider hhv. underskrider en første hhv. en anden 25 tærskelspænding. Endvidere er der med de optoelektroniske koblingselementers udgange forbundet en flip-flop, som indstilles hhv. tilbagestilles, hvis der fra et af de optoelektroniske koblingselementer afgives et første hhv. et andet signal. Den pågældende flip-flop afgiver 30 sit udgangssignal over den nævnte udgang.

Det er en ulempe ved den sidst betragtede kendte kobling, at denne blot er udlagt til modtagelse af enkeltstrøms- og dobbeltstrømstelegrafitegn, som overføres over en enkelt telegrafiledning. Hvis der er ønske om at 35 kunne modtage enkeltstrøms- og dobbeltstrømstelegrafitegn, som overføres over et stort antal telegrafiledninger, skulle den kendte kobling forefindes i et tilsva- 149679 3 rende stort antal. Dette ville imidlertid medføre et meget højt koblingsteknisk opbud. Man kunne forsøge at forenkle de i et sådant stort antal forhåndenværende koblinger ved, at man udelader den ene tærskelforstærker i 5 de forhåndenværende vinduesdiskriminatorer. Dette ville imidlertid føre til en højere støjpåvirkelighed af koblingen som helhed. Derudover kunne der ved koblinger mellem de enkelte telegrafiledninger over tærskelforstærkerne og over den til disse forhåndenværende strøm-10 forsyning forekomme driftsforstyrrelser, navnlig ved, at der optræder kortslutninger mellem telegrafiledninger.

Opfindelsen har følgelig til opgave at videreudvikle en kobling af den indledningsvis omhandlede art såle-15 des, at denne både kan anvendes med et forholdsvis ringe koblingsteknisk opbud og også kan anvendes med særlig høj driftssikkerhed, dvs. støjupåvirkelighed, til telegrafi ledninger, der forefindes i et stort antal.

Denne opgave løses med en kobling af den indled-20 ningsvis omhandlede art ifølge opfindelsen ved, at der til et antal telegrafiledninger, der med hensyn til' overføringen af telegrafitegn enten udnyttes som sendeledning eller som modtageledning, findes to separate forstærkerelementer, som med signalindgange hver især 25 over et differentiationsled kan tilkobles modstande, som ligger i en modtageledning hhv. i en sendeledning, at de to forstærkerelementer med deres strømforsyningstilslutninger hver især er tilsluttet en egen, galvanisk fra telegrafiledningerne adskilt strømforsyning, at de to 30 forstærkerelementer med deres signaludgange dels hver i-sær over et integrationsled er koblet tilbage til signalindgangen, dels hver især er tilsluttet en signalindgang på en første differentiationskobling, at der efter den første differentiationskobling er indkoblet et monosta-35 bilt kiptrin, som på udgangssiden over en anden differentiationskobling er tilsluttet taktindgangen på et bistabilt kiptrin, og at det bistabile kiptrin, som fra 149679 4 sin udgang afgiver telegrafitegn svarende til de modtagne telegrafitegn, med sine datasignalindgange er tilsluttet koblingspunkter, som fører signaler svarende til forstærkerelementernes udgangssignaler.

5 Det er en fordel ved opfindelsen, at der med et forholdsvis ringe koblingsteknisk opbud kan modtages enkeltstrøms- og dobbeltstrømstelegrafitegn fra et stort antal telegrafiledninger i forbindelse med en forholdsvis høj støjupåvirkelighed. Man kan nøjes med et mindre 10 koblingsteknisk opbud, end det kan forventes ved de mulige anvendelser af den sidst betragtede kendte kobling, hvorhos der ved anvendelse af en kobling svarende til den indledningsvis betragtede kendte støjimpuls-undertrykkelseskobling ved et ringe koblingsteknisk opbud op-15 nås en særlig ringe støjupåvirkelighed. Denne fordel støttes også af det koblingstekniske træk, at de to forstærkerelementer med deres strømforsyningstilslutninger hver især er tilsluttet en egen strømforsyning, som er galvanisk adskilt fra telegrafiledningerne. Derved er 20 det nemlig på fordelagtig måde muligt at tilslutte disse forstærkereleménter på særlig enkel måde til telegrafiledningerne, uden at der dermed er forbundet vanskeligheder af den forannævnte art. Derudover medfører opfindelsen den væsentlige fordel, at koblingen allerede rea-25 gerer på små spændingsfald og derfor kan tilsluttes meget lavohmske modstande i telegrafiledningen, f.eks. målemodstande. I øvrigt gør koblingen ifølge opfindelsen det muligt, at der efter stedfunden tilkobling til telegraf Hedningerne ikke kræves yderligere betjening. Ende-30 lig sikrer koblingen ifølge opfindelsen, at de af indsvingningsprocesser forårsagede forvrængninger elimineres .

