DK148439B - Langstrakt bane indeholdende en strimmel af forbundne og forseglede kuverter med indlaeg - Google Patents

Description

148439

Den foreliggende opfindelse angår en langstrakt bane indeholdende en strimmel af forbundne og forseglede kuverter med indlæg og i øvrigt af den i den indledende del af kravet angivne type.

Fra USA patentskrift nr. 3.104.799 kendes en meget udbredt postforsendelsesblanket, hvis særpræg er en række af sammenhængende og forseglede kuverter med indlæg, der fremstilles ud fra kontinuerlige papirbaner af en blanketfabrikant. På fremstillingstidspunktet kan visse informationer eller tegn, som er fælles for samtlige kuvertenheder, være trykt på banerne, eksempelvis afsenderens navn, en ramme eller et mønster til indskrivning af regningsinformationer osv. Disse enheder siksakfoldes og fremsendes til en bruger (ofte en fabrikant), der sætter en computer til at udskrive regningsinformationer eller meddelelser på de indvendige indlæg gennem selve kuverten. Derefter adskilles enhederne fra hinanden, og de afsendes til fabrikantens kunder. Der er således tre klart adskilte faser i løbet af en forsendelses- 148439 2 blankets levetid, hvori funktionen kan optimeres, nemlig fremstilling, computerudskrivning samt modtagerhåndtering.

Indledningsvis skal det bemærkes, at der her er tale om en industri af stort omfang. Til belysning af dette kan nævnes, at de tre største forretningsblanketselskaber i USA plus et antal mindre selskaber årligt producerer ca. 1 millard postforsendelsesblanketter, der repræsenterer salg på mange millioner dollars. Alt hvad der kan gøres for at nedbringe papirforbruget, kan således være af betydning, selv om besparelserne pr. enhed kan forekomme ringe.

Et andet problem eller en fordring i forbindelse med fremstillingen af postforsendelsesblanketter er nødvendigheden af, at de forskellige kuvertindlægs styremargener passer nøjagtigt til hinanden. Disse styremargener er de i udstrakt grad benyttede randdele af en bredde på 12,5 mm langs hver banes langsgående sider, hvilke randdele er udstyret med liniehuller. I disse liniehuller går tapbånd i indgreb med henblik på fremføring af de forskellige baner under fremstillingen, og under den efterfølgende behandling i forbindelse med computerudskrift gribes hullerne af lignende tapbånd med henblik på fremføring af banerne med en intermitterende høj hastighed. Normalt har tappene en diameter på ca. 3,8 mm, mens liniehullerne normalt har en diameter på ca. 4,0 mm, hvilket giver en lille frigang på ca. 0,2 mm.

Når et antal kuvertindlæg er samlet, kan små uoverensstemmelser eller afvigelser fra en perfekt sammenpasning af de forskellige baner under fremstillingen skabe problemer under computerudskriften. Det vil fremgå umiddelbart, at jo flere baner der må rettes ind efter hinanden, desto større bliver problemet med at holde liniehullernes åbninger tilstrækkeligt frie for tappene. Følgelig har fremstillingshastighederne måttet begrænses for at få liniehullerne i de forskellige baner til at passe nøjagtigt til hinanden.

Selv små uoverensstemmelser, der indtræder, når de forskellige baner lægges oven på hinanden, kan forårsage en væsentlig reduktion af den resulterende liniehulåbning, således at der, når postforsendelsesblanketten fremføres til computeren, sker et forkert indgreb og muligvis et driftstop. Dette modvirker en af hovedfordelene ved postforsendelsesblanketter, nemlig en kontinuerlig computerudskrift med høj hastighed.

Et tredie problem, som optræder under fremstillingsoperationen, og som har en afgjort indflydelse under anvendelsen i forbindelse med computerudskriften, er det såkaldte "teltfold:e"-fænomen. Teltfold- 3 148439 ning er en tilstand, der opstår, når flere papirark (der er blevet stift sammenhæftet ved limning) foldes sammen. Det inderste ark har den korteste vej, og hvert af de øvrige ark må foldes omkring en større radius, hvilket resulterer i, at der optræder en forskydning, hvilket vil sige, at en given position på et ark ikke svarer til den samme position på et andet ark. Dette fænomen optræder specielt, når limen tørrer efter foldningen.

