DK149537B - Samling af to legemer med en sikringsstift - Google Patents

Description

i 1Λ9537

Opfindelsen omhandler en samling af to legemer med en sikringsstift og af den i krav l's indledning angivne art.

Fra dansk fremlæggelsesskrift nr. 141 347 kendes en holde-5 og affyringsmekanisme til et raketstyr, hvor raketten tilbageholdes i et raketstyrerør ved hjælp af et ringformet holdeorgan med tre flige med hver sin sikringsstift, der går igennem fligen og ind i et hul i siden af raketdysen til en samling af fligen med -siden af raketdysen og af 10 den ovennævnte art. Ved rakettens affyring forbliver holderingen i styrerøret, og den til overrivning af sikringsstiften påkrævede kraft kan forudbestemmes nøjagtigt og derved tilvejebringe en nøjagtig forudgående indstilling af rakettens affyringsbetingelser.

15 Ved udsættelse for gentagne kræfter af mindre størrelse end overrivningskraften er der risiko for, at sikrings-stiftens hule skaft kan deformeres og dermed vanskeliggøre stiftens overrivning ved påføringen af den forud fastsatte overrivningskraft i affyringsøjeblikket.

20 Opfindelsen har til formål at afhjælpe denne ulempe, hvilket opnås ved en samling af de to legemer med en sikrings-stift med en prop af den i krav l's kendetegnende del angivne art. Proppen indføres i en dybde beliggende lige under foreningsplanet imellem de to samlede legemer og 25 forhindrer herved stiften i at deformeres i utide ved at virke som en ambolt, der tilvejebringer en ren overrivning af stiften ved påføringen af overrivningskraften.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: 30 fig. 1 viser en konventionel anvendelse af en blindnitte og en dorn til samling af to legemer, 2 149537 fig. 2 er et aksialt snit igennem en sikringsstift ifølge opfindelsen til samling af to legemer, fig. 3 wiser en række aksialsnit igennem sikringsstiften på fig. 2 under indsættelse af en særskilt prop, og 5 fig. 4 er en afbildning fra siden af den bageste del af en raket med en sikringsstift ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser en konventionel fremgangsmåde til fastgørelse af en blindnitte 10 i.et hul 12, der strækker sig igennem et første legeme 14 og et andet legeme 16. Nitten 10 10 har et skaft 18 med en konstant diameter og et bredere hoved 20, der kan være afrundet som vist, men også kan være fladt, forsænket, rundt eller ovalt. Nitten 10 har en aksialt forløbende boring 24, der består af to sektioner, af hvilke den første 26, har parallelle sideflader 15 i det på fig. 1 viste tværsnit og strækker sig igennem hovedet 20 og et stykke ind i nitteskaftet 18, og den anden sektion 28 er beliggende i nitteskaftets ende 30 og har sideflader konvergerende imod denne.

Til indsætning af nitten 10 indføres en dorn 22 igennem 20 boringen 24 fra neden, indtil dornens hoved 32 rammer bunden af blindnitten. Derefter fastklemmes den øverste ende af dornen 22 i et kendt redskab indrettet til samtidig optrækning af dornen og nedtrykning af nittehovedet 20. Kun et nederste parti 34 af dette redskab er vist 25 på fig. 1. Derefter indføres dornen 22 med den påsatte nitte 10 i hullet 12 som vist på fig. la, og dornen trækkes nu op igennem nitten, medens denne holdes på plads af redskabets nederste parti 34. ,

Da diameteren af dornens hoved er større end inderdiame-30 teren af boringen 24 ved enden af nitten, udvides denne som vist på fig. Ib imod sidefladerne af hullet 12 i det 3 149537 andet legeme 16. Hældningen af den anden sektion 28 af boringen 24 bevirker, at det nittemateriale, der sammenpresses imellem hovedet af dornen 22 og indervæggen af hullet 12, forskydes opad, så at den ekspanderede nitte 5 fuldstændigt opfylder hullet, når dornen er trukket helt ud af nitten (se fig. Id). Den fastgjorte nitte 10 efterlades med en jævn boring 24 med parallelle sideflader og med en diameter lig med eller lidt mindre end diameteren af dornens hoved. Nitten 10 holdes på plads af friktionen 10 imellem selve nitten og indervæggen af hullet 12.

Såfremt blindnitten 10 skal anvendes som en sikringsstift, der skal kunne modstå en forud fastsat forskydningskraft F^, kan der opstå problemer, såfremt kraften F^ er periodisk eller vibrerende. En sådan kraftpåvirkning kan bringe 15 den ekspanderede nitte tilbage til dens uekspanderede form, hvorved den vil løsnes i hullet 12 og eventuelt falde ud. Såfremt nitten 10 er bestemt til overrivning ved en forud fastsat overrivningskraft kan der endvidere opstå problemer ved, at sådanne forskydningskræfter kan 20 deformere den hule nitte forud for den egentlige overriv ning, så denne faktisk bliver ubestemmelig.