Forstærkerelementerne er ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt operationsforstærkere, som med deres inver-35 terende indgange er koblelige med telegrafiledningerne.

Dette medfører den fordel, at der kan arbejdes med særlig enkle og støjupåvirkelige forstærkerelementer.

149679 5

Hensigtsmæssigt er omstyringstiden for det monostabile kiptrin indstillelig på en værdi, som forsinker afgivelsen af en taktimpuls til det bistabile kiptrin med et sådant tidsrum, at kortvarige støjimpulser på mod-5 tagekoblingens indgang ikke tilgodeses, dvs. at modtagekoblingen er ufølsom over for støjimpulser på indgangen.

Som følge af anvendelsen af optokoblere som overføringselementer mellem forstærkerelementerne og den første differentiationskobling opnås der på forholdsvis 10 enkel måde en galvanisk adskillelse mellem disse koblingsdele. I denne sammenhæng skal det imidlertid bemærkes, at anvendelse af optokoblere til galvanisk adskillelse i sig selv er kendt (DE-A-2 423 463 og US-A-3 999 085).

15 Efter koblingen ifølge opfindelsen kan der hen sigtsmæssigt være indkoblet et styrekoblingsmiddel, fortrinsvis et elektronisk relæ, og en forbindelsesovervågningskobling. Denne opstilling arbejder da som medlæse-indretning, over hvilken en medlæsemaskine kun er til-20 koblelig under skrivetilstandens varighed. Tilkoblingen af selve medlæsemaskinen kan ske over et indbygget motorkoblingsrelæ, ved hjælp af hvilket eksempelvis en fjernskrivemaskines motor er til- og frakoblelig, over en mekanisk fjernkobler eller over et på medlæseindret-25 ningens udgang tilkoblet fjernkoblingsapparat. Dette åbner fordelagtigt mulighed for at placere den egentlige medlæsemaskine adskilt fra medlæseindretningen. I dette tilfælde er medlæsemaskinen forbundet med medlæseindretningen over en ledning, på hvilken der valgfrit kan ar-30 bejdes med kortslutnings-, med afbrydelses- eller med dobbeltstrømstastning, og som ompoles i overensstemmelse med skrive- eller hviletilstanden.

yderligere enkeltheder ved opfindelsen forklares i det følgende nærmere på grundlag af nogle udførelses-35 eksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. .1 viser opbygningen af den komplette modtagekobling, 149679 6 fig. 2 et eksempel på en indgangskobling til modtagekoblingen, fig. 3 et eksempel på en udgangskobling til modtagekoblingen , 5 fig. 4 et eksempel på en forbindelsesovervåg ningskobling med de til anvendelse som medlæsningsindretning nødvendige enkeltheder, og fig. 5 et spændings- og impulsdiagram, som refererer til nogle udvalgte koblingspunkter i de i 1 o figurerne 2, 3 og 4 viste koblinger.

Opbygning og virkemåde af en kobling ifølge opfindelsen beskrives i det følgende under henvisning til fig. 1. Den her viste modtagekobling E, som omfatter en indgangskobling ES og en udgangskobling AS, er 1 5 tilkoblelig til telegrafiledninger L over en kobleindretning S, der i eksemplet indeholder fire koble-arme S1-S4. Telegrafiledningerne L kan være abonnenttilslutningsledninger eller centralforbindelsesledninger. Over kobleindretningen S og en i eksemplet 12- 20 koret tilslutningsledning AL kan modtagekoblingen E kobles med sende- og modtageledninger SL og EL på en sådan måde, at indgangene på indgangskoblingen ES får tilført en spænding, som, når der går en ledningsstrøm i sendeledningen SL og i modtageledningen EL, 25