Hvis limen tørrer før foldningen, hvilket kan opnås ved at arbejde ved lave hastigheder eller ved at benytte varmesmeltelige lime, er problemet anderledes. For det første optræder der en vis teltfoldning, da problemet med de forskellige radier fortsat eksisterer. For det andet sker der en vis overrivning af tværperforeringerne, hvilket bidrager til at udløse spændinger. Hvis båndene mellem perforeringerne er brede nok fra starten, bliver der tilstrækkelig styrke tilbage. For det tredie vil den del af forskellen i radius, som ikke absorberes som følge af teltfoldning eller overrivning af tværperforeringsbånd, vise sig som en manglende glathed i pakningen på grund af de uens længder af de forskellige ark mellem foldningerne. Denne manglende glathed (pakningen af blanketter ligger ikke fladt og stabilt) resulterer i rynker, der bliver presset ind i arkene på grund af pakningens vægt og grund af den tætte sammenpakning i kartonemballagen, og dette resulterer i et uacceptabelt udseende.

Denne manglende sammenpasning er særlig alvorlig, når det tages i betragtning, at forsendelsesblanketterne forsynes med påtryk fra ydersiden, dvs. fra kuvertens forside. Denne uundgåelige manglende sammenpasning bliver endnu mere uheldig, når blanketten foldes ud, før den føres gennem computerskriverudstyret. De yderste lag eller ark, som fører den længste vej, kan ikke længere glide tilbage til sammenfald med de øvrige, da limen er tørret helt, mens blanketterne befinder sig i den foldede pakning, og disse yderste ark eller lag vil danne en opstikkende top, der giv.er blanketten en meget større tykkelse på det pågældende sted. Denne top kan forårsage forstyrrelser i computerens tapfødemekanisme, hvilket kan føre til ophobninger, sønderrivning af blanketter og endog beskadigelser af computerudstyret.

Endnu et problem består i behovet for at opretholde et temmelig nøjagtigt sammenfald af de forskellige ark inden i postforsendelsesblanketten. Hvis et af arkene skulle forskyde sig i forhold til de øvrige, vil den udskrevne information blive placeret på et forkert sted, hvilket eventuelt kan være ødelæggende for hele forsendelsesblankettens anvendelighed.

4 148439

Endnu et problem eksisterer, når postforsendelsesblanketten modtages af den pågældende modtager. På det tidspunkt, hvor forsendelsesblanketten sendes gennem postkanalerne, er styremargenerne sædvanligvis fjernet, således at modtageren får en kuvert med en perforeringslinie langs en af siderne. Normalt har denne perforeringslinie et tommelfingerindhak, således at når den lille strimmel er fjernes fra kuvertens side eller ende, bliver en del af de indre ark frilagt ved hjælp af tommelfingerindhakket af hensyn til en bekvem udtagning. Visse postforsendelsesblanketter er i besiddelse af dette træk, men visse andre kan ikke være i besiddelse af denne fordelagtige åbnemekanisme på grund af deres konstruktion og fremstillingsmetode. Afhængig af den aktuelle blanket kan modtageren således beskadige eller endog ødelægge forsendelsesblanketten og dennes indhold under et forsøg på at åbne blanketten. Dette kan resultere i, at en returkuvert eller anden vigtig information går tabt. Der er altså et udtalt behov for at tilvejebringe en letfattelig åbnemekanisme i en masseproduceret og masseindskrevet postforsendelsesblanket.