Fig. 2 viser en sikringsstift 35 ifølge opfindelsen og med samme udformning som den konventionelle blindnitte 10 på fig. 1, men hvor hullet 36 igennem det første lege-25 me 14 har en mindre diameter end hullet 38 i det andet legeme 16. Sikringsstiften 35 er udformet således, at dens skaftparti efter ekspansionen ved hjælp af dornen fuldstændigt opfylder hullet 38 i det andet legeme 16. Dette kan opnås ved en passende dimensionering af boringen 24 30 ved bunden af sikringsstiften 35 og ved valg af en passen de konicitet af den anden sektion af sikringsstiften. Ued aftrapningen af huldiametrene i de to legemer dannes der en skulder 40 i skaftet af sikringsstiften under det første legeme 14, hvilken skulder positivt fastlåser sikrings 4 149537 stiften på stedet, så at den ikke risikerer at løsnes i hullerne 36 og 38 og til sidst falde ud.

Længden af den parallelle første sektion i sikringsstiftens boring 24 forud for ekspansionen vælges fortrinsvis 5 således, at den altid gennemskæres af overrivningsplanet 42 igennem de hosliggende overflader af det første og det andet legeme 14 og 16. Sikringsstiften 35 vil derved blive overrevet, når en tilstrækkelig kraft bevirker en relativ bevægelse af det første og det andet legeme i en 10 retning parallel med overrivningsplanet 42, og overriv ningsområdets areal forbliver det samme, uanset eventuelle godtykkelsesvariationer af det første legeme 14.

Sikringsstiften på fig. 2 anvendes i forbindelse med en massiv prop, hvis indsætning er vist på fig. 3. Proppen 15 44, der kan bestå af metal, eksempelvis stål, indsættes i boringen 24 ved hjælp af et passende stempel 46. Proppen 44 har en lidt større diameter end hovedet af dornen, så at proppen ikke blot vil glideforskydes i boringen 24, men skal trykkes ind i den. Proppen 44 indsættes i en dyb-20 de i sikringsstiften lige under overrivningsplanet 42 som vist på fig. 3b. En skulder 48 på stemplet 46 sikrer, at proppen 44 indføres til den rigtige dybde og ikke længere.

Partiet af stemplet 46 under skulderen 48 kan have samme diameter som proppen 44. Da proppen 44 skal trykkes ind 25 i boringen 24, tilvejebringes der en god friktionspasning imellem proppen og indersiden af sikringsstiften. Det forstås, at indsætningen af den massive prop 44 i boringen 24 forhindrer det nederste parti af sikringsstiften i at falde sammen under periodiske kraftpåvirkninger, og 30 da den ekspanderede yderdiameter af sikringsstiften i det andet legeme 16 er større end diameteren af hullet 36 i det første legeme 14, fastlåses sikringsstiften positivt og kan ikke løsnes eller falde ud. Da endvidere den øvers-te overflade 50 af proppen 44 er beliggende lige under 5 149537 overrivningsplanet 42, virker den som en ambolt, så at sikringsstiften kan overrives rent. Denne egenskab af sikringsstiften ifølge opfindelsen formindsker forsinkelsen ved adskillelsen af det første og det andet legeme 14 5 og 16, når den særlige overrivningskraft er nået.

Sikringsstiften med prop ifølge opfindelsen er særlig egnet til anvendelse i en holde- og affyringsmekanisme til en raket som vist på fig. 4, hvor kun det bageste parti af raketten og organerne til forbindelse af dette parti 10 med raketstyret er vist, hvilken mekanisme især er beregnet til anvendelse i et fly.

Rakettens bageste parti omfatter en dyseopbygning 52 med tre finner 54, der kan svinge udad, når raketten udløses fra styrerøret. Et holdeorgan eller en sikringsring 56 15 er forbundet til bagenden af dyseopbygningen ved hjælp af tre sikringsstifter 35. Holdeorganet 56 strækker sig udad fra siden af rakettens bageste ende således, at organets udragende parti kan fastklemmes imellem en agterflade af raketstyret og en fjernelig holdeplade.. Det forstås, 20 at holdeorganet 56 og dyseopbygningen 52 her svarer til det første og det andet legeme 14 og 16 på fig. 2 og 3.

Tre korte flige 58 (af hvilke kun den ene er vist på fig.

4) strækker sig fra holdeorganet eller sikringsringen 56 imod forenden af raketten, hvilke tre flige 58 er jævnt 25 fordelt langs periferien, dvs. med en indbyrdes vinkel på o 120 * Sikringsringen 56 med fligene 58 er fortrinsvis formstøbt af aluminium for at reducere fremstillingsomkostningerne, hvorfor fligmaterialet er meget blødt. Endvidere er dimensionerne af dyseopbygningen 52 og styre-30 røret af raketstyret således, at den radiale godstykkelse af de korte flige 58 i området af sikringsstifterne må være lille.

Rakettens holde- og affyringsmekanisme omfattende sikrings- 6 149537 ringen eller holdeorganet 56, dyseopbygningen 52 og sikringsstifterne 35 skal kunne tilbageholde raketten i raketstyret, når raketten underkastes vibrationsbelastninger, eksempelvis som følge af aerodynamiske kraftpåvirk-5 ninger, stødbelastninger ved start og landing samt kræf ter som følge af luftfartøjsmanøvrer, og desuden skal mekanismen på driftssikker måde udløse raketten ved antændelse. Da differensen mellem holdekraften (F^) °9 affyrings-kraften (F^) er forholdsvis lille, er det nødvendigt at 10 disponere over en "rent" arbejdende mekanisme. En sådan mekanisme tilvejebringes ved sikringsstiften ifølge opfindelsen som beskrevet ovenfor i forbindelse med fig.

2 og 3.