optræder over der anbragte modstande. I eksemplet tjener hertil målemodstande Rm i sendeledningen SLl og i modtageledningen ELI. Den over målemodstandene Rm optrædende spænding tilføres de i indgangskoblingen ES

indeholdte og hver især for sende- og modtageretningen 30

forhåndenværende forstærkerelementer, i eksemplet operationsforstærkere OPI og OP2, til hvilke der findes en egen galvanisk adskilt strømforsyning W. Over udgangen på hver af disse operationsforstærkere OPI

og OP2 findes der her et overføringselement, i ek-35

semplet en optokobler OKI og OK2. Afhængigt af stop- eller start-polaritet på ledningerne SLl og ELI bliver udgangstransistorerne i optokoblerne OKI

149679 7 og 0K2 ledende eller blokeret. Et på denne måde af indgangskoblingen ES afgivet signal bliver differentieret i udgangskoblingen AS' første differentiationskobling D61 og udnyttet som triggerimpuls til et 5 monostabilt kiptrin MK. Kiptiden for det monostabile kiptrin MK er indstillelig og svarer i det betragtede eksempel til en halv skridtlængde af de over telegrafiledningen SL1, ELI overførte tegn. Over det efter det monostabile kiptrin MK indkoblede differentiations- 10 led DG2 dannes der altid en triggerimpuls til et bistabilt kiptrin BK, når det monostabile kiptrin MK efter en omstyring vender tilbage til udgangstilstanden.

Derved bliver i hvert enkelt tilfælde den til et stoppolart eller et start-polart tegnskridt svarende information fra den første differentiationskobling DG1 overtaget i det bistabile kiptrin BK. Dermed opnås det, at hvert polaritetsskift på den i sende- og i modtageretningen overvågede telegrafiledning i det betragtede ek-sempel overtages med en forsinkelse på en halv skridtlængde fra indgangen på modtagekoblingen E i det bistabile kiptrin BK. Forvrængninger, der som følge af indsvingningsfænomener navnlig optræder på enkeltstrømsledninger, bliver herved elimineret. Tilpasning af kob-lingen efter forskellige telegraferehastigheder kan opnås på enkel måde ved variation af det monostabile kiptrin MK's omstyringstid.

Fig. 2 viser opbygningen af indgangskoblingen ES og dennes tilkobling til en telegrafiledning. Til-^ koblingen sker over den allerede beskrevne kobleindretning S med koblearme S1-S4, der her over en stikforbindelse er tilkoblet overførings- eller abonnent-tilslutningskomponentgruppens kontrolproptavle TA og over denne er tilkoblet målemodstandene Rm i sendeledningen SL1 og i modtageledninen ELI. Den i fig.

2's øverste del anbragte strømforsyning SV for operationsforstærkerne OPI og OP2 i indgangskoblingen ES, der er opbygget på i og for sig kendt måde, inde- 149679 8 holder i det væsentlige en omsætter W samt yderligere koblingselementer, der ikke er beskrevet nærmere her.