I visse tilfælde er der gjort forsøg på at opnå en nøjagtig sammenpasning eller opretning ved brug af en perforeret forbindelse på indlægsarkene ved disses ende modsat afrivningsstrimmelen. Når der gøres dette, forsøger fabrikanten sædvanligvis at instruere modtageren om at "rive" indlægsarkene ud, hvilket kun kan foretages af personer med erfaring i så henseende. De fleste modtagere er ikke i besiddelse af denne erfaring og øvelse, og de vil derfor gøre den mest naturlige ting, som er at afrive åbnestrimmelen (afrivningsstrimmelen). Derved forbliver de indvendige ark fastgjort til den modsatte ende,og uanset hvor svage båndene i perforeringerne er, vil de indre ark ikke komme ud, når modtageren trækker i dem på den naturligge måde. Modtagerens reaktion vil naturligt være, at der er et eller andet galt med blanketten, og i irritation giver modtageren et temmeligt kraftigt ryk i arkene. Hvis perforeringsbåndene er svage nok, vil arkene derved komme ud, men i mange tilfælde vil indlægsarkene blive revet i stykker. Med denne konstruktion fremstilles perforeringerne på den modstående side endvidere ved hjælp af et roterende hjul, der gennemskærer papiret med undtagelse af et sted, hvor et indhak i hjulets skær frembringer et bånd (et ikke gennemskåret område). På denne måde er det ikke muligt at anbringe et bånd i en bestemt position på blanketten, og båndet vil blive placeret på et tilfældigt sted på blanketten. Hvis båndets beliggenhed på en given blanket er uheldig (for tæt ved indlægsarkets overeller underkant), er der en forøget risiko for afrivning af et hjørne 5 143439 af arket. I et forsøg på at løse visse problemer er der således indført andre problemer.

Ingen af de hidtil kendte postforsendelsesblanketter har løst samtlige ovennævnte problemer. Eksempelvis opnår den meget benyttede forsendelsesblanket, der kendes fra USA patentskrift nr. 3.104.799, nøjagtigt sammenfaldende indvendige ark samt en letfattelig åbnemulighed (på blanketter af enkelt bredde), men der opnås ikke nogen papirbesparelse, liniehulsammenfald samt undgåelse af teltfoldning. På de meget populære blanketter af dobbelt bredde (der udskrives i dobbelt bredde i computeren) eksisterer den letfattelige åbnemulighed ikke i den fra ovennævnte USA patentskrift kendte blanket. På blanketter af dobbelt bredde, som er fremstillet i overensstemmelse med USA patentskriftet, er den modstående ende bundet med perforeringer på den ene side af dobbeltbreddeblanketten.

USA patentskrift nr. 3.339.827 viser endvidere to forsøg på at afhjælpe teltfoldningsproblemet. Det ene forsøg går ud på at de indvendige lag skal være individuelle papirark, som ikke er sammenhængende og som er mindre end kuverten med hensyn til både længde og bredde. Dette er imidlertid gjort på bekostning af lagsammenfaldet, og der kræves en væsentlig plads for at undgå at forbinde de indvendige lag med limlinierne. Et andet forsøg i samme patentskrift gør brug af en meget svag og "oprivelig" lim for at holde de mindre og individuelle ark på plads i kuverten. Limen må være meget svag for at de indvendige ark bekvemt kan trækkes ud uden at blive revet i stykket, men hvis limen er for svag, kan den ikke holde arkene på plads. Hvis der er mere end ét indlægsark, kommer limen til syne på overfladen af visse af disse, hvilket virker frastødende på brugeren og modtageren, og hvis carbon-lag er nødvendige mellem indlæggende, vil limen ikke hæfte på carbon-lagets voksagtige side. På grund af disse ulemper har den fra USA patentskrift nr. 3.339.827 kendte konstruktion kun været anvendt i meget begrænset omfang, og konstruktionen har ikke været anset som velegnet, når blanketten indeholder flere indvendige lag eller ark.

148439 6

Fra USA patentskrift nr. 3.941.308 kendes også en bane eller kuvertstrimmel af den aktuelle og indledningsvis angivne type. I denne kendte konstruktion er indlæggene holdt på plads i de enkelte kuvertenheder ved at indlæggene er sammenhængende fra kuvertenhed til kuvertenhed langs kuvertstrimlens ene sidekant. Under fremstillingen af indlæggene ud fra en papirbane skal der følgelig udføres udstansninger i form af tværgående indsnit, der udgår fra banens ene sidekant og ophører før banens anden sidekant. Sådanne udstansninger medfører et væsentligt materialespild. Desuden er teltfoldeproblemet ikke afhjulpet effektivt på grund af, at indlæggene er sammenhængende langs kuvertstrimlens ene sidekant.

Den foreliggende opfindelse, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet angivne, afhjælper samtlige ovennævnte problemer eller ulemper. På grund af den specielle fastgørelsesdel, som befinder sig på hvert indlæg langs indlæggets ene sidekant, kan indlæggene udføres som helt adskilte rektangulære ark. Dermed er teltfoldeproblemet afhjulpet effektivt, og der opstår intet materialespild i form af udstansede områder imellem de enkelte indlæg. Til trods for indlægsarkets fastlimning til forsidelaget og/eller bagsidelaget er indlægget meget let at udtage fra kuvertenheden, idet hele fastgørelsesdelen kan afrives samtidigt med, at kuvertenheden åbnes ved en simpel afriveoperation, der efterlader indlægsarket helt frit i den resterende del af kuvertenheden.

7 148439

Med aadre ord opnås der en væsentlig papirbesparelse (både med hensyn til "indsnit"-område og bredde), man undgår, at liniehullerne ikke er sammenfaldende, teltfoldning undgås, der opnås en nøjagtig sammenpasning eller sammenfald for samtlige lag, og der opnås en letfattelig åbnemulighed - alt i forbindelse med blanketter af både enkelt- og dobbeltbredde. Hertil kommer en ekstra fordel under fremstillingen, idet mindre forskydninger kan tolereres i de individuelle indlægsark, uden at dette får uheldig indflydelse på computerens funktion, og derved gives mulighed for høje fremstillingshastigheder, der ikke kanrealiseres på pålidelig måde i forbindelse med kendte konstruktioner.

I det følgende skal opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 er et perspektivisk billede af en udførelsesform for en bane ifølge opfindelsen med dele af de forskellige lag vist adskilt, figur 2 et skematisk tværsnit af en bane af kuverter i den tilstand, som findes før en computerudskrift, figur 3 et fragmentarisk snitbillede set langs linien 3-3 i figur 2, figur 4 et skematisk tværsnitsbillede af en modificeret udførelsesform for en bane ifølge opfindelsen, figur 5 et skematisk tværsnitsbillede af en anden modificeret udførelsesform for en bane ifølge opfindelsen, figur 6 et fragmentarisk planbillede af en række af forbundne kuvertenheder med indlæg, og hvor visse dele er udeladt for at vise tre indlæg, og figur 7 en skematisk afbildning af et apparat til fremstilling af det i figur 6 viste produkt.

Der henvises nu til figur 1, hvor henvisningstallet 10 generelt betegner en komplet kuvertenhed, der er indrettet i overensstemmelse med opfindelsen. Som vist indeholder kuvertenheden 10 en forside 11, en indlæg 12 samt en bagside 13. I praksis kan der naturligvis benyttes forskellige antal indlæg 12, og der er kun vist et enkelt indlæg 12 af hensyn til tydeligheden. For tiden udgør blanketter med enkeltindlæg kun ca. 20-25% af den totale årlige produktion af postforsendelsesblanketter. Den mest populære størrelse indeholder tre indlæg, hvoraf det ene er en regning, mens de to øvrige er sammenfoldet for at danne en returkuvert, hvilket er en bekvemmelighed for modtageren, som dermed kan tilbagesende en check.

I overensstemmelse med det grundlæggende princip for postforsendelsesblanketter trykkes modtagerinformationen gennem kuvertforsiden 8 148439 11, og til dette formål er der indskudt carbon (ikke vist) mellem kuvertforsidens inderside og kuvertindlægget og også mellem andre indlæg, hvis sådanne benyttes. Anvendelsen af carbon sker sædvanligvis på en af to måder, nemlig enten som en carbonfilm, dvs. et ark af meget lav vægt belagt med carbon eller selve kuvertforsiden 11 er belagt på indersiden med carbon på passende områder for at overføres modtagerinformationen .

Der henvises nu til figur 2, hvor de samme tre lag 11-13 ses sammen med et overliggende lag 14. Konventionel praksis tilvejebringer dette øverste lag som afsenderens kopi af den på blanketten trykte information. Afsenderen beholder denne kopi, og figur 1 viser således postforsendelsesblanketten i den form, hvori den forlader afsenderen og modtages af modtageren.