Den spænding, der optræder over den i sendeledningen SL1 liggende modstand Rm, bliver i det i fig. 2 vis-5 te eksempel over koblearmene SI og S2 dels tilført den ikke-inverterende indgang 2 dels over et RC-led R1,C1 tilført den inverterende indgang 3 på operationsforstærkeren OPI. Over den ikke-inverterende indgang 2 på operationsforstærkeren OPI ligger også føde- 10 spændingskildens nulpotential. I forbindelsespunktet mellem Ri og Cl indstiller der sig således en referencespænding, som altid er positiv, hvis modstanden Rm gennemløbes af en stop-polarstrøm, som altid er negativ, hvis en start-polarstrøm gennemløber modstanden Rm, 15 og som er 0 V, hvis ved enkeltstrømsdrift den startpolare tilstand optræder på telegrafikoren og denne derfor er strømløs. En positiv referencespænding i forbindelsespunktet mellem Cl og Ri bevirker, at der på udgangen 5 af operationsforstærkeren 0P1 opstår 20 en forstærket negativ spænding. Derved går der en strøm gennem optokobleren OKI's diode, som styrer dennes udgangstransistor ledende. Hvis referencespændingen i forbindelsespunktet mellem Cl og Ri er negativ eller O V, optræder der på operationsforstærkeren OPl's ud-^ gang 5 OV, og optokobleren OKI's udgangstransistor forbliver blokeret. De beskrevne processer gælder på samme måde også for virkemåden af operationsforstærkeren OP2, som får tilført den over modstanden Rm i modtageledningen ELI optrædende spæn-30 ding over koblearmene S3 og S4. I dette tilfælde styres optokobleren OK2 således, at dens udgangstran-sistor er ledende ved stop-polaritet på modtageledningen ELI og blokeret ved start-polaritet på modtageledningen ELI. De foran indgangene 3 på hver operations-35 forstærker OPI og OP2 indkoblede kondensatorer Cl og C2 fungerer som differentiationsled, der gør det muligt også ved stærkt forvrængede impulsflanker at er- 149679 9 kende skridtbegyndelserne så tidligt, at der praktisk taget ikke optræder nogen egenforvrængning. De parallelt med modkoblingsmodstandene R3 og R4 forbundne kondensatorer C3 og C4 fungerer som integrationsled, som 5 bevirker en formindsket følsomhed af operationsforstærkerne OPI og 0P2 over for negative støjimpulser på indgangen af indgangskoblingen ES. Dioderne Dl og D2 henholdsvis D3 og D4 tjener til begrænsning af indgangsspændingen til operationsforstærkerne OPI og 10 OP2. Udgangssignalerne fra optokoblerne OKI og OK2 står til rådighed i koblingspunkterne A og B.

Pig. 3 viser opbygningen af udgangskoblingen AS.

Ved beskrivelsen af virkemåden refereres der samtidigt også til spændings- og impulsdiagrammet for enkeltstrøms-15 drift i fig. 5. Først beskrives den tilstand af koblingen, som hersker under hviletilstand på telegrafiledningerne. Denne er karakteriseret ved start-polaritet både på sendeledningen og på modtageledningen. Som det er forklaret under henvisning til fig. 2, er udgangstran- 20 sistorerne i optokoblerne OKI og OK2 her blokeret.

I udgangskoblingen AS er dermed over koblingspunkterne A og B transistorerne Ti og T2 blokeret, medens transistorerne T3, T4 og T5 er ledende. Det bistabile kiptrin BK befinder sig i den tilstand, der 25 karakteriserer den start-polare tilstand på telegrafiledningen. Kondensatoren C5 er over den ledende transistor T4 opladet til den spændingsværdi, som er bestemt af spændingsdeleren omfattende modstandene R6 og R7. Kondensatoren C6 er som følge af den bloke-30 rede transistor T2 opladet til en spændingsværdi, som er bestemt af de spændingsdelerkoblinger, der omfatter modstandene R6 og R7 samt modstandene RIO og Ril.

Efter stedfunden forbindelsesetablering indtager sendeledningen og modtageledningen den stop-polare 35 tilstand (tidspunkt ti i linie 1, fig. 5). Som det blev forklaret under henvisning til fig. 2, afgiver udgangene på de to operationsforstærkere OPI og OP2 i dette tilfælde en negativ spænding (linie 2 i fig. 5), og ud- 149679 10 gangstransistorerne i de to optokoblere OKI og OK2 styres i den ledende tilstand (linie 3 i fig. 5). Derved styres over koblingspunktet B transistoren Ti i udgangskoblingen AS ledende. Over modstanden R5 bliver 5 nu også transistoren T2 ledende. Transistorerne T3 og T4 blokeres. Over den ledende transistor T2 ligger kondensatoren C6 nu på O V, og den omlades. Transistoren T5 bliver under denne omladning kortvarigt blokeret over spændingsdeleren med modstandene R6 og i η R7, og den afgiver en positiv triggerimpuls til indgangen på det monostabile kiptrin MK (linie 5 i fig. 5).