I figur 3 vises den sammenhængende række af kuvertenheder i den form, hvori de fremstilles af blanketfabrikanten. Fabrikanten tilvejebringer normalt sådanne blanketter i sammenhængende serier på 500, 1000 osv. stk., som fabrikantens kunder kan bearbejde i en computer.

Under fremstillingen forsynes kuvertbagsiden 13 med styremargener 15, og disse forsynes med liniehuller 16, der anvendes til tapbånd både under fremstillingen og under brugen i computerskri veren. Styre-. margenerne 15 fjernes til slut, og til dette formål udføres der en langsgående svækkelses- eller perforeringslinie 17 i de forbundne kuvertenheder. Idet der stadig henvises til figur 3, forløber styremargenerne 15 mellem den ene langsgående kant 18 og den netop omtalte perforeringsline 17.

Under fremstillingen tilvejebringes der endvidere tværgående svækkelses- eller perforeringslinier 19 med mellemrum i længderetningen for at danne hver enkelt kuvert 10. Eksempelvis er de øverste og neder-ste kanter på kuverten 10 i figur 1 dannet af linierne 19, som det er antydet i figur 1.

For at holde hver kuvertenhed i forseglet eller lukket tilstand påføres der forskellige bånd af klæbemiddel. Eksempelvis påføres der en klæbemiddelstribe 20 (af tilstrækkelig bredde til at ligge hen over og spænde over perforeringslinien 19) på tværs af den kontinuerlige bane, som udgør enten rækken af kuvertbagsider 13 eller rækken af kuvertforsider 11. Når en enkelt kuvert 10 skal frigøres fra den sammenhængende bane, eksempelvis ved afrivning langs perforeringslinien 19, vil der blive en del af klæbemiddelstriben 20 tilbage. Dette er betegnet med henvisningstallet 20a i figur 1.

De tværgående klæbemiddelstriber 20 har tilstrækkelig udstrækning til at gå over i langsgående klæbemiddelstriber, der lukker kuvertens 148439 9 fire sider. Eksempelvis (se figur 3) er der tilvejebragt en langsgående klæbemiddelstribe 21 ved den højre kant af indlægget 12. Normalt er denne .en kontinuerlige klæbemiddelstribe, som forløber gennem længden af den bane, som giver kuvertens bagsider 13 eller forsider 11. Den langsgående klæbemiddelstribe 21 er normalt anbragt lidt inden for styremargenerne 15 (se figur 2), og for at fastgøre afsenderkopien 14 til de øvrige lag er de forskellige lag, som danner styremargenen, dvs. lagene 14, 11 og 13, fortrinsvis kreppet i det smalle bånd, som udgør styremargenerne 15.

Der henvises nu til den venstre del af figur 2, hvoraf det fremgår, af liniehuller 16 er tilvejebragt i hver af de lag, som er forsynet med styremargener 15, dvs. lagene 14, 11 og 13. Den langsgående perforeringslinie 17 er kun antydet på det nederste lag 13, men eftersom disse prforeringslinier 17 udføres på de samlede lag, vil sådanne perforeringslinier findes i alle lag, som har styremargener 15.

En anden langsgående klæbemiddelstribe er anbragt inden for den venstre styremargen, dvs. inden for perforeringslinien 17, og er betegnet med 22 i figurerne 1 og 2. Denne klæbemiddelstribe forbinder kuvertens forsidelag 11 med bagsidelaget 13. En yderligere langsgående klæbemiddelstribe 23 (se venstre del af figur 2) forbinder oversiden af indlægget 12 med kuvertens forside 11. Dermed er indlægget 12 gjort helt ubevægeligt inden i kuverten, som udgøres af lagene 11 og 13.

Figurerne 1-3 viser, at den yderste venstre del 24 (dvs. fastgørelsesdelen) af indlægget 12 er forsynet med liniehuller 25. Disse liniehuller 25 benyttes under kuvertenhedernes fremstilling til at føre den kontinuerlige bane, som til slut danner indlæggene 12, på plads hen over den bane, som danner kuvertbagsiderne 13. Den bane, som tilvejebringer indlæggene 12, opdeles på tværs i rektangulære dele, samtidig med at banen lægges ned på den bane, som tilvejebringer kuvertbagsiderne 13, og dermed tilvejebringer liniehullerne 25 et middel til styring af banens håndtering frem til det tidspunkt, hvor banen lægges på plads.

Før indlæggene 12 lægges ned på banen 13, forsynes den bane, som tilvejebringer disse indlæg 12, med en langsgående perforeringslinie 26. Denne linie anbringes i overensstemmelse med tilsvarende perforeringslinier i kuvertforsiden, eksempelvis ved 27, og i kuvertbagsiden, eksempelvis ved 28 (se figur 1). I overensstemmelse med konventionel praksis kan perforeringslinierne 27 og 28 hensigtsmæssigt være forsynet med tommelfingerindhak som ved 29, se den nederste venstre del ίο 148439 af figur 3. Når lagene 11-13 overrives langs linierne 26-28, sker der således en frigørelse af indlægget 12 fra dettes indfangning mellem lagene 11 og 13, og en lille halvmåneformet del på indlægget 12 vil stå frem gennem fingerindhakket 29 med henblik på en let udtagning.

Med den netop beskrevne konstruktion vil det fremgå, at der er opnået betragtelige materialebesparelser i forhold til den kendte teknik. Der skal ikke længere fjernes " indsnit " fra den bane, som tilvejebringer indlæggene 12, som det er tilfældet i forbindelse med ovennævnte DSA patenskrift nr. 3.104.799. Desuden spares der også materiale langs begge randkanter i og med, at indlæggene ophører kort fra styremargenerne 15. Som et typisk eksempel kan der spares mindst ca. 12 mm til venstre og ca. 19 mm til højre.

Papirbesparelserne ved den mest udbredte blanketstørrelse (140 x 248 mm) med et yderlag og tre inderlag er ca. 10,6% af det totale papirforbrug, og 21,7% af inderlagene i forhold til konstruktionen ifølge USA patentskrift nr. 3.104.799. Det må bemærkes, at papir- og carbon-omkostningerne er ca. 50% af salgsprisen for forretningsblanketter.

I banen ifølge opfindelsen kan klæbemiddelstriberne også være udformet og anbragt på andre måder end i udførelsesformen i fig.2. I fig. 4, der illustrerer en modificeret udførelsesform for opfindelsen, er forsiden 111 og bagsiden 113 eksempelvis fastgjort ved den venstre side ved hjælp af en klæbemiddelstribe 122 på samme måde som illustreret i figur 2. Indlægget 112 er imidlertid forbundet ved bagsiden 113 ved hjælp af en klæbemiddelstribe 123 i stedet for at være forbundet med forsiden 111, som det er tilfældet i udførelsesformen ifølge figur 2.

I figur 4 er liniehullerne 25 også udeladt i fastgørelsesdelen 124. Eksempelvis kan fastgørelsesdelen 124 være noget bredere ved fremstillinges begyndelse (for at kunne optage liniehullerne), og derefter afskæres der en del,umiddelbart før den bane, som indeholder indlæggene 112, lægges ned på den bane, som udgør bagsiderne 113.

I figur 5 vises et yderligere klæbemiddelarrangement, hvori det øverste lag 211 er forbundet med mellemlaget 212 ved hjælp af en klæbemiddelstribe 222. Derefter fastgør klæbemiddelstriben 223 mellemlaget 212 til bagsidelaget 213.

For at opnå den maksimale fordel ved opfindelsen må perforeringslinierne 27, 26 og 28 (se venstre del af figur 2) forløbe parallelt med, men forskudt ca. 25 mm indad fra styremargenen 15, dvs. indad fra perforeringslinierne 17. Endvidere må fastgørelsesdelen 24 afsluttes inden for styremargenen 15 og nærmere betegnet kort fra liniehullerne heri. På denne måde er der ikke mulighed for, at linie- 11 148439 hullerne kommer til at ligge forskudt i forhold til hinanden, og det er kun nødvendigt at rette hullerne 16 i lagene 11 og 13 ind efter hinanden.