Samtidigt bliver kondensatoren C5 igen opladet over spændingsdelermodstandene R8 og R9 henholdsvis R6 og R7. Den i det foranstående beskrevne koblingsdel 15 svarer til det tidligere nævnte differentiationsled DG1. Det monostabile kiptrin MK afgiver efter udløsningen ved hjælp af triggerimpulsen en firkantimpuls med indstillelig længde. Længden af firkantimpulsen er afhængig af telegraferehastigheden og kan eksempelvis væ- 20 re indstillet på en telegraferehastighed på 50, 75 eller 100 Bd. I udførelseseksemplet andrager længden af firkantimpulsen 10 ms (linie 6 i fig. 5). Over den efter det monostabile kiptrin MK indkoblede differentiationskobling DG2, som omfatter kondensatoren C7, 25 modstanden R12, transistoren T6 og modstanden R13, frembringes der med den negative flanke af firkant- impulsen en positiv triggerimpuls, som overføres til taktindgangen på det bistabile kiptrin BK (linie 7 i fig. 5). Det bistabile kiptrin BK overtager derved 30 kobletilstanden for transistorerne T2 henholdsvis T4f der hver især svarer til den på telegrafikoren herskende polaritet. Det bistabile kiptrin BK er udformet som et såkaldt Master-Slave-kiptrin, således at der over dets udgang 6 henholdsvis 7 står et udgangssignal til rådighed, som svarer til det over telegrafiledningen overførte tegn og i forhold til dette er forsinket med en halv skridtlængde. Udnyttelsen af det bistabile 35 149679 11 kiptrin BK's udgangssignal kan ske ved hjælp af et elektronisk relæ ETS. I det betragtede tilfælde er transistoren T2 som følge af stop-polaritet på telegraf iledningen ledende, således at relædelen R i det 5 elektroniske relæ ETS er aktiveret stop-polart over det bistabile kiptrin BK's udgang 6 (+ 12 V, R14, R, T8, 0 V? linie 8 i fig. 5). Med et polaritetsskift på telegrafiledningen fra stop-polaritet til startpolaritet (tidspunkt t2 i fig. 1 i fig. 5) aftager, som 10 det blev beskrevet under henvisning til fig. 2, spændingen på udgangen af operationsforstærkerne OPI og OP2 til værdien O V (linie 2 i fig. 5), hvilket fører til blokering af udgangstransistorerne i optokoblerne 15 OKI og OK2 (linie 3 i fig. 5). Over koblingspunktet B blokeres derved transistoren TI (linie 4 i fig. 5), medens transistorerne T3 og T4 styres ledende. Derved bringes kondensatorerne C5 og C6 igen i lade-tilstanden, som svarer til tilstanden ved hviletilstand 2Q på telegrafiledningen. Under omladningen af kondensatoren C5 bliver transistoren T5 kortvarigt blokeret, og den afgiver på den beskrevne måde igen en positiv triggerimpuls til det monostabile kiptrin MK (linie 5 i fig. 5). Den af det monostabile kiptrin MK 25 afgivne firkantimpuls (linie 6 i fig. 5) fører på den ligeledes beskrevne måde til afgivelse af en positiv triggerimpuls (linie 7 i fig. 5), som overføres til taktindgangen på det bistabile kiptrin BK og nu omstyrer dette til den tilstand, der er karakteriseret 3q ved den ledende transistor T4. Over udgangen 7 på det bistabile kiptrin BK omstyres relædelen R i det elektroniske relæ ETS i overensstemmelse med startpolariteten på telegrafiledningen (+ 12 V, R15, R, T7, O Vf linie 8 i fig. 5). Disse processer gentages med 35 hvert polaritetsskift på telegrafiledningen. Dermed bliver hver tiltagende og hver aftagende flanke af et telegrafitegn differentieret og som udløsningsimpuls 149679 12 påtrykt indgangen på det integrerede monostabile kiptrin. Indgangskoblingens polaritet bliver dermed i hvert enkelt tilfælde med en forsinkelse på en halv skridtlængde overført til det elektroniske relæ ETS.

5 De af ledningsindvirkninger forårsagede indsvingnings-processer ved begyndelsen af hvert tegnskridt elimineres.

Da modtagekoblingen valgfrit kan tilkobles til vilkårlige telegrafistrømkredse, og en til- eller fra-10 kobling sker afbrydelsesfrit, ligesom der herved ikke opstår yderligere forvrængninger, kan modtagekoblingen med fordel anvendes i såkaldte medlæsningsindretninger.