Der henvises nu til figur 6, som viser en række af sammenhængende kivertenheder indrettet på stort set samme måde som vist i figur 1-3, med dog med den forskel, at der findes tre indlæg 12a, 12b og 12c.

I og med at der findes to ekstra indlæg, er det nødvendigt at tilvejebringe ekstra klæbemiddelstriber, såsom ved 30,for at forbinde fastgørelsesdelene på laget 12b til laget 12a og ved 31 for at fastgøre 12c til 12b.

Figur 7 illustrerer skematisk en fremgangsmåde til fremstilling af blanketten i figur 6.

Yderst til højre i figur 7 betegner henvisningstallet 32 en forrådsrulle, hvorfra der afvikles den bane, som til slut udgør bagsiderne 13 af blanketterne. Forrådsruller 33, 34 og 35 tilvejebringer de mellemliggende 12a, 12b og 12c. Lagene 12a og 12b kan hensigtsmæssigt forenes adhæsivt under bearbejdningen til dannelse af en returkuvert. Eftersom denne metode er velkendt, er der ikke vist detaljer heraf i figur 7, hvorved illustrationen gøres enklere og tydeligere. Banerne 12a, 12b og 12c overskæres på tværs ved hjælp af en afskæringsenhed 36, og i forbindelse med afskæringen frembringes der en stabel af indlæg 37, se venstre del af figur 7. Derefter tilvejebringes kuvertforsiderne fra en forrådsrulle 38 og afsenderkopilagene fra en forrådsrulle 39. De således samlede baner sendes gennem en tværperforator 40, og derefter sker der en siksakfoldning som vist ved 41.

I figur 7 benyttes en klæbemiddelpåførerenhed, som er betegnet med 42, til at påføre tværgående klæbemiddelstriber 19, og der benyttes limpåførende dyser 43 til at påføre klæbemiddelstriber 21 og 22 på den bane, som tilvejebringer forsiderne 11. De langsgående klæbemiddelstriber 23 (der forbinder det øverste indlæg 12a med banen 11) påføres af en anden limpåførende dyse 44. Da figur 7 angår flere indlæg, påfører klæbemiddeldyser 45 og 46 langsgående klæbemiddelstriber 30, 31 til at forbinde disse indlæg ved disses tilsvarende fastgørelsesdele, dvs. liggende lodret på linie med klæbemiddelstriben 23.

Liniehullerne 16 tilvejebringes fortrinsvis i de forskellige baner, før disse vikles op i de respektive forrådsruller 32, 38 osv. Dette kan hensigtsmæssigt udføres på en ikke vist presse, der bearbejder de forskellige baner og forsyner disse med det fornødne påtryk, og som også tilvejebringer de forskellige langsgående perforeringer 17 og 26-28 148439 12 samt fingerindhakkene 29.

Under fremstillingen fremføres en første bane 13 således langs en forudbestemt vej (se den nederste del af figur 7) og denne bane 13 afvikles fra forrådsrullen 32. Før banen rulles op i forrådsrullen 32, forsynes denne med i det mindste én styremargen med liniehuller og forløbende langs banens ene kant. Banen har fortrinsvis styremargener 15 langs begge kanter for at sikre den bedst mulige styring under bearbejdningen, under computerudskrivningen, osv. Før opspolingen i forrådsrullen 32 forsynes banen 13 også med en langsgående perforeringslinie 28, der er forskudt indad fra styremargenen 15 inden for ca.

25 mm herfra. Endvidere forsynes den langsgående perforeringslinie med fingerindhakkene 29. Disse fingerindhak kan med fordel adskilles en afstand i længderetningen, som er lig med længden af hver enkelt kuvertenhed. Området mellem styremargenen 15 og perforeringslinien 28 tilvejebringer et areal til fastgørelse af indlæggene 12a, 12b og 12c. Som vist især i figurerne 1-3 er indlægget 12 forsynet med enfastgørelsesdel 24 til venstre, som til slut anbringes liggende hen over området på den nederste bane 13 mellem perforeringslinien 28 og styremargenen 15.