Dertil findes der i en udførelsesform for opfindelsen en forbindelsesovervågningskobling, som er styrbar over 15 det efter det bistabile kiptrin indkoblede elektroniske relæ. Forbindelsesovervågningskoblingen har i det væsentlige til opgave at erkende og bedømme den ved stoppolaritet på begge telegrafiledninger under en forudbestemt tidsmæssig varighed karakteriserede skrivetilstand 20 og den ved start-polaritet på begge telegrafiledninger under et forudbestemt andet tidsrum karakteriserede udløsningstilstand. Over yderligere styrekoblemidler er det dermed muligt efter erkendelse af skrivetilstanden at ompole polariteten på en til en medlæsningsmaskine 25 førende ledning og at indkoble medlæsningsmaskinen henholdsvis efter erkendelse af udløsningstilstanden at genoprette den oprindelige tilstand, dvs. igen at frakoble medlæsningsmaskinen. Under skrivetilstanden bliver tegnskridtene på den betragtede telegrafereledning 30 optegnet i medlæsningsmaskinen. Forbindelsesovervågningskoblingen indeholder dertil i det væsentlige kobletransistorer og tidsbestemmende kobleorganer for en aktiverings- og en frakoblingstid. En som forbindelsesovervågningskobling egnet kobling er eksempelvis be-35 skrevet i tysk offentliggørelsesskrift nr.2 438 470.

Enkeltheder ved denne udformning beskrives i det følgende under henvisning til et i fig. 4 vist ud- 149679 13 førelseseksempel. I hviletilstanden, dvs. ved startpolaritet på mindst én af telegrafiledningerne, befinder kontakterne ri og r2 på det elektroniske relæ ETS sig i den tegnede stilling svarende til den start-5 polare tilstand af det bistabile kiptrin BK. I dette tilfælde er transistorerne T9 og T13 ledende over dioden D6, og kondensatoren C8 oplades (MTB, C8, T9, R17, T13, - 48 V). Transistorerne Til og T12 er blokeret, således at spændingen i spændingsdelerpunktet 10 mellem modstandene R19 og R20 er mere positiv end spændingen over kondensatoren C8. De over transistoren T12 koblelige styrekoblemidler, i eksemplet relæerne U og M, er i dette tilfælde ikke aktiveret, således at der over kontakterne ul og u2 hersker en til 15 hviletilstanden svarende polaritet på den til medlæsning smaskinen MLM førende ledning. Med ankomsten af en stop-polar impuls, ved hjælp af hvilken relækontakterne ri og r2 omstyres, bliver transistoren T10 20 ledende og transistoren T9 blokeret. For kondensatoren C8 findes der nu en omladningsstrømkreds (MTB, C8, T10, R18, D5, ri, + 48 V). Den tidsmæssige varighed af denne omladning er bestemt ved dimensioneringen af modstanden R18 og af kondensatoren C8 samt af dimen-25 sioneringen af spændingsdelerkoblingen R19 og R20.

Denne tidsmæssige varighed betegnes i det følgende som aktiveringstid. Hvis den stop-polare impuls er kortere end reaktionstiden, dvs. indtræffer der før reaktionstidens udløb påny en startpolar impuls, bliver transis-30 toren T9 påny ledende og transistoren T10 blokeret, således at spændingen over kondensatoren C8 omlades endnu før opnåelsen af den i delepunktet mellem modstandene R19 og R20 indstillede spændingsværdi.

Derved bliver kondensatoren C8 først indkoblet i en 35 lavohmsk strømkreds og hurtigt afladet og derefter påny opladet (MTB, C8, T9, D6, R16, - 48 V). Transistorerne Til og T12 forbliver i den blokerede tilstand under disse omladningsprocesser.

149579 14

Som aktiveringstid er der i udførelseseksemplet påtænkt et tidsrum på 65 ms. Med ankomsten af en positiv impuls, som varer længere end aktiveringstiden, styres transistorerne Til og T12 ledende efter aktive-5 ringstidens udløb, således at transistorerne T13 og T9 blokeres over dioden D7. Over dioden D8 og modstanden R21 bliver transistoren T10 ledende, således at kondensatoren C8 nu med en meget lav tidskonstant, der er bestemt af modstanden 21 og konden-10 satoren C8, meget hurtigt aflades og derefter oplades (MTB, C8, TlO, R18, D5, ri + 48 V). I en over en indike-ringsdiode H førende strømgren indkobles relæerne U og M (+ MTB, D9, T12, U/ST2, M, ST1/H, - 48 V).

Ved omkobling af kontakterne ul og u2 bliver 15 den til medlæsningsmaskinen MLM førende ledning ompolet, medens strømkredsen for motoren Mt i medlæsningsmaskinen MLM indkobles over kontakterne ml og m2. Overføringen af tegnene til medlæsningsmaskinen MLM i skrivetilstanden sker over kontakten r2 i det 20 elektroniske relæ ETS. Efter etablering af skrivetilstanden er kondensatoren C8 fuldstændigt opladet over kontakten ri (MTB, C8, TlO, R18, D5, ri, + 48 V). Hvis der under skrivetilstanden indtræffer startpolare tegn, omstyres, som det blev beskrevet, kontakterne ri og 25 r2 i det elektroniske relæ ETS, hvilket betyder, at kondensatoren C8 hurtigt aflades over den da ledende transistor T9, hvorhos tidskonstanten for denne afladning er bestemt ved værdien af modstanden R17 og af kondensatoren C8. Efter ladningsudligningen be-20 står der en opladningsstrømkreds for kondensatoren C8, for hvilken der gælder en tidskonstant, der er bestemt ved værdien af kondensatoren C8 og af modstanden R16,

Hvis der under denne opladning indtræffer en stop-polar impuls, medens ladespændingen over kondensatoren C8 35 endnu er mindre end den i delepunktet mellem modstandene R19 og R20 bestående spænding, forbliver transistorerne Til og T12 ledende, og relæerne U og M

149679 15 ændrer ikke deres tilstand. I dette tilfælde bliver kondensatoren C8 meget hurtigt afladet påny. Den her nævnte og af værdien af modstanden R16 og af kondensatoren C8 bestemte tidskonstant bestemmer fra-5 koblingsforsinkelsen, dvs. frakoblingstiden. Under den normale skrivetilstand indtræffer der startpolare impulser, der i intet tilfælde er større end denne frakoblingstid. Under skrivetiistanden betjenes kontakterne ri og r2 i rytme med de over den betragtede telegra-10 fHedning overførte telegrafitegn. Over kontakten r2 afbrydes i hvert enkelt tilfælde ledningen til medlæsningsmaskinen MLM, og i medlæsningsmaskinen MLM's modtagemagnet EM medskrives således de overførte tegnskridt.

15 Hvis der indtræffer en startpolar impuls,hvis va righed er større end den nævnte frakoblingstid, blokere-res transistorerne Til og T12, hvorved relæerne U og M falder fra, og indikeringselementet H slukkes. Transistorerne T9 og T13 bliver ledende, således at 20 kondensatoren C8 påny bliver omladet meget hurtigt.

Dermed står den fulde aktiveringstid igen til rådighed. Forbindelsesovervågningskoblingen VUE befinder sig dermed igen i den indledningsvis beskrevne hviletil stand.

25 Det i fig. 4 viste udførelseseksempel indeholder foruden relæet U, som bevirker ompolingen af ledningen, også relæet M til ind- og udkobling af den i medlæsningsmaskinen MLM forhåndenværende motor Mt. De to kontakter STI og ST2 kan som vist i fig. 4 også 30 . være udformet som koblere, over hvilke et motorkobler-relæ i medlæsningsmaskinen MLM vedvarende er aktiveret, hvis den med netstikdåsen NAG forbundne forbruger, eksempelvis et fjernkobleapparat eller en fjernskrivemaskine med mekanisk fjernkobler, har en egen netindkob-35 ling.

Styrerelæet U ompoler totråds-telegrafiledningen til medlæsningsmaskinen MLM som ved en lokal abonnenttilslutning. Derved opstår der mulighed for at indkoble

Claims (6)

149679 medlæsningsmaskinen MLM over en tilslutningsledning og et fjernkobleapparat. Som tidligere nævnt kan motorrelæet M valgfrit være tilkobleligt fra medlæsningsindretningen MLE, eller det kan ved aktiverede koblere 5 STI og ST2 være vedvarende indkoblet. Medlæsningsmaskinen MLM kan imidlertid også drives med en mekanisk fjernkobler. I dette tilfælde bevirker overgangen fra hviletilstanden til skrivetilstanden en ompoling af ledningen og dermed motorindkobling i medlæsningsmaski-10 nen MLM. I udførelseseksemplet er der gået ud fra en aktiveringstid på 65 ms og fra en frakoblingstid på 650 ms. Naturligvis kan der i overensstemmelse med andre tele-graferehastigheder og andre signaleringsforskrifter og-15 så indstilles andre værdier for indkoblingstiden og frakoblingstiden.