Til dette formål er der indrettet en eller flere forrådsruller 33, 34, 35 osv., som afgiver indlæggene. Disse indlæg forsynes ligesom den første bane 13 med passende påtryk og med en langsgående perforeringslinie 26,der bringes tilat falde sammen perforeringslinien 28 på banen 13. Som tidligere antydet kan indlæggene 12a, 12b og 12c være forsynet med liniehuller 25 for at lette indlæggenes anbringelse. Før indlæggene 12a, 12b og 12c lægges på plads, påføres der klæbemiddel på fastgørelsesdelen 24. Iden viste udførelse påføres klæbemiddel på undersiden af indlægget 12b ved hjælp af den limpåførende dyse 45 og på undersiden af det kontinuerlige indlæg 12c ved hjælp af dysen 46. Derved sammenføjes de tre indlægsbaner 12a, 12b og 12c (figur 7) til en enhed, der til slut vil blive fastgjort til det øverste kuvertlag 11, som på sin side vil blive fastgjort til den nederste bane 13. I denne udførelsesform for opfindelsen (som illustreret i figurerne 1-3) er der således ingen klæbemiddels tribe på undersiden af det nederste indlæg. Det er imidlertid muligt at anbringe klæbemiddelstriberne i forskellige områder som illustreret af modifikationerne ifølge figurerne 4 og 5.

Det er hensigtsmæssigt at benytte et arrangement som det i figur 7 illustrerede med tilførsel ovenfra i modsætning til at anbringe forrådsrullerne under anlægget. I så fald bliver banerne afviklet på den mest hensigtsmæssige måde som illustreret i figur 7, og klæbemidlet 148439 13 bliver påført på undersiden af de pågældende baner, og disse føres derefter nedunder passende ikke viste lederuller, som er anbragt, hvor banerne ændrerne bevægelsesretningen fra lodret til vandret. Derved undgås ekstra udstyr til at hindre banen, som nu er forsynet med klæbe-middel, i at komme i kontakt med ruller før samlingen til det endelige produkt.

Efter at indlægsbanerne 12a, 12b, 12c er forenet ved hjælp af klæbemiddelstriberne, som tilvejebringes af dyserne 45 og 46 (svarende i position til klæbemiddelstriben 23 i figur 2), føres de nu sammenføjede baner gennem en afskæreenhed 36, der tilvejebringer de tværgående kanter på de forskellige indlæg. Underenheden bestående af indlæggene 12a, 12b, 12c bliver således en stabel 37, som lægges på den kontinuerlige bane 13. Umiddelbart efter at stablen 37 er anbragt på banen 13, lægges banen 11 ned oven på stablen 37 for at indeslutte denne på plads. Banen 11 bliver som tidligere omtalt afrullet fra forrådsrullen 38 og bliver ligesom de tidligere omtalte baner forsynet med passende påtryk og en langsgående perforeringslinie 27. Før banen 11 rulles op til forrådsrullen 38 forsynes banen med i det mindste én styremargen 15.

I forbindelse med banens 11 afrulning fra forrådsrullen 38 forsynes banen med tværgående klæbemiddellinier 19 ved hjælp af enheden 42. Umiddelbart derefter og før kontakten med stablerne 37 forsynes banen 11 med tre langsgående klæbemiddelstriber 21-23, og striberne 21 og 22 er kontinuerlige og er anbragt umiddelbart ved styremargenerne 15, idet disse striber påføres af dysen 43. Den afbrudte klæbemiddelstribe 23 (som fastgør det øverste indlæg 12c til undersiden af banen 11) påføres af dysen 44.

Derefter lægges afsenderkopibanen 14 (der også på forhånd er forsynet med tryk og med styremargener) oven på banen 11. I forbindelse med tilvejebringelsen af de tværgående perforeringer 20 (eksempelvis ved hjælp af tværperforatoren 40) foretages der en sammenklemning af styremargenerne på banerne 11, 13 og 14. Derefter sker der en siksak-foldning som vist ved 41 af den kontinuerlige endelige bane med de separate stabler 37 af indlæg adhæreret indvendigt. Dermed er banen parat til emballering og forsendelse til forbrugeren, hvor computerudskriften foregår.