1. Kobling til modtagelse af enkeltstrøms- og dob-beltstrømstelegrafitegn med forstærkerelementer (0P1,0P2), scm ud- 20 viser en tærskelfunktion, og som bedømmer den spænding, der ligger over en i en telegrafiledning indeholdt modstand (Rm), kendetegnet ved, at der til et antal telegrafiledninger (L), der med hensyn til overføringen af telegrafitegn enten udnyttes som sendeledning 25 (SL1) eller som modtageledning (EL1), findes to separate forstærkerelementer (OP1, OP2), som med signalindgange (3 i fig. 2) hver især over et differentiationsled (C1; C2) kan tilkobles modstande (Rm), som ligger i en modtageledning (EL1) hhv. i en sendeledning (SL1), at de 30 to forstærkerelementer (0P1, 0P2) med deres strømforsyningstilslutninger hver især er tilsluttet en egen, galvanisk fra telegrafiledningerne adskilt strømforsyning (W hhv. SV), at de to forstærkerelementer (OP1, OP2) med deres signaludgange (5 i fig. 2) dels hver især over 35 et integrationsled (C3; C4) er koblet tilbage til sig- 149679 nalindgangen, dels hver især er tilsluttet en signalindgang (A, B) på en første differentiationskobling (DG1), at der efter den første differentiationskobling (DG1) er indkoblet et monostabilt kiptrin (MK), som på udgangs-5 siden over en anden differentiationskobler (DG2) er tilsluttet taktindgangen på et bistabilt kiptrin (BK), og at det bistabile kiptrin (BK), som fra sin udgang (6, 7. fig. 3) afgiver telegrafitegn svarende til de modtagne telegrafitegn, med sine datasignalindgange er til-10 sluttet koblingspunkter, som fører signaler svarende til forstærkerelementernes (OP1, OP2) udgangssignaler.

2. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forstærkerelementerne (OP1, OP2) er operationsforstærkere, som med deres inverterende indgange (3 i 15 fig. 2) er koblelige med telegrafiledningerne (L). 149679

3. Kobling ifølge krav 1, k e ndetegnet ved, at omstyringstiden for det monostabile kiptrin (MK) svarer til den halve skridtvarighed for et over telegrafiledningen (SL, ®L) overført tegnskridt, at ud-5 gangen på det monostabile kiptrin (MK) er forbundet med taktindgangen på det bistabile kiptrin (BK) over den anden differentiationskobling (DG2), og at forberedelsesindgange på det bistabile kiptrin (BK) er forbundet med hver sin af forstærkerelementernes (OPI, 0P2) ud-gangssignal styrbare transistor (T2, T4) i den første differentiationskobling (DG1), og at det bistabile kiptrin (BK) er omstyrbart med hver i den anden differentiationskobling (DG2) dannede triggerimpuls svarende til den pågældende transistors (T2 eller T4) tilstand.

4. Kobling ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at der mellem udgangen på forstærkerelementerne (OPI, 0P2) og den første differentiationskobling (DG1) findes overføringselementer (OKI, 0K2) med galvanisk adskillelse mellem indgang og ud-20 gang.

5. Kobling ifølge krav 4,kende tegnet ved, at der findes et med udgangene (6, 7) på det bistabile kiptrin (BK) koblet elektronisk relæ (ETS), som er aktiverbart start- eller stop-polart i overensstem-melse med tilstanden af det bistabile kiptrin (BK).

6. Kobling ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der til bedømmelse af udgangssignalerne fra det elektroniske relæ (ETS) findes en i og for sig kendt forbindelsesovervågningskobling, som er styrbar 30 over kontakter (ri, r2) i det elektroniske relæ (ETS), og over hvilken styrekoblemidler (U, M) er ind- og ud- koblelige under styring af tidsafhængige koblemidler (C8, R18; C8, R16), at der til styrekoblemidlerne (U, M) er knyttet kobleelementer (ul, u2; ml, m2), over 35 hvilke en tilslutningsledning til en medlæsemaskine (MLM) kan ompoles (+48 V, ri, ul, sk, EM, u2, -48 V)